PRÊT-À-PARTIR
Mambo italiano Vores hotel ligger lidt tilbagetrukket fra molen på den rigtige side af Markuspladsen. Alle dagsturisterne sætter nemlig enten bilerne i p-husene eller kommer ind med busser i vest og går så via Rialtobroen mod sydøst til den berømte plads, inden turen går den anden vej om eftermiddagen. Derfor er østsiden mere rolig. Og hotellet er nøjagtig lige så italiensk, som jeg havde håbet på. Med røde velourmøbler, italiensk marmor og veneziansk glas i receptionen. Ej at forglemme den upåklageligt velklædte og velfriserede, småarrogante og dog hjælpsomme, herre i receptionen. Og så er der værelset. Oppe under taget med en terrasse, der har udsigt mod vest over byens tage til Markuspladsen. Fantastisk. Intet mindre.
Kort efter begiver vi os af sted igen. Jeg har nemlig bestilt bord hjemmefra - igen via Google Maps, hvor man kan se men behagelig eftermiddagsro og roligt tempo. Selv da vi beliggenhed, anmeldelser, menukort og reservere bord - på når Markuspladsen med den fantastiske kirke, det 99 meter en nærliggende restaurant, så jeg er sikker på, at vi får plads høje klokketårn, Campanilen, og de levende caféer, er der ved en lille kanal. Og alene gåturen derhen ad gyder, små lys, luft og masser af plads. Ikke som dengang for fyrre år broer og forbi hyggelige pladser, der dufter af nylavet mad, siden, hvor her var en tæt skov af mennesker, duer og stop- er en oplevelse, man bliver høj af, inden vi sætter tænderne i friske tunbøffer, hummerlinguine, carpaccio, kammuslinfyldte borde på caféerne. ger, seabas og calamari, mens gondolerne stille glider forbi. Vi fortsætter langs Dogepaladset ud til promenaden ved vandet, hvor byens største spektakel befinder sig. Souvenir- I de to efterfølgende dage klarer vi de vigtigste punkter i boder med turistgøgl, hatte, tørklæder, bamser og magne- Venedig stort set uden at stå i kø. Markuskirken, som blev ter, blandet med caféer med plastindpakkede brødstænger grundlagt i år 832, og dens over 4.000 m2 store guldmosapå bordene, færger, der sætter folk af og på, og slanger af ikker fra gulv til loft med Jesu liv samt fantastiske marmorturister, der som i trance følger guidernes bannere. Et leben gulve, som sønnen slet ikke kan forstå er lovlige at træde på. op og ned ad de store broer, men her er plads til det. De smalle handelsgader op mod Rialtobroen med butikker,
44