Page 1


KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER  

43

Fig. 2.23: Markedsplads i Bolivia. (Foto: Niels Vinther).

er skæv. Desuden er der endnu uvished om bære­ dygtigheden af landbrugsproduktion baseret på GMO-afgrøder. Andre løsningsalternativer er, at EU’s og USA’s marked gøres frit tilgængeligt for de vigtigste afgrø­ der fra ulandene: sukker, bananer og ris. Hvis land­ brugsstøtten fjernes, så ulandenes producenter kan konkurrere på lige fod med fødevareproducenterne i EU og USA, kan man forvente, at det vil virke stærkt motiverende for ulandsbøndernes bestræbelser på at producere overskud. Desuden kan forholdene for producenterne i ulandene forbedres ved at udbygge infrastrukturen. Disse løsninger henvender sig di­ rekte til de strukturer, der eksisterer inden for pro­ duktion og handel med fødevarer. Der findes desværre ingen færdige løsninger, som med et snuptag fjerner verdens problemer med fødevareforsyning. Det er dog væsentligt at tage na­ turgrundlaget med i betragtningerne, når løsninger

skal gennemføres. Mange landbrugssystemer i ulan­ dene er i stor stil tilpasset naturgrundlaget, er bære­ dygtige og brødføder store befolkningsgrupper. Den lokale viden og de lokale forhold for fødevare­ produktion skal medtages, når der skal udarbejdes løsningsmodeller. Et meget stort problem, som landbrugsteknik og naturgrundlag dog ikke kan løse, er den eskalerende befolkningsvækst i verden. I det følgende vil de ba­ sale sammenhænge inden for befolkningslære (de­ mografi) blive præsenteret for at give en bedre forstå­ else af, hvorfor befolkningspresset globalt er på vej til at overstige Jordens bæreevne.

Demografi Som det er vist løbende i bogen, er befolkningsvæk­ sten på Jorden en af de helt store udfordringer i for­


44  KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER

7.7 milliarder i 2019 7 milliarder i 2011

7 milliarder 6.5 milliarder

6 milliarder i 1999

6 milliarder 5.5 milliarder

5 milliarder i 1987

5 milliarder 4.5 milliarder

4 milliarder i 1975

4 milliarder 3.5 milliarder

3 milliarder i 1960

3 milliarder 2.5 milliarder

2 milliarder i 1928

2 milliarder

1.65 milliarder i 1900

1.5 milliarder 1 milliard

990 millioner i 1800 600 millioner i 1700

0.5 milliard

4 millioner i 10.000 f.v.t.

10.000 f.v.t.

8.000 f.v.t.

190 millioner i år 0

Den gennemsnitlige tilvækst fra 10.000 f.v.t. til 1700 var kun 0,04 % om året

6.000 f.v.t.

4.000 f.v.t.

2.000 f.v.t.

Midten af 1300-tallet: Den sorte død dræber 200 millioner i Europa

0

2000

Kilde: Baseret på estimater fra The History Database of the Global Environment (HYDE) og FN. Our World in Data, licensed under CC-BY-SA by the author Max Roser.

Fig. 2.24: Størrelsen af verdens befolkning over de seneste 12.000 år. (Kilde: Baseret på estimater fra The History Database of the Global Environment (HYDE) og FN. Our World in Data, licensed under CC-BY-SA by the author Max Roser).

Oceanien Latinamerika

7 milliarder

Nordamerika Europa

6 milliarder

Afrika

5 milliarder

4 milliarder

3 milliarder Asien

2 milliarder

1 milliard

0 1820

1850

1900

1950

Fig. 2.25: Verdens befolkning pr. verdensdel. (Kilde: The History Database of the Global Environment (HYDE, 2016) og FN (2019). Our World in Data, CC-BY).

2000

2019


KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER  

45

Befolkningstilvæksten på verdensplan nåede sit højdepunkt i 1962 and 1963 med 2,2 %

2.20

2.00

1.80

1.60

Årlig befolkningstilvækst i %

1.40

1.20

1.00

I Kina medførte ”Det store spring fremad” under Mao en hungersnød, der dræbte 30 millioner mennesker og reducerede befolkningstilvæksten på verdensplan mellem 1958 og 1961.

0.80

0.60

0.40

0.20

0.00 1950

1960

1980

2000

2010

2020

2040

2060

2080

2100

Fig. 2.26: Årlig befolkningstilvækst på verdensplan (1950-2100). (Kilde: Observations: US Census Bureau & Projections: United Nations Population Division. Our World in Data, licensed under CCBY-SA by the author Max Roser).

bindelse med at opnå en bæredygtig udvikling og op­ fylde FN's 17 verdensmål. Demografi handler om studiet af Jordens befolk­ ning. Antallet af mennesker i verden, fordelingen af dem og de bevægelser, de foretager, er en meget dy­ namisk størrelse. I det følgende vil vi kortfattet vise, hvorfor det i naturgeografi er væsentligt at vide no­ get om årsager til og konsekvenser af befolknings­ udvikling. Spørgsmål som hvor stor befolknings­ væksten har været, hvor i verden væksten er størst og mindst, samt hvorfor nogle kvinder føder man­ ge børn, mens andre får meget få, vil blive besvaret i dette afsnit. Den globale befolkningsvækst kan illustreres ved hjælp af fig. 2.24 og 2.25. Det er først inden for de seneste ca. 120 år, at befolkningsvæksten er eskaleret. De primære årsager til dette er meget glæ­ delige fremskridt inden for medicin, fødevaresik­ kerhed og hygiejne. Vaccinationer mod sygdom­ me som kopper og difteri, udbredelsen af malaria­

medicin, opdagelsen af penicillin og investeringer i adgang til rent drikkevand overalt i verden har gjort, at langt færre børn dør, og at langt flere op­ lever at blive gamle, end før disse fremskridt blev introduceret. Det er altså muligt at anskue befolk­ ningsvæksten som en succes, men i et globalt natur­ geografisk perspektiv er væksten et problem. En af årsagerne fremgår af figur 2.25: Fordelingen af be­ folkningsvæksten er skæv og foregår primært i fat­ tige områder af verden, især Asien og Afrika. Det er de samme regioner, der, som vi tidligere har vist, er udfordret på grund af begrænsede økonomiske ressourcer, fødevaremangel, klimaforandringer og vandmangel. Et lille lyspunkt i forhold til befolkningsvæksten er, at den årlige procentvise befolkningsvækst er fal­ dende og har været det i lang tid. Det er forventnin­ gen, at faldet vil fortsætte (se fig. 2.26). På trods af denne reduktion vokser Jordens befolkning allige­ vel med ca. 81 millioner hvert år.


46  KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER Fig. 2.27: Verdens ­befolkning fordel på bredde- og længdegrad, 2020. (Kilde: Datagraver)

0 - 10 10 - 25 25 - 50 50 - 75 75 - 100 100 - 150 150 - 300 300 - 1000 1000+

Ved at se på fordeling og tætheden af befolkningen i verden kan man få et overblik over befolkningsgeo­ grafien (se fig. 2.27 og 2.28) De to figurer viser tydeligt en ulige fordeling af verdens befolkning. Hovedparten af Jordens befolk­ ning bor i et bælte rundt om ækvator, særligt kon­ centreret i Asien. Der er mange årsager til dette. En af dem er, at det ikke er muligt for mennesker at bo og opdyrke alle områder på Jorden. Landjorden ud­ gør kun 30 % af Jordens overflade, og af det areal er det kun ca. 11 %, der ikke har betydelige begræns­ ninger, fx at jorden er for tør, for næringsfattig eller for kold (se fig. 2.29). Og der skal også være plads til skove, byer og rekreative områder. Landarealet kom­ mer under pres, når verdens befolkningstal stiger.

Fig. 2.28: Lande og ­regioner efter befolkningstæthed Kilde: https://www.world­ ometers.info/world-population/

Parametre i demografi For at kunne forstå de mange forskellige udviklings­ tendenser inden for demografi er det relevant at vide, hvilke enkeltdele der tilsammen indgår i opgørelsen af et områdes befolkning. Det drejer sig om den na­ turlige tilvækst og migrationen. Den naturlige til­ vækst angiver forskellen mellem fødsels- og døds­ rater i området. Den naturlige tilvækst kan udtryk­ kes på flere måder, men som regel angives den i pro­ cent og bliver betegnet den årlige vækstrate. Tradi­ tionelt har fødselstallet oversteget dødstallet, med­ mindre der var tale om epidemier eller krige. I de fle­ ste lande stiger befolkningstallet, men der er i de se­ neste årtier lande, hvor den årlige befolkningsvækst­ rate er faldende, fx Japan.


KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER  

Befolkningsændringer kan også skyldes, at folk vandrer. Befolkningsvandringer betegnes samlet som migration. Når man udvandrer fra et land, kal­ des det emigration; når man indvandrer til et land, kaldes det immigration. Migrationer påvirker selv­ sagt ikke den globale befolknings størrelse, men fører til ændringer i befolkningsfordelingen globalt. Mi­ gration kan føre til enten en stigning i et lands be­ folkningstal, når immigrationen overstiger emigrati­ onen (fx Tyskland i 2010’erne), eller et fald, når emi­ grationen overstiger immigrationen (fx Irak fra ca. år 2000 og frem). Udviklingen i et lands befolkning kan kortfattet udtrykkes således:

Hvor ∆B = Befolkningsændringen F = Fødsler D = Dødsfald I = Indvandring U = Udvandring

(pr. 1000 mennesker pr. år)

For tør Ingen begrænsninger 10 %

Permafrost Vandlidende

28 %

6%

For tynd

11 %

Fig. 2.29: Kvaliteten af landjorden i procent. Kilde: Waugh, David: Geography. An integrated approach. Oxford University Press, 2014

Den demografiske transitionsmodel For at anskueliggøre befolkningsudviklingen har man udarbejdet den demografiske transitionsmo­ del (se fig. 2.30). Modellen beskriver befolknings­ udviklingen, som den er forløbet i den vestlige ver­

40

Fødsels- og dødsrate

(Kilde: Our World in Data. licensed under CC-BY-SA by the author Max Roser).

For næringsfattig

22 %

F-D er altså den naturlige befolkningsvækst, mens I-U betegner nettoindvandringen; hvis U er størst, er nettoindvandringen negativ.

∆B=F-D+I-U

Fig. 2.30: Den demografiske transition i fem stadier. Den demografiske transition er en model, der beskriver, hvorfor hurtig befolkningstilvækst er et forbigående fænomen.

23 %

47

Fødselsrate Dødsrate

30

Naturlig tilvækst

20

10

Samlet befolkning

1. fase Fødselsrate Høj Dødsrate Høj Naturlig Stabil eller tilvækst langsom vækst

2. fase

3. fase

4. fase

5. fase

Høj

Faldende

Lav

Det vil vise sig (muligvis yderligere fald, muligvis yderligere vækst)

Falder hurtigt

Falder langsommere

Lav

Lav

Hurtig vækst

Stabil eller langsom vækst

Faldende og derefter stabil

Næsten ingen ændring

Befolknings Pyramide

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Kilde: Our World in Data. licensed under CC-BY-SA by the author Max Roser


48  KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER den siden slutningen af 1700-tallet. Præmissen for modellen er, at alle lande før eller siden vil gennem­ leve de fire (evt. 5) stadier i forbindelse med en be­ folkningsudvikling. Modellen viser en udvikling, hvor der i fase 1 er lille befolkningsvækst pga. både høje fødsels- og dødsrater. I fase 2 falder dødsraten, mens fødselsraten fortsat er høj. Der vil forekomme en befolkningsvækst. I fase 3 falder fødselsraten for til slut i fasen at nærme sig dødsraten; der er fort­ sat tale om en befolkningsvækst. I fase 4 indfinder der sig en ny ligevægt, denne gang på et lavt stade. Befolkningsudviklingen er stagnerende. Nogle af verdens rigeste lande er nået til fase 5, hvor befolk­ ningsudviklingen er negativ, idet dødsraten over­ stiger fødselsraten. Ud over den demografiske transitionsmodel vi­ ser figur 2.30 også befolkningsudviklingen i form af befolkningspyramider. Befolkningspyramider bru­ ges til at illustrere et lands befolkningssammensæt­ ning fordelt på køn og alder. Af figur 2.30 fremgår de typiske karakteristika for forskellige befolkningspyramider. I den første og fjerde pyramide kan befolkningsudviklingen ses som stationær. Pyramide 2 og 3 beskriver en progressiv befolkningsudvikling. Den sidste pyramidetype er regressiv, med en aldrende befolkning og en falden­ de fødselsrate. Årsagerne til den store variation i befolknings­ væksten kan forklares ud fra nogle enkelte mønstre i antal fødsler pr. kvinde. For at en befolkning skal kunne reproducere sig selv, skal hver kvinde føde i gennemsnit 2,1 barn. Grunden til, at reproduktions­ tallet skal være lidt højere end 2, er, at der statistisk bliver født flere drenge end piger, og at nogle børn dør, inden de selv kan nå at få børn. I verdens rigeste lande er det mere reglen end und­ tagelsen, at kvinder får færre end 2 børn i løbet af de­ res levetid. I Danmark lå tallet på 1,8 barn pr. kvinde i 2020. Når der kommer færre børn ind i den samle­ de befolkning, vil det samlede befolkningstal falde i landet. En grund til, at kvinder i verdens rigeste lan­ de får færre børn, kan være, at kvinderne er ældre, in­ den de får deres første barn. De har altså kortere tid til at få børn i. Den højere alder for førstegangsfødende skyldes bl.a., at kvinder i vestlige lande har langt fle­

re muligheder, hvad angår jobs, uddannelse og fritid foruden adgang til prævention, og derfor udskyder de at få deres første barn. I verdens fattigste lande fortsætter fødselsraten med at være høj. I Niger var fertilitetsraten 6,5 børn pr. kvinde i 2020. Hvad kan forklare denne enor­ me forskel i forhold til de rigeste lande? Der er fle­ re årsager, men som de væsentligste kan nævnes, at kvinder i verdens fattigste lande ofte har meget lav, eller ingen, uddannelse. Kønsrollemønstrene og dermed traditionerne i landene kan også inde­ holde forventninger om, at kvinder skal gå hjemme og arbejde i huset og føde børn. Der kan også være religiøse årsager til de mange børn pr. kvinde. I fle­ re lande er prævention ikke udbredt, hvilket i sam­ menhæng med de øvrige faktorer resulterer i man­ ge fødsler. Lidt kynisk betragtet er dette fødsels­ mønster koblet med fremskridtene på områder som vand, mad og medicin med til at fastholde verdens fattigste lande i fase 2 i transitionsmodellen. Der er dog noget, der tyder på, at uddannelse af kvinder er den hurtigste måde at nedbringe fertilitetsraten på. Som eksempel får kvinder i Mali uden uddannel­ se 6 børn i gennemsnit, mens kvinder med uddan­ nelse får 3. Der findes også nogle få eksempler på lande, der hurtigt har gennemgået et fald i fertilitetsraten. Et af dem er Iran, hvor der i 1980 blev født 6,5 børn pr. kvinde. Dette tal var i 2000 faldet til 1,9 og har holdt sig omkring 2 lige siden. En af forklaringerne er, at staten efter den islamiske revolution promoverede tiltag i forhold til familieplanlægning. De overordnede geografiske mønstre i forbindelse med den globale befolkningsudvikling kan kort op­ summeres således: I de rigeste lande, primært beliggende i Nordame­ rika, Europa, Japan, Australien og New Zealand, er befolkningen nået til fase 4 og i enkelte tilfælde fase 5. Her vokser befolkningstallene ikke, og mange ste­ der er immigration den eneste grund til, at de ikke falder. Til gengæld er de fattigere regioner af verden, primært i Asien, Sydamerika og Afrika, i gang med at gennemgå fase 2 eller 3. Det er i disse områder, der i forvejen har den største befolkning, at væksten fore­ går i øjeblikket.


KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER  

Ingen data

0

1

1.5

2

2.5

3

4

5

6

7

8

49

9

Kilde: Gapminder (2017). Our World in Data, CC-BY

Fig. 2.31: Antal børn pr. kvinde, 2019. Diagrammet viser den totale fødselsrate, som er et mål det antal børn, en kvinde vil føde, hvis hun lever, til hun er ude over den fødedygtige alder og føder børn i overensstemmelse med den aldersspecifikke fødselsrate for det pågældende år. (Kilde: Gapminder (2017). Our World in Data, CC-BY).

Enkelte af verdens allerfattigste lande, primært i Afrika, har først for nylig bevæget sig fra fase 1 i tran­ sitionsmodellen og ind i fase 2. Sandsynligvis vil det være i Afrika, at befolkningsvæksten i de kommen­ de årtier vil være kraftigst (se fig. 2.31).

Konsekvenser af den demografiske ­udvikling Som nævnt ovenfor er der store regionale forskelle på befolkningsudviklingen. Befolkningspolitik er nødt til at tilpasse sig lokale forhold. En konsekvens af den naturlige befolkningsudvikling i de rigeste lande kan være, at der bliver færre personer til at varetage op­ gaver i de enkelte lande. Dette forsøger mange lande at løse med såkaldte Green Card-ordninger. I Canada promoverer staten fx immigration til landet. De, der får arbejds- og opholdstilladelse, kan varetage funk­ tioner, hvor der mangler arbejdskraft. Andre steder løses manglen på arbejdskraft med stigende automa­ tisering. På trods af en akut skrumpende befolkning har Japan fx stadig en meget restriktiv indvandrings­

politik, men satser i høj grad på, at teknologi og in­ novation kan være med til at varetage arbejdsopga­ ver i det japanske samfund. I verdens fattigste lande er konsekvenserne helt anderledes. Fødselsraten er, som nævnt ovenfor, fort­ sat meget høj, og medicinske fremskridt har gjort, at befolkningerne i disse lande vokser med eksplosiv fart. Resultatet bliver udbredt knaphed på stort set alle livsfornødenheder. Dog skal det nævnes, at fød­ selsraten i næsten alle lande er faldende. Udviklingen i de fattigste lande har afstedkom­ met en fortsat strøm af migration mod de rigere lan­ de. Disse migrationer er ikke kun forårsaget af befolk­ ningspres, men også konflikter og krige (fx i Afgha­ nistan, Syrien og Libyen). I det seneste årti har im­ migration også fundet sted som følge af klimaforan­ dringer. Det sidste har resulteret i et nyt begreb kal­ det klimaflygtninge. Ifølge FN’s flygtningekonven­ tion er klimaforandringer ikke en gyldig grund til at flygte fra sit hjem og søge asyl i et andet land. Ikke desto mindre ses en stigende strøm af flygtninge fra


50  KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER


KAPITEL 2  MAD OG MENNESKER  

fx Sahelområdet. Det er et af de områder i verden, der oplever den højeste befolkningsvækst samt et eska­ lerende omfang af udfordringer som følge af klima­ forandringer.

Løsninger på globale demografiske ­udfordringer? Der synes at være behov for løsninger af de globale demografiske udfordringer. Set i det lys kan FN’s 17 verdensmål være med til at sætte fokus på og løse nogle af disse udfordringer. Næsten alle kan blive skubbet i retning af en opfyl­ delse, hvis den globale befolkningsudvikling kan kontrolleres bedre. Men som vist ovenfor er der ikke noget quickfix i forhold til løsninger, da udfordrin­ gerne er meget forskellige fra land til land. I de rigeste lande kan der fokuseres på at øge inci­ tamenterne til at få flere børn, pensionsalderen kan højnes, og øget ligestilling mellem kønnene kan få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Disse faktorer kan alle bidrage til opnåelse af verdensmål 5. I de fattigste lande kan mere udbredt præventi­ on være en måde at opnå verdensmål 3 (sundhed og trivsel) på. Uddannelse, især af piger, vil, som vi illu­ strerede ovenfor, starte en udvikling hen imod opfyl­ delse af verdensmål 4. Øget ligestilling (verdensmål 5), økonomisk og bæredygtig udvikling (verdensmål 8), nedbringelse af antal fattige (verdensmål 1) og an­ erkendelse af klimaflygtninge (verdensmål 13) kan også komme i fokus. På et globalt plan er der behov for at anerkende, at demografien globalt hænger sammen, og at der er behov for globale løsninger (verdensmål 16 og 17),

51

men at der samtidig skal handles lokalt (verdensmål 11). Der er dog en tendens til berøringsangst i forhold til demografiske politikker, og der er også tegn på, at det er ganske vanskeligt at skubbe på for ændringer. Det skyldes primært, at resultaterne som regel lader vente på sig (som minimum en generation). Samti­ dig er det svært for stater at påvirke enkeltindivider i forhold til familieplanlægning. Vi nævnte Iran tid­ ligere som et eksempel på, at det kan lykkes. Et andet eksempel er Kinas etbarnspolitik, der blev indført i 1979 og havde til formål at bremse den kraftige be­ folkningsvækst i landet for at sikre bedre fremtids­ muligheder for den kinesiske befolkning. Politikken kan siges at have nået målet, men med grelle over­ trædelser af basale menneskerettigheder som kon­ sekvens. Her skulle det enkelte par have et certifikat for at måtte få et barn. Hvis parret fik et barn mere, ville staten straffe dem økonomisk. Endvidere var tvangsaborter udbredt, nogle gange ganske sent i graviditeten. Det blev også udbredt at kønssekven­ sere fostre, sådan at drengebørn blev langt mere ud­ bredt end piger; i Kina er det vigtigt at få sin slægt ført videre af et drengebarn. Etbarnspolitikken er i dag afskaffet. Man kan argumentere for, at den blev for effektiv. En af de mere kuriøse konsekvenser af politikken er, at der er mange enlige mænd, fordi de har ganske vanskeligt ved at finde sig en kone. En anden konsekvens er, at arbejdsstyrken i Kina (de 15-64-årige) siden 2015 har været faldende. Frem mod 2100 vil arbejdsstyrken som en konsekvens af etbarnspolitikken halveres, hvilket svarer til et fald på ca. 500 mio. mennesker.

Profile for Praxis

Naturgeografi C  

Naturgeografi C er i 4. udgave udvidet med et helt nyt afsnit om demografi. Kapitlerne om klimatologi og energi er bearbejdet, så de afspejl...

Naturgeografi C  

Naturgeografi C er i 4. udgave udvidet med et helt nyt afsnit om demografi. Kapitlerne om klimatologi og energi er bearbejdet, så de afspejl...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded