Page 1

Atommassetabel Atomnr. Symbol

Atommasse**

Navn

Atomnr. Symbol

Atommasse**

89 13  95  51  18  33  85  56  97  4  83  82  107  5  35  48  20  98  6  58  17  24  27  96  55  105  66  99  68  63  100  9  87  64  31  32  79  72  108  2  67  1  49  53  77  26  19  29  36  80  57  103  3  71  12  25 

Ac Al  Am  Sb  Ar  As  At  Ba  Bk  Be  Bi  Pb   Bh  B  Br  Cd  Ca  Cf  C  Ce  Cl  Cr  Co  Cm  Cs  Db  Dy  Es  Er  Eu  Fm  F  Fr  Gd  Ga  Ge  Au  Hf  Hs  He  Ho  H  In  I  Ir  Fe  K  Cu  Kr  Hg  La  Lr  Li  Lu  Mg  Mn 

227* 26,982  243*  121,760  39,948  74,922  210*  137,328  247*  9,0122  208,980  207,21  264*  10,811  79,904  112,412  40,078  251*  12,0108  140,116  35,453  51,996  58,933  247*  132,905  262*  162,500  252*  167,259  151,964  257*  18,998  223*  157,253  69,723  72,641  196,967  178,492  269*  4,0026  164,930  1,00795  114,818  126,904  192,217  55,845  39,098  63,546  83,798  200,592  138,906  262*  6,941  174,967  24,305  54,938 

Mendelevium Molybden  Natrium  Neodym  Neon  Neptunium  Nikkel  Niobium  Nitrogen  Nobelium  Osmium  Oxygen  Palladium  Phosphor  Platin  Plutonium  Polonium  Praseodymium  Promethium  Protactinium  Radium  Radon  Rhenium  Rhodium  Rubidium  Ruthenium  Rutherfordium  Samarium  Scandium  Seaborgium  Selen  Silicium  Strontium  Svovl  Sølv  Tantal  Technetium  Tellur  Terbium  Thallium  Thorium  Thulium  Tin  Titan  Ununbium  Ununhexium  Ununnilium  Ununquadium  Unununium  Uran  Vanadium  Wolfram  Xenon  Ytterbium  Yttrium  Zink 

101 42  11  60  10  93  28  41  7  102  76  8  46  15  78  94  84  59  61  91  88  86  75  45  37  44  104  62  21  106  34  14  38  16  47  73  43  52  65  81  90  69  50  22  112  116  110  114  111  92  23  74  54  70  39  30 

Md Mo  Na  Nd  Ne  Np  Ni  Nb  N  No  Os  O  Pd  P  Pt  Pu  Po  Pr  Pm  Pa  Ra  Rn  Re  Rh  Rb  Ru  Rf  Sm  Sc  Sg  Se  Si  Sr  S  Ag  Ta  Tc  Te  Tb  Tl  Th  Tm  Sn  Ti  Uub  Uuh  Uun  Uuq  Uuu  U  V  W  Xe  Yb  Y  Zn 

258* 95,942  22,990  144,243  20,180  237*  58,693  92,906  14,007  259*  190,233  15,999  106,421  30,974  195,078  244*  209*  140,908  145*  231,036  226*  222*  186,207  102,906  85,468  101,072  261*  150,363  44,956  266*  78,963  28,086  87,621  32,066  107,868  180,948  98*  127,603  158,925  204,383  232,038  168,934  118,711  47,867  285*  289*  281*  289*  272*  238,029  50,942  183,841  131,294  173,043  88,906  65,409 

Meitnerium

109

Mt

268*

Zirconium

40

Zr

91,224

* Atommasse for den længstlevende isotop. ** Standardatommasse (2001) baseret på definiton af molarmassen for 12C MC−12 = 0,012 kg/mol.

Håndbog for laboratoriefolk

Om forfatterne

• Hvordan beregner man udbytteprocent ved proteinoprensning?

Helle Jeppesen er uddannet laborant, akademiingeniør i teknisk kemi og har en

• Hvad er vands densitet ved forskellige temperaturer?

master i teknisk miljøledelse.

• Hvordan tester man standardafvigelser?

Har tidligere arbejdet som laborant på Danmark Protein og som driftsingeniør på

• Hvad er konfidensintervallet for et kimtal? • Hvordan udregner man koncentrationen i en prøve efter intern standardmetoden? Spørgsmål som disse får du svar på i opslagsværket Håndbog for laboratoriefolk. Bogen er opdelt i seks dele, der indholdsmæssigt dækker over emnerne: kemiske stoffer, apparatteknik, mikrobiologi og bioteknologi, mærkning, enheder og omregningstabeller samt statistik. Håndbog for laboratoriefolk er primært skrevet til laborantstuderende, men kan også med fordel anvendes til faktaopslag i alle kemi-, biologi- og bioteknologi-

Håndbog for laboratoriefolk

Navn Actinium Aluminium  Americium  Antimon  Argon  Arsen  Astat  Barium  Berkelium  Beryllium  Bismuth  Bly  Bohrium  Bor  Brom  Cadmium  Calcium  Californium  Carbon  Cerium  Chlor  Chrom  Cobalt  Curium  Caesium  Dubnium  Dysprosium  Einsteinium  Erbium  Europium  Fermium  Fluor  Francium  Gadolinium  Gallium  Germanium  Guld  Hafnium  Hassium  Helium  Holmium  Hydrogen  Indium  Iod  Iridium  Jern  Kalium  Kobber  Krypton  Kviksølv  Lanthan  Lawrencium  Lithium  Lutetium  Magnesium  Mangan 

Merete Norsker Bergsøe · Helle Jeppesen

Håndbog for laboratoriefolk 5. udgave

laboratorier.

Aarhus Olie A/S. Arbejder nu som underviser på laborantuddannelsen i Aarhus på 26. år. Har her undervist i stort set alle fag – både på dansk og engelsk – og har desuden i en periode undervist i statistik på bioanalytikeruddannelsen. Hun er medlem af afdelingens udstyrsgruppe og tillige medforfatter på Analyseteknik – instrumentering og metoder. Er beskikket censor ved eksaminer for laborant- og miljøteknologistuderende samt for professionsbachelorstuderende i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi.

Merete Norsker Bergsøe er uddannet civilingeniør i kemi og har en ph.d.-grad inden for levnedsmiddelteknologi.

Håndbog for laboratoriefolk er et opslagsværk, der er til at have med at gøre: Det

Har siden ingeniøruddannelsen været ansat på DTU, først som ph.d.-studerende

er nemt at finde de relevante oplysninger til arbejdet i det analytiske laboratorium,

og derefter som amanuensis, forskningsadjunkt og til sidst adjunkt. Ansættel-

ved forberedelse af laboratorieopgaver og til løsning af teoretiske opgaver.

serne på DTU har omfattet undervisning af civilingeniører og levnedsmiddelkandidater samt forskningsprojekter inden for fødevareteknologi. Har siden

I denne 5. udgave er formatet gjort større for at give en mere læse- og opslags-

2003 været ansat som underviser på Laborantuddannelsen på KP (det tidligere

venlig bog. Indholdet er opdateret og tilrettet, og betegnelsen ester er erstattet

Metropol) og underviser her laborantstuderende og studerende på professions-

med de nuværende, gældende navne. Især er statistikkapitlet revideret og udvidet:

uddannelsen i laboratorieteknologi. Hun underviser i en bred vifte af fag, dog

Grubbs’ test og tabel er tilføjet, ligesom der er indarbejdet en række nye figurer, der

med hovedfokus på analyseteknik, statistik og fødevareanalyser.

dels uddyber tabellernes indhold visuelt, dels illustrerer testprincipperne for de forskellige hypoteser.

Er medlem af redaktionskomiteen for Dansk Kemi og har i en lang årrække været medlem af Dansk Selskab for Kemometri. Hun er desuden medforfatter på Analyseteknik – instrumentering og metoder.

ISBN 978-87-571-2931-1

9 7887571 29311

praxis.dk

varenr. 44024-1

PRAXIS — Nyt Teknisk Forlag


Merete Norsker Bergsøe · Helle Jeppesen

Håndbog for laboratoriefolk 5. udgave

Praxis – Nyt Teknisk Forlag


Håndbog for laboratoriefolk © Forfatterne og Praxis 2004 5. udgave, 2019, 1. oplag 2019 Forfattere: Merete Norsker Bergsøe og Helle Jeppesen Forlagsredaktion: Katrine Mølgaard Andersen, kma@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Vegard Brekke Tegninger: Vegard Brekke Omslag: Anne von Holck Omslagsfoto: Shutterstock/Shawn Hempel Sat med: MinionPro Trykt på: 130 g Arctic Matt Omslag: Arktika 1/s 300 Tryk: Strandbygaard Printed in Denmark 2019 ISBN: 978-87-571-2931-1 Varenummer: 44024-1 Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk

Praxis Praxis.dk Webshop.praxis.dk


Forord Håndbog for laboratoriefolk er udarbejdet med henblik på at dække behovet for et let håndterbart opslagsværk. Den bygger på Flemming Simonsens oprindelige manuskript, men der er i forbindelse med udgivelsen af denne 5. udgave sket en del. Flere gamle kemiske stofnavne er slettet, både i tabellen med uorganiske og organiske stoffer. Der er kommet flere nye tabeller til, forklaringer til statistiktabellerne, en ny outlier test, og vi har forsat arbejdet med at øge læsevenligheden.

i afsnittet om brandfare. Piktogrammet GHS03 er ændret, der er kommet overskrifter i afsnittet med H-sætninger, og ordlyden af P406 er opdateret ifølge Konsolideret udgave af CLP-forordningen af 01.03.2018.

Håndbogens tabeller er samlet i en række hovedafsnit, der nu har fået en overskrift, og hvor det er aktuelt, indledes afsnittet med en oversigt over de formler, der typisk anvendes til beregningsopgaver inden for det pågældende emneområde.

Del 6, Statistik, handler om statistik med symbolforklaring, formler og tilhørende tabeller. Grubbs’ test og tabel er tilføjet, og flere tabeller har fået tilføjet en lille figur, der viser, hvad det er, tabellen giver udtryk for. Der er figurer, der demonstrerer princippet for, hvad der testes ved de forskellige H0 -hypoteser.

Bogen er indholdsmæssigt delt op i seks dele: Del 1, Kemiske stoffer, handler om kemi og fysiske størrelser. Det er forsøgt at medtage de stoffer, der hyppigst er brug for under arbejdet i det analytiske laboratorium og til løsning af teoretiske opgaver. Den organiske navngivning er opdateret ifølge gældende navngivningsregler. Del 2, Apparatteknik, indeholder diverse beregninger i forbindelse med analytisk kemi.

Del 5, Enheder og omregningstabeller, er en lille værktøjskasse med enheder, præfixer, det græske alfabet, en række fysiske konstanter og forskellige omregningsfaktorer. I sagens natur er der ikke sket nogle faglige ændringer her.

I bogen er der lagt vægt på, at indhold og notation matcher bogen Analyseteknik – instrumentering og metoder udgivet af Praxis. Der henvises til denne for mere detaljerede oplysninger om analyse- og beregningstekniske spørgsmål. Håndbogens overskuelige omfang gør det nemt at finde frem til de ønskede oplysninger, og samtidig er den let at medbringe i de fleste situationer.

Del 3, Mikrobiologi og bioteknologi, omhandler beregninger på kimtal og en del bioteknologiske beregninger, som fx proteinkoncentrationsbestemmelse.

Skulle der være kommentarer eller forslag til bogens indhold, træffes vi ved at sende en e-mail til forlaget på info@praxis.dk.

Del 4, Mærkning, er om klassificering, mærkning og emballering i henhold med CLP-forordningen. Her er der foretaget enkelte rettelser

Marts 2019 Merete Norsker Bergsøe Helle Jeppesen


Indhold Kemiske stoffer 1. Uorganiske stoffers egenskaber Formel, molarmasse, smeltepunkt, opløselighed Materialekonstanter for metal, plast og glas 2. Organiske stoffers egenskaber Prioritering af funktionelle grupper ved navngivning Flammepunkter m.m. Fareklasser for brandfarlige væsker Fedtstoffers kendingstal Kulhydrater Aminosyrer 3. Opløsningers egenskaber Smelte- og kogepunktsbestemmelse Vand Udvalgte fysiske konstanter for vand Vands egenskaber ved varierende temperatur Udvalgte ioners formler og navne Salte Saltes opløselighed (w/w %) Opløselighed af nogle salte i vand ved 20 °C Ammoniumchlorid og kaliumnitrat Natriumcarbonat og natriumchlorid Syrer og baser Svovlsyre, saltsyre og salpetersyre Eddikesyre og phosphorsyre Natriumhydroxid og kaliumhydroxid Ammoniakvand Alkoholer Methanol og ethanol Sukkerarter Maltose, glucose, fructose og saccharose Gassers opløselighed 4. Ligevægte Opløselighedsprodukter (25 °C) Kompleksitetskonstanter (25 °C)

Apparatteknik 10 10 18 19 36 37 37 38 39 39 41 41 41 41 42 43 44 44 45 45 46 47 47 48 49 50 51 51 53 53 54 55 56 57

5. Potentiometri Ionstyrke og aktivitet Ioners aktivitetskoefficienter (25 °C) Ion-potentiometri Nernst-hældningen Referenceelektrodepotentialer (mV) Spændingsrækken, reduktionspotentialer i volt (25 °C) Standardreduktionspotentialer (25 °C) pH-måling Kalibreringsstandarder for pH ifølge IUPAC Fremstilling af udvalgte bufferopløsninger pH-beregning Syrestyrkeeksponenter (25 °C) Indikatorer Syre-base-indikatorer Redox-indikatorer Indikatorer til halogenidtitrering Indikatorer til metaliontitrering med EDTA Tørring af standardstoffer

60 60 60 61 61 61 61 62 63 63 63 64 65 66 66 67 67 68 68

6. Fotometri Fortyndinger til standardrækker UV-VIS-spektrofotometri Chromoforer (λmax ) AAS Arbejdsbølgelængder, AAS (absorbanslinjer) ICP Forslag til arbejdsbølgelængder, ICP (emissionslinjer) IR-spektrofotometri IR-absorbansbånd

69 69 69 69 70

7. Massespektrometri Relativ hyppighed af isotoper Karakteristiske fragmenteringsmønstre Almindelige ionfragmenter Fragmenttab

74 74 74 75 75

70 71 71 73 73


6 Håndbog for laboratoriefolk 8. Chromatografi, GC og HPLC Chromatografi, kvantitativ bestemmelse Chromatografiske parametre Eluenter til HPLC

76 76 77 78

Mikrobiologi og bioteknologi 9. Mikrobiologi Biostatistik, kimtal

80 80

10. Bioteknologi Enzymkinetik Proteinkoncentrationsbestemmelse Ammoniumsulfatudfældning til proteinoprensning Proteinoprensning DNA-koncentration og renhed (spektrofotometrisk bestemmelse) RNA-koncentration og renhed (spektrofotometrisk bestemmelse) Den genetiske kode Beregning af cellekoncentration i tællekammer Beregning af hastighed for centrifugering

83 81 81 81 82 82 82 83 83 83

Mærkning 11. Brand og piktogrammer Flammepunkt og brandfare (CLP-forordningen) Piktogrammer 12. Fare Faresætninger H-sætninger Fysiske farer Sundhedsfarer Miljøfarer Supplerende fareoplysninger EUH-sætninger Supplerende mærkningselementer/ oplysninger om visse blandinger

13. Sikkerhed Sikkerhedssætninger P-sætninger P-sætninger - generelt P-sætninger - forebyggelse P-sætninger - reaktion P-sætninger - opbevaring P-sætninger - bortskaffelse

90 90 90 90 90 91 92 93

Enheder og omregningstabeller 14. Enheder Koncentration, definitioner Masse- og koncentrationsenheder Udvalgte enheder SI-præfikser Kemiske præfikser Det græske alfabet Udvalgte fysiske konstanter 15. Omregningstabeller Densitetsenheder, omregningsfaktorer Trykenheder, omregningsfaktorer Energienheder, omregningsfaktorer

96 96 96 97 98 98 98 99 100 100 100 100

Statistik 86 86 86 87 87 87 87 87 89 89 89 89

16. Statistiske formler og tabeller Symbolforklaring Spredning og standardafvigelse Målefejl og relativ målefejl Generelt Konfidensinterval Eksemplificering af hypotese og acceptområde Test af standardafvigelse F-test 2 -test Test af gennemsnit u-test t-test Test af outlier Dixons Q-test Grubbs’ test

102 102 102 102 103 103 103 104 104 104 104 104 105 106 106 106


Indhold

Statistiske tabeller Normalfordeling Normalfordelingen (u ≤ 0) Supplerende værdier Normalfordelingen (u ≥ 0) Supplerende værdier Student t-fordeling χ2 -fordeling F-fordeling F-fordeling: 95 % fraktilværdier F-fordeling: 97,5 % fraktilværdier F-fordeling: 99 % fraktilværdier F-fordeling: 99,5 % fraktilværdier F-fordeling: 99,9 % fraktilværdier F-fordeling: 99,95 % fraktilværdier Q-test-tabel Tabel over kritiske værdier ved Grubbs’ test

106 106 107 107 108 108 109 110 111 111 112 112 113 113 114 114 115

Stikord Om forfatterne (forside af forreste omslagsflap) Koncentrationsberegninger (inderside af forreste omslagsflap) Atommassetabel (forside af bagerste omslagsflap) Grundstoffernes periodesystem (inderside af bagerste omslagsflap)

7 117


Kemiske stoffer Uorganiske stoffers egenskaber Organiske stoffers egenskaber Opløsningers egenskaber LigevÌgte


10 Håndbog for laboratoriefolk

1. Uorganiske stoffers egenskaber Formel, molarmasse, smeltepunkt, opløselighed Navn

Formel

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

Opløselighed *

g/mol

°C

Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

Aluminiumchlorid hexahydrat

AlCl3 ,6H2 O

241,43

Dek.

Opl.

Dek.

Aluminiumhydroxid

Al(OH)3 ,xH2 O

Dek.

Uopl.

Uopl.

Aluminiumoxid

Al2 O3

101,96

2072

Uopl.

Uopl.

Alun

Se kalium-aluminiumsulfat

Ammoniak

NH3

17,03

−78

90 (0 °C)

7,4 (100 °C)

Ammoniumacetat

CH3 COONH4

77,08

114

148 (4 °C)

Dek.

Ammoniumcarbonat monohydrat

(NH4 )2 CO3 ,H2 O

114,10

Dek.

100 (15 °C)

Dek.

Ammoniumchlorid

NH4 Cl

53,49

Subl. 340

29,7 (0 °C)

77 (100 °C)

Ammoniumhydrogencarbonat

NH4 HCO3

79,06

Dek. 38

11,9 (0 °C)

Dek.

Ammoniumjern(II)sulfat hexahydrat

(NH4 )2 Fe(SO4 )2 ,6H2 O

392,14

Dek. 100

27 (20 °C)

73 (80 °C)

Ammoniumjern(III)sulfat dodecahydrat

NH4 Fe(SO4 )2 ,12H2 O

482,18

39-41

124 (25 °C)

400 (100 °C)

Ammoniumnitrat

NH4 NO3

80,04

170

118 (0 °C)

871 (100 °C)

Ammoniumsulfat

(NH4 )2 SO4

132,14

Dek. 235

71 (0 °C)

104 (100 °C)

Anhydrit

Se calciumsulfat

Arsen(III)oxid

As2 O3

197,84

312,3

3,7 (20 °C)

10,1 (100 °C)

Arsenik

Se arsen(III)oxid

Bariumcarbonat

BaCO3

197,35

Dek.

0,002 (30 °C)

0,006 (100 °C)

Bariumchlorid dihydrat

BaCl2 ,2H2 O

244,28

−2 aq. 113

36 (20 °C)

59 (100 °C)

Bariumhydroxid octahydrat

Ba(OH)2 ,8H2 O

315,48

78

5,6 (15 °C)

101 (80 °C)

Bariumnitrat

Ba(NO3 )2

261,35

592

8,7 (20 °C)

34 (100 °C)

Bariumsulfat

BaSO4

233,40

1580

0,0002 (18 °C)

0,0004 (100 °C)

Bauxit

Se aluminiumhydroxid

Bittersalt

Se magnesiumsulfat heptahydrat

Bly(II)acetat trihydrat

Pb(CH3 COO)2 ,3H2 O

379,33

Dek. 75

46 (15 °C)

200 (100 °C)

Di-bly(II)-bly(IV)oxid

Pb3 O4

685,6

Dek. 500

Uopl.

Uopl.

Bly(II)carbonat

PbCO3

267,20

Dek. 315

0,00011 (20 °C)

Dek.

Bly(II)carbonat, basisk

PbCO3 ,Pb(OH)2

775,63

Dek. 400

Uopl.

Uopl.

Bly(II)chlorid

PbCl2

278,10

501

1,0 (20 °C)

3,3 (100 °C)

Bly(II)chromat

PbCrO4

323,18

Dek.

Uopl.

Uopl.

Bly(II)nitrat

Pb(NO3 )2

331,20

Dek. 470

39 (0 °C)

139 (100 °C) Fortsættes


Uorganiske stoffers egenskaber

11

Fortsat Navn

Formel

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

Opløselighed *

g/mol

°C

Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

Bly(II)sulfat

PbSO4

303,25

1170

0,004 (25 °C)

0,0056 (100 °C)

Bly(II)sulfid

PbS

239,25

1114

Uopl.

Uopl.

Blyglans

Se bly(II)sulfid

Blyhvidt

Se bly(II)carbonat, basisk

Blåsten

Se kobber(II)sulfat pentahydrat

Blåsyre

Se hydrogencyanid

Borax

Se natriumtetraborat decahydrat

Borhydrid

B2 H6

27,67

−166

Dek.

Dek.

Borsyre, ortho-

H3 BO3

61,83

Dek. 170

1,9 (0 °C)

39 (100 °C)

Borsyre, tetra-

H2 B4 O7

157,26

Opl.

Opl.

Brintoverilte

Se hydrogenperoxid

Brombrinte

Se hydrogenbromid 128,92

Dek.

Opl.

Bromsyre

HBrO3

Brunsten

Se mangan(IV)oxid

Brændt kalk

Se calciumoxid

Calciumacetat

Ca(C2 H3 O2 )

158,17

Dek.

37 (0 °C)

30 (100 °C)

Calciumcarbonat

CaCO3

100,09

Dek. 825

0,0014 (25 °C)

0,0019 (75 °C)

Calciumchlorid

CaCl2

110,99

772

60 (0 °C)

159 (100 °C)

Calciumchlorid hexahydrat

CaCl2 ,6H2 O

219,08

30

279 (0 °C)

536 (30 °C)

Calciumdihydrogenphosphat monohydrat

Ca(H2 PO4 )2 ,H2 O

252,07

1,8 (30 °C)

Dek.

Calciumfluorid

CaF2

78,08

1423

0,002 (20 °C)

Calciumhydrogenphosphat dihydrat

CaHPO4 ,2H2 O

172,09

Dek. 25

0,02 (25 °C)

Calciumhydroxid

Ca(OH)2

74,09

−aq. 580

0,19 (0 °C)

0,077 (100 °C)

Calciummagnesiumcarbonat

CaCO3 ,MgCO3

184,4

Dek. 730

0,008 (20 °C)

Calciumnitrat

Ca(NO3 )2

164,09

561

121 (18 °C)

376 (100 °C)

Calciumoxalat monohydrat

Ca(COO)2 ,H2 O

146,12

−aq. 200

Uopl.

Uopl.

Calciumoxid

CaO

56,08

2580

0,13 (10 °C)

0,07 (80 °C)

Calciumphosphat

Ca3 (PO4 )2

310,18

1670

0,02 (25 °C)

0,075 (100 °C)

Calciumsulfat

CaSO4

136,14

1450

0,21 (30 °C)

0,16 (100 °C)

172,17

−1½ aq. 128 −½ aq. 163

0,24 (0 °C)

0,22 (100 °C)

44,01

Subl. −78,5

Calciumsulfat dihydrat CaSO4 ,2H2 O Calomel

Se kviksølv(I)chlorid

Carbondioxid

CO2

Fortsættes


12 Håndbog for laboratoriefolk Fortsat Navn

Formel

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

Opløselighed *

g/mol

°C

Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

Cerium(III)-sulfat

Ce2 (SO4 )3

568,4

Dek. 920

0 (20 °C)

2,3 (100 °C)

Cerium(IV)-sulfat

Ce(SO4 )2

332,2

Dek. 195

Uopl.

Uopl.

Chilesalpeter

Se natriumnitrat

Chlorsyre, per-

HClO4

100,5

−112 (39)

Chromgult

Se bly(II)chromat(VI)

Cinnober

Se kviksølv(II)sulfid

Dolomitkalk

Se calciummagnesiumcarbonat

Engelsk rødt

Se jern(III)oxid

Engelsk salt

Se magnesiumsulfat heptahydrat

Fiksersalt

Se natriumthiosulfat pentahydrat

Flusspat

Se calciumfluorid

Gips

Se calciumsulfat dihydrat

Glaubers salt

Se natriumsulfat decahydrat

Holmiumchlorid

HoCl3

Opl.

Opl.

Hydratkalk

Se calciumhydroxid

Hydrazin

N2 H4

271,29

718

32,05

1,4 (114)

Hydrazinsulfat

(N2 H5 )HSO4

130,1

254

3,4 (25 °C)

14,4 (80 °C)

Hydrogenbromid

HBr

80,92

−89 (−67)

221 (0 °C)

130 (100 °C)

Hydrogenchlorid

HCl

36,46

−115 (−84)

83 (0 °C)

56 (60 °C)

Hydrogencyanid

HCN

27,03

−14 (26)

Opl.

Opl.

Hydrogenfluorid

HF

20,01

−83 (19)

Opl.

Opl.

Hydrogeniodid

HI

127,9

−51 (−36)

Opl.

Opl.

Hydrogenperoxid

H2 O2

34,01

−0,4 (152)

Opl.

Opl.

Hydrogensulfid

H2 S

34,08

−86 (−61)

437 cm (0 °C)

Hydroxylamin

NH2 OH

33,03

33,1

56,5

Hydroxylammoniumchlorid

(NH3 OH)Cl

69,49

150,5

Dek.

87

3

186 cm3 (40 °C)

Jern(II)carbonat

FeCO3

115,9

Dek.

0,0007 (25 °C)

Jern(II)chlorid

FeCl2

126,8

670

64 (10 °C)

106 (100 °C)

Jern(II)chlorid tetrahydrat

FeCl2 ,4H2 O

198,8

Dek.

160 (10 °C)

416 (100 °C)

Jern(II)-dijern(III)oxid

Fe3 O4

231,6

Dek. 1538

Uopl.

Uopl.

Jern(II)disulfid

FeS2

87,91

1171

0,0005

Jern(II)hydroxid

Fe(OH)2 ,xH2 O

Dek.

Uopl.

Uopl.

Jern(II)oxid

FeO

71,85

1420

Uopl.

Uopl.

Jern(II)sulfat heptahydrat

FeSO4 ,7H2 O

278,1

64

16 (0 °C)

49 (50 °C)

Jern(II)sulfid

FeS

87,91

1193

0,0006 (18 °C)

Dek. Fortsættes


Uorganiske stoffers egenskaber

13

Fortsat Navn

Formel

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

Opløselighed *

g/mol

°C

Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

Jern(III)chlorid

FeCl3

162,2

283

74 (0 °C)

536 (100 °C)

Jern(III)chlorid hexahydrat

FeCl3 ,6H2 O

270,3

37

92 (20 °C)

Opl.

Jern(III)hydroxid

Fe(OH)3 ,xH2 O

Uopl.

Uopl.

Jern(III)oxid

Fe2 O3

159,7

1565

Uopl.

Uopl.

Jern(III)sulfat

Fe2 (SO4 )3

399,9

Dek. 480

Delvis

Jernalun

Se ammoniumjern(III)sulfat dode-kahydrat

Jernspat

Se jern(II)carbonat

Jernvitriol

Se jern(II)sulfat heptahydrat

Kalcineret soda

Se natriumcarbonat

Kalium-aluminiumsulfat

KAl(SO4 )2 ,12H2 O

474,4

92

Kaliumbromat

KBrO3

167,0

Dek. 370

3,1 (0 °C)

Kaliumbromid

KBr

119,0

730

54 (0 °C)

100 (100 °C)

Kaliumcarbonat

K2 CO3

138,2

891

112 (20 °C)

156 (100 °C)

Kaliumchlorat

KClO3

122,6

356

7,1 (20 °C)

57 (100 °C)

Kaliumchlorid

KCl

74,56

776

34 (20 °C)

57 (100 °C)

Kaliumchromat

K2 CrO4

194,2

968

62 (20 °C)

76 (100 °C)

Kaliumcyanid

KCN

65,12

634

Let opl.

Let opl.

Kaliumdichromat

K2 Cr2 O7

294,2

Dek. 500

4,7 (0 °C)

103 (100 °C)

Kaliumdihydrogenphosphat

KH2 PO4

136,09

253

28 (20 °C)

Kaliumhexacyanoferrat(II)

K4 Fe(CN)6 ,3H2 O

422,4

−3 aq. 70

28 (12 °C)

91 (96 °C)

Kaliumhexacyanoferrat(III)

K3 Fe(CN)6

329,3

Dek.

33 (4 °C)

78 (100 °C)

Kaliumhydrogencarbonat

KHCO3

100,12

Dek. 150

34 (0 °C)

Kaliumhydrogenphosphat

K2 HPO4

174,2

Dek.

168 (25 °C)

Kaliumhydrogenphthalat

C6 H4 (COOH)(COOK)

204,22

Dek.

80

Kaliumhydroxid

KOH

56,11

360

97 (0 °C)

11 (20 °C)

Let opl. 50 (100 °C)

178 (100 °C)

Kaliumiodat

KIO3

214,00

560

4,74 (0 °C)

32,3 (100 °C)

Kaliumiodid

KI

166,0

686

127 (0 °C)

208 (100 °C)

Kaliumnitrat

KNO3

101,1

334

13 (0 °C)

247 (100 °C)

Kaliumnitrit

KNO2

85,11

440

281 (0 °C)

413 (100 °C)

Kaliumpermanganat

KMnO4

158,0

Dek. 240

2,8 (0 °C)

25 (65 °C)

Kaliumperoxodisulfat

K2 S2 O8

270,3

Dek. 100

1,7 (0 °C)

5,3 (20 °C)

Kaliumphosphat

K3 PO4

212,27

1340

106 (25 °C) Fortsættes


14 Håndbog for laboratoriefolk Fortsat Navn

Kaliumsulfat

Formel

K2 SO4

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

Opløselighed *

g/mol

°C

Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

174,3

1069

12 (25 °C)

25 (100 °C)

Kaliumsulfid

K2 S

110,3

840

Opl.

Let opl.

Kaliumthiocyanat

KSCN

97,18

173

177 (0 °C)

217 (20 °C)

Kalksalpeter

Se calciumnitrat

Kalksten

Se calciumcarbonat

Kalomel

Se kviksølv(I)chlorid

Kaustisk soda

Se natriumhydroxid

Kobber(I)oxid

Cu2 O

143,1

1235

Uopl.

Uopl.

Kobber(I)sulfid

Cu2 S

159,1

1100

Uopl.

Uopl.

Kobber(II)chlorid

CuCl2

134,4

620

71 (0 °C)

108 (100 °C)

Kobber(II)chlorid dihydrat

CuCl2 ,2H2 O

170,5

−2 aq. 100

110 (0 °C)

192 (100 °C)

Kobber(II)hydroxid

Cu(OH)2 ,xH2 O

Dek.

Uopl.

Kobber(II)nitrat hexahydrat

Cu(NO3 )2 ,6H2 O

295,6

−3 aq. 26

381 (40 °C)

1270 (100 °C)

Kobber(II)oxid

CuO

79,54

1326

Uopl.

Uopl.

Kobber(II)sulfat

CuSO4

159,6

200

14 (0 °C)

75 (100 °C)

Kobber(II)sulfat pentahydrat

CuSO4 ,5H2 O

249,7

−4 aq. 110

31 (0 °C)

203 (100 °C)

Kobber(II)sulfid

CuS

95,60

Dek. 110

Uopl.

Uopl.

Kobbervitriol

Se kobber(II)sulfat pentahydrat

Kogsalt

Se natriumchlorid

Kridt

Se calciumcarbonat

Kryolit

Se natriumhexafluoroaluminat

Krystalsoda

Se natriumcarbonat decahydrat

Kvarts

Se siliciumdioxid

Kviksølv(I)chlorid

Hg2 Cl2

472,1

Subl. 382

0,0004 (25 °C)

0,001 (43 °C)

Kviksølv(I)sulfat

Hg2 SO4

497,2

Dek.

0,06 (25 °C)

0,09 (100 °C)

Kviksølv(II)chlorid

HgCl2

271,5

276

3,6 (0 °C)

48 (100 °C)

Kviksølv(II)sulfat

HgSO4

296,65

Kviksølv(II)sulfid

HgS

232,7

Subl. 584

Køkkensalt

Se natriumchlorid

Lapis

Se sølv(I)nitrat

Lattergas

Se dinitrogenoxid

Lithiumchlorid

LiCl

42,39

610

84,5 (25 °C)

Lithiumnitrat

LiNO3

68,95

253

102 (25 °C)

Lithiumsulfat

Li2 SO4

109,9

859

34,2 (25 °C) Fortsættes


Uorganiske stoffers egenskaber

15

Fortsat Navn

Formel

Læsket kalk

Se calciumhydroxid

Magnesit

Se magnesiumcarbonat

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

Opløselighed *

g/mol

°C

Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

Magnesiumcarbonat

MgCO3

84,32

990

0,18 (20 °C)

Uopl.

Magnesiumchlorid hexahydrat

MgCl2 ,6H2 O

203,3

Dek. 116

167 (0 °C)

367 (100 °C)

Magnesiumhydroxid

Mg(OH)2

58,33

−aq. 350

0,0009 (18 °C)

0,004 (100 °C)

Magnesiumnitrat hexahydrat

Mg(NO3 )2 ,6H2 O

256,4

89

125

Let opl.

Magnesiumoxid

MgO

40,31

2800

0,0006

0,0086 (30 °C)

Magnesiumsulfat

MgSO4

120,36

Dek. 1124

26 (0 °C)

74 (100 °C)

Magnesiumsulfat heptahydrat

MgSO4 ,7H2 O

246,47

−6 aq. 150 −7 aq. 200

71 (20 °C)

91 (40 °C)

Mangan(II)chlorid tetrahydrat

MnCl2 ,4H2 O

197,9

87,5

151 (8 °C)

656 (100 °C)

Mangan(II)sulfat heptahydrat

MnSO4 ,7H2 O

277,1

−7 aq. 280

172 (0 °C)

Mangan(IV)oxid

MnO2

86,94

−O 535

Uopl.

Uopl.

Marmor

Se calciumcarbonat

Melkalk

Se calciumhydroxid

Mohrs salt

Se ammoniumjern(II)sulfat hexahydrat

Mønje

Se dibly(II)bly(IV)oxid

Natriumacetat

CH3 COONa

82,03

324

119 (0 °C)

170 (100 °C)

Natriumbenzoat

C6 H5 COONa

144,1

63 (0 °C)

74 (100 °C)

Natriumbicarbonat

Se natriumhydrogencarbonat

Natriumbisulfit

Se natriumhydrogensulfit

Natriumbromat

NaBrO3

150,9

381

27 (0 °C)

91 (100 °C)

Natriumbromid

NaBr

102,9

755

79 (0 °C)

121 (100 °C)

Natriumcarbonat

Na2 CO3

106,0

851

7,2 (0 °C)

46 (100 °C)

Natriumcarbonat decahydrat

Na2 CO3 ,10H2 O

286,1

−aq. 33

21,5 (0 °C)

421 (100 °C)

Natriumchlorid

NaCl

40 (100 °C)

58,44

801

36 (0 °C)

Natriumhexafluoroalu- Na3 AlF6 minat

209,94

1000

Uopl.

Natriumdihydrogenphosphat

NaH2 PO4 ,H2 O

138,0

−aq. 100

60 (0 °C)

427 (100 °C)

Natriumhydrogencarbonat

NaHCO3

84,00

−CO2 270

7 (0 °C)

16 (60 °C)

Natriumhydrogenphosphat

Na2 HPO4 ,2H2 O

178,0

−2 aq. 95

100 (50 °C)

117 (80 °C)

Natriumhydrogensulfat

NaHSO4

120,1

Dek. 240

29 (25 °C)

100 (100 °C)

Natriumhydrogensulfit

NaHSO3

104,6

Dek.

Opl.

Opl. Fortsættes


16 Håndbog for laboratoriefolk Fortsat Navn

Natriumhydroxid

Formel

NaOH

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

Opløselighed *

g/mol

°C

Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

40,00

318

42 (0 °C)

347 (100 °C)

Natriumiodat

NaIO3

197,9

Dek.

2,5 (0 °C)

34 (100 °C)

Natriumiodid

NaI

149,9

651

159 (0 °C)

302 (100 °C)

Natriummolybdat

Na2 MoO4 ,2H2 O

241,95

−2 aq. 100

56,2 (0 °C)

Natriumnitrat

NaNO3

84,99

307

73 (0 °C)

180 (100 °C)

Natriumnitrit

NaNO2

69,00

271

72 (0 °C)

163 (100 °C)

Natriumoxalat

(COO)2 Na2

134,00

Dek. 250

3,7 (20 °C)

6,3 (100 °C)

Natriumperborat monohydrat

NaBO3 ,H2 O

99,83

Dek. 40

Opl.

Dek.

Natriumperoxid

Na2 O2

77,98

Dek. 460

Opl.

Dek.

Natriumphosphat dodecahydrat

Na3 PO4 ,12H2 O

380,1

Dek. 74

1,5 (0 °C)

157 (70 °C)

Natriumsulfat

Na2 SO4

142,0

884

4,8 (0 °C)

43 (100 °C)

Natriumsulfat decahydrat

Na2 SO4 ,10H2 O

322,2

11,3 (0 °C)

93 (30 °C)

Natriumsulfid nonahydrat

Na2 S,9H2 O

240,2

Dek. 920

48 (10 °C)

97 (50 °C)

Natriumsulfit heptahydrat

Na2 SO3 ,7H2 O

252,2

−7 aq. 150

33 (0 °C)

196 (40 °C)

Natriumtetraborat decahydrat

Na2 B4 O7 ,10H2 O

381,4

75

1,3 (0 °C)

201 (100 °C)

Natriumthiosulfat pentahydrat

Na2 S2 O3 ,5H2 O

248,2

48

79 (0 °C)

302 (60 °C)

Natronsalpeter

Se natriumnitrat

Di-nitrogenoxid

N2 O

44,01

−91 (−89)

130 cm3 (0 °C)

60 cm3 (25 °C)

Nitrogendioxid

NO2

46,01

−11 (21)

Dek.

Nitrogenoxid

NO

30,01

−163 (−152)

Norgesalpeter

Se calciumnitrat

Okker

Se jern(III)oxid

Ozon

O3

48,00

−193

Phosphorpentaoxid (dimer)

P4 O10

283,9

Subl.

Phosphorsyre, meta-

HPO3

79,98

Dek.

Phosphorsyre, ortho-

H3 PO4

98,00

42

548

Let opl.

Phosphorsyre, pyro-

H4 P2 O7

178,0

61

720 (20 °C)

Potaske

Se kaliumcarbonat

Rødjernsten

Se jern(III)oxid

Rødt blodludsalt

Se kaliumhexacyanoferrat(III)

Salmiak

Se ammoniumchlorid

3

7,3 cm (0 °C)

2,4 cm3 (60 °C)

Fortsættes


Uorganiske stoffers egenskaber

17

Fortsat Navn

Salpeter

Formel

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

g/mol

°C

Opløselighed * Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

Se kaliumnitrat

Salpetersyre

HNO3

63,01

−42 (83)

Let opl.

Let opl.

Salpetersyrling

HNO2

47,01

Silan

Se siliciumhydrid

Siliciumdioxid

SiO2

60,08

1710

Siliciumhydrid

SiH4

32,12

−185 (−112)

Soda

Se natriumcarbonat

Stensalt

Se natriumchlorid

Sublimat

Se kviksølv(II)chlorid

Svovlbrinte

Se hydrogensulfid

Svovldioxid

SO2

64,06

−73 (−10)

23 (0 °C)

0,58 (90 °C)

Svovlkis

Se jern(II)disulfid

Svovlsur ammoniak

Se ammoniumsulfat –

Svovlsyre

H2 SO4

98,08

10 (dek. 338)

Svovltrioxid

SO3

80,06

17

Sølvbromid

AgBr

187,8

432

−6

(0 °C)

0,0004 (100 °C)

−5

(0 °C)

0,002 (100 °C)

8 · 10

Sølvchlorid

AgCl

143,3

455

9 · 10

Sølvchromat

Ag2 CrO4

331,7

0,0014 (0 °C)

234,8

Dek. 552

−7

0,008 (70 °C) 3 · 10−6 (100 °C)

Sølviodid

AgI

Sølvnitrat

AgNO3

169,9

212

122 (0 °C)

952 (100 °C)

Sølvoxid

Ag2 O

231,7

Dek. 300

0,0013 (20 °C)

0,0053 (80 °C) 1,4 (100 °C)

3 · 10

(0 °C)

Sølvsulfat

Ag2 SO4

311,8

652

0,6 (20 °C)

Sølvsulfid

Ag2 S

247,8

825

0,000014 (20 °C)

Tin(II)chlorid dihydrat

SnCl2 ,2H2 O

225,6

38

Dek.

Tin(II)hydroxid

Sn(OH)2 ,xH2 O

Tungt opl.

Tungt opl.

Tin(IV)chlorid

SnCl4

260,5

−33 (114)

Dek.

Dek.

150,7

Dek. 1127

Uopl.

Uopl.

Tin(IV)oxid

SnO2

Tungspat

Se bariumsulfat

Tvekulsurt natron

Se natriumhydrogencarbonat

Tøris

Se carbondioxid (fast)

Vand

H2 O

18,01

0 (1001013 mbar )

Zinkcarbonat

ZnCO3

125,4

–CO2 300

0,001 (15 °C)

Zinkchlorid

ZnCl2

136,3

262

432 (25 °C)

Zinkhydroxid

Zn(OH)2 ,xH2 O

Uopl.

615 (100 °C)

Zinkoxid

ZnO

81,37

1975

Uopl.

Zinksulfat heptahydrat

ZnSO4 ,7H2 O

287,5

−7 aq. 280

96 (20 °C)

664 (100 °C)

Zinksulfid

ZnS

97,43

Uopl.

Uopl.

Uopl.

Fortsættes


18 Håndbog for laboratoriefolk Fortsat Navn

Formel

Ætskali

Se kaliumhydroxid

Ætskalk

Se calciumhydroxid

Ætsnatron

Se natriumhydroxid

Molarmasse

Smeltepunkt * (kogepunkt)

g/mol

°C

Opløselighed * Koldt vand g/100 mL

Varmt vand g/100 mL

* Dek. = dekomponerer Uopl. = uopløseligt Opl. = opløseligt Subl. = sublimerer aq. = vand, fx for bariumchlorid dihydrat angiver −2aq 113, at der afgives 2 vandmolekyler ved 113 °C. På samme måde angiver fx −O 535 ved mangan(IV)oxid, at der afgives et oxygenmolekyle ved 535 °C. Under opløselighed angiver fx 7,4 (100 °C), at opløseligheden er oplyst ved 100 °C.

Materialekonstanter for metal, plast og glas Materiale

Sammensætning

Densitet

Smeltepunkt

Specifik varmekapacitet kJ/(kg  K)

Refraktionsindeks

%

g/mL

°C

Flaskeglas

73SiO2 , 15Na2 O, 10CaO

2,5

0,84

1,520

Jern

Rent

7,87

1540

0,452

Kulstof (grafit)

Rent

2,25

3652

0,711

Kobber

Rent

8,93

1078

0,387

Konstantan

54Cu, 45Ni, 1Mn

8,9

Loddetin

60Sn, 40Pb

8,9

216

0,210

Messing

85Cu, 15Zn

8,75

996

0,380

Nichrom

80Ni, 20Cr

Nysølv

55Cu, 25Zn, 20Ni

8,69

1020

Polyethylen

[-CH2 - CH2 - CH2 - CH2 -]n

0,91-0,97

2,3

Pyrexglas

80SiO2 , 12B2 O3

2,2

0,78

Rustfrit stål 304

71Fe, 19Cr, 10Ni

8,02

1427

0,510

Støbejern

97Fe, 3C

7,6

1150

0,540

Stål (ulegeret)

Fe > 98,8, og C < 1,2

7,9

1515

Teflon

[-CF2 - CF2 - CF2 - CF2 -]n

2,1-2,3

1,1

Vinduesglas

73SiO2 , 13Na2 O, 9CaO

2,5

0,84

0,390

1,474

1,510


Atommassetabel Atomnr. Symbol

Atommasse**

Navn

Atomnr. Symbol

Atommasse**

89 13  95  51  18  33  85  56  97  4  83  82  107  5  35  48  20  98  6  58  17  24  27  96  55  105  66  99  68  63  100  9  87  64  31  32  79  72  108  2  67  1  49  53  77  26  19  29  36  80  57  103  3  71  12  25 

Ac Al  Am  Sb  Ar  As  At  Ba  Bk  Be  Bi  Pb   Bh  B  Br  Cd  Ca  Cf  C  Ce  Cl  Cr  Co  Cm  Cs  Db  Dy  Es  Er  Eu  Fm  F  Fr  Gd  Ga  Ge  Au  Hf  Hs  He  Ho  H  In  I  Ir  Fe  K  Cu  Kr  Hg  La  Lr  Li  Lu  Mg  Mn 

227* 26,982  243*  121,760  39,948  74,922  210*  137,328  247*  9,0122  208,980  207,21  264*  10,811  79,904  112,412  40,078  251*  12,0108  140,116  35,453  51,996  58,933  247*  132,905  262*  162,500  252*  167,259  151,964  257*  18,998  223*  157,253  69,723  72,641  196,967  178,492  269*  4,0026  164,930  1,00795  114,818  126,904  192,217  55,845  39,098  63,546  83,798  200,592  138,906  262*  6,941  174,967  24,305  54,938 

Mendelevium Molybden  Natrium  Neodym  Neon  Neptunium  Nikkel  Niobium  Nitrogen  Nobelium  Osmium  Oxygen  Palladium  Phosphor  Platin  Plutonium  Polonium  Praseodymium  Promethium  Protactinium  Radium  Radon  Rhenium  Rhodium  Rubidium  Ruthenium  Rutherfordium  Samarium  Scandium  Seaborgium  Selen  Silicium  Strontium  Svovl  Sølv  Tantal  Technetium  Tellur  Terbium  Thallium  Thorium  Thulium  Tin  Titan  Ununbium  Ununhexium  Ununnilium  Ununquadium  Unununium  Uran  Vanadium  Wolfram  Xenon  Ytterbium  Yttrium  Zink 

101 42  11  60  10  93  28  41  7  102  76  8  46  15  78  94  84  59  61  91  88  86  75  45  37  44  104  62  21  106  34  14  38  16  47  73  43  52  65  81  90  69  50  22  112  116  110  114  111  92  23  74  54  70  39  30 

Md Mo  Na  Nd  Ne  Np  Ni  Nb  N  No  Os  O  Pd  P  Pt  Pu  Po  Pr  Pm  Pa  Ra  Rn  Re  Rh  Rb  Ru  Rf  Sm  Sc  Sg  Se  Si  Sr  S  Ag  Ta  Tc  Te  Tb  Tl  Th  Tm  Sn  Ti  Uub  Uuh  Uun  Uuq  Uuu  U  V  W  Xe  Yb  Y  Zn 

258* 95,942  22,990  144,243  20,180  237*  58,693  92,906  14,007  259*  190,233  15,999  106,421  30,974  195,078  244*  209*  140,908  145*  231,036  226*  222*  186,207  102,906  85,468  101,072  261*  150,363  44,956  266*  78,963  28,086  87,621  32,066  107,868  180,948  98*  127,603  158,925  204,383  232,038  168,934  118,711  47,867  285*  289*  281*  289*  272*  238,029  50,942  183,841  131,294  173,043  88,906  65,409 

Meitnerium

109

Mt

268*

Zirconium

40

Zr

91,224

* Atommasse for den længstlevende isotop. ** Standardatommasse (2001) baseret på definiton af molarmassen for 12C MC−12 = 0,012 kg/mol.

Håndbog for laboratoriefolk

Om forfatterne

• Hvordan beregner man udbytteprocent ved proteinoprensning?

Helle Jeppesen er uddannet laborant, akademiingeniør i teknisk kemi og har en

• Hvad er vands densitet ved forskellige temperaturer?

master i teknisk miljøledelse.

• Hvordan tester man standardafvigelser?

Har tidligere arbejdet som laborant på Danmark Protein og som driftsingeniør på

• Hvad er konfidensintervallet for et kimtal? • Hvordan udregner man koncentrationen i en prøve efter intern standardmetoden? Spørgsmål som disse får du svar på i opslagsværket Håndbog for laboratoriefolk. Bogen er opdelt i seks dele, der indholdsmæssigt dækker over emnerne: kemiske stoffer, apparatteknik, mikrobiologi og bioteknologi, mærkning, enheder og omregningstabeller samt statistik. Håndbog for laboratoriefolk er primært skrevet til laborantstuderende, men kan også med fordel anvendes til faktaopslag i alle kemi-, biologi- og bioteknologi-

Håndbog for laboratoriefolk

Navn Actinium Aluminium  Americium  Antimon  Argon  Arsen  Astat  Barium  Berkelium  Beryllium  Bismuth  Bly  Bohrium  Bor  Brom  Cadmium  Calcium  Californium  Carbon  Cerium  Chlor  Chrom  Cobalt  Curium  Caesium  Dubnium  Dysprosium  Einsteinium  Erbium  Europium  Fermium  Fluor  Francium  Gadolinium  Gallium  Germanium  Guld  Hafnium  Hassium  Helium  Holmium  Hydrogen  Indium  Iod  Iridium  Jern  Kalium  Kobber  Krypton  Kviksølv  Lanthan  Lawrencium  Lithium  Lutetium  Magnesium  Mangan 

Merete Norsker Bergsøe · Helle Jeppesen

Håndbog for laboratoriefolk 5. udgave

laboratorier.

Aarhus Olie A/S. Arbejder nu som underviser på laborantuddannelsen i Aarhus på 26. år. Har her undervist i stort set alle fag – både på dansk og engelsk – og har desuden i en periode undervist i statistik på bioanalytikeruddannelsen. Hun er medlem af afdelingens udstyrsgruppe og tillige medforfatter på Analyseteknik – instrumentering og metoder. Er beskikket censor ved eksaminer for laborant- og miljøteknologistuderende samt for professionsbachelorstuderende i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi.

Merete Norsker Bergsøe er uddannet civilingeniør i kemi og har en ph.d.-grad inden for levnedsmiddelteknologi.

Håndbog for laboratoriefolk er et opslagsværk, der er til at have med at gøre: Det

Har siden ingeniøruddannelsen været ansat på DTU, først som ph.d.-studerende

er nemt at finde de relevante oplysninger til arbejdet i det analytiske laboratorium,

og derefter som amanuensis, forskningsadjunkt og til sidst adjunkt. Ansættel-

ved forberedelse af laboratorieopgaver og til løsning af teoretiske opgaver.

serne på DTU har omfattet undervisning af civilingeniører og levnedsmiddelkandidater samt forskningsprojekter inden for fødevareteknologi. Har siden

I denne 5. udgave er formatet gjort større for at give en mere læse- og opslags-

2003 været ansat som underviser på Laborantuddannelsen på KP (det tidligere

venlig bog. Indholdet er opdateret og tilrettet, og betegnelsen ester er erstattet

Metropol) og underviser her laborantstuderende og studerende på professions-

med de nuværende, gældende navne. Især er statistikkapitlet revideret og udvidet:

uddannelsen i laboratorieteknologi. Hun underviser i en bred vifte af fag, dog

Grubbs’ test og tabel er tilføjet, ligesom der er indarbejdet en række nye figurer, der

med hovedfokus på analyseteknik, statistik og fødevareanalyser.

dels uddyber tabellernes indhold visuelt, dels illustrerer testprincipperne for de forskellige hypoteser.

Er medlem af redaktionskomiteen for Dansk Kemi og har i en lang årrække været medlem af Dansk Selskab for Kemometri. Hun er desuden medforfatter på Analyseteknik – instrumentering og metoder.

ISBN 978-87-571-2931-1

9 7887571 29311

praxis.dk

varenr. 44024-1

PRAXIS — Nyt Teknisk Forlag

Profile for Praxis

Håndbog for laboratoriefolk, 5. udgave, 1. oplag, 2019  

• Hvordan beregner man udbytteprocent ved proteinoprensning? • Hvad er vands densitet ved forskellige temperaturer? • Hvordan tester man sta...

Håndbog for laboratoriefolk, 5. udgave, 1. oplag, 2019  

• Hvordan beregner man udbytteprocent ved proteinoprensning? • Hvad er vands densitet ved forskellige temperaturer? • Hvordan tester man sta...