Page 1

P L A N T E B I O LO G I

Bogen dækker grundfaget biologi på erhvervsuddannelserne inden for områderne gartneri, landbrug og skovbrug. Omdrejningspunktet er planter med baggrund i planteriget, planters opbygning og funktion samt deres samspil med insekter, mikroorganismer og omgivelser i øvrigt. I alle emner er inddraget eksempler fra jordbrugs-branchens virkelighed. Bogens indhold er overordnet: • Livscyklus for relevante organismer • Formeringsformer, arvelighedslære og forædling • Beskrivelse af plantens forskellige vækst- faktorer, herunder jordbundsforhold • Aktuelle stofkredsløb

9 788770 825603

Biologi_forside_170623.indd 1

praxis.dk

Anette Helbo Sørensen

5. udgave

ISBN 978-87-7082-560-3

PLANTEBIOLOGI er udarbejdet af Anette Helbo Sørensen, der er uddannet gartneritekniker, og som til daglig er faglærer og læsevejleder ved Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

ANETTE HELBO SØRENSEN

P L A N T E B I O LO G I

PLANTEBIOLOGI giver en bred og omfattende basisviden om biologi i relation til planteavl i jordbrugs-branchen.

Plantebiologi 5. udgave

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

varenr. 31088-1

23-06-2017 13:28:51


Plantebiologi 5. udgave, 1. oplag 2017 © PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag 2017 Forfatter: Anette Helbo Sørensen Forlagsredaktør: Katrine Mølgaard Andersen, kma@praxis.dk Omslag: : Stinne Larsen Omslagsfoto: Shutterstock Tegninger: Dorthe Møller og Stinne Larsen Dtp: Stig Bing Tryk: Strandbygaard Grafisk ISBN: 978-87-7082-560-3 Varenummer: 31088-1 Bogen er sat med ITC Legacy Bogen er trykt på 130 g Silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk www.praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00

31088-plantebiologi-5udg.indb 2

22-06-2017 13:26:35


Forord Plantebiologi er udarbejdet til grundfaget biologi, niveau F og E, på erhvervs­ uddannelsernes indgang Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Desuden kan bogens indhold anvendes som grundlag for uddybning på niveau D og C.

Indholdet tager udgangspunkt i livets opståen og videre til planters samspil med insekter, planteriget, plantens opbygning og funktion og plantens vækstbetingelser, for at slutte af med planten i økologisk sammenhæng med relevante stofkredsløb. I vid udstrækning er der taget udgangspunkt i situationer, som kan være genkendelige fra elevens praktiske hverdag eller samfundsliv. Bogen dækker følgende emner fra bilag 3 i bekendtgørelsen om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne: • Planters anatomi og fysiologi • Principper for nedarvning • Økologiske sammenhænge samt uddrag af:

Forord

Alle interesserede inden for plantebiologi kan have glæde af bogens emner, idet indholdet giver et bredt og aktuelt indtryk af biologi inden for landbrug, skovbrug, planteskole, væksthus- og anlægsgartneri.

• Insekters kendetegn og livscyklus, samt deres skadelige/gavnlige virkning • Mikroorganismers kendetegn og livscyklus, samt deres skadelige/ gavnlige virkning • Relevant bioteknologi. Bagerst i bogen er et stikordsregister. Stikordene findes i overskrifter eller som fed kursiv i teksten. I såvel den sproglige opbygning som layout er der taget hensyn til læs­bar­hed. På http://uvm.dk/erhvervsuddannelser/undervisning-og-laeringsmiljoe/ grundfag/fagbilag-og-vejledninger ligger der vejledning til grundfaget biologi, der kan anvendes som inspiration til undervisningen. Rigtig god fornøjelse! Anette Helbo Sørensen August 2017

31088-plantebiologi-5udg.indb 3

22-06-2017 13:26:35


31088-plantebiologi-5udg.indb 4

22-06-2017 13:26:35


INDHOLD

5

Indhold Kapitel 1 Livets opståen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 2 Insekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Insekters livscyklus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Kapitel 3 Planteriget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Planters levesteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Sporeplanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Frøplanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kapitel 4 Frø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Frøspredning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Spirehvile og spiredvale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Behandling og opbevaring af frø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Frøets bestanddele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Spiringsbetingelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Spiringsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Spiringsevne og spiringshastighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Plantebevægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kapitel 5 Plantevækst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Hormoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Kapitel 6 Plantens grundorganer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Roden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Stænglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Blomsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Blomstringsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Bestøvning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Befrugtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapitel 7 Celler Enzymer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Kapitel 8 Formeringsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Generativ formering (kønnet formering) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Vegetativ formering (ukønnet formering). . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Kapitel 9 Arvelighedslære. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Gener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Almindelig celledeling (ukønnet formering). . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Kønscelledeling (kønnet formering). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Nedarvning af egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Mutationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Kapitel 10 Planteforædling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Mutationsforædling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Resistensforædling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Gensplejsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Kortlægning af menneskets gener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Kapitel 11 Plantens vækstfaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Vækstfaktorerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Vækstfaktorer i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

31088-plantebiologi-5udg.indb 5

22-06-2017 13:26:35


INDHOLD

6

Kapitel 12 Jordbundsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 En jordprofil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Jordens organiske dele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Jordens mineralske dele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Jordens tekstur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Jordens struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Vand i jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Dyrkningsmedier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kapitel 13 Vandets kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Fordampning og nedbør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Vandbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Grundvandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Vandets vej gennem planten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Menneskets indflydelse på vandets kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Kapitel 14 Næringsstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Makronæringsstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Mikronæringsstoffer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Nyttige grundstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Ledningsværdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 pH . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Næringsoptagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Kapitel 15 Stråling fra solen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Kapitel 16 Fotosyntese og respiration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Fotosyntese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Forhold, der påvirker fotosyntesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Fotosyntesens produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Respiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Forhold, der påvirker respirationen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Respirationens produkter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Forholdet mellem fotosyntese og respiration. . . . . . . . . . . . . . . . 110 Kapitel 17 Plantevækst i økologisk sammenhæng . . . . . . . . . . . . . 111 Økologiske afgrænsninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Organismers samspil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Fødekæder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Ophobning af giftstoffer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Energistrømme og stofkredsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Organismers tilpasning til miljøet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Menneskers indgreb i økosystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Kapitel 18 Kulstoffets kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Drivhuseffekten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Nedbrydning af ozonlaget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Kapitel 19 Kvælstoffets kredsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Kvælstofbinding – nitrogenfiksering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Denitrifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Nitrifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Kompostering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Dannelse af NOX-er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Nitratforurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Stikord

31088-plantebiologi-5udg.indb 6

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

22-06-2017 13:26:35


PLANTERIGET

11

3

Planteriget Gennem tiden har mange botanikere forsøgt at klarlægge de indbyrdes familieforhold og inddele planterne i forskellige grupper. Svenskeren Carl von Linné blev berømt i midten af 1700-tallet for sit store arbejde med at gruppere og navngive planter. Vi bruger stadig en del af hans system. Planteriget inddeles efter samme principper som dyreriget. Det vil sige i grupper, der hedder klasse, række, orden, familie, slægt, art og, specielt for planter, sorter. Planteriget (figur 3.1), der omfatter mere end 1/2 mio. forskellige arter, er inddelt i to store hovedgrupper: Løvplanter og stængelplanter. Løvplanterne omfatter bakterier, alger og svampe. Stængelplanterne er grupperet i mosser, bregner, padderokker, ulvefødder og frøplanter. Planteriget

Stængelplanter

Løvplanter

Mosser

Bregner

Padderokker

Ulvefødder

Dækfrøede Bakterier og blågrønalger

Svampe

Frøplanter

Nøgenfrøede

Alger

Enkimbladede

Tokimbladede

Figur 3.1 Planterigets inddeling

31088-plantebiologi-5udg.indb 11

22-06-2017 13:26:36


PLANTERIGET

12

Planternes levesteder Der er planter stort set overalt på jordkloden. Klima- og jordbundsforhold bestemmer den naturlige plantevækst. Det kan dog være svært at finde den "naturlige plantevækst", fordi mennesket mange steder har forandret naturen. I Danmark burde der vokse løvskov næsten overalt. Kun 12 % er i dag skov, mens knapt 60 % af arealet er agerland. Skovene består for en stor del af gran- og fyrreplantager. Målet er, at Danmark i år 2100 har over 20 % skov, fortrinsvis som løvskov. Jordkloden inddeles i 4 klimazoner (figur 3.2):

• • • •

Polar klimazone Tempereret klimazone Subtropisk klimazone Tropisk klimazone.

Nordlige polare klimazone Nordlige tempererede klimazone Nordlige subtropisk klimazone Tropiske klimazone

Ækvator Sydlige subtropiske klimazone

Sydlige tempererede klimazone Sydlige polare klimazone

Tempereret Polar

Figur 3.2 Jordens klimazoner.

Inden for hver klimazone findes flere plantebælter. Danmark ligger i "det tempererede løvskovsbælte". Lidt længere nordpå findes "det tempererede nåleskovsbælte". Nåletræerne, der er mere hårdføre over for kulde, har her overtaget væksten. Inden for planteavlen "flytter" man rundt med planterne. En planteart, der oprindeligt kommer fra en verdensdel, viser sig at kunne vokse et andet sted og bliver en "naturlig" del af planteriget det pågældende sted. Mange af landbrugets afgrøder er indført fra Amerika og Sydeuropa, og mange af vore haver er fyldt med plantearter fra hele jordkloden. I væksthuse dyrker vi planter, der sjældent ville kunne klare sig udendørs. For at kunne give den enkelte plante de rigtige vækstbetingelser må man altså først og fremmest vide, hvorfra på landkortet den stammer.

31088-plantebiologi-5udg.indb 12

22-06-2017 13:26:36


PLANTERIGET

13

Sporeplanter Planter, der formerer sig ved hjælp af sporer, har ingen blomster, og ofte er kønsdelene så små, at de kun kan ses med lup eller i mikroskop. Sporeplanter, er bakterier, svampe, alger, mosser og bregner. De tilhører alle den mere primitive, laverestående (ældre) form for planter og er derfor ofte afhængige af vand for at kunne gennemføre en kønnet formering. Mange af planterne har dog gennem tiden tilpasset sig således, at vand ikke er en nødvendighed for at få spredt sporerne.

Svampe

Svampe forekommer eksempelvis som: • Naturens skraldemænd (nedbrydere) • Hjælpere til at samle gødning til planter • Snyltere, der fuldstændigt kan ødelægge en plantebestand. Udseende og størrelse varierer meget. Nogle er mikroskopiske, andre er store som fodbolde. Kæmpestøvbold, der kan findes herhjemme, kan fx blive over 50 cm i diameter. Svampe kan ikke lave fotosyntese. Men der er så mange lighedspunkter, at man tidligere har henført dem som en del af planteriget. I dag har man tildelt dem deres eget rige, nemlig svamperiget. Der findes over 65.000 forskellige svampearter. Svampes livscyklus Nogle svampe er i stand til at danne både kønnede og ukønnede sporer (figur 3.3). Den ukønnede spore dannes ud fra svampens grundbestanddel svampehyfen. Ofte er de ukønnede sporer udstyret med svingtråde, så de kan bevæge sig i vand. Sporerne kaldes zoosporer eller sværmsporer. Infektion Salatblad med sporebærere

Befrugtet ægspore

♀ ♂

Kønnet formering

Ukønnede sporer

Ukønnet formering

Befrugtning i frugtlegeme

Blade med ægsporer

Døende salat: Smittespredning

Figur 3.3 Salatskimmelsvampens livscyklus.

31088-plantebiologi-5udg.indb 13

22-06-2017 13:26:36


PLANTERIGET

14

På dyrkningsarealer med recirkulerende vandingsanlæg, hvor overskydende vand efter vanding opsamles i et bassin, kan der ofte være problemer med denne sporetype. Sporerne spreder sig til ellers sunde planter via vandingsvandet. Når der er mange svampehyfer, dannes et fint netværk af tråde, et svampemycelium. Myceliet optager vand og næring. Svampemyceliet kan danne nogle sorte hvileknolde, som bevarer spireevnen i flere år. På denne måde kan de sikre svampens overlevelse under ellers dårlige levevilkår som fx tørke, kulde eller varme. Ved de store svampetyper er det muligt at se myceliet i jorden.

Figur 3.4 Forskellige frugtlegemer.

Figur 3.5: Svampesporer ser meget forskellige ud. De kan kun ses tydeligt i mikroskop. Hvis man har kendskab til svampesporer, kan man se, hvilken svampeart de kommer fra.

Når man ”ser” en svamp, er det oftest frugtlegemet, man får øje på. Den grå sporepels ved gråskimmelangreb er synlige frugtlegemer. Mugsvampen på brødet er frugtlegemer, og de store hatsvampe som fx champignon er frugtlegemer (figur 3.4). Dannelsen af kønnede sporer foregår i frugtlegemer, der kan være mikro­ skopiske små sporehuse eller større hatte- eller parasollignende organer. Frugtlegemer danner millioner af sporer, der kan sprede sig med vinden. Derfor er der altid sporer i luften (sporetryk). Sporerne ser meget forskellige ud, hvis man kigger på dem i mikroskop (figur 3.5) Mange svampe kan man ikke se. Oftest er det symptomer på svampeangreb, man opdager. Nogle svampe kan formere sig ved knopskydning. Det gælder fx gær, der er mikroskopiske encellede svampe. Fra ”modercellen” udvikles en ny celle. Når den er helt færdigudviklet, slippes forbindelsen til modercellen − og en ny gærsvamp er dannet. På den måde kan en gærcelle under de rigtige betingelser blive til mange celler.

Bregner

Bregner er også sporeplanter. Der findes ca. 10.000 arter af bregner, heraf omkring 30 arter i Danmark. Generelt er de kendetegnet ved, at de kræver ret høj fugtighed både i jord og luft og mange arter foretrækker skygge. Almindeligvis er bregner uskadelige, men nogle få arter har stor skadevirkning. I Danmark vokser ørnebregnen, som indeholder stoffer, der er giftige for bl.a. kvæg.

31088-plantebiologi-5udg.indb 14

22-06-2017 13:26:36


PLANTERIGET

15

Bregners livscyklus Midt på sommeren kan vi på undersiden af de store bregneblade finde en mængde brune ”skæl”. Det er sporehuse. I hvert sporehus findes der mange sporer. Sporerne spirer til en hjerteformet forkim. Øverst på forkimen findes æggemmer og nederst sædgemmer. Under fugtige forhold vil sædgemmet åbne sig og sædcellerne vandre i en vandhinde til æggemmet. Her vil befrugtningen foregå. Der skal altså være vand til stede for, at befrugtningen kan ske. Herefter udvikler den befrugtede ægcelle sig til en ny bregneplante (figur 3.6). Sporehuse på underside af blad

Forkim Blad af bregne

Forkim med spirende bregneplante

Figur 3.6 Livscyklus hos en bregne.

Frøplanter Frøplanterne er opdelt i nøgenfrøede og dækfrøede (figur 3.1 og figur 3.7). Forskellen er, om frøanlæggene er beskyttet (dækket) af frugtblade (i et frøgemme) eller ligger frit (nøgent) imellem nogle skæl. Gran, fyr og Thuja er ek­sempler på nøgenfrøede planter. De dækfrøede planter, der udgør de fleste planter, er opdelt i enkimbladede (græsser, løg, knolde) og tokimbladede planter.

31088-plantebiologi-5udg.indb 15

22-06-2017 13:26:36


PLANTERIGET

16

Kimblade

Rod

Stængel

Blade

Blomst/Frøstand

Enkimbladede (dækfrøet) Trævlerod

Ledningsstrenge ligger spredt

Lige- eller buenervede blade

3-tallig

Både trævlerod og pælerod

Ledningsstrenge ligger i ring

Bladnerver går også på tværs

Ofte 4-tallig, 5-tallig eller andet

Tokimbladede (dækfrøet)

Flerkimbladede (nøgenfrøet) Træagtige Ledningsstrenge trævleligger i ring eller pælerødder

Nåle- eller skælformede blade, oftest stedsegrønne

Oftest kogler

Figur 3.7 Væsentlige kendetegn på 1-, 2- og flerkimbladede planter.

Frøplanters livscyklus

En plante har forskellige livsstadier i sin livscyklus (figur 3.8). Det starter med, at et frø spirer – spiringsstadiet. Spiren bliver til en kimplante – kimstadiet. Planten vokser til, og så længe planten vokser uden at danne knopper og blomst, er den i det vegetative stadie – det "grønne" stadie. Når forskellige forhold har påvirket planten, eller den har nået en vis alder, vil den danne blomster for at sikre, at plantearten overlever. Planten er nu i det generative stadie – blomstringsstadiet. Afhængig af plantens livsvarighed vil planten, efter frø- og frugtsætning, henfalde, visne og dø. Inden da har planten formentlig lavet nye frø, som skal spredes og sikre nye generationer.

31088-plantebiologi-5udg.indb 16

22-06-2017 13:26:36


PLANTERIGET

17

Figur 3.8 Livscyklus for en enårig urteagtig plante.

Planternes livsvarighed

De mange plantearter har hver især forsøgt at specialisere sig i overlevelse under forskellige vilkår. Planterne kan inddeles efter, hvor længe de lever. Alderen er arveligt betinget. Det er altså en medfødt egenskab, om planten lever i et år eller mange år. Specielt i forbindelse med blomstring og henfald er det væsentligt at kende til planternes livsvarighed, som kan inddeles i:

• • • •

Enårige planter Toårige planter Mangeårige planter Flerårige planter.

Enårige planter Nogle planter lever kun et år. De spirer om foråret, blomstrer i løbet af sommeren, danner frø og dør derefter. Det er sommerenårige. Vårraps, havre, sommerblomster og mange flere hører til denne type planter. Mange ukrudtsarter lever på samme måde. De er i stand til at lave en stor mængde frø af få planter (figur 3.9 A). En anden type planter er vinterénårige planter. De spirer i det tidlige efterår, overvintrer og blomstrer først på sommeren. Hertil hører fx rug, vinterbyg, vinterraps og stedmoder. Mange enårige lever kun få uger.

31088-plantebiologi-5udg.indb 17

Figur 3.9 A: Enårig plante, fuglegræs.

22-06-2017 13:26:36


PLANTERIGET

18

Fælles for de enårige planter er, at det er urteagtige planter (figur 3.9 A). Det vil sige, at stænglen er grøn og nem at knække. De formerer sig ved frø – også kaldet generativ formering.

Figur 3.9 B: Toårig plante, gulerod.

Figur 3.9 C: Mangeårig plante, bambus.

Figur 3.9 D: Staude, lav ranunkel.

Toårige planter Toårige planter vokser i den første vækstsæson uden at blomstre, de vokser vegetativt. De samler næring til overvintring (figur 3.9 B) og når de gror videre andet år, går de i blomst, sætter frø og dør derefter. Fra urtehaven kender vi persille, gulerødder og porrer, hvor man nyder godt af den vegetative vækst, inden urterne blomstrer. Når fx persillen blomstrer, er det slut med at producere flere blade, som man kan høste. Gulerodens rod bliver indsunken og tør, og porrens stængel forandres, når blomstringen indtræder. Mangeårige planter Agave, haveyucca og bambus (figur 3.9 C) vokser vegetativt i mange år, blom-strer en gang og dør derefter. Flerårige planter Flerårige planter lever flere år og kan blomstre flere gange. Der findes fire grupper, nemlig stauder, halvbuske, buske og træer. Stauder er urteagtige, hvor de overjordiske dele oftest visner bort om vinteren. De underjordiske dele overvintrer, og herfra vokser planten på ny. Eksempler er mange græsarter, jordbær, sankthansurt og høstasters. Stauder formerer sig både ved frø og vegetativt. Det vil sige, at planten formerer sig ved at sprede plantedele på forskellige måder med fx udløbere eller knolde. Stauder (figur 3.9 D) er ikke kun planter, som man selv har valgt at indføre i haven. Skvalderkål, tidsler og alm. kvik er eksempler på mere upopulære stauder. De er meget hårdføre, fordi man sjældent kan få hver eneste plantedel med, når man prøver at fjerne disse planter fra et område.

Figur 3.9 E: Træagtig plante, løvtræ (pil).

Buske og træer (figur 3.9 E) indeholder ved og kork. Det vil sige, at stammer, stængler og grene er afstivede og til dels beskyttede mod frost, udtørring og skadevoldere. Nogle træer og buske er indrettet således, at bladene er meget hårdføre over for det klima, de bydes. De kaldes stedsegrønne (evigt grønne planter) – typisk gran og fyr. Halvbuske er en type af planter, hvor den yngste del af planten er urteagtig. Om vinteren vil de urteagtige plantedele som regel fryse ned. Tilbage står de træagtige stængler, hvorfra der vil dannes nye skud. Roser, lavendler og Fuchsia hører til denne type planter (figur 3.9 F).

Figur 3.9 F: Halvbusk, Fuchsia.

31088-plantebiologi-5udg.indb 18

22-06-2017 13:26:36


P L A N T E B I O LO G I

Bogen dækker grundfaget biologi på erhvervsuddannelserne inden for områderne gartneri, landbrug og skovbrug. Omdrejningspunktet er planter med baggrund i planteriget, planters opbygning og funktion samt deres samspil med insekter, mikroorganismer og omgivelser i øvrigt. I alle emner er inddraget eksempler fra jordbrugs-branchens virkelighed. Bogens indhold er overordnet: • Livscyklus for relevante organismer • Formeringsformer, arvelighedslære og forædling • Beskrivelse af plantens forskellige vækst- faktorer, herunder jordbundsforhold • Aktuelle stofkredsløb

9 788770 825603

Biologi_forside_170623.indd 1

praxis.dk

Anette Helbo Sørensen

5. udgave

ISBN 978-87-7082-560-3

PLANTEBIOLOGI er udarbejdet af Anette Helbo Sørensen, der er uddannet gartneritekniker, og som til daglig er faglærer og læsevejleder ved Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

ANETTE HELBO SØRENSEN

P L A N T E B I O LO G I

PLANTEBIOLOGI giver en bred og omfattende basisviden om biologi i relation til planteavl i jordbrugs-branchen.

Plantebiologi 5. udgave

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

varenr. 31088-1

23-06-2017 13:28:51

Plantebiologi, 5. udgave, 1. oplag, 2017  

Plantebiologi giver en bred og omfattende basisviden om biologi og økologi i relation til planteavl i jordbrugsbranchen. Bogen dækker grund...