__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1


Grundlæggende byggeviden Af Jørgen Larsen og Claus Bjerre © Jørgen Larsen, Claus Bjerre og Praxis, 2021 6. udgave, 2021, 1. oplag, 2021 1. udgave udgivet 2006 Forlagsredaktion: Michael B. Hansen, mh@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Stig Møller Omslag: Strunge Grafik Dtp: Strunge Grafik Fotos: Colourbox og firmaer (se liste side 4) Forsidefoto: Colourbox Sat med: ITC Legacy Serif ISBN 978-87-571-3425-4 Trykt på: G-print, 90 g Omslag: Chromocard 240 g

N VA

EM ÆRK

E T

S

Tryk: Livonia Print Printed in Latvia 2021

Miljømærket tryksag 2041 0893

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk Praxis praxis.dk webshop.praxis.dk


Forord I gamle dage – og det er for blot lidt mere end 50 til 60 år siden – var det tilsyneladende lettere at bygge et hus. Byggeriet var traditionspræget og gav ikke særlig anledning til diskussion om holdbarhed, indeklima og energiforbrug, miljø eller andet. Materialeudbudet var overskueligt, træ og tegl udgjorde byggeriets væsentligste materialegrupper. I de efterfølgende årtier har den teknologiske udvikling taget fart. Det har betydet en lettelse af arbejdsprocesserne for håndværkerne og også en udvikling af nye byggevarer og byggekomponenter, så vi i dag råder over en mangfoldighed, som ikke tidligere set. De mange byggevarer stiller krav til byggebranchens udøvere om indsigt og viden for at sikre, at der er overensstemmelse mellem de valgte byggevarer og de konstruktioner, som de skal indgå i. I selve konstruktionsprocessen skal der tages hensyn til materialernes egen natur, og under konstruktive beskyttelseshensyn skal materialerne sammenstilles til holdbare og bæredygtige konstruktioner. Træ og natursten er de få byggematerialer, som med blot en mekanisk forarbejdning direkte kan anvendes i byggeriet. Alle andre byggevarer er resultater af en forædlingsproces. I forbindelse med denne forædlingsproces opstår en række miljøproblemer, som naturligvis skal mindskes mest muligt. Mange tiltag skal gøres for at opnå et tilfredsstillende resultat. I projekteringen af byggeri vil “miljørigtig projektering” indgå som et fast element i projekteringsarbejdet. Miljørigtig projektering bygger på en livscyklusvurdering af materialerne. Nærværende bog beskriver de vanlige byggematerialer inden for grupperne træ, tegl, beton, plast, glas og metaller, og konstruktionseksempler illustrerer anvendelsen af disse byggevarer. Endvidere behandles overordnet de miljøproblemer, som opstår i produktion og anvendelse af byggevarer. De lovgivningsmæssige rammer, vejledninger og anvisninger er ligeledes omtalt. Bogen er disponeret i kapitler efterfulgt af korte oversigter over hvert kapitels indhold. Det vil være muligt i undervisningsøjemed at temabehandle hvert kapitels emne for så endeligt at sammenfatte alle kapitler i tegningsmæssige løsningsforslag. Der må i denne forbindelse yderligere henvises til markedets producentkataloger og -brochurer og naturligvis til anden relevant faglitteratur. Jørgen Larsen, Januar 2006


Igennem hele bogen henvises der til uddybende information på internettet. Dette klares med et lille ikon . Du kan hente et dokument med aktive link til disse hjemmesider ved at gå ind på www.webshop.praxis.dk, søg på bogens titel og vælg “Ekstramateriale” under bogforsiden til venstre. I e-bogs-versionen er jordklode-ikonet omdannet til aktivt link.

Forord til 6. udgave Grundlæggende byggeviden har fået et grundigt gennemsyn, hvilket har medført en række opdateringer og tilføjelser. Der er blevet tilført nye delafsnit, nye billeder og enkelte passager er fjernet, da disse ikke længere er gyldige. Samtidig er alle betegnelser og talstørrelser opdateret til de nugældende. Det vil føre for vidt at redegøre for alle ændringer, men som eksempler kan følgende nævnes: Opdatering af statistik vedr. affald fra bygge- og anlæg, beskrivelse af bambus som byggemateriale, nyt om AB 18, ABT 18 og AB-Forbruger, der trådte i kraft 1. januar 2010, beskrivelse af ecodesign, FN’s Verdensmål, opdatering af sortering og kategorisering af træ, noget om tangisolering og sedumtag, beskrivelse af postmodernisme og parametricisme m.m. Bogen er tilrettet efter Bygningsreglement BR18. Det anbefales dog altid at orientere sig om den nyeste lovgivning samt de nyeste normer og anvisninger på egen hånd. Claus Bjerre, januar 2021

Ved udviklingen af denne bog og ved efterfølgende revisioner har følgende været til stor hjælp, idet de velvilligt har stillet illustrationer og andet materiale til rådighed: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Anvisninger fra nr. 105 til nr. 270 og ældre udgivelser. Dansk Eternit A/S Flemming Vestergaard/bips Flexwood a/s Fremtidens Fundament ApS HauCon A/S Icopal A/S Kalk- og teglværksforeningen Lafarge Tekkin A/S MONIER A/S Mur & Tag Pilkinton Floatglas AB Rindom A/S

Rockfon A/S ROCKWOOL A/S Roust Træ A/S Stora Enso Teknologisk Institut Træinformation Træ 30 – Limtræ Træ 31 – Træspær Træ 32 – Krydsfiner Træ 35 – 52 træarter Træ 71 – Brandsikre bygningsdele Træ 40 – Skadet træværk Træ 61 – Skadedyr i træ WaveStar A/S


Indhold Indledning ........................................................................................ 9 Miljøbetragtninger ........................................................................ 15 Regeringens affalds-strategi 2013-18 ................................... 18 Byggevarer............................................................................ 21 Vurdering af byggevarer........................................................... 21 Byggevareforordning og CE-mærkning............................... 23 Fra råmateriale til byggevare................................................... 24 Træ ...................................................................................................... 25 Træets opbygning...................................................................... 26 Knaster, fejl i væksten, skader ................................................ 28 Træs fugtindhold ...................................................................... 29 Træs opskæring, sortering og handelsform........................ 30 Byggeriets foretrukne træarter ................................................. 37 Nåletræ......................................................................................... 37 Løvtræ........................................................................................... 40 Certificering af træ og træprodukter ................................... 42 Bygge-produkter af træ................................................................. 47 Krydsfinér.................................................................................... 47 CLT (Cross Laminated Timber)............................................. 48 MDF (Medium Density Fiberboard) .................................... 49 OSB (Oriented Strand Board) ............................................... 49 Spånplade.................................................................................... 49 Træfiberplade ............................................................................. 50 Træbetonplade............................................................................ 50 Fibergipsplade............................................................................ 50 Cementspånplade...................................................................... 51 Limtræ.......................................................................................... 51 Angreb af svampe og insekter.................................................... 55 Svampe ........................................................................................ 55 Insekter ........................................................................................ 57 Konstruktiv træbeskyttelse......................................................... 59 Fugtisolering .............................................................................. 60 Tagdækningsmateriale................................................................. 65 Tagdækningsmateriale med fast underlag ......................... 67 Tagelementer med overlæg ..................................................... 70 Tegl ...................................................................................................... 79 Teglfremstilling.......................................................................... 81 Teglsten.............................................................................................. 85 Klassifikation ............................................................................. 85 Benævnelser og mål .................................................................. 86 Andre teglprodukter................................................................. 88 Opmuring af teglmursten ...................................................... 90 Ydervæg af mursten .................................................................. 93 5


Skalmur ....................................................................................... 95 Indvendig væg, overlukning, murafslutning og sålbænk. 95 Overfladebehandling af murværk......................................... 97 Andre byggesten ............................................................................. 101 Kalksandsten .............................................................................. 101 Letbetonsten .............................................................................. 101 Fundablokke............................................................................... 103 Natursten..................................................................................... 104 Mørtel................................................................................... 107 Kalk ............................................................................................. 109 Cement......................................................................................... 110 Sand ............................................................................................. 111 Beton................................................................................................... 113 Betontype .................................................................................... 114 Betons bestanddele ................................................................... 115 Tilslagsmateriale........................................................................ 116 Blanding ...................................................................................... 117 Forskalling .................................................................................. 121 Udstøbning ................................................................................. 122 Jernbeton ..................................................................................... 123 Metal ................................................................................................... 125 Fremstilling af råjern ............................................................... 126 Støbning og valsning................................................................ 127 Bygningsstål................................................................................ 128 Definition af stålprodukter til bygningsbrug .................... 129 Beskyttelse af stål....................................................................... 131 Andre metaller............................................................................ 132 Glas ..................................................................................................... 135 Glassets historie......................................................................... 135 Glasfremstilling ......................................................................... 136 Funktionsglas............................................................................. 137 Glasindustrien ........................................................................... 141 Dimensionering af glas ........................................................... 141 Plast ..................................................................................................... 143 Isoleringskrav og brandsikring ................................................ 149 Varmeisolering ........................................................................... 149 Brandisolering ........................................................................... 154 Lydisolering ................................................................................ 158 Indeklima, tæthed og ventilation.......................................... 159 Isoleringsmateriale.................................................................... 162 Tagkonstruktion............................................................................. 167 Tagværk ....................................................................................... 167 Undertag...................................................................................... 168 Spærtype ...................................................................................... 170 6


Trapper............................................................................................... 177 Ståltrappe..................................................................................... 177 Betontrappe ................................................................................ 177 Trætrappe .................................................................................... 178 Vægge ................................................................................................. 181 Tung ydervæg ............................................................................. 181 Let ydervæg ................................................................................. 183 Skalmurskonstruktion............................................................. 184 Damp-, vind- og fugtspærre.................................................... 185 Indvendig væg ............................................................................ 187 Etageadskillelse og terrændæk.................................................. 191 Terrændæk................................................................................... 192 Krybekælder................................................................................ 193 Gulv ............................................................................................. 194 Loftsmateriale ............................................................................ 197 Lovgivning, vejledning og registrering................................... 201 Lovgivning................................................................................... 202 De fem bygherrekrav................................................................. 209 Vejledning.................................................................................... 213 Offentlig registrering................................................................ 216 Forløbet af et byggearbejde......................................................... 223 Tegnings- og projekteringsarbejde........................................ 224 Indhentning af tilbud............................................................... 227 Entrepriseformer........................................................................ 230 Det digitale byggeri................................................................... 231 Byggefinansiering...................................................................... 232 Kvalitetsstyring og kvalitetssikring....................................... 236 Forarbejder på byggegrunden ................................................... 241 Jorden ........................................................................................... 241 Jordbunds­undersøgelse............................................................ 243 Grundvand.................................................................................. 243 Dræning....................................................................................... 244 Fundering.................................................................................... 245 Fundamentsformer................................................................... 247 Radon ........................................................................................... 248 Kloak og afløbsinstallationer................................................. 248 Kloakering i det åbne land ...................................................... 252 Rotten........................................................................................... 254 Rottebekæmpelse....................................................................... 255 Nivellering og afsætning.......................................................... 256 Forsyning af vand, varme og el.................................................. 265 Vandforsyning............................................................................ 266 Ejendommens vandinstallation............................................. 267 Varmeforsyning.......................................................................... 268 Elforsyning.................................................................................. 271 Alternative energiformer.......................................................... 274

7


Automatiske anlæg ........................................................................ 287 Energioptimering ...................................................................... 287 Vedligehold og drift ................................................................. 290 Bygningsudtryk............................................................................... 293 Romansk...................................................................................... 295 Gotik............................................................................................. 296 Renæssance.................................................................................. 297 Barok............................................................................................. 298 Rokoko......................................................................................... 298 Klassicisme.................................................................................. 299 Historicisme................................................................................ 300 Funktionalisme.......................................................................... 301 Postmodernisme ....................................................................... 302 Parametricisme .......................................................................... 302 Byggeteknisk tegning.................................................................... 307 Tegningsomfang........................................................................ 308 Tegnearbejde............................................................................... 312 Miljøet ................................................................................................ 321 Påvirkning af miljøet ................................................................ 321 Effekten på miljøet.................................................................... 326 Byggebranchens forhold til miljøet ...................................... 330 Byggeriets indsats...................................................................... 337 Affald ........................................................................................... 338 Ressourcer ................................................................................... 340 Miljørigtig projektering........................................................... 343 Bæredygtigt byggeri .................................................................. 344 Ordforklaring ................................................................................. 349 Litteratur ........................................................................................... 351 Stikord................................................................................................ 353

8


Der var engang – men det er utroligt længe siden og så længe siden, at ingen har fortalt eller skrevet noget om det – at mennesket for at søge ly for vind og vejr kun havde naturens for-

Indledning

håndenværende materialer såsom ler, sten og træ at gøre brug af, når de skulle bygge sig en simpel hytte eller blot et læ.

Nogle steder var mennesket så hel­ digt at kunne finde en naturlig hule at holde til i. I Frankrig, Nordafrika, Australien og få andre steder er det lykkedes for mennesket at slå sig ned i naturens huler, og dér har de efterladt spor til eftertiden. Man har i disse huler, bl.a. i Frankrig i grotten Aven d’Orgnac, fundet tegninger på de underjordiske klippevægge, som man kan datere mindst 30-31.000 år tilbage i tiden.

Over et spand af tid er mennesker blevet presset af deres behov til at gøre opfindelser, som kunne hjælpe dem i deres hverdag. Primitivt håndværktøj er blevet udviklet, for at man kunne foretage en enkel mekanisk tildannelse af råmaterialerne, så de rimeligt kunne tilpasses en helhed. Man måtte dog stadig affinde sig med materialernes naturlige egen­ skaber. 9


Pantheon i Rom er bygget i år 120 e.Kr. bl.a. ved brug af datidens beton.

10

I det gamle Ægypten og senere i Græ­ kenland fandt man dog ud af at ud­ nytte og endda at udvide materialernes muligheder ved at forarbejde dem. For eksempel soltørrede man ler og fik tegl ud af det, og snart fik man også kendskab til mørtel. Senere fandt romerne ud af at lave beton ved at blande cement med vand og vulkansk grus, iblandet pimpsten og mindre klippestykker, meget lig moderne beton. Cementen opfandt de ved at blande kridt, sand og ler. Derfor kan man i dag finde levn fra disse gamle tider, hvor bygnings­ værkerne er en kombination af tegl og beton. Hjælpeværktøjerne blev gradvist forbedret, og mulighederne for at til­ danne råmaterialerne til en mere for­ finet helhed blev større. Det er dog bemærkelsesværdigt, at værktøj fra Margrethe I’s tid – det er ca. 700 år

siden – i princippet er det samme som meget af det, vi bruger i dag. Udviklingen af nye materialer foregik ganske langsomt. I Danmark fik man lært teglbræn­ dingens kunst omkring år 1100, og mange af vore kirker og klostre er derfor bygget af de første teglsten af dansk produktion. I Sydeuropa fik man i Middelalde­ ren etableret en form for minedrift, hvor man med hakke og skovl fik gravet malm frem. Af malmen kunne man så udvinde jern og omkring 1730 frembringe det første digelstål. Omkring samme tid fandt man zink og 100 år senere aluminium. Chr. IV kunne omkring 1625 åbne de første sølv- og kobberminer i Norge. Omkring 1820 fabriksproducere­ des den første Portland-cement, og 60 år senere kunne den første egent­


og den foreskrev, hvordan materialer, konstruktioner og bygningsdele skul­ le være, hvorimod de nyere byggelove stiller krav om, hvad materialer og konstruktioner skal kunne for at op­ fylde bestemte mål. Den frihed, vi i dag har til at form­ give vort byggeri efter ønskede mål, er ikke omkostningfri. Af de utroligt mange byggeproduk­ ter, som vi kan vælge imellem i dag, er en hel del miljøfarlige, og selve bygge­ rierne og driften af bygningerne lægger beslag på ca. 50 % af det samlede ener­ gi- og materialeforbrug i Danmark. Ifølge Licitationen.dk nåede bo­ ligbyggeriet i 2019 en milepæl med op til 30.000 nye huse og lejligheder og 2.338.000 m2 erhvervsbyggeri med 175.400 beskæftigede i byggebran­ chen i 3. kvartal 2019. Heraf var ca. halvdelen beskæftiget ved reparation og vedligeholdelse, den anden halv­ del ved nybyggeri, anlægsarbejder og andet. Fra 2016-2025 forventes det, at der vil blive bygget 178.000 boli­ ger, grundet stor tilflytning til byer­ ne. Alene i København forventes der opført op mod 73.000 nye boliger i perioden fra 2018-2025. På landsplan svarer det til ca. 20.000 nye boliger hvert år, jf. analyse fra Dansk Byggeri. I 2016 blev der opført 16.700 boliger. Det forventes, at flere boliger udføres i de kommende år som “in­ telligente boliger”. Ved en intelligent bolig forstår man en bolig, hvor in­ stallationer og apparater har en intel­ ligent sammenhæng. Den intelligente løsning indeholder fx lysstyring med “sluk alt” og “snyd tyven-lys”, tyveriog brandalarm, mulighed for fjern­ styring af funktioner og installationer i huset via mobiltelefon, tablet og

Indledning

lige cementproduktion i Danmark påbegyndes samtidig med, at man også fik gang i en aluminiumspro­ duktion. I slutningen af 1800-tallet ud­ viklede stålproduktionen sig, og stål indgik som et betydeligt element i tidens byggerier. Samtidig så man de første jernbetonkonstruktioner, og dermed åbnedes helt nye muligheder for byggekonstruktioner. I årene fremefter begyndte for­ skellige kunststoffer at dukke op på byggevaremarkedet. Plast i industriel masseproduktion har siden midten af 1900-tallet haft overordentlig stor betyding for byggeriets udvikling. Op til første halvdel af 1900-tallet havde byggeri været et produkt af det rolige og traditionsbundne samfund, hvor det meste blev gjort, som det altid havde været gjort. Man havde kendskab til sine materialer og sine metoder, og erfaringerne fortalte, hvad man kunne. Byggeriets muligheder blev holdt inden for en byggevaremængde af ca. 8.000 forskellige enheder, hvor vi i dag arbejder med mere end 100.000 forskellige enheder. Fra midten af 1900-tallet ændre­ des holdningen. Der blev flere og flere byggevarer at vælge imellem, og der kunne nu sættes mål for, hvad et byggeri skulle leve op til. Det var ikke kun de tekniske forudsætninger, der bestemte et byggeris udformning. So­ ciale og brugsbetingede krav kunne nu indgå i byggeriet. Denne udvikling mod det mere dynamiske med flere krav og mulig­ heder har også sat sit præg på bygge­ lovgivningen. Den første byggelov fik vi i 1856,

11


internet, automatisk måling af ener­ giforbrug, selvtænkende køleskab, ovenlysvinduer, der via sensorer auto­ matisk lukkes ved regnvejr, og andet. Med nye termostater på radiato­ rer, styret via bluetooth fra mobiltele­ fon eller tablet, har man fuld kontrol over opvarmningen af sin bolig. Man kan fx indstille et ugeprogram, der automatisk sørger for at sænke tem­ peraturen, mens man sover eller er ude, og hæver temperaturen, når man er vågen og hjemme. Hvis man udskifter gamle radia­ tortermostater (ældre end 15 år) med disse intelligente termostater, kan der spares helt op til 23 % på varme­ forbruget. I disse boliger er der med andre ord en større anvendelse af elektronisk udstyr end hidtil set. Inden for de senere år er det cen­ trale støvsugeranlæg blevet udviklet. Centralstøvsugeren installeres i eksi­ sterende og i nyt byggeri med et Ø50 mm rørsystem. I alle rum er der suge­ kontakter, hvorfra en 9 m slange kan støvsuge det omkringliggende areal. Støvsugningen starter, når slangen sættes i sugekontakten. Selve støvsu­ geren anbringes i et afsides rum, og udblæsningsluften føres ud af huset. Ligeledes er der inden for de sene­ ste år også kommet robotstøvsugere og robotplæneklippere til. De klarer hhv. støvsugningen af boligen og klipning af den omkringliggende græsplæne. Robotterne oplades i en ladestation, og kører selv ud fra disse og tilbage igen, når de skal oplades. Det righoldige udvalg af bygge­ varer giver som nævnt en stor valg­ mulighed. I det traditionelle byggeri er det 12

den projekterende, der selv træffer valget af de byggevarer, som skal anvendes, hvorimod det er produ­ centen af de industrielt producerede byggeelementer, der bestemmer ma­ terialevalget ud fra de krav, som den projekterende har angivet. Det er derfor af største vigtighed, at man har kendskab til materialer­ nes egenskaber og de krav, der stilles til dem, både under selve arbejdspro­ cessen og den senere brugsmæssige funktion i bygningsdelen. En sikkerhed for dokumentation af byggevarers egenskaber og deres anvendelsesmuligheder opnås gen­ nem er række institutioners forsk­ ningsmæssige arbejde. Statens Byggeforskningsinstitut, Teknologisk Institut og andre insti­ tutioner har som et generelt formål at udvikle bedre og billigere byggetekniske løsninger og vurdere nye materialer under et hensyn til hold­ barhed, bæredygtighed, brugsmæssig og æstetisk kvalitet. Det Europæiske Byggevaredirek­ tiv skal sikre produktionsstandarder, funktions- og prøvningsstandarder, og den danske indeklimamærkning skal sikre, at alle byggevarers virkning på miljø og indeklima dokumenteres. For bedre at kunne imødekomme globaliseringens krav og styrke dansk byggeris konkurrenceevne nedsatte daværende Erhvervs- og Byggestyrel­ sen en gruppe af indsigtsfulde perso­ ner fra byggesektoren, en såkaldt visi­ onsgruppe. Gruppens arbejdsopgave var at tegne et billede af dansk byg­ geri i år 2020. Resultatet forelå i 2006 som “Realisering af Vision 2020”, SBi 2006:14. På Statens Byggeforsknings­

 SBi

 Teknologisk Institut


SBi/Vision 2020

instituts hjemmeside, sbi.dk, kan du finde rapporter vedrørende arbejdet med at realisere Vision 2020. Forskellige debat- og temamøder om visionens elementer er startet i foråret 2006. Visionen forudser en større funk­ tionalitet med en større brug af en fortsat udviklet teknologi. Brugerne kan forvente større følelses- og fælles­ skabsoplevelser med endnu bedre mu­ ligheder for kreativitetsudfoldelser. På det mere praktiske område skal faggrænser nedbrydes, og fejlafleve­ ringer skal være en saga blot. Modul­ opbygninger skal i højere grad gøre byggeriet fleksibelt og forandrings­ muligt efter skiftende behov. På forskningsbaseret grundlag har SBi undersøgt, hvilke fremtidige muligheder der ligger i intelligente byggeprocesser og bygninger gennem indlejret teknologi. Informations- og kommunikationsteknologi skal indbygges i byg­ gematerialer og bygningsdele, så materialerne selv kan fremsige anven­ delsesområder og monteringsvejled­ ninger til håndværkeren, og byg­ ningsdelen selv kan advare om be­

gyndende nedbrydning fra svamp, råd eller andet. Håndværkeren skal blot have en mobiltelefon, tablet eller en bærbar computer med på arbejdspladsen. Et af problemerne i denne for­ bindelse er, om teknologien stadig er brugbar efter ca. 15 år, hvor disse skader normalt melder sig. Endvidere er der endnu alminde­ lig usikkerhed om de teknologiske produkters funktionelle egenskaber og de standarder, som udviklingen skal foregå efter. Den bagvedliggende teknologi bygger på en indbygget RFID-tekno­ logi (Radio Frequency Identification) kombineret med et MEMS-system (sensorer/mikro-mekaniske-systemer). RFID er et mærkningssystem, der ved hjælp af radiobølger meddeler de relevante oplysninger. MEMS er et system, der sammen med RFID kan måle tilstande i de forskellige bygningsdele og kommu­ nikere dem til styreenheder, hvor de kan aflæses og kontrolleres. Læs mere på SBi’s hjemmeside.

Indledning

 SBi

13


î Š Praxis

Under “Ekstramateriale� finder du bl.a. et dokument med aktive links til de hjemmesider, der henvises til i denne bog med jordklodeikonet.


Den danske byggeog anlægsvirksomhed repræsenterer en betragtelig materialebevægelse lige fra råstofudvinding, fremstilling af byggematerialer, montering til et færdigt byggeprodukt og til produktets og dermed mate-

Miljøbetragtninger

rialernes endeligt som affald.

For at denne bevægelse kan foregå, skal der bruges energi både til udvin­ ding, fremstilling og ikke mindst til transport af materialerne. Årligt anvendes ca. 20 millioner tons byggematerialer af enhver art til nybyggeri og vedligehold kørt på danske lastbiler over 6 ton totalvægt, og godstransporten alene af grus, sten, sand og jord til byggestederne udgør ca. 40-45 % af den samlede lastbiltransport i Danmark. Den samlede danske affalds­ mængde i 2018 var ca. 20 millioner tons ifølge Danmarks Statistik, AFFALD: Affaldsproduktion efter branche, behandlingsform og affaldsfraktion. Affald fra byggeri og anlæg ud­ gjorde omkring 12 millioner ton i 2018, men i opgørelsen fylder jord uforholdsmæssigt meget. Fx betragtes jord, der afgraves i forbindelse med

 Affaldsstatistik

15


udgravning til fundamenter, som let­ tere forurenet, og dermed som affald. For bedre at kunne sammenligne af­ faldsmængder med andre brancher, udelades jord normalt. Affald fra byg­ geri og anlæg (ekskl. jord) udgjorde i 2018 lidt over 5 millioner tons. Det svarer dermed til ca. 25 % af den sam­ lede årlige affaldsmængde i Danmark. Af denne mængde affald fra bygge og anlæg (ekskl. jord) genanvendes ca. 4,5 millioner tons. Det svarer til en genan­ vendelse på hele 90 %. Affaldsmængderne i Danmark for­ delte sig således på husholdninger og udvalgte brancher i 2018: Affald

tons

Husholdning

3.367.080

Industri

1.069.267

Landbrug, skovbrug og fiskeri Byggeri og anlæg (ekskl. jord) Transport Undervisning

393.356 11.980.773 5.084.071 1.193 41

Den samlede affaldsmængde (ekskl. jord) i 2018 for alle brancher og hus­ holdninger blev behandlet på følgen­ de måde:

16

Affaldsbehandling (ekskl. jord)

tons

Genanvendelse heraf bygge og anlæg

9.040.524 4.521.560

Forbrænding heraf bygge og anlæg

3.088.045 297.208

Deponering heraf bygge og anlæg

416.244 265.304

Miljø- og Fødevareministeriets mål år 2018 er her beskrevet: I 2035 skal vi genanvende 65 % af vores hus­ holdningsaffald for at leve op til nye EU-mål. Inden for den danske byggebran­ che har man i de seneste år arbejdet meget med bæredygtighed og res­ sourceeffektivitet. Imidlertid er der et stort potentiale for at forbedre pro­ cesserne og lukke ressourcekredsløb. Bygge- og anlægsaffald udgør ca. 25 % af alt det affald, der genereres i Danmark. I Danmark er vi gode til at genanvende bygge- og anlægsaffald, men igennem de senere år har man øget fokus på indholdet af miljøska­ delige stoffer i bygge- og anlægsaffald samt kvaliteten af genanvendelsen. Byggeaffald omfatter typisk natursten (fx granit og flint), rene, uglaserede tegl- og mursten, rent be­ ton, blandinger af natursten, jern og metal, gips, stenuld, jord, asfalt samt blandinger af beton og asfalt. Der­ udover vil der ofte forekomme andet genanvendeligt affald, såsom hård pvc, rent træ og termoruder (må ikke indeholde pcb). Miljøstyrelsens daværende plan, Affald 21, som dækkede perioden 1998-2004, havde som mål, at 64 % af den samlede affaldsmængde skulle genbruges, 24 % skulle forbrændes, og 12 % skulle deponeres. Af byg­ geaffaldet skulle 90 % genbruges. Miljøbelastende affaldstyper skulle sorteres og separat indsamles, og man skulle anvende miljørigtig pro­ jektering. Ved miljørigtig projektering tages der hensyn til kommende affaldspro­ blemer og mulig genanvendelse ved valget af materialer efter en “vugge

 Bygge- og anlægsaffald

 BEK om affald


Vugge til vugge

 Bekendtgørelse om affald

til vugge”-analyse. “Vugge til vugge” kommer af det engelske “Cradle to Cradle” – forkortet C2C. Især de tunge fraktioner som beton, tegl, grus og jord er mulige at genanvende direkte på pladsen. Det er specielt ved større byggeri og byggeri af flere områder, der ligger forholdsvist tæt på hinanden, at der er penge at spare ved at tænke cirku­ lært, fordi de enkelte byggepladser kan udnytte hinandens råstoffer. Allerede ved kilden skal følgende affaldsprodukter sorteres fra: batte­ rier, dæk, elektronik, farligt affald, glas, imprægneret træ, jern og metal, klinisk risikoaffald, kølemøbler, papir/pap, plast, pvc, byggeaffald af beton og tegl, spildolie og træembal­ lage. Se “Bekendtgørelse om affald”. Særligt belastende affald er elek­ triske og elektroniske produkter, im­ prægneret træ, pvc, jord og specielle restprodukter. Dette affald udgør omkring 2 % af hele affaldsmængden inden for bygge- og anlægsvirksom­

 Miljøstyrelsen

Miljøbetragtninger

hed. Mængden af pvc og trykimpræg­ neret træ udgjorde ca. 25.000 i 2018. Ved forbrænding frigiver elektri­ ske og elektroniske produkter bety­ delige mængder kobber og bly, og pvc og imprægneret træ frigiver tungme­ taller. Derfor skal disse materialer deponeres, indtil der er fundet bedre behandlingsmetoder. Røggasrensningsaffald er klassi­ ficeret som farligt affald. Det inde­ holder slagger og store mængder tungmetaller. Det skal deponeres på udpegede deponeringsområder, og der skal udvikles egnede stabilise­ ringsmetoder til at behandle affaldet. Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste over uønskede stoffer, som helst skulle erstattes af andre og mindre miljøbelastende stoffer. Mange af disse miljøfarlige stoffer findes i de ca. 6000 kemiske pro­ dukter, som i dag indgår i bygge- og anlægsvirksomhedernes materiale­ forbrug. Især kan nævnes lim, ma­ ling, fugemasse, imprægneret træ og plastprodukter. Miljøstyrelsens kortlægning af stoffer på Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS) fra 2016 har vist, at en lang række LOUS-stoffer har væ­ ret anvendt og stadig anvendes i byg­ geri, både inde og ude. Det gælder fx chlorparaffiner, isocyanater, bor, bly, cadmium, formaldehyd m.v. LOUSstoffer forekommer også i mange kemiske produkter, der anvendes i forbindelse med byggeri fx maling/ lak, fugemasser, overfladebehand­ lingsmidler, isolering m.v. Miljøstyrelsen har gennem dette projekt ønsket at skabe overblik over, hvilke problematiske stoffer der fore­ kommer i nybyggeri, samt i hvilke

17


 Vugge til vugge

18

produkter og i hvilke mængder de anvendes. I november 2014 fremlagde den daværende regering en byggepolitisk strategi med en række initiativer, der skal fremme bæredygtigt byggeri. Det skulle bane vejen for, at den danske byggebranche kan oparbejde en glo­ bal styrkeposition inden for bæredyg­ tigt byggeri. En miljøvaredeklaration, eller EPD (Environmental Product Decla­ ration), dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder (EN 15804 og ISO 14025). Det er en stan­ dardiseret metode til at levere infor­ mationer om energi- og ressourcefor­ bruget samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bort­ skaffelsen af en byggevare. EPD’er kan indgå som data i livscyklusvurde­ ringer (LCA) af bygninger. Derudover kan en EPD indeholde oplysninger om indhold af farlige stoffer fra kan­ didatlisten. EPD’en kommunikerer produktets miljøegenskaber, men den sikrer i sig selv ikke nødvendig­ vis, at en byggevare med en EPD er mere miljørigtig end en anden uden EPD (EPD Danmark, 2015). “Vugge til grav”-analysen har i dag fået modspil af et nyere kon­ cept kaldet “vugge til vugge”. Her er tankegangen, at alt design, forbrug og produktion ikke skal efterlade noget affald, men indgå i et lukket kredsløb, hvor det kan genbruges og omdannes til noget nyt. Læs mere om “Vugge til vugge” på nettet.

Regeringens affaldsstrategi 2013-18 Den danske regering udarbejdede i 2013 Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, hvor sigtet var en fælles national indsats for en bæredygtig udvikling. Den nye affaldsplan byg­ ger meget på Affald 21 og udbygger intentionerne i den gamle. Seneste affaldsstrategi hedder Danmark uden affald og er en vejledning fra Miljøsty­ relsen, nr. 4, 2014. Affaldsstrategien beskriver rege­ ringens affaldspolitik frem til 2018 og udstikker rammerne for de kom­ munale affaldsplaner samt udarbej­ der en national affaldsplan i overens­ stemmelse med retningslinjer og krav fra EU. Ressourceplanen skal som minimum revideres hvert sjette år. De strategiske sigtelinjer retter sig mod forebyggelse af ressourcetab og miljøbelastning fra affald. Endvidere skal væksten i affald kobles fra den økonomiske vækst, dvs. affald skal behandles rentabelt under de største hensyn til miljøet. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 udgør den første del af Danmark uden af­ fald. Senere følger Ressourcestrategi for affaldsforebyggelse. Behandlingen af affald skal prio­ riteres således, at genanvendelse går forud for forbrænding, og depone­ ring skal kun anvendes meget be­ grænset. Den danske politik på affaldsom­ rådet omfatter både forebyggelse og håndtering af affaldet. Reglerne om håndtering af byggeog anlægsaffald findes i flere forskel­ lige love, bekendtgørelser og interna­ tionale regler. Der er en række regler


Bygge- og anlægsaffald skal sorteres i mindst følgende typer: Farligt affald PCB-holdigt affald Termoruder PVC Imprægneret træ Natursten Uglaseret tegl Beton Blandinger af natursten, uglaseret tegl og beton Jern og metal Gips Stenuld Jord Asfalt Blandinger af beton og asfalt     

behandling. Fx ved opstilling af for­ skellige containere på byggepladsen til sortering af affald. Kommunerne forvalter affaldspo­ litikken i praksis, men det er Miljø­ styrelsen, som har den overordnede myndighed. Kommunalbestyrelsen afgør, om affald er: 1) Farligt affald 2) Emballageaffald 3) Affald egnet til materiale nyttiggørelse 4) Forbrændingsegnet affald 5) Deponeringsegnet affald EU Kommissionen indledte i 2007 politiske drøftelser om en ny affalds­ strategi. Den gang lagde Kommis­ sionen op til, at affaldshåndteringen skulle vurderes ud fra en samlet livscyklustankegang og med større respekt for nationale forhold. EU Kommissionens seneste ændring af direktivet er fra 30. maj 2018.

  

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Miljøbetragtninger

for, hvordan såvel private personer som virksomheder skal håndtere bygge- og anlægsaffald. Reglerne har som overordnet for­ mål at forebygge og bekæmpe forure­ ning af jord og grundvand, at begræn­ se anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. Det er affaldsproducenten, som regel med udgangspunkt i bygherren, der har ansvaret for, at der sker kor­ rekt sortering af bygge- og anlægsaf­ fald. Det afgørende for, hvilke regler om sortering, der finder anvendelse, er, om affaldsproducenten er er­ hvervsdrivende eller en husholdning.

 Miljøstyrelsen

     

Endvidere er der krav om, at sorte­ ring og efterfølgende håndtering af bygge- og anlægsaffald foregår på en måde, som sikrer adskillelse af materialer, der ikke kan gå til samme

Tabellen på næste side viser, at 52 % af bygge- og anlægsaffaldet blev be­ handlet ved anden endelig materiale­ nyttiggørelse i 2018. Genanvendelsen inkl. anden endelig materialenyttiggørelse for bygge- og anlægsaffald er steget fra 88 % til 89 % perioden i 2014-2018. Andelen til forbrænding og depo­ nering har været forholdsvis stabil i perioden.

19


Bygge- og anlæg

2014

2015

2016

2017

2018

Ton Andel Ton Andel Ton Andel Ton Andel Ton Andel (1.000) (1.000) (1.000) (1.000) (1.000) Genanvendelse

3.582

88 %

3.671

88 %

3.785

87 %

3.636

85 %

1.865

37 %

0

0%

0

0%

0

0%

0

0%

2.656

52 %

Forbrænding

237

6%

254

6%

318

7%

382

9%

297

6%

Deponering

236

6%

235

6%

227

5%

247

6%

265

5%

Anden endelig materialenyttiggørelse*

Total

4.055 100 %

4.160 100 %

4.330 100 %

Primært produceret bygge- anlægsaffald (eksklusiv jord) fordelt på behandlingsform.

4.264 100 %

*Genanvendelse opdeles, for 2018, i mængder til Genanvendelse og Anden endelig materialenyttiggørelse. I årene før 2018 har Anden endelig materialenyttiggørelse været en del af genanvendelsesmængderne (Kilde: Affaldsstatistik 2018, Miljøstyrelsen).

20

5.084 100 %

 Affaldsstatistik 2018


Byggebranchen har over 100.000 forskellige byggevarer at vælge imellem. Når der vælges, ses der på mange forskellige egenskaber ved produktet.

Byggevarer

Der er forskellige krav afhængig af, om det fx skal bruges indendørs eller udendørs osv.

Vurdering af byggevarer Et byggemateriale skal vurderes med hensyn til dets vejrbestandighed – dets evne til at tåle fugt, sol og vind – samt brand og forurening. Det skal kunne opfylde loves og normers mindstekrav for at kunne indgå i bygningskonstruktioner. De økonomiske forhold skal være klarlagte. Indkøbspris, transport­ omkostninger, bearbejdeligheden, vedligehold og holdbarheden skal undersøges. “Vugge til vugge”-analysen (livs­ cyklusanalysen) skal fortælle, om det er et fornybart eller ikke-fornybart råmateriale, om det er energitungt at forarbejde og bearbejde, om det, når det på et eller andet tidspunkt 21


bliver til affald, kan bortskaffes uden miljøskadelige virkninger, og om det eventuelt kan substitueres (erstattes) af et andet materiale. Det kan være vanskeligt at vurde­ re byggematerialer, fordi kun meget få er deklarerede. Der er dog etableret forskellige godkendelses- og kontrol­ ordninger, som skal sikre, at et byg­ gemateriale opfylder lovens krav. En række fysiske udtryk for et ma­ teriales egenskaber kan være af inte­ resse for bedømmelsen af materialets egnethed i en konstruktion. Det kan være udtryk for styrkeforhold, tæthed, forhold over for fugt, varme og brand.

Dampdiffusionsmodstandstallet, kaldet Z-værdi, udtrykker materialets evne til at yde modstand mod damp­ diffusion. Er materialet helt åbent, er tallet 0, og er det helt tæt for vand­ dampgennemgang, er tallet ∞. Måle­ enheden er smGPa/kg.

Ved densiteten (ρ) forstår man stof­ fets masse pr. volumen. Måleenheden er kg/m3. Afgørende for egenskaben er ma­ terialets struktur, dvs. mængden af luftporer. Jo færre porer, desto større tæthed. Stor tæthed betyder stor tryk­ styrke, stor varmeledning og lille luft­ lydsgennemgang.

Brandsikkerheden har hidtil været re­ guleret af præcise regler for, hvordan det brandsikringsmæssige hensyn i byggeriet kan overholdes. Det nugældende Bygningsregle­ ment har sat bygningsfysiske krav, som skal overholdes. Materialer opdeles i brandbare og ubrandbare materialer og klassi­ ficeres som klasse B-s1, d0 (tidligere klasse A-materialer), som er svagt antændelige og svagt røgudviklende, og klasse D-s2, d2 (tidligere klasse B-materialer), som er normalt antæn­ delige og normalt røgudviklende. Beklædninger er den yderste del af en væg eller et loft, og der skelnes mellem K1 10 B-s1, d0 (tidligere klas­ se 1-beklædning) og en K1 10 D-s2, d2 (tidligere klasse 2-beklædning). Begge beklædningsklasser skal kunne beskytte bagvedliggende ma­ terialer mod at falde ned i mindst 10 minutter efter, at en brand er be­ gyndt at påvirke konstruktionen. K1 10 B-s1, d0 beklædning skal udføres af B-s1, d0 materialer og K1

Styrkeforholdene (σ) er afhængige af densiteten og er forskellige, afhængig af påvirkninger som træk, tryk eller forskydning. Måleenheden er N/mm2. Elasticitetsmodulen (E) bedømmer materialets evne til at modstå påvirk­ ninger uden at få varige formskader, dvs. den er et udtryk for materialets sejhed.

22

Varmeledningsevnen, angivet ved et varmeledningstal (λ), er et udtryk for materialets evne til at lede varme. Den er afhængig af materialets tæt­ hed. Måleenheden er W/m2 °C.

Formbestandigheden er et udtryk for materialets reaktion overfor skif­ tende temperaturer og fugtforhold. Ved stigende temperatur udvider alle materialer sig, og ved ændring af fugtindholdet i en del materialer sker der en formforandring. Fugtindhol­ det måles i %.


Eksempelsamling

 Dimensionering

Byggevareforordning og CE-mærkning Ved en byggevare forstås en vare, der er fremstillet til at indgå varigt i et bygningsværk. Byggevaren skal leve op til mål, som er fastsat i seks væsentlige krav: Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet Brandsikring Hygiejne, sundhed og miljø Sikkerhed og adgangsforhold ved anvendelsen Beskyttelse mod støj Energibesparelser og varmeisolering

  

 

Disse krav er specificeret i et bygge­ varedirektiv, som er implementeret i dansk lov gennem en ikrafttrædelses­ bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998. Det tidligere byggevaredirektiv blev erstattet 1. juli 2013 af den nye Byggevareforordning, der i 2020 vare­ tages af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Byggevaredirektivet og byggevareforordningen har som formål, at byggevarer kan CE-mærkes, hvorved opfyldelsen af EU’s indre marked for byggevarer sikres. Dette betyder, at byggevarer frit kan omsættes og i stort omfang anvendes i andre EU-lande uden fornyet kontrol ved grænserne eller særskilt national godkendelse. CE er en forkortelse for det franske Conformité Européenne, som betyder europæisk overensstemmelse. EU-Kommissionen afgiver man­ dater til europæiske standardiserings­ organisationer, European Committee for Electrotechnical Standardization (CENELEC), der er den europæiske elektrotekniske standardiseringsorga­

Byggevarer

D-s2, d2 beklædning skal udføres af D-s2, d2 materialer. Nye brandbestemmelser er blevet indført med Bygningsreglementet 2018 omfattende §82-§158. Med ændringen er de tidligere meget detaljerede krav om at udføre brandsikringen på en bestemt måde erstattet af funktionsbaserede be­ stemmelser, så de projekterende får større frihed til selv at afgøre, hvordan brandsikringen skal ske mod at doku­ mentere, at sikkerheden er i orden. Dette skulle fremme større flek­ sibi­litet og udviklingsmuligheder i bygge­riet og skal betragtes som en helhedsvurdering i den samlede byg­ nings brandmæssige sikkerhed. Som hjælpeværktøjer, der skal let­ te overgangen fra de gamle regler til de nye, har daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen udsendt a: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og b: Information om brandteknisk dimensionering. Eksempelsamlingen vil blive an­ vendt på almindelige, traditionelle byg­ geopgaver og tager sit udgangspunkt i de hidtil gældende bestemmelser. Den brandtekniske dimensio­ nering gælder større byggerier som butikscentre, teatre, sportshaller o.l. og skal dokumenteres gennem en beskrivelse, der redegør for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. Byggevarer og bygningsdele skal klassificeres efter deres egenskaber med hensyn til reaktion på brand og/ eller brandmodstandsevne. På europæisk plan er der udar­ bejdet fælles regler for prøvning og klassifikation af både byggevarer og bygningsdele.

23


nisation og ansvarlig for standardise­ ring inden for det elektrotekniske fag­ område, til udarbejdelse af harmoni­ serede standarder eller retningslinjer til Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser (EOTA) om udarbejdelse af tekniske godkendelser. Et stående byggeudvalg formidler kontakten mellem EU-Kommissionen og de enkelte medlemslande. En harmoniseret standard inde­ holder mindstekrav, som medlems­ landene har behov for at kunne hen­ vise til i deres nationale lovgivning. Standarderne udarbejdes af CENE­ LEC, og standardiseringsprocesserne foregår på de områder, som Kommis­ sionen bestiller gennem det stående byggeudvalg og på de områder, som forventes at blive standardiserede. Dansk Standard er medlem af CE­ NELEC og har dermed indflydelse på udformningen af standarderne. Alle byggevarer, som fremover anvendes i dansk byggeri, skal være CE-mærkede og dermed bevise, at de overholder kravene til en harmonise­ ret standard eller til en godkendelse fra Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser. Mere information om byggevare­ direktivet kan fås på Europa-Kommissionens hjemmeside om byggevarer. Træ og natursten findes umiddel­ bart i naturen, og kan efter en kvalitets­ sortering og en forholdsvis enkel forar­ bejdningsproces indgå i et byggeri.

Andre materialer er et resultat af en kemisk proces eller et mere eller mindre energitungt fremstillingsfor­ løb. Det betyder, at man kritisk bør vurdere disse produkter ud fra miljø­ mæssige, sundhedsmæssige og ener­ gimæssige synsvinkler og samtidig gøre sig klart, hvad det indebærer, hvis vi fortsat bruger et råmateriale, som ikke er fornybart. I denne tilsy­ neladende enkle proces ligger en pro­ blemstilling, som vi er nødsaget til at finde en løsning på. Det er spørgsmål om økonomi, miljø og energiforbrug. Under alle omstændigheder skal disse byggeprodukter på et eller an­ det tidspunkt også tilbage til natu­ ren, og hvad siger den til det, hvis vi ikke gør det på den rigtige måde?

Fra råmateriale til byggevare Et råmateriale er det materiale, som findes i naturen med kendte fysiske egenskaber. Ved en mekanisk og kemisk behandling omformes råma­ terialet til et byggemateriale til brug i en bygningskonstruktion. Dette byggemateriale markeds­ føres med en klar specifikation af dimension, mængde, anvendelse og eventuelt sammensætning. Bygge­ materialet er nu en handelsvare og betegnes som en byggevare. Eksempler på sammenhængen:

24

Råmateriale

Byggemateriale

Byggevarebetegnelse

Fyrretræ

Savskårne brædder, planker og tømmer

1/4,2 m, 25 x 100 mm, usort.

Ler

Tegl (mursten, tagsten, rør m.m.)

Røde blødsten/Min 20/N/ aggressiv/F/1800


6.

Grundlæggende byggeviden giver en sammenfattende beskrivelse af alle relevante aspekter ved et byggeri:

●● ●● ●● ●● ●● ●●

Byggematerialer Konstruktioner Tekniske installationer Miljøforhold Love og regler Bygningsudtryk Byggetekniske tegninger og m.m.

Lære- og opslagsbogen giver dig viden om det gældende bygningsreglement og de mange standarder, der er relevante inden for byggeriet. Bogen er velegnet til alle, der har brug for en basisviden om byggeri, og til undervisningsbrug på htx, bygge- og anlægsfag, ejendomsmægleruddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen samt byggekoordinatoruddannelsen. Claus Bjerre er lektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense og uddannet håndværker, byggetekniker og arkitekt fra Aarhus. Har gennem årene som underviser og lektor deltaget i kurser inden for byggeområdet.

Grundlæggende byggeviden

●●

UDGAVE

6. UDGAVE

J Ø R G E N L A R S E N · C la u s B jerre

Grundlæggende byggeviden

Underviser på afdelingen Byggeri på bygningskonstruktøruddannelsen i husbygning/bygningskonstruktion og renovering, lovgivning, byggesagsbehandling, ATkrav og materialelære samt designfasen. Har sideløbende egen arkitektvirksomhed, primært med bygherrerådgivning, totalrådgivning, traditionelt arkitektarbejde og projektvurdering.

N VA

EM ÆRK

E

ISBN 978-87-571-3425-4

praxis.dk

T

S

Claus Bjerre overtog forfatterskabet fra Jørgen Larsen ved bogens 3. udgave.

T

ryk 3 sag 2 1 089 04

Miljømærket tryksag 2041 0893

9 788757 134254

Praxis – Nyt Teknisk Forlag

Profile for Praxis

Grundlæggende byggeviden, 6. udgave, 2021  

Grundlæggende byggeviden giver en sammenfattende beskrivelse af alle relevante aspekter ved et byggeri: Byggematerialer Konstruktioner Tekn...

Grundlæggende byggeviden, 6. udgave, 2021  

Grundlæggende byggeviden giver en sammenfattende beskrivelse af alle relevante aspekter ved et byggeri: Byggematerialer Konstruktioner Tekn...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded