Illustreret Bunker // juni 2019

Page 26

26

ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2019

DEBAT

DEBAT-

DET KORTE OPSTØD: ”Hvad fanden sker der egentlig for, at der ikke var champagne på Panikdagen i år?” - MAYA TEKELI, 4. SEMESTER

SEKTIONEN

Undskyld jeg forstyrrer Er en person klar på interview lige efter en stor tragedie? Skal vi journalister bare holde os væk? TEKST AF ALEXANDER KOKKEDAL, 2. SEMESTER ILLUSTRATION AF HENRIKA HERMANN HANSEN

”hørteDu om, må undskylde, jeg forstyrrer, men jeg hvad der skete. Du må have det

hårdt lige nu. Har du måske tid til et interview?” Sådan lyder det, når journalister i kølvandet på folks personlige tragedier kimer dem ned for at få et interview. Forældre med et barn på intensiv efter en trafikulykke, som ikke har overskud til andet end at sidde i venteværelset og stirre på uret. En dement borgers børn, der er ved at indstille sig på, at deres mor glemmer de seneste årtier af sit liv. Hvis ulykken har nyhedsværdi, får ofrene ikke fred til at finde roen. Sig nej til journalisten Den britiske Hacked Off-kampagne blev startet af jurister, journalister og akademi-

kere i 2011, efter News of the World blev taget i telefonaflytning af en forsvunden piges voicemail. Deres fokus har siden været på at hjælpe ofre for det, de kalder ”press abuse”. Deres kampagner har blandt andet været rettet mod Rupert Murdochs forsøg på at opkøbe Sky News, alt imens sagen om telefonaflytning stadigvæk forløb. I starten af maj lancerede de så et lille spil på deres hjemmeside, der bærer navnet ”Sorry to bother you – a videogame about technology and journalists”. I spillet har du været ude for en u­ lykke og er nu hovedperson i en mediestorm. På din smartphone skal du sortere mellem henvendelser fra journalister, der gerne vil have et interview, og andres kondolencer. Henvendelser fra journalister skal du slette, kondolencer skal du like. Der bliver flere og flere af dem på tværs

af mail, sms og sociale medier, og på et tidspunkt taber du. Enten ved at der bliver for mange ubesvarede beskeder, at du sletter en kondolence, eller at du liker en henvendelse fra en journalist ved et medie. Når du taber, får du beskeden: ”Var det ikke svært? Forestil dig nu, hvor meget sværere det må være at håndtere midt i ubeskriveligt traume, sorg og chok.” Spillet er ifølge Hacked Off selv blevet til i samarbejde med virkelige ofre for pressen. Vi er nødt til at spørge Spillet lægger op til, at journalister aldrig skal kontakte ofre for ulykker, da man som sagt taber ved at sige ja til journalisten. Problemet er så, at journalister ikke er tankelæsere, og at det sagtens kan tænkes, at ofrene måske godt vil stille op til interview, selvom de ikke har haft tid til at sørge ud endnu. Det kan da sagtens være, at forældrene til en

forsvunden pige vil i kontakt med pressen hurtigst muligt, da flere mennesker så begynder at kigge efter hende. Moren til en dreng død af ecstasy kan sagtens tænkes at ville stille op til interview om, at stoffer er noget skidt, og forældre skal passe på deres børn. Vi ved det ikke, før vi spørger. Mennesker er forskellige i forhold til, hvornår de vil stille op til interview. Da vi skulle lave ”Når livet gør ondt” på 1. semester og ringe hinandens kilder op for at høre, hvordan interviewet var, fandt jeg da også ud af, at det havde haft en stor positiv virkning på kilderne at snakke om deres pinsler til nogen, der gad høre på dem. For kilderne gav det et ånderum at sidde over for en tavs lytter, der ikke trøstede dem eller viste ubehag ved at snakke med dem. Kilderne turde sige ting, de ikke havde sagt til nogen før, heller ikke deres egen familie eller nærmeste venner.


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.