Illustreret Bunker // juni 2019

Page 19

ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2019

UDE

19

Journalister uden grænser Udenlandske mediemastodonter som Wall Street Journal og BBC leverer hver dag en strøm af journalistik, men en gang i­mellem er det danske navne, der ­ gemmer sig i artiklernes bylines. Naja Nielsen og Sune Engel Rasmussen er to danske j­ournalister, der er draget til u ­ dlandet.

TEKST: JEPPE EMIL GURLEV ILLUSTRATION: HENRIKA HERMANN HANSEN

N ogle journalister krydser den danske ­grænse og rejser ud i verden. De rapporterer

søgte han ind på Colombia University. Der kom han ind på en 10 måneders master i ­journalistik, hvor han lærte håndværket i den traditionsrige amerikanske journalistik og ­ at skrive godt engelsk. Og så var det tilbage mod Iran. ”Jeg var jo journalist i Iran! Der var ­masser af gode historier at fortælle og næsten ingen journalister. Så der var interesse fra de internationale medier,” siger han.

hjem med nyheder og artikler. Om p­ ræsidenter, krige, kulturer og om landes gøren og laden. Og nogle journalister bliver boende. De slår sig ned og bytter den danske byline ud med engelske gloser og en udenlandsk arbejdsplads. Naja Nielsen drog til udlandet for at lave journalistik efter 21 år hos DR. ”Jeg er blevet god til engelsk nu, men det var jeg ikke, da jeg begyndte at arbejde i USA. Jeg havde jo engelsk sidste gang i 1.g og havde aldrig lært det sådan rigtigt. Jeg kendte ikke jargonen. Hvad kalder man en indledning og et anslag?” spørger Naja Nielsen, der i dag er ansat på BBC News. Men når journalister rejser ud i verden og bosætter sig i fremmede lande, kan der også opstå helt andre udfordringer end sproget. Det oplevede Sune Engel Rasmussen, da han ­arbejdede som freelancejournalist i Iran. ”Det var en politistat, så jeg var nødt til at holde lav profil. Jeg var o­ pmærksom på, at når man mødes med kilder, så b­ liver de højst s­andsynligt overvåget. Og som ­u dlænding i Iran s­ tikker man meget ud,” siger Sune Engel R ­ asmussen, der i dag ­a rbejder som ­Mellemøstkorrespondent for Wall Street J­ ournal.

Greetings from Tehran Mens Sune arbejdede som journalist ­sendte han pitches på sine historier tilbage til ­medierne. Det blev til artikler for Ræson, Weekendavisen og en række internationale medier. I USA var der en stor efterspørgsel på artikler fra det lukkede land, som USA havde sanktioner mod. ”Der var en journalist, der lærte mig at skrive ’Greetings from Tehran’ i emnefeltet på e-mails. Så kunne de se, at man skrev derfra, og så ville de gerne læse den,” siger Sune. Samtidig trak mange af de ­internationale soldater sig ud af nabolandet ­Afghanistan. Men Sune så, at der stadig gemte sig en spændende og stor historie i landet, der skulle ­fortælles. Sune ­flyttede derfor med sin kone til ­Afghanistan. Tilfældigvis forlod ­­The ­Guardians ­korrespondent også landet ­sammen med ­soldaterne, og her fik Sune mast sig ind og overtog jobbet som deres ­korrespondent.

Et lukket land Sune havde altid rejst meget i sit liv både i Afrika, Sydamerika og Mellemøsten. Da han blev færdiguddannet i ­historie på ­Københavns Universitet, skrev han for ­ Soundvenue og ­Universitetsavisen. Men en dag fik han ­mulighed for at blive ansat på den ­danske a­ mbassade i Iran. Han pakkede t­asken og tog a­ fsted til det aflukkede land, der ­fascinerede ham. ”Der havde altid været en d­ æmonisering af Iran. Men jeg fik simpelthen smadret ­fordomme, hver eneste dag jeg var der,” siger han. Efter næsten et år på ambassaden i Iran

Tilbage på skolebænken For den danske journalist Naja Nielsen s­ tartede rejsen til udlandets journalistik ikke med en længsel om, at hun skulle rejse ud i ­verden og rapportere om andre landes ­problemer og politik. Tværtimod. Hendes rejse startede med et problem herhjemme, som hun oplevede, da hun var nyhedschef for TV-avisen. ”Der, hvor jeg var kommet til, var jeg ­blevet journalist, redaktør, chef. Jeg kunne lave en god TV-avis. Og jeg havde fået styr på grundhåndværket, syntes jeg. Men folk holdt op med at se TV. Vi kunne jo ikke ­tvinge folk

til det. Der var noget vi ­grundlæggende måtte gøre på en anden måde,” siger hun. Hun kunne mærke, at hun måtte ­tilbage på s­ kolebænken. Naja kom ind som ­Visiting Scholar på Stanford University, der l­igger i ­Silicon Valley. Her valgte hun at u­ ndersøge ­digitaliseringen i mediebranchen, og hvad ­nyhedsmedier kunne lære af v­ irksomheder som Google og Facebook. Mødet med de andre udlændinge, der arbejdede i den ­digitale dal, tændte udlængslen i hende. ”Min mand, som også er journalist, og jeg tænkte: Gud! Vi kunne jo også have ­flyttet herover for 20 år siden. Men så kom jeg hjem og tænkte; hvem har sagt, at man ikke kan tage ud i verden, når man er 45?” griner hun. Overflødigt fedt Naja arbejder i dag som digital direktør for BBC News. Sune har siden skiftet fra The Guardian til The Wall Street Journal, og ­arbejder i dag som det amerikanske m ­ edies mellemøstkorrespondent. G ­ennem deres arbejde kan de begge mærke forskellene i journalistikken i Danmark og i udlandet. ”Når man arbejder på en amerikansk avis, lærer man at skrive mere økonomisk. Der er mindre overflødigt fedt. Tit hvis man læser en dansk avisartikel, så kan de bruge fire linjer i indledningen til en feature om at beskrive ­vejret, eller hvad kilden har på af tøj. Helt uden at det nødvendigvis har en funktion for det, man vil fortælle,” siger Sune. “Mange af medievirksomhederne er

større end vores. Der er mange led, hvor ­alting skal igennem korrektur, r­ettelser og billedbehandling. I Danmark er vi vant til, at de fleste journalister ­publicerer selv. Nogle af tingene virkede lidt b ­ureaukratiske for mig. Men det var en reminder om, at vores fag er et håndværk, og man skal lave ­tingene ordentligt,” siger hun. Både Sune og Naja har gennem deres tid hos amerikanske og britiske medier lært, hvad der lønner sig, når man som journalist vil prøve at gøre karriere i ­ ­udlandet. Her gælder det både om at have spidse albuer og at kunne finde de ­historier, der mangler i mediebilledet. ”Køb en enkeltbillet til et sted, hvor man tror, at der er en historie. Og så b ­ egynd at skriv. Prøv at finde ud af, hvad det er, der mangler i dækningen af et o ­ mråde. Lad være med at gå i de e­ tablerede mediers f­odspor. De dækker det allerede,” siger Sune. Naja fandt hurtigt ud af, at en dansk ­accent ikke forhindrer noget som j­ ournalist i ­udlandet, for medieverden er fyldt med alverdens accenter. Det er i stedet ens ­ ­viljestyrke, der betyder noget, mener hun. ”Bare gør det. Tag afsted. Jeg mødte en del danskere i USA og i England, som har succes, og der er ingen af dem, der nogensinde blev inviteret. Det er alle ­ ­sammen folk, der bare har besluttet sig og så taget afsted. Elsk din accent og så bare i gang!” siger Naja.


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.