Illustreret Bunker // juni 2019

Page 18

18

ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2019

”Jeg ser fucking ’Say Yes to the Dress’, det er bare for at sige, at lige om lidt, så er jeg bange for, at det bliver opdaget, at jeg ikke har nogen klæder på. Men det kan også være, det er det, der virker. Mens nogle af de andre måske bruger det samme sprog og den samme måde at formidle på, fordi de ser hinandens programmer og lader sig afsmitte af ­hinandens sprog og måde at vinkle på, så tror jeg, at jeg rammer nogle mennesker, andre taler forbi.” fortæller Abdel.

Jeg har tigget og bedt om at blive grandprixvært, men det har jeg ikke fået lov til

- Abdel Aziz Mahmoud Manden med de mange mærkater På caféen sætter Abdel sig til rette i lænestolen og hviler sit hoved på kanten af stolen. Hans hoved er tiltet til den ene side, og med et nærmest pædagogisk tonefald fortæller han om sig selv. ”Det er lidt svært at sidde og snakke så meget om sig selv. Jeg er god til at fortælle, hvorfor jeg gør ting, som jeg gør. Jeg er ikke så god til at fortælle, hvordan jeg virker, eller hvordan jeg virker udefra, fordi det ved jeg jo egentlig ikke,” siger Abdel. Udefra set kan han fremstå som en meget selvsikker og til tider a­rrogant eller ­flabet ­journalist med stærke holdninger. I ­virkeligheden sidder der i l­ænestolen en erfaren journalist, en dygtig og sårbar mand, der har prøvet at bruge sig selv i en sådan grad, at det også har ført kritiske kommentarer med sig. ”Der var en vært, der på et tidspunkt sagde til mig; det må være vildt svært hele tiden at skulle mene noget. Det, synes jeg, var så ­forkert læst af, hvad det er, jeg går og laver,” fortæller Abdel. Abdel anerkender, at han er et brand, og journalisten er bevidst om, at hans navn både har bragt og stadig bringer mange gode ting med sig. Men han er også bevidst om, at tiden nu er inde til noget nyt og tiden med at bruge sit eget navn og sig selv, måske l­akker mod enden. Tiden hos Danmarks Radio er ovre, og Abdel har fået en ny stilling, hvor vil han endnu ikke ud med, men han afslører så meget, som at det næste program, han laver, ikke vil have hans eget navn i titlen. ”Der er ikke flere historier at fortælle, altså der kommer ikke et program der hedder: Abdel får en fodvorte, der kommer ikke sådan noget der. Historien er naturligvis det vigtigste. Og så er midlet nogle gange at bruge mig selv. Men det er ikke målet,” siger han. Abdel Aziz Mahmoud er så meget mere, end han selv går og tror. Han udvisker ­grænserne for, hvad man som journalist kan tillade sig, og han gør det endda med et smil på læben og sin iPhone i hånden, imens han tjekker sin Instagram. Han køber et domæne som stramkurs.dk, fordi ingen andre tør, og han holder på retten til, at holdninger hører hjemme i journalistik, så længe de er saglige, faglige og korrekte. “Det er ikke en holdning, at det regner eller er tørvejr udenfor, altså stik fucking ­hovedet ud af vinduet og find ud af det.”

UDE


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.