__MAIN_TEXT__

Page 1

I L LU S T R E R E T B U N K E R

December 2020 // 26. Ă…rgang

.+'#/0,)1'',&A BC+#D%#$(-7#*"$)#,)5. C)7#)&#-)&#,($)7#*",-**3$7 ?&"$0&),-)#')-B#*.#E F(D#D)-#G:$# H&(-+47"(,),#:? -(4+D),7:&),# 23-&4',$+(#*.#9I

/:7;":*#<"*#1=;+67># ;:&#?(7($&:?)&)7# &'()*+#,')!+$-'&)+,#*.#8@

!"#$%&#!"!#$%#'(&)*# +,-)&'"*)&). /0-#10&),#2(3#145(6-# ($#/)77)#/0&4#*.#89


2

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

AVISEN

LEDER

UDE

Kritisk og konstruktiv er ikke noget, man er - det er noget, man bliver

Stiller skarpt på det, der sker i den store medieverden.

I hånden sidder du med december-udgaven af Illustreret Bunker, og her i avisen finder du flere forskellige historier om både mediebranchen og livet på Journalisthøjskolen.

INDE Dækker historier om, hvad der rører sig inden for Bunkerens mure.

BAGOM Går bagom de journalistiske valg og arbejdsmetoder.

DEBAT Giver dig mulighed for at sige, hvad du mener.

WWW.ILLBUNKER.DK

Blandt andet kan du læse et interview af Ulrik Haagerup om hans arbejde som leder af Constructive Institute. Her arbejder de målrettet med at fremme den konstruktive journalistik i dagens mediebillede. En af de ting, som de på instituttet prøver at tage et opgør med, er de fem nyhedskriterier, som på skolen bliver indkodet i vores hjerner fra dag ét. Oprindeligt var de fem kriterier advarsler og ikke standarder, som de er gået hen og blevet i dag. Hvis mediebilledet for ofte tager udgangspunkt i konflikter og sensationer, udfylder vi som journalister ikke vores vigtigste opgave – nemlig at oplyse og informere om virkeligheden. Ingen er tjent med en distinktion mellem virkeligheden og den journalistiske virkelighed.

Adgang til avisen online, webdoks, webartikler og fotoreportager.

Konstruktivitet handler også om at have en kritisk og levende debat, og det er noget, vi her på avisen gerne vil bidrage til!

SKRIBENTER Bonna Haagen Pedersen, Bolette Elsøe, Jeppe Schropp, Josephine Falck Barfod, Frederik Aagaard Zeuthen, Katrine Mengel, Kevin Doherty, Lasse Momme Jessen, Laura Nørkjær Seligmann, Mads Oxlund Petersen, Marie Møller Munksgaard, Peter Brøndsted, Selma Hildebrand Frederiksen, Signe Duedahl Nørgaard, Simon B. Porse, Tobias Bundolo Nørgaard.

Vi kan se, at I har en masse holdninger at byde ind med, og derfor har DEBAT-sektionen denne gang fået tre sider at boltre sig på. Det har vi valgt, fordi det er vigtigt, at studerende såvel som undervisere kan komme til orde og udveksle tanker, både positive og kritiske.

FOTOGRAFER Anders Holst Pedersen, Brage Borup, Christian Falck Wolff, Frederik Danielsen, Katrine Noer, Kevin Doherty, Kim Frost, Marcus Christensen, Mathias Eis Schultz, Rikke Mathiasen, Rune Øe Nielsen. ILLUSTRATORER Charlotte Stentebjerg-Hansen

Om du er utilfreds med DMJX’s nye bygning på Helsingforsgade, har en mening om undervisningsformen eller noget helt tredje, er det afgørende, at vi får talt om og diskuteret det. Kun på den måde kan vi blive klogere på hinanden og forhåbentlig rykke på de ting, der kan forbedres og blive ved med at holde vores kritiske snude i sporet. Noget, der i vores fag er så allerhelvedes afgørende. Vores håb er, at vi er med til at bidrage til en konstruktiv debat, der rykker. En debat, der bliver en integreret del af både vores uddannelse og de mennesker, vi er og udvikler os til at blive.

FORSIDE Rune Øe Nielsen

På vegne af hele avisen vil vi ønske jer god læselyst, en glædelig jul og et rigtig godt nytår! - Frederikke Ida Stoltz Rindholt og Martin Juhl

// REDAKTIONEN

Ansvarshavende chefredaktør / INDE Frederikke Ida Stoltz Rindholt fridstri@dmjx.dk

Illustreret Bunker Helsingforsgade 6A-D, 8200 Aarhus N illbunker@dmjx.dk, www.illbunker.dk Tryk Strandbygaard A/S 96 80 07 00

Chefredaktør / UDE

Redaktør / UDE

Redaktør / INDE

Redaktør / DIGITAL

Redaktør / DEBAT

Martin Juhl

Rikke Snede Okkels

Hannah Vasconcellos Andresen Amalie Rokkedal Simonsen

Nanna Dam

Rebecca Goodstein

majupet@dmjx.dk

risnok@dmjx.dk

havaan@dmjx.dk

nadam@dmjx.dk

regoo@dmjx.dk

Redaktør / DIGITAL amrosi@dmjx.dk

Redaktør / BAGOM

Redaktør / BAGOM

Chefredaktør / FOTO

Redaktør / FOTO

Redaktør / FOTO

Redaktør / FOTO

Amanda Frisk

Nikolaj Sjørup

Liv Møller Kastrup

Nina Pilgaard

Anne Kiib Larsson

Stine Schjøtler

amlanyfr@dmjx.dk

nisjo@dmjx.dk

limoka@dmjx.dk

nipiha@dmjx.dk

26604@dmjx.dk

26607@dmjx.dk

Udgivelse 10. december 2020 26. årgang - 4. udgave Økonomi- og annonceansvarlig Frederikke Ida Stoltz Rindholt fridstri@dmjx.dk Oplag 500 eksemplarer fire gange årligt. Illustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på DMJX i Aarhus, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse


Har du lyst til at udvikle dine evner til at give feedback og rådgivning? Så vil det praksisorienterede uddannelsesforløb som træner på Politikens Debattør- og kritikerskole være noget for dig. Som træner får du mulighed for at prøve kræfter med rollen som rådgiver for et hold på cirka seks lærelystne og samfundsengagerede unge. Du mødes med gruppen fem mandag eftermiddage i foråret for at give feedback på deres debatindlæg og udvikle deres skrivefærdigheder – og så kan du selvfølgelig følge Debattør- og kritikerskolen i det omfang, du har tid og lyst. Skal du med på forårets trænerhold i Aarhus? Ansøgningsfrist 13. december Læs mere på pol.dk/kritikerskolen


4

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

UDE

5(#603,('-7)!7)*#$70(+,8

9:47)#7**+#6+1#!;,<#*0==+,#6+1#!7-#'! >0,!,?&+<#(%,#6+1#+,#@AB

J):# F(&*$::&-# ?(&6(-# *",# ?:*7)# *7"66",$# ;(*# K(6"7"4),# ?(&# :7# ?(&?06$)# -&0DD),# (D# :7# 6:')# )7# D)-")L#-)&#$%&#"D(-#,3;)-**7&0DD),.#M#-:$#N,-)*#O)76:,-L#;'(&#;05*4(6)%,-),#;:&#?+,-)7# *",#H6:-*.#P+#;:&#J):#7"-#7"6#:7#*7(HH)#(H#Q#4(&7#Q#($#&)-)N,)&)L#;':-#;),-)*#&(66)#)$),76"$#)&.


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

UDE

5

”Hvornår er vi meningsfulde for vores medlemmer? Hvordan kan vi gøre den største forskel for dem?” Disse spørgsmål er ifølge Lea Korsgaard udgangspunktet for alt, hvad der bliver lavet på Zetland. Mediet stræber efter at bruge medlemmerne som ressource. Både i udviklingen af teknologien og mediet, men også for de journalistiske historier. Lea forklarer, at det er i dialogen, at de store forskelle Mediet skal være et samlingspunkt og ikke bestå af en masse fragmenterede enheder. Med knap 20.000 betalende medlemmer er der noget, der tyder på, at der har været brug for et medie som Zetland. Men selvom der er overskud nu, er der stadig udfordringer forude. Både for Zetland som medie, men også for Lea Korsgaard som chefredaktør. Der er altså ikke tid til at hvile endnu. ”Hvis vi bare stiller os tilfredse med der, hvor vi er nu, så ville vi gå på kompromis med vores mission, som er, at vi vil påvirke samfundet,” siger Lea Korsgaard. Målet er at påvirke den offentlige samtale i endnu højere grad, end de gør nu. Zetland vil længere ud. Gerne så langt ud, at de har 40.000 betalende medlemmer. Indtil nu har fokus været på længere artikler, ofte features, og oplæsninger af disse, så medlemmet kan få sin journalistik på farten. Men der skal nytænkes hele tiden for at kunne følge med de tårnhøje ambitioner.

# :40,&'(#+,#='(#EF+>,+&'*!;,H#

At Zetland har nået et punkt, hvor der er nok betalende medlemmer til, at der dannes overskud, åbner op for nye på at være chefredaktør på en startup-virksomhed til at være chefredaktør på en redaktion med over 30 ansatte. Nu overvejer Lea Korsgaard at gå i praktik hos de andre sige at være chefredaktør. Det er ikke mere end et par år siden, at hun både skulle forholde sig til manglende opvasketabs og manglende millioner. Det behøver hun ikke længere. TEKST: SELMA HILDEBRAND FREDERIKSEN FOTO: MARCUS CHRISTENSEN

D

et er en sommeraften på en gård på Midtsjælland. Dagen er gået med legen Capture the Flag og højt humør afsluttet med stor festmiddag. Et band har formet sig, men forsangeren er blevet syg. Det udvikler sig til karaoke-aften, hvor tilskuerne råber til bandet, hvad de gerne vil synge. En vil gerne synge Ironic af Alanis Morissette og hopper op på scenen. Lea Korsgaard iagttager menneskene omkring hende og bliver ramt af en pludselig følelse af lykke: ”Tænk, at de her mennesker kun lige har mødt hinanden og lige nu har det fedeste øjeblik sammen, fordi jeg turde noget mange år siden havde været med til at sige ’Hey, skal vi ikke lave noget andet?” Vi møder Lea Korsgaard en solrig formiddag i november til en snak om hende og Zetland. Lea Korsgaard er 41 år, hun bor på en højskole med sin mand og sine børn, og så har hun en bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet og en master i sociologi fra The New School i New York City. Nå ja, og så er hun medstifter og ansvarshavende chefredaktør for onlinemediet Zetland. Zetland blev stiftet i sin nuværende form i 2016 af Hakon Mosbech, Silke Bock, Jacob Moll og Lea Korsgaard. Målet var blandt andet at nytænke journalistikkens rolle og bryde med i dagens Danmark. Zetlands vision er derfor at tage udgangspunkt i, hvad de mener, at deres læsere har brug for at vide, og ikke hvad der skete for fem

”Og så gjorde vi det, som forhåbentligt alle unge journaliststuderende gør, nemlig drak os pissestive,” siger Lea. Lea Korsgaard var fastansat på Politiken og kunne, som hun selv siger det, have fået en fremragende karriere der. Hun tog i stedet hun kom tilbage til Danmark, gik hun direkte på barsel. Imens fyldte tankerne om at forlade den veletablerede medievirksomhed og det velansete job. Til sidst var der kun én tanke tilbage: “Hvis ikke jeg tør, kommer jeg til at fortryde, når jeg er 70.” Efter mange års overvejelser forlod Lea sin faste stilling på Politiken. Hun måtte følge sin drøm. Og det har hun aldrig fortrudt. ”Selvom der er nogle, der kommer med en plan til dig og siger, ’du skal være en super god, etableret dagbladsjournalist,’ så behøver du faktisk ikke at sige ja. Du må godt sige nej. Det er der noget sindssygt frigørende ved,” fortæller Lea Korsgaard.

# :40#7(!+!#404+,<#7(!+!#47(&+,

De første spadestik til Zetland er blevet taget, og Lea er

Selvom der er nogle, der kommer med en plan til dig og siger, ’du skal være en super god, etableret dagbladsjournalist,’ så behøver du faktisk ikke at sige ja. Du må godt sige nej. Det er der noget sindssygt frigørende ved. - Lea Korsgaard

ikke her. ”På Zetland har vi valgt det vigtigste for dig. Vi har sørget for, at du kan stole på det, og vi er transparente omkring, hvordan det er blevet til, så vi også viser, at journalistik er et produkt, der bliver til meget hurtigt – og det skal du selvfølgelig vide, når du læser det,” siger Lea Korsgaard.

C,3&&+!#=+&#&+(#4+-+!'D-+,+&+#=+&7+D,'(EF+

Én ting er at have store visioner på journalistikkens vegne. En anden ting er at føre dem ud i livet. Og det er ikke bare en beslutning, man tager hen over natten. Allerede som studerende mødtes de kommende medstiftere af Zetland og diskuterede, hvordan journalistikken skulle se ud, hvis de selv var de voksne, der kunne bestemme. Den snak fortsatte mange år endnu.

Zetland som et digitalt forlag, men i 2016 bliver det relanceret som den digitale avis, vi kender i dag. Det velbeskiftet ud med iværksætterdrømmen. Lea bliver på mange måder ansigtet udadtil for Zetland, og den nye netavis tager størstedelen af hendes tid. I de år melder hun klart ud – kafferækker kun til Zetland og familien. ”Man kan ikke adskille privat-Lea

at jeg ikke tager en maske på, når jeg kommer på arbejde. Vi vil gerne have en kultur, hvor man er ærlig omkring, hvad man går med indeni. Og hvis man vil have sådan en kultur, så må man gå forrest som leder,” siger Lea Korsgaard. Ambitionerne for Zetland har også været at ændre på den traditionelle hierarkiske arbejdskultur. Lea Korsgaard forklarer selv, at Zetland på mange måder er skabt ud fra en tankegang om at kombinere arbejdspladsen med højskolen. Her skal man kunne sige sin mening. Både når det kommer til det journalistiske arbejde, men også hvis man synes, at der bliver taget skæve beslutninger: der bestemmer, og der er ikke et fravær af ledelse – men muligheden for at komme igennem med en idé skal aldrig afhænge af, hvor man er i hierarkiet.”

2+&-+==+,(+#7(&&,'1+)#$%#G+!-'(&

så vant til, at min legitimitet herinde har bestået i at være med inde over alt. Det behøver jeg ikke længere. Så hvor stiller det mig i virksomheden?” spørger Lea Korsgaard. havnsk restaurant. Målet var en intens feedbackrunde til hver enkelt ved bordet. Her lærte Lea blandt andet, at hun rører for meget ved sit hår. Og at det er pisseirriterende. Men hun lærte også, at hun er vigtig for Zetland, selvom hun ikke behøver at være med i alle beslutninger længere. Svaret på, hvad hendes rolle som chefredaktør er nu, fandt hun ikke den aften. Til gengæld fandt hun granatæbleshots i den nærmeste kiosk, der sørgede for en talestrøm, der varede til langt ud på natten. Talestrømmen kredsede om et enkelt spørgsmål: ”Hvordan ser den meningsfulde chefredaktørrolle ud i dag?”


6

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

UDE

I,01,'=EF+># 0=# &+!# >;,)!+# %,# $%# BL+!# +,# +(# *"=$+# )3EE+)# 7# )71# )+-4< )*'D!#+(#,'&70*'('-<#)0=#+,#4",&#'!##

R:-"(E#4+,,)#-),#8.#,(')DG)&#?)5&)#4:,:6),*#?0&*7)####### K&($&:D=;)?#R"44)#S)-D:,#$0&#)T)&#?0&*7)#%&#*7:7+*##### H&($&:DU:-)#($#0,*4)7#(D#:7#'V&)#;)6)#C:,D:&4*########


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

UDE

# J'&70K8# <# '!# 47# F',# ###-?!!+#!7-B

###?0-*)6*-:$. ###H%#&:-"(),*# #######7:6)&:-"(.

TEKST: BONNA HAAGEN PEDERSEN FOTO: CHRISTIAN FALCK WOLFF

K

lokken er akkurat slået tolv, da Rikke Hedman træder smilende ud gennem døren

Banegårdspladsen i Aarhus. Hun er hverken et minut for sent eller for tidligt, og det er givetvis en punktlighed, der skal til, når man skal skabe en programplan ud fra lutter tomme felter. Blot to måneder før kanalen gik i luften den 1. november 2019 blev Rikke ansat som programchef, og derfor har hun fra starten været vant til at løbe stærkt. ”Jeg er megastolt over, at der kom noget ud af æteren efter to måneder, men også at vi taleradio i otte år, har de efter premieren sendt 126 timers ny radio hver uge. Rikke lægger ikke skjul på, at det i starten foregik med en del tekniske udfordringer og programkoncepter, der endnu ikke var afprøvede. Derfor var der stadig grundudvikling og forbedringer,

J'&70+()#$,0MHedman kommer det til udtryk ved, at de på radioen gør meget ud af at være til stede ude i landet på reportager. ”Vi har meget energi, og vi tillader os at lyde af noget. Vi siger jo ’taler med Danmark’ som vores tagline, men det betyder også, at vi rent faktisk lyder af Danmark.” med anden taleradio, peger hun på det stykke arbejde, de gør for at åbne programmernes ligheden ind som det allerførste kort. Men i stedet holder det på hånden og drysser ud af det undervejs i programmerne. Det er den ene ting, hun ser som markant anderledes for historierne og kilderne: ”Når vi siger, at vi er oprigtigt nysgerrige, så handler det jo om, at vi rent faktisk gerne vil forstå, hvorfor tingene hænger sammen, som de gør. Vi går åbent og kritisk til vores kilder, men har ingen ambitioner om bare at hænge folk til tørre og klaske dem op ad væggen. Vi vil rent faktisk gerne forstå, hvorfor de står, som de gør.”

L+!#>;,)!+#%,)#3&>0,&,7(1+,

At starte en radio op fra bunden kommer ikke uden udfordringer. Det var Rikke Hedman en kanal med helt nyt indhold på kort tid og samtidig skabe en følelse af sammenhæng i ”Jeg synes ikke, vi kom skidt fra start i den henseende, men det kunne helt klart blive bedre. Det at skabe bedre sammenhæng har selvfølgelig været en udfordring, men også noget jeg føler, vi er kommet meget bedre i land med nu.” Når det kommer til sammenhængen, skabes den ifølge Rikke også ved at få en helhed ind i måden, de markedsfører kanalen på. Det skal stå mere helstøbt og tydeligt, hvad Radio4 er. Camilla Due har været en del af radioen siden starten i november sidste år. Hun er vært på Radio4s samtale- og lytterprogram Ring til Due. at folk ikke altid tænker landsdækkende taleradio, når de hører navnet Radio4. ”Det sværeste har været at få manifesteret vores brand. Det oplever jeg stadig. Og det er noget, vi skal arbejde på det kommende år.”

/3()!+(#'!#>')!F0-&+#-?!!+,(+

En del af Radio4s arbejde med at etablere sig som et brand er at blive mere genkendelige. Spørger man Rikke Hedman, er netop genkendeligheden med til at fastholde kanalens lyttere. En af de vigtigste erfaringer, hun har gjort sig, er, at det ikke nødvendigvis er for det gode at lave store udskiftninger, selvom man kan. I sommerferien satte radioen 17 nye programmer i søen. Men det betød også 17 nye ”Der har vi nok haft lige lovligt mange udskiftninger, og det tror jeg ikke har gjort noget godt for fastholdelsen,” siger Rikke Hedman. Thomas Schumann har også været med siden starten. Han er vært på programmerne Genau og Den Nye Rumalder, som handler om henholdsvis Tyskland og rumfart. ”Jeg synes, jeg er lykkedes med at lave nogle interessante programmer. Personligt har jeg været overvældet over den positive respons på mit program Genau.”

5(#)'==+(F"(1+(&+#N'&+

På trods af udfordringer i radioens første leveår har Rikke Hedman ikke svært ved at pege på succeserne: ”Det er en kæmpe succes i sig selv, at vi har skabt en radiokanal, som er værd at lytte til.” Med sendetilladelsen kommer en public service-forpligtelse og nogle faste rammer, som programmerne skal udvikles inden for. Selvom de rammer på sin vis kan se stramme ud, ”Vi har mange forskellige typer af programmer, så jeg synes, vi har formået at skabe en forskellighed inden for de rammer, vi er blevet sat. Det er med til, at vi er en kanal, som tilbyder en meget bred vifte af indhold.”

L+!#(")!+#%,#>0,#J'&70K

Ifølge Rikke Hedman har de på Radio4 brugt det første år på at skabe godt indhold og en solid bund, og i 2021 er ambitionen at skrue op for markedsføringen og promovere de hele Danmarks taleradio. Selvom Rikke ikke er afvisende for, at der kommer nye programmer til radioens sendene. Det er vigtigt, at lytterne oplever genkendelighed i vores værter og programkoncepter, og det er noget, vi kommer til at skrue endnu mere op for i 2021.”

7


8

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

UDE

O&('(#O-PO&F'=7#+,#)'!7,+()#(?+#'()71!8# B:3=0,+(#+,#+!#)$,01<#47#'--+#*+(&+,#01#F0-&+,#'>B

W-,:,# W6XW-;:D"# )&# G6)')7# )7# 4),-7# :,*"$7# G6:,-7# -:,*4)&,).# S:,*# -"&)47)# ($# 4(D"*4)# 7"6$:,$# 7"6# H(6"7"4)&,)#"#*:7"&)'"-)()&#)&#G6)')7#*)7#)7#'V6-#:?#$:,$).#/)-#*:7"&),#*(D#'V&4705#4:,#W-,:,#W6XW-;:D"# *7"66)#-)#,:"')#($#-+DD)#*H0&$*D%6.#/),#-)&#)&#D:,$)#(')&')5)6*)&#G:$L#($#*:7"&),#;:&#),#$&V,*).# TEKST: KATRINE MENGEL FOTO: RIKKE MATHIASEN

K

an du ikke lige hurtigt nævne de ti bud?” ”De ti bud? Dem kan jeg ikke,” siger Morten Messerschmidt med hænderne i siden og en lettere nervøs

De dumme og naive spørgsmål er for Adnan Al-Adhami, ofte de vigtige. De seneste uger er det blevet debatteret, om journalisterne løftede deres opgave til pressemødet den 4. ves. De spurgte nemlig ikke regeringen, om der var lovhjem-

latter.

egentlig selv ved om kristendom efter at have kritiseret, at de danske unge ikke ved nok. Stemmen bag spørgsmålene tilhører Adnan Al-Adhami. Han er 26 år, bor på Nørrebro og er blevet et kendt ansigt blandt danskerne på grund af satire-videoerne, han har lavet for P3 det seneste år.

L+#&3==+#)$;,1)=%-

Og i lige netop den video mener Adnan Al-Adhami, at satiren lever op til sit potentiale: ”Det er der, hvor satiren er allerbedst. Mens alle andre stiller spørgsmål, som er ude i horisonten og perspektiverende, så kan satiren stille de helt umiddelbare, dumme spørgsmål.” Satirens fordele er, ifølge ham, at man ikke behøver at lyde eller spille klogere, end man er, som han tidligere har haft behov for som journalist: ”Jeg var sådan ’fake it till’ you make it’. Det har jeg ikke behov for i dag.”

restriktioner ud af røven. ”Jeg spørger ind til, at alle mink skal dø: ’Det virker jo som om, at statsministeren er helt vildt egenrådig. Er der overhovedet lovhjemmel bag det her?’” siger Adnan Al-Adhami. Det blev dog klippet ud, da holdet blev enige om, at det blev for langt og kedeligt: ”Det er virkelig ærgerligt, det ikke er med, fordi den video både forudså, at alle mink skulle dø, men stillede også spørgsmålstegn ved, hvorvidt der var lovhjemmel. Det er der, satiren er helt genial.” Holdet bag sketchen er den anden del af satireredaktionen på DR P3 bestående af Lasse Dein, Christian Høyer og Kasper Steensgaard Sørensen. Selvom det er dem, der har skrevet manuskriptet til Adnan-Al-Adhami i videoen, understreger han, at det her er et eksempel på, hvad satireformen kan.

:3=0,+(#)0=#>"--+)#)$,01

Videoerne i ”Adnan på Tværs” dækker over store politiske emner som sexisme-debatten, corona-håndteringen, omskæringsdebatten og meget andet. Men de rammer også

mindre emner, som ifølge ham ikke er temaer, man kan forvente, danskerne har sat sig ind i. Det gjaldt eksempelvis, da Sundhedsstyrelsen bad kommunale medarbejdere opsøge tykke mennesker for at få dem i fedmebehandling: ”Jeg tror da, det gør noget for de mennesker, der normalt ikke følger særlig meget med i nyhedsstrømmen. Man skal forlange meget af folk, hvis de skal vide, at det er noget, Sundhedsstyrelsen har anbefalet.” Det korte humoristiske format, som videoerne har, kan ”Humoren er et sprog, vi alle kender og holder af. Det gør det nemmere at fordøje, end hvis det var en lang artikel. Her får du en kedelig præmis sammen med alt det sjove.” Med sine 26 år er Adnan Al-Adhami selv en del af DR P3’s målgruppe: ”TV Avisen har helt sikkert sin eksistensberettigelse, men der er ikke nogen på min egen alder, der har bedt om, at nyheder kun må formidles sådan.” ser det, han laver. Og at formatet rammer målgruppen og giver et indblik i de emner, der til tider kan være tørre og tunge: ”Det er ikke et eller andet projekt, hvor jeg skal realisere mig selv. Jeg gør det for andres skyld.”


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

UDE

Q'!7,+(#F',#+(#1,"()+

Imens medierne dækkede et stort smittetryk blandt somaliere i Aarhus, var Adnan Al-Adhami taget på den røde løber til Zulu Comedy Galla. Mikrofonen peger på komiker Mahamad Habane. ”Du er fra Aarhus, og du er somalier?” ”Ja,” svarer den aarhusianske komiker undrende. ”Er det forsvarligt, du er her i dag?” spørger Adnan AlAdhami. Selvom kommentarsporet til videoen er overvejende positivt, er der også kommentarer som ”uoriginalt og udstillende” satiren må gå? ”Jeg tror ikke, der er en fasttømret grænse. Den er meget være upassende og uintelligent,” siger han om sine til tider provokerende spørgsmål. Adnan Al-Adhami går ikke halvhjertet ind i videoerne. Der er mange overvejelser, når der hver uge skal produceres en ny det ikke gøres på en intelligent måde og ikke har et formål: ”Søren Papes mand har været i tumult i nattelivet. Det kan man godt bruge. Det ville være billige point. Men det siger ikke noget om politik, og det er bare grumt.” Udover at det skal have en mening, bruger Adnan Al-Adhami også sin mavefornemmelse i forhold til, hvor langt han kan tillade sig at gå. Videoens indhold afhænger af emnets vigtighed. Sammen med satireredaktionen har han berørt store emner som sexisme og Black Lives Matter, som ifølge ham har krævet stor eftertænksomhed. ”Jo vigtigere sagen er, jo bedre skal vi være.”

R;1-+,+(#O&('(#

Da han kom i praktik hos Radio 24syv, var han overbevist om, at han skulle være graverjournalist. Men der gik ikke længe, før den unge aspirant blev trukket til side af journalist Kristoffer Eriksen og spurgt til, om han ikke skulle lave noget lidt sjovere. Og siden da har han ikke kigget sig tilbage. ”Lige nu har jeg ikke lyst til at være ’almindelig’ journalist. I tilfældet af at det aldrig kunne lade sig gøre igen, så er jeg sådan ’herre gud’, så laver jeg noget andet. Det er ikke jordens undergang.” En stor del af det arbejde, Adnan Al-Adhami har lavet det seneste år, har været satirisk og med humoren som værktøj.

Til trods for det oplever han ikke, at han bare bliver set som gøgler og ikke længere kan lave seriøs journalistik: ”Jeg kan lave satire, og så kan jeg lige efter sidde og lave radioprogrammet ’Tabu’, hvor vi får Katrine Robsøe fra Radikale Venstre med, som for første gang fortæller sin historie om at blive krænket af Morten Østergaard.” Den artikel, der efterfølgende blev skrevet på DR.dk om Katrine Robsøe, der taler ud, var den anden mest læste efter en artikel om Joe Bidens valgsejr i USA. Selv med ”gøgleren” Adnan Al-Adhamis navn i bylinen. Den eneste frygt, han har ved at være blevet mere kendt på at lave de satiriske videoer, er politikere, der stiller sig klar, fordi de tror, han vil lave sjov med dem:

9

”Hvis der er noget, der ikke er sjovt, så er det politikere, der prøver at være sjove.” Han har endnu ikke oplevet, at der er politikere, der eksplicit har sagt, de ikke vil snakke med ham. Men hvis den dag kommer, er det ikke noget, der slår ham ud. ”Hvis der er politikere, der ikke gider snakke med mig mere, så er det i virkeligheden bare et hædersmærke.” sætte sig ned til et en-til-en-interview med ham. Noget, hun ikke har takket ja til endnu. ”Jeg forstår det ikke. Jeg synes, jeg er vildt kærlig over for hende. Jeg har hyldet hende helt vildt. Det hjælper ikke så meget,” siger den unge satiriker.


10

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

UDE

27**+-#O(&+,))0(#F',#)*'D!#+!#=+&7+#F+(4+(&!#!7-#D0,1+,-71+8# BS+1#*'(#10&!#-7&+<#'!#6+1#4+&<#F40,#&+#603,('-7)!+,<#6+1#-")+,<#)!%,B F(,7&:*7# )&# ,:',)7# H%# C:,D:&4*# ,3)L# G(&$)&6"$)# ,)7D)-")L# ($# =;)?&)-:470&),L# /"44)6# W,-)&**(,L# )&# *7(67# :?# :7#*7%#"#*H"-*),#?(&#)7#D)-")L#-)&#70&#",-&0DD)L#:7#-)7#H(6"7"*4)#*7:,-H+,47#)&#G6%7.#S:,#G6"')&#;)66)&#"44)#G:,$)# ')-#7:,4),#(DL#:7#5(+&,:6"*7)&#;:&#H(6"7"*4)#;(6-,",$)&#Q#D),#:67#?(&#D:,$)#:?#-)D#)&#&0-)L#;'"*#-+#*H0&$)&#;:D.

TEKST: MADS OXLUND PETERSEN ILLUSTRATION: CHARLOTTE STENTEBJERG-HANSEN

D

”I dag er det meget nemmere at blive konfronteret med modsatrettede synspunkter både i mediebilledet, men også på de sociale medier. Dermed ikke sagt, at hvis du gerne vil leve i et ekkokammer, så er muligheden der stadigvæk. Den mulighed har altid været der.”

en 1. november 2020 så et nyt dansk nichemedie dagens lys. Det hedder Kontrast og

Chefredaktøren, Mikkel Andersson, har med en bachelor i historie og en kandidatgrad i analytisk journalistik været vidt omkring i mediebranchen, før han kom i spidsen for Kontrast. Tidligere har han skrevet for både Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske, lavet radio på den hedengangne Radio24syv, og så er han medstifter af det satiriske nyhedsmedie RokokoPosten. Men på Kontrast er Mikkel Anderssons rolle at være chefredaktør for ’Danmarks borgerlige medie’, som de selv beskriver det. Her står han for at producere journalistik og debatstof, som dækker de ting, der optager de borgerlige vælgere i landet. Mikkel Andersson tror på, at hans nichemedie kan blive et værdsat supplement til omnibusaviserne for de læsere, der leder efter borgerlige stemmer i samfundsdebatten. ”Der er ikke noget galt med Jyllands-Posten eller Berlingske, men omnibustraditionerne tilsiger jo, at den journalistiske dækning er tilstræbt objektiv. At man ikke vælger sine historier ud fra politiske overbevisninger, men at man vælger de ting, der vurderes mest væsentlige. Det gør vi ikke. Vi dækker de ting som, vi mener, optager borgerlige.”

L+!#D0,1+,-71+#)3$$-+=+(!

Projektet med Kontrast handler ikke bare om at have fundet et hul i markedet for borgerlig journalistik. Det er i lige så høj grad et con amore-projekt for både Mikkel Andersson og resten af bestyrelsen i Kontrast, som udover ham selv blandt andre består af tidligere undervisningsminister fra Liberal Alliance, Merete Riisager. På Kontrast mener man nemlig, at journalistikken i dag mangler borgerlige holdninger, som kan dække verden set fra et andet synspunkt end det, som ifølge Mikkel Andersson præger mediebilledet i dag: ”Det er min påstand, at der er en større gruppe af journalister, som laver en emneudvælgelse i det daglige, der i højere grad afspejler et venstreorienteret perspektiv på mange ting, end det afspejler borgerlige perspektiver.” På spørgsmålet, om han ikke ser nogle problemer ved et medie, som åbent erklærer politisk ståsted, svarer Mikkel Andersson, at han ikke hører til blandt dem, der problematiserer den holdningsmæssige opdeling af især nichemedierne i Danmark og deres læsere – tværtimod. Med medier som Kontrast på markedet tror Mikkel Andersson i forbrug. jeg ikke mener, at Kontrast skal være folks eneste nyhedsmedie, men vi vil være et væsentligt og relevant supplement for mange mennesker i deres nyhedsforbrug,” siger Mikkel Andersson. Mikkel Andersson frygter derfor heller ikke, at hans eget medie kommer til at bidrage til skabelsen af de såkaldte ekkokamre, hvor læserne aldrig får udfordret deres egne synspunkter:

O(1)!+(#>0,#&+#$0-7!7)*#!"(*+(&+#603,('-7)!+,#

At producere borgerlig journalistik er ikke det eneste, som optager Mikkel Andersson i hans arbejde på Kontrast. Idéen med at starte det nye medie med et bevidst borgerligt perspektiv på stofområderne handler nemlig også om at ændre opfattelsen af journalister som klinisk objektive væsener: ”Jeg har oplevet en meget stor angst, især blandt de lidt ældre journalister, for at sige, at man faktisk også eksisterer som politisk tænkende menneske. Mange journalister tør ikke sige, hvor de står, men jeg er ret sikker på, at jeg alligevel ved, hvor de står. Og det gør jeg, fordi jeg relevant.” Mikkel Andersson har selv været åbent borgerlig gennem hele sin tid i journalistik, og selvom han både har skrevet for aviser som Politiken og Berlingske, har han aldrig oplevet det som en karrieremæssig hæmsko at være åben om sit politiske standpunkt som journalist. Tværtimod sætter Mikkel Andersson selv stor pris på, at journalister lægger den tilstræbte objektivitet lidt til side, så længe man ikke går på kompromis med det journalistiske håndværk. ”Jeg kan godt lide, at jeg ved, hvor de journalister, jeg læser, står – det er der en vis ærlighed ved. Men jeg kan samtidig godt forstå, at hvis du er nyhedsjournalist på Christiansborg og skal interviewe politikere hele dagen, så bliver det et problem, hvis du ugen inden har skrevet, at Socialdemokratiet er nogle idioter,” siger Mikkel Andersson. Selvom det ikke ligger til alle journalistiske jobbeskrivelser at være åben om sine politiske synspunkter i offentligheden, så mener Mikkel Andersson, at det i mange tilfælde ville være en bonus for læseren at kende journalisternes standpunkter: kan se sig repræsenteret i det, jeg laver. Og samtidig vil læseren også have den forudsætning, at de ved, hvor jeg kommer fra.” ske, hvor opgaverne med journalistiske interviews kolliderede med hans opgaver som klummeskribent, men uden at det gik ud over hans journalistik: ”Jeg har jo skrevet klummer om Søren Pind, hvor jeg har erklæret mig blodigt uenig med egentlig godt adskille det faglige i en journalistisk tilgang og så de uenigheder, du måtte have med dem.” Selvom Kontrast skal være et medie for de borgerlige, så er ønsket fra Mikkel Andersson, at siden også skal være et sted, hvor venstreorienterede læsere vil falde for indholdet. Derfor frygter han heller ikke, at det borgerlige stempel i panden på mediet vil gøre deres journalistik utroværdig for folk med andre holdninger: ”Jeg håber, at vi kommer til at lave så fede magasinprogrammer og indhold, at selv dem


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

INDE

11

T,'#*31-+$+(#01#D-0*#!7-#*0)!3=+,#01#,+$-7**+,8#Q(',!#)*'-#603,('-7)!+,(+#$%#)E+(+( C/YZ[*#,3)#?(&),",$L#R)'3),L#)&#"44)#6"$#*%#D:,$)#:,-&)#?(&),",$)&#H%#*4(6),.#R)'3),#*4:6#'V&)#)7#D0-)*7)-#?(&#:66)#($#G3$$)#G&()&#H%#7'V&*#:?#*)D)X *7&)#($#+--:,,)6*)&.#C),#*7(&)#:DG"7"(,#)&L#:7#-),#*4:6#?(&7*V77)L#,%&#","7":7"'7:$)&,)#"44)#6V,$)&)#$%&#H%#*4(6),.#\(&),",$),#)&#-($#*7V&47#+-?(&-&)7# :?#=(&(,:L#;'"64)7#$0&#-)7#+*"44)&7L#(D#R)'3),#(')&;(')-)7#G6"')&#7"6#,($)7.#

TEKST OG FOTO: KEVIN DOHERTY

D

u har måske hørt det i krogene på skolen. Du aner måske slet ikke noget om det. Eller måske er du udmærket klar over, at foreningslivet på skolen har fået et nyt friskt pust. Der er nemlig en helt ny forening på DMJX, Revyen. Idéen startede egentlig, som mange idéer nu gør. Med alkohol i blodet. Signe Bertram, der nu går på 3. semester på journalistuddannelsen, luftede idéen til en holdfest tilbage på 2. semester. Signe Bertram, Laura Nissen og Bonna Haagen Pedersen, der alle tre læser journalistik på 3. semester, sidder i bestyrelsen i foreningen. De er tre ildsjæle, der håber, at Revyen kan cementere sin plads som en fast del af de mange foreninger på skolen. Revyen møder dog udfordringer på vejen.

T,'#7(47)F0U)#!7-#,+4?

Ildsjælene bag revyen har hver især nogle kvaliteter og færdigheder, som de bidrager med, når revyen skal planlægges og udføres. Signe Bertram er formand for foreningen, Laura Nissen skal stå for teaterspillet på scenen, og Bonna Haagen Pedersen får ansvaret for rekvisitter og kostumer. Signe Bertram har tidligere læst økonomi og arbejdet med opstillingen af en revy. Samme tradition vil hun skabe på DMJX. Men selvom hun er initiativtageren bag foreningen, har hun ikke selv tidligere prøvet kræfter med teater eller musik. ”Min plan var, at jeg gerne ville starte det og lave alt det kedelige arbejde og få sat rammerne, men jeg ville have nogle andre, der kunne stå for selve det at sætte forestillingen op, for det har jeg ikke talent for. Jeg synes bare, det kunne være sjovt,” siger Signe Bertram. Her kommer Laura Nissen ind i billedet. Hun har spillet teater og har kendskab til, hvordan det fungerer på en scene. Men på trods af, at hun har ansvaret for teaterspillet, er hun tydelig om, at alle skal være med til at skabe forestillingen. ”Det skal være et fælles projekt. Selvfølgelig skal der være nogen bagved, der kan styre en forestilling, men jeg har ikke

på noget tidspunkt haft en idé til en forestilling, jeg bare skulle have ført ud i livet,” siger Laura Nissen. De tre kvinder lagde allerede tidligt i deres tid på skolen mærke til, at folk på stedet kan mere end bare at skrive artikler og ringe til kilder. ”Vi så med invishows, at alle havde mega gode idéer,” siger Signe Bertram. Bonna Haagen Pedersen var heller ikke i tvivl om, at folk havde mere at byde på end journalistik. ”Det virkede som om, at der var rigtig meget uforløst talent

noget at mødes om,” siger Laura Nissen.

V0,0('#)$7--+,#F04+&,0--+(#$%#)E+(+(

Corona har lammet alle større begivenheder, og Revyen er en stopper for, at alle interesserede i Revyen kunne mødes og planlægge. Alligevel er der dog plads til at håbe. Stakladen er allerede reserveret seks dage i slutningen af marts, og de løftet, så man kan begynde med øvningen. Det er nemlig på scenen, at forsamlingsforbuddet driller.

en revy?” siger Bonna Haagen Pedersen.

5(#>0,+(7(1#>0,#'--+

Der er mange foreninger på DMJX, men kun et par stykker, der ikke bunder i noget fagligt relevant som radio eller TV. Kurt Strandbar og rusværterne er de bedste eksempler, men for at være en del af disse, kræver det at klare optagelsesprøPedersen har det været vigtigt at lave en forening, som alle kan være en del af. ”Det har været en nøgleting for os, at det er åbent for alle. Også for folk, der ikke har lyst til at stå på en scene eller ikke kan spille musik. Hvis du bare har lyst til at bidrage med noget tid og energi i projektet, er du velkommen,” siger Laura Nissen. Og foreningen skal favne bredt på tværs af uddannelserne, ”Det skal være en forening, der ikke kun går på tværs af semestrene, men også på tværs af uddannelserne, altså journalistik, kommunikation og fotojournalistik,” siger Signe Bertram. Med Kurt Strandbar lukket på ubestemt tid og ingen fælles fester på skolen, er der ikke mange muligheder for at møde nye personer udover dem på ens eget semester. De tre kvinder håber, at Revyen kan bygge broer på tværs af semestre og uddannelser på DMJX. ”Mit drømmescenarie er helt sikkert, at det kan være et møderum for alle. Det er bare svært at møde nogen fra et andet semester. Man går bare ikke over til folk og siger, ’hey, skal vi lige drikke en øl?’, hvis man ikke kender folk. Man skal have

ikke er en professionel produktion, vil scenen ikke blive vores arbejdsplads. Derfor er forsamlingsforbuddet på ti personer gældende,” siger Signe Bertram. Det er også meget usikkert, om der overhovedet vil blive marts, men hvis det ligger på ti personer i marts, ser det sort ud. ”Så er afvejningen, hvor mange timer vi vil investere i det her, hvis vi ikke har en reel formodning om, at det bliver muligt at spille. Og det er bare en virkelig svær overvejelse,” siger Signe Bertram. En anden udfordring ved at starte en revy på DMJX er også, at man ikke når at være med så mange semestre, før man skal lighed, de har, for at gøre drømmen til virkelighed. Deres ambition er, at nogen vil overtage, når de skal i praktik. ”Det kunne være fedt, hvis det er en forening, der får lov til at eksistere i mere end ét semester. Problemet er jo, at vi skal i praktik, og på grund af corona kunne vi ikke spille det her semester. Marts vil være den eneste mulighed for, at vi får lov til at røre ved noget, der hedder revy. Derfor kunne det være nice, hvis der var nogle andre, der kunne komme med på holdet nu og tage den videre, når der forhåbentlig ikke er en global pandemi,” siger Bonna Haagen Pedersen. Bestyrelsen afventer lige nu, om der sker ændringer i forsamlingsforbuddet, så personer, der er interesserede, kan mødes. Ellers kan de være nødsaget til at afholde møderne på zoom. Én ting er dog sikker. De er klar og spændte på at løfte DMJX’s første revy fra idé til virkelighed.


12

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

INDE

W"!!+,+#$%## C)#)&#-)&#H%#'(&)*#?0&*7)#-:$#H%#*4(6),#($#)&#-)#?0&*7)# ?:$6"$)#?(&V6-&)#?(&#),#$),)&:7"(,#:?#5(+&,:6"*7X#($# ?(7(5(+&,:6"*7*7+-)&),-).#/),#;')D#)&#-)L#,%&#-)#"44)# &)77)&#'(&)*#&+G&"44)&#($#*,:44)&#(D#*H"-*)#'",46)&^

Q;,+(#C0?#Q*60-&#-;D+,#>0,#-74+! P%&#;:,#"44)#+,-)&'"*)&#)66)&#6V*)&#6:,$)#G0$)&L# G&+$)&#10&),#2(3#145(6-#$)&,)#7"-),#H%#:7#-3&4)# "-&V7.#C)7#)&#),#",7)&)**)L#),#:]V,$"$;)-#($#),# D%-)#:7#4(DD)#"#4(,7:47#D)-#*"$#*)6'.

M

ågerne skriger, og morgensolen hænger lavt over horisonten, da vi møder Søren Boy Skjold på Tangkrogen til en snak og en løbetur. Han er iklædt en sort løbehue, tætsiddende lycra-bukser, en lys og tynd jakke og en blå halsedisse. “Det tager lidt længere tid sådan at få varmet kroppen op, jo ældre man bliver,” siger han, mens han pakker sit skiftetøj sammen, låser cyklen og gør klar til at lede vejen sydpå op ad bakken mod Højbjerg. Han har altid drømt om at løbe et maratonløb på under tre timer. De første otte gange lykkedes det dog ikke, fordi han løb alt for stærkt i starten: “Hvis du skal være rigtig god til at løbe langt, så skal du være tålmodig og lære at løbe langsomt. Paradoksalt nok.” Om det er en tur på cyklen, et smut i vandet eller med løbeskoene på forsøger Søren at dyrke idræt hver dag. Hvis ikke han får brugt sin krop, kan han nemt blive rastløs eller endda mildt utilpas: “Jeg tror også, jeg er afhængig af det. Det er ikke nødvendigvis sådan, at jeg føler, jeg har spildt en dag, men hvis jeg ikke bevæger mig, så synes jeg ikke, en dag er fuldendt.”

9L+!#F'(&-+,#0=#'!#F0-&+#)71#7#1'(1B

Søren har undervist på journalistuddannelsen i omkring 15 år, og arbejdet passer ham godt. “Jeg tror, jeg er så heldig, at jeg har et job, som jeg synes er udfordrende og samtidig interessant,” fortæller han. “Meget af det, jeg laver på mit arbejde, synes jeg jo, er sjovt og er noget, jeg gerne vil lave alligevel.” Noget andet, der gør meget for arbejdsglæden, er forholdet til de andre ansatte. Regelmæssigt mødes Søren med fem af skolens andre undervisere for at drikke rødvin, spise ost og snakke om de bøger, de læser. Optagelsesprøven tog han tre gange, men han fejlede hver og en. I stedet studerede han på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur. Han elskede at læse, og på studiet kunne han fortsætte med at læse bøger til langt ud på natten. Ligesom løb har litteraturen været en klar rød tråd gennem livet og noget, der har en fast plads i hverdagen: “Jeg tror sådan set, at det handler om at holde sig i gang – at holde både kroppen og hovedet i gang – i stedet for at lade dem forfalde.” “Det skal du fandeme formidle mildt det der,” siger han med et smil på læben. “Jeg ved ikke, om det kom til at lyde sådan lidt hovski-snovski.”

5(#=+((+)*+-71#3,!7-)!'(&

Løb er lidt af en enspændersportsgren, fortæller Søren. Selv hvis man er i en løbeklub, kæmper man primært med sig selv og udfordrer sine egne grænser. I en tid med fjernbetjening, fartpilot i bilen og on-demand streaming behøver man jo stort set ikke bevæge sig, mener han. Måske netop derfor er sporten en god måde at komme lidt væk fra verden. Som én, Søren engang interviewede, sagde, skal man kunne holde ud at være i sit eget selskab og være alene med sig selv. “Når man løber, så kommer man ud i et rum - en eller anden menneskelig urtilstand – hvor man kommer i kontakt med en side af sig selv, man måske ikke vidste, man havde,” siger Søren. “Det, synes jeg, er dybt fascinerende at mærke.”

L+(#'(&+(#)7&+#'>#=%-)!,+1+(

Da han for niende gang løb de 42,195 kilometer, som et maratonløb indebærer, ramte Søren endelig den tid på under tre timer, som han havde stræbt efter i årevis. Her på den anden side af målstregen er han godt tilfreds, men erkender, at der nok ikke længere er plads til forbedring. Hans tider bliver nok aldrig bedre, siger han helt uden beklagelse. Alligevel er han ikke helt færdig. Det tiende maratonløb skal være hans sidste. Planen er at tage løbet sammen med sin datter, så han kan dele oplevelsen med hende: “Det lyder så højstemt, men når man får børn, så får man noget, man gerne vil dø for. Noget, som er større end en selv. Jeg har løbet hele livet og kan enormt godt lide det, så jeg vil gerne kunne give den glæde videre.” På den måde markerer det ikke en ende på den del af hans liv, men en forandring: “Det er en god måde at være sammen på, at få en fælles oplevelse. Jeg vil blive ved med at


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

INDE

#2;,*## 01#Q*60-&

TEKST: SIMON B. PORSE FOTO: RUNE ØE NIELSEN

2+!!+#2;,*#M(&+,#,0#7#=0)+( /)-#%&),)#)&#;+,#G6)')7#D)&)#"#7'"'6.#/),#H%# -),#$(-)#D%-)L#?(&#-)7#)&#-),#73H)#7'"'6L#-)&# $0&#;),-)#46($)&).#S+,#D:,$6)&#G:&)#:7#;0&)L#:7# ;),-)*#*7+-)&),-)#($*%#70&#-)7.

D

Egå Engsø nord for Risskov. Mette Mørk har hunden Bosse i snor. Det sort- og kortpelsede labradorgadekryds er snakkesalig, nysgerrig og ikke mindst ivrig – præcis som man bedst kan forvente det af en seks måneder gammel hvalp. “Ja, han går ikke så pænt i snor endnu. Det er nok lidt som med de studerende,” siger Mette med et drilsk smil. ”De bliver aldrig helt afrettede.”

L,0$$+&+#0$!'1+-)+)$,;4+( Her arbejdede hun i en periode på grillbaren Jacobs barBQ, et af byens hotteste steder, dengang pitabrødet endnu var en eksotisk nyhed i det danske fastfood-univers. De næste år gik med lidt af hvert, hvad angår arbejde, rejser, oplevelser, og hvad end hun ellers havde lyst til. Modsat mange unge i dag gjorde hun aldrig noget, ‘fordi det kunne betale sig’ eller ‘så godt ud på et CV.’ Hun gjorde det, fordi hun syntes, det var fedt. Og selv om hun ‘fjollede rundt i de år,’ var hun aldrig i tvivl om, hvor hun gerne ville ende. I hjemmet i Kolding havde forældrene holdt både Jyllands-Posten og den lokale avis, og Mette lyttede ivrigt til radioavisen. Hun elskede historierne og det politiske, og journalistikken var det eneste, hun vidste, at hun sigtede mod, fortæller hun. Alligevel forlod hun sin første optagelsesprøve tidligt i ren afmagt, kun for dagen efter at grå betonmure i den nu hedengangne bunker i Aarhus Nord.

5!#F+--+#7#F6+==+!

Mette synes, det er fedt, når folk er uenige i en sag, og hun blander sig gerne, fordi hun ikke vil nøjes med at være tilskuer, forklarer hun. Hun har en holdning til det meste og er ’ikke et øjeblik i tvivl om,’ at hun kan være direkte irriterende på den måde: “Søren Skjold er god til at sige til mig en gang imellem: ‘Shhh, Mette. Nu leger vi sådan en leg, hvor du ikke må have en mening.’ Og det er meget godt, men det er også kun, når man kender hinanden godt og respekterer hinanden, at man kan sige sådan noget.” Når man er sådan en, der blander sig og har en mening om alt, er man meget på, fortæller hun. Derfor har hun indimellem også brug for at være i helle, når hun endelig har fri: “Jeg har det sådan, at når jeg kommer hjem, så trænger jeg nogle gange til bare at stene. Jeg har brug for de der øer.” halve time fra kvart over seks til kvart i syv, hvor hun går morgentur i mosen med hunden Bosse. “Der er intet lys, jeg kan ikke se en skid – særligt ikke om vinteren – og jeg elsker det,” siger hun. “Det er sådan lidt zen. Her skal jeg bare gå og tænke, stene, og holde øje med, at hunden ikke æder ænder eller et eller andet.”

9:47)#6+1#)*'-#4",+#-7&!#1,04B

Mette Mørk ved godt, at mange af de studerende på skolen ser hende som ‘en af de søde’ underhvis hun altså vil det: “Jeg giver generelt ret lang line,” fortæller hun, “indtil jeg ikke gør det længere.” Med et smil på læben og en snert af frustration kalder hun nutidens unge for en ‘Googlegymnasie-generation.’ “I er simpelthen stopfodret i gymnasiet med, at I helst skal markere i timerne og skal give rigtige svar, og dem kan man lynhurtigt Google sig til. Altså, tager jeg fejl?” spørger hun nærmest retorisk. Når Mette stiller et spørgsmål ude på holdene, er hun ‘simpelthen ikke interesseret i rigtige svar’, forklarer hun. Netop i journalistikken er der ikke nogle rigtige svar: “Jeg er mere interesseret i, at I tør sige, at I ikke er helt sikre. Hvis jeg skal være lidt grov, så gider jeg heller ikke, at man skal citere fra Journalistikkens Grundtrin, fordi man tror, det giver point, når jeg har været med til at skrive bogen.” Da hun var yngre, var hun selv meget skråsikker og syntes, hun havde svaret på alt. Det gør man nok tit, når man er i tyverne. Men det er vigtigt at kunne sige, at man er i tvivl om noget, fortæller hun. Tvivlen tvinger nemlig en til at kigge mere nøje efter, om der kunne være andre løsninger og andre svar. På den måde er tvivlen en styrke. En styrke, som Mette med årene har taget til sig. “Jeg tænker egentlig, at jo ældre jeg bliver, jo mere i tvivl bliver jeg også. Ikke usikker, men

13


14

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

INDE

2'(1-+(&+#&74+,)7!+!#3&>0,&,+,#7**+#*3(#=+&7+D,'(EF+(<#=+(#01)%#)*0-+( C)&#+--:,,)*#"44)#,(4#5(+&,:6"*7)&#D)-#:,-),#)7,"*4#;)&4(D*7#),-#-:,*4L#($#-)7#$%&#+-#(')&#-),#5(+&,:6"*7"*4)#H&(-+47"(,.#C)7#D),)&# G%-)#C/YZ[*#6)-)6*)L#?(&H)&*(,#?(&#W,*':&6"$#K&)**)L#S:,:,#_;)D6:6"L#($#1:D"#F6)"7L#5(+&,:6"*7*7+-)&),-)#H%#C/YZ.#M?06$)#+--:,,)6*)*X =;)?#?(&#Y(+&,:6"*7"4L#S),&"4#2)&$$&)),L#:&G)5-)&#6)-)6*),#D)-#),#60*,",$#H%#+-?(&-&",$),.

TEKST: JOSEPHINE FALCK BARFOD FOTO: KIM FROST

D

liststuderende med anden etnisk herkomst end dansk. Sami Kleit er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han går på 4. semester og er snart på vej i praktik og ud i medieverdenen. Samis mor er dansker, og hans far er libaneser. Sami er en af de få studerende på skolen med anden etnisk herkomst end dansk, og for ham forpligter hans ophav i forhold til journalistikken. ”I og med at islam og integration fylder så meget i debatten herhjemme, så har dem, der har mulighed for at dykke ned i det, også lidt et ansvar for og en forpligtelse til at gøre det,” siger Sami. I sidste version af Illustreret Bunker kunne skribent Simon Stensgaard fortælle, at det er under to procent af de studerende på DMJX, som har anden etnisk oprindelse end dansk. En undersøgelse fra i sommer lavet af Slots- og Kulturstyrelsen viser, at der kun er 5,6 procent med anden etnisk herkomst, der arbejder i mediebranchen. Mediebranchen er sammen med politi, forsvar og offentlig administration de brancher, der har dårligst repræsentation i forhold til anden etnisk herkomst. Henrik Berggreen, uddannelseschef på DMJX, kommenterede dengang sagen i Journalisten den 2. juli 2020. Det fremgår af artiklen, at han føler det essentielt, at der herkomst end dansk, da det gavner journalistikken. Henrik Berggren mener stadig i dag, at der er mindre end 5,6 procent med anden etnisk herkomst på journalistuddannelsen, men der

L74+,)7!+!#174+,#D+&,+#603,('-7)!7*#

Hanan Chemlali er forperson for Ansvarlig Presse. En forening, der siden 2007 har arbejdet for bedre repræsentation i mediebranchen, både i forhold til kildevalg og på de redaktionelle gange. Målet er at få danske medier til at dække mere mangfoldigt. Hun mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der endnu ikke herkomst end dansk. ”Den manglende diversitet er virkelig problematisk, når det er inden for journalistikken. hvilke historier, der bliver fortalt, og hvilken information, der kommer ud. Det går ud over oplysningen,” siger Hanan Chemlali. Denne udlægning er Henrik Berggreen enig i. Og ledelsen på DJMX har været klar over rede for 18 år siden igangsat et projekt for at komme problemet til livs. Skolen oprettede et diplomhold for folk med anden etnisk herkomst. De havde en anden uddannelse i foren etårig uddannelse som fagjournalister og et ekstra år skræddersyet til dem. Pengene blev tildelt gennem et treårigt EU-projekt. Efter det projekt søgte skolen midler hos de danske myndigheder til at køre videre ud fra de erfaringer, de havde fået gennem projektet, men det lykkedes ikke.

Det er ikke kun fagpersoner og ledelsen, som synes, at den manglende repræsentation ærgerligt. Hvis gruppen af studerende er for homogen, mener Sami, at der kommer en forudsigelighed i den journalistik, der produceres på skolen: ”Hvis man går ind på DMJX Kildebørssynes jeg virkelig, der er mange tanker, der ligner meget hinanden.”

2+,+#+(&#X(#>0,*-',7(1#

Det er endnu uklart, hvorfor der er manglende repræsentation af folk med anden etnisk herkomst på journalistuddannelsen. Om det skyldes, at der ikke er særlig mange, der søger ind, eller om det skyldes, at de har sværere ved at klare optagelsesprøven, er endnu uklart. Henrik Berggreen mener, at det nok er en blanding: ”Jeg tror, at det blandt andet handler om, at for nogle folk med anden etnisk herkomst har journalistik en anden status. Og formentlig en noget lavere status. Så tror jeg også, at jobsikkerheden spiller ind. Der er formentlig også noget i optagelsesprøven, der sorterer folk fra.” Hanan Chemlali kan heller ikke pege på én hønen eller ægget-dilemmaet. Der er få folk, som søger ind med anden etnisk herkomst. Det fører til, at der er få ude i mediebranchen, så der ikke er mange, som potentielle kommende ansøgere kan spejle sig i. Hvilket fører til, at der ikke er mange med anden etnisk herkomst, der søger ind. Derfor mener hun, at det ikke kun er uddannelserne, som har et ansvar for at uddanne. ”Man skal også kigge på de redaktionelle gange. Det er ikke usædvanligt, at man som et helt almindeligt menneske har brug for at kunne spejle sig. Det er meget naturligt, at det er det, vi bliver drevet af,” siger Hanan Chemlali.

Y1)%#+(#>0,&+-

Sami Kleit har ikke oplevet konsekvenser af Da han på sidste semester skulle lave foren kilde, som han kontaktede på arabisk. Og hvis der opstår kulturelle diskussioner på holdet, kan han ligeledes bidrage med andre aspekter: ”Hvis vi for eksempel diskuterer Muhammed-tegningerne, kan jeg bidrage med, at Muhammed faktisk har været tegnet i den muslimske verden i over 700 år.” Sami kan ikke udelukke, at han havde oplevet benspænd, hvis han havde heddet Hassan eller Ali, men han har endnu ikke oplevet negativ bias på skolen i sit virke som journaliststuderende. Og de fordele, hans baggrund giver ham, synes han, skolen burde markedsføre, når de leder efter nye studerende.

L+,#',D+6&+)#$%#)'1+(

DMJX er i gang med at se på, hvordan de kan grund. Lektor Solveig Schmidt er ifølge Henrik Berggren i gang med at se på, hvordan man for eksempel kan skrue på spørgsmålene til videnstesten, så den kan være mere hensigtsmæssig for folk med en anden kulturel baggrund. ”Vi kommer også til at gøre noget i forhold til markedsføring. Vi skal lave åbent hus online i år, og det vil sige, at vi skal have forproduceret nogle ting. Her vil det være oplagt at have nogle af de studerende med anden etnisk herkomst med, så man som ungt menneske med den baggrund måske bedre kan spejle sig i det,” siger Henrik Berggren. Hanan Chemlali fra Ansvarlig Presse er glad for, at der rent faktisk bliver kigget på det nu. Hun mener, at Henrik Berggrens markedsføringsidé har potentiale: -

pagneambassadører, fordi det er så enormt vigtigt at kunne spejle sig i nogle, der har klaret sig godt. Det gør bare, at ens drømme virker mulige, når der er nogle, der har været der før.” Ifølge Sami Kleit vil det være enormt studerende med anden etnisk herkomst end dansk. Men det er ikke helt betænkningsfrit for ham: ”Man skal ikke begynde at lempe på optagelsesprøven, for det er klart, at der skal være noget kvalitet over det. Ikke hvem som helst skal kunne komme ind.” Udover at skolen allerede kigger på optagelsesprøven og markedsføring, er planen, at der skal startes et projekt. Idéen med projektet er, at der kan søges nogle midler, så der kan herkomst end dansk.


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

FOTO

5,#47#&+,#)(',!H

J

W?#/:7;":*#<"*#1=;+67>

:,$*# -)# -:,*4)# ')5)# &)46:D)&)*# -)&# D)-# G6%# *4"67)# ?(&# &:*7)H6:-*)&.# `)D7# 'V4#?&:#&)*7),#:?#*:D?+,-)7#)&#-)#*D%# 0)&#7V,47#*(D#)7#7"67&V,$7#H+*7)&+D#H%#')5),# D(-#-),#),-)6"$)#-)*7",:7"(,.#/),#-)#:*?:6X 7)&)-)#(:*)&#;:&#($*%#-)&)*#)$)7#6"'L#*)6'(D# ,V*7),# ",$),# G6"')&# D)&)# ),-# 7"# D",+77)&. M#C:,D:&4#N,-)&#D:,#8Ea#&:*7)H6:-*)&#D)-# %G,)# 7("6)77)&L# -)&# 7"6*)*# :?# !)5-"&)47(&:7)7.# C)#*70&&)#D(7(&')5**7(H#)&#(T)#(')&7:$)7#:?# 7:,4*7:7"(,*X# ($# &)*7:+&:7"(,*4V-)&.# b:?X ;V,$"$)# =:?)7)&")&L# -)&# 7&:-"7"(,),# 7&(# *)&X ')&)&#46:**"*4)#-:,*4)#&)77)&#H%#7+&),L#N,-)*# *7:-"$# "# 6:,-*4:G)7.# W-$:,$*4(&7)7# 7"6# -)7L# -)&# *3,)*# :7# '"&4)# *(D# ",$),D:,-*6:,-L# )&# G"6),L# -)&# ?0&)&# ),# ?&:# :# 7"6# G.# 17(HH),)# 6:,$*# ')5),# G3-)&# H%# D+6"$;)-),# ?(&# :,(X ,3D"7)7#($#-)7#*"DH6)#6"'L#;'(&#G:*:6)#G);('# 7"6?&)-**7"66)*L# ($# D0-)7# ?(&G6"')&# ?(&D)67. C)# (H*7"66)-)# ",?(7:'6)&# ",-"4)&)&# (T)# *)X 'V&-"$;)-)&# "# ,V&;)-),L# ;'(&# +-*"$7),# )&# U(77)&)#),-#-),#G)H6:,7)-)#40,*60*)#'V$#:?# 7&V)&L#-)&#*4V&D)&#?(&#D:&4)&,)#"#G:$$&+,X -),.#\(&#,($),#)&#&:*7)H6:-*),#D)&)#),-#)7# *7(H#H%#')5),#Q#-)7#)&#D%6)7#?(&#*)6')#7+&),.

15


18

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

BAGOM

BT0-*#F',#7**+#D,31#>0,#=+,+#603,('-7)!7*Z#L+#F',#D,31#>0,#D+&,+B K%#_(,*7&+=7"')#M,*7"7+7)#;:&#-)#),#D"**"(,# (D# :7# V,-&)# -),# $6(G:6)# ,3;)-*4+67+&# H%# ?)D#%&.#M#)7#",7)&'")c#D)-#$&+,-6V$$)&#($# _<dL# b6&"4# S::$)&+HL# H&0')&# '"# :7# ?(&*7%L# ;'(&?(&#D"**"(,),#)&#'"$7"$L#($#;'(&-:,#-)# '"6#?%#-),#7"6#:7#6344)*. TEKST: SIGNE DUEDAHL NØRGAARD FOTO: FREDERIK DANIELSEN

D

en 15. og 16. december bringer Constructive Institute journalister, redaktører og studerende fra hele verden sammen. Det gør de ved at invitere til offentlig samtale med konferencen 24 Hours for the Future of Journalism. Selvom konferencen ikke er den første af sin slags, er den et forsøg på at gøre noget nyt. Et forsøg på at redde en rusten kultur, der stadig dominerer branchen.

L+!#)!',!+,#=+&#)'=!'-+(

Da vi en tirsdag formiddag besøger Ulrik Haagerup på instituttets adresse ved Aarhus Universitet, står det hurtigt klart: Her har de forstået, hvad samtalen kan. Vi sidder i instituttets loungestue, da interviewet går i gang. Kaffen, brygget på en espressomaskine for viderekomne, kombineret med levende lys i et sofalandskab, er ikke kun et forsøg på at skabe et hyggeligt rum. Det er også et forsøg på at skabe et rum for den vigtige samtale. Der går heller ikke mange minutter, før interviewsituationen er blevet vendt om og begynder at ligne lige netop dét.

Haagerup tager spørgsmålene i egen hånd, da han beder mig forklare, hvad de fem nyhedskriterier er. En efter en udenad, og ifølge Haagerup er det et problem. ”Det at være kritisk er det vigtigste middel for journalistik, men det er ikke målet,” lyder budskabet fra instituttets grundlægger. Læser man den første videnskabelige artikel om journalistik, som Haagerup har, fremgår det, at de fem nyhedskriterier af verden ville medføre. Alligevel er journaliststuderendes første møde med de fem kriterier ikke et møde, hvor de introduceres som advarsler. De introduceres som standarder: rum, går dine tanker på, hvem der mener det modsatte og kan rette en kritik.” Haagerup holder en kort pause. Samler sine hænder i en hurtig bevægelse, venstre mod højre. Det efterlader et smæld, og han fortsætter: åbenbart?” samfundet, banker vi til den i nyhedsbilledet. Ifølge Haagerup har det store konsekvenser: ”Så tror folk, at der er massevoldtægter, skyderier og terror hele tiden.” i, at befolkningen bliver bange. De får også et forskruet billede af virkeligheden.

5(#,3)!+(#4",*!;6)*'))+

Clickbait, faldende læsertal, illoyale annoncører, nyhedsørkener, Rasmus Paludan og et polariseret mediebillede i USA. Ifølge Haagerup er det konsekvenserne af en journalistisk værktøjskasse, der trods rustne redskaber stadig tages i brug. Vi ser det i nyhedsbilledet, i lokalavisen og massemedierne. I kampen om at fastholde læsernes historier og lidt mere breaking-gult. ”Der vokser støj, og det gider folk ikke. De orker det Han læner sig tilbage i den gråbeklædte lænestol. Selvom positionen er afslappet, er budskabet det ikke. Ifølge Haagerup er det nemlig livsfarligt, når det bliver ’socialt acceptabelt at vende journalistikken ryggen.’ Det er det ikke kun for journalistikken – også for samfundet: ”Vores opgave er at give borgerne et retvisende billede af verden med henblik på at gøre dem i stand til selv at kunne tage stilling. Vores opgave er at give dem et billede af den noget om de andre, er du ligeglad. Hvis du er ligeglad med de andre, er der til sidst ikke noget samfund.”

[?F+&)*,7!+,7+,(+#+,#>0,!7&# skal journalistikken også kunne noget andet. Deraf kommer begrebet konstruktiv journalistik. Det dækker over en nyhedskultur, hvor det ikke længere er de velkendte nyhedskriterier, der sætter standarden. løsningsorienteret journalistik, og det er et forsøg på at fremme en offentlig samtale og ’bruge vores kuglepen til andet end et spyd.’


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

BAGOM

19

Det her er så stort og voldsomt, at vi ikke kan ændre det alene. Der er behov for, at vi får en samtale om det, et fælles sprog, en fælles viden, en fælles erkendelse. - Ulrik Haagerup

den eneste måde at lave salgbar journalistik på er, når det er bedre,” lyder det fra Haagerup. Det var netop derfor, han kom på at bruge ordet konstruktiv. den etablerede nyhedskultur og skabe et rum, hvor fokus var på at skabe noget nyt, der var bedre: ”Jeg opfandt ordet konstruktiv, for så kunne vi snakke om kvalitetsjournalistik i stedet for bare at sige, at vi skal lave er bare, at vi ikke altid er konstruktive. Vi river ned og maler himlen sort.” Konstruktiv journalistik handler om at bygge oven på det, der allerede er fortalt. Ulrik Haagerup forklarer, at i stedet for at springe videre til det næste dramatiske skal man prøve at blive i det, der netop har udspillet sig: ”Når du fortæller, at der var nogle unge i Gellerup, der kastede sten efter en ambulance, skal du stadig fortælle det, men du skal også fortælle, at trygheden generelt er blevet langt bedre, og i øvrigt er det fem måneder siden, at det skete

W\]#T?(#F',#>3(&+!#>0,=-+(#

I takt med at undersøgelser viser, at folk er mere tilbøjelige til sig for at være Danmarks mest konstruktive mediehus. ”De har konstateret, at de har stigende troværdighedstal, stigende seertal, stigende brugertal på deres sociale platforme og på nettet,” lyder det fra Haagerup, som understreger, at det har de fået samtidig med, at de også har skruet ned for de At konstruktiv journalistik ikke kan betale sig, er ifølge Ulrik Haagerup en påstand, der ikke holder stik, snarere tværtimod: ”Det er en myte, som vi også har bygget op om os selv: At

den slags journalistik ikke også virker. Vi klikker stadig på

\7#*'(#7**+#"(&,+#&+!#'-+(+ nyhedskultur, fastslår Haagerup. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden – og det er i hvert fald ikke noget, man gør på egen hånd: ”Det her er så stort og voldsomt, at vi ikke kan ændre det alene. Der er behov for, at vi får en samtale om det, et fælles sprog, en fælles viden, en fælles erkendelse.” Når man vil sprede et vigtigt budskab og rådgive om, hvordan man kan forbedre journalistikken, kræver det midler. Alligevel er det et bevidst valg, at Constructive Institute ikke har en målsætning om at tjene penge: ”Her på stedet har vi sagt, at vi ikke vil være et kun for de rige – og mediebranchen har i øvrigt ikke nogen penge.” Haagerup tror på, at hvis man skal styrke det demokratiske være ejet af nogen, er de uafhængige. De er ikke en del af en branche, institution, virksomhed eller koncern. De er derimod ’frit svævende i luften,’ som Haagerup kalder det. Som et forsøg på at holde samtalen ved lige uden for instituttets gule murer, udvælges der hvert år et hold rollemodeller for den konstruktive journalistik. På instituttet kalder de dem fellows. Holdet består af journalister og redaktører fra ind- og udland. Kendetegnene er, at de er nogle af de dygtigste af deres slags.

”Hvordan dækker vi terror, integration og sundhedsteknologi på en ny og konstruktiv måde,” spørger Haagerup og understreger, at det er alle de store spørgsmål, der tager tid at forstå, som en fellow har til opgave at blive klogere på. alene skal de kunne sætte ti måneder af til at generere ny viden. De skal heller ikke have andre projekter eller arbejde ved siden af, som de bruger tid på. ”Efter de ti måneder på instituttet kommer de tilbage sprængfyldt af idéer, sprængfyldt af tro på journalistik og sprængfyldt af nye redskaber til at lave journalistik med,” lyder det fra Haagerup. Og det er netop det, der er tanken bag deres fellows: At de efter et ti måneders forløb på Constructive Institute kan vende tilbage på arbejdspladsen og dele ud af den viden og erfaring, som de har fået med derfra - og for alvor ændre på den globale nyhedskultur.

O()4',+!#+,#&7!#01#=7!

Da vi en time senere sidder tilbage i det sofalandskab, hvor det hele begyndte med samtalen, trænger et sidste spørgsmål sig på: Hvis ansvar er det, at jeg som journaliststuderende bliver en del af den konstruktive bølge? klart, kort og kontant. ”Det er dit”, siger han uden at trække en mine. Han henviser ”Du kan jo starte der.”


20

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

BAGOM

Ulrik Larsen påfører sig skjulte mikrofoner FOTO: JOAKIM H. VOCKE / PIRAYA FILM I AND WINGMAN MEDIA

/3()!+(#'!#D'-'(E+,+#=+--+=#&+(#10&+# 603,('-7)!7)*+#F7)!0,7+#01#*7-&+,(+)#)7**+,F+& K)7)&#<,$)6#)&#H&(-+=)&#H%#-(4+D),7:&N6D),#/+6-':&H),.#S:,#;3&)-)#*"44)&;)-*N&D:)&#($#G(-3$+:&-*#($#;:'-)#:,*':&)7# ?(&#;(')-H)&*(,)&,)L#-:#-)#$"4#+,-)&=(')&#?(&#:7#:?*60&)#+6('6"$#7&)4:,7*;:,-)6#"#P(&-4(&):.## TEKST: BOLETTE ELSØE

D

okumentaren

minder

om

en

Hemmelige møder i mørke kældre, skjult overvågning, kataloger med ødelæggende våben og eksklusive hoteller det en del af hverdagen, da han blev kastet ud i et atypisk producerjob på Mads Brüggers Muldvarpen. Normalt består Peter Engels opgaver af

rettigheder. Overordnet er Peter Engels job at have overblikket over produktionens plan og budget. “Det er en del af at være producer at kunne holde hovedet koldt. Uanset om jeg sidder jeg er ude,” fortæller han.

5(#(?#',D+6&)&'1# Muldvarpen var en anderledes affære. Her skulle Peter Engel med ud i marken, hvilket medførte rejser til Barcelona, Jordan, Uganda og Beijing. Han tog praktiske beslutninger om optagelserne, skjult kamera, hoteller, dokumentarens hovedpersoner skulle mødes med våbenhandlere og andre kriminelle typer.

På rejserne var Peter Engel øverstbefalende, når der skulle tages hurtige beslutninger. I udlandet var han nemlig Mads Brüggers forlængede arm, da instruktøren ikke selv kunne rejse med rundt i verden på grund af faren for, at nordkoreanerne ville genkende ham fra hans kritiske dokumentar Det Røde Kapel fra 2009. Sammen med Mads Brügger havde Peter Engel ansvaret for hovedpersonernes sikkerhed. Det var vigtigt, at hovedpersonerne Ulrich Larsen og Jim Latrache-Qvortrup, som spiller Mr. James i dokumentaren, vidste, hvad de gik ind til. Derfor blev de løbende briefet om situationen og forløbets risici. Selvom dokumentaristerne var oppe at køre over muligheden for at undersøge det

hemmelighedsfulde autoritære regime, var det Ulrich Larsen og Jim Latrache-Qvortrups egen lyst til at forsætte, der drev projektet videre mod afsløringer. “Det kan virke lidt dobbeltmoralsk, at vi

deres helt egen beslutning,” siger Peter Engel. Han virker både afslappet og afklaret om de risici, Ulrich Larsen og Jim LatracheQvortrup blev kastet ud i: “Det lyder måske som om, det var meget eksplosivt, men det var det egentlig ikke. I de Vi rejste et sted hen, boede på et fedt hotel og havde nogle mødeaftaler, som i en større sammenhæng endte med at være eksplosive.”


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

BAGOM

21

Ulrik Larsen FOTO: JOAKIM H. VOCKE / PIRAYA FILM I AND WINGMAN MEDIA

Jim Latrache-Qvortrup FOTO: JONAS BERLIN / PIRAYA FILM I AND WINGMAN MEDIA

Hovedpersonerne i Uganda FOTO: JONAS BERLIN / PIRAYA FILM I AND WINGMAN MEDIA

L,+4+!#'>#&+(#10&+#F7)!0,7+# Ulrich Larsen blev næsten afsløret, da han til et møde blev undersøgt med en mikrofondetekter. Som man ser i dokumentaren, var det hans hurtige reaktion og en elektronisk bilnøgle, der blev hans redning. Men episoden kunne ligeså godt have endt helt anderledes. Selvom Peter Engel havde ansvaret for Ulrich Larsens sikkerhed, var det ikke overvejelser om farerne ved projektet, der tyngede. Tilbagelænet i stolen med et afdæmpet smil fortæller Peter Engel om, hvad der drev ham til at producere en dokumentar, der potentielt satte hovedpersonerne i fare. “Det var skide spændende og sjovt. Og vildt, at det kunne lade sig gøre. Da vi først fandt ud af, at der var en god historie, så blev jeg grebet af det,” siger Peter Engel, men tilføjer, at de efterfølgende tilføjede

”I de ti dage, de var afsted, kunne vi intet gøre. De forsvandt ind i et sort hul, og vi mistede al kommunikation med dem. Det var meget mærkeligt, fordi jeg selvfølgelig ikke kan eller vil frasige mig ansvaret, når Der var jeg da lidt bekymret,” fortæller Peter Engel. Efter Ulrich Larsen og Jim Latrache-Qvortrup var i Nordkorea, blev den amerikanske studerende Otto Warmbier fængslet og tortureret for at stjæle en propagandaplakat. Efterfølgende blev han udleveret til USA, men døde efter et par dage af sine kvæstelser. Peter Engel fortæller, at Ulrich Larsen og Jim Latrache-Qvortrup ikke havde fået lov til at tage til Nordkorea, hvis episoden med Otto Wambier var sket tidligere: “Hvis vi havde kendt til, hvad der skete,

produktionsholdet på et kursus i USA hos den tidligere operative chef i CIA, ”Max”. Mads Brügger og Peter Engel hyrede også sikkerhedsfolk i de forskellige lande. De stod for at have exit-ruter klar, hvis holdet skulle komme i problemer. Sikkerhedsfolkene opholdt sig på hotelværelser ved siden af Ulrich Larsens og Jim Latrache-Qvortrups hæsblæsende møder. Herfra kunne de følge med på overvågningen og træde ind, hvis der sikkerhedsfolkene ikke at gemme sig, da det og milliardær som Mr. James havde personlige bodyguards. Som løbende strategi benyttede dokumentalavede risikovurderinger over de forskellige beslutninger der var sikrest i forhold til at

lignende episoder.

T;-+-)+,(+#1+=!#D'1+)!# Ulrich Larsen og Jim Latrache-Qvortrups tur til Nordkorea gjorde alligevel indtryk på Peter Engel, da han ikke kunne rejse med og derfor ikke havde mulighed for at sørge for sikkerheden.

perspektiv er det meget uhyggeligt. Det er en ubehagelig tanke, at det kunne være sket for dem.” V^OP*3,)3)<#)7**+,F+&)>0-*#01#,7)7*0P 43,&+,7(1+,

skulle benytte, og hvordan de skulle rejse ud og ind af lande. Peter Engel fortæller, hvordan han rejste til Beijing, for at Jim Latrache-Qvortrup kunne mødes med våbenhandleren. Jim Latrache-

processen og risici, var Ulrich Larsen og

for sig. Herfra tog Peter Engel en taxa til et

hotel. Gik ind i receptionen. Ventede et par minutter og gik derefter hen til sit bookede hotelværelse. Præcis som man kender det fra ”Vi synes selv, at vi var mega spionagtige,” siger Peter Engel.


22

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

BAGOM

.",*+#/-;4+&'-)#D+1+6)!,7(1#)*7((+,# 71+((+=#7#F+(&+)#'(=+-&+-)+, M#7&)#%&#;:&#JV&4)#F60')-:6#7:$)7#K(6"7"4),*#6V*)&)#D)-#H%#(H6)')6*)#"#-),#$:*7&(,(D"*4)# ')&-),.#/(-*:7#D:,$)*#?(&-(DD)#(D#D:-:,D)6-)&)#)&#;),-)*#",7),7"(,#"44)#:7#N,-)#;%&# "#*+HH),.#M#*7)-)7#0,*4)&#;+,#:7#",'"7)&)#*",)#6V*)&)#D)-#+-#:7#*H"*)#$),,)D#*",)#:,D)6-)6*)&.

TEKST: MARIE MØLLER MUNKSGAARD FOTO: MARCUS CHRISTENSEN

D

øren åbner ind til Gaarden og Gaden. Lærke Kløvedal træder ind og hilser på tjenerne bag baren med et smil. Tjeneren peger hen i hjørnet af den stilrene vinbar, hvor et bord er gjort klar. Den afslappede stemning passer perfekt ind i kvarteret, og det er ikke for sjov, at Lærke Kløvedal kalder stedet for en af sine Nørrebro-darlings. ”Jeg har et fast lørdagssæt hernede. Østers, Eggs Benedict, en Bloody Mary og en kop kaffe. Så er dagen godt i gang,” siger hun. I dag har Illustreret Bunker mødt madanmelderen til frokost på en kold efterårsdag.

5!#-74#0=174+!#'>#='&

I 2017 blev Lærke Kløvedal ansat som madanmelder for Politiken, hvilket gjorde hende til landets eneste kvindelige madanmelder. Derudover er hun også vært på radioprogrammet Det sidste måltid på Radio4. Et koncept, hun selv har fundet på. Det er dog først inden for de seneste år, at Hun

er

nemlig produceruddannet fra Super16 og har arbejdet ti år i den

sig som journalist ved SDU, og efterfølgende har hun blandt andet arbejdet på Deadline og Quizzen med Signe Molde. Selvom der skulle gå mange år, før Lærke Kløvedal begyndte at beskæftige sig professionelt med mad, har store madoplevelser gjort indtryk på hende fra en tidlig alder: ”Da jeg var teenager, havde Søren Gericke et sommerkøkken tæt ved mit hjem. Vi lavede vi gav dem, jo mere måtte vi spise for i deres køkken. Jeg kan tydeligt huske den hindbærvar første gang, jeg havde sådan en intens madoplevelse, der satte sig i kroppen.”

2'&#01#1-"&+#1%,#F%(&#7#F%(& Der går ikke mange minutter, fra vi har sat os til bords, før fordommen om den sure Ratatouille bliver skudt til jorden. Lærke Kløvedals ansigt lyser nemlig op, da en overdådig croque monsieur efterforfulgt af en Bloody Mary bliver sat på bordet: ”Mit udgangspunkt er, at jeg skal gå begejstret til værks, når jeg går ud og spiser. Mange tror, at vi madanmeldere starter ved ét hjerte og så arbejder os op derfra. Men det er ikke min intention.” I dag er stakken af anmeldelser på bordet ved at være tårnhøj.


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

BAGOM

23

LÆRKE KLØVEDALS MENU: FEM HURTIGE

Hvad er et af de mest mindeværdige måltider, du har fået? ”Et måltid, jeg gerne ville genskabe, er en sommeraften, da jeg boede hjemme, hvor min nu afdøde stedfar grillede makrel med en særlig marinade, vi aldrig siden har kunnet få til at smage, som den gjorde den aften. Måske var det slet ikke marinaden, der var det afgørende. Måske var det at sidde der i aftensolen ved Vesterhavet med hele sommeren på tallerkenen og min stedfar i live.” Hvad er det mærkeligste måltid, du har fået? ”Alt hvad min kæreste fremstiller i et køkken, er relativt mærkværdigt.” Har du en ret, du ikke bryder dig om? ”Jeg bestiller ikke selv vinbjergsnegle. Jeg kan sådan set godt lide smagen, men har hakket for mange dræbersnegle over i mit liv til, at jeg helt kan skille de to ting ad.” Har du en ret, du kunne spise på alle tider af døgnet? “Østers.” Hvad skal dit sidste måltid bestå af? Østers. Kaviar fra dåse med ske. Søpindsvin som på noma med græskarkernefløde og hybenrose. Hårdt grillet brød med smør og ansjoser. Makrel - på grill eller som ceviche. Grillet lam med tomatjuice som på Paustian, da Bo Bech var der. Hollandaise. Hindbær med fløde. Min mors parfait med mørk chokolade og mandler. Champagne med år på. Det meste fra Cossard.

haft en unik mulighed for at suge læring til sig. Hun har nemlig været gift med Politikens tidligere madanmelder Adam Price, hvor anmeldelserne: ”Det var den ultimative mentorordning. Jeg havde jo over 200 professionelle madanmeldelser under vesten, før jeg selv begyndte at skrive dem. Det var rart at mærke, at jeg havde noget erfaring at stå på.”

L+(#>;,)!+#'(=+-&+-)+

Nervøsiteten boblede dog stadig i hende, da Lærke Kløvedal skulle ud på sin første madanmeldelse. Det er nemt for hende at beskrive det. Den første anmeldelse var nemlig Gaarden og Gaden, som hun sidder på i dag.

”Jeg sad henne i vinduet og var helt stiv i betrækket. Jeg var så nervøs for ikke at få alle detaljer med, så jeg stirrede grundigt ned på al maden for at tjekke, om det nu var ordentligt tilberedt,” siger hun. Oplevelsen var heldigvis en succes, karrieren med en positiv anmeldelse. I dag kan hun mærke, at årenes erfaring har sat sig i hende, og derfor stoler Lærke Kløvedal mere på sin mavefornemmelse nu, end i den spæde start af karrieren. Hun kan nu lægge sit fokus fuldt ud på at gøre anmeldelsen til en spændende oplevelse for læseren. Det er nemlig vigtigt for hende, at teksterne bliver et stykke fængende journalistik og ikke bare en tjekliste for, om maden er i orden: ”Man skal helst føle, at man som læser har været med ude at spise. Jeg gør mig umage

for ikke bare at beskrive maden, men også beskrive oplevelsen, stedet og gæsterne. Så kan læserne også selv tage stilling til, om det er noget for dem.”

Q3D6+*!747!+!#+,#33(&1%+-71

Selvom oplevelsen altid vil bære præg af at være set gennem hendes øjne, forsøger hun at være objektiv i sin tilgang til maden og stedet: ”Jeg kan sagtens anmelde et sted rigtig godt, selvom det ikke nødvendigvis er et sted, der ville blive mit eget stamsted. Et sted kan jo være innovativt, snorlige i alle serveringer og teknisk knivskarpt og derfor få en meget høj vurdering, men ikke nødvendigvis tale til mig personligt.” Med en mere fremtrædende rolle i sin journalistisk end hun ellers har været vant til, betyder det også, at Lærke Kløvedal har brugt

identitet: ”Anmeldelsen må godt have noget humør med sig, og det er nok der, hvor jeg skinner meget jeg kan fylde, og hvornår det bliver uinteressant for læseren at høre, hvad jeg tænker eller føler.” Når læserne vender tilbage med positiv respons på hendes anmeldelser, kan Lærke Kløvedal virkelig mærke, at hendes arbejde som madanmelder giver mening for hende: ”En læser skrev til mig, at hun var begyndt at gå mere ud at spise, efter jeg var begyndt som anmelder. Hun følte sig tryggere ved det, når hun havde læst mine anmeldelser. Det gjorde mig vildt glad, for det er jo hele pointen med at være madanmelder.”


24

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

BAGOM

O)1+,#S3F-#47-#-'4+#L'(=',*)#D+&)!+#&%,-71+#=0,1+(,'&70 C)7# G)$3,-7)# *(D# ),# -:$6"$# =(&(,:X+H-:7)# H%# \:=)G((4# +,-)&# ,:',)7# C),# b:]#V,$"$). P+# +-'"46)&# -),# 7"-6"$)&)# R:-"(9E*3'X'V&7# W*$)&# Y+;6# ),# ,3# D(&$),&:-"(L# *(D# *4:6# 'V&)# +?(&+-*"$)6"$L#6)'),-)#($#:66)&'"$7"$*7e#4&"7"*4. TEKST: JEPPE SCHROPP FOTO: ANDERS HOLST PEDERSEN

I

februar sad Asger Juhl på et hotelværelse i Nuuk. Og han var frustreret. Egentlig var han taget til Grønland for at lave en radiodokumentar, efter han havde sagt op på P1 Debat, men noget gik ham på. nedlukninger i Kina og Korea, tonede de danske medier coronavirussets alvor ned og behandlede det ’som en kuriøs udlandshistorie,’ hvis man spørger ham.

nogen, og derfor er det vigtigt for ham, at det kommer frem i lyset. Nogle vil kalde det retfærdighedssans. Han siger selv, at der dukker en djævel op i ham. ”Jeg er bare lidt nysgerrig på, hvordan verden hænger sammen, og så bliver jeg voldsomt irriteret, når folk taler udenom og prøver at skjule noget. Og det er jo tit folk med magt. De slipper også rigtig tit afsted med det, og man kan godt udfordre det på en sød og rar måde ved at insistere og fastholde dem uden at hidse sig op,” siger Asger Juhl.

W7(1#)*'-#1%#1'-!

Det var et tilfælde og måske for nemheds skyld, at formatet mod mediernes ukritiske dækning af corona, men i stedet for at trykke ’publicer’, sendte han en mail til epidemiolog Lone næste dag. Sådan fortsatte det mere eller mindre regelmæssigt i to måneder. Og epidemiologen blev til Corona-Lone. Efterhånden steg antallet af seere, og andre emner kom på dagsordenen. Og nu, ni måneder senere, går Asger Juhl næsten Den Uafhængige. Den tidligere vært på Radio24syv kan dog ikke helt slippe radioen, så til foråret går Den Uafhængige i luften som radiokanal.

5(#7(&,+#&6"4+-

”Der mangler liv og bid i din morgenradio. Der mangler kritiske interviews, så magthaverne ikke slipper afsted med halve sandheder i din morgenradio.” Sådan lyder det i Den Uafhængiges lancering af den morgenradio, Asger Juhl brygger på i øjeblikket. Han træder ind i en arena, hvor han skal konkurrere mod blandt andre P1 og Radio4, som gik i luften for et år siden. Så er der overhovedet plads til endnu en? ”Jeg synes ikke, der er nok interessante interviews. Og jeg tror, vi kan lave bedre interviews, hvor man er mere nysgerrig og kritisk – hvilket jo tit er to sider af samme sag,” siger han. Der er for få interviews, som faktisk er kritiske, mener Asger Juhl, og tit ’hidser journalisten sig op’, så det i stedet bliver meningsudvekslinger og mundhuggeri. Det er tværtimod journalistens rolle at holde sig i ro, men alligevel være insisterende. I sidste ende har magthavernes handlinger konsekvenser for

”Jeg har tit undret mig over, at det ikke bliver brugt mere – og ordentligt – af de danske medier. Brugerne er ikke passive elever, der bevidner et foredrag, men aktører i indslaget,” siger Asger Juhl. Når Den Uafhængige sender, tikker spørgsmål fra seerne ind, som værten undervejs stiller gæsten. Udover at lade seerne tage del i journalistikken, giver formatet en spontanitet og umiddelbarhed, som han savner i det danske mediebillede, især på radio. Når Asger Juhl går live, har han nemlig ikke en plan b i baghånden. Det betyder, at hans interviews af og til varer over en halv time, andre gange ti minutter, og hvis kilden ikke dukker op, så improviserer han. ”Det er en god idé ikke at have en plan b, når man laver noget, som skal være levende. Og mennesker er jo fejlbarlige og uperfekte, så hvis man skal lave noget, som er menneskeligt og levende, skal man også elske det dårlige,” siger han. Det er noget af det, han tager med sig fra sin tid på Radio24syv, hvor han sendte morgenradio de sidste tre år af stationens levetid. Hvis der er nogen regel, er det nok, at ting skal opstå, mens de sender. ”Vi accepterer ikke bare, at ting går alt. Vi opsøger, at ting går galt. Det er et succeskriterium, at det bliver dårligt nogle gange. Det er også et succeskriterium, at vi laver fejl. Alt det, man er bange for, vil jeg gerne opsøge,” siger Asger Juhl.

hylder det uperfekte. ”Jeg vil ikke lave kedelig radio – det er vigtigt. Hvis man vil lave kedelig radio, er der en masse tilbud,” siger han.

T-+,+#>;-1+,#=+&

Det er ikke målet i sig selv at få mange lyttere. Det er nærmere Juhl, han kan opnå ved at være uforudsigelig, selvom det af og til går galt. ”Hvis du har skrevet verdens bedste artikel, og der ikke er nogen, der læser den, er den ligegyldig. Men hvis du har skrevet verdens bedste artikel, skal du få nogen til at læse den, og det gør du ved at være der, hvor folk er,” siger han. “Man må forstå, at pigen på side 9 også får folk til at læse side 10.” Der skal altså være en vis underholdningsværdi, og den skal opstå ved at invitere gæster, man ikke regner med at se og høre, og ved at overraske - uden at forberede det. Nogle måneder efter Den Uafhængige sendte live for første gang, blev besætningen udvidet, så udover Asger Juhl består den i dag af Reimer Bo, Nima Zamani, Ali Aminali og Rasmus Romulus Palludan. Asger Juhl journalister, som han vil have med på morgenratestet i netop det kritiske interview, og hvis man er god nok, inviteres man med ombord. Er der nogen specifikke, du vil have med på holdet? “Ja, men det holder jeg for mig selv,” siger Asger Juhl. en sendeplan. ”Det havde egentlig altid været min drøm, men jeg havde ikke troet, at det faktisk ville ske. Pludselig havde jeg et medie, og nu bliver jeg altså her og forsøger at reparere skibet, mens det sejler,” siger han. i medielandskabet. Seertallene viser i hvert fald, at der er en følgere.


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

DEBAT

25

C)G:7",-6V$$),)#)&#+-)6+44),-)#+-7&34#?(&#:?*),-)&,)*#)$,)#;(6-,",$)&#($#"44)#?(&#:'"*),*

_F<#&3#)'4(+&+#C3(*+, S':-#*4:6#-)&#7"6#?(&#:7#*:',)#:*G)*7L#&)$,#",-),#-0&)L#46:DD)#7("6)77)&#($#*7",4),-)#:+-"7(&")&^#1':&)7#)&# 8fI#D"(.#4&(,)&#($#)7#H&(5)47L#-)&#H%#D)*7#?(&:&$),-)#'"*#)&#+?(&60*7#H%#S)6*",$?(&*$:-). TEKST: SAMI KLEIT Journaliststuderende på DMJX

E

n af de ting, jeg husker tydeligst fra min studiestart i februar 2019, er min underviser, der en uddannelse. Som om det at være kommet igennem det nåleøje, optagelsesprøven er,

og hvor privilegerede vi var. Jeg følte mig også privilegeret, og den følelse levede i bedste velgående i den tid, jeg havde min daglige gang på Olof Palmes Allé. End ikke en betonbunker kan sige sig fri fra slitage, men ved netop denne bunker kunne jeg hver morgen træde ind ad dørene og krydse den vandrehal, mine idoler årtier forinden havde krydset. Jeg kunne læse dagblade og gamle amerikanske bøger om journalistik på biblioteket, og jeg kunne drikke øl i Kurt Strandbar, hvis vægge var prydet af de førnævnte idoler. Ikke bare pressehistorisk var Bunkeren noget for sig. Bygningen fra 1973 var et sjældent eksemplar på brutalismen inden for dansk arkitektur. En bygning, der både historisk såvel som fysisk i sin konstruktion var stærk og solid, men som man valgte at skrotte, da vedligeholdelsen blev for stor en mundfuld. -

terne til den nye skole beløber sig til 130 millioner kroner (!!!). Resultat? Man har formået at bygge sig til mindre plads, indkøbe færre computere og de facto afskaffe biblioteket (nej, det nuværende tæller ikke). Det vil sige, at man holder fredagsbar i et undervisningslokale, at undervisere og forskere har mindre plads at arbejde på, ligesom de studerende heller ikke har vundet mere plads til deres arbejde, og Genlüd må tage til takke med et dårligt udstyret radiostudie. Hvis man så håbede på at kunne trække sig tilbage på et bibliotek, kan man godt tro om. Bøgerne blev i foråret smidt i en container, nu borte for altid, og aviser er der intet spor af (har trykte medier en fremtid? DMJX har vist svaret på det). Nej, der er i sandhed langt mellem den gamle, historiske Bunker og den nye spånplade(?)beklædte og aldeles uinspirerende skole. Det er i det hele taget svært at få øje på, hvad godt der er kommet ud af de 130 millioner, eller hvad visionen har været. Man har givet afkald på en masse og fået intet til gengæld. Men så er det jo godt, at Pipilotti Rist har været forbi med sit patchwork-gardin og discokugle, og at vi nu kan bade i farvet lys. Eller noget.

`5abEF'(17(1#!7=+)#P#)!3&?7(1#'D,0'&#&3,7(1#V0,0(' J:H7(H^#_;)=4.#P(7)G((4^#_;)=4.#\:=)#D:*4#:,-#;:,-#*:,"7">)&^#_;)=4.#d+&#*=;((6G:$#=;)=46"*7#;:*# =;:,$)-#*"$,"N=:,763#(')&#7;)#6:*7#3):&.#P(7#(,63#(+&#*=;((6G:$*L#G+7#(+&#c;(6)#)-+=:7"(,:6#)gH)&"),=).# R)$+6:&#=6:**)*L#",7)&,*;"H*L#:,-#H)&;:H*#D(*7#:h)=7)-A#<g=;:,$)#H&($&:D*. TEKST: MONA EL GHADOUINI Udvekslingsstuderende på DMJX

D

oes a study abroad even make sense in times of COVID-19? It would be hypocritical of me to say “no” given that I am at DMJX as an exchange student from Germany. But it does not mean I cannot be critical about it. Travel because of COVID-19 barely exists anymore, most exchanges have been cancelled. And yet there are ones that do take place – like between Germany and Denmark. What can you gain from an exchange, even now? New experiences, for one, whether they are positive or negative. Experiences shape us, and we have them in abundance on exchange in a foreign country. There is a reason many of us go abroad way, we do it through what we experience. This makes an exchange semester so valuable – whether COVID-19 exists or not. We have the opportunity to gain new friends and establish an international network. And after months of restrictions and lockdown at home, there is nothing more refreshing for your mental health than a change of scenery. But none of this is safely guaranteed: the country or city could go into lockdown, for who knows how long. What if

instead of bar nights with friends we are suddenly faced with the solitude of our dorm room? What if we don’t get to meet any locals in person, only through our computer screens and Zoom classes? Regular fears of going on exchange, like “Will I be able to afford it?”, are suddenly drowned out by fears stemming from COVID-19. “What happens if I get sick? What happens if my family gets sick and I can’t get back to them?” are questions we’ve never had to ask ourselves before going abroad before. As someone who is on exchange right now, I had those fears. I still have them. But the upsides outweigh the downsides for me. Yes – I am far away from home. Yes – the possibility of COVID-19 worsening is always lurking around the corner. But I made close friends here, I could attend class in person, I was able to dive into a whole new culture even though many big events and happenings could not take place. In times of COVID-19 it is important to realise that it does not take extravaganza to make an exchange into an experience. If you plan properly, you can take care of the fears and worries regarding COVID-19. Work with what you have when you are on your exchange and it will become a memorable experience that will shape you for years to come even if you have to wear a face mask and keep 1,5 metres distance from everyone. COVID-19 does not stop you from making new friends if you follow the rules. COVID-19 does not stop you from lear-

ning the language of your host country, if you want to. COVID-19 does not stop you from learning and studying in a different school, from being taught in a different approach. At this point it is not enough anymore to say “When COVID is over”. We have been with the pandemic for nearly a year and we learned to work with it, around it, and make the best of it. A year – for many of us that is a third of our whole studies. A third many of us have found to be frustrating. Do not let frustration hinder you. Use the opportunities you have, make your decisions carefully, but make them. Why should that be limited to what we do at home? Why shouldn’t it extend to the once-in-a-lifetime opportunity of studying abroad? Whether there is a global pandemic happening or not, an exchange is and will always be an experience. What kind of experience it will be is entirely up to you. Exchanges shape you – but you also shape them.


26

ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

DEBAT

M66+*7&)&)7#2+,4)&#G)46:$)&#),-,+#),#$:,$L#:7#D(-*':&)7#?&:#J:&*#25)&$#"44)#G6)'#D)-7:$)7#"#-),#*"-*7)#7&347)#+-$:')#:?# :'"*),.#C)77)#)&#G6)')7#7:$)7#7"6#)T)&&)7,",$L#($#-)&?(&#G&",$)&#'"#;)&D)-#D(-*':&)7.#J"$)6)-)*#G&",$)&#'"#"$),#-)7# H%$V6-),-)#-)G:7",-6V$L#*(D#($*%#G6)'#G&:$7#"#*"-*7)#:'"*. :;,#=718#27(#>,+=!7&#7#=+&7+D,'(EF+( Y)$#4),-)&#"44)#,($),#4'",-)&L#*(D#"44)#;:&#(H6)')7#*)4*+)67#$&V,*)(')&*4&"-),-)#:-?V&-.#C)7#)&#:67#?&:#-)="-)&)7#'(6-7V$7#($#),#*%4:6-7# [6"*7)XH"4[#7"6#[=:7X=:66",$[#)66)&#)7#46:H#"#&0'),#H%#),#G:&.# TEKST: JOSEPHINE FALCK BARFOD Journaliststuderende på 3. semester

D

et undrede mig, at Jakob Kwon, nyhedschef på TV2, til Journalisten den 11. september sagde, at de kvindelige TV2 medarbejdere, som har skrevet under på et støttebrev til

Han siger, at det er en del af TV2’s politik, at man skal erklære sig inhabil som journalist, hvis man skilter med sin holdning til en given sag. Her misforstår Jakob Kwon pointen med støttebrevet. Kvinderne har ikke skrevet under, fordi de deler en bestemt identitetspolitisk holdning De har skrevet under, fordi de kender til eller selv har oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd i forbindelse med deres arbejde i mediebranchen. Selvom de ikke skrev under som erfaringspersoner, men som partspersoner, er det så i virkeligheden overhovedet en sag, man kan være part i? Det er da forhåbentlig en universel holdning, at sexchikane på arbejdspladsen ikke er i orden. Hvis det er en holdning, som ikke er given på TV2, ved jeg ærlig talt ikke, om jeg ønsker at komme i arbejde der. Desuden lader Jyllands-Posten heller ikke deres medarbejdere, som har I kender problematikken. Vi har talt om det de seneste uger. Men her kommer endnu en bekymring. Jeg ved godt, at min position i mediebranchen ikke er lige så god, som hvis jeg havde været en mand. Det er bare et faktum. Mænd tjener meget mere og har i langt højere grad chefstillingerne. Det er en uretfærdighed, som jeg og mine kvindelige medstuderende skal navigere i, og som nok ikke ændres lige foreløbigt. Men jeg skal åbenbart også navigere i et miljø, hvor seksuelle krænkelser gøres til et identitetspolitisk projekt i stedet for fuldstændig fordømmelse. At en chef for et af de helt store

at lukke munden på dem, er mig virkelig en gåde. Og det gør mig ærlig talt bange. Jeg har allerede oplevet sexistisk adfærd på studiet. Jeg ved, at en af mine mandlige medstuoverskridende, sexistiske jokes på studiet, som eksempelvis: ”Det er mega grineren, hvis man tager en pige bagfra og så hvisker en anden piges navn i øret på hende og så ser, hvor langt man kan gå”. Der sker altså en objektivisering af kvinder på studiet af nogle af vores mandlige medstuderende, og ”hvor langt man kan gå” har bestemt voldtægtskonnotationer. I Lars Bjergs bog Den Gode Journalist, en bog vi brugte i JIS på 1. semester, gør Lars Bjerg det klart i starten, at han vil bruge pronomenet han gennem bogen, når han beskriver eksempler, der er intetkønnede. Men han er ikke bleg for at bruge kvinder i eksempler, som når han for eksempel ser en kvinde, kan han tænke, at hun er lækker, mens hans søster vil tænke, at hun ligner en dum gås. Igen bliver kvinden objektiviseret. Det reproducerer en tankegang, som retfærdiggør en seksuelt grænseoverskridende adfærd over for kvinder. Og det er altså en adfærd, som allerede starter på journalistuddannelsen. Den her går ud til mine mandlige medstuderende. Vil I ikke nok prøve at gøre det bedre?

det, der var værre. Hør mig.

.',)#C6+,1)#=0&)4',#!7-#&+D'!7(&-"11+!#B:;,#=718#27(#>,+=!7&#)0=#*47(&+#7#=+&7+D,'(EF+(B TEKST: LARS BJERG Lektor på journalistuddannelsen

D

et kommer sgu bag på mig at blive dømt som ”reproducent af en tankegang, som retfærdiggør en seksuelt grænseoverskridende adfærd over for kvinder” på journalistuddannelsen. Jeg synes bare, jeg gav et eksempel på, hvordan vi mennesker m/k kan have forskellige synsvinkler på samme sag eller person.

Jo, jeg kan godt som mand synes, at en bestemt kvinde er lækker. Men jeg har da også meget mere end en gang hørt kvinder snakke om, at en bestemt mand er lækker. Eller ulækker for den sags skyld. Dum, sej, sjov, rar, tyk. Jeg kender ingen, der ikke af og til ’objektiviserer’ deres medmennesker, som Josephine kalder det. Men at dét skulle være den sikre vej mod upassende opførsel og overgreb er temmelig absurd. Og at jeg med to linjer i en bog skulle kunne lede unge mandlige journaliststuderende til at glemme al deres gode opdragelse er – utroligt.

W,0#N?!!+,#7**+#C6+,1#P#)!+,+0!?$+,#+,#*+&+-71+#01#>0,3&)71+-71+ #Y)$#4:,#"44)#?(&*7%L#;'(&-:,#D:,#4:,#&)7?V&-"$$0&)#*7)&)(73H"*4)#?&)D*7"66",$)&#"#H),*+DL#($#5)$#D%#*"$)L#:7#5)$#)&#G)$3,-7# :7#G6"')#7&V7L#($#5)$#4)-)&#D"$. TEKST: KASSANDRA THYLSTRUP Journaliststuderende på 3. semester

K

ære Lars Bjerg Det kommer sgu bag på mig, at du ikke forstår præmissen i Josephines indlæg i Illustreret Bunker. Ærligt. Jeg forstår godt, du går tion er som sådan med til at objektivisere kvinder. MEN det taler ind i en uendelighed af, at kvinder bliver seksualiseret. Gjort til nogle, som skal være lækre. Uden at have et præcist tal, vil jeg gerne turde påstå, at det sker i højere grad for kvinder end for mænd. Da jeg åbnede Journalistikkens Grundtrin af Solveig Schmidt og Mette Mørk, jublede jeg over, at de havde valgt at prøve noget nyt. De argumenterer i øvrigt for det over en række sider i bogen, der starter omtrent på side 47. Italesættelsen af præcis, hvorfor de bruger hun, kommer på side 53. Selv tak. Og så åbnede jeg din bog. Som den unge, spæde nye studerende, der skulle træde ind i den store, nye og fagre verden, hvor jeg kunne tage mig en

uddannelse. Blive til noget her i livet udover bare at være nogen. Med mit naive blik på verden omkring mig, åbnede jeg din bog, fordi størstedelen af vores pensum bestod af dine bøger. Jeg blev ikke krænket, da jeg studsede over din italesættelse af din brug af han. Jeg blev bare så umådeligt træt i krop og sind, at jeg næsten havde lyst til at gå op og lægge mig. En enkelt gang til undervisning blev det også italesat i en henkastet bemærkning, at drengene, tige piger, så de kunne nå fristen for en opgave, og nej, jeg er ikke krænket, men jeg er ramt af kedsomhed. Og så er jeg træt. Igen. Jeg tror, jeg går op og lægger mig. Det er også en kedelig stereotyp, at drengene er de sløve hoveder, og kvinderne Jeg keder mig. Kom nu. I underviser os i stereotype fremstillinger. I underviser os i, hvordan sproget har magt. Jeg er ked af, at jeg må fortælle dig det, Lars, men du har magt. Du er underviser. Du er med til at forme en del af den kommende generation af journalister. Dine skrevne ord har magt. Når du understreger din brug af ordet han, så er du med

til at oprette den kedelige stereotyp af kvinder. I underviser os i at vende tingene på hovedet. Se det fra andre perspektiver. Den stereotype fremstilling af kvinder hører ingen steder hjemme på en uddannelsesinstitution i 2020. Den må du tage den hjemme i stuen sammen med vennerne. Hvornår har de af jer, der straks går i forsvar og er af den gamle skole, tænkt jer at kigge indad? Jeg er træt. Jeg keder mig. Jeg vil udfordres på et lige grundlag, og det gør jeg ikke, når det konstant hives frem, hvordan kvinder skal være. også være fuckable. Jeg forstår godt dit eksempel i din bog, men fordi du har magt qua din stilling på skolen, så bliver det ikke bare noget sjovt mellem venner. Kom med noget nyt, der er sjovt og som ikke skal karakterisere et helt køn i undervisningshenseende. Gitte Luk kunne have skrevet nøjagtigt det samme, og jeg ville være lige så træt, så du skal ikke føle dig truffet, blot fordi du er mand. Det er ikke en hetz mod dig. Det er en hetz mod en kultur, som jeg tror, vi er en stor del, der er trætte af. Både mænd og kvinder. Vi vil især ikke mødes

med den på den institution, der skal uddanne os til dygtige journalister, som forhåbentligt også er med til at danne os lidt på vejen. Medmindre vi skal give Knud Romer ret i, at man har taget dannelsen ud af uddannelsen - så er vi da først på røven.

nik og måske efterfulgt af et ”nå ja, jo”, og så gudhjælpemig, om der så ikke er en af mine mandlige medstuderende, der siger præcist det samme, men løber med den store anerkendelse. over, hvad Josephine skriver, og hvad jeg skriver, og hvad der sker alle vegne lige nu. Jeg er træt. Jeg keder mig. ”…at hun ligner en dum gås” er endnu en kedelig stereotypisk fremstilling af, at kvinder skal hade hinanden. Nej, vi skal ikke hade hinanden, Lars. Din søster skal ikke hade den anden kvinde i dit tænkte eksempel. Jeg er træt. Jeg er videre, og jeg keder mig. Slut.


ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2020

DEBAT

27

O-40,-71!#+--+,#F;6!7&+-71!<#*;(#+--+,#7(&747& Y)$#*3,)*#,+#"44)#*)6'L#:7#5)$#?(&*':&)-)#D"$#"#D"7#*':&#7"6#Y(*)H;",).#C)7#*3,)*#5)$#7"6#$),$V6-L#5)$#)&#,0-7#7"6#,+.#\(&#*)6'#(D# -+#",-6)-)&#D)-L#:7#5)$#["44)#H)&#-)N#,"7"(,#*(D#*%-:,#)&#D)-#7"6#:7#(G5)47"'"*)&)#4'",-)&[L#;:,-6)&#D)$)7#:?#-"7#",-6V$#*%#'"-7# 5)$#4:,#6V*)#(DL#:7#-)7#$0&#5)$#:66"$)')6.#Y)$#G6"')&#&)H&V*),7:,7),#?(&#-),#*7)&)(73H)#D:,-*#*7)&)(73H)#(H?:77)6*)#:?#4'",-)&. TEKST: LARS BJERG Lektor på journalistuddannelsen

I

nden jeg svarer direkte, får du lidt af min livshistorie.

pris. Det var hende, der gik på chefarbejde om dagen og holdt foredrag eller var frivillig om aftenen, mens vores far brystede sig af, at han som køns-pioner gik hjemme og passede børn og lejlighed. I virkeligheden nøjedes han med at gå hjemme. Hans største og måske også hans eneste positive, bidrag til min udvikling var hans insisteren på, at man skal tage sig selv, hinanden og tilværelsen alvorligt, men aldrig højtideligt. Han elskede at punktere oppustethed og selvhøjtidelighed; derhjemme, til møder og i læserbreve. Der kunne jokes om alt hos os. Politik, religion, børneopdragelse, kunst, sex og mad. Også, og det er altså pointen, selv om det meste af det, eller rettere alt andet end maden, samtidig blev taget alvorligt. Mit første job som ung socialrådgiver var på Mødrehjælpen, som dengang var en statslig institution. både skulle forstå og opleve i praksis, at piger/kvinder er lige så værdifulde som drenge/mænd. Jeg blev formand for forældrerådet i børnehaven med det ene formål at ændre den meget kønsstereotype kultur, de havde. Jeg var den første mands-journalist, der tog forældreorlov, dengang det blev en mulighed i Danmark i 1988. Min kvindelige chef sagde ganske utvetydigt, at jeg svigtede arbejdspladsen. Da Dansk Kvindesamfund i slut-90’erne kontaktede Journalisthøjskolen for at få en af os undervisere med i deres advisory-board, meldte jeg mig. De foretrak så en kvinde, men det var sikkert bare fordi, I de år jeg var med til at udforme skolens optagelsesprøve, var jeg 100% loyalt med i forsøget på at få ligevægt mellem kønnene i optaget. Nå, til sagen. og dengang var han fælleskøn. Selv ikke min ’feministiske’ baggrund bragte mig i tvivl om det, selvom jeg da godt kunne se det underlige i det. Der var heller ingen redaktører, korrekturlæsere, anmeldere, kolleger eller studerende, der gjorde indsigelser. men ja, sådan var praksis indtil for få år siden, og tjah, ligesom neger ikke længere er et neuralt ord. Så jeg lover at gøre noget ved det, når jeg om lidt går i gang med at revidere bogen. Men jeg begynder

ikke at skrive ’hun’ i stedet. Det er da bare at erstatte en stereotyp med en anden. Ikke ligeberettigelse, bare ’buttom-up’. Seksualisering, lækker, fuckable – jeg ved virkelig ikke, om mænd er ’værre’ til det end kvinder, men det gør du åbenbart. Jeg ved, at nogle kvinder gør meget for at være alt det, og jeg ved, at nogle mænd gør meget for at være alt det. Jeg ved, at parringsdans i alle mulige former er fælles for alle os pattedyr. Og når der er referencer til det i min bog, er det – om end kun halvt bevidst, må jeg indrømme – fordi punktere tendenser til højtidelighed hos både læser og forfatter. Til gengæld kan jeg godt se, (efter at jeg er blevet gjort opmærksom på det) at mine ’seksualiserede’ indspark er hetero-køns-biased, og det vil jeg skrue ned for i min reviderede udgave. Men også en indsigelse: Måske er det bare fordi, du er så træt, træt & træt, men det virker nu også lidt primitivt, at du tolker det tænkte replikskifte mellem min søster og mig som en generalisering af kønsudtryk for en generalisering eller stereotypering. Men jeg kan da sagtens sige, at min nabo er nærig, uden at jeg dermed har sagt, at alle naboer er nærige.

varsom med at generalisere, og hvad kønsforskelle angår, læner min trosbekendelse sig kraftigt op ad min barndoms amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther Kings mantra: ”Racismen er først udryddet, når vi ikke længere ser hinanden som repræsentanter for en race, men bare som mennesker. Som individer.”, sagde han. Jeg siger: Sexismen (altså i ordets oprindelige betydning ’diskrimination på grund af køn’, helt parallelt til racisme) er først udryddet, når vi holder op med at tillægge køn anden betydning end noget med sex og forplantning. I alle andre sammenhænge bør køn ikke være en forskel, der gør en forskel. men fortsættelsen her er min – at selvhøjtidelighed er den største risiko for den i øvrigt legitime identitetspolitiske bevægelse.


KaJ er din fagforening Vi er til for dig Vi hjælper dig, når du har brug for moralsk opbakning i praktiksøgningen eller økonomisk støtte til din bacheloropgave. Hos os kan du få kurser i speak, photoshop og cv-opsætning og ikke mindst arrangementer, hvor du kan lade dig inspirere. Skal du ud på opgave, kan du igennem os få et pressekort, og fordi vi er en del af Dansk Journalistforbund har du også mulighed for billige forsikringer, juridisk støtte og faglig sparring. Og så er vi - og du som medlem - en del af noget større. En stærk fagforening, der skaber tryghed, fællesskab og rammerne om din karriere i en tid, hvor udfordringerne i mediebranchen er større end nogensinde. Ved at være medlem af KaJ støtter du op om praktikantaftalen, ordentlige arbejdsforhold og de mange foreninger på skolen. De ting kommer ikke af sig selv.

Det er bare nogle af de ting

KaJ gør for dig

Meld dig ind og støt op om fællesskabet

Profile for Illustreret Bunker

Illustreret Bunker - December 2020  

Illustreret Bunker - December 2020

Illustreret Bunker - December 2020  

Illustreret Bunker - December 2020

Advertisement