Page 1

ILLUSTRERET

BUNKER Marts 2016//21.ÅRGANG//NR.01

HUS FORBI

De hjemløses avis har aldrig været større UDE S.13 Hus Forbi bryder tendensen i en medieverden, hvor færre og færre historier udkommer på papir. Med sælgerens fysiske tilstedeværelse på gaden får du mere end bare en avis. Foto: Anne Bæk

FOTOREPORTAGE FRA NORD LÆDERVEST Foto: Magnus Fisker

FOTO S.8-9

KURT STRAND OM TROVÆRDIGHED Foto: Peter-Emil Witt

FOKUS S.16-18


2

WEB

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Nyeste artikler på illbunker.dk

Et slag for journalistuddannelserne

Illustreret Bunker sætter dette semester ekstra fokus på at holde de studerende på DMJX bedre opdateret på de aktuelle nyheder fra både skolen og resten af mediebranchen. Få dit ugentlige nyhedsfix på vores Facebookside og egen hjemmeside ”illbunker.dk”.

I december rystede Michael Qureshi og Annegrethe Rasmussen den danske journaliststand, da det kom frem, at de henholdsvis havde opfundet kilder og oversat udenlandske artikler. Weekendavisens Søren Villemoes var særligt kritisk omkring Annegrethe Rasmussens udåd, men endte senere selv med at undskylde for en artikel uden kildeangivelse. Fælles for alle tre er, at ingen af dem er uddannede journalister. Tre måneder senere skrev Anne Lea Landsted i et debatindlæg på Kommunikationsforum, at man burde nedlægge journalistuddannelserne. Hun skrev, at journalistik ikke kun var et håndværk. Men ikke desto mindre har plagiatsagerne vist os, hvad der sker, hvis man ikke har håndværket på plads.

• • • • •

Ny praktiksøgning: Rammer, men ingen regler DR-praktikant: ”Underholdning behøver ikke være letbenet” Clement Kjersgaard interesserer sig kun for substansen Format, fortælling og Føljeton Vink farvel til kantinen

Har du hørt, at Illustreret Bunker nu har fået Snapchat takeover? Som et nyt og spændende initiativ vil Illustreret Bunker gerne præsentere skolens studerende for et nyt tiltag, hvor nuværende journalistpraktikanter fra Danmarks Medieog Journalisthøjskole får lov til at indvie andre studerende i de mange strabadser og udfordringer, som de oplever under deres praktikperiode.

På journalistuddannelserne får vi som studerende lov til at lave fejl. En masse fejl, der gør os bedre rustet til at være journalister ude i virkeligheden. Skolen er som en kravlegård, hvor vi udvikler det bedste forsvar mod alle de faldgruber, journalister let kan falde i. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole stiller store krav til troværdighed, og vi bliver indprentet med syvtommersøm, at når vi rapporterer fra marken følger et ansvar om at fortælle sandheden. Det er ikke for ingenting, at både fotojournalister og journalister har fag som mediejura og journalistisk metode.

Fremover vil Illustreret Bunker sætte fokus på livet som praktikant i det ganske danske medieland. Det kan være både lokalt, nationalt. Sport eller Børs. Til lands, til vands eller i luften med News-helikopteren. Praktikanterne får lov til at styre Snapchat-kontoen for en enkelt dag, så andre spirrende journalister kan følge med i, hvad der foregår i den virkelige verden uden for Bunkerens grå betonmure.

I semestrets første avis har vi spurgt de studerende til kildeetik. En anonym rundspørge afslørede, at blot 2 ud af 311 studerende havde snydt i skoleopgaver. I 2009 var det 8 ud af 100. Det er tal som skolen og de studerende kan og bør være stolte af. Tempoet i medieverdenen er højt, og kvalitet og originalitet er presset af clickbait og korte deadlines. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi holder fast i dyder som integritet og troværdighed, når vi forlader skolen. Her på Illustreret Bunker slår vi derfor et slag for journalistuddannelserne og opfordrer alle vores medstuderende inde og ude til huske på det, vi har lært, når virkeligheden trænger sig på.

Vores første praktikant ved mobilen blev journalistpraktikant ved DR Event, Christian Ellegaard. Christian arbejder som web-ansvarlig skribent for mange af Danmarks Radios større kulturelle events. Og senest kunne man være så heldig at få et glimt af ham på Snapchatten, da han reporterede fra X-Factor-studierne i DR Byen. (Navn: ”illbunker”)

Avisens sektioner

// Redaktionen

INDE dækker historier, der omhandler uddannelserne på DMJX. UDE vender blikket mod mediebranchen uden for DMJX. FOKUS sætter i hver avis spot på en bestemt del af medieverdenen. DEBAT giver mediefolk, skolens elever, praktikanter og lærere lov til at komme til orde.

REDAKTIONEN

FOTO viser fotojournaliststuderendes arbejde.

Faste skribenter:

Kristoffer Østergaard

ANSV. CHEFREDAKTØR/FOKUS/ DEBAT

Kristensen

Camilla Bøgelund

kokristensen@mail.dmjx.dk

camilla.boegelund@mail.dmjx.dk

INDE

FOKUS

FOTO

Nikolaj Toftgaard

David Honoré

Malene Porup

Jespersen

drhonore@mail.dmjx.dk

mporup@mail.dmjx.dk

CHEFREDAKTØR/ UDE

ntjespersen@mail.dmjx.dk

Kasper Hvid, Isa Kowalski Samuelsen, Sara Maarup Thomsen, Camilla Wilhardt Boesen, Cecilie Bay Nielsen, Rasmus Straka, Katrine Volsing, Jonas Bengtson, Nanna Chilli Plumhoff Guldborg, Joshua Ursin Hollingdale, Jeppe Mølgård, Emma Tram, Casey Ticsay, Tine Kirkensgaard Hansen, Søren Mejer Jensen, Kristian Kaad Jørgensen, Amalie Schroll Munk Jensen, Johannes Lange Baunsgaard, Sara Krog Plougheld Knudsen, Peter Bjørnbak Hansen, Marie Lagoni Pedersen, Marie Rohleder, Jocelyn Porter.

Forsidefoto:

Anne Bæk, Magnus Fisker & Peter-Emil Witt

Illustratorer:

Emma Tram & Carl Luis Hvilsom INDE

WEB

FOTO

Mette Marie Rosenkjær

Anders Raaberg

Rasmus Laurvig

mmrandersen@mail.dmjx.dk

Funder

rlaurvig@mail.dmjx.dk

arfunder@mail.dmjx.dk

UDE

WEB

FOTO

Oskar Zacho

Amalie Abildgaard

Anne Bæk

odzacho@mail.dmjx.dk

abildgaard@mail.

annbaekped@mail.

dmjx.dk

dmjx.dk

Illustreret Bunker

Økonomi- og annonceansvarlig

Tryk

Oplag

Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N illbunker@mail.dmjx.dk, www.illbunker.dk OTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Udgivelse

16. Marts 2016 21. årgang - 1. udgave

Kristoffer Østergaard Kristensen kokristensen@mail.dmjx.dk

750 eksemplarer 6 gange årligt. Illustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på DMJX i Aarhus, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.


WEB

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

NYT PÅ DMJX

3

Studerende på Instagram

Nye praktikregler I år har Praktikudvalget bestemt at afskaffe efterårets omdiskuterede Åbent Hus-arrangement. I stedet får medierne og de kommende praktikansøgere nu mulighed for at se hinanden an til den nye praktikmesse, som kommer til at foregå i Odense. Ifølge Praktikudvalget er tanken, at de nye regler for de studerendes praktikansøgning skal minde mere om en normal ansættelsesproces med jobansøgninger og efterfølgende samtaler.

Vink farvel til kantinen Allerede fra næste måned skal eleverne på Danmarks Medie – og Journalisthøjskole vænne sig til et nyt kantinepersonale. ISS, som hidtil har stået for kantinedriften, har opsagt samarbejdet med højskolen. Årsagen er, at højskolen ikke vil blive ved med at hæve kantinetilskuddet.

#DMJX på Twitter

DMJX deltager i Kapsejlads 2016 Efter flere års fravær er DMJX tilbage som deltager, når den årligt tilbagevendende Kapsejlads finder sted til maj. Det vækker glæde hos både arrangører og elever på skolen. Alle sejl er sat, og kursen er rettet mod d. 6 maj 2016. Det bliver dagen, hvor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal kæmpe som deltager i Nordeuropas største studenterarrangement, når Kapsejladsen finder sted for 17. gang. Begivenheden

trækker årligt op mod 20.000 mennesker til Uniparken, hvor Aarhus’ fakulteter konkurrer om ’Det Gyldne Bækken’. Her skal roes, bælles øl og kæmpes før man kan lægge til kaj og kalde sig vinder af Kapsejladsen.

»Jeg glæder mig som et lille barn til, vi endelig får lov til at konkurrere i kapsejladsen. Træningen er begyndt i Kurt Strandbar, og vi har allerede nogle lovende talenter,« siger den asvarlige for skolens deltagelse, Julie Astrid Thomsen fra tredje semester på DMJX.

Foto: Jesper Grønnemark


4

INDE

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Bliver du kigget over skulderen?

DMJX-WIFI: Tilsluttet. Du er nu koblet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles internet med et unikt brugernavn og log-in. Din efterfølgende aktivitet er knap så unik og efterlader spor. Tekst: Viktor Bournonville Fotoillustration: Rasmus Laurvig

E

n sølvgrå flade med et hvidmaleret, halvspist æble. Det er, hvad mange undervisere ser plantet foran de studerendes næsetip, når de i en talepause lader blikket løbe rundt i klasselokalet eller højskolens auditorium. De studerende bruger elektronikken flittigt, og hvad der foregår bag facaden er som udgangspunkt en privatsag. Men du er ikke alene om at gå på Moodle, Infomedia eller Facebook. IT-afdelingen og de tunge servere modtager nemlig oplysninger om, hvor du er på nettet, og hvornår du er det. »Det er da let at få den tanke, at vi holder øje med, hvad der søges på. Men der bliver ikke overvåget eller kigget på browserhistorik hos hverken studerende eller ansatte,« siger Chester Folming, der er Relationship Manager på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har ansvaret for Moodle. Her ender informationen For selvom oplysningerne automatisk opsamles, så slettes de igen efter en måned. I den måned er intet menneske i nærheden af

Det er da let at få den tanke, at vi holder øje med, hvad der søges på. Men der bliver ikke overvåget eller kigget på browserhistorik hos hverken studerende eller ansatte - Chester Folming, Relationship Manager , DMJX

elevernes internettrafik, og kun cyberspace kender elevernes digitale gang. Man kan altså godt pakke sølvpapirshatten og konspirationsteorierne væk for en stund, for omgang med data bliver behandlet fortroligt

DMJX kan se alt, hvad du foretager dig, når du er på skolens netværk. Informationerne gemmes i en måned.

og efter skolens IT-regler. »Det er yderst sjældent, at man fra ITafdelingens side er inde at kigge folk over skulderen, og skal vi have adgang til noget privat, så skal vi stå med en dommerkendelse i hånden,« siger Chester Folming. Det sker dog, at brugere af nettet bryder skolens regler på området. IT-afdelingen har i gennemsnit mellem et til to tilfælde per semester, hvor man oplever brug af netværket, der er i strid med retningslinjerne. Skolen underrettes af forskningsnettets enhed CERT, hvis der eksempelvis sker ulovlig distribution af film eller mp3-filer. Konsekvensen af brud på retningslinjerne er en udelukkelse fra skolens internet. Men det sker heldigvis sjældent »I dagligdagens gang er det kun information om Auto Attendance på Moodle, der bliver

logget og efterfølgende gemt på skolen,« siger Chester Folming. Underviser kender lektieaktivitet Netop skolens læringssystem, Moodle, blev i efteråret det faste registreringssted for studerende. Det er nu Moodle, der tjekker op på mødepligten, og dine whereabouts er nu digitale. Med navneopråb og protokoller lagt på hylden, kan underviseren nu tage Auto Attendance til hjælp, hvis studerende ikke følger mødepligten. »Det er meget få gange, jeg bruger Auto Attendance. Men hvis jeg kan se, at en person ikke er til stede ved undervisningen, så fungerer det som dokumentation,« siger Martin Vestergaard, underviser og koordinator på andet semester. Han begrunder de få tjek med, at andet

semester ofte er samlet i klasser, og at incitamentet for at følge op på elevers fravær online derfor ikke er enormt. Det koster at glemme Mens der er mødepligt og afleveringspligt af opgaver, så er det den studerendes eget ansvar at læse de tekster eller se de videoer, som underviseren lægger op som pensum. At underviseren kan holde øje med, hvor mange der har åbnet en tekst om argumentanalyse eller set en video om sortering i Excel, er ikke umiddelbart en mulighed, Martin Vestergaard gør brug af. Det falder ham ikke ind at tjekke, om eleverne læser letkier. Han kan faktisk ikke lide idéen. »Det er i høj grad ris til egen røv og folks eget problem, hvis de ikke får læst,« siger Martin Vestergaard.

Kommunikationsstuderende føler sig overset De kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole oplever, at skolens foreninger ikke omfavner dem på lige fod med de journaliststuderende. Kun ganske få kommunikatører er med i skolens frivillige foreninger. Tekst: Johannes Lange Baunsgaard

S

kolens kommunikationsstuderende udgør en meget lille andel af de aktive medlemmer i skolens frivillige foreninger. Det viser en rundspørge blandt foreningerne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Spørger man flere af de kommunikationsstuderende, kan foreningerne blive bedre til at inkludere skolens kommunikationsstuderende. Dette gælder især til Bazaren, hvor der holdes oplæg om fra de forskellige foreninger. »Redaktørerne og formændene i de forskellige foreninger glemte, at der sad kommunikationselever blandt tilhørerne, og

når der bliver talt over én, så er man måske ikke lige så villig til at opsøge det,« siger Maja Kirstine Grønbæk, fjerde semester, om hendes oplevelse af Bazaren på første semester. Her følte hun, at retorikken under oplæggene var henvendt til de journaliststuderende og ikke inkluderede dem, som læste kommunikation. Der blev flere gange spurgt specifikt efter ”friske journaliststuderende”, uden at Maja og hendes medstuderende fik nogen opfordringer til at ansøge. Daniel Holmberg Jepsen, der også går på fjerde semester på kommunikation, valgte at søge ind i en forening på første semester. Han kom ind i KaJ, hvor han indtil fornylig har siddet som kommunikationsansvarlig.

Alligevel havde han samme indtryk af Bazaren som Maja Grønbæk.

Når der bliver talt over én, så er man måske ikke lige så villig til at opsøge det - Maja Kristine Grønbæk Fjerde semester, kommunikation, DMJX

»Mange af foreningerne snakkede direkte til journalisterne, og hvis de nævnte kommunikationsstuderende, så var det i en indskudt sætning såsom: ’Nårh ja, kommunikation er også velkomne’, men det virkede ikke helhjertet,« siger Daniel Holmberg Jepsen. Han forestiller sig, at andre måske blev påvirket af den manglende henvendelse til de kommunikationsstuderende. Det blev i hvert fald diskuteret i hans klasse. Få kommunikationsstuderende i foreningslivet Flere af de faglige foreninger, Illustreret Bunker heriblandt, har ingen


INDE

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER kommunikationsstuderende som skribenter. Det er kun 4.7 procent af medlemmerne i foreningerne, der læser kommunikation. De Studerendes Råd (DSR) står for at organisere og afholde Bazar hvert semester. Rådet er bekendt med problematikken omkring de frivillige foreningers oplæg. »DSR’s rolle ved Bazaren er blot at agere som vært. Vi har intet at gøre med foreningerne og deres profil. Dog er vi i DSR godt klar over, at samarbejdet, eller mangel på samme, mellem kommunikationsstuderende og journaliststuderende er et problem. Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe med at få et bedre samarbejde op at stå,« siger DSR’s formand, Sara Sabine Husted Mejer. En af årsagerne til den manglende inklusion kan, ifølge Sara Mejer skyldes, at mange af skolens foreninger er ældre end

kommunikationsuddannelsen og derfor er målrettet og dannet af journaliststuderende. Formændene i foreningerne er derfor ikke vant til at skulle henvende sig til begge uddannelser. Viden om uddannelsen er løsningen Daniel Holmberg Jepsen har selv en klar idé om, hvad der kan gøre bedre. Han mener, at man skal forstå de kommunikationsstuderendes uddannelse for at lokke dem til og bruge dem aktivt. »Ideelt set så vidste de ikke meget om vores uddannelse, hvad vi arbejder med, og hvad, vi synes, er spændende. Derudover ville det jo være fint, hvis der allerede er en kommunikatør med, som så kan sige lidt om, hvorfor de er med, så der er nogen at relatere til,« siger Daniel Holmberg Jepsen.

Nyt første semester – nye fordomme Studiestart betyder ofte et væld af nye oplevelser og indtryk. Måske betyder det også fordomme, der skal be- eller afkræftes. Hvis det lyder en smule genkendeligt, så læs med, når vi tager fat på tre fordomme fra nye elever på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Tekst: Jonas Bengtson Foto: Malene Porup

K

ender du det, at du i forbindelse med studiestart har gjort dig mange tanker omkring miljøet og menneskerne på det sted, du skulle starte? Måske har du hørt historier fra andre. Måske har du

Det er ikke en fordom, jeg selv har. Det er en, jeg er blevet præsenteret for: Undervisningen på DMJX skulle være bedre end undervisningen på SDU - Jespers Elkær Første semester, Journalistuddannelsen, DMJX

selv dannet dig bestemte billeder i hovedet. Hvis du kan nikke genkendende til dette, er du langt fra den eneste. Derfor har vi konsulteret en række elever, der netop er begyndt på første semester på journalistuddannelsen på DMJX, der har fortalt os om nogle af de fordomme, de selv har gået med eller er blevet gjort opmærksomme på af andre. Disse fordomme har vi efterfølgende fremlagt for en af skolens fagpersoner, der kender til uddannelsen, så vi enten kan be- eller afkræfte fordommene.

Illustreret Bunker har spurgt skolens frivillige foreninger, hvor mange kommunikationsstuderende de har med. Første tal angiver antallet af medlemmer i foreningen. Tal i parentes angiver antallet af kommunikationsstuderende. Magasinet CITAT 12 (0) ComingUp TV 33 (0) De Studerendes Råd 14 (2) Radio Genlüd 130 (0) Illustreret Bunker 33 (0)

KaJ 15 (6) Kurt Strandbar 28 (3) Udpost 13 (1) Ulla United 52 (5) FC Åben Modus 40 (0)

◀ Nicklas Grodt Degn, første semester, DMJX, 23 år: »Når jeg fortæller folk, at jeg studerer journalistik på DMJX, spørger de ofte, hvilken avis jeg kunne tænke mig at arbejde på. Selv i 2016 antager de næsten, at en uddannelse som journalist kun fører til et arbejde på en klassisk avis.« ▶Jesper Krusell, gæsteunderviser på DMJX og kommunikationsrådgiver hos Katalysator Kommunikation, uddannet fra DMJX: »Det holder åbenlyst ikke. I dag er der alle mulige andre muligheder for at praktisere sit erhverv som journalist - ikke mindst inden for de elektroniske medier. Påstanden om, at en uddannelse som journalist leder til et job på en avis, holder nøvendigvis ikke.«

▶ Katrine Rosenbæk, første semester, DMJX, 23 år: »Jeg havde forventet, at flere ville være på min alder og have været i gang med en anden uddannelse forinden ligesom jeg selv. Det stammer muligvis fra en idé om, at optagelsesprøven er svær, og at folk ender med at søge ind flere gange.« ◀ Christina Hansen Falkenberg, studievejleder på DMJX, står for at lave statistik over alle de nye studerende på DMJX: »Ved studiestart er gennemsnitsalderen cirka 21 år. Vi har nogle enkelte, som er helt ned til 18 år, når de starter. Dem har vi ikke flest af, men vi har flere og flere, der er yngre, og som kommer direkte fra gymnasiet.«

◀ Jesper Elkjær, første semester, DMJX, 22 år: »Det er ikke en fordom, jeg selv har. Det er en, jeg er blevet præsenteret for: Undervisningen på DMJX skulle være bedre end undervisningen på SDU.«

▶ Mette Mørk, lektor på DMJX: »Den fordom afkræfter jeg. Jeg tror, man får en anden undervisning. SDU er på et universitet, og det gør selvfølgelig noget for undervisningen, mens vi her er funderet i den praktiske tradition. Det er ikke bedre, det er noget andet. Jeg tror, den fordom er opstået hos nogle, som ikke har ønsket at sætte sig ind i, hvad uddannelserne står for.«

5


6 INDE

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Ingen kommentarer til journaliststuderende Journaliststuderende oplever ofte at få afslag fra eksperter og partskilder. Problematisk, mener underviser på DMJX, der dog også mener, at udfordringer med kilder er en del af læringen. Tekst: Tine Kirkensgaard Hansen Illustration: Emma Tram

bachelorprojektet. »Når man starter, er det ikke alt, der lykkes.

M

aria Markussen, der går på andet semester kontakter en psykolog. En, der har specialiseret sig inden for lige præcis det emne, hun skriver om. »Har du tid til at tale med mig?«, spørger Maria, der går på andet semester på DMJX. »Ja. Hvilket medie er det til?« spøger psykologen. »Det er en skoleopgave,« svarer Maria. »Nå.. desværre,« siger hun og lægger på. Marias oplevelse er langt fra enestående. Flere af hendes medstuderende har prøvet det samme. For Maria betød det, at hun blev nervøs for at ringe til kilder. »Jeg synes, det er ydmygende. Jeg føler ikke, at jeg bliver taget seriøst. Hvordan skal vi lære faget, hvis vi ikke kan ringe og snakke med rigtige mennesker?« siger Maria.

Uanset hvor stort eller lille problemet er, så er det et seriøst problem, og noget der skal håndteres seriøst - Jens Otto Kjær Rektor, DMJX

Det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at de studerende har lært noget. Det kan godt være, at man har siddet med de helt forkerte kilder, men så har man lært noget af det. Så er det en succes,« siger Lars Bjerg. En frygt for at ringe op Studerende kan være bange for at blive afvist, når de ringer op. Det er Lars Bjergs erfaring, at det er nemmere at få fat på kilder, når man kommer i praktik og har et medie i ryggen. Det kan dog være svært at fjerne den frygt, der sidder i kroppen. »Jeg er nervøs og usikker, fordi jeg er bange for, at jeg ikke bliver taget alvorligt. Jeg synes, det er ubehageligt, når kilderne tænker, at jeg

bare er i oplæring,« siger Maria. Hun ser frem til at komme i praktik, hvor hun også tror på, at hun vil have lettere ved at komme i kontakt med kilder. Problemet skal på dagsorden Rektor på DMJX, Jens Otto Kjær, mener, at problemet skal sættes på dagsordenen. Han opfordrer til, at studerende tager fat i underviseren, når problemet opstår. »Uanset hvor stort eller lille problemet er, så er det et seriøst problem, og noget der skal håndteres seriøst. Også at de studerende føler, at de kan sige det til deres underviser og få en god dialog om det,« siger Jens Otto Kjær.

Succesfuldt at fejle Lektor på DMJX Lars Bjerg kender til problemet. Han mener, at der er flere årsager til kildernes afslag. Mange eksperter vil kun citeres, hvis det bringes i avisen, mens andre har dårlige erfaringer med journalister og

Det kan godt være, at man har siddet med de helt forkerte kilder, men så har man lært noget af det. Så er det en succes - Lars Bjerg Underviser, DMJX

journaliststderende. De studerende kan også være tilbøjelige til at vælge den oplagte kilde, men det er nødvendigt at tænke i alternativer. Ellers man kan være uheldig. Uanset er det et vilkår, som journaliststuderende arbejder under. »Det er ærgerligt. Det gør det unødigt besværligt for de studerende. Men her skal de studerende også være bedre til at finde alternative kilder. Det løser ikke altid problemet, men det kan være en del af læringen,« siger Lars Bjerg. For Marias vedkommende fandt hun en alternativ kilde til sin artikel. Men hun fandt ikke en, der havde forsket i det relevante emne. Lars Bjerg lægger vægt på, at det ikke er afgørende, om den studerende har fundet den perfekte kilde til de hurtige deadlines i undervisningen. Det bliver først kritisk, når det er første-års-opgaven eller

Selvom journaliststuderende ofte bliver afvist, når de kontakter ekspert- og partskilder, er der en lektie at lære alligevel. Det mener underviser Lars Bjerg.


INDE

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

7

Mette Hindkjær er en af de få DMJX’ere, der har valgt at tilbringe en del af sin praktikperiode i udlandet.

Praktikant i udlandet: »Gør det!« Hvert år vælger 5-10 journaliststuderende at pakke kufferten og prøve kræfter med praktik i udlandet. Journaliststuderende Mette Nina Hindkjær og praktikvejleder Pia Færing giver deres bud på, hvad praktik i udlandet indebærer. Tekst: Marie Rohleder og Sara Krog Foto: Natalie Houglund

M

ette Hindkjær er taget til London på sjette semester som praktikant på Scan Magazine, der er et britisk magasin om skandinavisk livsstil. Hun har et klart råd til alle, der leger med tanken om at skifte den danske mediebranche ud med noget mere eksotisk. »Gør det! Gør det hundrede procent. Det er fedt at have et internationalt netværk, så man kan lære andre samfund at kende igennem dets borgere,« siger Mette Hindkjær.

Fra idé til ny adresse Efter 12 måneders praktik på DRs Aftenshowet, tog Mette videre mod udlandet. Hun kontaktede praktikvejleder på DMJX, Pia Færing, som satte hende i kontakt med en dansk praktikant på Scan Magazine. Herefter gik det stærkt. Mette sendte en ansøgning og efter en vellykket samtale med chefredaktøren, blev hun tilbudt en plads. På Scan Magazine er Mette med til at forme sit eget praktikforløb. Det oplevede hun ikke i lige så høj grad på sit danske praktiksted. Det ser hun som den største forskel på sin danske

og sin engelske praktikplads. »Der er ikke de samme høje forventninger til, hvad praktikanten kan på et udenlandsk

Det er fedt at have et internationalt netværk, så man kan lære andre samfund at kende igennem dets borgere - Mette Hindkjær Praktikant, DMJX

praktiksted i forhold til et dansk. Det giver lidt løsere rammer for praktikforløbet. Derfor er det vigtigt selv at have for øje, hvad man vil have ud af sit ophold,« siger Mette. Overvejelser og bekymringer Selvom Mette er begejstret for sin praktikplads i udlandet, er der vigtige ting at tage stilling til, inden man søger til udlandet. Pia Færing,

vejleder hvert år de eventyrlystne studerende. Hun mener, at der er flere vigtige spørgsmål, man bør stille sig selv, før man pakker kufferten. »Hvorfor ønsker man at afprøve de journalistiske færdigheder i netop det land? Hvad ved man om landet i forvejen? Hvor god er man til det pågældende sprog - og er man i stand til at navigere i et tomrum af manglende kildenetværk?« siger Pia Færing. Specielt gode sprogkundskaber er en nødvendighed, hvis man ønsker at tage et praktikophold i udlandet. Føler man, at sprogvanskeligheder er det eneste, som afholder en fra at tage springet, har Mette en opfordring. »Er du usikker på dit sprog, så gør noget ved det. Eksempelvis kan det internationale forløb på tredje semester været rigtig god træning,« siger Mette Hindkjær. Jo senere, jo bedre For Mette betyder det også meget, at hun er taget til udlandet i sit sidste praktiksemester. På DR har hun fået en ballast, som hun har taget med til London. »Hvis jeg var taget til udlandet på første praktiksemester, så tror jeg ikke, jeg havde haft ligeså meget gåpåmod. På DR har jeg prøvet at sende idéer ud i verden, der blev

Hvad ved man om landet i forvejen? Hvor god er man til det pågældende sprog - og er man i stand til at navigere i et tomrum af manglende kildenetværk?« - Pia Færing, Praktikvejleder, DMJX

skudt ned, og idéer, der er blevet godtaget. Nu er jeg ikke bange for at gøre det,« siger Mette Hindkjær. Fra fjerde til sjette semester kan man søge praktik i udlandet. På syvende semester er der også mulighed for udveksling.


8

FOTO

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Harley 1.-årsprojekt af Magnus Fisker, fotojournaliststuderende. Se hele serien på magnusfisker.dk

Første gang, jeg mødte dig, var en kold septemberdag i Bragesgade. I stod en flok Hus Forbi-sælgere i sandkassen og drak øl. Med dine mange tatoveringer så du hård ud. Du spurgte mig, om jeg ville fotografere dig og din datter, Sarah, når I var sammen. Du ville vise verden, hvem du også er. To måneder senere sad jeg i din stue og drak kaffe.


MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Hjemmefødsel

1.-årsprojekt af Sarah Christine Nørgaard, fotojournaliststuderende. Se hele serien på photo.dmjx.dk

Efter at have fulgt en jordemoder på Herlev hospital, hvor jeg fik lov til at fotografere to fødsler, blev jeg nysgerrig på hjemmefødsler. Jeg havde læst, at flere og flere kvinder valgte den form for fødsel, men jeg selv så det som værende gammeldags. Hvem vælger det? Hvorfor? Og hvordan er det anderledes? Derfor besluttede jeg mig for at følge Sóley og Jakob. Op til, under og efter fødslen.

I de seks intense timer fødslen stod på, gik det stille og roligt op for mig, at jeg ikke ville kunne sætte fødselsbillederne sammen med hverdagsbillederne. Derfor endte jeg med kun at bruge billederne fra den ene aften. På de seks timer, hvor Sóley fødte, gennemgik hun og Jakob hele følelsesregistret, men én følelse slog igennem; kærligheden. Se flere flotte fotoserier på photo.dmjx.dk

FOTO

9


10

UDE

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Selvom Adam Holm stopper som Deadline-vært, fortsætter han på P1 og kan også ses i dokumentaren "Adam Holm Tilbage til Damaskus" på DR2.

Adam Holm: »Never surrender!« Ti år i værtsrollen på Deadline har lært Adam Holm om formidling, om sig selv og om DR. Men det vigtigste, han har lært, er, hvorfor han ikke længere skal være studievært. Tekst: Jeppe Mølgård Thomsen Foto: Pressebillede

I

ntet drama, ingen trusler om buksevand og tørre tæsk, blot et behov for at arbejde med journalistik/formidling i andre rammer.« Sådan offentliggjorde studievært Adam Holm i februar sin opsigelse på Facebook. Men trods den udramatiske afsked ligger der alligevel mere til grund for opsigelsen. Hans ti år på DR er langt fra gået som smurt. De har også været præget af uenighed, oprør og forandring.

Kronikker laver ballade Allerede i 2009 begyndte Adam Holm at tvivle på, om værtsrollen på Deadline var det rigtige for ham. Efter en subjektiv kronik i Politiken kom han for første gang i tumult med DR’s ledelse. I 2013 inviterer chefen ham endnu engang til et ufrivilligt møde for en religionskritisk kronik i samme avis. »Jeg har lært, hvordan DR ser på ensartethed og fælles fodslag. Det er en kultur, jeg synes er usund,« siger Adam Holm. Påtalen for den første kronik ser han en vis rimelighed i, fordi han præsenterer sig som journalist fra DR2. Men han er uenig i påtalen for den anden kronik, fordi han denne gang præsenterer sine meninger som privatperson. Sagen om den sidste kronik ender med, at ombudsmanden går ind og giver Adam Holm medhold.

ytre private holdninger, når de repræsenterer DR, hvilket ifølge Adam Holm skaber en række problemer. »Mange er bekymrede for, om de kan holde fast i deres job og sige, hvad de vil, fordi de er bange for at træde chefen over tæerne. Når journalister holder tilbage med kritik, er det invaliderende for en arbejdsplads, fordi man ikke tager låget af flasken og lufter problemerne,« siger Adam Holm. Han mener, at DR’s ledelse har problemer med at forvalte det juridiske aspekt af retningslinjerne, så alle forstår, hvor grænserne går. For som han og ombudsmanden understreger, er det altid en grundlovsikret ret at ytre sig privat, uanset hvor man arbejder som journalist.

Retningslinjer skaber problemer Kroniksagerne blæste op, fordi DR’s etiske retningslinjer siger, at journalister ikke må

Som ung journalist er det nemt at lade sig skubbe til i branchen. Derfor er det vigtigt at holde fast i sine idealer og være tro mod sig selv - Adam Holm

Studieværten gør oprør Adam Holms utilfredshed med DR’s forsøg på at begrænse ham, får ham i januar 2015 til at handle. Det, der skulle være en ganske almindelig Deadline-udsendelse, skaber i stedet endnu engang offentlig debat om Adam Holm som person. Han viser Muhammed-tegningerne for åben skærm. »Jeg troede, at Muhammed-tegningerne kunne rykke DR’s - Adam Holm ledelse i en positiv retning, ved at få dem til Journalist, ph.d. at indse, at selvfølgelig skal vi kunne vise en lille illustration fra en bog,« siger Adam Holm. Hans tankegang var naiv. I stedet for at rykke DR’s retningslinjer bliver Adam Holm for tredje gang inviteret ind i chefens varme stol til kaffe og en påtale. Han indser den dag,

Jeg har lært, hvordan DR ser på ensartethed og fælles fodslag. Det er en kultur, jeg synes er usund

at han intet kan stille op mod de bånd, DR binder ham med.

Journalist, ph.d. Værtsrollen forandrer sig Det ytringsbegrænsede arbejdsmiljø er ikke eneste grund til, at Adam Holm stopper. Han føler også, at værtsrollen hele tiden forandrer sig i en retning, han ikke bryder sig om. »Man skal ikke være vært hos DR, fordi man har en stærk personlighed. Jeg synes, der er tendens til, at værter bliver mere og mere jeg-centreret, og den er jeg bare ikke med på,« siger Adam Holm. For Adam Holm handler public service om at formidle informationer til licensbetalende borgere. Frem for at være en vært, der hele tiden forsøger at brillere, vil han hellere levere historier, baggrund og en kompetent analyse af verden. Bomber vækker ham Selvom alle disse hændelser på sin vis var med til at distancere Adam Holm følelsesmæssigt fra værtsrollen, var det først i Damaskus i januar, at han tog den endelige beslutning om at stoppe. I en hytte uden strøm, kun oplyst af få stearinlys og med lyden af bomber i baggrunden, gik det op for ham, at hans liv havde brug for forandring. »Jeg tænkte, at journalistisk feltarbejde er en tættere måde at formidle historier på. Her får jeg lov til at arbejde i dybden med

et stofområde, imens jeg er ude og møde mennesker. Damaskus var en påmindelse om, hvilken kvalitet det er at møde den virkelige virkelighed.« Journalister skal sige fra Adam Holm mener, at det er vigtigt, at især unge journalister holder fast i det, de tror på. Det er ikke værd at sætte sin personlige integritet over styr for at behage sine chefer. »Som ung journalist er det nemt at lade sig skubbe til i branchen. Derfor er det vigtigt at holde fast i sine idealer og være tro mod sig selv. Der er aldrig nogen arbejdsplads, der ejer dig 100 procent,« siger han. Passende for Adam Holms personlighed runder han derfor sit facebookopslag af med Churchill-ordene: »Never Surrender!«

På baggrund af Adam Holms kritik har Illustreret Bunker indhentet følgende kommentar fra Deadline-chef i DR Heidi Robdrup: »Ytringsfriheden gælder for DR-ansatte som for alle andre, og Adam Holm er i sin gode ret til at debattere DR’s journalistiske og etiske linje. På samme måde er det vores opgave som ledelse at varetage to hensyn på én gang: den enkeltes ytringsfrihed og DR’s troværdighed. Seerne skal kunne skelne mellem private holdninger og generel nyhedsformidling, og derfor er det problematisk, hvis man som medarbejder benytter DR’s platforme og mikrofoner til at agitere for en privat holdning. Jeg oplever ikke generelt DR’s medarbejdere som bange af natur. Vi diskuterer dagligt både journalistik og etik - to temaer som de fleste i DR er brændende engagerede i. Heldigvis.«


MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

UDE

11

Nye journalister bliver billigere

Lønnen for nyuddannede journalister følger ikke lønudviklingen i mediebranchen. Fremover vil der være større lønspredning, mener fagfolk. Tekst og grafik: Rasmus Straka

N

yuddannede bliver billigere arbejdskraft. Det viser beregninger, som Illustreret Bunker har lavet. Fra 2007 til 2015 er den gennemsnitlige startløn for nye journalister faldet med 2.600 kroner. »Det er brandærgerligt, at en nyuddannet ikke kan være sikker på den samme løn som tidligere,« siger Tine Johansen, næstformand i Dansk Journalistforbund. Hun mener, at dagbladene står for den ”negative” udvikling. En af dem er Børsen, der har sat startlønnen ned for alle nye medarbejdere med 4.800 kroner. »Det er problematisk. Jeg er ikke vild med dagbladenes indslusningsløn. De har journalister ansat på den samme overenskomst, men på forskellige vilkår,« siger Tine Johansen.

Misvisende tal fra DJ Sidste år skrev Dansk Journalistforbund, at startlønnen for nye journalister faldt for første gang i otte år. Illustreret Bunkers nye beregninger viser, at den i virkeligheden er faldet før. Forskellen skyldes, at DJ i deres opgøresle har brugte løbende frem for reele tal. Startlønnen i 2007 var 30.600 kroner, mens den i 2015 var 31.700 kroner. Dermed ligner det en stigning på 1.100 kroner. Men fra år til år ændrer den danske krone værdi. At sammenligne løn for to

forskellige år kræver en omregning. Det er sket ved en lønberegner fra Dansk Journalistforbund, som viser, hvad lønnen skulle være steget med i takt med udviklingen i mediebranchen. Derefter vil de 30.600 kroner i 2007 være 34.300 kroner værd i 2015. Sammenlagt gør det, at startlønnen er faldet med 2.600 kroner på ni år. Kvinder får lavere løn Dansk Journalistforbund har siden 2007 ført statistik over lønnen til nyuddannede. Af de 182 dimittender, der blev færdige i 2015, er flest journalister, knap så mange kommunikationskonsulenter og færrest tv-tilrettelæggere. På tværs af professionerne får kvinderne mindst i startløn. Men det er der gode grunde til, siger forhandlingskonsulent for Dansk Journalistforbund, Flemming Reinvard, som hvert år laver statistikken. »Kvinderne er ikke dårligere end mændene til at forhandle løn. Forskellen skyldes, at kvinder ikke er i de samme stillinger som mændene,« siger Flemming Reinvard. I statistikkens to kerneområder, dagblade samt TV- og radioproduktion, får kvinderne mindre i løn, og i løbet af ni år er - Jørgen Andresen kvinder kun én ud af tre gange bedst Nyhedschef, Børsen betalt. »Får kvinder en lavere startløn? Nej. Groft sagt er det med mediebranchen som med sygehusvæsenet. Ofte er kvinder sygeplejesker eller journalister,

Vi får lønnen ned på et niveau, hvor vi kan overleve

mens mænd er læger eller redaktører,« siger Flemming Reinvard. Påvirket af presset branche For de to køn har startlønnen ikke fulgt almindelig lønudvikling i mediebranchen, og samtidig sender branchen et signal om nye tider med lavere løn, mener Flemming Reinvard. »Branchen har længe været presset. Især dagbladene har kæmpet. De har ikke

for copy paste-arbejde. Fremover vil vi se en større lønspredning mellem de forskellige typer af journalister,« siger han.

Medier sætter lønnen ned Flere medier ændrer ansættelsesforhold. Sidste år fik Børsen en ny husaftale, hvor startlønnen for nyansatte journalister gik fra 30.800 kr. til 26.000 kr. De nye medarbejdere mister retten til lønnet frokostpause og betalt orlov, mens lønnen over tre år hæves tilbage til den gamle startløn. Nyhedschef Jørgen Andresen forhandlede aftalen på plads med journalisterne. Han peger på avisens faldende omsætning som den vigtigste grund til at ændre på startlønnen. »Vi får lønnen ned på et niveau, hvor vi kan overleve. Det gør det nemmere for os, at vi kan få journalister til en hyre, som vi ikke er bundet hårdt op på,« siger Jørgen Andresen. Løn for nyuddannede journalister. Tallene er udregnet vha. Børsen er sluppet for Danmarks Statistiks lønindeks og Dansk Journalistforbunds dyre opsigelsesvarsler og løbende tal for startlønnen 2007-2015. har fået flere redaktionelle medarbejdere. Samtidig opfundet columbusægget til at tjene penge på er Jørgen Andresen enig med Flemming Reinvard i, at der fremover vil ske en større internettet,« siger han. Flemming Reinvard peger på, at den lavere lønspredning. Men forskellen vil ikke være løn skyldes en afmatning i mediebranchen. voldsom. »Når vi hyrer dygtige journalister, får de Nedskæringer, faldende annonceindtægter og en tendens til bringe flere citathistorier, der er altså den løn, de fortjener,« siger Jørgen Andresen. lettere at lave end store søndagsportrætter. »Arbejdsgiverne vil ikke betale for meget

Følgere vil se det hele menneske Journalister bør brande deres personlighed for at skabe et publikum på sociale medier. Ifølge faglig leder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gøres det bedst ved at journalister optræder autentisk og personligt. Tekst: Marie Lagoni Illustration: Emma Tram

E

r de klassiske journalistiske dyder passé i en ny, virtuel virkelighed? I dag skal journalister både turde vise personlighed og udtrykke holdninger på de sociale medier. Det mener Kristian Strøbech, der er faglig leder med ansvar for området nye medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. »Det bliver kunstigt, når journalister forsøger at fastholde den objektive og neutrale stemme. Det er jo ikke sådan, vi er som mennesker,« siger Kristian Strøbech. At skabe et brand Ifølge Kristian Strøbech optræder for mange journalister tilfældigt på sociale medier, selvom de bliver dømt på deres virtuelle profiler af potentielle kilder og samarbejdspartnere. Han opfordrer ikke til en strømlinet og neutral fremtræden, men mener, at autencitet er afgørende for, hvordan man skaber sig et journalistisk brand på sociale medier. »Det er vigtigt for os som journalister at kunne være mennesker, samtidig med at vi er professionelle formidlere,« siger han.

Journalister må gerne være både personlige og åbne på deres profiler, så længe de formår at bibeholde troværdighed og respekt. Netop troværdigheden, mener Kristian Strøbech, vil kunne forbedres, ved at journalisten viser sig som et helt menneske. »I en overflod af informationer, reklamer og markedsføring vil brugerne gerne følge et seriøst menneske med noget på hjerte, og som de kan respektere,« siger Kristian Strøbech.

lykkedes med at opbygge et personligt brand med over 16.000 følgere på Facebook.

Personlig men ikke privat TV2’s redaktør for sociale medier, journalist Kaare Sørensen, er med over 44.000 følgere særdeles Journalister kan i dag brande sig på flere platforme aktiv på Twitter. Han mener, at en journalist bør bruge sin person til at skabe troværdighed, men samtidig »Man kan fornemme Jakob Sheikh som overveje grænsen mellem det personlige og private. Han fremhæver Politikens Jakob person uden at vide noget som helst om hans Sheikh som en journalist, der netop er privatliv,« siger Kaare Sørensen.

Selv udstiller Kaare Sørensen eksempelvis ikke sin 7-årige datter, da han mener, at hun kun hører til i hans privatliv. Det gælder om at finde sin egen journalistiske personlighed, mener han. Journalisten vælger sit publikum Kristian Strøbech påpeger, hvordan der er opstået en ny medievirkelighed med sociale medier, hvor læserne kan følge journalisterne både til - men også fra mediet. »Det har en enorm værdi for journalisten, men er et nyt vilkår for arbejdsgiveren. Det er man nødt til at acceptere i branchen, hvis man vil have journalister, der er dygtige til sociale medier,« siger Kristian Strøbech. Kaare Sørensen forklarer, at medierne kan være mere afhængige af bestemte journalister og deres personlige brand end omvendt. Journalisten kan skabe og fastholde sit eget publikum ved at fokusere på bestemte emner. Derfor er opfordringen klar, hvis man går med et ønske om et karriereskift eller et drømmejob: »Kom i gang. Få lavet en Twitterprofil. Der er gode muligheder for selv at bestemme, i hvilken retning man vil gå som journalist,« siger Kaare Sørensen.


12

UDE

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Satiren i sigtekornet

RokokoPosten tør ikke gøre grin med profeten Muhammed. Illustreret Bunker har mødt manden bag satiremediet, Mikkel Andersson, til en snak om satire, ytringsfrihed og et mærket medielandskab. Tekst: Kristian Kaad Jørgensen Foto: Malene Porup

M

ikkel Andersson foreslår at mødes på Cafe Gemmestedet i Aarhus, og det er der umiddelbart ikke noget symbolsk i. Tværtimod. Mikkel Andersson er nemlig en mand, der kontinuerligt kaster sig i karambolage. I 90’erne sad han foran computerskærmen og gik i clinch med holocaustbenægtere. I dag er han samfundsdebattør samt redaktør på satiremediet RokokoPosten. Her forsøger han sammen med to medredaktører at krydre

Om RokokoPosten: Er et satirisk nyhedsmedie. Har siden 2010 lavet opdigtede nyheder, og er siden 2012 udkommet på bagsiden af Jyllands-Posten. Har en redaktion bestående af Mikkel Andersson, Marta Sørensen og Zenia Larsen. Har over 80.000 Facebook.

likes

realistiske og hverdagsnære nyheder med en aroma af vanvid, humor og drilleri. Inden for satiren kategoriseres RokokoPostens foretagende som fake news. Det resulterer i en overskriftspalet

Noget af det mest kvalmende ved ytringsfrihedsdiskussionen er, at så mange medier er underlagt selvcensur, men bare bruger en masse undskyldninger - Mikkel Andersson Redaktør, Rokokoposten

med rubrikker som ’Kræftsyg reddet af Facebook-råd om juicekur og meditation’, ’Socialistisk kuglestøder forvirrer venstrefløj’ og ’Vejret: Ny shitstorm på vej til Danmark.’ »Vi vil gerne kommentere nyhedsstrømmen på en skarp måde, sætte ting i relief og give stof til eftertanke. Jeg håber, at vi måske udfylder en lille niche med at udstille nogle af de mest iøjnefaldende tåbeligheder i den

offentlige debat. Men vi vil selvfølgelig gerne underholde – det er det vigtigste,« siger Mikkel Andersson. »Religionssatire er vigtigt, men…« Der er dog ting, som RokokoPosten ikke rører ved. Man vil ikke gamble med eget ve og vel for at kunne lave mere religiøs satire. »Vi gør ikke grin med Muhammed. Det gør vi på grund af frygt for vores egen sikkerhed,« siger Mikkel Andersson. Hvad vil du sige til dem, der mener, at RokokoPosten har mere karakter af underholdning end satire, fordi I ikke tør gøre grin med alt og alle? »Selvfølgelig er det da problematisk og ærgerligt, at vi ikke kan gøre grin med Muhammed, for jeg synes, religionssatire er vigtigt. Men forskellen på os og mange andre i medieverdenen er, at vi siger det, som det er,« siger Mikkel Andersson. »Noget af det mest kvalmende ved ytringsfrihedsdiskussionen er, at så mange medier reelt er underlagt selvcensur, men bare bruger en masse undskyldninger for det. Man skal ikke gå mange dage på Journalisthøjskolen for at vide, at den oplagte illustration til en artikel om Muhammedtegningerne er en tegnning af Muhammed.« Satirikere i sigtekornet Som satiriker, og stadigt mere og mere synlig i den offentlige debat, har begivenhederne på Charlie Hebdo og Krudttønden da også påvirket Mikkel Andersson. »Personligt føler jeg mig ikke truet, men jeg har venner, der var til stede på Krudttønden,

så det har været utroligt ubehageligt. Det er da også noget, man tænker meget over. Særligt i forbindelse med Krudttønden og Charlie Hebdo, hvor det var satirikerne, der var i sigtekornet.« På trods af at det i dag er over ti år siden, at Jyllands-Posten bragte tegningerne, så mærkes det ifølge Mikkel Andersson

Jeg kender folk fra medieverdenen, der har været bange for at gå på arbejde, eller som har fået psykologhjælp, mens andre helt er stoppet - Mikkel Andersson Redaktør, Rokokoposten

stadigvæk, at illustrationerne bragte sindene i kog hos ekstremistiske stemmer. Han hentyder til David Headley, der i 2009 var rejst til København og Viby som forberedelse til et planlagt terrorangreb på Jyllands-Posten. »Uanset om det var JP, EB eller Politiken, så var det David Headleys plan at angribe de her folk og skære hovederne af journalisterne. Det er ret voldsomme ting, og jeg tror ikke, at der skal særligt meget fantasi til at forestille sig, hvordan folk havde det i perioden derefter, og hvordan Charlie Hebdo rippede op i det.« Mærket medielandskab Mens Mikkel Andersson ikke føler sig personligt truet, så findes der folk i den danske mediebranche, for hvem omkostningerne af trusselsbilledet har været større. »Jeg kender en masse journalister, satirikere og andre mediefolk, der arbejder på redaktioner rundt omkring i Danmark. Der er folk, som har været bange for at gå på arbejde. Der er folk, som har fået psykologhjælp. Og der er folk, som er stoppet. Det har haft store konsekvenser for folk – og langt større end hvad folk rent faktisk forestiller sig. Det er ikke noget, som medierne skriver så meget om,« siger Mikkel Andersson. Tilbage på Café Gemmestedet har interviewet nået sin ende. Og måske er der alligevel noget symbolsk ved at mødes netop dette sted? Noget tyder i hvert fald på, at ekstremisme gør, at islam-kritisk satire kan blive gemt væk. Manden bag Rokokoposten, Mikkel Andersson, accepterer, at der er en frygt i satirebranchen, der gør, at islamkritisk satire fylder mindre og mindre.


UDE

MARTS 2016ILLUSTRERET BUNKER

13

Oddur Thordarson. Hjemløs. Oprindeligt fra Island. Har boet 22 år i Danmark. Det personlige møde med en sælger har været opskriften på succes for Hus Forbi.

Hus Forbi: En succeshistorie i en presset medieverden De hjemløses avis, Hus Forbi, bliver købt af knapt 100.000 mennesker om måneden. Med sin gammeldags salgsmetode går avisen imod tidens digitalisering og skaber i stedet et personligt møde med læseren. Tekst: Amalie Schroll Munk Foto: Anne Bæk

U

ndskyld frue, kunne de tænke dem at støtte en hjemløs og købe Hus Forbi?« Avissælgeren står midt på gågaden i mylderet af menneskemængden. Hans furede ansigt vidner om et barskt liv, men øjnene er opmærksomme og indtrængende, når han ser på de forbipasserende. Mange går forbi ham, fordybede i deres egne gøremål. En del ser ham, smiler forlegent og går videre. Enkelte tager imod hans tilbud og fisker efter en tyver i pungen. De tager imod avisen, folder den på midten og stikker den ned i indkøbsnettet. Der får den lov til at blive liggende, indtil den bliver smidt i skraldespanden sammen med de øvrige reklamer fra postkassen. Ovenstående situation er naturligvis sat på spidsen. Hus Forbi er med et oplagstal på over 90.000 en af landets største aviser. Næsten 100.000 mennesker køber hjemløseavisen hver måned, men bliver den læst, eller ryger den ud med skraldet? Chefredaktøren på Hus Forbi, Poul Struve Nielsen, er ikke i tvivl om, hvorfor man bør købe avisen: »Man skal købe Hus Forbi, fordi man støtter en hjemløs og skaber et møde mellem sælger og køber. Ved at købe avisen er man med til at sætte fokus på mennesket på gaden«. Talerør for en udsat gruppe Det er ved salget på gaden, at man som læser får sat ansigt på den hjemløse, som man senere hen skal læse om i bladets artikler. Alt indhold i avisen sætter nemlig fokus på hjemløse og socialt udsatte, og Hus Forbi fungerer derfor som et talerør for en gruppe mennesker, der normalt ikke kommer til orde i medierne, forklarer Poul Struve. »Man skal læse vores avis, fordi man får en vigtig viden om socialpolitik og sociale forhold. Og fordi det er gennemgående god journalistik,« siger Poul Struve.

Indholdet i Hus Forbi bliver skabt i samspil mellem professionelle journalister og hjemløse. Det er journalisterne, der fortæller historierne fra de hjemløse og socialt udsattes synsvinkel. Ifølge Poul Struve sikrer dette samspil, at kvaliteten af journalistikken bliver

Vi vil i fremtiden fortsætte med at have et skarpt, kritisk fokus på de socialt udsatte. Det er mennesker, der sælger avisen, og det er deres historie, der bliver fortalt i bladet - Poul Struve Chefredaktør, Hus Forbi

bedst mulig. Historien om hjemløse Susana, der følger skuespillerdrømmen eller om Torben, der skiftede misbrug ud med scenen i X-Factor, skal fortælles fra deres egen mund. Det er de hjemløse selv, der er bedst til at fortælle deres historier. De har bare brug for hjælp til at fortælle den, mener avisens chefredaktør. Et medie i udvikling Avisens journalistiske indhold er med årene blevet mere og mere professionelt, men fokusset på de hjemløse har været fastlagt fra begyndelsen. Siden avisens start i 1996 er der sket en stor udvikling, og avisen er blevet markant større. Oplagstallet er steget med 80.000, og frekvensen for udgivelserne

har ændret sig fra tre udgivelser om året til en udgivelse hver måned. Samtidig er avisen blevet skilt fra den statslige støtte fra socialog indenrigsministeriet, og Hus Forbi er i dag et økonomisk selvbærende medie. Denne rivende udvikling gør det, ifølge Poul Struve, nødvendigt at holde fast i udgangspunktet. Større oplagstal og øget professionalitet må ikke stå i vejen for dækningen af de stofområder, som Hus Forbi er til for at dække. Mennesket på gaden skal stadig være i fokus. Om bladets fremtid siger Poul Struve selv: »Vi vil i fremtiden fortsætte med at have et skarpt kritisk fokus på de socialt udsatte. De, der sælger avisen, er mennesker, og det er deres historie, der bliver fortalt i bladet. Det vil fortsat være det vigtigste«. Værdi for pengene Ifølge journalist og medieforsker Lasse Jensen er det netop sælgerens fysiske tilstedeværelse, der er skyld i Hus Forbis succes. I en tid, hvor de sociale medier og digitalisering i høj grad er i fokus, skiller hjemløseavisen sig ud. »Hus Forbi når folk på en helt anden og mere gammeldags måde. Hver gang man går i supermarkedet, bliver man mindet om, at der er noget, der hedder Hus Forbi,« siger Lasse Jensen om den atypiske salgsmetode. Det fysiske møde mellem sælger og køber anses af Lasse Jensen for at være hele essensen af mediet Hus Forbi. Han kalder det et interessemedie, der kæmper for en bestemt sag. Lasse Jensen mener derudover, at man ikke nødvendigvis køber avisen for at læse den fra start til slut, men derimod, fordi der foregår en transaktion mellem sælger og køber. Om det fastslår Lasse Jensen: »Hus Fordi tilbyder dig noget, som du måske, eller måske ikke læser, men det giver dig en tilfredsstillelse, fordi du støtter et godt formål, og du får noget for pengene. Andet end blot at have gjort en god gerning«.

Om Hus Forbi: Hus Forbi sælges af hjemløse, tidligere hjemløse og socialt udsatte. Første udgivelse var i august 1996. Avisen udkommer 12 gange årligt. Hus Forbi koster 20 kroner. Heraf går 10 kr. til sælgeren selv. De resterende 10 kr. går til produktion, administration, distribution og moms. Der er cirka 2200 registrerede Hus Forbi-sælgere. Man kan både betale kontant og med SMS-betaling. 64 procent af Hus Forbi’s læsere er kvinder. 62 procent af læserne er meget interesserede i politik. 48 procent af læserne er medlemmer af velgørende/ humanitære organisationer. I 2014 havde Hus Forbi i alt 499.00 læsere. Kilde: www.husforbi.dk/annoncesalg


14

ANNONCE

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

HEJ FRA KaJ’s NYE BESTYRELSE

Vi glæder os til at arbejde for nogle bedre vilkår for alle jer, men vi glæder os lige så meget til at se jer til de spændende arrangementer, vi arrangerer i løbet af foråret.

Fra venstre: Anders Melchiorsen (suppleant), Albert Schmidt Møller (bestyrelsesmedlem), Torben Agersnap Morgner (bestyrelsesmedlem), Daniel Skinbjerg (suppleant), Thomas Jensen (bestyrelsesmedlem), Kristina Havbo Kongsgaard (suppleant), Phillip Davali (bestyrelsesmedlem), Bettina Illemann Larsen (bestyrelsesmedlem) og Astrid Louise Jensen (bestyrelsesmedlem). På bænken/foran: Katrine Rosenbæk (bestyrelsesmedlem), Silvie Ulrikke Østebø (formand), Cille Lewinsky (suppleant) og Emma Thorning Danielsen (næstformand). I tankerne: Aske Ryskov Kjær (kasserer), Mie Emilie Gadegaard (suppleant) og Freja Wedenborg (besyrelsesmedlem).

KURSUSKALENDER

Kursus: Photoshop begynder niveau Tirsdag 3. maj kl. 17-21 DJ’s forbundslokaler i Aarhus, Fiskergade 41 Fordi det er lækkert med flotte billeder.

Wordpresskursus for praktiksøgende Torsdag d. 31. marts kl. 17-21 DJ’s forbundslokaler i Aarhus, Fiskergade 41 Whistleblowerkursus Minikursus i Wordpress. Et oplagt redskab til Onsdag d. 4. maj på DMJX din personlige praktikhjemmeside. Kurset er obligatorisk for 3. semester journaliststuderende, men burde være Fagligt Forum obligatorisk for alle. Heldigvis kan alle få lov Søn-Mandag d. 17-18. april at deltage. First Hotel Copenhagen, Molestien 11, Der vil være oplæg fra flere af landets 2450 København SV førende eksperter på området, der vil gøre Fagligt Forum i år kommer til at handle om klart, hvorfor det er vigtigt at kunne kryptere, faglig fordybelse, demokrati og opbygningen og hvordan man skal forholde sig til særligt af DJ. Nogle af emnerne i år vil være; sensitive kilder og materiale. demokrati, cybersikkerhed, ligestilling og arbejdsmiljø. Kursus: InDesign begynder niveau Deltagerne fra KaJ blev valgt til generalfor- Tirsdag d. 10. maj kl. 17-21 samlingen i februar, og de er blevet kontak- DJ’s forbundslokaler i Aarhus, Fiskergade 41 tet via mail. Godt værktøj til at give dine artikler en flot fremstilling.

KaJ

Kravling Lørdag d. 21. maj kl. 19-03 VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V Kravling har 10 års jubilæum så hop i dit stiveste puds og kom med til en af årets fedeste fester. Der vil blive uddelt fire priser til nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede mediestuderende. Arrangementet afholdes i VEGA, og du vil ikke gå glip af det! Kursusstøtte KaJ støtter kurser, der gør dig til en bedre DMJX’er. Det vil sige alle slags kurser eller arrangementer, der gør dig klogere på dit fag. Det gælder også events, udstillinger og rejser til udlandet i forbindelse med din hovedopgave. Vi støtter med op til 500 kr. pr. deltagende KaJ-medlem pr. arrangement. Så tøv ikke med at søge, vi er her for jer.

Læs mere på djstud.dk/KaJ eller følg med på

facebook.com/hejfrakaj - twitter.com/HejFraKaJ - instagram.com/hejfrakaj


UDE

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

15

I hælene på ’mørkets fyrster’ Spindoktorene bliver af onde tunger kaldt mørkets fyrster på grund af deres skjulte påvirkning af politikerne. Deres officielle titel er særlige rådgivere. Spindoktorerne er blevet en vigtig del af politikernes arbejde, og de fylder meget i hverdagen hos de politiske journalister. Tekst: Kaspar Hvid Illustration: Carl Luis Hvilsom

Klokken er 6:30 om morgenen. Mark Thorsens telefon begynder at ringe. Det er de første forespørgsler på minister Inger Støjberg, der tikker ind. Når han har taget sig af dem, pløjer han landets aviser igennem med sin minister, så de begge er opdateret på dagens nyhedsbillede. Det er en af de opgaver, Mark Thorsen varetager som særlig rådgiver for Udlændinge-, Integrationsog Bolig– minister, Inger Støjberg. Hans job som spindoktor er ikke så mystisk, som mange vil gøre det til, mener han »Mange har et billede af, at vi er ’mørkets fyrster’, som vil holde medierne væk fra vores politikere og sørge for, at de giver det samme svar 30 gange. Det vil vi ikke, det handler lige så meget om at forberede den politiker, som vi arbejder for,« siger Mark Thorsen.

selvfølgelig meget, men de kan ikke vide alt, så på den måde er de faktisk til gavn,« siger Marchen Neel Gjertsen. De politiske journalister kan heller ikke genkende billedet af spindoktorerne som ’mørkets fyrster.’ Det bliver tit sort/hvidt og unuanceret, når de særlige rådgivere bliver

TV fiktion skaber myter Mange troværdighedsundersøgelser viser, at

sørger jeg for at få ministeriet til at udarbejde et notat, der beskrvier, hvad det handler om, så hun kan give de bedst mulige svar,« siger Mark Thorsen. Det stemmer overens med det, som Marchen Neel Gjertsen oplever. »Jeg tror grundlæggende, at danskerne har set for meget Borgen og House Of Cards, og det er derfra, at det dårlige ry om spindoktorer er opstået, fordi man får et helt andet billede af dem, end det der hersker i virkeligheden,« siger Marchen Neel Gjertsen, der kan se et sammenhæng mellem den minimale tillid til journalister og politikere og danskernes opfattelse af spindoktorer. Det fedeste job hvis du elsker politik Dagen er efterhånden ved at være slut for Mark Thorsen, og Inger Støjberg har klaret dagens

Politiske journalister lever af spindoktorer I Danmark arbejder politikere, journalister, og spindoktorer

omtalt sådan, og spindokotorerne er til stor hjælp i det daglige journalistiske arbejde på Christiansborg, mener Marchen Neel Gjertsen

Det er verdens fedeste job, hvis man kan lide politik. Jeg er altid glad, når jeg er på arbejde

Hvis hun skal i Deadline, så sørger jeg for at få ministeriet til at udarbejde et notat om indholdet af programmet, så hun kan give de bedst mulige svar - Mark Thorsen

Rådgiver for Inger Støjberg

nyhedsudsendelser, radioindslag og avisinterview. Inden Thorsen kan holde fri, skal han forberede - Mark Thorsen de første interview til i morgen. »Det er verdens fedeste job, Rådgiver for Inger Støjberg hvis man kan lide politik. Jeg Spindoktorernes arbejde foregår i det skjulte. Det har givet erhvervet et særligt ry. Mark Thorsen, der er er altid glad, når jeg kommer rådgiver for Udlændinge-, Integrations- og Boligminister, Inger Støjberg, mener, at det egentlige arbejde slet på arbejde, og jeg er glad, når dør om dør. Derfor kan ikke er så mystisk, som nogen gør det til. jeg tager fra arbejde. Jeg tror, at journalisterne let komme i kontakt med politikerne og få et svar på et danskerne ikke har stor tillid til politikere det er det meget sort/hvide billede af os, som spørgsmål i tide og utide. Det effektiviserer og journalister. Spindoktorernes ry er næsten skaber de mange myter,« siger Mark Thorsen. Antallet af spindoktorer er steget markant arbejdet for både journalister, politikere lige så dårligt. Og det er der flere grunde til. og spindoktorer. Men det stiller også krav Den polemiske fremstilling af spindoktorer de sidste år, og deres rolle er blevet større og til politikkerne, da de hele tiden skal være er utrolig unuanceret, mener Marchen Neel større i det daglige nyhedsarbejde »De er gode for os journalister. Vi kan tilgængelige og være opdaterede på de aktuelle Gjertsen og Mark Thorsen. De synes begge, emner, som journalisterne vil spørge ind til. at man bør kigge på, hvad en spindoktor bruge dem både til baggrund og diktafon. Derfor er spindoktorernes rolle også blevet rent faktisk får sin tid til at gå med og hvad Den største styrke er dog, at vi går op og ned vigtigere og vigtigere for både politikkere og arbejdet for den enkelte politiker reelt består i, ad hinanden på Christiansborg dag ud og dag journalister, mener Marchen Neel Gjertsen, man kan udtale sig om jobbets natur. Det ind og altid kan få svar på vores spørgsmål,« - Marchen Neel Gjertsen før politisk analytiker på Jyllands Posten. ofte usynlige arbejde er slet ikke så mystisk, siger Marchen Neel Gjertsen. »Typisk kan de være med til at give os et Politisk analytiker, som nogen vil gøre det til. meget bedre svar, fordi ministeren kan være »Jeg bruger rigtig meget tid på at forberede Jyllands Posten Inger Støjberg. Hvis hun skal i Deadline, så forberedt hurtigere og bedre. Ministrene ved

Spindoktorene kan faktisk være med til, at politikerne giver bedre svar


16

FOKUS

FOKUS

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Gang på gang scorer journalister så lavt i troværdighedsmålinger, at det bliver omtalt som en troværdighedskrise – Men står det virkelig så slemt til? Vi retter denne gang FOKUS indad og prøver at blive klogere på, hvorfor journalister halter med troværdigheden.

Studerende holder sig til sandheden

Når studerende på DMJX ændrer citater, er det med loyaliteten i behold, og bliver der strammet til for at tilpasse vinklen, er det fulgt op af et citattjek. Opdigtede citater hører til sjældenhederne, mens opdigtede kilder hører til fortiden. Tekst: Katrine Volsing

Å

studerendes erfaringer med at snyde. »Jeg synes, at de studerende har et højt etisk niveau,« siger Henrik Berggreen, der er uddannelsesleder på DMJX. Han er overbevist om, at de studerende kender til alvoren i at opdigte en kilde. Jens Otto Kjær Hansen tror også, at mediernes fokus på snyd og plagiat har en betydning: »Den slags har fyldt meget mere i medierne og i den faglige og journalistiske debat de senere år, så den kollektive bevidsthed omkring problemet er utvivlsomt øget,« siger han.

ret 2016 tegner godt for kildeetikken blandt de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Illustreret Bunker, spurgte vi de 622 journaliststuderende, som ikke er i praktik, om de snyder med kilder eller pynter på citater. Undersøgelsen var anonym, og 311 ud af 622 studerende svarede. Blandt dem var det kun to, der svarede ja til at have opdigtet en kilde. Deres årsag var tidspres over en opgaveafleveVil ikke tage æren ring, der pludselig Hverken Henrik faldt fra hinanden - Henrik Berggreen Berggreen eller Jens på grund af et sent Otto Kjær Hansen vil uddannelsesleder, DMJX tage æren for at have aflyst interview. En opgave, der dog gjort noget særligt aldrig skulle læses af andre end en underviser. anderledes siden 2009. Men begge påpeger »Det er to for mange, ja, men det risikerer den sædvanlige procedure, som finder sted man altid. Det glæder mig inderligt, hvor stor blandt skolens undervisere. en procentdel, der ikke kunne drømme om at »Vi undersøger opgaver for plagiering gøre sådan noget, og det vil jeg gerne kreditere og slår ned på det, hvis det sker – men alle de 99 procent for,« siger rektor på DMJX, diskussionen om hvor meget man kan justere Jens Otto Kjær Hansen. på kilder er overladt til den enkelte underviser, og det er jeg helt tryg ved,« siger Jens Otto Kjær Hansen. Drastisk fald i opdigtede kilder Henrik Berggreen pointerer, at skolen er En tilsvarende undersøgelse fra 2009 viste et ganske andet billede. Dengang havde opmærksomme på hvilke kilder, der bliver 8 ud af 100 opdigtet en kilde. Og selvom brugt i de studerendes artikler og uddyber: undersøgelser har en vis indlejret usikkerhed, »Vi kontakter kilder, og kilder kontakter også viser det et rutschebane-fald i DMJX- os engang imellem. Så på den måde tjekker

Du er også nødt til at rense ud i mine citater, hvis du skal citere mig for noget

vi op på det løbende. Vi tog en gang alle opgaver på et helt semester og tjekkede dem igennem ved at ringe kilder op. Men det er en kæmpestor opgave, og vi skal jo prioritere vores tid,« siger han.

»Det er selvfølgelig helt galt, hvis der er noget, man ikke fortæller, for det er virkelig problematisk og koster troværdighed. Men det er jeg også sikker på, at vi understreger i undervisningen,« siger Henrik Berggreen. »At ændre i ordstillingen for at slippe for at ringe til modparten, den går ikke, kammerat,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Den svære citat-balance De studerende ændrer i citater, som de er blevet undervist i at gøre det på skolen. Ændringerne foretages loyalt og med Generelt tryg ved situationen formål at gøre kildens udsagn mere forDe studerendes tilsyneladende høje moralske standarder er vigtig for dem fremover, og det ståelige. Skære overflod af talesprog væk. skaber glæde hos Jens Otto Kjær Hansen. Konkretisere. »Jeg er rigtig tryg »Enhver jourved, at de studerende nalist er nødt til at tænker reflekteret over kunne gøre kilderde her problemer, så det nes citater tydeligere er svært at få ret meget uden på nogen drama ud af den her måde at fordreje undersøgelse, selvom du meningen. Det er prøver,« siger Jens Otto jo en udfordring, Kjær Hansen. og det er en del af »Det er super dejligt det journalistiske at høre. Det vil jeg gerne arbejde, men de - Jens Otto Kjær Hansen have, at du på en eller refleksioner, vores anden måde tager med. journalisstuderende Rektor, DMJX Jeg synes, det er positivt, har, viser også, at de og jeg har respekt for, at tænker over det,« vores studerende ser sådan på det,« siger han. siger Jens Otto Kjær.

At ændre i ordstillingen for at slippe for at ringe til modparten, den går ikke, kammerat

Farligt med vinkelslibning Dog mener både Jens Otto Kjær Hansen og Henrik Berggreen, at det er alvorligt, hvis man ændrer meningen i et citat for at få det til at understøtte en vinkel eller udelader væsentlige forbehold for at få det til at passe på en vinkel:

Spørgeskemsundersøgelsen blev sendt til journaliststuderende på 1., 2., 3., 7., og 8., semester pr. mail. 311 ud af 622 svarede. Bevsarelserne var anonyme. Undersøgelsens resultater er tilgængelige på illbunker.dk.

Voxpop: Hvad mener folk på gaden om journalister? Tekst: Isa Kowalski Samuelsen Foto: Morten Lau-Nielsen

Hvad forbinder århusianerne journalister med? Bør der tages forbehold, når du åbner avisen, kan du egentlig stole på, hvad der står i den? Hør, hvad fire århusianere tænker om vores fag. Anders Aagaard Hansen, 24 år, studerende. Hvad tænker du på, når jeg siger »journalist? « En journalist er en, der prøver at berette virkeligheden. Tror du på, hvad der står i de danske aviser? Ja, for det meste i hvert fald. Det er sjældent, jeg støder på en artikel, hvor jeg ikke tror på indholdet. Undersøgelser viser, at journalisterne er en af de faggrupper, danskerne har mindst tillid til. Hvad tænker du om det? Jeg ser journalisterne som den fjerde statsmagt, der skal berette virkeligheden. Så det er da en stor skam. Jeg føler, der ligger en pligt i at være journalist. Jeg tror faktisk på det gode i journalisten.

Marie Petersen, 32 år, Ungdomspræst i Ungdomskirken Aarhus. Hvad tænker du på, når jeg siger »journalist?« Jeg tænker på pressen. En notesblok og en blyant. På udforskning. Tror du på, hvad der står i avisen? Ja, med forbehold. Det afhænger af, hvilken slags journalistik det er. Om det er sladderjournalistik eller faktajournalistik. En undersøgelse lavet af kommunikationsfirmaet Radius viser, at journalister er en af de faggrupper, danskerne har mindst tillid til. Hvad tænker du om det? Det er nok på grund af de ordvalg og fordrejninger, der kan ske i aviser. Alligevel må man gå ud fra, at der ligger et stykke arbejde og research bag den artikel eller det nyhedsindslag, journalister laver, som giver det substans og legitimitet. I behøver ikke altid at få skudt i skoene, at I er utroværdige.


FOKUS

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

17

Ledere i mediebranchen: Troværdighedskrisen er unfair Illustreret Bunker har spurgt tre journalister og ledere inden for mediebranchen, om journalistikken er i en troværdighedskrise. Tekst: Søren Mejer Jensen Illustration: Emma Tram

T

roværdighed er den valuta, vi har som journalister og redaktører. Hvis folk ikke har tillid til os, så har vi ikke meget at komme med.« Sådan siger Lars Werge fra Dansk Journalistforbund. Illustreret Bunker har spurgt ham, Christian Jensen fra Information og Jørgen Ramskov fra Radio24syv, om journalistikken er i en troværdighedskrise, hvordan vi i så fald kommer ud af den, og hvordan fremtiden ser ud for journalister, som har valgt ”den lette løsning”.

det ikke går at snyde på vægten,« siger Jørgen Ramskov. Ifølge Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør for Information, er journalistikken dog ikke i en troværdighedskrise. I stedet mener han, at de mange

»Det er hårdt arbejde hele tiden at vise, at vi er parate til at rydde op i vores eget beskidte vasketøj. Men det er ikke en undskyldning. Vi skal være bedre til at behandle folk ordentligt og undgå de dumme sager,« siger Jørgen Ramskov.

- Christian Jensen Ansvarshavende chefredaktør,

måde at løse det på er, at være kritiske overfor hinanden internt i branchen. »Vi er kritiske over for alle andre derude. Derfor må vi også være kritiske over for hinanden. Dels er det en måde at få ting frem i lyset, men også at sige på den hårde måde, at

- Lars Werge

»Vi skal turde fortælle, hvordan tingene er blevet til, hvilke valg og fravalg, vi har truffet. Vi skal turde diskutere valgene med vores brugere. Og så skal vi gøre os umage,« siger Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund.

Vi laver alle fejl. Jeg laver også fejl. Det handler om at kunne lære af sine fejl Dagbladet Information

Troværdighed er den valuta, vi har som journalister

Formand, Dansk Journalistforbund

Troværdighedskrisen Hvis man skal tro troværdighedsmålingerne, er journalistikken i krise. Journalister scorer tredjedårligst i en troværdighedsmåling fra kommunikationsfirmaet Radius, og det er ikke første gang. »Men det synes jeg er dybt uretfærdigt. Dansk journalistik har en høj standard, også etisk,« siger Jørgen Ramskov, der er direktør for Radio24syv. Han understreger, at de dårlige sager bliver blæst op. Det ændrer dog ikke på, at folk ikke synes, at journalister er troværdige. En

brugerne kan se, hvad der ligger til grund for Informations arbejde og artikler. De har blandt andet åbne redaktionsmøder, hvor offentligheden kan se, hvordan et sådant møde forløber. Et tiltag, som Lars Werge hilser velkomment.

sager den seneste tid blot falder sammen på et uheldigt tidspunkt. Desuden er medierne gode til at være hinandens vagthunde. Et langt sejt trlk Hvis journalister skal forbedre deres troværdighed, findes der ingen lette løsninger.

Tanja Holm, 19 år, sabbatår. Hvad tænker du på, når jeg siger »journalist?« Allerhelst oplysende, kritisk og demokratiskabende. Tror du på, hvad du læser i avisen? Ikke altid, når det handler om politik – dér er mange skjulte agendaer. Det er blandingen af politikere og journalister, jeg ikke tror på. Det handler om framing og om, hvordan politisk spin bliver dækket fra mediernes side. Der er en undersøgelse, der viser, at journalister i danskernes øjne er den tredje mindst troværdige faggruppe. Hvad tænker du om det? Det er ikke godt. Det er noget, medierne skulle tage til sig. Måske de skulle overveje nyhedskriterierne, så det ikke bare handler om at skulle sælge produktet. Men også gøre nyhederne oplysende og mere demokratiserende.

Christian Jensen er enig. Medierne skal vise, at der er hold i både research og vinkler. Og de skal levere kvalitet. Men medierne skal også åbne op for deres arbejde, vise hvilke valg og fravalg, der er taget for, at historien er blevet til. På Information har de åbnet op, så

Hver enkelt sag for sig Fremtiden for journalister, som er blevet taget i at ”snyde på vægten”, behøves ikke se så dyster ud, som nogle kunne frygte. Lars Werge, Christian Jensen og Jørgen Ramskov er alle enige om, at man skal bedømmes for det arbejde, man som journalist leverer og ikke, hvad man har lavet af fejl tidligere i sit liv. Dog skal hver enkelt sag vurderes hver for sig. »Vi laver alle fejl. Jeg laver også fejl. Det handler om at kunne lære af sine fejl,« siger Christian Jensen, som siger, at hvis man har lært af sine fejl, så kan man godt blive ansat på Information. En sådan fejl skulle heller ikke stå i vejen for at blive ansat på Radio24syv. »I langt de fleste tilfælde af livet skal man have lov til at lave en fejl, og hvis der er sket en erkendelse af fejlen, ville vi godt kunne ansætte folk. Der er ingen mening i at straffe folk for livet,« siger Jørgen Ramskov.

Birthe Christensen, 68 år, lærer. Tror du på, hvad der står i de danske aviser? Puha. Ikke i tabloidpressen. Sandhedsværdien både i Ekstrabladet, Se&Hør og BT er jo helt... BT skriver om kendte menneskers sygdomme. Det er jo trættende. Men ellers så tror jeg da på, hvad der står i avisen. Hvad synes du, at de danske medier mangler, for at blive tillidsvækkende? De gentager sig selv. Tag bare dækningen i forbindelse med sagen om Eva Kjær Hansen. Det er trættende. Hvad er det egentlig, sagen handler om? Vi mangler baggrunden. Vi får ikke den dybdegående forklaring på selve problemet.


18

FOKUS

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

Kurt Strand: Troværdighedens vogter Det er altafgørende, at journalister diskuterer både hinandens og egne fejl, mener Kurt Strand. I årtier har han været aktiv i debatten om troværdig journalistik, og det er stadig umuligt for ham at trække på skuldrene, når journalister igen skraber bunden i meningsmålinger. Tekst: Camilla Bøgelund Foto: Peter-Emil Witt

D

et er i højere grad blevet acceptabelt for journalister at diskutere deres fejl, end det var i den mediebranche, Kurt Strand startede sin karriere i for mere end 35 år siden. »I mine år i branchen er der sket en udvikling fra, at det nærmest var forbudt at diskutere hinandens fejl til, at det er helt almindeligt at gøre det,« siger han. En diskussion, som han selv har deltaget

Hvis man i en interviewsituation er gået lige til kanten, er første skridt at diskutere det med kilden selv. Det har jeg haft rigtig gode oplevelser med - Kurt Strand Freelancejournalist og vært på Mennesker og Medier

aktivt i. Både som privatperson men også professionelt som blandt andet vært på Presselogen og fra december 2015 som vært på Mennesker og Medier. Som underviser i blandt andet fortælleteknik og interview følger han uddannelserne tæt, og også her har der ifølge ham været en udvikling. »Det er mit indtryk, at der på alle journalistuddannelser er et meget stort

fokus på troværdighed, etik og på hvordan man bør bruge kilderne. Meget mere end da jeg selv dimitterede fra Danmarks Journalisthøjskole.« Journalistens fejl kommer på forsiden Umiddelbart er det en positiv udvikling, mener Kurt Strand. Man kunne forestille sig, at den øgede diskussion af problemet med troværdighed havde løst det, men de jævnlige troværdighedsundersøgelser viser et andet billede. Gang på gang bliver journalister placeret nederst. »Det er svært at argumentere imod de undersøgelser, der bliver lavet. Hvis man spørger til danske mediers troværdighed, scorer de fleste ret højt. Når journalistik som fag bliver vurderet lavt, er det fordi, det er meget tydeligt. hvem budbringeren er, når der bliver lavet fejl,« siger Kurt Strand. Michael Quereshi-sagen, sagen om Annegrethe Rasmussen og Mariager-sagen, som DR for nylig endevendte i en dokumentar. Han nævner sager i flæng, som er eksempler på, at mediebranchen er blevet bedre til offentligt at diskutere, når der bliver leget med troværdigheden. Han mener, at det nu og her kan føre til, at den almindelige dansker får en opfattelse af, at journalister ikke er til at stole på, men det gør det ikke til en negativ udvikling,. »Jeg håber og tror, at diskussionen på sigt kan give os en bedre rating i offentligheden. Det er ikke noget, man skal være stolt af som faggruppe, men undersøgelserne er i høj grad udtryk for konkrete stemninger omkring få journalister.« Ret dine fejl, før andre gør det ’ Selvom meningsmålingerne, der placerer journalister lavt, ikke altid viser et billede af hele branchen, har den et ansvar for at komme sit dårlige ry til livs. Ifølge Kurt Strand ligger

det ansvar hos medierne selv, og de kan stadig forbedre, hvordan de reagerer på fejl. »Jeg synes stadig, der er en udbredt tendens til, at andre medier skal tage journalisters fejl

Der er sket en udvikling fra, at det nærmest var forbudt at diskutere hinandens fejl til, at det er helt almindeligt - Kurt Strand Freelancejournalist og vært på Mennesker og Medier

op, før de går ud og beklager det,« siger han. DR’s dækning af Mariager-sagen, hvor et lesbisk par fra Mariager anmeldte en mand for chikane, mener han, er et eksempel på netop det. »DR’s Nyhedschef beklagede, at de havde fremstillet den sigtede mand som en religiøs fanatiker. Det var helt åbenlyst at den måde at præsentere sagen på ikke holdt. Men det er først, da hun bliver presset til det i et interview i Mennesker og Medier, at hun undskylder.« Laver du aldrig selv fejl i din journalistik? »Jo, det gør jeg da, men jeg har også været villig til at stå åbent frem og diskutere, når jeg har lavet dem. Men man kan gøre meget for at undgå at nå dertil. Hvis man i en interviewsituation er gået lige til kanten, er første skridt at diskutere det med kilden selv. Så bliver det i et fortroligt rum mellem en journalist og en kilde. Det har jeg haft rigtig gode oplevelser med.«

Du kender blandt andet Kurt Strand fra: • • • • •

Vært på Mennesker og Medier på DR P1 Selvstændig journalist med opgaver for DR og TV2 Holder foredrag om medier, og fungerer som ordstyrer ved debatter Mediekommentator i Kristeligt Dagblad Kommenterer på Medieblokken og Twitter

Tidligere: • • • •

Har været ansat som vært på DR2 i 25 år blandt andet på Deadline Formand for Cavlingkomiteen Forfatter til ”Interview med journalister” (2004) Vært på Presselogen på TV2


DEBAT

MARTS 2016 ILLUSTRERET BUNKER

19

Findes der et praktiksystem uden panik? Debatindlæg Tekst: Silvie Østebø, formand for KaJ og Mie Emilie Gadegaard, bestyrelsesmedlem i KaJ, begge tredjesemester studerende på DMJX

F

or et år siden stod samtlige praktiksøgende fra journalistuddannelserne her på vores skole, da det berømte horn skød Store Match Dag – i folkemunde Panikdagen - i gang. Et halvt år senere havde en stor del af de praktiksøgende allerede underskrevet deres kontrakter med medier inden selve match-dagen. Den nye praktikaftale havde åbnet for forhåndsaftaler, der skabte, hvad der er blevet kaldt en Panikuge. I år er der igen en helt ny og uprøvet

model i spil. En model, hvor Åbent Hus er afskaffet. En Messedag i Odense i stedet skal give de praktiksøgende et glimt af arbejdet på praktikstederne og nogle dage med tid til

I den forbindelse er det måske værd at have in mente, at ingen model er perfekt, men også at ingen model bliver bedre af, at man bryder den

Det nye praktiksystem 2016: Åbent Hus er officielt afskaffet Den 12/4 afholder uddannelsesinstitutionerne praktikmesse i Odense, hvor alle medier og journaliststuderende, der søger praktik, kan mødes Hvis det ikke lykkedes at finde en plads arrangeres ”en lille matchdag” ugen efter på DMJX i Århus På mediepraktik.dk kan man se aktuelle praktikstillinger

research og ansøgningsskrivning. Efter sidste års kaos var både medier og studerende enige: Vi kan ikke byde nogen mennesker, at de skal kæmpe om et arbejde på den her måde. Når ens praktikplads blev afgjort af, om man kom først i løbet af ugen ligesom at man i det gamle system risikerede at gå glip af en praktikplads ved at stå foran den forkerte dør. Derfor rystede Praktikudvalget posen. Parterne fra uddannelsesstederne, de studerende (Danske Mediestuderende) og medierne fjernede, hvad de mente var roden til panikken: Åbent Hus. Allerede nu er det tydeligt, at det ikke har været en god løsning. De sidste par uger er en lang række Åbent Hus-arrangementer fra medier skudt frem, flere på initiativ af

de praktiksøgende. Det kan måske give afklaring omkring det vigtige valg at møde sin potentielle arbejdsplads på en uformel måde.   Når det er sagt, så må vi også forholde os til effekten. Uden en koordineret Åbent Husuge kan vi få den samme effekt som sidst – at der panikkes mere, at de praktiksøgende føler sig pressede til at rejse land og rige tyndt for at gøre sig bemærket eller nedtone frygten for at forsvinde i mængden til Messedag. Vi skal bare huske, at det ikke handler om at vælge mellem praktiksøgning og uddannelse. Det er to ting,

Det ér nok umuligt helt at tage panik ud af praktiksøgningen. Praktikken er vi studerendes mulighed for at tage ejerskab over vores uddannelse at vælge den vej, vi gerne vil gå med journalistikken

der skal hænge sammen. Konsekvensen må være, at vi må finde et system, der i højere møder alles behov. Vi ser gerne en model, hvor der er tid og frihed til at se mulighederne an. Hvor det bedste match mellem praktiksted og praktikant kan finde sted. Og ikke mindst: At alle søger på lige vilkår, og at hverken medier

Parterne fjernede, hvad de mente var roden til panikken: Åbent Hus. Allerede nu er det tydeligt, at det ikke har været en god løsning

eller praktiksøgende går udenfor systemets rammer. I den forbindelse er det måske værd at have in mente, at ingen model er perfekt, men også at ingen model bliver bedre af, at man bryder den. Hvordan man kan nå dertil, ved jeg ikke. Skal det være en lodtrækning, hvor det er op til tilfældighederne, hvor den praktiksøgende ender? Skal det være skolearrangerede redaktionsbesøg i starten af semestret i stedet for Åbent Hus? Skal vi tilbage til den gamle Panikdag? Eller skal der være totalt frie rammer som universitetspraktikanterne har?     Det ér nok umuligt helt at tage panik ud af praktiksøgningen. Praktikken er vi studerendes mulighed for at tage ejerskab over vores uddannelse, at vælge den vej, vi gerne vil gå med journalistikken. Derfor forstår jeg godt, at alle er nervøse - vi har virkelig noget på spil. Og netop derfor skal det være et velovervejet valg. For studerende såvel som medier.

Erstat økonomiundervisningen på DMJX med valgfag Debatindlæg Tekst: Peter Grummesgaard Lindegreen, tredje semester studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foto: Bo Brinch

D

et undrer mig i meget høj grad, at vi på tredje semester har obligatorisk økonomiundervisning Det er der flere årsager til. For det første er det kun et absolut fåtal af de vordende praktikanter, der kommer til at beskæftige sig med økonomisk journalistik fremover — både i pratikperioden og som færdiguddannede journalister. Større er markedet for den slags journalistik trods alt heller ikke. Der er tale

Økonomiundervisningen i sin nuværende form er mere eller mindre ligegyldig for størstedelen af skolens elever

om et specialiseret fagområde på linje med kultur, og der er ikke undervisning i kultur på 1.-3. semester. Faktisk kan jeg ikke huske, at nogen underviser på DMJX nogensinde har nævnt kulturjournalistik for os. Jeg har en tese om, at man forsøger at akademisere

journalistuddannelsen, men hvorfor ikke sørge for endnu mere metodeundervisning eller mere obligatorisk sprogundervisning

Det kan betyde en af to ting: Enten er økonomi mere eller mindre ligegyldigt, eller også bliver de studerende på det internationale semester mindre kompetente end os andre?

i stedet? Guderne skal vide, at mange journalister har besvær med at udtrykke sig korrekt i både skrift og tale. Gør økonomiundervisningen os til bedre journalister? Skriver man en artikel om økonomi rettet mod menigmand, er det naivt at tro, at læseren er interesseret i eller i stand til at redegøre for forskellen mellem de tre økonomiske paradigmer, der undervises i på 3. semester. Det er så vores opgave som formidlere at redegøre for dette og uddanne

læseren, men som vi er blevet fortalt igen og igen af vores undervisere, er det de færreste, der gider læse lange faktuelle udredninger. Derfor er det vigtigste for os som formidlere blot at kunne kende forskel på eksperternes udsagn og vægte deres troværdighed, således at vi kan formidle objektivt og ligevægtigt. Jeg vil vove den påstand, at den nødvendige lærdom ville kunne opnås ved en uges koncentreret undervisning. I stedet strækker undervisningsforløbet sig over to måneder med ugentlige afleveringer samt en prøveeksamen, som skal bestås for at blive indstillet til den egentlige eksamen. Der er til sammenligning 3 forelæsninger om sproglig korrekthed på 1. semester. Det burde være et gennemgående fag på samtlige semestre, men det er en helt anden debat. Hvad med ”de internationale”? En anden og langt mere kuriøs årsag til min undren er, at de danske studerende på det internationale semester ikke har undervisning i økonomi. Det kan betyde en af to ting: Enten er økonomi mere eller mindre ligegyldigt, eller også bliver de studerende på det internationale semester mindre kompetente end os andre, hvilket skolen, branchen og de studerende især vel ikke kan leve med. Derfor tror jeg også mest på, at det er den første mulighed: Økonomiundervisningen i sin nuværende form er mere eller mindre ligegyldig for langt størstedelen af de elever, der et par gange om ugen tager plads i skolens tv-auditorium og lytter til den i øvrigt yderst entusiastiske, dygtige og sympatiske Poul Madsen.

Valgfag på 3. semester ville i mine øjne være langt mere hensigtsmæssigt end obligatorisk økonomiundervisning, og det ville sikkert også øge motivationen hos de i forvejen pressede pratiksøgende studerende.

Alle studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal have økonomi på tredje semester - med undtagelse af dem, som går på det internationale semester. Peter Grummesgaard Lindegreen er en af dem, som har økonomi.


Fotojournaliststuderende vinder pris for bedste tv/web-produktion

Kenneth Lysbjerg Koustrup og Louise Koustrup, som er i praktik på fjerde semester, vandt prisen i katogorien for Åben

Klasse, tv/web for filmen Return To Infancy til Årets Pressefoto fredag den 4. marts. De fortæller om deres overvejelser om filmen:

”Vi brugte lang tid på at researche på forskellige emner. Kenneth havde i længere tid kigget på emnet voksenbabyer, og det

fangede vores interesse. Vi fandt et chatforum, hvor voksenbabyer chattede hver aften, og Louise brugte en uge på at hænge ud

på forummet og gøre dem trygge ved os og projektet. Fra start meldte vi ud, at vi var fotojournalister, der var interesserede i at fortælle en af deres historier.

Vi faldt over Claus, der havde en lang og rørende historie om barndomssvigt og fandt ud af, at en af de måder, han kan

genvinde noget af trygheden på, er ved at gå med ble og blive passet af en voksen caretaker. Når ikke der er en caretaker, kan

han finde på at tage bleen på for sig selv for at stresse af i hverdagen.

Det var vigtigt for os at arbejde med emnet, fordi vi gerne vil skabe en bredere forståelse af, hvad infantalisme er og på den måde

være med til at rykke ved nogle fordomme hos folk. Claus åbnede hurtigt op for os, og vi kunne mærke, at vi fik lov til at komme helt tæt på ham.

Han skulle ’de-freakes’, så man forstod hans historie, inden man så, hvad den indebar. Vi ville gerne, at seerne skulle sidde tilbage med en ’aha-oplevelse’ frem for rynker på næsen.” Se Louises og Kenneths video på llbunker.dk

Profile for Illustreret Bunker

Illustreret Bunker - marts 2016  

Illustreret Bunker - marts 2016  

Advertisement