Issuu on Google+


NYE MELODIER AF

KRISTIAN LA COUR TIL TEKSTER AF WILLIAM HEINESEN, THOGER LARSEN, PIET HEIN M.FL.

ASKOV HAJSKOLE 6600 VEJEN


Forord Melodierne i denne samling er skrevet i flrene fraI987-96. Der er irstidssange, salmer samt alternative melodiforslag til sange fra H6jskolesangbogen. I mit daglige arbejde som hojskolelrrer bruger jeg sangene, som supplement til FolkehBjskolens Sangbog. Jeg hiber, at mange andre ogsi mi fi glade af dem. Kristian la Cour Askov, maj L996

Kristian la Cour -fgdt1957. - musikprdagogisk eksamen fra Vestjysk Musikonservatorium - hovedfag kor- og ensembleledelse - diplomeksamen med obo som hovedfag - siden 1986 musiklarer ved Askov Hpjskole.

Alle teksterne bringes med tilladelse fra forfatterne eller deres arvinger. @

Kristian la Cour l-996

AIle rettigheder til mekanisk og trykt gengivelse af Piet Hein digtene tilhqrer forfatteren/Piet Hein as, Middelfart @ Forside: Inger Marie la Cour Sats og layout: Poul la Cour Grafisk produktion: Vestkystens Bogtrykkeri ApS/Kiva Grafisk 1. oplag 1-000 eksemplarer


Indhold L 2 3 4 5 6 7 8 9

William Heinesen Virstrofe........... William Heinesen Viraften. William Heinesen Stille martsaften.............. ...... Frank Jreger Tusind 6r frem.... ....... Frank Jrger Spansk sommer Th6ger Larsen Sommer Anne Marie Lind Bgrup Junidag William Heinesen Septemberaften William Heinesen Mod vinter...... William Heinesen L0 Aret Thgger Larsen ll Efterirsstorm........ William Heinesen 12 Stjernestaden ......... ..... Sten Kaal0 13 Julenat... ........ Anne Marie Lind Bprup 1.4 Lys i Mprket Piet Hein L5 Du skal plante et trre...... ........ Piet Hein 1,6 Svalerne Sten Kaalo I7 Ordet ..... Sten Kaal4 18 Krrlighed .............. H.V Kaalund L9 Aftenskyerne ........ H.V Kaalund 20 Den flyvende sommer............. ...... Ole Wivel 21, Der truer os i tiden ........ Halfdan Rasmussen 22 At lrere er at ville Paul la Cour 23 Det kom som en susen N.E S. Grundtvig 24 Hvad solskin er for det sorte muld


Yflrstrofe musik: Kristian Ia Cour, 1988 Fm

\

V

-

t

I

o

--

-1-

- gen

mor

med

Cm

GI

Eb

a

-

t

r-

sol

-

-

r-

knop

pe

og

de

Fm7

hvi

de

mod

dit hvrelv!

dun- let

- te

ers hrer! Hvor

sky

Her er

min

O morgen med sol i knoppede og hvide dunlette skyers hrer!

jeg

har

jord og her er jeg

selv

lreng- tes

!

trnr

Hvor har jeg lrengtes imod dit hvrelv! Her er min jord og her er jeg selv! H4jt over den gnistrende birkelund stflr himlen blfl og uden bund og skyggen under de svimle trnr har tflet sit virlige afgrundsskrr! Et stjernelpst m6rke, et dgdskoldt gys er sprunget i skflr af skygge og lys, er blevet en morgen med jublende trrer og soldrukne skyers henrykte hrer! Tekst: W. Heinesen "Sange mod vdrdybâ‚Źt", 1927

fra

lBb


Yflraften musik: Kristian la Cour

Dm7

clE a

\

-

V

\

Det

dir

-

-

-

r-

luf

rer

ten

C

--

a

--

af

drfl

be

I

-

I

det

st@v,

Am7

dryp -

per s6

lunt

hver

pyt,

det

ter

af

ligt

og

regn

B'IF

Ftc

F

lif

duf

ren

- de

og

F

sddt.

Jeg dr6mmer stilfrerdige dr@mme

Det dirrer i luften af drflbest@v, det drypper sA lunt i hver pyt, det dufter af regn og gr@de lifligt og nerende s6dt.

og bilder mig ind at jeg gror som et glinsende strfl uden tanker, en rod i den lune jord.

Imod mig den 6dsle vellyd af kilder der gurgler sig frem blandt duggende strfl som glinser blidt i den vflde em.

Jeg drOmmer en tidlos verden, en brvende aftensang med rytmer af dagenes fodtrin, Arenes gflsegang.

Og elleve gulgrgnne greslinger traver rundt i det regntunge gres og synger enfoldigt en sang om sig selv: Vi er g&s, vi er g&s, vi er gres!

Den duglyse nat ser jeg smile til dagen, der kaster sit les, det lyder med stjernestemmer: Vi er ges, vi er ges, vi er gres! Tekst: W. Heinesen

fra "Arktiske elegier" , 192I

2


Stille martsaften musik: Kristian la Cour

storm- grfl dag er sun

- ket i

Gsus

vrel- dermig mildt i

Gsus

m@

a

I

.\

vfl - gen

- ten

-

som

-

v

16

- de.

CIE

de.

un- der-fuld

a- .-

Er6n-ne- des der mar

-

t-r--

--

Am7

en

af

G7

F

-

IFil

t[- get skum- ring

En

Dm7

Em

Am

E-

al\

e

-

af

G

G

G

G/H

G

t

Gsus

Am7

Dm7

ten, s6 vflr- ligt

c

I

at

a

- ker et-steds i

I

ffi

- gen.

Den storrn gre dag er sunket i aftenr|de. En thget skumring vrelder mig mildt impde. SA underfuld en aften, sA vflrligt v6gen som grflnnedes der marker etsteds i t6gen. Og se, en mflne v6gner, sa vel tilmode og frodigt-r|d, som var den en verhg klode, der sv6bt i lune dampe og dybe vande kan merke solen bejle og livet lande.

Livsaligt spirer dagen i jordens drpmme, thi mildt og frodigt st@jer forl4ste str@mme en verhg san g t thgen, en skabertale af kildevreld der vflgner t d4de dale. Tekst: W. Heinesen "Stjernerne vdgner" , 1930

fro

3


Tirsind flr frem musik: Kristian la Cour, 1989

F \t-,

V

-

ar

+ V

C L.

--

I

Vi

\tt

CIE Dm7 -

Bb _.-

F/A

,^^ -

-

Gm7 F

Gm7

o

- en

Bt

^-

-

du har ffi - et

hek

-

se

En

C7

-r-

- htr og jeg har

1

Vi bor mflske om tusind flr ph 4en Endelave. O du har fflet heksehflr, og jeg har foldet mave.

2

Sfl mange b4rn, du vil og kan, er spredt for alle blaste. De gynger pe det dybe vand, de gir bag strerke heste.

3

Jeg ser mig selv i tidens spejl som fiskere og b6nder.

- de -

r-

ve. F

- det ma -

4

Om dagen har vi ikke spor at skulle eller ville. Men du mfl ikke r@be hvor, vi fandt vor ungdomskilde.

5

Med mindekranse fromt man st6r ved vore tomme grave. Den st&r, som varsler evig vflr, har hjemme i vor have. Tekst: Fraryk Jreger "De 5 ArstidZr"

4

la -

BblF

Men pigerne har dine fejl og alle dine ynder.

fro

-

r-

fol

C

-t--

t--

bor mfl- ske om tu- sind Ar pe

Bb

Crr

--a

ve.

O


Spansk sommer musik: Kristian la Cour

E'IG IF

Pe

gflr

i

F7

sol og r6-de EbIG

po-

li- vejr som

span- ske mar- ker gror mit

Eb lD CmT

ser

og

FBb

Eb

Eb

Bbs

us

Fm

fyl- der ud

og

smfl

pluk-ker vej-

ret af og

med

nu

en snegl og

nu

en

pi- ger

Cm

put-

ter det i

Ebsus

Eb

Bb

spid- se

EblG

Ab

Bb Bb

srer- ke

ro- ser,

Ab Ab

lrer

Eb

ke

P6 spanske marker gror mit julivejr som roser, sme spidse piger g1r i sol og r4de serke

og plukker vejret af og putter det i poser og fylder ud med nu en snegl og nu en lrerke.

Mit spanske julivejr er evigt og forn @jet, hpstpigerne f6r sorte negle og er unge. Den lille fyldesnegl har stivels e r t@jet, og lrerken himler op, o med en engels tunge.

Nir vinden vil, fir m@lleren de fulde poser og blreser julivejret nordp6 med sin m011e, og der er godt vejr i, sfl s@dt og varmt som roser, og snegl og fugl. Men ogsfl mangen uren skylle. Dog tak, du spanske skurk, skurkagtigt spanske m011er, som toldede mit mel med m61 forunderlige, thi det var en af dine falske juliskyller, som lagde i min arrn en dansk og dejlig pige. Tekst: Frank Jreger

fra

"De 5 drstider"

5


Sommer musik: Kristian la Cour, 1990

Gm7

Fm7

Der Fm

\\,,

),

bgl- ged Som- mer -

E,IG

--- -

F

IA

Li - vet lo - ved

Jor

- lig - hed Ab

Bb

IJ

Sa

-

--

- dens Navn. mens

-

-

fra

So- lens Flam- me- Hel- ved ned, og

EblG Fm/Bb

AbtEb

Eb

L

-- -- -

lys hun laa

i

I

Rum - mets Favn.

Der bglged Sommer-Salighed fra Solens Flamme-Helved ned, og Livet loved Jordens Navn, mens lys hun laa i Rummets Favn. Og du, min kaade Hjertenskrer! du gynged mellem Havens TrreOr, saa Luften brast i Gisp og Sus ved dine Krrefters Sommer-Rus. Den hvide Kjole f6r omkring forvovne Forrners Buesving i vilde Kryst og kaade Jag, som strekked mine Aandedrag. Og ved din Vigen og din Komst der gynged Gren og Blad og Blomst, - der gynged baade Dag og Duft, og Skyer gynged gennem Luft.

Da gynged Sangen i mit Sind, da gynged Sol, da gynged Vind,

jog og gynged alt mit Blod, og Stedet gynged, hvor jeg stod. da

Jeg f4lte mig saa svimmelt strerk som dem, der evned evigt Vrerk, og drgmte, Verden drejed sig om Blodets Dans i dig og mig.

6

C

Tekst: Thpger Larsen 1904

fro "Jord",

a,l


Junidag musik: Kristian la Cour, 1989

\

r

a

--

Cm

Bb/D

Eb

-

-

-

r--

tBb

FIA

Ab

-

Cm7

Blomst faar So - lens Mor- gen - kys

1

Jeg

drik-

ker

So-

aab

Bb

\

-

lens

Fm7

og

us

-

-

-t--

hvi - de Blom- sters Bla - de - drys

Bbs

Straa

- ler. En

Ebs us

-

ner

si

- ne

skaa

- ler.

I hvide Blomsters Bladedrys Jeg drikker Solens Straaler.

En Blomst faar Solens Morgenkys og aabner sine Skaaler.

2

I Duft af Tlgrn, Syren og Hyld af Sommer blidt det summer. En Guldsmed i sit gyldne Tyll i Sommersang forstummer. En Sommerfugl paa Blomsterblad, nu farvefin den blunder, og Fuglestemmer tier glad i sommerstille Stunder. Og Himlen er kun dyb og blaa og Blresten fuld af Ynde. Om Tiden kunne stille staa, og du og jeg begynde. Tekst: Anne Marie Lind Bprup

fra Digtsamlingen "Fra Vang og Veje"

7


Septemberaften musik: Kristian la Cour EbIG

O

lan- de, som mod af- ten- dy-

FIA .\

-

-

te

lun

blun

-- de

der!

ta,l

--

I

i

skyg-

F

-

ge

un

EblG

O

-

Snart skal

de!

r-

Ab

- der nat- tens

L.

L-

-1

-

-

-

de

lu

-

mlAb AblBb --

en- sonlhed i

Bb

Ab

I

Fm

Gm V

glg

ot

blrst-om- brus -

\

Gm/Bv

Gm7

Bb

--

V

bet

Cm

Ebs

e

- ram-

us

te

eg

Eb

--

al

fros - ne

der.

O lande, som mod aftendybet gt6der! O ensomhed i blrestombruste lunde! Snart skal de lueramte egne blunde i skygge under nattens frosne 6der. Og dagens n&re stemme skal forstumme og rummets kulde m@de jordens varrne, og alle ting stfl fattige og arrne, uvidende, men vrebnede og grumme.

De gyldne strfl skal blive slebne knive, hver blomst, hver sten skal blive fuld af vrede, og stjernenattens dflde ro skal brede sin hfln udover alt, der er i live. O runde frugt, som aftenkulden svider! Nu flbner m6rket sig for gamle stjerner, nu lukker jorden sig om nye kerner og nye verdner gennem muld sig strider! Tekst

: William

H einesen

fra "Hqbjergning

8

- ne

ved hevet", 1924

I


Mod vinter musik: Kristian la Cour, 1988 Am a

\tt

ok

t-

.-

al I

!

-

fjer-

aa

s-Til

Ktt-l

ser den

Am

G/H

gu

le

a

drre

-) -

-

a

)

vil -

bla- des tegn mod gry-

Gsus

Am7

- skin ser jeg

sol

I

des

brfi;

ets

F/G

el

o

be med sin kul-

- re

G

I

a

sto

o- ver

--

-

de

ler

Gsus

Dm

Em7

funk-

og

IJ

dens

IS

Dsus

Iv-

Em7 --

a

Em7

--

-

tt

dis

I

ne sky- ers

Am

tu

-

r-

Am

G

o) a

-

-

Gsus

Dm

t

G

morg- nen bry- der nat- tens

ber

to

-

-

--

l.t

10

Gsus rt

brfld

?tQ

I

-

af

jor- dens

rAd.

-v

1

Oktobermorgnen bryder nattens dis og funkler over tjerne skyers is; dens vilde store solskin ser jeg ni de gule blades tegn mod gryets bli; jeg ser den drrebe med sin kuldes brfld al jordens red.

2

Vor dr@m, der steg af m4rket ren og hvid har fflet liv af denne nye tid; vor ve skal blive 6t med isens brand og 6t med natten over snetendt land, og undrende ved hvide stjerners fest vor armod gest! Tekst

: William

H einesen

fra "HPbjergning

ved havet", 1924

9


Aret

Vi

har

fav -

net

da- gens

lA

liv og

vi har

glre- de,

Am

E m/G

fln -

H7

Hgsus

det E

gr@nt

-

Lt

gre

- re,

vi har

1 2

spun-

--

-

det liv om

dO

-

dens

-

-

te

ne.

Vi har favnet dagens liv og glede, vi har 6ndet grflnt om sorte grene, vi har spundet liv om dpdens tene. Over dagens liv og dagens glrde m@rket rflder, vinternatten ruger,

jorden skjuler os i sine tuer.

3

Dagens liv og dagens blide glrede v6r, der lyser bag den sorte hede morgensol i min forladte rede. Tekst

: William H einesen

fra "Arktiske

10

sor

Em

msus

2

\t

om

elegier" , 1921

- te


Efteraarsstorm musik: Kristian la Cour, 1990

Nu

stor- mer

det fra

Ha

vet ind, saa

-

Stran-

den

-

skre

rer Trn -

der. Med

A Em

\L

H/D

-M4r-

E

m/D

-- kets Is -

lret

ICil

Hm7

-

sit Skin

E

m/A

D sus4

D

Ok

to

-

ber

-

da

- gen brren

der.

Nu storrner det fra Havet ind, skrrer Trender. Med Mgrkets Isl nt t sit Skin saa Stranden

Oktoberdagen brrender.

Nu fejes L4v af Landet bort, og helvedhres er Sangen, og ryorden er i Sindet sort, men Himlen hedengangen.

Det er forbi med Gogevejr og Fuglepj at r Grene og Pigetrrek bag B4getr&er. Nu fryser man alene. Der knrekker Gren i Skov og Krat, og Solen lavt sig fierner. og Storrnen hviner gennem Nat og hv&sser alle Stjerner. Tekst: ThBger Larsen "Slregternes Trre" , l9I4

fra

11


Stjernestaden musik: Kristian la Cour, 1988

var

og sfl

sA man- ge b4rn

man

- ge

i

Beth- le

man- ge m@d- re

hem,

der var

hjem.

fgl og kal - ve, kid

Gm otl t

\t/,

V

-.J

lam,

sI

man

a)

I

)-

a-

tu I

-

-

ge

bar

e

!

-

-

dy- re -

ham.

- ne - sjrel

Der var sfl mange b4rn i Bethlehem, sfl mange m4dre og sfl mange hjem. Og der var fgl og kalve, kid og lam, sfl mange barnesjrel i dyreham.

Og det var stjerneklart hver nat og tyst. Da slumred tusind b4rn ved moders brost. og marken duftede og duggen faldt og spejlede det svimle verdenssalt. Med Sirius-guld hvert fattigt tag var takt, hver jordisk ting stod klredt i stjernedragt, og 6nded tillidsfuld og barnefro og drak af mrelkevejens hvide ro. Men brevende mod midnatsdybets ild steg jordens moder-uro, sflr og vild, drog valdig gennem natten, m6rk og @m, halvt kuldevflgen, halvt i svob af dr6m. Tekst

: William

H eine sen

fra "Stjernerne vdgner" , 1930

T2

og


Julenat musik: Kristian la Cour, 1988 FmlEb

Trend blus i

sod

Jo

Cm

G

-

sef fgrt

Eb

FmlEb

kir- kens vin - ter- krop,

- me hver sjrel glg

Dm7

| (r, r-b'-J--}' l-

Gm/Eb

de

!

Til

stal

Ab

hjer-

Fm/Eb

te sret i vild ga- lop,

- den n&r ved

Eb/G

Beth

- le - hem,

Ab B\T|F Ebsus

Ma

ri

hen,

hun

G mlEb

Her- rens Son skal

af

har

Eb

-

-

fo

de!

Trend blus i kirkens vinterkrop, og hjerte sret i vild galop, af sodme hver sjrel gl0de! Til stalden n&r ved Bethlehem, har Josef fgrt Maria hen, hun Herrens Son skal fgde! De vise mend er nu pfl vej, og markens hyrder rejser sig,

for Herren at tilbede! Igen ved Ordets magt det sker: Fra krybben Jesusbarnet ler, hos os Han er tilstede! O, hvilken herlig juleskat, der bli'r os skrenket denne nat, mens englene lovsynger! Tak, evig r;re v&re Dig, som lod sig fpde selv for mig, derfra hver dag begynder! Tekst: Sten KaalL "Spurvâ‚Źh" , 1987

fra

T3


Lys i Mfrrket musik: Kristian la Coltr, 1989

Fm7

Cm7

Nu

blin -

ker

FmTlBb

Eblc

sne

- en

fal

fros

Vin - ter - sol

- der let

og

blid,

Bb

-

ne

-

der,

Blres-

ten

fe

Ad - vents -

Ru- der,

Fm7

den lreg- ger

F

Pu

Ab

Bb

sig i

lBb

- jer bort ved Nat - te -

fi - 0e,

blO - de

Fm/Eb

tid.

Nu blinker Vintersol i frosne Ruder, og Adventssneen falder let og blid, den lregger sig i fine, blgde Puder, som Blresten fejer bort ved Nattetid. Og Sneen hjrelper Solen med at lyse, nu Gamleaaret m4rkner Dag for Dag, Det krymper sig - maa resigneret fryse, thi hver en Dag var ej til Velbehag. Der var kun lidet Lys, men megen Skygge, der skete meget, som var ondt og stygt; gid Livets Lys maa bringe Fred og Lykke, saa Dagligdag kan leves uden Frygt. Der straaler sprede Lys fra Adventskranse, og Sind og Tanke samler sig mod Jul den kommer snart, thi aldrig kan vi standse den store Magt, som driver Tidens Hjul. Tekst: Anne Marie Lind Bprup Vang og Veje"

fra digtsamlingen: "Fra

T4


Du skal plante et trre musik: Kristian la Cour, 1991

FIA

skal

Du

-

ver,

nflr

trn. Du

plan

du

gflr

F

g0

skal

knre,

ger

en

Gm7

\\

V

--

C

- nrn$, som

ting, som

skal

BbIF

--

-

.-

-

og

VE

til

lvk

a4

a4

I

I

a

-ke

og

Ire.

Du

skal plante et trn. g@re en gerning, som lever, nir du gflr i knr, en ting, som skal vare og vere til lykke og lre.

Du skal

Du skal flbne dit Jeg. Du skal blive et eneste trin pi en videre vej. Du skal v&re et led i en lod, som nflr ud over dig. Du skal blomstre og dr&. Dine frugter skal mrette om sfl kun det simpleste krre. Du har del i en fremtid. For d6n skal du plante et trre. Tekst: Piet Hein "Vers af denne Verdefl" ,f 948

fra

Gengivet med tilladelse af Piet Hein as, Middelfart

@

15


Svalerne musik: Kristian la Cour, 1991

Bb

Eblc Ab Ebtc

Vor

som-

mer

er

Sol-

strejf

Bri -

og

se-

vift

og

Ab

EbIG

Var

- me- b4l- ger og

Fm/Bb

ge

-

drift

og

som

B0l-

ger i

FIA

le

ers

skif

- ten - de

- flugt

sin

Korn

og Bugt,

Eblc

Fm

Sang

Vor sommer er Solstrejf og Brisevift og Varmebglger og Bygedrift og Skyers skiftende Vandring. Den gaar som Bglger i Korn og Bugt, dens Rytme synger i Svaleflugt sin Sang om Liv og Forandring. Vor Sommer er selv som et Svalepar paa rastl@s Flugtfua den Tid der var med hast mod Timen der kommer. En vinget Iling, et Livets Tegn, paa Kasteflugt over Mark og Hegn vor aldrig hvilende Sommer!

Van - dring.

Den

Gm7

Fm7

EbIG

gaat

Skv

dens

Ryt

me

Bb7

om Liv og For - an -

syn

- ger

Eb

dring

Men Sommeren gemmer bag sorglos Flugt en Flid og Travlhed medFr[ og Frugt, et Vrerk bag Luner og Lege.

Et st@rre Tema end Sol og Regn er sat med Svalernes Nodetegn paaTraad langs Sommerens Veje.

Vor Sommer skal skabe af Lys og Muld det nye Korn og de nye Kuld fra Maj tiI H4stm@rket daler. Og skal end Grotiden fare hen, skal Verden fyldes igen, igen med nye Somre og Svaler. Tekst: Piet Hein "Vers i Verdensrummet" , 1942

fro

Gengivet med tilladelse af Piet Hein as, Middelfart

I6

@


Ordet musik: Kristian la Cour, 1987

le kors er

stflr

I

DIC

-

\t, sag

vi

pa

- ran- t6s,

ens.

skjult

ik-

ke

al

ren der

lat

bag

- le ting kan ses,

G/H

-

r-

sik

E

-

r-

kert

ved:

Or

--

men

le's

m/A

--

a

det

er Guds ker -

-

no

- get

en

D

lig

- hed!

Ikke alle kors er ens, ikke alle ting kan ses, noget stir i parant6s, skjult bag latteren der le's men 6n sag vi sikkert ved: Ordet er Guds kerlighed! Derfra springer lyset ud, nadverskilens glredesbud, bryllupsfestens hvide skrud, barnedflbens smil fra Gud, piskemorgens evighed: Ordet er Guds kerlighed! Ugen l4ber, dagen gttr, vinter, sommer, flr for 6r, fodboldkamp og pjerrot-b16r, valg og moderigtigt hflr. Midt i al vor daglighed: Ordet er Guds krerlighed! Tekst: Sten KaalL "Spurvâ‚Źft" , 1987

fra

I7


Krerlighed musik: Kristian la Cour, 1987

Jeg

tak- ker

Dig i

him - len for

Gsus

FmlAb

i

vrim- len

7

rum - mets in

Cm

G

Dm7

Din krer- lig-hed,

tet

-

G

Af

hed.

st@v

skab

te

alt

GI

Fm

tAb G

lBb

og flnd Du

F-

--

.\

le- ven- de pfl

1

a,t

-

I

jord,

Jeg takker Dig

-

-

i himlen

-

te

at

-r--

jeg dog blot kan

gid

-

mag -

2

e,4

I

sto-

pfl Dit Ord!

Gid Helligflndens krrefter med Dit ords energi, mi ramme mig herefter

for al Din krerlighed, for al vor klodes vrimlen i rummets intethed. Af st@v og flnd Du skabte alt levende pfl jord, gid jeg dog blot kan magte at stole pe Dit Ord!

og slippe sjrelen fri. Sfl jeg t6r l:ret vende og ge Din glredes vej, og ud i dagen bringe Din krerlighed for Dig!

Enhver er blot en lille del af den runde jord, som Du har ladet trille udaf Dit Guddoms-Ord. Men hver en sjrel du lover at livet kan fornys, hvis blot vi dagligt vover atta' imod Dit lys! Tekst: Sten KaalL "Spurven" , 1987

fra

18

le


Aftenskyerne musik: Kristian la Cour, 1995

BblD

Eb .\

a

V

--

^-

Bb

\tt

V

.\

1

V

^

Al -

fer -

t

I

I

ne bo,

hen

- su

- ser om Jor -

3

--

), t

-

i

Gm7

skin

-

nen

-

- de Slet - ter, hvor

Ab Ar/Bl Ebsus El a4

-den

den him -

mel-

I

ske Ro.

Nfu Aftnen breder om Jorden sit s10r, i Vesten de dejligste $er; fra skinnende Sletter, hvor Alferne bo, hensuser om Jorden den himmelske Ro.

4

Ja dem vil jeg spge bag Bjerg og bag Hav, med Randsel paa Ryggen og Pilegrimsstav; naar rigtigt jeg sgger, jeg finder dem vist og bygge hos mig skal de Elskede hist.

blind ind; den drdmmer at s6 paa den r/dmende Sky bag gyldene Bjerge Serafernes By.

5

Ak, nu er jeg voxen! - Arabiens Hest, saa rap og saa vild som den susende Blast,

Som Barn, naar jeg leged i Demringen for, jeg skued med Undren de straalende @et da tankte jeg: naar jeg engang bliver stor, til dem vil jeg gaa om den vidtstrakte Jord.

6

da ligge

2

^-

-

da lig - ge

Ab

EtlG -

-

sit Slor,

fra

lig- ste Oer;

u

--

I

a/

-

EbmaiT Ab

-

den

Bbsus Bt \--

- ten de dej -

Fm7

7

om Jor -

Ab a4

--

=.S

^,

Ves

der

lAb EVc L--

Bb

--

Nflr Aft - nen bre -

4

Cm7

Og Menneskesjelen sig stirrer fast med Lrengsel i Paradisdalene

7

med Sporer i Siden og flagrende Man mig bringer ej til det forjattede Land. Og gik jeg om Jordkloden modig min Vej over svimlende Bjerge, jeg naaede det ej, hvad enten jeg jager mod Vest eller @st med higende Savn i mit menneskebryst.

Ak, Elskte, jeg er ej uskyldig som fOr! I Taage forsvinde de himmelske Oer; og var selv et Eden den rodmende Sky, hvad skulde jeg Daare i Englenes By!

Tekst: H. V. Kaalund "Samlede Digte", 1840

fra

I9


Den flyvende Sommer musik: Kristian la Cour, 1995

D

En

A/Cil

- del - v&v flag -

Spin

- ren

lens Skin

rer

med Sang-

fug

- le

kom-mer

Vind,

man

kal -

af

en T4m- me E

Him- me- lens

A/G

naar

D/Fil

E7IGil

D/Fil

Vaa

A

ETIH

m/A

D/A

A

Guld

paa

Dsus

der den: fly - ven - de

Som- mer.

En Spindelv nv flagrer i Solens Skin naar Vaaren med Sangfugle kommer enT4mme af Guld paa Himmelens Vind, man kalder den: flyvende Sommer Med Regnbu'farver den sv&ver saa let: En Vrv af den spindende lykke; og Vrveren flytter omkring med sit Nret og soger det Sted, han vil bygge.

flyver jeg selv omkring med min Sang, den brerer mig h4it mod Guds Himmel; paa den har jeg sv&vet saa mangen en Gang over Livets brogede Vrimmel. Saa

En Rose mig rrekker engang vel sin Gren hvorp aa jeg kan hvile og bygge; d6r spinder vel Silke paa Kjrerlighens Ten min Sangs den ustadige Lykke. Tekst: H.V. Kaalund "Et Foraar" fra Samlede Digte 1840

20


Der truer os i tiden musik: Kristian la Cour, 1995

AlCil

Dm

\t-,

a

V

tru- er

l.-

V

t

11 Gm7

re

vi

lF

Gm/E

og

ned-

2

-

skrev A - dams bil

F4r sang man roligt salmer i fattet tro pfl Gud. Men gammel enfold falmer som IAv og slettes ud i denne jrevnd6gnstid, hvor hjerterne er delte og med sig selv i strid.

den

Dm-3 lBb lH

skyg-

vor

^--

te med for - agt

led til

magt:

Bbm a j7

-

A

-

ond u- syn-lig AsusA

Asus

vor egen sikre viden, som sprengte med foragt den skrenkede natur og nedskrev Adams billed til skyggen pi en mur.

en

A

-

r--

- den

den, som sprreng-

Der truer os i tiden en ond usynlig magt:

m/Bb Bb

G m/E

-

e- gen sik-

1

ti

os

--

G

-

BblF Asus/F

Gm9

.\

-

-Der

A mlO

skren - ke

lC

gen p[ en

-

de

na

Dm-3

mur.

En frygt p6 vore 6jne 5 I ordet overvintrer er lagt som ild og is. den sandhed, vi forlod, Afmregtige ogn4gne og ingen magt kan hindre vi ser vort livs forlis: den i at freste rod vor jord forladt af sol, selv i en fattig jord, de strerke bjerge smuldret hvor fr4et som et under fra nedbrudt pol til pol. og skjult for alle gror. Og dog er vi

i live.

6

Forpint samvittighed vil troligt hos os blive og negte os vor fred. Men hjertet banker tungt og spger i sin feber mod hflbets vendepunkt.

I ordet skabtes verden som kloderne i lys. I ordet skal vor frerden fra dag til dag fornys, sfl vi alligevel fflr erligt mod til sammen at vedgfl arv og greld.

En Adam i os alle hver stormfuld j revnd@gnstid kan h4re nogen kalde langmodig, trofast, blid: Mit barn, mit barn, giv agt alt er igen upr@vet i dine hrender lagt. Tekst: Ole Wivel

til Bdring Hpjskoles indvielse,

22.11 .59

2T


At lrere er at ville musik: Kristian la Cour, 1995

A/Cil Dm/C

Ae/Cil

lre

-

Gm7

de

og

G m/E

t-

vil

be

lBb

kil

\\,,

re er at

-

sov pe

fri

som

spej

m Bbmaj7

-

-

Fm ai7

- le

sig

Dm7

Ag

-

D m/F

- hed.

ned,

A9 a'l I

-

Gm7

le

--- -

en

As us

yd- mygt knre -

D

sin

A9

G/H

-

-

IJ

-.-

der, der

I

Am7

-

Dm a'l

-

I

kil-densbund, mens ny-e b@l-gergli-dersom tegnmodhindogmund

At lrere er at famle i mprket, blind og stum, at sprrnge eller samle

At lrere er at ville befri sin ensomhed, at st6 ved flndens kilde og ydmygt knrele ned, at spejle sig i tider, der sov pe kildens bund, mens nye bglger glider

sit eget verdensrum, vrkke det, der sover, og g6re tanken fri, at se en himmel over hver dr6m, man lever i. at

som tegn mod hflnd og mund.

At lrre er atb@je sig over livet selv og fylde sind og tje med tankens himmelhvrlv, at undres og betages, nflr livet kommer n&r, at m6de, nflr det dages, en stoffe sandhed der.

Lad aldrig dine drgmme til vold og drab. Lad flndens kilde str@mme mod fredens frellesskab. At vrerge er at brere sin brynje uden sverd, forst da vil drOmmen v&re den st@rste tanke n&r. slfl bro

Tekst : H alfdan Rasmus sen

Skrevet i anledning af AOF's 25-drs iubil&um 09.01 .1949

22


Det kom Som en susen ved aften musik: Kristian la Cour, 1995 Gm

Gm/Bb A7

\/ Det kom som

F

mai7

mar- ker:

en

su- sen

er

at

ter frit.

ligt vildt

og

A Dm

blidt

som regn o- ver tat - re

C

c/D

Fri

clD

Asus A

un- der din

un- der-

Asus A

C

Dit land

ved aft-en, sfl

Gm/A

er luf- ten

du

Gm/E

BbmajTlD

de kors- fres - tet I del- hf,ncl havbgd- del-hflnd fod, som bod-

[n- der,

er

og

jor -

A7

den

Dm

ter varrn og

god.

1

Det kom som en susen ved aften, sfl underlig vildt og blidt som regn over t@rre marker: Dit land er atter frit. Fri er lufter, du 6nder, og jorden under din fod, som bgddelhflnd havde korsfrestet, er atter varrn og god.

3

Da m6tte vor glrede srenke sin stemme til lavmrelte ord. Den mildeste glrede er stille som gresset, der lYdlpst gror. Vi kranser jer ikke med blomstet, for den, der mod uret og rov har viet sit liv til kampen, mfl fglge en strengere lov.

2

Men var det en fiernhed, vi f4lte, en afm agt i glreden, som faldt med stilhed pfl os, for vi vidste, at frihed ikke er alt. At brodre og venner i m6rket har krempet og givet sig hen for det, der er storre end frihed: Ret til at modtage den.

4

Hans tjeneste er ikke omme. Dengang han fra slaget steg ned til dem, der ventede, sfl han at frihed er ikke fred. Den ligner mflske en lrengsel, en evig erobring mflske, en vandring mod fjerne, skinnende mfll vi kun i en higen kan se.

5

Tekst: Paul la Cour

"Til de sejrende" .

I

"Levende Vande" , 1946

Han ved, at den frie i sejren forpligter tfllmodigt sig selv til nye erobringstogter mod renere menneskehvrelv. Her spejder vi frem over st@vet af skammens og tvesindets tid, forude vinker en skabelseskamp. Vel m6dt i hverdagens strid.

23


Hvad solskin er for det sorte muld musik: Kristian la Cour, 1996

Hvad

skin er for re vrerd end

sol me

DlFil

lys - ning for Gud og sig Am7 Dsus

strf,

mul

det

sor

te

det

r0

de

muld, er guld det

G

sand

op

er

sin

Am

- dets

frren- de;

selv at

m4r

ken- de:

-

kets har-

me.

i

G/H

- le - ar- me

af

lys

Hvad solskin er for det sorte muld,

og

var-

3

lyk

- ken

klar!

Som urter blomstre og kornet gror

i varme dage og lyse nretter, si livsoplysnitrg ihgj" Nord

dets frrende; Qde

me er

guld

at kende;

vor ungdom blomster og frugt forj ntter; trods m0rkets harme,

trods morkets harme,

i strilearrne

i

af lys og varme er lykken klar!

str6learrne

af lys og varme er frugtbarhed!

Som solen skinner i for6rstid,

4

i strfllearrne af lys og varrne er hjertensfryd!

Som fuglesangen r grenne lund, der liflig klinger i v6r og sommer, vort modersmfll i vor ungdoms mund skal liflig klinge, nir lyset kommer; trods mOrkets harme,

i strilearrne af lys og varrne er rOsten klar! Vorherre vidner, at lys er godt, som sandhed elskes, se lyset yndes, og med Vorherre, som ler ad spot, skal vrerket lykkes, som her begyndes; trods m0rkets harme,

24

i strilearrne af lys og vanne vor skole st6!

Tekst: N. F. S.

Grundnig,

1656



Kristian la Cour Sangbog