Page 1

Time for a change

[PORTRÆT]

MÅNEDENS MODIGE KVINDE, HELLE MØLLER, DELTOG I FORVANDLINGEN FOR AT UDFORDRE SIG SELV OG FOR AT FÅ PROFESSIONELLES MENINGER OM, HVAD DER KLÆDTE HENDE. IFØLGE HELLE SELV VAR DET EN KÆMPE OPLEVELSE AT VÆRE MED I FORVANDLINGEN. VI FULGTE HELLE GENNEM DAGEN, HVOR HUN BÅDE BLEV FORKÆLET OG FIK FLYTTET EN MASSE GRÆNSER I FORHOLD TIL SIT LOOK.

FØR

[ 1 ]


[PORTRÆT]

[PORTRÆT]

FRISØR POUL M. Første stop for Helle var Poul M i Friis, hvor hun fik en flot og klassisk stil med farve og klipning. Til at begynde med fik hun afrenset længderne i sit meget mørke hår. Det var Helles ønske at beholde sit lange hår, så derfor fik hun klippet spidserne, så de så mere sunde ud. Helle ville gerne have en hårfarve, der mindede mere om hendes naturlige farve, så hun ikke skulle bekymre sig om udvoksninger og derfor fik hun lagt tre forskellige reflekser i håret. Til sidst fik Helle klippet skrå længder i pandehåret, så det indrammede hendes ansigt.

LILJAS HUDPLEJE Hos Liljas Hudpleje på Skrågade i Nr.Sundby lagde Gitte Lilja Christiansen Helles makeup. ”Helle er jo en rigtig flot pige og så snart hun kom ind af døren tænkte jeg, at hun var en lidt sporty type, hvor det ville passe godt med en enkel og feminin stil.” fortalte Gitte. Looket skulle være ’smokey eyes’, og til det brugte Gitte en trioøjenskygge, derefter makeup i farven silver på øjenlåget. På vipperne blev der brugt mascara og til slut en eyeliner for et afrunde looket. På kinderne bruge Gitte rouge, og valgte at slutte af med lipgloss for at tone læberne ned, så øjnene var i fokus.

[ 2 ]

[ 3 ]


[PORTRÆT]

PROFIL OPTIK Helles næste stop var i Profil Optik i Bredegade. Her valgte Mikkel Jørgensen et brillestel fra mærket Bellinger, som han mente understregede Helles stil og lange mørke hår. Derudover valgte Mikkel og Helle et solbrillestel fra Dolce & Gabbana. Solbrillestellet havde trendy dyreprint og blev ligesom brillestellet valgt så det passede til Helles ansigtsform og farver.

KRÆS Hos Kræs i Nørregade valgte Bettina Frenzel at iklæde Helle et råt outfit, som hun miksede med mere en mere fin pailletbluse og en halskæde for at bløde det rå look lidt op. ”Da vi så, at Helles makeup var med grå smokey eyes, syntes vi at det rå look passede rigtig godt til hende” fortalte Bettina. Helles look bestod af rå gråsorte bukser fra Pulz, en basistop i rib fra Pulz og en lækker stribet Pulz-bluse i sandfarvet og sort med sorte pilletter på. Over det fik Helle en sort habitjakke med skind på ærmerne og en halskæde fra Black Color.

ZJOOS Hos Zjoos i Møllegade valgte Trine et par pudderfarvede pumps i slangeskindslookfra Tamaris. ”Helle forelskede sig med det samme i skoene og jeg synes de var en god kontrast til hendes grå og lidt rå look” siger Trine. De pudderfarvede pumps er en del af Zjoos’ sommerkollektion Trine forelskede sig så meget i skoene, at hun endte med selv af købe dem.

[ 4 ]

Forvandlingen helle  
Advertisement