Page 118

[PORTRÆT]

”Jeg tænker bare; Klaphat! Det kan man sgu da ikke lade være med at tænke over. Allerede fra hun kom ud, hang der bare sådan en sort sky over det med at være forældre – og her bagefter har jeg faktisk sagt til dem, at jeg synes de skal vente lidt med at sige det. Giv lige folk en time til at lege, at alt er normalt,” siger Rikke Nielsen. ”Når man bliver gravid – så får man et normalt barn – så det et havde jeg fandme ikke lige set komme. Er du sindssyg et chok, jeg fik.”

få luft. Jeg sad bare der. Lars spurgte om hun så aldrig kom til at stå på ski, og det er jo skørt – men altså, det var jo bare nogle andre ord for bristede drømme,” siger Rikke Nielsen. ”Jeg synes det var så stor en sorg. Jeg spurgte om hun var sikker, og det var hun. Det fik mig til at tænke, at det var synd for Magda, at hun havde mig som mor. For det var jo min fejl, at hun aldrig kom til at kysse nogen bag ved gymnasiet eller spille håndbold. Hun skulle jo bare have store hinkestensbriller og pagehår og bo hjemme hos os til hun var 60. Og vi skulle have katte på bordene og gå i det samme tøj hver dag.”

Da jordemoderen forlader stuen sidder Lars og Rikke og ser på deres lille datter. Og på hinanden.

Lars mener, at det her skal de nok klare. Rikke at han er latterlig. ”Jeg følte, at vi havde fået en kæmpe lænke om foden. Vi skulle jo for fanden til at være handicapforældre.”

”Så sad man der og var røvlykkelig og var lige blevet mor – og så kommer de og siger, at det er sådan et nittebarn man har fået…” HANDICAPFORÆLDRE Alting er uvist i dagene efter fødslen. Den ene læge mener, at Magda har Downs syndrom – den næste det modsatte, og Rikke vælger, at lukke virkeligheden ude og forsøger meget ihærdigt, kun, at nyde det dejlige lille væsen der ligger veltilfreds ved hendes side. Men så kommer den dag, da en læge kommer ind på stuen og erklærer, at Magda er lækker, har gode reflekser - og Downs syndrom. ”Jeg husker det så tydeligt. Alle farver smeltede sammen. Gulvet skred ud til siderne og loftet faldt ned over mig, så jeg ikke kunne

Den lille familie tager hjem fra hospitalet for at lære hinanden at kende. Magda er et nemt barn, der smiler og sover igennem om natten. Rikke har lyst til at passe på hende. Hun har det fint med at de er hjemme – og har ikke et stort behov for at komme ud i verden og vise Magda frem. Alligevel tvinger hun sig selv til at tage med en veninde til babysvømning, og til at bære over med de forlegne, men velmenende, kommentarer hun møder ude i verden. ”Enten kiggede folk væk eller også kom de over og sagde et eller andet helt overdrevet a la: Hvor er det bare nogle flotte ører hun har, ” griner Rikke. ”Det er så unaturligt, men jeg ved jo ikke lige

[118]

[et cetera] magazine #3 - 2012  

Aalborgs største magasinproduktion. Mød i dette nummer: Anne Marie Helger, Anette Wille, Niclas Bendixen, Camille Kaasby-Wang, Restaurant ME...