Page 116

[PORTRÆT] Håndboldspilleren Rikke Nielsen var en af de helt store profiler i Aalborg DH. Hun var med, da klubben voksede, da de kom i Håndboldligaen, da spillerne var hele byens helte og hang i meterhøje bannere på Magasins facade og med, da det meste begyndte at krakelere. I klubben, men ikke på banen. Hun har vundet EM sølv med det danske landshold, er blevet mor, gift med Lars, har overvundet kræft og har bygget verdens lækreste hus med verdens fedeste udsigt over Aalborg, sammen med sin arkitektmand. Alt sammen på nogenlunde samme tid. Da Rikke Nielsen i 2008 får en skade på sin tommelfinger, er hun netop vendt tilbage til Aalborg DH efter en enkelt sæson i den tyske klub HC Leipzig. Hun vender tilbage med betænkeligheder, for da hun forlod klubben et år tidligere, var den klubmentalitet og sunde foreningskultur hun altid har elsket forsvundet, og erstattet af bøvl med investorer, truende konkurser og en stemning, der drænede holdet for den energi, der ellers kendetegnede pigerne på banen. Hun vender tilbage, fordi hun stadig føler et stærkt tilhørsforhold til klubben og håber, at noget af det tabte kan genvindes. Men da hun i en kamp får en skade på en i forvejen hårdt presset tommelfinger, bliver det afgørende for hendes karriere. For den stopper. Det samme gør lønudbetalingerne fra Aalborg DH. Klubben hun har kæmpet for og sejret med. Klubben er kontraktligt forpligtet til at betale Rikke, men først i 2009 bliver der indgået forlig i sagen, der inden da ender som en voldgiftssag. I oktober udkom bogen ’Til sidste fløjt’, der er Rikke Nielsens fortælling om hendes liv med håndbold, men mere end det, om hendes liv som mor til en pige, der er født med Downs syndrom - og om den kræftsygdom, der samtidigt med datterens fødsel ramte Rikke og slog hende midlertidigt ud af kurs. Historien begynder i en familie der var så normal, at det næsten var unormalt, med fortællingen om Rikkes egen opvækst, hvor håndbolden var så væsentlig en del af hendes liv, at den siden hen blev hendes profession.

Den tager fat i sagen med Aalborg DH. De stemninger og følelser der prægede spillerne, da klubbens deroute blev til avisforsider med pigerne som den foretrukne kilde. Den sætter ord på en karriere der måtte stoppe – og den manglende happy-end der bør være enhver professionel sportsudøvers belønning, men i Rikkes tilfælde døde i en uskøn strid med klubben. Den berører de voldsomme følelser, der fulgte i tiden efter datteren Magdas fødsel - og bogen tør dykke helt ned i materien af de tanker, Rikke havde som nybagt mor til et ’nittebarn’ og som kræftramt. ”Altså, det er ikke meningen, at det her skal være nogen Bitter-Frans-historie. Det er min historie, og jeg forholder mig ærligt til de tanker og begivenheder der ligger bag de beskrevne hændelser, ” siger Rikke Nielsen. Jeg vidste faktisk ikke at det skulle blive til en bog, for det startede som mit eget lille terapeutiske projekt, hvor jeg skrev mine tanker ned, fordi det virkede som en lettelse.” GRAVID OG GRÆDEFÆRDIG Kort tid efter Rikke stopper sin håndboldkarriere, opdager hun at hun er gravid. På den lykkelige måde. Drømmen om at blive mor har altid været nærværende, og nu skal det endelig være. Om en måned skal hun giftes med Lars, der er arkitekt, og bagefter skal de sammen i gang med at bygge drømmehuset. ”Selvfølgelig var det sært at stoppe så lang en karriere på den måde, men omvendt så havde jeg det sådan, at det måske var fint at jeg nu skulle være kone og mor,” siger Rikke Nielsen. ”Jeg var så heldig at finde mig et arbejde hvor jeg blev fuldtidsansat, på trods af min graviditet – og det var fandeme mærkeligt. Den der 9-16 tilværelse. Men derudover så gik jeg bare og glædede mig helt vildt over livet i maven. Jeg gik og snakkede med Magda, som vi vidste hun skulle hedde, og drømte om hendes fremtid. Alle de der forventninger man har…” Og selvom hun bliver nervøs da hendes kæreste gør hende opmærksom på en knude hun har på halsen, så glemmer hun den lidt igen, da lægerne på endokri-

[116]

nologisk afdeling konstaterer, at knuden er forbundet med hendes graviditet og et deraf følgende højt stofskifte. Alligevel er hun urolig, men uroen træder i baggrunden, da deres lille datter kommer til verden. Det gør hun en måned før termin, fordi lægerne, ved en af de undersøgelser der bliver foretaget i forbindelse med Rikkes forhøjede stofskifte, opdager, at Magda ikke tager nok på i vægt. Fødslen skal derfor sættes i gang. Aftenen inden den bliver det, sætter Rikke og hendes kæreste sig og ser ‘Er jeg helt gak, mor?’ med de to folkekære drenge med Downs syndrom, Morten Jensen og Peter Palland. De nyder deres sidste aften alene, inden de bliver forældre. Om morgenen tager de på fødegangen, og så starter nogle rædselsfulde døgn hvor Rikkes krop nægter at reagere ordentligt på de ve-stimulerende præparater, og hvor hun til sidst får et ballonkateter sat op i livmoderkanalen, for at give plads til at tage vandet. Det lykkedes torsdag eftermiddag, fire dage efter Rikke og Lars ankom til fødegangen, og da jordemoderen endelig siger, at Rikke skal “presse som ind i helvede“, gør hun det så effektivt, at Magda 25 minutter senere kommer til verden. “Den der fødsel var forfærdelig. Det med at blive sat i gang og den der forbandede ballon – det var rædsomt,” fortæller Rikke. ”og da hun så endelig kommer ud, er der fandme ikke nogen der siger tillykke. Der var bare helt stille i det rum. Indtil Lars siger, at det nok skal gå. Og jeg tænker bare: Hvad fanden mener han med det?” Rikke får sin datter i armene og hun er skøn. ”Jeg synes bare hun er så pisselækker. Jeg tæller lige lynhurtigt, at alle fingre og tæer er der, og hun ser så fin ud. Alt er i orden.” Men det er det bare ikke. Afdelingsjordemoderen fortæller Rikke og Lars, at der er noget der tyder på, at deres datter er født med Downs syndrom – men at det ikke er noget de skal tænke over, for det kan sagtens være, at hun ikke har det.

[et cetera] magazine #3 - 2012  

Aalborgs største magasinproduktion. Mød i dette nummer: Anne Marie Helger, Anette Wille, Niclas Bendixen, Camille Kaasby-Wang, Restaurant ME...