Page 112

[GAMLE AALBORG] Arbejderboliger i Danmarksgade

Fra Aalborg

Stiftstidende

1867

rste B Aalborgs fø

rende virksomheder som Aalborg Glasværk og C. W. Obels Fabrikker er med til at danne grundlaget for det moderne Aalborg. I 1850 kommer telegrafen til Aalborg, en teknologisk landvinding der måske er større en vor tids internet, Pontonbroen til Nørresundby – og dermed Vendsyssel etableres i 1864. I 1869 kommer jernbanen – Den Jyske Længdebane – til Aalborg. Aalborgs første Banegård bygges for enden af Jernbanegade. I 1871 etableres jernbanen i Vendsyssel. Jernbanebroen kommer først i 1878 så indtil da, måtte man stige af i Aalborg og krydse Limfjorden via Pontonbroen for derefter at stige på toget.

OG VIDERE… En af forudsætningerne for væksten i erhvervslivet var arbejdskraft – og med fremgang i antallet af arbejdspladser i Aalborg, blev der for alvor sat gang i vandringen fra land til by – i perioden fra 1850 til 1870 voksede antallet af Aalborggensere med mere end 15 procent, og her taler vi kun om det centrale Aalborg, dvs. uden oplandskommuner som Nørresundby, Vejgaard og Hasseris. Denne vækst i befolkningen gjorde at byen så at sige voksede ”ud over sine bredder”: Tidligere havde byen været begrænset af de naturlige vandløb. Nu gik man over åerne og nye boligkvarterer opstod i Vestbyen med Korsgade, Helgolandsgade, Fredericiagade, Absalonsgade, Kastetvej og Istedgade og mod øst i kvartererne omkring Danmarksgade. I Danmarksgade opførtes arbejderboliger efter engelsk forbillede. Med grundlæggelsen af Kolonihavebevægelsen i 1884 af aalborggenseren Jørgen Berthelsen etableredes kolonihaver i byens udkanter. Den voldsomme vækst i befolkningen gjorde det til en krævende opgave for bystyret at følge med udviklingen. Boligmassen og de hygiejniske forhold var gammeldags og utidssvarende. En øjenåbner fik byen da også i 1853, da en koleraepidemi rasede og flere hundrede borgere døde.

SOCIALE FORHOLD OG OFFENTLIG FORSØRGELSE Aalborg bliver i det hele taget - på godt og ondt - en by

anegård

præget af idérigdom og stærkt virke med den deraf følgende fremdrift og vækst. På godt, med den glæde og velstand som er resultatet af en virksom by og på ondt, med den bagside en sådan voldsom vækst, giver de som ikke kan følge med eller blot ikke passer ind i den nye sammenhæng. I 1870 kan 6 procent af byens befolkning således karakteriseres som direkte fattige og afhængige af de forskellige sociale foranstaltninger f.eks. den kommunale fattiggård i Skolegade (nu Vingårdsgade). En af de ting som junigrundloven fra 1849 slog fast, var retten til offentlig forsørgelse hvis man ikke kunne klare sig selv! Denne offentlige forsørgelse havde sin pris: Når man var på offentlig forsørgelse bortfaldt en lang række af de borgerlige frihedsrettigheder, som den selvsamme Grundlov fastslog: Man mistede sin stemmeret (altså kun mændene – den kvindelige valgret kom først i 1915) og man mistede også retten til frit at kunne flytte til en anden kommune. Endelig bortfald også retten til at indgå ægteskab! Frafaldet at disse rettigheder varede indtil de modtagne ydelser var tilbagebetalt til Kommunen eller eftergivet! Fra Understøttelsesforeningens Jubilæumsskrift berettes således at en ufaglært arbejder i 1870-erne tjente ca. 640 kr. om året og huslejen for en lille lejlighed lå på op til 96 kr. årligt, så når huslejen var betalt var der omkring 550 kr. tilbage til mad, tøj, brændsel og andre fornødenheder. Et beskedent

I formålsparagraffen fra 1867 hedder det om hvem der skulle hjælpes:

”…værdige Trængende, der have fast ophold i Aalborg, og fortrinsvis dem, som der ere forsørgelsesberettigede, - fornemmelig af Arbeiderstanden og de med den ligestillede Samfundsklasser, - og at yde Understøttelsen paa en saadan maade, at de Trængende opretholdes og befæstes i deres Bestræbelser for ved egen Virksomhed at sørge for deres Udkomme, og derved om muligt de i senere Aar stadig voxende Udgifter til Kjøbstadens offentlige [112] Fattigvæsen binges til at antage”.

[et cetera] magazine #3 - 2012  

Aalborgs største magasinproduktion. Mød i dette nummer: Anne Marie Helger, Anette Wille, Niclas Bendixen, Camille Kaasby-Wang, Restaurant ME...