Page 17

Behov for store investeringer Det skyldes, mener Thomas Poulsen, at der hidtil har været så dårlig sigtbarhed for vindmarkedets forsyningskæder, at de traditionelle aktører ikke har haft informationer nok til at gøre de nødvendige investeringer. ”De fleste projekteringer af vindenergi slutter i 2030 og de, der rækker allerlængst, går til 2035. Og det er kendetegnende for logistik, shipping og transport, at investeringshorisonten er meget lang. Hvis man køber et skib, så tager det ofte tre år at bygge det, og så skal det typisk fungere ude i havet i 25-30 år. Så man ønsker fra beslutningstagernes side at kunne se markedet indtil i hvert fald 2040 og frem. Og når alle profetier ender i 2030, så skaber det apati og manglende investeringslyst, fordi man kun har gisninger om markedet efter 2030,” forklarer han. Thomas Poulsen har derfor arbejdet på at skabe en model, der kan forudsige størrelsen og fordelingen af transport- og logistikomkostningerne på det hastigt voksende vindmarked frem til 2050. ”Ved at bruge modellen for logistiskkæden på fremtidens vindmarked kan de forskellige aktører og beslutningstagere, der står overfor at investere i nyt udstyr, få en fornemmelse af, hvor stort deres potentielle marked er frem til 2050,” forklarer han. Modellen kan dermed betragtes som et hjælperedskab for virksomheder, at der er interesserede i at komme ind på markedet, og som savner et mere kvalificeret grundlag at foretage investeringer på.

”Hvad venter I på?” Thomas Poulsens analyse viser, at det globale vindmarked repræsenterer en værdi på svimlende

200 mia. euro i nutidspenge frem til 2050 – alene til transport, logistik og shipping. Derfor er der god grund til at komme i gang, understreger Thomas Poulsen og slutter:

»Min opfordring til virksomhederne er, at de skal få øjnene op for de enorme muligheder, der ligger her.« Thomas Poulsen, P Solutions

”Min opfordring til virksomhederne er, at de skal få øjnene op for de enorme muligheder, der ligger her. Ikke mindst, når det gælder offshore-vind: Det, man har installeret i dag, er jo en meget, meget lille del af det, der er projekteret i fremtiden. Det er et ufatteligt aggressivt marked, hvor alle er bekymrede for, om vi kan nå de politiske mål hurtigt nok. Hvis man har en kernekompetence, som ligger op ad noget, som det marked skal bruge, så er mit spørgsmål: Hvad venter I på?”

Fakta om Thomas Poulsen Thomas Poulsen har en baggrund i A. P. Møller-Mærsk og driver til daglig enmandskonsulentfirmaet P Solutions, hvor han rådgiver virksomheder i at skabe vækst. MBA’en blev til på Copenhagen Business School i perioden 2009-2011. Yderligere oplysninger om afhandlingen kan fås hos Thomas Poulsen på mailadressen thomas.poulsen@p-sols.com

hav&kaj nr. 2 · 2012 17

2012_02_Hav_Kaj  

Nye veje i godstransporten Krisen har været en øjenåbner for godstransporten Nye markeder styrker Grimaldi Den danske port til England ge...

2012_02_Hav_Kaj  

Nye veje i godstransporten Krisen har været en øjenåbner for godstransporten Nye markeder styrker Grimaldi Den danske port til England ge...

Advertisement