Page 1

Gruppe 7 - Karl, Line S, Henrik Aa, Annabell Essay uge 42 Crossmedia

Knæk koden - det lykkelige ægteskab mellem tv og smartphones Er mobiltelefonen en gave til, eller en trussel for dansk TV, broadcastere og producenter? Spørgsmål er svært at give et entydigt svar på. Fremtiden er i sig selv en svær størrelse at spå om, men at forudsige i hvilken retning teknologi og medier bevæger sig er stort set umulig. For det første går udviklingen så stærkt, at mens du forsøger at gætte på det næste træk, er udviklingen mange skridt foran. For det andet er der så mange elementer der spiller ind, at det er umuligt at forudsige, hvad der pludselig kan få en enorm betydning. Et godt billede på dette, kan tegnes ved at skrue tiden tilbage til 2005. Skulle man på daværende tidspunkt spå om fremtiden, ville der være uden væsentlige aktører som Youtube og Facebook. Smartphonen havde man nok godt kunne forudsige i et vist omfang, men hvad med Ipaden? Skal man alligevel prøve at give et kvalificeret svar på spørgsmålet, kan man prøve at se på nogle af tendenserne i det generelle medieforbrug igennem de seneste mange år. Masser af nye platforme er kommet til, siden radioen begyndte at udfordre den trykte avis for ca. 100 år siden. Men til trods for det, findes både avisen og radioen stadigvæk. For tendensen er ikke, at de udraderer hinanden, men at det samlede tidsforbrug af medier stiger, hvilket også betyder at vi forbruger medier i flere forskellige situationer - tager du en tur med bussen eller metroen, vil du se at en meget stor del af passagerne, er aktive med deres smartphones eller Ipads. Hvor mange af de omtalte bus - og metropassagerer, der ser TV, mens de er på farten, er der ikke nogle præcise tal for endnu. Men umiddelbart bør det give et øget TV-forbrug, at muligheden for at se TV øges, naturligvis forudsat at folk tager de nye muligheder til sig. Men det må alt andet lige, ses som en styrkelse frem for en trussel. Et nyt fænomen som det kan være svært at spå om hvilken udgang vil få, er “second screen”, altså det at forbruge to platforme samtidig - typisk TV + Smartphone eller Ipad. Tim Frank Andersen afholdte i forbindelse med TvFestivalen, der er tvbranchens største årlige event en session under titlen “Den digitale trendspotter”. Her kommer han også ind på second screen og argumenterer for at TV i højere grad vil være noget som køre i baggrunden, men som ikke har vores fulde opmærksomhed. Det vil Smartphonen derimod have - ganske enkelt fordi, den er tættere på rent fysisk. En stor fremtidig udfordring bliver derfor at smelte de to oplevelser sammen - gøre smartphonen en del af TV-oplevelsen. I snakken om fremtiden og udfordringerne i forbindelse med at bruge second screen aktivt i tv-programmer, er det svært ikke at tænke i konkrete i idéer og gætte på hvordan koden til at forene de to ting skal knækkes. Behind the scene/skifte kamera I stort anlagte tv-produktioner som Voice og X-factor kunne man tænke i at etablere nogle kameraer alternative steder i studiet og bag scenen. Seeren ville så på sin smartphone kunne zappe mellem disse kameraer og eksempelvis se den næste deltager gøre sig klar bag scenen, mens en anden deltager optræder. Eller se deltagernes familie under hele deres optrædenen. Quizhjørnet i nye klæder Quiz/game-programmer hvor smartphonen bruges som en slags controller. Lidt lige som


Gruppe 7 - Karl, Line S, Henrik Aa, Annabell Essay uge 42 Crossmedia skærmtrolden Hugo fra det hedengangne live underholdningsprogram Eleva2ren som blev sendt fra 1988 til 17. maj 1996, hvor seeren kunne ringe ind og styre Hugo ved hjælp af tasterne på sin telefon eller Den gyldne pil fra 1970érne - hvor seeren kunne ringe ind og vinde en præmie ved at skyde en ballon i stykker. Her skulle man styre et kamera med sigtekorn som ville aktivere den gyldne pil og skyde en ballon i stykker. Om det lige bliver et af disse to bud som kommer til at knække koden for, hvordan smartphonen bliver en del af TV-oplevelsen er svært at svare på, men en ting er helt sikkert, der vil blive gjort mange forsøg på få den knækket. Alt i alt er det svært at argumentere for om smartphonen bliver en konkurrent eller en medspiller. Musikbranchen er godt eksempel på, at hvis man kæmper imod udviklingen kan det ramme hårdt, erfaringer viser derfor, at man gør klogest i at omfavne den nye teknologi, i stedet for at se det som en trussel.


Af Henrik D. Aggerholm

Socialt-Flow-Tv Som passioneret tv-seer og snart uddannet tv-tilrettelægger, kan man godt i ny og næ komme til, at ryste i bukserne, når man hører diverse digitale trendspottere, og medie-guruer spå om fremtidens tv-sening. Ifølge Netflixʼ direktør Reed Hasting, vil traditionelt flow tv (tv via en kanal der sender produceret eller udvalgt indhold på specifikke tidspunkter) om 3- 4 år være ersattet af on demand tv! - og Reed Hasting er bestemt en mand man skal tage alvorlig. Netflix har indirekte været årsagen til, at Blockbuster gik konkurs i 2010, da størstedelen af alt filmudlejning i dag sker via streamning eller downloads. Netflix og andre on demand streaming tjenester er nu for alvor begyndt, at indeholde tv produktioner. Så brugere/seere kan få deres tv fix når de vil og hvor de vil (mobil, ipad, desktop, tv). Reed Hasting sammenligner den digitale udviklingen indenfor tv, med den udvikling der er sket på telefoniområdet, som i løbet af de sidste 20 år er gået fra fastnettelefoni til, at være blevet overtaget af mobiltelefoni. Den samme udvikling er Reed Hasting overbevist om kommer til at ske fra flow tv til on demand indhold. Spørgsmålet er bare om sammenligningen med tv og telefoni reelt holder? Og om tv dermed vil lide samme skæbne som fastnettelefonen har lidt? Grunden til, at mobiltelefonen har erstattet fastnettelefonen er selvfølgelig fordi teknologien har gjort tjenesten mobil og dermed gjort det muligt, at komme i kontakt med omverdenen og blive kontaktet 24/7. Intet menneske i det 21. Århundrede vil kunne argumentere for, at fastnettelefonen har nogen fremtidig berettigelse, (undtagen måske en enkel stresskonsulent, der mener det er fornuftigt, at hive stikket ud i ny og næ). Men er det samme gældende for flow tv? Vil seerne vende ryggen til traditionelt flow tv i løbet af de næste 3-4 år fordi on demand bliver hvermandseje? Svaret er nej. Social tv er blevet det nye buzz ord indenfor tv branchen. Alle taler om, at facebook, Twitter og diverse apps skal være med til, at holde liv i flow tv. På det punkt er jeg helt enig. Hvad mange måske har glemt at medregne er, at flow tv, som udgangspunkt er og har altid været en socialmedieplatform. Helt fra tvʼets fødsels, har det som medie altid været socialt. Familierne samlede sig i sofaen og så og kommenterede indhold sammen. Seere diskuterede gårsdagens udsendelser i skolen og på jobbet og unge har op gennem tiden haft tv-serie-grupper, hvor de har mødtes, set serien i fjernsynet og diskuteret indholdet efterfølgende. Jeg er ikke i tvivl om at Matador var på alles læber i 70ʼerne. Både derhjemme, på jobbet og ved socialearrangementer. Derudover var der sikkert mange, der skriv diverse læserbreve om serien til dagbladende osv. I dag er det Forbrydelsen, X-factor og Vild Med Dans, som er på alles læber. Forskellen er bare, at vi i dag har meget lettere ved, at få vores mening ud til venner og masserne via de socialmedier. Erik Graversen redaktør for DR on demand, nævnte på et oplæg for Tv og-medie-tilrettelægger linjen, at on demand tjenester faktisk havde en positiv effekt på flow tv. Han byggede den tese på undersøgelser i forbindelse med tv serien Borgen. Her havde man givet seerne/brugerne mulighed for, at streame næste uges afsnit på dr.dk umiddelbart efter, at det foregående afsnit var blevet vist på DR1. Dette fik en positiv effekt på seertallene. DR nåede en målgruppe, som ikke umiddelbart ville have set DR Drama og samtidig skabte forpremieren på nettet en buzz på de socialemedie, da folk netop skrev og kommenterede næste uges afsnit. På den måde fik det nye nysgerrige seere til, at zappe over på DR1 den/de følgende søndage. Et andet eksempel på, at flow tv langt fra er på vej til at stille træskoene, så man i sidste uge, da DR1 sendte dokumentar filmen ”Pigen der ikke ville dø”. 1.4 millioner danskere så programmet og under rulleteksterne opfordre speakeren seerne til, at deltage i debatten online på DRʼs hjemmeside. 2 min efter udsendelsen gik DRʼs servere ned og der varede i 20 minutter. Dette skyldtes udelukkende, den enorme interesse fra seere, der ønskede at deltage i debatten på baggrund af udsendelsen. Det sociale aspekt i tv-sening vil i fremtiden få en langt større betydning for flow tv netop fordi vi har mobiltelefonen, så vi i langt højere grad har langt lettere ved at socialisere mens vi ser tv. Og her kommer on demand tjenester til kort, for de har ikke muligheden for, at samle husstande og seere på samme tid foran skærmen, som netop er hele eksistensberettigelsen bag flow tv. Flow tv er derfor bestemt ikke fortid! Og mobiltelefonen som kommunikationsmiddel til socialt indhold, vil/er kun et naturligt redskab til traditionelt tv. Med de rigtige sats og strategier fra broadcastere og producenter, vil fremtidens tv bare i langt højere grad komme til, at bestå af Socialt-Flow-Tv.


Nanna Hillig Amalie Bay, André Rothild og Jeppe Schjødt

Essay uge 41, TVM0913

21.10.2012

Mobiltelefonens rolle i forhold til Tv’et Er mobiltelefonen en gave til eller en trussel for dansk TV, broadcastere som producenter? En af grundene til at mobil- og onlineforbrug stiger, uden at det går ud over fjernsynet, er, at mange brugere har gang i begge medier samtidig. Mobiltelefonen er den personlige meddeler, der får al opmærksomheden, hvis der indgår beskeder, mens fjernsynet kører i baggrunden. Så selvom forbruget ikke umiddelbart er faldende, kan det være at måden, vi ser fjernsyn på, ændrer sig. Trendspotter og partner i In2Media, Kim Frank Andersen, mener, at fjernsynet er ved at overtage radioens rolle som baggrundsstøj, mens telefonen får den fulde opmærksomhed. Så selvom fjernsynet stadig får lov at køre i baggrunden, bliver receptionen af indholdet helt anderledes. Det kan derfor være nødvendigt at ændre indholdet, så det passer til tv’ets funktion og ultimativt også inddrager mobiltelefonen. Mobiltelefonen er på den måde en stor trussel for tv-producenterne, hvis de ikke formår at bruge mobiltelefonen aktivt i tvudsendelserne. Modsat er der masser af muligheder for at inddrage smartphones i tvudsendelser, men det kræver, at der tænkes i nye baner. Som Peter Svarre er inde på i sin bog, Den perfekte storm, er det nødvendigt at nå ned på et personligt niveau, for at gøre brug at mobiltelefonen. For hvor fjernsynet traditionelt set er familiens samlingspunkt, er mobiltelefonen et personligt værktøj, som definerer brugerens digitale identitet. For at nå mobilbrugerne med TV-indhold, er det derfor nødvendigt at skabe et univers, hvor der kan tilføjes en form for personlig identitet. Det kan ske ved at man kan komme med sin personlige mening om udsendelsens karakterer (for eksempel at gætte på, hvem der er morderen i ’Forbrydelsen’) eller deltage i debat efter udsendelser som DR2’s Deadline. Det største problem i øjeblikket er, at mobilen bliver brugt til alt muligt andet, mens fjernsynet kører i baggrunden. Den opmærksomhed skal på en eller anden måde rettes mod TV’et igen. Det kan ske ved at skabe live-interaktion som for eksempel afstemninger under talentshows eller direkte quizprogrammer, hvor man gætter med sin mobiltelefon, mens man ser programmet på TV. Man skal samtidig kunne sætte sit personlige præg på programmet, ved at deltage med sin smartphone, eller på en eller anden måde kunne skabe sig en identitet ud fra den måde man interagerer med programmet. Samtidig skal det være nemt og gennemskueligt at bruge sin telefon, og hvis det skal fungere i det nuværende mediebillede, vil det være nødvendigt at lancere interaktiv brug af sin smartphone under tv-programmer som en helt ny og banebrydende feature, som man ikke har råd til at gå glip af. Med alle de forskellige platforme og måder at bruge dem på, er tv-seeren en meget blandet gruppe. Hvis det skal lykkes at skabe et tv-univers, hvor det er naturligt at bruge sin mobiltelefon, er det derfor nødvendigt at have en meget defineret målgruppe. Man kunne for eksempel starte med programmer på DRs nye ungdomskanal DR3, eller TV2 Zulu kan udvide Bingo Banko konceptet (hvor man kan have sin banko-plade på mobiltelefonen), med nye quizshows, der gør brug af den mobile platform. 1


Cecilie, Jeppe Kirk, Sebastian, Sofie Gruppe 2

Cross Media TVM4 09-13

ZAP! Du er død!

En af de største udfordringer for TV mediet gennem tiden er zapperne. En kultur af utålmodige TV-seere som med fjernbetjeningen som våben slagtede det ene TV program efter det andet. Der blev snakket om en hel generation af zappere som af den ældre generation af TV-skabere blev kaldt utaknemmelige, udannede og uinteresserede. Men i virkeligheden handler det om at lave interessant TV og når interessen svigter, er det fordi programmet svigter. I dag er TV-skabernes nye store konkurrent mobiltelefonen, hvor flere platforme kæmper om seerens opmærksomhed. Men forstyrrer mobiltelefonen i virkeligheden seerens opmærksomhed mens TVet er tændt? Når interessen for programmet daler, tager mange deres mobiltelefon frem for at underholde dem selv med Facebook, Twitter osv. Den lille lommecomputer fjerner altså vores fokus fra det der foregår på TVskærmen. Du zapper måske fordi du har set i appen TVtid at James Bond skyder forbrydere på den anden kanal. Eller måske inspirerer dine venner på Facebook dig til at tage til at drikke en øl på det lokale værtshus eller AOK anbefaler et event der sker netop nu. – Så du ender med helt at slukke for dit TV. Men selvom du sidder med din mobiltelefon og tjekker Facebook, har du ikke nødvendigvis zappet væk fra det Tv-program der kører i baggrunden. Opmærksomheden er skiftevis rettet mod din mobiltelefon og dit TV – og i virkeligheden er det ikke fatalt for programmet. Du har ikke dræbt det med din fjernbetjening. Ved at have flere ting kørende på samme tid har du måske fået ny viden fra et Tv-program, som du ellers ville have zappet væk fra, da du fandt det uinteressant. Følelsen af at sidde og se X Factor, mens du kan stemme din favorit videre eller følge med direkte når eksperterne vurderer det politiske spin i DRs Debatten, giver en helt unik oplevelse af at medierne smelter sammen. Her er mobilen langt fra en trussel for TVprogrammet, men udvider programmets horisont og skærper seerens opmærksomhed. Der behøver ikke være en gennemtænkt mediestrategi bag et hvert Tv-program, for at mobiltelefonen kan bruges i samspil. Selvom programmet ikke direkte opfordrer dig til at interagere med programmets indhold giver mobiltelefonen alligevel merværdi, da seeren har mulighed for at dykke ned i fakta fra programmet vha. f.eks. Wikipedia. Mobiltelefonen er i med til at mindske zapperkulturen, når TV-skaberne formår at udnytte mobiltelefonens potentiale til at skabe merværdi for programmet. Men når den unikke følelse af sammensmeltningen mellem mobiltelefonen og TV ikke opstår, så kan mobiltelefonen gøre det mere tåleligt at se dårligt fjernsyn!


Du er hvad du ser Skrevet af Gruppe 3: Rune, Christian, Nina og Kathrine

”Du bliver nødt til at begynde at se American Horror story – den er alt for vild!” Det er lørdag, klokken er 17.30 og Lars modtager overstående facebook-besked fra Kathrine. Kathrine har netop set det første afsnit af en ny TV-serie. Det første hun gør, er at skynde sig ind og like seriens facebookside, poste et link på sin wall og derefter skrive opfordrende beskeder til fem af sine venner. I 2012 er TV-programmer og TV-serier i stigende grad blevet en slags identitet. Som seer påtager vi os derfor glædeligt rollen som reklamesøjle og ambassadører for de programmer som vi elsker. Vi ønsker at blive associeret med vores favorit programmer, som bliver en del af vores fortælling om ʼselvetʼ.

”En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres reaktioner – uanset hvor vigtige disse er – men i evnen til at holde en særlig fortælling i gang. Individets biografi kan ikke være fuldstændig fiktiv, hvis hun skal kunne opretholde en regelmæssig interaktion med andre i den daglige verden. Den må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder sted i den ydre verden, og selektivt anbringe dem i den fortsatte ʼhistorieʼ om selvet.” (Giddens, 1991, s.54)1 Når en seer elsker et tv-program og dermed er en dedikeret seer, så bliver seerens smartphone uden tvivl en gave til programmet, da det hjælper seeren til at pakke sig yderligere ind i alt der har med programmet at gøre. Seeren ønsker at vise, at han er en del af det virtuelle fællesskab der omkranser programmet, og går dermed fra at være passiv iagttager, til at være aktiv deltager og bliver dermed en levende reklamesøjle for programmet. Når seeren derimod ser et program som vedkommende ikke kan lide, er der også modsat en tendens til hurtigt at markere sig på de sociale medier omkring sin holdning, fordi vedkommende gerne vil distancere sig fra programmet. I princippet kan man bruge en gammel kliche; alt omtale er god omtale. Så snart nogen omtaler et program negativt på de sociale medier, vil de fleste af dennes venner automatisk have et ønske om, at have en holdning til programmet og dermed se programmet. Smartphonen er altså en gave til TVʼet når et tv-program er så interessant (enten i negativ eller positiv forstand), at vi ønsker at dele vores holdning med vores netværk - og dermed blive en reklamesøjle for programmet. Når et TV-program derimod er for kedeligt eller uinteressant til at bidrage til seerens identitet, kan smartphonen blive en trussel. Som Tim Frank Andersen siger i sit foredrag på TV-festivallen 2012: ”De skærme der er tættest på os får mest opmærksomhed”. Et fænomen han beskriver som ”attentionstacking”. TV er i mange hjem ved at blive den nye radio - det er et lydtapet som kører i baggrunden, og som ikke har vores fulde opmærksomhed. Vi mener, at TVʼet med de nye muligheder som f.eks netflix, kan sikre at seeren aktivt vælger et program, hvilket kan være med til at supplere vores identitet. Jo bedre TVʼet og broadcasterne i fremtiden er til at udnytte disse nye platforme, som gør at vi som seer vælger programmer aktivt, jo større chance har TVet for at leve i harmoni med smartphonen.

1

Peter Svarre, Den perfekte Storm, side 49


Tv på  smartphones   I dag er der næsten igen grænser for hvor og hvordan du kan se video og tv. Alt fra 50 tommer smart-tv til smartphonens lille skærm. Folk rundt om i verden bliver også bedre til at producere indhold, som gør sig godt i det lille format på telefonen. Men hvad betyder det for dansk tv? Flere og flere er lykkelige ejere af smartphones. Det gør brugerne istand til, at få indhold på trods af, at de er på farten. Smartphones især gør det let at tjekke email, facebook og nyheder. Ydermere er der i de fleste smartphones indbygget et videokamera, hvilket gør de der er interesseret til små videoproducenter. Platforme som youtube bugner med indhold, produceret af private personer, men også professionelle er blevet opmærksomme på formatet og den mulighed for spredning, som visse de små videoer evner. Hvordan vil du se tv? Hvilke muligheder har vi da som seerer, til at finde lige det indhold vi ønsker og er noget bedre end andet? Tv’et som har stået i danske hjem siden de i 1930’erne var hjemmebygget, danner i mange hjem rammen om aftenen. Det er her familien samles og følger med i alt fra nyhederne til krøniken. En af tv’et stærkeste konkurranter er computeren i forbindelse med tv-kiggeriet. Det er nemt, du kan tage computeren med dig og du kan se hvad du vil, hvornår du vil. Også iPad’en har fundet vej ind i de danske hjem og bruges i stor grad til serier og andre små programmer som kan underholde f.eks. børnene, når der ikke lige er et tv i nærheden. Smartphones har vi stort set altid med os. Vi har derfor altid mulighed for at være på og blive opdateret. Betyder det at smartphonen derfor udgør en trussel for dansk tv? Vane og komfort Smartphones skal ikke ses som en trussel for tv eller producenter. Vi har som sagt været vant til tv’et siden 30’erne og apparatet har stadig en prominent plads i mange hjem. Samtidig er det også en spørgsmål om komfort, det er de færreste der ser længere programmer på den lille skærm. Smartphones skal i stedet ses som en gave til producenter og en mulighed for tvprogrammer til at nå endnu længere ud med ekstra indhold. Smartphones åbner op for muligheden for, at tilknytte apps, sms afstemninger, aktiviteter og meget andet indhold til et tv-program. Men det stiller producenterne overfor den udfordring, at tænke platformen ind og tilpasse indhold så seerene bliver fastholdt, i den korte tid de har i toget eller bussen. Også foran tv’et hvor smartphones bliver brugt som second screens skal der kæmpes om opmærksomheden. Det udfordre både tv-programmerne og indholdet på smartphonen. Det åbner dog også op for muligheden for, at skabe nye korte formater. Programmer der er designet til at fungere på smartphones.


OPG: ESSAY UGE 41 TVM 4 0913 GRUPPE: ERIK//SALLY//LARS//LINE BRUUN _______________________________________________________________________________

DEN LILLE SKÆRM TIL HELE VERDEN Vi kender alle sammen den forfærdelige nøgne følelse af, at have glemt sin mobil hjemme på natbordet. Hvad nu hvis en meget vigtig person skal have fat på mig? Hvad nu hvis jeg farer vild? Og hvad skal jeg nu bruge alle dagens små pauser på? Faktisk er det mindst ligeså slemt som at have efterladt et tændt strygejern eller en kaffemaskine, som kan brænde hytten af mens man er væk. Der er slet ingen tvivl om mobilen er blevet et meget vigtigt værktøj i hverdagen, hos rigtig mange mennesker - den er faktisk blevet vores egen lille personlige skærm, til hele verden. ”TV er det nye radio” siger Tim Frank Andersen, i oplægget ”Den digitale trendspotter”. Og det er jo netop fordi det i dag er den egne lille personlige skærm, som vi har allerkærest. Her kan vi selv vælge hvad vi vil læse, gøre og se, og det kan vi så gøre lige nøjagtigt når vi har lyst til det – og det har vi for det meste. På den måde ser det lidt sort ud for tv-branchen. De har nemlig bestemt indholdet og sendetiderne for os, og når vi ikke kan interagerer hjemme fra sofaerne, så er det vi begynder at kede os. Vores små personlige skærme er altså helt sikkert en trussel, for dansk TV. Når det er sagt, så er de jo ikke helt dumme i tv-branchen, og vores tendenser er så småt gennemskuet. Det er netop derfor man i højere og højere grad, begynder at involvere seerne gennem de sociale medier. Tim Frank Andersen fortæller bl.a. om, hvordan man i den spanske telenovelle ”Relaciones peligrosas” netop bruger facebook, til at fange seernes opmærksomhed. Det gør man bl.a. ved løbende at lægge ekstramateriale derind, og gøre det muligt for seernes at chatte med karaktererne. Også med sideløbende spil kan man underholde seerne, og oven i købet involvere dem direkte i tv-serien. Hvis en fan eksempelvis er særligt aktiv på facebooksiden, kan vedkommende simpelthen blive skrevet ind i selve serien. Facebook og Twitter er generelt to hovedværktøjer i disse processer. Statistikken viser at tv-programmernes popularitet stiger drastisk, når vi får mulighed for at involvere os, og interagere hjemmefra. Man kan altså sige, at så længe tv-branchen er på mærkerne og kender vores behov – så vores små personlige skærme nok ikke så tosset endda. Derudover kan man også sige at vi, på trods af digitaliseringen og den rivende udvikling, heldigvis ikke er robotter endnu. Der vil altid være mennesker som sætter en LP på, og som med hele familien, søndag aften, skal se Forbrydelsen på den gode gammeldags facon. Der er også de som hellere vil sidde i lænestolen under læselampen med en krimi, frem for at læse den på ipad’en. Mobilen har vi dog kun på natbordet når vi sover, og så længe tv-branchen er opmærksomme på det, og udnytter det – så ser det ikke så sort ud endda.


MARTIN HALD  -­‐  SARA  BOVIN  -­‐  FREDERIK  KJEMS  -­‐  PERNILLE  BERVALD     ESSAY  -­‐  GRUPPE  5  -­‐  TVM04  -­‐  0913      

EN SKÆRM  ER  GOD  –  TO  ER  BEDRE!    

D. 31.  oktober  2009  blev  der  skrevet  dansk  tv-­‐historie.  Efter  55  år  med  det  analoge  tv-­‐signal,  var   det  endegyldigt  slut.  Signalet  blev  slukket,  og  dagen  efter  vågnede  vi  op  i  en  digital  tv-­‐virkelighed.   En  virkelighed  med  et  kæmpe  potentiale  og  masser  af  muligheder.   En  af  de  muligheder  og  samtidig  udfordringer,  der  er  opstået,  er  sket  på  baggrund  af  den   eksplosive  udbredelse  af  smartphones  og  tablets  –  de  såkaldte  second-­‐screens.  De  har  ændret   vores  adfærd  foran  tv’et  radikalt.  Trendspotter  og  partner  i  In2Media  Tim  Frank  Andersen,  mener,   at  fjernsynet  er  ved  at  overtage  radioens  rolle   som  baggrundsstøj;  ”de  skærme  der  er  tættest   på  os  får  mest  opmærksomhed”1  –  han  kalder   fænomenet  attentionstacking.  I  mine  ører   betyder  det,  at  vores  traditionelle  måde  at  se   tv  på,  vil  ændre  sig  radikalt  i  fremtiden.   Jeg  tror  ikke  at  flow-­‐tv,  som  vi  kender  det  i  dag   vil  dø  hurtigt  hen,  men  jeg  er  sikker  på  at  vi   bevæger  os  i  en  retning,  hvor  vi  customiserer   vores  tv-­‐sening  meget  mere  end  vi  gøre  i  dag.   Det  er  ca.  3  år  siden  at  vi  slukkede  det  analoge   signal,  og  nu  er  der  seriøst  røre  i  andedammen  efter  at  det  amerikanske  Netflix,  har  gjort  sit  indtog   i  Danmark.  Men  vi  skal  byde  både  VOD-­‐tjenester  og  second-­‐screens  hjerteligt  velkommen,  for  de   bringer  en  masse  godt  med  sig.  På  den  positive  side,  kan  man  sige  at  seerne  får  mulighed  for  en   bedre  oplevelse  og  at  tv-­‐branchen  får  flere  værktøjer  til  at  customisere  og  intensivere  seernes   oplevelse.  På  den  negative  side  øges  konkurrencen  om  opmærksomheden  foran  skærmen,  en   udfordring  der  formentlig  tvinger  branchen  til  et  bedre  samspil  mellem  second-­‐screens  og  tv.   Den  største  fejl  tv-­‐branchen  kan  gøre,  er  at  se  denne  udfordring  som  et  problem.  Vi  skal  juble  over   second-­‐screens.  Hvis  vi  lærer  at  bruge  second-­‐screens,  som  et  greb  i  vores  tv-­‐fortællinger,  kan  det   blive  et  meget  raffineret  værktøj  til  både  at  lade  seerne  deltage  i  diskussioner  om  programmet,   men  sandelig  også  til  at  dykke  ned  i  de  elementer,  som  de  selv  synes  er  mest  interessante.  Hvis  vi   er  rigtig  heldige  følger  de  amerikanske  second-­‐screen-­‐produkter  med  deres  VOD-­‐tjenester,  og   ”tvinger”  de  danske  producenter  til  lynhurtigt  at  tage  den  type  produkter  alvorligt. Så  med  lidt  held,  får  vi  danskere  også  snart  nogle  bedre  bud  på  brugerinddragelse  end  sms-­‐ afstemninger  og  facebook-­‐debatter  –  fx  i  form  af  gamification,  som  amerikanerne  allerede  er   meget  langt  med  i  deres  fiktionsserier.2

1 2

http://video.tvfestival.dk/ http://disruptorbeam.com/gota_announcement.html  


Innovation og nye medier Uge 41: Mobile platforme og distributionsstrategi Essay af Rolf Glumsøe Nielsen Gruppe 4

Mobiltelefonen: Tv's  ven  eller  fjende  

Jeg vil  I  dette  essay,  reflektere  over  om  mobiltelefonen  er  en  gave  eller  en   trussel  for  dansk  TV,  broadcastere  som  producenter.  Jeg  vil  starte  med  at   beskrive  mobiltelefonens  påvirkning  på,  hvordan  vi  ser  fjernsyn  i  dag.  Jeg   vil  tage  udgangspunkt  i  Tim  Frank  Andersens  oplæg  fra  tv-­‐festivalen  2012,   ”Den  digitale  trendspotter”  om  mobil  og  social  TV.  Jeg  vil  desuden  inddrage   viden  fra  arbejde  med  emnet:  Mobile  platforme  og  distributionsstrategi  fra   uge  41  på  Mediehøjskolen.  Jeg  vil  derefter  reflektere  over,  hvordan  tv   branchen  kan  bruge  den  teknologiske  udvikling  til  sin  egen  fordel,  frem  for   at  være  bange  for  den.   Mobiltelefonens  påvirkning   Smartphones  har  allerede  påvirket  vores  måde  at  leve  på  enormt  meget,   siden  de  kom  frem  i  2007.    Efterhånden  som  båndbredden  er  blevet   hurtigere,  er  det  i  dag  muligt  at  streame  udsendelser  fra  mobile  enheder  og   interagere  med  andre  seere,  producenter  osv.,  samtidig  med,  at  man  ser   fjernsyn.  Tim  Frank  Andersen  beskriver  i  sit  oplæg,  det  han  kalder   Attention  stacking.  Det  betyder,  at  de  skærme,  der  er  tættest  på  seeren  får   mest  opmærksomhed.  Sidder  man  for  eksempel  i  sofaen  med  fjernsynet   kørende  og  en  laptop  på  skødet,  vil  computeren  få  mest  opmærksomhed,   indtil  man  får  en  sms.  Nu  vil  mobiltelefonen  blive  den  nærmeste  skærm  og   dermed  få  mest  opmærksomhed.  Der  er  altså  i  både  bogstavelig  forstand   og  i  overført  betydning  langt  hen  til  fjernsynet.     Mobiltelefonen  som  en  fordel   Jeg  mener,  at  på  trods  af  at  fjernsynet  står  langt  væk  fra  de  mobile  enheder,   kan  de  sagtens  arbejde  sammen.  Jeg  kan  se,  at  det  univers  der  er  omkring   tv-­‐programmet  Bonderøven  breder  sig  ud  til  andre  enheder.  Seerne  deler   for  eksempel  erfaringer  om  det  simple  liv  på  nettet.  Vi  udviklede  i  vores   gruppe  en  Instagram  lignende  applikation,  der  havde  til  formål  at  fremvise   brugerens  eget  simple  liv,  samt  dele  erfaringer  igennem  videoer  og   billeder.   Det  er  klart,  at  tv-­‐branchens  gamle  skole  ser  udviklingen  som  en  trussel.   Her  tænker  jeg  på  de  gamle  journalister,  der  har  siddet  tungt  på  branchen  


Innovation og nye medier Uge 41: Mobile platforme og distributionsstrategi Essay af Rolf Glumsøe Nielsen Gruppe 4

de sidste  40  år  og  stædigt  holder  fast  i  fjernsynets  envejskommunikation.  I   dag  skal  producenterne  tænke  de  mobile  enheder  ind  i  produktionen  helt   fra  starten.  Det  ser  vi  eksempler  på  i  amerikanske  shows,  hvor  der  er   skrevet  en  tagline  ind  i  starten  af  manus,  som  seerne  begynder  at  twitte   omkring  og  på  den  måde  genererer  flere  seere  efterhånden  som  tweets'ene   spreder  sig  ud  i  forummet.  De  mobile  enheder  er  ikke  en  trussel  for   mediebranchen,  men  de  forandrer  den,  på  samme  måde  som  teknologien   altid  har  forandret  mediebranchen.  Jeg  ser  kun  mobiltelefonens  påvirkning   som  spændende  muligheder  for  nye  kommunikationer.  


TV er død I går så jeg filmen Side by Side om filmindustriens overgang fra celluloid film til den digitale teknologi. Som altid, når der sker banebrydende forandring, vil der være storm og opstand fra de folk der lever for- og ikke mindst af branchen. Og selv hvor hårdnakket de mest respekterede filminstruktører fastholdt at digital film ALDRIG ville være en løsning hvis der skulle skabes kunst, kan man jo bare konstatere, at når først teknologien giver nye hurtigere, mere effektive metoder, så vil de så småt overtage markedet på bekostning af de forgangne. I den sidste uges tid har vi studerende på Mediehøjskolen skulle stå ansigt til ansigt med en uundgåelig sandhed – mediebranchen er I brand. Og TV I sin traditionelle form vil langsomt, men sikkert dø. ”Gud er død”, skrev Nietzsche, og nogen vil måske anse dette for et lignende scenarie, for hvad skal vi så samles om, hvad skal nu erstatte families alter? Bare rolig, lover netflix, frit valg på alle hylder, jeres alter skal bestå I en ny og reformeret udgave. Selvfølgelig skal der stadig skulle produceres tv, men flowtv kan vi godt vinke farvel til I følge medieforsker Anker Brink Lund, professor fra CBS .Skal vi dog trøste os over noget kan vi bare konstatere at det står langt værre til for vores skrivende kollegaer. Heldigvis uddanner vi studerende os til at producere levende billeder – og I følge webdistributør Jakob Stiegler fra distributionsfirmaet Go Viral stiger en hjemmesides relevans med 85% hvis den kan bryste sig af videoindhold. Så vi skal nok få noget at lave, men der er ingen tvivl om, at hvis man drømmer om en tryg fremtid på DR på et fast format der bare kører derudaf, så tror jeg man skal tænke over en plan b. For hvis det vi lærer viser sig at holde stil, så kan DR ikke fastholde sin position som den store alfaderlige mediepatriark, som man trofast indbetaler til per kvartal without futher ado. Kirken har været klog nok til at køre deres hellige betalingsopkrævning over skatten, de har trods alt også et temmelig habilt erfaringsgrundlag i inkassation, mens DR nok vil få sværere og sværere ved at tage penge for noget folk ikke på forhånd bevidst har tilvalgt. Vi vælger selv tak, og vi forventer i øvrigt i højere og højere grad, at det medieindhold, vi forbruger, er gratis. Hvis ikke, så er det kopibart, og er det kopibart, så kan det med stor sandsynlighed opstøves – gratis vel at mærke. Vi betaler kun hvis det giver os bekvemmelighed og stabilitet i brugeroplevelsen af et produkt som vi finder meget relevant for os. Så vi kan rive os lige så tosset i håret over den aftagende magt, som tv kanalerne ind til nu har haft over danskernes valg af programmer, men – som også blev konklusionen af filmen Side by Side – verden er I forandring, og det kan selv den mest stædige filmkunstner ikke ændre. (Han kan dog heldigvis crowdraise sig til støtte af hans kunstprojekt på 35mm, for der er andre nørder derude som ham – nicher har endelig fået talerør.) For os studerende betyder det bare, at det giver en masse nye muligheder, og en forbandet masse udfordringer. Så bed en bøn, køb en iphone (som jeg har gjort som resultat af de sidste ugers undervisning), vågn op og indse at terningerne er kastet, der er ingen vej tilbage.

På vegne af gruppe 6 - Thora

Essay uge 41 - mobil, ven eller trussel for TV  

Essay uge 41 - mobil, ven eller trussel for TV

Essay uge 41 - mobil, ven eller trussel for TV  

Essay uge 41 - mobil, ven eller trussel for TV

Advertisement