Issuu on Google+

web-­‐tv,  opgave  2  

TVM  1216  

2013  

Opgave  2.  Analyseopgave.     A)   Find  2    forskellige  eksempler  på  web-­‐tv,  hvor  indslag  er  integreret  i  webkontekst  og  tekst  (nyheder,  tema,   ”how  to”  mv.)   Beskriv  for  hver,  ved  hjælp  af  begreber  fra  ”Analyser  af  web-­‐tv  kontekst”:   1. Hvilken  rolle  spiller  teksten  i  den  samlede  kommunikation.   2. Hvilken  rolle  spiller  videoindslag  i  den  samlede  kommunikation.   3. Beskriv  sammenhæng  mellem  video  og  tekst,  fx.  hvilken  rækkefølge  video  og  tekst  ideelt  bør   opleves  i.   B)   Find  3  eksempler  på  web-­‐tv  indslag  hvor  præsentation  (thumbnail  og  titel  samt  underrubrik/tekst)  fungerer   godt  og  argumenter  hvorfor.     C)     Find  2  eksempler  på  player  I  synes  fungerer  godt.  Argumenter  hvorfor  og  angiv  ud  fra  hvilke  kriterier,  I  har   bedømt  dem.       D)   Find  et  eksempel  på  web-­‐tv,  hvor  de  interaktive  muligheder  på  nettet  udnyttes  godt.  Beskriv  de  interaktive   muligheder.  Begrund  hvorfor  I  har  valgt  netop  dette  eksempel  som  udtryk  for  en  god  udnyttelse  af  de   interaktive  potentialer.     Ambition:   Opgaven  forventes  løst  på  baggrund  af  grundig  research,  og  at  der  har  været  flere  eksempler  i  spil,  som   gruppevis  er  drøftet  mhb  på  at  finde  de  bedste  eksempler.  Det  forventes  videre,  at  beskrivelser  og   argumenter  er  fyldestgørende,  så  besvarelsen  fremstår  klar  og  velargumenteret  og  kan  læses  af   interesserede  eksterne  uden  samtidig  mundtlig  support.  Opgaven  baserer  sig  på  en  forventet   arbejdsindsats  svarende  til  7  timer  på  person.     Aflevering   Besvarelsen  afleveres  skriftlig  som  en  pdf  fil  med  print  screen  af  eksempler  og  links  samt    tilhørende   tekst/analyse.  Opgave  2  løses  gruppevis  og  afleveres  i  opgavemappe  på  Moodle    senest  mandag  den  6/5  kl   9:00.           Peter  Østergaard  Sørensen,  april  2013      


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Web-­‐tv  opgave  2    

DMJX  2013   TVM  web-­‐tv  opgave  2:  Analyseopgave     A)   To  eksempler  på  web-­‐tv,  hvor  indslag  er  integreret  i  webkontekst  og  tekst     Grundet  de  to  eksemplers  forskellige  karakter  vil  det  ene  eksempel  være  beskrevet  fra   videoen  og  udad,  mens  det  andet  vil  være  beskrevet  udefra  og  ind.     F  Stoppers   Konkret  eksempel:   http://fstoppers.com/using-­‐magic-­‐lantern-­‐with-­‐focus-­‐peaking-­‐for-­‐free-­‐lensing     Sitet  F  Stoppers  er  et  eksempel  på  et  samlende  site  for  relevante  artikler,  showcases,  tips  og   tricks  etc.  for  foto-­‐  og  videografer,  både  professionnelle  og  amatører.  Hvad  angår  web  tv   indholdet  på  sitet  er  der  tale  om  det,  som  i  Analyse  af  web  tv  kontekst  beskrives  som  en   “indholds  aggregator”  (s.  4),  altså  et  tyngdepunkt  for  web  tv  indhold  fra  andre  sites,  som   samles  og  (gen)kategoriseres,  gerne  med  opdaterede  beskrivelser  og  kommentarer  af  brugere   og/eller  administratorer.     Det  konkrete  eksempel  “Using  Magic  Lantern  With  Focus  Peaking  For  Free-­‐lensing”  er  valgt,   fordi  det  lever  op  til  de  typiske  egenskaber  ved  artikler  på  fstoppers.com.     Beskrevet  indefra  og  ud:     Substansen:   Meningen  med  hele  besøget  på  dette  site  er  selve  indholdet  af  videoen.  Gæsten  er  her  for  at  se   videoen,  derfor  spiller  videoens  indhold  den  største  rolle.     Den  nære  kontekst:   Videoen  har  en  titel,  som  skal  beskrive  så  præcist,  hvad  videoen  indeholder,  at  interesserede   vil  se  den.  I  dette  tilfælde  er  videoens  titel  næsten  magen  til  artiklens  rubrik.  At  titlen   indeholder  ikke  mindre  end  tre  begreber,  som  kun  indforståede  vil  kunne  forstå,  er  ikke  i   dette  tilfælde  en  katastrofe,  da  både  videoen  og  sitet  har  en  begrænset  målgruppe,  som  i  de   fleste  tilfælde  vil  være  indforstået  med  begreberne.   Teksten  er  også  en  del  af  den  nære  kontekst.  Teksten  er  et  supplement  til  videoen,  der  som   sagt  er  omdrejningspunktet  for  artiklen.  Gæsten  kan  vælge  at  læse  teksten,  men  hvis  videoen   har  levet  op  til  det,  som  titlen  lovede,  er  det  som  udgangspunkt  ikke  nødvendigt.  I  dette   tilfælde  uddyber  teksten  et  begreb  benyttet  i  videoen,  som  ikke  bliver  forklaret  i  selve   videoen,  og  forfatteren  poster  endda  endnu  en  video  for  at  uddybe  uddybningen.1     Den  interne  kontekst:   I  dette  tilfælde  er  videoen  produceret  af  forfatteren  selv,  men  dette  er  ikke  gennemgående.  I   mange  tilfælde  vil  forfatteren  benytte  andre  menneskers  videoer.  Forfatterens  navn  fremgår   under  videoen,  og  gæsten  vil  kunne  navigere  herfra  til  forfatterens  egen  del  af  sitet,  hvor  alle   hans  artikler  er  samlet.                                                                                                                   1  fig.  1  

 

 

 1  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Web-­‐tv  opgave  2    

Under  hele  artiklen  vil  gæsten  ydermere  kunne  viderenavigere  ud  fra  de  tags,  som  forfatteren   har  givet  videoen2.     Den  eksterne  kontekst:   Iflg.  Analyse  af  web  tv  kontekst  ville  dette  site  være  en  ekstern  kontekst  for  videoen,  men   dette  begreb  kan  udfordres  af  to  årsager:   1.  Videoer  af  denne  art  produceres  til  netop  denne  slags  sites.  Det  er  en  direkte   distributionsstrategi,  at  brugere  af  disse  sites  i  højere  grad  end  brugere  af  videoens  “eget”  site   skal  se  indholdet.   2.  Det  enkle  forhold,  at  forfatteren  af  artiklen  på  dette  site  selv  har  lavet  videoen.       The  New  York  Times   Konkret  eksempel:   http://www.nytimes.com/video/2013/04/19/us/100000002180949/chechen-­‐origins.html     Sitet  New  York  Times  Video  er  et  brugervenligt  arkiv  over  al  web-­‐baseret  videomateriale   produceret  af  og  for  avisen  The  New  York  Times.  Modsat  fstoppers.com,  der  er  aggregat  for   sening  af  videoer  produceret  af  mange  forskellige,  er  der  altså  her  tale  om  én  udgiver.     Beskrevet  udefra  og  ind:     Den  eksterne  kontekst:   Gæsten  ankommer  til  sitet  udefra,  fordi  det  er  et  nyhedssite.  Det  er  altså  interesse  for  nyheder   og  perspektiv  på  aktuelle  emner,  der  driver  en  bruger  ind  på  forsiden,  hvor  han/hun  mødes  af   den  seneste  video,  der  er  produceret.3     Den  interne  kontekst:   Hovednavigationen  foregår  fra  menubaren  med  klassiske  avissektion-­‐titler  (Business,  Science,   Opinion  etc.),  samt  et  tema,  i  dette  tilfælde  Boston  Marathon  Bombings.  Klikker  gæsten  på  en   sektion,  kommer  muligheden  for  underkategorier  op,  og  gæsten  vil  altid  have  de  16  nyeste   videoer,  der  lever  op  til  denne  filtrering,  foran  sig.4     Den  nære  kontekst:   En  video  er  aldrig  mere  end  selve  videoen  og  en  kort  beskrivelse.  Indholdet  er  produceret  til   denne  platform  og  taler  for  sig  selv.  Det  særlige  er,  at  videoer  her  næsten  altid  vil  relatere  sig   til  en  bestemt  artikel  i  The  New  York  Times,  som  der  således  er  linket  til  under  beskrivelsen.5     Substansen:   Meningen  med  besøget  er  i  de  fleste  tilfælde  et  indblik  i  en  nyhed  eller  et  aspekt  af  en  aktuel   sag.  Derfor  er  videoens  indhold  en  del  af  en  større  kommunikation,  som  foregår  via  flere   videoer  og  linkede  artikler.                                                                                                                           2  fig.  2   3  fig.  3   4  fig.  4   5  fig.  5  

 

 

 2  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Web-­‐tv  opgave  2    

B)   Tre  eksempler  på  velfungerende  præsentation  af  web-­‐tv     Retelly   http://retelly.com/documentary/obey-­‐the-­‐giant-­‐-­‐-­‐the-­‐shepard-­‐fairey-­‐story     Se  fig.  6     Retelly  er  et  site,  der  samler  og  præsenterer  video-­‐indhold  fra  nettet.  Det  er  alt  fra  reklamer   over  musikvideoer  til  små  featurettes  og  behind  the  scenes  produktioner  og  meget  andet.  Det   er  præsenteret  i  en  ekstremt  enkel  og  intuitiv  brugerflade,  som  trækker  på  velkendte  designs   fra  Vice  Magazine  (font),  Instagram  (opsætningen  i  rammer)  etc.  -­‐Enkelt,  moderne,   brugervenligt.   Thumbnailen  er  indbydende  og  indeholder  titlen,  og  teksten  er  enkel,  kort  og  beskrivende,   således  at  gæsten  ikke  er  i  tvivl  om,  at  det  er  videoen,  det  hele  handler  om.   En  særligt  nyttig  feature  er  den,  at  videoens  længde  nævnes  allerede  før  titlen,  således  at   gæsten  hele  tiden  er  klar  over,  hvad  han  eller  hun  kan  forvente.     Vincent  Moon   http://www.vincentmoon.com/video-­‐now-­‐ethiopia-­‐metal-­‐machine-­‐merkato-­‐jacob-­‐ kirkegaard-­‐in-­‐addis-­‐ababa-­‐352.html     Vincent  Moon  er  en  fransk  videokunstner  og  fotograf  og  laver  et  væld  af  featurettes  om   hovedsageligt  musikere  verden  over.   Brugerfladen  er  et  overvældende  tæppe  af  thumbnails,  som  ikke  i  sig  selv  beskriver  så  meget,   men  det  er  en  spændende  jungle  af  videokunst.6  Klikker  gæsten  på  en  thumbnail,  åbner  den   pågældende  video  øverst  på  sitet  med  en  tilhørende  tekst  med  de  relevante  oplysninger  som   beskrivelse  af  indholdet,  credits  etc.  Der  er,  hvad  der  skal  bruges,  ikke  mere,  ikke  mindre.7     Besøget  hos  Vincent  Moon  kan  sammenlignes  med  at  være  på  galleri;  Du  ser  rundt  på  alle   billederne  på  lang  afstand,  ét  fanger  din  opmærksomhed,  og  når  du  træder  hen  til  billedet,  vil   du  kunne  læse  om  det  og  derefter  betragte  det.     Lynda.com     Se  fig.  9     Gæsten  hos  Lynda.com  browser  ved  hjælp  af  korte  beskrivelser  og  store,  pædagogiske   thumbnails  frem  til  en  længere,  beskrivende  tekst,  som  knytter  sig  til  et  videokursus,  som  for   det  meste  er  én  video,  som  er  praktisk  delt  op  i  mange  bidder.   Vejen  til  det  relevante  kursus  er  logisk  og  enkel,  og  der  er  god  sammenhæng  mellem  tekst  og   video.                                                                                                                        

6  fig.  7   7  fig.  8  

 

 

 3  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Web-­‐tv  opgave  2    

C)   To  eksempler  på  velfungerende  web-­‐tv  players     DR   Se  fig.  10.   Sitet  dr.dk's  player  er  let  overskuelig.  Knapperne  er  nemme  at  forstå,  og  det  virker  intuitivt  at   navigere  rundt  i  funktionerne.  En  egenskab,  som  er  særlig  værd  at  nævne,  er   kapitelinddelingen,  som  på  flere  måder  gør  det  nemt  at  springe  til  det  relevante  indhold  i  den   pågældende  video.  Dette  er  særlig  nyttigt,  når  gæsten  ser  nyheder  i  playeren.  Hvert  indslag  er   både  markeret  med  titel  i  progress-­‐baren  i  bunden  og  under  filmen  ved  thumbnails.     New  York  Times   Den  lækre  brugerflade  fra  selve  sitet  går  igen  på  New  York  Times  Video's  player.  Alt  er  enkelt   og  lækkert.  De  lækre  detaljer  indebærer,  at  alle  knapper  forsvinder  lige  så  snart   musemarkøren  er  væk  fra  video-­‐vinduet,  at  videoen  kører  videre  i  lille  format,  mens  gæsten   benytter  funktioner  som  deling,  video-­‐information  etc.       D)   Eksempel  på  velfungerende  interaktivitet  i  forbindelse  med  web-­‐tv     FunnyHAHA.dk   Se  fig.  11   Et  godt  eksempel  på  samspil  mellem  video  på  nettet  og  interaktivitet  er  rating-­‐baren  under   alle  videoer  på  sitet  www.funnyhaha.dk.  Den  giver  umiddelbart  mening  for  alle  og  det   bidrager  til  oplevelsen  af  sitet  at  rate  videoen.      

 

 

 4  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Web-­‐tv  opgave  2    

 

  Fig.  1   www.fstoppers.com  

 

 

 

 

 5  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Fig.  2   www.fstoppers.com    

 

Web-­‐tv  opgave  2    

 

 

 

 6  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Web-­‐tv  opgave  2    

 

Fig.  3   www.newyorktimes.com/video      

 

 

 7  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Web-­‐tv  opgave  2    

 

Fig.  4   www.newyorktimes.com/video      

 

 

 8  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Web-­‐tv  opgave  2    

 

Fig.  5   www.newyorktimes.com/video      

 

 

 9  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Fig.  6   www.retelly.com    

 

Web-­‐tv  opgave  2    

 

 

 10  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Fig.  7   www.vincentmoon.com    

 

Web-­‐tv  opgave  2    

 

 

 11  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Fig.  8   www.vincentmoon.com    

 

Web-­‐tv  opgave  2    

 

 

 12  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Fig.  9   www.lynda.com    

 

Web-­‐tv  opgave  2    

 

 

 13  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Fig.  10   www.dr.dk    

 

Web-­‐tv  opgave  2    

 

 

 14  /  15  


Bodil  Richardt,  Katrine  Saugbjerg,  Nikolaj  Wolthers,   Louise  Stjerne  Klitgaard,  Bertil  Melhof-­‐Pedersen        

Fig.  11   www.funnyhaha.dk      

 

Web-­‐tv  opgave  2    

 

 

 15  /  15  


Opgave 2 a

Retelly bag facaden Se det indsigtsfulde interview med Mathias Avedsen, der fortæller om Retellys strategi og koncept. Sammen med Kaave Pour og deres programmør, har de skabt et site, der samler verdens fedeste videoer uden Cat-LOLS! Design, koncept og look - er super enkelt, og man bliver hurtigt helt opslugt af de mange fantastiske film. Se interviewet her!    

 

1  


Opgave 2

Denverbroncos.com - bagom football Denver Broncos er et amerikansk fodboldhold (football) fra Colorado, som spiller i den professionelle liga NFL. Football er USA’s største sport, med en ekstrem markedsværdi, og mange millioner af fans. NFL har en årlig indtjening på næsten 10 mia. dollars, og finalen (Super Bowl) er USA’s mest sete sportsbegivenhed med over 100 millioner seere. De store tv-networks, som ESPN, FOX, NBC og CBS dækker dagligt NFL, men de forskellige hold har også egne web-tv selskaber, som går mere ind under huden, og har langt mere insider-adgang. Det er noget fansene efterspørger i stor stil, hvilket man også kan se tendenser til herhjemme, med FCKs lancering af FCK-tv.

 

2  


Indblik i alle faserne hos Bronco I denne nyhedsartikel er videoen den primære kilde. Overskriften kan henvise til både video og tekst, alt efter hvilket perspektiv man læser artiklen ud fra. Videoen har fokus på holdets position, tanker og gøren under draften, og man får lov at komme inden for dørene, hvor journalister ellers har meget begrænset adgang. I videoen ser man både klip fra New York, pressekonferencen i Denver efter draften, og hører direkte samtaler mellem manager og spiller. Videoen kan sagtens ses alene, uden at læse artiklen, men vil man have en perspektiveret version af historien, er det anbefalelsesværdig at læse teksten. Ser vi på den nære kontekst, har vi her at gøre med en tekst, hvis rolle er en efterfølgende uddybende og måske perspektiverende tekst. Artiklen under videoen perspektiverer historien ved at få eksperter og journalister fra den nationale presse til at vurdere holdets valg. På den måde får vi både informationer om holdets tanker i forhold til valget i videoen, og udefrakommende eksperters vurderinger af holdets valg i teksten. Det er en god måde, man har valgt at sammensætte denne artikel på, da man som fan/viewer af denverbroncos.com får det visuelle indblik i den verden man interesserer sig for. Denverbroncos.com udnytter hermed deres adgang til kilden. Man har placeret videoen i toppen, hvilket også giver mening her, især set ud fra en kronologisk tankegang.

 

3  


Se afsløringen af de nye football spillere Dette indslag handler om NFL-draften, hvor de bedste spillere fra de amerikanske universiteter vælges af de 32 hold i NFL. Det er en meget stor begivenhed, som dækkes intenst i månederne op til, og kulminerer med selve draft-eventet i Radio City Music Hall i New York. De store networks har fokus på eventet som helhed i New York, hvor denverbroncos.com dækker begivenheden fra Denver, udelukkende med fokus på de spillere Denver Broncos vælger i draften.

 

4  


1) Analyse på ”Bomb blast bajaur” Videoen er den primære informationskilde og bliver det bærende element for oplevelsen, og den sekundære tekst bliver mindre vigtig i den nære kontekst. Videoen er en nyhedsreportage fra Bajour regionen i Pakistan, hvor civil befolkning er meget opsatte på at vise, at der ikke længere er talebanere i byen, og at livet i regionen er tilbage til normale standarder. Det er en 6 mdr. gammel reportage, som er blevet relevant igen, da netop denne region lige er blevet ramt er en selvmordsbomber. I videoen, bliver dette forklaret via tekst, inden den går videre til reportagen.

 

5  


2) Analyse på ”Bomb blast bajaur” Teksten fungerer som en understøttende merviden til videoen. Det er en kort introducerende tekst, der forklarer hvad det er vi skal til at se. Den præsenterer kort baggrunden for - og hvorfor historien er relevant. Den er skrevet i et nyheds/samfundsmæssigt perspektiv og forklarer, i jeg-form, hvornår besøget fandt sted, og hvad de medvirkende i indslaget, gerne ville vise os. Hvilket er med at der bliver kommunikeret i en uhøjtidelig og ung tone.

 

6  


3) Analyse på ”Bomb blast bajaur” Man kan i dette indslag læse teksten uden at se videoen, da teksten bliver gentaget i videoen, via tekst på sort baggrund. Videoen er centralt placeret og fylder meget, under det ses thumbnails med andre nyheder, man kan vælge, og under dem kommer teksten, der forklarer hvad indslaget indeholder. Så i dette tilfælde fungerer placeringen af videoen før teksten. Normalt ville man ellers foretrække at man havde den introducerende tekst først. I nogle af de andre indslag på siden, kunne man med fordel have en lille tekst inden, fordi der ofte vil være en tendens til at man sætter videoen i gang, uden at læse den nedenstående tekst.

 

7  


Om Vice.com VICE startede som et månedligt magasin i Montreal i 1994, og er nu en global ungdoms medievirksomhed, der både har print, events, musik, web, tv og spillefilms afdelinger, der opererer i mere end 30 lande. Ifølge dem selv specialiserer de sig i at dække de ubehagelige sandheder, og tage til steder rundt om i verden hvor de ikke ”hører til”. VICE er en af branchens førende i original video indhold til internettet og de udgiver omkring 60 minutter af nyt videoindhold hver dag. Jyske bank TV har forskellige serier. Nogle er værtsbåret, og andre produceret som almindelige nyhedsindslag med speak, synk og reportage.

 

8  


Jyske Bank TV - Europas bedste web-TV Ved Digital Communication Awards 2011 blev Jyske Bank udnævnt til at lave det bedste web TV. Emnerne på sitet spænder helt fra iværksætteri til aktiemarkedet, sparetips og privatøkonomi. Jyske Bank Tv har i hvert indslag et enkelt titelskilt, en thumbnail og en meget kort præsentationstekst. Når man trykker på indslaget, er der en meget lang beskrivelse af emnet, og man bliver sat ind i, hvad hele indslaget handler om. Berlingske TV - klar tale Berlingske Tidendes web tv har mange dybdegående debatter, “tungt” indhold og en målgruppe de selv beskriver som 30+ med bopæl på Sjælland. Men de vil stadig gerne have stoffet delt til eksterne kontekster, og det er smart løst med de runde sociale medie knapper. Videoerne er samle og præsenteret på en sort platform, som skifter til hvid, når man går ind i artiklerne og videoerne.

 

9  


Nedenunder hvert indslag er der et markant titelskilt og en god præsentationstekst, der er skrevet af en journalist fra Berlingske. Det fungerer godt, da det gør, at man ikke er i tvivl om, hvad der skal ske i det pågældende indslag. I højre side er der anbefalede nyheder, som kan minde lidt om et såkaldt “klikmonster” - med målgruppens vidensbegær som x-faktor.

 

10  


Redbull.tv - hurtigt og godt overblik Redbull TV er et site, hvor du kan se videoer af forskellige ekstremsports oplevelser, og kan følge kendte ekstremsport personligheder. Sitets design er gennemført da det er holdt i Redbulls signaturfarver, og thumbnails’ne er nøje udvalgt så de understøtter det ”ekstreme” tema som Redbull profelerer sig med. Når man mouser hen over thumbnailen, kommer der automatisk en titel og præsentationstekst op. Det er smart, at man ikke behøver at trykke sig ind på afsnittet, men kan tage stilling fra oversigten. Redbulls præsentationstekst er kort og præcis, og hvis man klikker sig ind på afsnittet, kan man læse mere omkring emnet under videoen.

 

11  


Filmen stopper ikke! De anbefalede videoer tager udgangspunkt i seerens egen smag, så der nemt findes noget af interesse. Videoen stopper ikke med at spille, selvom brugeren søger efter en ny video at se. På den måde får seeren opfyldt sit behov for at ”second screene” og bliver samtidig på siden med videoen.

 

12  


Views via den originale kanal Nederst til højre i playeren er et lille blip ikon. Hvis en blip-video er embeddet på en anden hjemmeside, kan seeren komme tilbage til kilden, ved at klikke på ikonet. Det er en elegant måde at få flere til hjemmesiden. I stedet for at reklamere for siden i videoerne, ligger reklamen i selve playeren – genialt!

 

13  


En god player Blip tv playeren er har et enkelt og stilrent design holdt i sort, hvis og rød. I playerens venstre side er der tre funktioner: Love, talk og share. Hvis man eksempelvis trykker på love udfolder der sig en verden af muligheder for at like på forskellige platforme, facebook twitter osv. Det forenklede design fungerer som en portal til flere funktioner. På den måde bliver videoen ikke plastret til i logoer. Der er let adgang til at se relaterede videoer, da playeren har den funktion, at når der mouses hen over en video, kommer der en pil til syne i højre side af videoen, som trækker videoen til venstre for at gøre plads til relaterede anbefalede videoer. Funktionen giver et bud på en moderne version af flowtv. Playeren på Blip TV har altså til formål at sprede videoerne i ekstern kontekst, og give seeren en følelse af at se flow tv via den lette adgang til de andre afsnit fra samme serie.

 

14  


Skin – design din egen player På hjemmesiden Media Element kan man vælge mellem tre forskellige skins til sin player. Alle tre designs tager udgangspunkt i kendte playere: Windows media player, TED og en default youtube/vimeo player. De er super simple og giver mulighed for at spole, ændre volumen og lave fullscreen. Det er en sjov gimmick, at brugeren selv kan vælge designet på playeren. Desværre er valgmulighederne ret begrænsede og ikke alle funktioner går igen. Eksempelvis er det kun muligt at få undertekster på i youtube/vimeo playeren. Skins ideen er sjov og meget enkel at gå til, den giver mulighed for at customize ens eget weblook.

 

15  


Interaktivt univers ramme den yngre målgruppe Collapsus Sitet er især populært fordi det rammer en yngre målgruppe, ved at skabe et univers, hvor man som bruger føler sig som en hemmelig agent, der sidder inde med vigtig og ikke mindst hemmelig information om klimaet. Man får lyst til at redde jorden, og sitet giver løbende brugeren mulighed for at styre den fiktive histories handling. Man vælger altså selv hvordan energikrise problemerne skal løses, og hvordan filmen skal fortsætte, når man har besluttet sig.

 

16  


Embedede videoer på alle tre platforme Collapsus har tilføjet de fiktive animations- og spillede videoer, en timeline, med miniature billede af hvor man er i historien. Der ud over er der lavet en markering ved historiens vendepunkter, så man nemt kan klikke sig derhen, hvis man er blevet lidt utålmodig. Der er der ud over hele tiden mulighed for at mouse til enten høje eller venstre, hvis man trænger til en pause fra den fiktive historie. Når dette gøres, stopper videoen, så man altid kan vende tilbage. I den dokumentariske højre platform, er der også links til yderligere informationskilder om klimaændringerne. Collapsus - energikrise i et multimedie Det prisvindende site giver tre vinkler på hvordan energikrisen påvirker unge verden over. De tre vinkler er alle eksempeler på transmedia hvor historiefortællingen bliver fortalt på mange forsekellige medieplatforme. 1. Den fiktions bårne historie 2. Den dokumentariske platform – talking heads 3. Den interaktive platform med kort og oversigt over udslip

 

 

17  


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave  

 Webtv  

Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

A.)     Eksempel  1:   Artikel  på  TIME  magazines  hjemmeside:  

WATCH:   president   Obama   Brings   the   Laughs  at  White  House  Correspondents’   dinner     Overskriftens   første   ord   er   ”Watch”,   så   vi   bliver  med  det  samme  klar  over,  at  der  vil   være  noget  vi  kan  se  i  artiklen.  Alligevel  er   størstedelen   af   teksten   placeret   forud   for   de  to  videoer,  der  findes  nederst  i  artiklen.     Teksten   beskriver   den   såkaldte   White   House   Correspondents’   Dinner;   hvad   den   går  ud  på,  hvad  formålet  er,  og  frem  for  alt   beskriver   den,   at   præsident   Obama,   igen   i   år,   ikke   skuffede   med   sine   humoristiske   indslag   under   middagen.   Teksten   er   introducerende   og   med   til   at   afklare   hvad   vi  skal  se  i  videoerne.  Alligevel  ville  teksten   godt   kunne   fungere   selvstændigt   uden,   at   videoerne  var  en  del  af  artiklen.  Dog  er  det,   i   den   her   sammenhæng,   oplagt,   at   komme   med   visual   proof   på   det   der   beskrives   i   teksten.   Teksten   gør   læseren   nysgerrig   og   det   ville   næsten   være   en   uforløst   oplevelse,   hvis   ikke  vi  fik  lov  at  se,  det  der  omtales  med  ord.           Videoerne   er   altså   en   del   af   en   indholdsmæssig   kontekst,   hvor   de   er   bevis   for   det   indhold   artiklen   beskriver.   Teksten   leder   direkte   ned   til   videoerne,   som   er   placerede   inden   for   den   samme  ramme  som  selve  artiklen.  D.v.s  at  margen  for  tekstens-­‐  og  videoernes  bredde  er  den   samme.    

Side 1 af 9  

 


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave  

 Webtv  

Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

Videoerne   er   embeded   i   artiklen   og   kan   afvikles   direkte   på   siden   i   forlængelse   af   den   læste   tekst.  Det  giver  en  følelse  af  kronologi  gennem  hele  artiklen.  Begge  videoer  er  ret  korte  (under   3   min)   og   lever   op   til   det   indhold,   teksten   har   givet   os   en   forventning   om,   at   vi   skal   se.   De   læsere,  der  allerede  kender  til  the  White  House  Correspondents’  Dinner  undlader  muligvis  at   læse   teksten   og   går   direkte   ned   til   videoerne.   På   den   anden   side,   ville   de   læsere   evt.   finde   klippene   på   et   site,   hvor   de   lå   selvstændigt   og   ikke   var   en   del   af   en   intern,   indholdsmæssig   kontekst.         Samspillet  mellem  tekst  og  video  er  i  denne  artikel  velfungerende  fordi  tekst  supplerer  video   og  video  supplerer  tekst.  Placeringen  af  brødteksten  oven  over  videoerne  gør,  at  man  faktisk   læser  selve  teksten,  inden  man  ser  videoerne.  Det  første  klip  introduceres  med  en  ultra  kort   tekst,  der  siger:  her  kommer  nogle  højdepunkter.  Efter  vi  i  videoen  har  set  disse  højdepunkter   fortsætter   teksten   med   supplerende   information,   som   leder   videre   til   introduktion   af   klip   nummer   to.   Selvom   teksten   mellem   de   to   playere   giver   brugbar   information,   er   der   nok   mange   læsere,   som   ville   springe   den   over.   Vi   har   forstået   hvad   det   handler   om,   og   hvis   vi   synes   det   første   klip   er   spændende   springer   vi   måske   bare   direkte   videre   til   det   næste.   Alligevel  er  teksten  med  til  at  underbygge  den  tidligere  nævnte  kronologi,  som  artiklen  har.   Det   at   tekst   og   video   fylder   nogenlunde   det   samme   i   artiklen   giver   en   form   for   ligevægt   mellem  de  forskellige  elementer  og  det  er  med  til  at  understrege,  at  både  video  og  tekst  spiller   en  vigtig  rolle  i  artiklens  samlede  kommunikation.      

Side 2 af 9  

 


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave   Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

  Eksempel  2:  

  Red   Barnet:   Hjælp   til   antimobning   på   nettet.   Fra  deres  ”Drop  Mobning  Nu!”-­‐kampagne     Teksten   beskriver   kampagnens   formål   og   vigtighed,   herunder   bl.a.   hvem   kampagnen   henvender   sig   til   og   hvorfor   lærere   og   forældre   skal   tage   et   ansvar   ift.   denne   problemstilling.   Brødteksten   er   delt   op   i   afsnit   under   hvilke   der   er   indrykket   links,   hvis   man   vil   vide   mere   om   et   bestemt   emne   eller   vil   have   mere   målrettet   information   ift.   den   målgruppe   man   tilhører   (lærer,   forælder,   barn).   Teksten   opridser   alle   de   informationer   der   knytter   sig   til   kampagnen   og   bekræfter   kampagnevideoens  eksistensberettigelse.     I   og   med   videoen   er   et   kampagneindslag,   vil   den  i  princippet  godt  kunne  ses  uafhængigt  af   teksten.   Når   dette   så   er   sagt,   vil   de   fleste   der   har  set  videoen  med  garanti  læse  videre  nede  i   teksten,   da   man   som   bruger   har   et   par   ubesvarede   spørgsmål.   Læser   man   teksten   er   videoens  budskab  en  del  mere  klart,  fordi  man   bl.a.  forstår,  at  målgruppen  for  videoindslaget   ikke   kun   er   børn,   men   også   lærere   og   forældre.   Ideelt   set   skal   videoteksten   læses   først,  så  videoindslaget  og  endeligt  teksten.        

Side 3 af 9  

 Webtv  

 


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave  

 Webtv  

Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

B.)        

The  Guardian       The   Guardian   er   en   af   Englands   største   aviser.  Deres  hjemmeside  består  både  af   artikler   og   af   web-­‐tv   indslag   som   typisk   er   uredigerede   videoer   der   supplere   deres  artikler.         Titlen   på   videoen   er   typisk   en   kort   og   præcis   beskrivelse   af   videoens   indhold.   Teksten   under   videoen   opridser   kort   sagen   med   de   faktuelle  informationer.  Selve  videoen  kommer  kun  med  sparsomme  informationer  via  tekst   bokse.   Indslagene   er   uden   vært   eller   speak   og   fungere   som   et   direkte   kig   ind   i   den   aktuelle   begivenhed.     Hjemmesiden   bruger   thumbnails   utroligt   godt.   Deres   publikum   reagere   på   fascination   og   nysgerrighed  -­‐  og  derfor  gør  de  en  dyd  ud  af  at  vælge  de  bedste  thumbnails  til  at  præsenterer   deres   video.   I   eksemplet   over   er   det   f.   eks   grædende   kvinder   der   har   mistet   familie   medlemmer  i  bygnings  kollapset  i  Bangladesh.     http://www.guardian.co.uk/world/video/2013/apr/28/bangladesh-­‐building-­‐collapse-­‐ owner-­‐arrested-­‐video    

RedLetterMedia     RedLetterMedia   er   en   hjemmeside   der   anmelder   film.   I   deres   web-­‐serie   ”Half   in   the   bag”   anmelder  de  ugens  film  i  et  format  på  lidt  under  30  minutter.  Udover  at  hvert  program  består   af  anmeldelse  og  snak  om  ugens  film  –  så  kører  der  også  en  sideløbende  iscenesat  historie  om   de  to  værters  VHS  reparations  forretning.    

Side 4 af 9  

 


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave  

 Webtv  

Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

  Videoens   titel   er   altid   simpel   og   spiller   på   det   faktum   at   ”Half   in   the   bag”   er   en   allerede   etableret  

serie.  

Titlen  

og  

teksten  

henvender   sig   til   det   allerede   etablerede   publikum   der   følger   med   hver   uge.     Thumbnailen  fungerer  godt  da  dens  eneste   egentlige   formål   er   at   visualisere   overfor   hjemmesidens  

allerede  

eksisterende  

besøgende   hvilke   film   der   skal   snakkes   om   i   denne   uge.     Redlettermedia   erhverver   nye  besøgende  til  deres  site  igennem  deres   Youtube   channel   -­‐   og   kan   derfor   fokusere   på   en   simple   præsentation   af   deres   videoer.     http://redlettermedia.com/half-­‐in-­‐the-­‐bag-­‐oblivion-­‐and-­‐the-­‐lords-­‐of-­‐salem/#more-­‐3845    

EpicMealTime     EpicMealTime   er   en   mad   hjemmeside   der   med   humor   viser   hvordan   man   kan   lave   de   mest   ’episke’   retter.   Retter   der   typisk   består   af   store   mængder   af   bacon,  kød  og  ost.  Deres  web  serie  hvor   de   laver   og   opfinder   diverse   ekstreme   retter   har   fået   kæmpe   succes   og   hver   gang   de   uploader   en   video   er   i   gennemsnit  

næsten  

en  

million  

mennesker  der  kigger  med.     Det  første  der  fangere  ens  opmærksomhed  er  videoernes  thumbnail.  Thumbnailen  består  af  et  

Side 5 af 9  

 


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave  

 Webtv  

Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

billede  af  den  færdige  ret  -­‐  gerne  med  flammer  og  røg  omkring  der  understreger  hvor  ’episk’   retten   er.   Titlen   er   altid   rettens   navn   efterfulgt   af   ”Epic   Meal   Time”.   Retternes   navne   er   typisk   så   specielle   af   de   alene   kan   skabe   nok   nysgerrighed   til   at   trykke   på   videoen.     I   det   vedlagte   eksempel   er   rettens   navn   ’S’MORES   BURGER’   og   thumbnailen   af   en   burger   med   ost,   kød,   chokolade  andet  snask  fanger  seerens  interesse.     Teksten   under   videoen   er   kort   og   humoristisk.   Skrive   stilen   understøtte   det   talesprog   der   bliver  brugt  i  videoen  og  det  får  hele  oplevelsen  til  at  hænge  godt  sammen.     http://www.epicmealtime.com/videos/smores-­‐burger-­‐epic-­‐meal-­‐time         C.)     Youtube.com   Det  er  ikke  uden  grund  at  YouTube  er  den  største  videostreaming  site  i  verden.   Den   player   man   bliver   præsenteret   for   her,   magter   nemlig   at   balancere   mellem   brugbare   funktioner  og  simplicitet.  Dette  er  en  stor  udfordring  for  siden,  eftersom  at  playeren  skal  være   brugbar,  uanset  om  du  ser  et  kort  komisk  klip,  eller  en  lang  politisk  tale.   På   trods   af   dette   er   afspilleren   simpel,   men   rummer   samtidig   en   masse   features   hvis   man   ønsker  det,  både  som  uploader  og  som  seer   Som   seer   er   YouTube   playeren   ved   første   øjekast   overskuelig   og   nem   at   gå   til.   Den   rummer   dog   mulighed   for   at   ændre   kvaliteten   af   det   som   afspilles,   og   her   er   der   ofte   mange   muligheder,   helt   fra   240p   til   1080p.   Man   kan   også   ændre   siden   layout   ved   at   gøre   playeren   større,   og   videoen   har   ikke   behov   for   at   pause   for   at   gøre   dette.   Heller   ikke   ved   fuldskærmsvisning   er   der   brug   for   at   pause,   og   de   vigtigste   funktioner   bliver   bibeholdt   på   skærmen  selvom  resten  af  siden  ikke  er  synlig.     Dog  er  genvejstasterne  på  tastaturet  noget  af  det,  som  især  adskiller  YouTube  som  afspiller.   Her  kan  man  nemlig  hurtigt  danne  sig  et  overblik,  bl.a  ved  at  pause,  og  spole  frem  og  tilbage   ved   at   bruge     J,   K   og   L   -­‐   akurat   som   man   gør   det   i   Final   Cut.   Tallene   0   til   9   er   også   hurtige   muligheder  for  at  springe  ind  i  videoen.  Skal  man  for  eks.  halvvejs  ind  i  videoen  trykker  man   5,  for  50%,  og  skal  man  tilbage  til  starten  trykker  man  0  for  at  komme  til  0%.  

Side 6 af 9  

 


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave  

 Webtv  

Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

Linker   man   til   en   video   kan   man   også   kontrollere   hvilken   del   af   klippet   man   skal   starte   med   at   se.   Ved   at   tilføje   f.eks.   “#t=31m08s”   til   sidst   i   URL’en,   så   starter   videoen   automatisk   31   minutter   og   8   sekunder   inde   i   klippet,   når   man   trykker  på  linket.   I   det   sekund   videoen   slutter   bliver   man   som   seer   strakt   introduceret   for   12   relaterede   muligheder   for   at   se   mere,   og   det   vises   oven   på   den   video  man  netop  har  set.  Det  er  med   til   at   holde   seeren   fanget   og   underholdt.    

Her  ses  et  screenshot  af  YouTubes  afspiller,  hvor  annoteringer  er   fremhævet  med  blå  bokse.  Den  gule  boks  viser  mulighederne  for   valg  af  streaming  kvalitet.  

For   uploaderen   er   der   også   gode   muligheder   med   YouTubes   afspiller.   Man   kan   skabe   annoteringer   oven   på   sin   video,   hvilket   gør  videoen  en  del  mere  interaktiv.  Her  kan  uploaderen  f.eks.  linke  til  andre  videoer  han  har   skabt,  og  dermed  holde  seeren  underholdt  af  den  samme  uploader.  Uploaderen  kan  også,  med   en   annotering  oven  på  sin  video,    lave  en     ”abonner   på   mig”  knap,  så  man  på  en  kreativ   måde   kan  få  tilhængere.     Webtv.Unisport.dk   Unisport   er   en   online   butik,   som   sælger   fodboldstøvler,   målmandshandsker   og   alt   andet   udstyr   til   fodboldspillere.   Hjemmesiden   har   valgt   at   lave   en   webtv   kanal,   med   forskellige   indslag   om   fodbold   og   fodbold   udstyr.   Når   videoerne   er   en   del   af   en   salgsteknik,   så   skal   afspilleren  også  være  simpel,  så  kunden  ikke  bliver  forvirret  og  forlader  siden.  Samtidig  skal   afspilleren  heller  ikke  rumme  så  få  muligheder,  at  kunden  føler  de  mangler  nok  i   oplevelesen   af  videoerne.  Afspilleren  på  Unisport  er  god,  fordi  den  formår  at  balancere  godt  i  forhold  til   det  publikum  som  skal  opleve  videoerne.  For  eksempel  er  det  muligt,  at  dele  videoen  med  sine   venner   på   Facebook,   Twitter   og   Google+,   de   tre   vigtigste   sociale   netværkssider   for   unge   drenge  i  fodboldalderen.    Dermed  har  man  ikke  en  direkte  knap  til  at  dele  på  f.eks.  Pinterest,   Side 7 af 9  

 


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave  

 Webtv  

Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

Tumblr,   Reddit,   StumbleUpon,   osv.,   hvilket   blot   ville   forvirre   mere   end   det   ville   gavne.   Derudover   giver   playeren   mulighed   for   at   vælge   vælg   streaming   kvalitet   af   videoen,   en  feature  som  man  ikke  ser  hos  de   fleste   mindre   afspillere.   Derudover   har  

playeren  

en  

dejlig  

stor  

størrelse,   placeret   i   toppen   af   siden,   så   man   får   det   hele   med,   og   ikke   overser   den.   Lige   under   billedet   er   der   mulighed   for,   at   springe   mellem   tv-­‐kanalens  forskellige  programmer,  hvor  man  finder  både  Unisport  egne  indslag,  brugernes   videoer   og   sportsmærkernes   videoer.   Det   gør   det   nemt   og   overskueligt,   at   vælge   hvilket   materiale  man  vil  se.      

D.)   Rides   er   et   produktionsselskab,   der   producerer   fiktionsserier,   hvor   interaktive   muligheder   er   implementeret   undervejs   i   seriernes   forløb.   Der   vil   her   blive   taget   udgangspunkt   i   én   af   produktionsselskabets  serier  der  hedder  Dirty  Work.   Dirty  Work  handler  om  3  unge  mennesker  der  efter  et  mord  eller  lignende,  rykker  ud  og  gør   rent   og   rydder   op.   Udover   seriens   afsnit,   har   man   undervejs   flere   forskellige   muligheder   at   navigere   i.   Man   kan   klikke   videre   undervejs,   få   tilsendt   ekstra   materiale   på   mail   og   smartphone  og  kan  dermed  få  uddybet  elementer  fra    serien.    Serien  kan  ses  uafhængigt  af  de   ekstra   interaktive   inputs,   men   vælger   man   sidstnævnte   til,   er   man   I   stand   til   at   løfte   historiefortællingen   på   nettet   til   helt   nye   højder.   En   del   af     Rides     filosofi   er:   giv   passive   seere   mulighed  for  at  blive  aktive  deltagere  i  fortællingen.    

Side 8 af 9  

 


TVM7    

Opgave  2  –  Analyseopgave  

 Webtv  

Christopher  H.  Andersen,  Jonas  Agersø,  Maria  Lisa  Olsen,  Nanna  Reichstein,  Simone  Lillemoes    

Et   ikon   i   tidskoden   ligner   en   telefon.   Klikker   man   på   den   får   man   en   person   i   røret,   som   kommer   med   noget   info,   der   enten  kan  være,  humoristisk,  eller  nyttigt  i   forhold   til   den   videre   historie,   telefon   ikonet,   kan   også   være   karakterens   ”indre”   telefon  der  ringer.     Mail   ikonet,   er,   ja   sjovt   nok   en   mail   der   popper   op   når   man   klikker   på   den,   det   kan   være   en   relevant   mail   i   forhold   til   kontekst,   men   det   kan   også   blot   være   en   reklame   der   refererer   til   et   givet   produkt   set  undervejs  i  seriens  forløb.     Stjerneikonet   giver   én   mulighed   for   at   få   mere   info   om   fx   skuespillere,   eller   personlighederne   i  serien.  Det  kan  også  være  en  parallelt    produceret  video  af  en  af  de  medvirkende  der  i  serien   fx   siger:   ”Jeg   skal   på   toilettet”.   Trykker   man   på   ikonet,   får   man   et   klip   der   er   produceret   isoleret  fra  selve  serien.     Udover  mulighederne  i  selve  filmen,  er  der  interaktive  muligheder  for  at  præge  selve  serien   (fx   introen   som   er   en   speak,   kan   man   indtale   og   sætte   i   stedet   for   den   originale)   Ydermere   findes  der  materiale  om  medvirkende  mm.   Alle   disse   forskellige   tiltag   er   med   til   at   give   historiefortællingen   ekstra   lag   som   kan   til-­‐   og   fravælges   efter   brugerens   eget   behov.   Men   mulighederne   er   så   omfattende,   at   vi   synes   den   fortjente  at  blive  fremhævet  i  en  sådan  opgave.          

 

Side 9 af 9  

 


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     A)  

Bitchslap  Magazine  

  1.   Bitchslap  Magazine  bruger  teksten  aktivt  til  at  navigere  deres  brugere  gennem  F  formen.   Tekstens  placering  fremgår  der  hvor  øjet  læser  mest.   Overskriften  fungerer  som  den  introducerende  tekst,  da  det  er  den  der  fortæller  os  hvad  vi  skal   til  at  se.  Den  navigerer  hen  imod  hvilket  emne  vi  kigger  på.  Overskriften  skal  fange  og  hive   publikum  ind  jf.  Louisiana  channel  -­‐  gør  overskriften  interessant.  Underrubrikken  i  højre  side  af   skærmbilledet  giver  mere  information  til  videoindslaget,  altså  er  det  den  forklarende  og   supplerende  tekst.  Den  uddybende  og  perspektiverende  tekst  er  en  mangel  på  siden.   Sproget  er  meget  levende  og  henvender  sig  primært  til  deres  faste  læsere.  

 

1  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     2.   Videoindslaget  er  den  primære  kilde,  mens  teksten  er  den  sekundære.  Så  altså  det  bærende   element  er  indslaget.  Nogle  af  videoerne  på  sitet  er  produceret  af  Bitchslap  selv,  mens  andre   kommer  fra  andre  kanaler,  hvor  Bitchslap  så  blot  fungerer  som  distributør.     3.   Bitchslaps  Magazine’s  videoer  er  ordnet  i  et  arkiv,  hvor  hver  video  er  tildelt  en  kategori,  som   mode,  film,  musik,  osv.  Desværre  kan  man  ikke  trykke  på  kategorierne,  så  man  kun  får  vist  visse   videoer.  Altså  kunne  navigationen  godt  være  bedre  på  siden.  Dog  indeholder  videoerne  tags,  som   man  kan  trykke  på,  og  dermed  få  kategoriseret  videoerne.   Overskriften  drager  os  ind  -­‐  Videoen  opfylder  behov  -­‐  Underrubrik  uddyber  med  mere   information.  Ideelt  set  ville  det  være  den  uddybende  og  perspektiverende  tekst  fungerer  godt   efter  indslaget  for  at  holde  brugeren  til,  med  mere  en  kun  relateret  links.  

             

 

2  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel    

Politiken  TV  

  1.   Teksten  fungerer  som  sidebar  og  fylder  relativt  lidt  i  den  samlede  kommunikation.  Øjet  falder  på   thumbnailen,  hvorefter  man  skimmer  over  i  sidebaren  med  teksten,  som  fungere  som  en  rubrik   med  titel  til  indslaget,  samt  en  uddybende  underrubrik  for  hvert  indslag.  Rubrikken  er  den   introducerende  tekst,  mens  underrubrikken  er  den  supplerende  tekst.  Underrubrikken  er  meget   fakta  baseret,  og  rubrikken  indeholder  ofte  en  “trompet”,  der  lokker  brugerne  til  at  trykke  play.   Generelt  på  Politiken  Tv  ligger  en  overrubrik  med  emnekategorier,  hvilket  holder  overblikket,  i  et   ellers  lidt  forvirret  univers  med  for  mange  reklamer  i  siderne  der  stjæler  fokus.      

 

3  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     2.   Videoindslaget  er  klart  den  primære  del  af  kommunikationen.  Der  er  ikke  umiddelbart  en  fælles   form  for  indslagene,  der  er  alt  fra  sammenklippede  reportagehistorier  til  uredigerede  købte   “øjenvidne”-­‐videoer.  Videoindslagene  er  opdelt  i  kategorierne  Danmark,  Politik,  Internationalt,   Erhverv,  Videnskab,  Kultur,  Sport,  Tjek,  iByen  og  Bagside-­‐tv  og  giver  altså  en  reference  til   Politikens  almindelige  avis  og  web-­‐avis,  som  indeholder  samme  kategorier.  Når  man  har  set  et   indslag,  anbefaler  siden  flere  indslag  fra  samme  kategori.  Indslagene  fungerer  som  den  primære   visuelle  proof  for  rubrikkerne.       3.   Der  er  klart  lagt  op  til,  at  Politiken  forsøger  at  fange  seerne  ind  med  rubrikken.  Det  er  deres   blikfang  for  deres  Web-­‐TV,  og  det  er  det,  der  får  seerne  til  at  trykke  på  play.  Underrubrikken   lover  ikke  mere,  end  den  kan  holde,  og  indslagene  er  generelt  max  1.30  og  meget  spiselige,  med   en  speak,  der  fører  seerne  i  gennem  indslaget.    Ideelt  set  ville  kanalen  fungerer  bedre  med  en   rubrik  i  toppen,  så  videoen,  så  underrubrik,  hvor  andre  relevante  links  også  kunne  tage  brugeren   i  hånden  gennem  kanalens  andre  indslag.  Dette  ville  gøre  kommunikationen  i  Politikens  web  tv   kontekst  tydeligere  at  navigere  igennem.            

 

4  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     B)  

Vincentmoon.com  (eks.1)  

    Vincent  Moons  hjemmeside,  som  indeholder  hans  samlede  filmografi,  benytter  sig  af  en  lidt   alternativ  måde  at  præsentere  sine  klip  på.  Thumbnailsene  står  meget  for  sig  selv,  og  når  man   holder  cursoren  ind  over  et  klip,  vises  blot  titlen  på  klippet.  Klikker  man  så  på  klippet,  står  der  en   lille  beskrivelse  af  klippet.  Den  meget  minimale  præsentation  passer  godt  til  målgruppen,  der  må   anses  som  værende  opsøgende,  hvis  de  er  inde  på  hjemmesiden.  Samtidig  er  præsentationen   meget  kunstnerisk,  hvilket  også  passer  til  målgruppen.  Vincent  Moons  layout  sætter   thumbnailsene  i  fokus,  hvilket  gør  siden  meget  tiltalende.  Det  fremstår  som  et  univers  man  bare   kan  dykke  ned  i.  I  den  forstand  sammenligner  vi  den  med  Louisiana  Channel,  hvor  det  primært  er  

 

5  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     videoerne  og  thumnailsene  der  skal  ”sælge”  dem,  samt  give  et  appetitvækkende  billede  af  hvad   videoen  indeholder.  Det  fede  ved  præsentationen  er  også  at  rubrikken  er  kort  og  enkelt.   Underrubrikkerne  ligger  på  linje  og  indikerer  årstal,  så  selvom  man  kunne  argumenterer  for  at   siden  virkede  en  smule  uoverskuelig,  retter  designet  og  præsentationen  af  hele  kartoteket  op  for   det.  Siden  fremstår  mere  som  elegant  og  kunstnerisk  overlegen.  Det  specielle  og  et  mindre   kritikpunkt  ved  denne  web  kanal  er,  at  den  benytter  sig  af  ekstern  afspilning.  Når  man  klikker  sig   ind  på  en  video,  kommer  der  en  præsentationstekst  og  et  thumnailbillede  af  videoen  uden   mulighed  for  afspilning.  Her  skal  man  scrolle  ned  i  bunden  af  siden  og  trykke  på  linket  til  vimeo,   for  at  komme  frem  til  den  rigtige  player  og  Vincent  Moons  bruger    på  vimeo,  som  fungerer  som   playeren.  For  den  vante  bruger  er  dette  ikke  et  problem,  men  for  den  nye,  opdagende  bruger,  kan   præsentationen  af  siden  virke  afvisende,  da  det    ikke  er  100  %  klart,  hvor  videoen  afspilles.  

               

 

6  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel    

The  New  York  Times  (eks.2)  

  På  deres  forside  trykker  man  sig  ind  på  deres  video  knap  i  toppen  ved  rubrikken,  derefter  lander   du  på  deres  video  afdeling.  Her  bliver  den  nyeste  video  afspillet  (latest  video),  så  vi  ser  hele  tiden   det  mest  aktuelle,  hvilket  er  meget  positivt.  Thumbnailen  er  i  centrum,  det  er  videoen  det  handler  

 

7  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     om.  Øverst  i  præsentationen  fungerer  titlen  som  indgang  til  underrubrikken.  Yderligere  er  der   link  til  artiklen  med  samme  emne.  Længere  nede  finder  du  andre  forslag  til  relateret  videoer.  I   forbindelse  med  underrubrikken  finder  du  samtlige  ”share”  muligheder  såsom,  Facebook,   Twitter  og  Google+.  Den  samme  funktion  finder  du  øverst  i  thumbnailen.  En  række  andre  video   kategorier  er  præsenteret  ovenover  playeren  som  giver  dig  mulighed  for  et  overblik.  Ved  siden  af   dem  er  der  en  søgefunktion  der  gør  det  muligt  at  søge  efter  en  bestemt  video.  Alt  i  alt  synes  vi   siden  er  hænger  godt  sammen,  er  overskuelig  og  præsentabel.  Den  fokusere  på  aktuelle  nyheder.   Samt  kategorier  med  aktuelle  emner  brugerne  kan  surfe  rundt  i.  F.eks  ”Boston  Marathon   bombings”.  Så  kommer  der  samtlige  relaterede  videoer  fra  NYTimes  som  falder  ind  under  denne   kategori.  Præsentationen  formår  at  tage  brugeren  i  hånden  fra  indslaget  til  en  præsentabel   afspilning  af  klippet,  over  i  relateret  indholds  kontekst  på  denne  web  kanal,  samt  deling  til  ydre   kontekster  gennem  ”sharing”  mulighederne,  som  tidligere  nævnt,  facebook,  sende  links  på  mails,   Twitter.  Samtidig  formår  siden  at  tage  samtlige  Times  brugere  ind  i  samme  univers,  hvor  de   herfra  siden  kan  navigerer  ud  gennem  egne  interesser  -­‐  business,  science,  sports,  der  er  emner  til   den  enkelte.  

         

 

8  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel    

Vice.com  (eks.3)  

    Vice.com  forsiden  trykker  man  let  ind  på  “Video”,  den  står  som  den  første  fane.  Derefter  bliver   man  ledt  ind  til    Vice  Web-­‐Tv.  Siden  er  overskueligt  og  starter  lige  på  og  hårdt  med  en  stor   thumbnail.  Nedenunder  er  videoerne  delt  ind  i  Vice’s  forskellige  “featured”,  som  fungerer  som   kategorier,  thumbnail  og  titel  samt  underrubrik/tekst   Vice’s  præsentation  af  deres  indslag  og  video  fungerer,  som  de  overordnet,  også  godt.  Videoen  er   i  centrum.  Og  rubrikken  ovenfor  indikerer  indslagets  indhold.  Samtidig  fremhæver  Vice,  deres   funktioner  med  deling  på  højde  med  rubrikken.  I  højre  side  er  der  mulighed  for  at  ”share”   videoen  med  sit  netværk  gennem  facebook  links,  eller  twitter  eller  google+,  med  et  overblik  over   hvor  mange  delinger  dette  indslag  har  fået  total.  (popularitetsfaktor).  Indslagene  er  Vice  mærket  

 

9  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     i  øverste  højre  hjørne  af  playeren.  Hvilket  skaber  et  eget  kanal  univers  –  vices  univers.  Ud  over   dette  er  vice  primært  underholdende,  linkene  til  andre  videoer  under  playeren,  fungerer  ikke   (modsat  The  New  York  Times)  som  links  til  relateret  videoer,  men  i  stedet  en  frit  emne  baseret   linkfunktion  til  brugeren  er  bare  gerne  vil  underholdes  og  surfe  rundt,  hvilket  også  er  en  af   grundstenene  til  hvorfor  Vice  er  et  af  de  få  medier  der  formår  at  ”uddanne”  de  unge  mellem  20-­‐ 30  i  skæve  nyheder  fra  rundt  omkring  i  verden.  De  står  for  den  anderledes  video  med  relevant   nyhedsinformation  pakket  ind  i  underholdning.  Et  kritikpunkt  er  at  siden  godt  kan  virke  en  lille   smule  uoverskuelig  når  man  surfer  rundt  mellem  de  forskellige  emnegrupper,  da  denne  web   kanal  er  reklamebåret,  både  i  start  af  indslag,  men  også  siden  generelt.  Præsentationen  på  Vice   indrammer  målgruppen  godt,  de  formår  at  få  indslaget  til  at  fungere  som  et  navigationslink  til   resten  af  deres  web  kontekst,  mulighederne  for  at  skabe  ydre  kontekst  af  videoerne  er  nemme  og   tilgængelige,  synlige  og  brugervenlige.                        

 

10  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     C)  

Youtube                           Play  i  venstre  side,  samt  lyd  (op/ned).  Der  er  en  tidslinje  med  afspillede  sekunder  samt  total   længden  af  videoen.   I  højre  side  fungere  indstillinger  symbolet.  Her  popper  knappen  frem  og  mulighederne  for  at   vælge  kvalitet  og  hastighed.  Se  senere  symbolet  er  kun  for  bruger  af  YouTube,  det  kræver  et   login,  men  det  vil  sige  du  kan  gemme  videoen  til  senere  afspilning.  Der  ligger  3  niveau  af   skærmbilledet,  så  man  selv  kan  vælge  hvilken  størrelse  browser  man  vil  se  videoen  i.   I  tidslinjen  ligger  der  en  funktion,  hvor  der  kan  scrolles  hen  over  videon  med  et  thumbnail  billede  

 

11  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     af  pågældende  tidskode.  Designet  virker  overordnet  godt  i  den  forstand  at  det  er  overskueligt  og   enkelt.  Det  er  brugervenligt,  da  alle  funktionerne  ligger  i  bundlinjen.  Symbolerne  er  let   forståelige.   Youtube's  player  rummer  altså  både  en  god  funktionalitet  og  afviklingsdesignet  virker   velovervejer  og  gennemtænkt.  I  og  med  man  selv  vælger  hvilken  størrelse  browseren  skal  have,   bestemmer  man  også  selv  hvor  meget  man  vil  ”forstyrres”,  forstået  på  den  måde  at  man  hurtigt   kan  blive  fristet  til  at  klikke  sig  videre  ud  i  web  universet,  interaktiviteten  kan  nemlig  være  en   smule  dominerende.  Den  gennemtænkte  lille  detalje  med  at  man  i  tidslinjen  hurtigt  kan  få  et   overblik  over  hvor  i  videoen  der  sker  hvad,  er  super  fedt.  Det  siger  meget  om  at  Youtube  er  klar   over  hvad  deres  brugere  gerne  vil  have,  nemlig  overblik  og  muligheden  for  hurtigt  at  kunne  nå   frem  til  formålet.                        

 

12  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel    

Vimeo  

  Vimeo  playeren  ligger  ligesom  youtube  i  venstre  side.  Der  fremgår  en  tidslinje  hvorpå  man  kan   stille  musen  og  få  den  pågældende  længde  frem.  Men  ikke  hele  videoen.  Hvilket  er  et  minus  i   forhold  til  youtube  i  det  man  altid  han  en  interesse  i  at  vide  længden  på  den  pågældende  video.   Tidslinjen  er  diskret,  da  den  kun  popper  frem  når  man  står  med  musen  på  player  skærmen.  Dette   er  et  plus  i  forhold  til  youtube,  da  det  er  med  at  enkelt  gøre  designet  og  dermed  gøre  det  mindre   forvirende.  Lydniveauet  ligger  i  højre  side,  hvor  der  er  mulighed  for  at  skrue  op  og  ned  i  bar   symboler.  HD  er  en  funktion  i  højre  side,  hvor  kvaliteten  bliver  væsentligt  bedre.  I  forhold  til   Youtube  har  vimeo  kun  to  muligheder  for  playerens  størrelse,  stor  eller  lille.  

 

13  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     I  højre  side  af  playeren  ligger  der  tre  symboler,  en  like,  later  og  share.  De  tre  ting  gør  det  på  en   nem  måde  muligt  at  integrere.  Bare  ved  et  klik  har  kan  du  dele  en  oplevelse  med  dine  omgivelser,   og  det  er  jo  et  eller  andet  sted  det  det  hele  handler  om.       vimeo`s  funktionalitet  er  altså  i  bund  og  grund  lige  så  godt  som  Youtubes.  Afviklingsdesignet   virker  nyere  og  henvender  sig  helt  sikkert  til  en  mere  specifik  målgruppe,  som  er  mere  bevidste   og  målrettet,  derved  færre  forstyrrende  elementer  og  valgmuligheder.  Det  er  overskueligt  og   nemt,  og  man  navigere  uden  store  problemer  og  spørgsmål  rundt  i  playeren.       D)     Interaktiviteten  er  rigtig  god  på  youtube.  Der  er  flere  muligheder  for  at  integrere  med  flere   videoer  i  samme  kategori.  Når  den  valgte  video  er  slut,  popper  der  9  andre  valgmuligheder  op  på   playeren,  som  kan  have  interesse,  baseret  på  den  valgte  video  fra  start.  Yderligere  ligger  der   uddybende  relevante  videoer  under  “forslag”.  Så  der  er  rig  mulighed  for  at  youtube  surfe  gennem   et  video  univers  der  ikke  ender.  Der  er  altid  en  ny  om  hjørnet.   Der  er  et  band  symbol  (hvis  de  har)  som  fungerer  på  den  måde  at  du  kan  klikke  dig  videre,  til  en   mere  uddybende  side  for  selve  bandet.  Ved  siden  af  finder  du  en  “Abonnent”  knap,  hvor  du  bliver   ført  direkte  til  sign  in  side,  her  kan  du  få  adgang  til  et  login.     Vi  har  igen  valgt  at  bruge  Youtube  som  eksempel  da  vi  hurtigt  blev  enige  om  at  det  må  være  et  af   de  klart  bedste  og  mest  brugte  sider  når  vi  snakker  om  interaktivitet.  Som  ovenfor  beskrevet  har   Youtube  et  væld  af  muligheder  for  at  linke  dig  videre,  dog  oftest  til  andre  videoer  på  selv  samme   side.  Men  med  både  muligheden  for  at  dele  og  blive  linket  direkte  videre  til  den  valgte  videos   egen  hjemmeside,  bevæger  du  dig  hurtigt  videre  ud  i  universet.    

 

14  


Web-­TV   Analyseopgave  2   Gruppe  7  –  Nanna,  Nanna  N.B,  Kasper,  Mikkel     Nederst  på  siden  finder  du  også  andre  brugeres  kommenter,  her  er  det  muligt  at  klikke  sig  ind  på   den  bruger  du  finder  interessant  og  se  hvad  den  person  ellers  har  delt,  liket  og  kommenteret.   Youtube  er  altså  et  enormt  forum  hvor  hele  verden  kan  kommunikere  med  hinanden  på  trods  af   store  forskelligheder  og  sproglige  udfordringer.  Lyn  hurtigt  ender  du  i  noget  du  ikke  anede   eksisterede,  og  kan  dermed  blive  inspireret  og  oplyst  på  en  ny  og  spændende  måde.      

Links:   http://bitchslapmag.com/Category/film/   http://politiken.dk/poltv/   http://www.vincentmoon.com/list.php?PHPSESSID=0241ce6937555bcc4907fe843fc3441 1   http://www.nytimes.com/video/landing/boston-­ explosions/100000002173381/index.html   http://www.vice.com/en_se/video   http://www.youtube.com/watch?v=5NV6Rdv1a3I   https://vimeo.com            

 

15  


GRUPPE 2

WEB TV ANALYSE

MAJ 2013

WEB TV ANALYSE - OPGAVE 2 A) 2 eksempler på web-tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst. Beskriv for hver, ved hjælp af begreber fra ”Analyser af web‐tv kontekst”. EKSEM PEL 1: M obilsiden.dk web-tv http://www.mobilsiden.dk/web-tv/huawei-ascend-w1-mod-nokia-lumia-620-lavprisduel,lid.27052/ Hvilken rolle spiller teksten i den sam lede kom m unikation? Teksten giver kontekst til video-indslaget. Den fungerer som igangsættende info for at se videoindslaget. Mobilsiden.dk tester telefoner på forskellige måder. Ofte bliver 2 modeller sat overfor hinanden, i en række tests af deres software, holdbarhed og lignende. Hvilke telefon-modeller, og indenfor hvilken kategori de to dyster, afsløres for det meste i artiklens rubrik, så man ved hvad man klikker sig ind for at se. Teksten uddyber hvorfor de to testes, f.eks. på grund af deres nuværende popularitet eller fordi de to telefoner er modeller i samme prisklasse fra to forskellige producenter. Teksten fungerer derfor som teaser for videoindslaget der er selve kødet af artiklen. Hvilken rolle spiller videoindslaget i den sam lede kom m unikation? Videoindslaget er hovedprodukt. Man klikker sig ind på artiklen, og efterfølgende ser man videoindslaget. Både tekst og video kan uden problemer stå alene, da teksten kommunikerer dét, der vises i videoen. Videoen er dog det vigtigste element, da det visuelt kan bevise de påstande om forskelle der står beskrevet i teksten. Beskriv sam m enhæ ng m ellem video og tekst, fx. hvilken ræ kkefølge video og tekst ideelt bør opleves i? Rubrikken giver informationer om baggrunden for videoen, og samtidigt for artiklen og videoindslaget. For fyldestgørende introduktion om emnet bør teksten læses og videoindslaget ses i forlængelse heraf. Man da artiklen findes på en niche-hjemmeside (mobilsiden.dk) er man formentlig allerede på siden for at blive klogere på priser, udvikling og forholdet mellem mobiltelefoner og kvaliteten af dem, hvorfor rubrikken sagtens kan tænkes at lokke en besøgende til at se video-indslaget og ikke læse teksten, uden større forståelsesproblemer.

EKSEM PEL 2: Fyens Stiftidende web-tv http://www.fyens.dk/article/2290141:Udland--Fastklemt--Kvinde-foeder-i-ruinerne Hvilken rolle spiller teksten i den sam lede kom m unikation? Teksten er den primære kilde. Rubrikken fortæller, at vi skal læse historien om, at en “Fastklemt kvinde føder i ruinerne”. Der er en mere eller mindre klar sammenhæng mellem overskriften og brødtekstens indhold. Vinklen heri er dog lidt uklar - skal vi høre om ulykken (den nedstyrtende bygning) eller om den fastklemte kvinder, der føder.

Ida, Sofie, Thomas, Sasha & Katrine Ida

1


GRUPPE 2

WEB TV ANALYSE

MAJ 2013

Hvilken rolle spiller videoindslaget i den sam lede kom m unikation? Videoen er en sekundær kilde, der kommer med yderligere, og mindre essentielle oplysninger om den ulykke, der er skyld i, at kvinden er blevet fastklemt. Disse oplysninger er hovedsageligt supplerende til brødteksten, da de fleste af videoens oplysninger ikke optræder i her. De steder, hvor oplysninger optræder begge steder, er der ikke altid overensstemmelse, hvilket skaber forvirring, og virker både utroværdigt og uprofessionelt. Beskriv sam m enhæ ngen m ellem video og tekst, fx. hvilken ræ kkefølge video og tekst ideelt bør opleves i? Ideelt set bør teksten læses først, og derefter kan man se videoen. Et problem er dog at videoen ligger midt i teksten, og derfor kan man tro, at det er en del af den “overordnede” historie om den fastklemte kvinde. I princippet kan man også starte med videoen og efterfølgende læse teksten, men så skal overskriften ændres, da der ikke er sammenhæng mellem denne og videoen.

B) Find tre eksempler på web-tv indslag, hvor præsentationen fungerer godt, og argumenter hvorfor. EKSEM PEL 1 : DMI DMI.dk er året rundt på top10 listen over mest besøgte hjemmesider – i sommermånederne højere placeret end i vintermånederne, men ikke desto mindre altid indenfor top10. Alle snakker om vejret, det er noget der påvirker alle mennesker, gammel som ung. Men spørgsmålet er, om de, der besøger DMI.dk, også tjekker DMI’s web-tv? Et bud på et web-tv-indslag er indslaget om “havgus”. Deres thumbnail, titel og underrubrik, passer godt til den målgruppe, vi forestiller os, klikker ind for f.eks. at se en video om “havgus”. 1

Præsentationen af tv-indslaget fungerer. Man kan bruge udtrykket “ you get what you see” - altså kort og godt så er det, hvad det er. Titlen er præcis og uden omsvøb, og fortæller præcist emnet for indslaget. Mens underrubrikken kort og præcist beskriver hvad vi kan forvente af videoen. Selve thumbnailen viser os, at det vi får, er en mand og et vejrkort. Hverken mere eller mindre.

1

KILDE: http://www.fdim.dk/statistik/internet/toplisten

Ida, Sofie, Thomas, Sasha & Katrine Ida

2


GRUPPE 2

WEB TV ANALYSE

MAJ 2013

EKSEM PEL 2: EKSTRA BLADET På EB.dk finder vi, meget aktuelt, historien om Søren Lyngbjørn, som er en af de 5 gidsler der har været holdt fanget af pirater ved Somalia, og som nu endelig er blevet frigivet. Søren Lyngbjørn kan nu komme hjem til Danmark, efter mere end 2 år som fange. og nu kan vi opleve telefonsamtalen mellem Søren og hans afventende og rørte forældre. Præsentationen af indslaget fungerer rigtig godt. Mange ville dog formentligt klikke videre til noget nyt, hvis de kun nåede at læse rubrikken og så thumbnailen, men læser man underrubrikken, fanger det straks interessen. For hvem vil ikke gerne se reaktionen på forældreparret, der hører stemmen på deres tilfangetagne søn, der er efter så lang tids tortur, endelig er på vej hjem? Chancerne for, at læserne genkender forældreparret med det samme, er stor, da de i skrivende stund er på alle nyhedskanaler og aviser, så dette indslag skal nok fungere som et rigtigt EBklikmonster. Når rubrikken kan være så konkret, som den er, viser det også, at læserne i forvejen er klar over hvem Søren Lyngbjørn er, på grund af den store omtale sagen i øjeblikket får landet over. Underrubrikken er også skrevet, så vi slet ikke kan holde os fra at klikke på videoen “se det rørende opkald her”.

EKSEM PEL 3: TV 2 SPORTEN I sportens verden har vi, på sporten.tv2.dk, fundet et klip af en rasende Kasper Hvidt. At rubrikken indeholder et så stærkt sensationsord som amok er næsten stensikker klik-garanti.

Det er altid sjovt at se folk give den gas følelsesmæssigt. Og netop følelser er dét TV skal vise os, og det er dér web-tv vinder, fordi det kan tilføje noget til en artikel, som ord ikke kan. Thumbnailen viser desuden tydeligt, at rubrikken ikke lyver.

Ida, Sofie, Thomas, Sasha & Katrine Ida

3


GRUPPE 2

WEB TV ANALYSE

MAJ 2013

C) Find 2 eksempler på players I synes fungerer godt. Argumenter hvorfor og angiv ud fra hvilke kriterier, I har bedømt dem. Vi har bedømt diverse playere ud fra succeskriterierne: - Simpelt look - Funktionelle funktioner - Mulighed for at dele

EKSEM PEL 1: ON SPORT OnSport har en en enkelt player med et simpelt look. Der er ikke en masse farver der forvirrer og fjerner fokus fra det vigtigste - videoen. Den har de nødvendige og mest brugte standardfuktioner som: stor skærm, HD & lydstyring. Derudover har den en masse gode ekstrafunktioner, f.eks. -knappen (info), som tilføjer en lille teasertekst, der fungerer som introduktion til videoen, en pil, der giver mulighed for let at hoppe videre til næste video, eller den lette share funktion, hvor man enten kan kopiere URL eller dele den direkte på facebook, twitter eller downloade som podcast.

Ida, Sofie, Thomas, Sasha & Katrine Ida

4


GRUPPE 2

WEB TV ANALYSE

MAJ 2013

EKSEM PEL 2: DBU DBU har en simpel, og meget anderledes player. Farverne er enkle og passer til DBU Web-TV’s logo. Der er derfor ikke for meget, der kan forvirre og fjerne fokus fra videoen. Denne player har også de vigtigste standard funktioner, som lydstyring & fuldskærm. Derudover en fin sharefunktion, hvor man kan downloade som podcast eller dele via facebook, twitter eller URL. Når man pauser/stopper videoen, kommer der en række videoer frem, så man let kan starte en ny video.

D) Find et eksempel på web‐tv, hvor de interaktive muligheder på nettet udnyttes godt. Beskriv de interaktive muligheder. Begrund hvorfor I har valgt netop dette eksempel som udtryk for en god udnyttelse af de interaktive potentialer. DELING: Når vi tænker på udnyttelse af interaktive potentialer, tænker vi, i første omgang på, hvem der har flest muligheder for at dele linket på sociale medier. I den forbindelse er vi nødt til at nævne BT’s Web TV. Mulighederne for deling er her nærmest ubegrænsede.

På billede to ses i øvrigt kun mulighederne for deling, fra a-c, mens vi på billede et kan se, at mulighederne for deling, er på langt over 300 forskellige sociale medier. Men som devicen “less is more” antyder, så er flest ikke altid bedst.

I dette tilfælde virker det uoverskueligt, hvis man, som de fleste andre, kun benytter sig af Facebook og/eller Twitter. Steder som nyhederne.tv2.dk eller vimeo.com har delingsløsninger, som tilbyder et forholdsvist stort udbud af forgenererede delingsmuligheder,

Ida, Sofie, Thomas, Sasha & Katrine Ida

5


GRUPPE 2

WEB TV ANALYSE

MAJ 2013

men også muligheden for at kopiere linket, og så sætte det ind steder, som ikke er foreslåede. Det er langt pænere og mere overskueligt, og udnytter potentialet for deling aldeles godt.

BRUGERGENERERET INDHOLD: Interaktivitet er dog også andre ting end blot deling. I forhold til brugergenereret indhold er YouTube uden tvivl bade først og størst, men mange store mediehuse prøver også at skabe ejerfornemmelse og inddrage brugerne mere ved hjælp af brugergenereret indhold. På billedet herunder ses et bud på brugergenereret indhold på politken.dk. Både nyhederne.tv2.dk og eb.dk benytter sig af muligheden for, at bruge brugernes videoer på deres hjemmesider.

Ida, Sofie, Thomas, Sasha & Katrine Ida

6


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

 

Opgave  2  –  Analyseopgave   Indholdsfortegnelse   A)  

2  

FDM  TRAVEL   STARTCOOKING  

2   3  

B)  

5  

STRUKTURET  OG  ENKELT   FÆNGENDE  RUBRIK  BETYDER  ALT   THUMBSNAILS  SOM  MOTIVATOR  

5   6   7  

C)  

8  

STAR  TOUR-­KARRUSEL   COOL  PORTFOLIO-­SITE  

8   9  

D)  

10  

INTERAKTIVITET  

10  

RESEARCH  

12  

 

 

1  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

 

A) Find  2  forskellige  eksempler  på  web-­‐-­‐-­‐tv,  hvor  indslag  er  integreret  i  webkontekst  og  tekst  (nyheder,   tema,  ”how  to”  mv.) Beskriv  for  hver,  ved  hjælp  af  begreber  fra  ”Analyser  af  web-­‐-­‐-­‐tv  kontekst”: 1. Hvilken  rolle  spiller  teksten  i  den  samlede  kommunikation. 2. Hvilken  rolle  spiller  videoindslag  i  den  samlede  kommunikation. 3. Beskriv  sammenhæng  mellem  video  og  tekst,  fx.  hvilken  rækkefølge  video  og  tekst  ideelt  bør opleves  i.

FDM travel Vi  tager  udgangspunkt  i  rejsemålet  New  York. http://www.fdm-­‐travel.dk/web-­‐tv/

FDM-­‐travel  er  som  så  mange  andre  rejsebureauer  begyndt  at  lave  web-­‐tv.  De  har  en  hel  side  kun  med   videoer  om  forskellige  rejsemål  og  feriemåder,  hvor  man  kan  navigere  rundt  mellem  de  forskellige   destinationer.  Eks.  Storbyferie  →  New  York.  

 

2  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

  -­‐  Vi  har  analyseret  siden  om  New  York.  http://www.fdm-­‐travel.dk/usa/new-­‐york/ 1.  Det  er  en  tekst  tung  side,  hvor  informationerne  er  mange.  Du  kan  bestille  en  rejse,  få  yderligere   informationer  om  NY,  tips  til  byen,  rejsetips  fra  andre  brugere,  forskellige  tilbud  og  endda  information   om  andre  rejsemål  i  USA.   Teksten  er  supplerende  og  forklarende  idet  den  bl.a.  forholder  sig  til  emner/indhold  i  videoen.   Vi  forestiller  os,  at  dem  der  læser  alt  teksten  er  nogle  der  går  med  planer  om  at  rejse  til  NY.  Personer  der   “bare”  kommer  forbi  siden,  får  nok  ikke  læst  hele  teksten.  Den  er  altså  målrettet  kommende  kunder.   2.  I  videoerne  er  det  næsten  som  at  være  der  selv.  Videoen  virker  som  en  appetitvækker  der  skal  give  os   lyst  til  at  rejse  til  destinationen  som  i  dette  tilfælde  er  New  York.  Videoen  er  på  denne  måde  embeded   med  henblik  på  markedsføring  af  salg  af  rejser  og  derfor  i  intern  kontekst.   Inden  visningen  af  videoen,  kan  man  se  hvor  mange  visninger  denne  har  haft.  Det  fungerer  godt  som  en   slags  “lokker”,  da  de  fleste  har  en  tendens  til  at  vælge  videoer  efter  antal  visninger.   Når  man  som  bruger  så  er  gået  ind  på  videoen,  er  det  muligt  at  tilkendegive,  at  man  “syntes-­‐godt-­‐om”.   Dette  er  med  til  yderligere  markedsføring  af  videoen.     3.  Videoens  styrke  er  oplevelsen  og  teksten  de  praktiske  oplysninger.  Derfor  er  det  i  følge  os,  en  god   struktur  der  er  på  siden  i  forhold  til,  at  videoen  kommer  først  og  teksten  kommer  nedenunder.  Dette   understøtter  også  vores  teori  om,  at  teksten  er  supplerende  til  videoen.    Alt  i  alt  er  der  en  god  struktur  i   at  man  først  kan  få  en  indlevelse  i  rejsemålet  og  derefter  finde  de  praktiske  oplysninger,  som  priser,   hoteller  m.m.  

Startcooking http://startcooking.com

 

3  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

  Startcooking.com  er  en  how-­‐to-­‐do  hjemmeside  med  opskriftvideoer.  Der  er  ikke  en  decideret  forside,   men  man  kommer  direkte  ind  på  en  opskrift  (se  screendump).   1.    Teksten  kan  på  mange  måder  sagtens  læses  og  forstås  uden  videoen.  Dens  rolle  i  den  samlede   kommunikation  er,  at  skabe  et  hurtigt  overblik  over  opskriftens  ingredienser  og  fremgangsmåde.   Teksten  virker  som  en  slags  opsummering  på  hvad  der  bliver  sagt  i  videoen,  og  med  hensyn  til   ingrediensoversigten  har  den  en  fordel  i  at  være  stillestående.  Dette  fordi  vi  hurtigt  kan  bruge  den  som   et  opslagsværk,  uden  at  vi,  som  hvis  vi  kun  havde  videoen  til  rådighed,  skal  spole  frem  og  tilbage  for,  at   finde  de  informationer  vi  skal  bruge.   Vi  mener  dog  stadig,  at  teksten  i  dette  tilfælde  er  sekundær,  idet  at  man  i  forhold  til  videoen,  skal  klikke   sig  frem  for  at  finde  den. 2. Videoen  er  primær  og  det  bærene  element  idet  den  er  embeded  på  forsiden.  Dette  er  fordi  videoen  er   det  første  man  ser  på  siden  i  forhold  til  teksten  som  er  noget  vi  selv  aktivt  skal  finde  frem.   I  forhold  til  teksten,  så  har  videoen  den  funktion  i  den  samlede  kommunikation,  at  den  kan  visualisere   fremgangsmåde.  derudover  kommer  der  i  videoen  hele  tiden  små  tips  til  fremgangsmåde  som  ikke   fremgår  af  teksten.   3. Teksten  på  siden  virker  supplerende  og  forklarende  i  forhold  til  videoen.  Under  videoen  ligger  en  bar,   hvorpå  man  kan  vælge  at  se  hele  opskriften  som  samtidig  vises  i  videoen.  Dermed  understøtter  teksten   seningen  af  videoen  og  som  “bruger”  relateres  der  direkte  til  videoen  indhold.   Ligeledes  kan  man  som  bruger  vælge,  at  se  kommentarer  fra  andre  brugerer.  Disse  kommentar  virker   som  uddybende  og  perspektiverende  tekst,  idet  brugerne  selv  kan  komme  med  forslag  til,  hvorledes   man  kan  forbedre  opskriften.  Dermed  bliver  der  skabt  en  kommunikation  både  mellem  brugerne  men   også  mellem  bruger  og  afsender,  idet  at  afsender  ligeledes  kan  integrere  i  “samtalen”.   Video  og  tekst  indeholder  stort  set  samme  information,  nemlig  ingredienser  og  fremgangsmåde.   Videoen  visualiserer  opskriften  og  giver  brugeren  en  ide  om  hvordan  det  færdige  resultat  vil  se  ud.  Når   brugeren  har  set  en  video  kan  han/hun  i  baren  under  videoen  vælge  ”view  recipe”  eller  ”download   recipe”.    Den  naturlige  rækkefølge  vil  altså  være  at  se  videoen  og  herefter  tage  opskriften  med  ud  i   køkkenet,  enten  ved  at  printe  eller  tage  computer/smartphone  med  sig.  

 

4  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

 

B) Find  3  eksempler  på  web-­‐-­‐-­‐tv  indslag  hvor  præsentation  (thumbnail  og  titel  samt  underrubrik/tekst)   fungerer  godt  og  argumenter  hvorfor.

Strukturet og enkelt (Vi  har  i  dette  eksempel  valgt  ikke  at  tage  udgangspunkt  i  én  video,  men  lade  hele  opsætningen  være   udtryk  for  en  måde,    hvor  thumbnail,  billede  og    struktur  fungerer  godt  og  giver  enkel  information  på). I  ”Elle  tv”  er  de  mange  videoer  nøje  inddelt  efter  tema:  spots,  skønhed,  mode,  CPH  fashionweek  osv.   Under  hvert  tema  ligger  de  tilhørende  videoer,  alle  med  en  præcis  rubrik  om,  hvad  man  kan  forvente  sig   af  det  korte  indslag  (0,30-­‐2min).  Denne  struktur  og  enkelthed  gør,  at  man  som  bruger  hurtigt  får  skabt   et  overblik,  og  nemt  kan  vælge  sig  ind  på  et  tema  og  begynde  at  lade  sig  inspirere. http://www.elle.dk/WebTV.aspx?vid=219559BA

 

5  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

 

Fængende rubrik betyder alt Jyskebank.tv  er  en  side,  man  går  ind  på  for  at  holde  sig  opdateret  om  nye  tendenser  og  ny  information.   På  forsiden  ligger  en  masse  blandede  videoer,  derfor  er  rubrikken  i  dette  tilfælde  meget  vigtig,  da  det  er   den  der  skal  lokke  os  til  at  klikke  på  videoen.   På  forsiden  finder  vi:  “Hvilken  bankaktie  skal  du  investere  penge  i?”,  en  rubrik  der  i  dette  segment  må   anses  for  værende  meget  relevant  og  fængende.  Rubrikken  og  indholdet  af  videoen  understøttes  af   thumbnailen,  som  viser  facaden  på  Danske  Banks  bygning.   http://jyskebank.tv/013667242681668/hvilken-­‐bankaktie-­‐skal-­‐du-­‐investere-­‐dine-­‐penge-­‐i

Når  vi  klikker  på  videoen  bliver  vi  ført  videre  til  en  kort,  nøjagtig  beskrivelse  af  videoens  indhold,  som   vist  nedenunder. http://jyskebank.tv/013667242681668/hvilken-­‐bankaktie-­‐skal-­‐du-­‐investere-­‐dine-­‐penge-­‐i

 

6  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

 

Thumbsnails som motivator Forsvarskanalen.tv  er  en  reklamesølje  ud  af  til,  hvor  udenforstående  kan  få  et  indblik  i  livet  i  forsvaret. Thumbnailsene  på  siden  fungerer  som  en  visuel  motivator  til  at  få  mere  viden  om  forsvaret,  mens   rubrikkerne  ikke  er  i  fokus  på  samme  måde,  men  leverer  den  basale  information  der  er  behov  for.   http://forsvarskanalen.dk/Default.aspx?bhcp=1

 

7  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

 

C) Find  2  eksempler  på  player  I  synes  fungerer  godt.  Argumenter  hvorfor  og  angiv  ud  fra  hvilke  kriterier,  I   har  bedømt  dem.

Star Tour-karrusel Vores  første  eksempel  på  en  spændende  player,  som  vi  har  udvalgt,  finder  vi  på   http://www.startour.dk/film/.  Star  Tour  lever  som  bekendt  af  at  sælge  rejser,  og  i  den  let  tilgængelige   menulinje  falder  vi  hurtigt  over  punktet  “se  film”.    

På  denne  underside  bliver  vi  trukket  ind  i  et  univers  af  blå  bølger  og  hvide  sandstrande,  og  drømmene   får  frit  løb.  Siden  er  bygget  op,  som  en  karrusel  af  skønne  videoer,  som  vi  kan  bladre  os  igennem,  når  vi   nu  skal  beslutte,  hvor  næste  rejsemål  skal  gå  til.  Vil  vi  have  palmer,  bjerge,  frodig  natur  eller  en  liggestol   på  stranden?  Allerede  gennem  videoernes  tiltrækkende  thumbnails  bliver  vi  gjort  opmærksomme  på   det,  vi  så  gerne  vil  se  mere  af.  Når  vi  har  besluttet  hvad  vi  vil  kaste  os  over,  sendes  vi  videre  til  en  ny   underside,  hvor  der  uddybes  om  det  enkelte  rejsemål,  og  der  er  tilmed  også  mulighed  for  at  se  andre   videoer  fra  det  land,  vi  har  valgt.  Vi  er  ret  vilde  med  hele  karrusel-­‐ideen.  Den  bringer  associationer  til  at   bladre  i  et  rejsekatalog  på  gammeldags  maner.  Men  vi  vil  også  lige  fremhæve  websitets   baggrundsbillede,  som  gør  sitet  til  et  helstøbt  univers.  Efter  at  have  besøgt  siden,  sad  vi  alle  tilbage  med   følelsen  af  rejselyst.  Så  vi  mener  derfor,  at  Star  Tour  har  ramt  helt  rigtigt.    

 

8  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

 

Cool portfolio-site Som et andet eksempel på en spændende og inspirerende player har vi valgt en lidt alternativ udgave. Websitet http://yodabaz.com er et portfolio-site kreeret af en online designer, hvilket sitet bærer tydeligt præg af. Her bliver der leget og jongleret med både tekst og billeder.

Websitet bruger video som baggrund. Her ser vi “manden bag”, og vi synes det er en interessant og anderledes måde at personliggøre et portfolio-site. Desværre får vi ikke sat ansigt på, hvilket vi savner lidt. Baggrunds videoen har ingen player, men aktiveres hver gang vi trykker os tilbage til forsiden. Til gengæld er vi ret vilde med måden han har bygget selve portfolio-undersiden op.

 

9  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

  Vi præsenteres for 20 thumbnails, som hver især fremhæves, når vi suser forbi med pilen. Som nævnt i starten, er dette et alternativt eksempel på en player. Vi har nemlig ikke med videoer at gøre, men derimod stilfotos/tekster/links osv. Men vi er alligvel ret vilde med flowet på sitet. Når vi har valgt at trykke os videre ind på en side, forvandles vores cursor til en slags “playerpil”. Det ligner nemlig en “play-knap”, og vi vil derfor argumentere for vores valg med, at vi ligeså godt kunne have afspillet en video her, fremfor stilfotos/tekster/links osv... Portfolio-sitet er i sin helhed super enkelt, og med baggrundsvideoen og den simple navigation er det en lækker og fiks måde at præsentere sit arbejde og sig selv på.

D) Find  et  eksempel  på  web-­‐-­‐tv,  hvor  de  interaktive  muligheder  på  nettet  udnyttes  godt.  Beskriv  de   interaktive  muligheder.  Begrund  hvorfor  I  har  valgt  netop  dette  eksempel  som  udtryk  for  en  god   udnyttelse  af  de  interaktive  potentialer.

Interaktivitet Vi  har  valgt  et  site,  der  er  spækket  med  interaktivitet.  Dog  henvender  det  sig  til  en  lidt  anden  målgruppe   end  os,  men  vi  mener  alligevel,  at  der  er  god  mulighed  for  at  finde  masser  af  inspiration  her.  Sidens   altoverskyggende  tema  er  leg,  og  det  finder  vi  her  på  DR’s  Oline-­‐site:     http://www.dr.dk/b/Oline/forside.htm,  hvor  Oline  byder  os  indenfor  i  sit  univers.  

 

10  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

  Ved  at  trykke  på  Oline,  åbnes  der  op  for  en  verden  af  leg.  Det  er  ganske  vist  for  børn,  men  det  virker!  Alt   er  i  spil.  Der  er  lyde  og  bevægelser,  og  det  er  os  selv,  der  sætter  dem  i  gang,  ved  hjælp  af  piletasten.  Vi   kan  ikke  lade  være  med  at  scrolle  hen  over  alt  på  siden,  for  lige  at  teste  hvad  der  sker.  Forskellen  på  os   og  den  egentlige  målgruppe,  er  forskellen  i  den  tid  vi  investerer  i  sitet.  Børn  kan  blive  fanget  og   beskæftiget  her  i  timevis,  hvorimod  vi  er  lidt  hurtigere  videre  til  næste  lyd,  bevægelse  eller  anden   overraskelse  på  sitet.  Men  det  vigtigste  er,  at  vi  bliver  fanget  og  fastholdt  bare  et  splitsekund.  Vi  bliver   drevet  gennem  sitet  af  vores  egen  nysgerrig  og  lysten  til  at  “sætte  noget  i  gang”.  Netop  denne  evne  og   funktion  finder  vi  meget  inspirerende,  og  det  kunne  være  interessant  at  “lege”  videre  med,  på  vores   egne  sites.   Ud  over  det  finder  vi  også  Oline  TV  på  sitet.  Her  kan  børnene  altid  se  “Fjernsyn  for  dig”,  og  også  her  er   universet  bygget  op  med  videoer,  der  kan  vælges  til  og  fra,  og  vi  kan  hurtigt  trykke  os  videre  til  næste   udsendelse.  Oline  universet  er  en  sikker  vinder  på  interaktiviteten.    

 

11  


Sussi,  Kathrine  A.,  Anders,  Natascha  og  Line  Felicia  

 

Research http://www.elle.dk/WebTV.aspxLinks http://on-­‐sport.dk http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/webtv.htm http://www.lynda.com/18G http://universitetsradioen.dk/?cat=209 http://www.fdm-­‐travel.dk/web-­‐tv/ http://zoo.dk/ZooTv.aspx http://www.forsvarskanalen.dk/Default.aspx?bhcp=1 http://jyskebank.tv http://2bm.dk http://retelly.com http://www.tout.com http://www.ft.dk/webTV/Direkte.aspx http://www.dr.dk http://www.dr.dk/b/Oline/forside.htm http://trendland.com/video/ http://geekandsundry.com http://www.topsite.com/goto/streamit.it + http://tmb.twww.tv/?onair#video.php?nav=1&lang=EN http://www.topsite.com/goto/worldtv.com http://blip.tv http://startcooking.com http://artatm.com/2012/10/30-­‐incredible-­‐websites-­‐with-­‐video-­‐backgrounds/  (sider  med   videobaggrund)   http://yodabaz.com http://www.dr.dk/b/Oline/forside.htm http://www.dr.dk/ramasjang/godmorgen

 

12  


OPGAVE  A.       Eksempel  1    

FOA  TV  

http://www.foa.dk/Forbund/Nyheder/FOA-­TV  

    Hvilken  rolle  spiller  teksten  i  den  samlede  kommunikation?   Overskrift:  Kom  med  på  toppen  af  Rigshospitalet   Overskriften  er  klar,  kort  og  etablerer  stedet  for  begivenhederne.  Læseren  er  helt  med  på   hvad  der  skal  ske,  og  som  Københavner  ved  man,  at  det  har  noget  med  hospitalshelikopteren   at  gøre.  Når  titlen  kobles  sammen  med  thumbnailen,  er  man  ikke  i  tvivl  om,  hvad  filmen   handler  om.       Under  videoen  er  der  en  kort  introducerende  tekst,  hvilket  er  gennemgående  på  hele  FOA  TV.   Videoerne  er  sidens  primære  kilder,  og  teksten  fungerer  derfor  kun  som  sekundære  kilder.   Hver  video  har  ca.  tre  sætninger  tilknyttet,  men  selvom  teksten  er  kort,  er  den  spændende,  og   den  formår  at  bygge  spænding  op  til  filmen.  I  den  korte  tekst  bliver  der  både  nævnt   ”helikopter”,  ”specialteam”  og  ”kvæstede  patienter”.  Der  bliver  brugt  store  ord  og  lagt  op  til   aktion.  Teksten  fungerer  som  det  er  hensigten;  den  bygger  op  til,  at  vi  nu  skal  se  noget   spændende.      


Der  er  hverken  forklarende  eller  perspektiverende  tekster  tilknyttet  filmen.       Hvilken  rolle  har  videoindslaget  i  den  samlede  kommunikation?   FOA  TV  har  en  nem  og  overskuelig  opsætning  af  videoer.  Når  man  først  har  fundet  vej  ind  til   FOA  TV,  er  det  ret  nemt  at  navigere  rundt  imellem  de  forskellige  videoer  -­‐  hvis  man  ikke  leder   efter  noget  bestemt  altså.  Videoerne  er  ikke  opdelt  efter  kategori,  men  derimod  efter  dato.  Det   kan  derfor  være  svært  at  finde  en  gammel  video  med  mindre  man  ved,  hvilken  dato  den  blev   oploaded.  Der  bliver  opdateret  med  nye  videoer  et  par  gange  om  ugen,  så  det  bliver  hurtigt  en   jungle  at  finde  rundt  i.  Derudover  kan  seeren  ikke  vide,  hvor  lang  filmen  er,  da  playeren  ikke   har  tidskode  på.     Videoens  thumbnail  er  et  interessant  billede  af   redningsfolk  med  en  patient  på  vej  ud  af  en  helikopter,   som  arbejder  godt  sammen  med  teksten,  der  har  bygget   spændingen  op.  Første  billede  i  filmen  bryder  fuldstændig   opbygningen.  Vi  ser  allerførst  et  par  ukendte  ben,  som   kører  rundt  med  en  mand  i  kørestol  –  vi  er  altså  langt  væk   fra  spænding  og  aktion  ved  helikopteren.  Gennem  filmen   er  klippetempoet  langsomt,  syncbilledet  er  uinteressant   og  en  doven  speakstemme  forsøger  at  tage  seeren  i  hånden.  Den  interesse  teksten  havde   bygget  op  på  bare  tre  linier  forsvinder  lige  så  hurtigt  igen.    Få  gange  formår  filmen  at  bygge   små  set  ups  til  en  mere  actionpræget  handling,  men  desværre  uden  at  man  får  et  egentligt  pay   off,  hvilket  kun  gør  videoen  endnu  mere  skuffende.       Sammenhæng  mellem  billede  og  tekst?   Da  der  er  mange  små  film  på  samme  side,  og  de  som  sagt  ikke  er  opdelt  efter  kategori,  er   overskriften  og  den  korte  tekst  de  eneste  navigationer  for,  hvad  filmen  handler  om.  Derfor  bør   teksten  læses  først.  Teksten  lægger  samtidig  op  til  videoen,  og  det  giver  derfor  ingen  mening   først  at  læse  den  efter  at  have  set  filmen.  Desværre  bliver  man,  som  seer  efter  at  have  læst   teksten,  skuffet  over  videoen,  da  production  value  af  tekst  er  langt  højere  end  af  videoen.       Selvom  teksten  er  spændende  er  den  kun  af  en  nice  to  know  karakter,  da  man  sagtens  kan   forstå  videoen  uden  at  have  læst  teksten.                                  


Eksempel  2     Udenrigsministeriet   http://webtv.um.dk/video/6556029/den-­‐ny-­‐bistand-­‐er-­‐svr-­‐at-­‐slge        

  Videoen  ”Den  ny  bistand  er  svær  at  ’sælge’”  fra  Udenrigsministeriets  web-­‐tv-­‐kanal  handler  om   den  ny  måde  Danmark  fordeler  ulandsbistand  på.  Det  kan  man  såmænd  læse  i  den  korte  tekst   under  videoen,  som  også  kort  præsenterer  problemstillingen,  som  er,  at  det  er  blevet  sværere   at  se,  hvad  den  danske  ulandsbistand  egentlig  går  til.  Ser  man  også  videoen,  får  man  en   forklaring  på,  hvordan  den  nye  måde  at  fordele  på  fungerer,  og  hvorfor  man  har   implementeret  den,  når  nu  den  virker  mindre  synlig.  Teksten  svarer  altså  på  et  hvad,  mens   videoen  svarer  på  hvorfor  og  hvordan.  Derfor  kan  det  være  en  god  idé  at  læse  den   introducerende  tekst,  før  man  ser  videoen,  hvorfor  man  kunne  argumentere  for,  at  den  burde   stå  ovenover  videoen  og  ikke  nedenunder,  som  den  gør.       Udenrigsministeriet  har  valgt  at  have  deres  web-­‐tv  på  deres  egen  kanal.  Det  gør,  at  de  selv  kan   sætte  konteksten  op  for  deres  web-­‐tv,  så  man  ikke  er  i  tvivl  om,  at  det  handler  om  u-­‐ landshjælp,  når  man  klikker  på  Danida.  Til  gengæld  er  der  nok  heller  ikke  ligeså  mange,  der  


bliver  ledt  lidt  tilfældigt  ind  på  deres  videoer,  som  der  kunne  være,  hvis  de  havde  ligget  på   YouTube.  Derfor  har  videoen  i  skrivende  stund  også  kun  40  views.           OPGAVE  B.       Eksempel  1     Jyskebank.tv   Jyske  Bank  har  udviklet  en  integreret  og  omfattende  tv-­‐station,  der  indeholder  19   programserier.  Under  hver  programserie  ligger  der  op  til  20  videoer  med  varighed  på  alt   mellem  1-­‐30  minutter.  Størstedelen  af    programserierne  relaterer  sig  til  finansområdet,  men   der  er  også  ca.  5  programserier,  der  er  ren  underholdning  såsom  en  fodboldserie,  en   interviewrække  med  kendte  danskere  om  forskellige  hverdagshistorier  mm.       Eksempel  på  videoindslag  –  Åh…  at  bo  i  en  øldåse   Link:  http://jyskebank.tv/012496325611627/aah-­‐at-­‐bo-­‐i-­‐en-­‐oeldaase    

 

 

  Thumbnail  og  overskrift:     Thumbnailen  i  sammenhæng  med  overskriften  gør,  at  man  som  seer  får  lyst  til  at  klikke  på   videoen.  Som  seer  afkoder  man  hurtigt  ved  hjælp  af  overskriften,  at  manden  på  billedet   kommer  ud  af  en  øldåse.  Uden  overskrift,  ville  thumbnailen  ikke  nødvendigvis  i  sig  selv  vække   nysgerrighed,  da  man  ikke  umiddelbart  kan  se,  at  manden  bor  i  en  ’øldåse’.  Når  man  som  seer   har  afkodet  thumbnailen,  bliver  den  spændende,  idet  størrelsesforholdet  mellem  øl  og   menneske  er  forvrænget,  ligesom  det  at  bo  i  en  øldåse  heller  ikke  er  normalt.  I  dette  eksempel   er  det  således  det  overraskende  (overskrift  +  thumbnail  i  sammenspil),  der  fanger  os.    

 


Tekst:   Teksten  er  umiddelbart  en  smule  kringlet  ved  første  gennemlæsning.  Dette  skyldes  måske,  at   vi  som  læsere  ikke  er  vant  til,  at  man  kan  bo  i  en  øldåse.  Teksten  er  dog  klar  nok  til  at  vække   nysgerrighed,  hvilket  i  sig  selv  er  en  stor  styrke.       Videoen  ligger  som  en  af  de  mest  sete  på  Jyskebank.tv.         Eksempel  2     Kilroy   Som  en  del  af  deres  website  har  Kilroy  integreret  en  tv-­‐kanal.  Videoerne  er  alle  optaget  on   location  fra  alverdens  forskellige  lande  og  byer.  Kvaliteten  er  meget  forskellig,  men  fælles  for   dem  alle  er,  at  de  er  autentiske  og  troværdige,  da  det  netop  er  brugerne  selv,  der  anbefaler   rejsedestinationer,  seværdigheder,  oplevelser  osv.  og  ikke  Kilroy,  der  push’er  et  budskab.       Eksempel  på  videoindslag  –  Sydafrika  –  kom  tæt  på  hvidhajen   Link:  http://tv.kilroy.dk/tag/africa      

    Thumbnail:     Thumbnailen  er  et  billede  ’in  action’  og  vækker  derfor  nysgerrighed.  Mange  brugere  på  Kilroy   vil  formentlig  i  forvejen  have  en  forståelse  af,  hvad  der  sker  på  billedet,  og  det  er  derfor  nemt   at  afkode  thumbnailen.  Thumbnailen  spiller  på  fascination  og  ’det  farlige’,  hvilket  gør,  at   målgruppen  (unge  mennesker)  formentlig  gerne  vil  se  mere.      


Overskrift:     Titlen  er  med  til  at  skabe  konteksten  –  at  videoen  er  optaget  i  Sydafrika,  og  at  det  handler  om   hajer.  Da  mange  formentlig  har  set  lignende  videoer  før,  og  derfor  i  forvejen  kender   situationen  på  billedet,  så  er  overskriften  ikke  med  til  at  skabe  merbetydning.  Den   konkretiserer  sted  og  skaber  nysgerrighed  ved  at  fortælle  os,  at  vi  kommer  tæt  på  hvidhajen.       Tekst:     Teksten  er  godt  skruet  sammen  set  ift.  det  faktum,  at  brugerne  er  der  for  at  hente  inspiration   til  egne  rejser.  Teksten  taler  direkte  til  læseren  ved  at  imødekomme  den  frygt/barriere  seeren   har  ift.  at  skulle  være  tæt  på  en  hvidhaj.  Således  bliver  teksten  en  inspirerende  ’reklame’  for   oplevelsen  (som  Kilroy  gerne  vil  sælge  seeren).       Eksempel  3     Kræftens  Bekæmpelse  –  cancervideo.dk   Kræftens  Bekæmpelse  har  lavet  en  selvstændig  videokanal  med  videoer  om  kræft  til   forskellige  målgrupper  dog  primært  mennesker  med  kræft  og  deres  pårørende.  Alt  i  alt   indeholder  kanalen  209  videoer,  der  er  delt  ind  i  11  kategorier,  så  det  er  let  at  navigere   mellem  de  forskellige  temaer  og  film.       Eksempel  –  hverdag  med  stomi   Link:  http://cancervideo.dk/?poditemid=14558&tagsid=&page=  

  Thumbnail:     Thumbnailen  giver  ikke  i  sig  selv  en  forståelse  for,  hvad  videoen  handler  om.  Dog  ved  man   som  seer,  at  emnet  omhandler  kræft,  da  Kræftens  Bekæmpelse  står  som  tydelig  afsender  i  den   interne  kontekst.  Billedet  fremstår  desuden  roligt  og  livsbekræftende  i  form  af  en  nøgen   kvinde  på  stranden.  Ift.  at  emnet  er  tungt  kan  denne  thumbnail  i  sig  selv  skabe  positiv  


interesse  for  indslaget.  Thumbnailen  er  ikke  umiddelbart,  hvad  man  forbinder  med  en   midaldrende  kræftramt  kvinde,  og  derfor  kan  denne  virke  ’overraskende’  og  skabe   nysgerrighed  omkring  videoen.     Overskrift:  Hverdag  med  stomi   Overskriften  er  ikke  i  sig  selv  fængende  eller  legende,  men  den  er  med  til  at  konkretisere   thumbnailens  kontekst  –  stomi.  Og  set  i  forhold  til  emnets  seriøsitet  fungerer  det  godt,  at   overskriften  ’blot’  er  beskrivende.  Målgruppen  har  en  interesse  i  emnet  og  ser  ikke  videoen  for   at  blive  underholdt  men  for  at  få  viden/blive  inspireret.       Tekst:     Teksten  er  simpel  og  konkret.  Som  seer  er  man  helt  med  på,  hvad  videoen  handler  om,  og   hvem  kvinden  i  videoen  er.  Teksten  konkretiserer  altså  yderligere  videoens  indhold.       OPGAVE  C.       TED.com  –  Tedtalks     TED  er  en  nonprofit  hjemmeside  dedikeret  til  ”Ideas  Worth  Spredning”.  Hjemmesidens   indehold  er  videoer,  hvor  fagfolk  holder  forelæsninger  (såkaldte  TED-­‐talks)  ud  fra  et  emne   indenfor  teknologi,  underholdning  og  design.       Vi  syntes  TED’s  player  er  yderst  velfungerende.      

    For  det  første  er  den  overskuelig  og  genkendelig  –  udtryksmæssigt  ligger  den  meget  tæt  op  af   youtube’s  player,  og  det  gør,  at  den  er  meget  intuitiv  at  bruge.     Når  man  starter  en  video,  er  der  lagt  op  til,  at  man  vælger  undertekster  –  og  såfremt  ingen   undertekster  er  tilgængelige,  bliver  seeren  automatisk  informeret  om  det  (Se  billede  1).  


Derudover  indeholder  playeren  kun  de  mest  essentielle  features  som  timeline,  lydjustering,   start/stop,  fuldskærm  og  som  sagt  muligheden  for  undertekster.  Dette  er  jo  ikke   ejendommeligt  eller  noget,  der  løfter  øjenbryn.  Men  det  er  simpelt  og  overskueligt.   Kigger  man  umiddelbart  under  timelinen,  gemmer  der  sig  her  imidlertid  nogle  yderligere  og   måske  mere  interessante  funktioner:     Embeded,  giver  mulighed  for  at  dele  videoen  vha.  Html  til  egen  blog  eller  hjemmeside.  Tre   størrelser  og  undertekster  kan  vælges.      

      Download  giver  mulighed  for  at  hente  videoen  ned  til  sin  computer,  her  kan  ligeledes  vælges   tre  forskellige  størrelser  samt  undertekster.      

 

 


Ratingen  giver  mulighed  for  at  vurdere  kvaliteten  af  videoen,  der  er  14  kategorier,  der  kan   krydses  af,  alt  efter  hvilke  der  vurderes  at  passe  på  indholdet.  Ligesom  alle  ratings  kan  vises,   så  seeren  har  mulighed  for  at  danne  sig  et  indtryk  af,  hvordan  indholdet  af  videoen  har   påvirket  andre  seere.  Denne  funktion  er  vi  især  glade  for,  da  den  kan  give  et  forholdsvis   nuanceret  billede  af  indholdet.      

      Show  Transcript  giver  mulighed  for  at  få  vist  al  tekst  fra  videoen  –  en  rigtig  fed  funktion,  idet   der  er  tale  om  forelæsninger  –  og  skal  man  bruge  citater  eller  lign.  er  det  super  belejligt.       Alt  i  alt  er  det  især  de  funktioner,  der  ligger  umiddelbart  under  timelinen,  der  gør,  at  vi  synes   playeren  er  noget  særligt.  Funktionerne  fungerer  -­‐  den  passer  godt  til  indholdet  og  super  godt   til  målgruppen,  der  må  antages  at  være  mennesker,  der  på  den  ene  eller  anden  måde   interesserer  sig  for  emnet  og  for  videnskab  i  det  hele  taget.         ELLE  –  Elle  Web-­Tv     I  en  noget  anden  boldgade  finder  man  webtv-­‐playeren  fra  modemagasinet  Elle,  der  er  ejet  af   Aller  Media.  Hvert  magasin  udkommer  i  ca.  30.000  eksemplarer,  og  derudover  har  de  ca.   55.000  online  brugere  (KILDE:  Elle  ’Mediekit’)    

 


Når  man  klikker  ind  på  Elle.dk  fylder  deres  webtv  ikke  meget.  Der  er  f.eks.  ikke  nogle  direkte   links,  der  leder  ind  på  deres  webtvkanal  –  ud  over  det  lille  ’ELLE  TV’  i  menubaren.     Når  man  først  er  inde  på  siden,  er  kategoriseringen  god  og  nem  at  navigere  rundt  i.     Vi  synes  playeren  er  god,  fordi  den  først  og  fremmest  er  simpel  og  enkel  at  bruge.  Brugerne  af   ELLE  TV,  antager  vi,  adskiller  sig  fra  brugerne  af  f.eks.  TED  ved  at  de  først  og  fremmest  er   interesseret  i  indholdet    som  underholdning  –  og  der  shuffles  her  hurtigere  mellem  videoerne,   ligesom  brugerne  i  langt  mindre  grad  vil  efterspørge  muligheder  som  f.eks.  transcript.      

  Playeren  indeholder  i  al  sin  enkelhed:     Start/stop     Timeline     Lydregulering     Delingsmuligheder     og  Fuldskærm     Playeren  er  velkendt  i  sin  opbygning  og  bruges  intuitivt.                          

 


Delingsmuligheder    

  I  forhold  til  deling  er  der  mulighed  for  at  dele  direkte  på  både  Twitter  og  Facebook,  ligesom   man  ved  ”tip  en  ven”  har  mulighed  for  at  sende  link  direkte  gennem  E-­‐mail.   Videoen  kan  vurderes  v.  1-­‐5  stjerner  –  en  funktion  der  dog  ikke  umiddelbart  ser  ud  til  at  blive   brugt  af  særlig  mange,  og  vurderingerne  kan  ikke  ses  af  andre  brugere.   Det  direkte  link  er  tilgængeligt,  ligesom  der  er  mulighed  for  at  embedde  videoen  på  en  ekstern   hjemmeside  –  dog  kun  i  én  størrelse.     Alt  i  alt  en  intuitiv  og  enkel  player  der  tilfredsstiller  brugernes  behov.         OPGAVE  D.     Interaktion  på  Vice.com     Vice.com  er  en  hjemmeside,  som  indeholder  nyheder  om  kultur  og  lifestyle  fra  hele  verden.   På  vice.com  kan  brugerne  lynhurtigt  dele  videoer  på  de  sociale  medier.  Brugerne  kan  dele  en   video  på  Facebook.com,  Twitter.com,  Stumbleupon.com,  google+,  reddit.com  og  sende   videoen  via  E-­‐mail,  og  så  kan  de  kommenterer  på  videoerne  og  selvfølgelig  også  se  andres   kommentarer.     Ikonerne  til  Facebook,  Twitter,  google+,  Stumbleupon  og  Reddit,  er  placeret  øverst  i  højre   hjørne  og  er  genkendelige  ved  sidernes  logoer.  De  fleste  brugere  kender  sandsynligvis   logoerne  til  facebook  og  twitter,  mens  google+,  Stumbleupon  og  Reddit  er  mindre  kendte   sider,  og  det  kan  derfor  være  forvirrende,  at  man  ikke  ved,  hvor  man  deler  videoerne,  hvis   trykker  på  disse  ikoner.  På  den  anden  side,  vil  brugerne  nok  ikke  forsøge  at  dele  videoen  med   google+,  Stumbleupon  og  Reddit,  hvis  ikke  de  kender  til  disse  sider  i  forvejen.     Vælger  man  at  kommentere  en  video,  behøver  man  ikke  først  at  oprette  en  bruger  på  siden.   Vice.com  er  automatisk  tilsluttet  brugernes  facebookprofil,  så  kommentaren  bliver  automatik   lagt  på  brugerens  private  facebookside  og  på  vice.com  under  den  pågældende  video.    


Videoen  ”Colombia  Fashion  Week”  er  delt  ca.  5.800  gange  på  facebook,  178  gange  på  Twitter,   og  159  brugere  har  kommenteret  på  den.  Dette  er  et  godt  eksempel  på  at  de  interaktive   muligheder  for  deling,  og  kommentarer  bliver  flittigt  udnyttet  af  brugerne.  Videoerne  på  siden   opfylder  de  to  vigtigste  succeskriterier;  de  er  interessante  nok,  til  at  folk  gider  dele  dem,  og  de   er  nemme  at  dele  og  kommentere  på.                                    


Besvarelser opgave 2 webtv analyse tvm1216