Page 1

Refleksioner uge 40 essay Refleksioner og læring fra ugen. Status og opsamling på ugens arbejde med cross media (ikke en evaluering) 1. Individuel noter – 15 minuter: Hvad er mine vigtigste indsigter og erkendelser fra ugen, hvad har jeg lært af nyt om cross media – hvordan kan jeg bruge denne indsigt? 2. Gruppevis opsamling: Lav et kort essay, hvor I diskuterer cross media og de begreber og analyser, vi har berørt i ugens løb. Omfang 1 A4 side. Find i fællesskab en vinkel og problemstilling som i vil diskutere i essay og lav noter/kladde til denne. Skrives færdig mandag eftermiddag – deadline kl 15 mandag.


Gruppe 1) Henrik Aggerholm, Thomas Dall og Anne-Sofie Fischer TVM0913 Essay

Problemstilling: Er det en god ting at Cross media giver forbrugerne større indflydelse på produktet? Cross media er et nyt område, og medieanalytikerne kan ikke helt forudse hvilke konsekvenser det vil have. En af konsekvenserne som beskrevet af Jesper Balslev er, at kommunikation i høj grad vil blive filteret af vores venner. Det stiller nogle nye krav til kommunikatøren. Det er både et område med meget potentiale, men også et begreb der defineres af hvordan brugerne udnytter det, i modsætning til medieanalytikere der påsætter Cross media begreber og terminologier der forældes hurtigt efter. Henry Jinkens 7 principper har på en gang været utrolig konkret og brugbar som tekst og værktøj, men på samme tid også været grundlaget for en del frustration. Når man deler noget så uhåndgribelig som medie-markedsføring op i syv punkter, kan det være svært at skille de forskellige udtryk ad. I sidste ende, har gode diskussioner og analytisk gennemgang medført, at man har fået en langt større og mere konkret forståelse af Cross media og de teknologiske muligheder derigennem. Oplægget fra Erik N. Graversen fra DR On Demand gav en god indsigt i de strategiske overvejelser der er eller burde være bag brugen af Cross media i forbindelse med markedsføring, public service tilbud osv. En vigtig pointe i den forbindelse var, at det kan være rigtig let, at lade sig forføre af de mange teknologiske muligheder der i dag findes, men at man ikke skal ty til Cross media prodiktion, hvis det ikke er velovervejet og giver mening ift. tentpole (Hoved produktet) Virksomhederne skal betragte enhver enkelt kunde med samme betydning som en anmelder eller journalist. Det sætter et enormt pres på virksomhederne, men betyder det at forbrugerne får bedre produkter? Det betyder i hvert fald at virksomhederne skal være mere transparente. Det er i højere grad troværdigheden der tæller. I fremtiden er det i højere grad vores venner der sælger os et produkt, skal virksomhederne konkurrere med den troværdighed vi har til vores venner. Cross media giver også brugerne mulighed for at forme produktet. Og deres bidrag definerer produktet. Deres kommentarer bliver offentliggjort på nettet ved produktet, og man ved at kommentarbokse hurtigt kan ende som på YouTube, med bandeord og ondsindede holdninger. Skal virksomhederne censurere dette, eller skal man vænne sig til at den brugerskabte del af produktet sagtens kan være noget værre bras? Deres produkt bliver ikke længere solgt ved, hvad virksomhederne selv siger om produktet, men i teorien hvad Johnny på 17 fra Amager skriver om det. Det går udover virksomhedernes og produktets integritet. Så man kan ende med at få et dårligt produkt, netop fordi brugerne selv har mulighed for at forme det. I fremtiden vil man måske endda kunne stemme ved at "like" et bestemt parti. Det er en smuk ide at historierne i fremtiden skal fortælles af et verdensomspændende netværk af forbrugere. Men vil det give bedre historier?


Gruppe 3: Christian, Rauff, Rune og Nina

Essay: Crossmedia

08-10-2012

Hvad er vigtigst i dagens mediebillede - indhold eller form? Historierne på TV hører ikke kun længere hjemme på TV men skal helst også være på mobilen, computeren, tablet´en, på bordet (Brætspil) og mellem hænderne som legetøj for at fange an, i virvaret af medietilbud. Så længe der har været mennesker, er der blevet fortalt historier. Brevduen er blevet erstattet med sms´en, lejrbålet er blevet slukket og fladskærmen er blevet tændt. Og i denne rivende udvikling i teknologiens verden, kan vi godt forberede os på flere nye tiltag. Men kan fortællemåden være vigtigere end selve fortællingen? Konkurrencen om brugernes opmærksomhed er benhård, så det handler om at fange dem på flest mulige platforme. Derfor er crossmedia ikke en mulighed, men end nødvendighed for at overleve i dagens mediestrøm. F.eks. er Spiderman er i dag på top tre over de mest populære tegneseriehelte, viser en undersøgelse fortaget af Discovery channel. Spiderman-konceptet har virkelig forstået at benytte sig af crossmedia, da det findes overalt lige fra figurer, apps, spil, madkasser og fastelavnskostumer. Den bærende tentpole var oprindeligt tegneserien, men må nu siges at være spillefilmene, der er verdensomspændende succeser. I modsatte grøft finder man tegneserieforfatteren Bill Watterson, der ikke ønsker at benytte sig af croosmedia eller transmedia. Bill Watterson er manden bag tegneserien Steen og Stoffer, der har solgt over 30 mio. eksemplarer på verdensplan. For ham handler det ikke om at tjene penge, men at være tro imod den oprindelige tanke – som i dette tilfælde er print. Alt hvad man kan finde på markedet af merchandise der udspringer af tegneserien er ulovligt, da det strider imod hans visioner for striben. Et andet eksempel er Hello Kitty brandet der er gået fra at være en tegneserie til nu kun at være mobil-covers og hårspænder. Så kan formen overskygge indholdet? I få tilfælde overskygger formen fortællingen – f.eks. som hos Hello Kitty. Steen og Stoffer kastede håndklædet i ringen og stoppede serien i 1995. Om drengen og tøjtigeren havde overlevet siden hen uden at gøre brug af en crossmedia / transmedia strategi siden er ikke sikkert. Som Spiderman har bevist handler det om, at være så meget til stede at ungerne ikke kan overse brandet. De er simpelthen fanget i Spiderman´s net. Det er nemmere at være over det hele med en 360 graders plan når man henvender sig til børn. Derfor skal form og indhold selvfølgelig afstemmes til målgruppen. En Sarah Lund hoppebold vil nok ikke vække ligeså stor lykke som en af dem fra Disney.


REFLEKSION & LÆRING - UGE 40 I dag er det ikke længere interessant at tale om sociale medier. Alle medier er sociale. Derfor taler vi nu om, hvordan en historie kan spredes mest muligt på tværs af en lang række forskellige platforme for at få det størst mulige antal mennesker til at dyrke og nørde netop denne histories univers. Brugernes umættelige hungren efter mere bliver kun mere ekstrem, så det skal bestemt tænkes ind i en overordnet crossmedia-plan, og det vil ofte være nødvendigt at have en redaktør, som står for at skabe en sammenhæng mellem alle de kanaler, en produktion vil kunne spredes over. Det er tydeligt at se, når virksomhederne tænker platformene ind fra starten - det giver en god synergi i deres koncept. Ligeså tydeligt er det når virksomhederne fejler i deres mediestrategi og tænker: "Vi laver en app, for de har de andre også". Rick Levines 95 lærersætninger kan være interessant at være opmærksom på i den retning. Alle 95 lærersætninger føles som brugernes opråb til virksomhederne. De tager udgangspunkt i brugernes og markedets syn på reklamer i mediebilledet, hvilket mange virksomheder kan drage fordel af. Nogle virksomheder har nemlig en tendens til at kigge på reklamestrategier og målgruppeanalyser, når de skal ud og ramme deres målgrupper gennem medierne. De glemmer af og til vigtigheden af at kigge den anden vej; nemlig hvordan brugerne egentlig opfatter virksomhederne. Lærersætning 20: “Virksomheder må indse, at deres markeder ofte griner – ad dem”, understreger, hvor vigtigt det er at være opmærksom på sine brugere og ikke altid løbe i samme retning som de andre bare for at gøre det. Som medieforbruger er det sjældent, at man falder over en facebookreklame, som går rent ind. Som lærersætning 74 siger “Vi er immune overfor reklamer, så glem det.” Dermed ikke sagt at branding af en virksomhed eller reklamer på internettet er et no go – det er bare vigtigt, at man som virksomhed indser, at vi er gået ind i en nyere tid. I dag konkurrerer du ikke længere udelukkende mod andre virksomheder, du konkurrerer med rigtige mennesker – dine brugeres venner og de er svære at slå. Hvis ikke virksomhederne tør indse, at det er virkeligheden, så kommer de nok ikke til at overleve i fremtiden. Det er hårdt at erkende, men sådan er virkeligheden. Brugen af Tie-ins og Tent-poles er interessant og relevant at tænke ind, når man skal udvikle et mediekoncept over flere platforme. Det er en interessant økonomisk strategi at stimulere brugerne til selv at interagere med indholdet på egen hånd, så de skaber mere opmærksomhed om produktet. Der er en klar forskel mellem på den ene side de produktioner, som blot bruger disse medier til en envejskommunikation, hvor seere og fans kan finde en masse ekstramateriale, og så på den anden side de produktioner, hvor den nye teknologi for alvor udnyttes til interaktion, hvor brugerne reelt har indflydelse på produktet. Men hvor meget er det egentligt muligt at skabe denne interaktion? At lade brugere have reel indflydelse og få en produktion til at tage skridtet videre ud i en verden, hvor alle parter udvikler og påvirker produktion ved hele tiden at agere og reagere på det, som sker. Dette er interessant at have med i overvejelserne, når et nyt produkt skal skabes.


Refleksioner og læring fra ugen – GRUPPE 9 - Dali, Sif, Katrine T. og Marie De første 6. semestre af vores Tv- og medietilrettelægger uddannelse har vi fokuseret meget på tv-mediet. Tv-programmet har været vores hjerteblod, og har vi endelig inddraget andre platforme har det været sekundært, for at underbygge tv-programmet og dets univers. Efter den første uge af cross media-forløbet er vi allerede blevet i stand til at se medieverdenen omkring et tv-program med andre øjne. Med en større forståelse for samspillet mellem medier og begreber som transmedia, multimedie, cross og konvergens, vi er nu blevet i stand til at se og skabe en større synergi i medie-universerne. Crossmedia er en fantastisk måde at skabe mere opmærksomhed omkring et koncept. Dette gøres ved at give seerne mere info omkring konceptet, og dermed mulighed for at de kan engagere sig aktivt. Spørgsmålet er så om de forskellige danske primetime shows er gode nok til at udnytte det store potentiale der ligger i crossmedia. Store shows som X-factor, Voice, Vild med dans osv kæmper en brav kamp mod hinanden om seertallene, og må derfor have de helt store kanoner frem, når det gælder fastholdelse af interesse blandt seerne. Og det er netop her at cross media finder sin største styrke. X- factor supplerer TV formatet med hjemmeside, afstemning, musikudgivelser, koncerter/turneer, facebook, twitter og youtube. Vild med dans supplerer også med hjemmeside, afstemning og facebooksite. Ved at brede sig på forskellige platforme formår broadcasterne at fastholde den loyale fanskare ved at engagere og opdatere dem mellem showene. De formår også at nå ud til et bredere publikum, ved at ramme repræsentanter fra alle segmenter som bruger de forskellige medieplatforme meget varieret. Mulighederne i crossmedia kommunikation, bliver altså i høj grad udnyttet blandt de store spillere inden for dansk TV. Brugen af medier som eksisterer udover selve Tv-showet (tentpolen), kan til en vis grad beskrives som den drivkraft, der er med til at generere og fastholde interessen blandt seerne. På denne måde supplerer de diverse medier hinanden, i målet mod at opnå høje seertal. Dog lægger vi mærke til, at broadcasterne stadig forholder sig til crossmedia platformene som noget sekundært. Det anvendes kun (ligesom vi indledningsvis nævner om vores egen oprindelige tilgang til crossmedia), for at underbygge tv-programmet og dets univers. Der bliver ikke tale om fuldt ud anvendt multiplicity, hvor målet er at skabe en variation af udbud rundt om det samme univers på forskellige platforme, men kun enkelte programmer, som DR Ramasjangs ”I virkeligheden”, bliver ”tvunget” til at udnytte andre medieplatforme end TV udsendelsen til det fulde. Tvunget fordi de laver et program uden sendeflade, og fordi deres målgruppe primært befinder sig på nettet. Når det er sagt, er ikke alle programmer er skabt til crossmedia. Det er vigtig at analysere tvprogrammet før man skaber et univers ved siden af. Vil en App, en hjemmeside eller et event bidrage med noget mere eller vil det være lige gyldigt for seerne. Det er vigtigt at lave en potentialevurdering af programmets indhold og univers; Kan det noget? Skaber en hjemmeside merværdi? Hvad er formålet med et ekstra univers? Broadcasteren skal være helt sikker på at de omkringliggende medier bidrager med noget, ellers bliver det et flop. Seerne bliver skuffet hvis de ikke finder det de forventer. Seerne til den store bagedyst vil have opskrifter og små bage tricks, mens X-factor fans vil have fraklip, sladder og smugkig til næste uges udsendelse. Samtidig er X-factor en så stor produktion at det er vigtigt at alle deres øvrige platforme er i høj kvalitet.


Gruppe 8: Lars, Erik, Sally (& Line)

Transmedia – forstyrrende eller fremmende? Crossmedia-forløbet har været meget givende og vi i gruppe 8 har følt vi har fået meget ud af den grundige gennemgang af konceptet. Det har åbnet vores øjne for at dette er et felt med uendelige muligheder, hvor der ikke blot er fokus på nytænkning, men hvor dette også er en nødvendighed, da brugen af crossmedia stadig er på sit infantile stadie. Det har været interessant at se, hvordan hver medieplatform i en medie-franchise ikke blot skal kopiere budskabet fra ”teltpælen”, men supplere med nyt indhold. Dette er dog ikke altid virkeligheden. Igennem kurset har vi set på utrolig mange gode eksempler på crossmedia og transmedia, men sandheden er at der i den grad også findes eksempler, der er knap så vellykkede. Nogle brands har eksempelvis deres produkt udbredt på så mange medieplatforme som muligt udelukkende med eksponering i tankerne. Hver eneste film der kommer i biografen har nu en hjemmeside af yderst varierende kvalitet og relevans. Men det betyder også, at der stadig er enormt potentiale for udvikling inde for feltet, en udvikling vi forhåbentlig kan tage del i eller følge med stor interesse når vi begynder vores arbejdsliv. Vi mener, man skal være utrolig varsom, når man beslutter sig for at skabe et crossmedia univers omkring sit produkt. Gøres dette ikke ordentligt, kan det virke forstyrrende for brugeren frem for at fremme dennes forståelse og involvering i produktet. I Jenkins tekst nævnes et eksempel på transmedia i forbindelse med The Matrix. I Matrix: Reloaded er der en scene, hvor en karakter ved navn Niobe pludselig dukker op ud af det blå. Jenkins beskriver, at den opmærksomme bruger af Matrix universet, der også har spillet computerspillet, har gennemført en bane, hvor missionen netop var at få Niobe frem til netop dette mødested, hvor hun så bliver samlet op i filmen. For publikummer, der ikke har kendskab til denne del af historien, er der fare for, en sådan scene i filmen kan virke forvirrende og forstyrrende. Man skal altså som udvikler passe på, ens brug af transmedia ikke bliver så intern, at den sætter den almindelige seer af, og kun lefler for superfans. På den anden side, skal man også som udvikler være opmærksom på, om ens produkt har indhold nok til at det vil give mening at folde dette ud på forskellige medieplatforme. Ellers kan en eventuelt forsømt hjemmeside eller uopdateret facebook side forringe et brands værdi i brugernes øjne, da det signalerer, at brandet ikke er ”up to date”. Ligeledes kan et brand, der opdaterer uhæmmet på både facebook og twitter i forsøget på at fremme sig selv og engagere brugerne opnå netop den modsatte effekt, da opdateringerne mister værdi og relevant for dem, der læser dem. Fra mandag morgen kl. 06 til kl 13 middag har GAFFA skrevet 7 opdateringer på facebook. Dette er 1 opdatering i timen. Disse opdateringer har i alt fået 9 likes, hvilket er 1,29 likes pr. opslag. Antallet af likes tyder på, at brugerne ikke har særlig stor lyst til at interagere med GAFFA, og i stedet for at ændre deres facebookstrategi, fortsætter GAFFA med at bombardere brugerne med artikler og anmeldelser. Det er som om de ikke har fattet, at folk er super ligeglade – en holdning der nu er svær at ændre på. Hvis de i stedet holdt sig til 1-3 opdateringer om dagen, kunne det være at brugerne ville opleve deres opdateringer som meget mere gennemtænkte og relevante frem for at tænke på det som spam. Eksempelvis ved vi, at de på Sexministeriet på DR har en konkret facebook strategi, der


Gruppe 8: Lars, Erik, Sally (& Line) dikterer, at der max må komme 1 opdatering fra Sexministeriet om dagen. På denne måde bliver folk ikke trætte af Sexministeriet og unliker siden. Altså mener vi, man som producent eller udvikler virkelig skal være opmærksom på, om man kan bidrage med nok relevant indhold til at have en side på de sociale medier. Samtidig skal man også passe på ikke at spamme folk med indhold, så ens opdateringer hæmmer éns brand frem for at fremme det. Desuden skal man også gøre sig klart, om indhold målrettet fans af et brand kan virke forstyrrende og ekskluderende for brugere der ikke er fans.


Cross media / TVM 0913 / gruppe 10 Amalie/Nanna/André/Jeppe Schjødt Essay Crossmedia:

Cross media er under udvikling og ikke har fundet sin endelige form endnu. Alle døre er åbne for påvirkning, og vi mener at det er nødvendigt at begreberne bliver klart definerede, før at cross media kan bruges optimalt. Vi tænker særligt på de 7 principper, som bliver beskrevet i Henry Jenkins ”The 7 Principles”. Vi synes at det er vigtigt at vide, at begreberne eksisterer og at man kan bruge dem som pejlemærker. Men vi finder det samtidig svært at bruge dem som værktøjer, da de ikke er klart definerede. De tolkes meget individuelt, og derfor kan de være svære at bruge i konkrete eksempler. Begreber fra tv verdenen som eks. ”kill your darlings”, ”set up” og ”pay off” har fagfolk fra medibranchen en klar forståelse for. Derimod er grænserne mellem cross media begreberne mere flydende hvilket kan virke forvirrende. Ydermere mener vi at det er vigtigt, ikke bare at lave cross media produkter, for at være med på noderne. Der skal derimod tages stilling til hver enkelt produkt, og hvor vidt det egner sig til cross media, eller om det et emne der ikke er oplagt til fordybelse og udforskning. Det er vigtigt at overveje hvornår der skal investeres tid og penge i et cross media projekt. Vi mener derimod at emner der har flere lag og lægger op til brugerinddragelse, er oplagte til at lave til cross media produkter. Synlige små helhjertede projekter er mere gældende end store projekter, der ikke har gennemslagskraft. Vi mener at der er gode muligheder i at dyrke dokumentar genren på cross media platforme, fordi det ofte er i dokumentaren der er anledning til fordybelse. Den faktuelle historie har altid et ekstra lag. Der vil være mulighed for at intensivere og debattere budskabet og emnet inden for cross media. Det er både inspirerende og lærerigt at få et indblik i cross media universet via de dokumentarister, som har en nysgerrig tilgang og et ønske om at skabe dialog med brugerne. Linket her beskriver dette nærmere : http://www.interactivedocumentary.net/interactive-documentary-archive/ Det er vigtigt at gennemtænke hvorfor et produkt skal distribueres gennem flere forskellige platforme. Er det en fordel at dele produktet via Facebook, udvikle et computerspil, lave en interaktiv udstilling eller event ? Her tænker vi på om det gavner produktets helhed eller om det er spild af tid og penge. Men på trods af det, synes vi det er interessant at tænke cross media ind i forretningsøjemed. Som afsender af produktet tvinges man til at tænke del-resultater ind for projektet, i henhold til de forskellige platforme og dermed øge salget og budskabet. Alt i alt synes vi at der er spændende muligheder inden for cross media. Det er interessant at have mulighed for at distribuere et produkt på flere platforme. Samtidig er det også en udfordring at skulle tænke sit produkt/sin historie ind via forskellige distributionskanaler. Det kan være svært at tænke sit produkt så alsidigt.


I Henry Jenkin’s 7 Principper om Cross-Media nævner han begreberne, Multiplity og Continuity. Vi vil gerne undersøge forskelle og sammenhænge mellem de to begreber i dette essay. Continuity: Man bliver nødt til at respektere det grundlag som karaktererne allerede er bygget på for at bevare troværdigheden omkring universet. Som vi har forstået det, er Continuity f. eks. når Batman får brækket ryggen af Bane i den nye, The Dark Knight Rises. I tegneserien er Bane kendt for at gøre lige netop dette. Den nye film er en ny tænkning af Batman-franchisen, men for at give publikum en følelse af at filmen har en sammenhæng med tegneserieversionen bliver sådanne detaljer fremhævet.. Multiplicity: Multiplicity er muligheden for at alternative versioner af karaktererne og deres universer kan opstå og eksistere som mere eller mindre uafhængige forgreninger. I filmen, Who Framed Roger Rabbit, lever tegneseriefigurer side om side med rigtige mennesker. Alle de kendte tegneseriefigurer er repræsenteret i et helt nyt univers langt fra deres oprindelige rammer. F. eks. er Anders And og Daffy Duck det helt store komiske makker par i ”Toon Town”, et kvarter i Hollywood, hvor alle tegneseriefigurer lever. Continuity vs. Multiplicity I stedet for at sætte de to begreber op imod hinanden kan man også vælge at sætte dem sammen. Man kunne påstå, at Multiplicity ikke kan eksistere uden Continuity. For at skabe et nyt univers med en gammel karakter (Multiplicity) skal man helst bevare elementer af genkendelighed hos karaktererne (Continuity). Publikums tilhørsforhold til karakteren kan hurtigt blive sat over styr, hvis både karakteren og universet ændrer sig radikalt, altså kan man ende med at udvande karakteren så det kun er skallen, der er tilbage. Grunden til at man vælger at basere en ny serie/computerspil/hvadsomhelst på et allerede kendt univers er blandt andet fordi, at man så kan koble sig på en fanbase, som allerede er etableret. Det kan selvfølgelig også have sine fordele at nytænke et univers helt ind til benet. Der er så meget brandværdi i et navn, at dette alene vil skabe en automatisk interesse, hvis bare navnet er stort nok. F. eks. er der blevet lavet en Lucky Luke tegneserie, hvor næsten alt er forandret. Stregen er blevet naturalistisk, Lucky Luke er en usympatisk


bums og volden er mere realistisk og udpenslet. Serien fandt aldrig det store publikum, men den fungerer helt sikkert som en uafhængig gimmick. I sidste ende er Continuity og Multiplicity fortællemæssige redskaber, som relaterer sig til ”Worldbuilding”. Når en verden skal bygges er mulighederne mange således også i tværmedielle sammenhænge, hvor tendensen er at skabe noget unikt og enkeltstående, som kan varieres på tværs af platforme, aldersgrupper, køn, og folkeslag.


Essay – Refleksioner fra uge 40 Gruppe06 Thora, Julie, Jeppe Kols og Martin P.

Hvordan kan virksomheder udnytte tværmediaelle muligheder som middel – frem for et mål i sig selv Efter forløbet med innovation og nye medier, med fokus på crossmedia og transmedia i den første uge af forløbet, er vi alle i gruppen blevet mere opmærksom på, hvor tilstedeværende crossmedia allerede er i vores daglige medieforbrug. Vi er således blevet bevidst om noget, som vi i forvejen er en del af, og forbrugere af, men efter forløbet lægger vi nu mærke til, hvordan forskellige medier bruger medieplatforme bevidst. Nogen gør det meget vellykket, mens andre mere gør det, fordi det er oppe i tiden og noget man skal og bør. Det fører os til at blive opmærksomme på, at én ting er, at der nu er mulighed for at udvide sit produkt ved at udkomme på alverdens medieplatforme. Et andet er at gøre det succesfuldt, og vi er gennem forløbet blevet opmærksom på, at det kræver stor bevidsthed og strategi at forstå, hvad de forskellige medieplatforme kan, og hvordan de kan bruges i samspil med ens tentpole. Når vi observerer virksomheder der lykkes godt med at bruge crossmedia, kan vi tydeligt se de syv principper, af Henry Jenkins, være tilstedeværende. Modsat kan man se virksomheder, der er opmærksom på den nye teknologi, og som har erkendt nødvendigheden af at følge med på ”det nye marked”, men som ikke formår at oversætte deres produkt til de andre platforme. Vi kan se, at der mangler en strategi for, hvordan brugerne skal finde frem til de beslægtede produkter, de formår ikke at gøre opmærksom på dem, eller linke dem sammen, og de gør ikke noget for at øge deres ”spreadability”. De har heller ikke gennemtænkt, hvordan mediet skal ”leve” efter, at det er oprettet. Det ser man på døde facebook sider, der ikke har relevans for brugeren, da det ikke er gennemtænkt på forhånd, hvad de skal kunne tilføre det oprindelige produkt og give merværdi. Således kan man nævne mange indsatser, der virker uovervejede, hvor medieplatformen virker som et mål i sig selv i stedet for at være et middel til der, hvor man gerne vil hen med sit produkt eller det man gerne vil tilbyde sin bruger. Men hvordan kan crossmedia forløb optimeres, så forbrugerene bliver bevidstgjort om de forskellige platforme produktet befinder sig på? Og hvordan kan distributørerne fastholde forbrugerne i forløbet? Når vi kigger Henry Jenkins syv principper igennem bemærker vi især ”princip #4 – World Building”, som handler om at bruge stroytelling teknikker frem for medieteknik. Vi er nået frem til, at World Building er en særdeles effektfuld strategi for at kunne få det optimale ud af et crossmedia forløb, da det skaber en klar ramme for forløbet. Hvis distributørerne skaber en god historie omkring deres produkt vil det være lettere at fortsætte historien og universet på diverse andre platforme, og give merværdi til forbrugeren. Selve universet og historien vil give brugeren lyst til fordybelse, og universet skaber genkendelighed og gør produktet unikt. Worldbuilding vil føre forbrugerne videre til online-shops og give produktet nye facetter. Vi mener dermed at worldbuilding er et af de vigtigste principper, der kan få et crossmedia forløb til at leve hos forbrugerne. Vi mener, at det at forstå den nye teknologi og kende de nye platforme og anerkende at de skal benyttes, hvis man vil være et moderne medieprodukt med respekt for sig selv, ikke er nok. Man skal forstå brugeren, brugernes adfærd og forstå at en medieplatform ikke er et mål i sig selv, men at den har potentiale for at tilføje merværdi til ens produkt.


Gruppe 7 – Karl, Line S, Henrik Aa, Annabell Xmedia essay

Xmedia – hvad er meningen? Mediebilledet udvikler sig med eksplosiv hast og den teknologiske udvikling skaber konstant nye behov hos medieforbrugeren, i takt med at der udvikles nye platforme. For at kunne finde rundt i den skov af muligheder og tendenser som dagens mediebillede består af, kan det være en fordel at have nogle begreber og nogle betegnelser, man kan læne sig op af. Disse begreber og betegnelser hjælper dels den enkelte til at skabe et overblik, men måske endnu mere væsentligt, gør de at forskellige aktører i medieverdenen kan dele erfaringer med hinanden. Uden en fælles referenceramme af verden omkring os, er det svært med konstruktiv og effektiv vidensdeling. I en tid hvor informationer bliver delt lige så hurtigt, som det tager at klikke på en mussetast, florerer der mange refleksioner og overvejelser om stort set hvad som helst på internettet, og selvfølgelig også om mediebilledet. Dette medvirker til at nye begreber hurtigt opstår eller bliver brugt før de rigtigt har ”rodfæstet” sig – før vi helt har defineret, hvad de betyder. Man skal derfor have sig for øje, at når man taler om nye tendenser i medieudbuddet, er der ikke tale om en eksakt videnskab med klare svar. Tværtimod, kan man opleve at desto mere man undersøger, desto flere spørgsmål opstår der. I en tid hvor folk konstant er ”på” skal virksomhederne, broadcastere og alle andre der vil nå deres brugere, ud på alle tænkelige platforme. Begreberne crossmedia og transmedia er derfor essentielle begreber – men hvad er disse begreber for en nogle størrelser? Ifølge Drew Davidson som er producer og storbruger af interaktive medier er crossmedia en oplevelse som opnås via forskellige medieplatforme – selvfølgelig det altomspændende internet, video og film, tv, mobil enheder, DVD, print og radio. Hvis man skal opnå en rigtig crossmedia brugeroplevelse – skal man som bruger være interaktiv, altså tage aktivt del i oplevelsen. Denne oplevelse er forbundet mellem forskellige medier, hvorigennem historien forbindes og brugeren interagerer med medierne. Transmedia er et begreb opfundet af Henry Jenkins som er lektor i kommunikation, journalistik, og Cinematic Arts. Det ligger meget tæt på begrebet crossmedia. Definitionen er ikke konkretiseret og derfor er begreberne svære at definere. I følgende model visualiseres der hvorledes de fire strukturer står i relation til hinanden: Single medie: Lineær fortælling igennem ét enkelt medie. Crossmedia: Størstedelen af fortællingen tilknyttes én platform, hvor til der produceres indhold til andre platforme, der komplimenterer fortællingen. Transmedia storytelling: Fortællingen spredes over flere platforme, hvor de enkelte dele skal kunne læses uafhængigt af de andre platforme. Transfiction: Her deles fortællingen også op, og spredes over flere platforme. De enkelte platforme kan ikke stå alene, og en forståelse af fortællingen opnås først ved orientering på alle tilknyttede platforme. Crosmedia er tilknyttet en platform – en tentpole hvorfra alt indhold udspringer og herfra produceres der indhold der supplerer til hovedfortællingen på eksterne medieplatforme. Transmediafortællingen er spredt ud på en mængde platforme, der skal kunne nydes uafhængigt af hinanden. Her kan brugeren påvirke indholdet og præmissen kan ændres af brugeren.


Gruppe 7 – Karl, Line S, Henrik Aa, Annabell Xmedia essay Snakken om crossmedia og transmedia koncepter bærer præg af at være ny, og uden et endnu veludviklet begrebssæt. Det at begreberne endnu ikke er hundrede procent definerede gør diskussionen interessant, fordi det giver mulighed for selv at have indflydelse på begreberne og måden hvorpå, vi snakker om crossmedia og transmedia koncepter. Xmedia er vores fremtidige medieplatform, så derfor er det vigtigt for os at blive en aktiv medspiller i udviklingen af begreberne. Vi håber at Xmedia nu er blevet til en fisk der er til at forstå, selvom vi er bevidste om at definitionen er en svær størrelse.


Innovation og  Medier    -­  TVM  0913    -­  Gruppe  4    Rolf  G,  Emil  Ø,  Mette  M  og  Pernille  FB    -­  08.10.12  

Refleksioner -­  uge  40  essay     Worldbuilding -­‐  er  et  meget  stærkt  virkemiddel,  når  man  taler  coss/transmedia.  Her  skabes  en  fiktiv  verden,   hvor  karaktererne  lever.  Her  kan  man  involvere  seerne  og  giver  dem  en  følelse  af,  at  være  del   af  universet.  I  dette  essay  vil  vi  reflektere  over,  hvad  man  får  ud  af  at  lave  worldbuilding.    I  serien  ”Mad  Men”  er  der  opbygget  et  univers,  hvor  man  via   serien  og  den  tilhørende  medieplatforme  kan  købe  og  læse  sig  til   en  lille  bid  af  universet.  Universet  er  omfattende  og  indbyder  til,  at   du  kan  blive  del  af  det  ved,  at  ”leve  MM”.  Du  kan  købe  kogebøger   fra  MM,  Lytte  til  musikken,  drikke  den  samme  Whisky,  du  kan  få   inspiration  til  tøjvalg  og  til  det  verdenssyn  der  ligger  bag  MM.       Mad  Men  er  en  fiktiv  verden  der  forsøger  at  genopdage  forgangne  tider.  På  doku-­‐realplanet   har  man  feks.  Bonderøven,  der  forsøger  at  gøre  det  samme.  Her  tales  der  om  et  univers  bygget   på  ”  Simple  living”   Er  man  fascineret  af  bonderøvens  idealer  og  værdier,  kan  man  blive   en  del  af  programmets  worldbuilding.  Man  kan  købe  bogen  ”Det   enkle  liv”,  man  kan  besøge  den  interaktive  kanstaniegården  på   hjemmesiden,  der  er  opbygget  som  et  3d  kort.  Du  kan  høre   ”bonderøvens  musik”  og  skrive  med  ham  på  bloggen.  Det  ligner   børnene  i  Bullerby  for  voksne.  Universet  stimulerer  vores  trang  til   et  simpelt  og  autentisk  liv.   Worldbuilding  er  et  øjebliksbillede  der  udgiver  sig  for  at  være  en  ”virkelig”  verden-­‐  Er  du  vild   med  det  du  ser,  så  kan  du  få  mere  via  det  supplerende  univers.  ”Mere  vil  have  mere!”   Er  det  godt  at  have  worlbuilding?     Det  positive  ved  Worlbuilding  er  bla.  At  en  konstrueret  tv-­‐virkelighed  kan  blive  til   virkelighed  –  en  virkelighed,  man  kan  tage  med  hjem  og  som  blive  del  af.   God  Worldbuilding  kræver,  at  man  forstår  sin  målgruppe  og  hvilke  behov  der  skal  opfyldes   for,  at  de  vil  være  en  del  af  universet.     Hvis  man  er  forelsket  i  en  historie  eller  en  stemning,  vil  man  gerne  blive  en  del  af  det  og  tage   universet  med  hjem.  Det  betyder  at  konceptet  har  direkte  påvirkning  på  virkeligheden  og  på   den  måde  bryder  ud  af  sin  konstruerede  tv-­‐virkelighed.     Det  problematiske  ved  Worldbuilding  er,  at  det  kræver  mange  ressourcer  og  know  how.   Hvis  Worldbuilding  skal  fungere  godt,  så  kræver  det,  at  det  er  gennemført,  relevant  og   målgruppe  orienteret,  ellers  falder  det  til  jorden.  Så  Worldbuilding  er  et  vigtigt  redskab,  men   hvis  man  ikke  har  ressourcerne,  kan  det  gøre  mere  skade  end  gavn.    


Innovation og  Medier    -­  TVM  0913    -­  Gruppe  4    Rolf  G,  Emil  Ø,  Mette  M  og  Pernille  FB    -­  08.10.12  

     

10 essay uge 40  

10 essay uge 40

10 essay uge 40  

10 essay uge 40