Issuu on Google+

Nr. 1/2005 februar

3 generationer


Side 2

PLF-Bladet Medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

PLF kalender

Indlæg til bladet sendes til:

25. februar medlemsmøde Aabenraa 8. marts bestyrelsesmøde PLF 29. marts medlemsmøde Aabenraa 11. april bestyrelsesmøde PLF 14. april medlemsmøde Harpelunde 18. april besøg i Baglandet i Århus 29. - 30 april "forkæl Jer selv weekend" Skælskør 3. maj medlemsmøde Aabenraa 10. maj bestyrelsesmøde PLF 11. maj medlemsmøde Valby 12. maj Temadag på Fyn SISO 2. juni medlemsmøde Dannemare

Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre

Detaljer omkring de enkelte arrangementer kan ses på Internet kalenderen. Oplysninger kan også fås ved henvendelse til bestyrelsen.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann (han@plejefamilierne.dk) Marianne List (mli@plejefamilierne.dk)

Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet

Prinsessen på ærten På PLFs hjemmeside kan du se de sidste opdateringer omkring møder og aktiviteter for plejefamilier. info@valodia.net

www.plejefamilierne.dk


Side 3

Leder Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening Først og fremmest vil jeg på PLF’s vegne ønsker jer et godt nytår. Et nyt år, der vil få stor betydning for familieplejeområdet. Den anbringelsesreform som blev indgået sidste år, skal udmøntes, og implementeres i en ny kommunestruktur, hvor lovgrundlaget endnu ikke er vedtaget.

Vi ved allerede nu, at et flertal i folketinget har lagt op til en øget brug af anbringelse i netværksfamilier, som også er temaet i dette nummer af PLF-bladet. I PLF har vi en klar og utvetydig holdning til netværksanbringelse. Er det i den konkrete sag det bedste for barnet, er det den anbringelse man som anbringende myndighed skal vælge. Mere enkelt kan det vel ikke siges.

at nedtone problemstillinger i netværket, og anbringe barnet i netværket alligevel. Vi er bange for, at det bliver de økonomiske forhold, og ikke barnets behov, der bliver afgørende for valg af anbringelsessted. Vi er bange for, at der på den måde blive skabt flere svingdørsbørn, og at det netværk barnet kunne opbygge et varigt og positivt forhold til, medens det boede i plejefamilie, lider ubodelig skade, hvis det går galt under anbringelsen i netværket. Så er folketingsvalget overstået, når du har fået dette nummer af PLFbladet i hånden og vi har enten fået en ny regering eller genvalg til af den siddende.

For Plejefamiliernes Landsforening er det ikke navnet på den aktuelle Når vi alligevel er betænkelige, regering der er afgørende. Det der hænger det sammen med, at Folke- er væsentligt for os som plejefamilitinget i loven gjorde det økonomisk er er, at der fra regeringens side mere attraktivt for kommunerne at sættes fokus på kvaliteten i anbrinvælge netværksanbringelser, idet gelserne, at plejebørnenes vilkår og der ikke skal udbetales løn til en retssikkerhed sættes i fokus og at netværks plejefamilie. man forstår, at man kun kan skabe Vi er bange for, at man ikke laver de kvalitet i anbringelserne ved at give samme grundige forundersøgelser plejefamilierne ordentlige vilkår at arbejde under, herunder at man ikke som ved almindelige anbringelser. skal leve i usikkerhed om ansættelVi er bange for, at man kommer til sesvilkår og løn.

Redaktionen takker Ida 14år for de flotte HC Andersen motiver. Tegningerne kan ses forskellige steder i bladet.

L EDER


Side 4

BESTYRELSEN 2005 Her kan i se bestyrelsens sammensætning efter generalforsamlingen november 2004, se nærmere præsentation af de enkelte medlemmer på hjemmesiden. Den 5. februar var bestyrelsen samlet til en arbejdslørdag, se billederne på hjemmesiden.

Marianne, Thomas, Jens, Annette, Hanne, Kirsten, Finn og Merete fra sekretariatsgruppen.

Klodshans T EMA SLÆGTSANBRINGELSER


Side 5

TEMA: SLÆGTSANBRINGELSER Indledning Politiker Olaf Hansen (K) fra Gram kom- bekymringer omkring slægtsanbringelmune indleder vores tema om slægtsan- ser. bringelse med artiklen ”Ny anbringelsesVi henviser til Socialforskningsinstituttets reform – børnene i centrum”. undersøgelse om at ”slægtsanbragte Lene Jørgensen, landssekretær og soci- børn klarer sig bedre”. alrådgiver i FBU som skriver om slægtsHanne Niemann skriver om sin erfaring anbringelser, bringer rigtig mange følelomkring at være slægtsplejefamilie. ser i spil i familierne – mellem generationerne – mellem søskende. Følelser, som Vi har et spurgt et plejebarn om fordele berører alle involverede dybt og nok og ulemper ved netværksanbringelser. allermest barnet og forældrene. Dagmar Sofie, der i dag er 75 år slutter Tove Videbæk (KD) skriver et indlæg om vores tema med, hvordan det har været at bruge netværket først. for hende at være slægtsanbragt. Familieplejen Danmark skriver om deres

Fra KLs håndbog om Slægtsanbringelser: ”Plejeforhold hos nære slægtninge” Hvis barnet opholder sig hos nære slægtninge eller andre nærtstående, som barnet i forvejen har et tæt forhold til, vil der normalt være en formodning for, at opholdet vil være til gavn for barnet og det vil, medmindre de konkrete forhold taler imod, ikke være nødvendigt at foretage en dyberegående undersøgelse. Dette gælder også, selv om plejeanbringelsen forventes at vare i en længere periode.”

Tommelise T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

Her er PLF ikke enig – vi mener, at der på lige fod med andre plejeforhold skal udarbejdes en godkendelse af slægtningene. Netop fordi det er slægtninge, kan der være flere problematikker. Det er derfor nødvendigt med en dyberegående undersøgelse af barnet og den familie som barnet skal i pleje hos. Relationerne mellem øvrige familiemedlemmer bør inddrages i undersøgelsen, specielt hvis plejeanbringelsen forventes at vare i en længere periode.


Side 6

Ny anbringelsesreform – børnene i centrum Af Olaf Hansen byrådsmedlem K, Gram kommune og plejefar.

I de senere år har talrige undersøgelser og evalueringer konkluderet, at indsatsen for udsatte børn er for dårlig. Kvaliteten i indsatsen for udsatte børn har været for ringe, og børn som har været anbragt, klarer sig generelt dårligere som voksne, dette være sig erhvervs-, familie- og sundhedsmæssigt. Der er truffet alt for mange forkerte beslutninger til skade for børnene. Det har således været åbenbart, at anbringelsesreformen var nødvendig. Og nu er reformen på plads. Den 14. april 2004 indgik et flertal af Folketingets partier et forlig om en anbringelsesreform - en reform som tiltræder i kraft 1. januar 2006. Forliget består af et lovforslag og derudover en række initiativer, der ikke indebærer lovgivning. Det er glædeligt, at der nu er indgået forlig om en reform, hvis pejlemærke er barnets bedste. Målet er, at indsatsen for udsatte børn, unge og deres familier skal forbedres. Anbragte børn skal have bedre betingelser for en ordentlig opvækst, på trods af de dårlige vilkår, de har mødt - de skal have de samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. Generelt lægger reformen op til en holdningsændring i synet på børn og i indsatsen for at hjælpe udsatte børn. Reformen skal give markant større kvalitet i indsatsen og dermed betyde færre brudte anbringelsesforløb, en mere målrettet indsats og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Et af de centrale temaer i anbringelsesreformen er bedre inddragelse af familien. Det er vigtigt, at familiens ressour-

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

cer bruges, hvor det er muligt. Familien og netværket skal inddrages bedre, det kan f.eks. ske ved brug af familierådslagning for at finde ud af, hvilken form for støtte, der skal gives, og hvad er bedst for barnet. Ligeledes skal familien og netværket indgå i overvejelserne af en eventuel netværksanbringelse, sådan at børnene kan blive i deres nærmiljø – gå i den samme skole, til de samme fritidsaktiviteter og i det hele taget opretholde de gode og sunde forbindelser til venner og netværk. Og det er naturligt at inddrage børnenes familie og netværk. Som den tidligere konservative Socialminister Henriette Kjær har sagt ”Jeg har ofte undret mig over, hvorfor velfungerende bedsteforældre ikke er blevet inddraget. Mange vil hellere end gerne tage sig af deres børnebørn, hvis de får muligheden for det”.

”Jeg har ofte undret mig over, hvorfor velfungerende bedsteforældre ikke er blevet inddraget” Slægtsanbringelse er mindre udbredt i Danmark end andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Gennemsnitlig er 5 pct. af alle børn i Danmark, der er anbragt uden for hjemmet, anbragt hos slægtninge eller nære venner af familien. Tallet dækker dog over store forskelle kommunerne imellem. Mens nogle kommuner har 43 pct. slægtsanbragte børn, har andre slet ingen. International forskning peger på, at (Fortsættes på side 7)


Side 7

(Fortsat fra side 6)

slægtsanbringelser giver gode resultater, og i flere tilfælde bedre resultater, når det fx gælder børnenes kontakt til deres forældre og tilknytningen til deres sædvanlige miljø. Hidtil har det ikke været undersøgt herhjemme, men en ny undersøgelse fra SFI på, at slægtsanbragte børn klarer sig godt. Mange af børnene bevarer kontakten til deres forældre, og slægtsanbringelser bryder sjældnere sammen. Nuvel er det ofte mere ressourcestærke børn som slægtsanbringes, men hvis det er den rette løsning for dem, skal de anbringes der, hvor de

bedst hjælpes på vej. Som plejefamilie ser jeg reformen som et stort fremskridt for børnene – og der er og bør altid være børnene, der er i centrum. Vi kan som plejefamilier hjælpe udsatte børn – og typisk de meget ressourcesvage børn til at få en god hverdag og solid opvækst. Mens at slægtsanbringelse er et godt alternativ for de mere ressourcestærke børn. At børnene har dårlige sociale forhold der hjemme er svær at ændre, men vi kan og bør hjælpe dem til bryde den sociale arv, til gavn for børnene og hele samfundet.

Den tapre tinsoldat

NÆSTE BLADS T ema er Plejebørns rettigheder redaktionen modtager gerne indlæg og læserbreve fra medlemmerne.

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER


Side 8

Slægtsanbringelser bringer rigtig mange følelser i spil! V/Lene Jørgensen, landssekretær og socialrådgiver i FBU Forældrelandsforeningen.

FBU ForældreLANDSforeningen (FBU) har ikke formuleret en fælles holdning til slægtsanbringelser. Det er ikke muligt, da der i foreningen er meget forskellige erfaringer med og holdninger til slægtsanbringelser. Samtaler og debatter i FBU om slægtsanbringelser bringer mange følelser i spil. Det - at tale med hinanden om slægtsanbringelser - bringer i sig selv mange følelser i spil, og falder fint i tråd med de erfaringer, vi gennem støttearbejdet har om børns anbringelse i slægten. Det er rigtig godt, at der fra Folketingets side sættes fokus på, om et barn kan anbringes indenfor sin slægt eller i familiens netværk. Barnet vil på den måde blive ved med at være i sin egen familie - barnet kan føle sig "valgt til" og ikke "valgt fra", som børn der anbringes i fremmede familier kan føle. Men det er samtidig vigtigt at have fokus på, hvilken dynamik der vil kunne opstå i familien, når barnet på denne måde "flytter plads" og måske kommer til at bo hos bedsteforældre eller søskende til forældre. Det giver "rod i generationerne". Pia er mor til Julie på 5 år. Hun ringer for at snakke om samværet med Julie, som siden hun var 2 år har været anbragt hos farens forældre. Pia fortæller, at både hun og hendes mand er stofmisbrugere, og da de ikke selv kunne tage godt nok vare på Julie, bad de om, at hun kunne blive anbragt hos farforældrene. Det blev hun, og hun trives godt.

De føler nu, at de selv næsten har mistet deres familie. Kommunen har sat begrænsninger for deres samvær med Julie, fordi hendes mand er aktiv misbruger. Pia selv får metadon. Samværet skal finde sted hos farforældrene, og de må kun blive lukket ind, hvis faren er upåvirket. Den vurdering skal farforældrene tage. Pia og hendes mand må kun efter beslutning i kommunen deltage i det almindelige familieliv, fødselsdage, jul og andre familiearrangementer, som der plejer at være mange af i deres familie, som har et stort sammenhold. Pia og hendes mand er stadig glade for, at Julie bor hos farforældrene – men de havde aldrig forudset, hvad det kunne komme til at betyde for deres eget tilhørsforhold. Det er de meget kede af. Susie er mor til Søren på 9 år. Hun ringer for at få råd om, hvad hun kan gøre for at forbedre forholdet til sin familie. Susie har de seneste år været psykisk syg, og sygdommen medfører i lange perioder, at hun ikke selv kan passe Søren. I de perioder træder morforældrene til, og så bor Søren hos dem. Det har han nu gjort fast det sidste år. Det fungerer sådan set meget godt, men Susie bekymrer sig om, hvorvidt forældrene kan klare det på længere sigt, og hun bekymrer sig særligt, fordi hendes egne søskende ikke kan acceptere, at Søren bor hos morforældrene. Helt aktuelt er det til stor sorg og bekymring for hendes forældre, at hele (Fortsættes på side 9)

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER


Side 9

familien ikke kan samles i julen. Hendes søskende har givet forældrene besked om, at de ikke kommer juleaften, hvis Susie er der. Susie fortæller, at de er meget vrede på hende, fordi hun selv og Søren lægger beslag på morforældrenes tid og kræfter, så der ikke bliver så meget plads til de andre søskende og børnebørn. Susie bliver ikke længere inviteret med til fødselsdage i familien – Søren må gerne komme sammen med morforældrene, men de har valgt at blive hjemme, når Susie ikke bliver inviteret. Susie er meget ked af situationen i familien, som lige nu betyder, at familien er splittet, at hun selv er uønsket, at hendes forældre bliver belastet og står i voldsomme dilemmaer, fordi hendes søskende forlanger, at de ”vælger side”, og at Peter udelukkes fra den kontakt, han plejer at have med sin slægt og sine fætre og kusiner. I de to fortællinger har forældrene ønsket, at deres barn blev anbragt i slægten, hos bedsteforældre. Følelser er stærkt i spil i familierne, og virkningen for forældrene kan blive, at de selv helt eller delvist mister deres familie for at deres barn kan bo i slægten. Den pris må anbringelser af børn i slægten ikke have. I den ene fortælling er barnet også på vej til at miste noget af slægten. Og hvad mon det kan betyde for et barn, at dets forældre bliver udstødt af familien? Eller at barnet selv bliver det? I FBU er det vores erfaring, at anbringelser (generelt), som har baggrund i forældres omsorgssvigt eller i risiko herfor, rummer mulighed for mange konflikter mellem forældre og anbringelT EMA SLÆGTSANBRINGELSER

sessted. Stofmisbrug og alvorlig psykisk sygdom indebærer risiko for omsorgssvigt af børn – så eksemplerne hører til i gruppen med risiko for konflikter i forbindelse med anbringelsen. Det er også vores erfaring, at indgreb og begrænsninger i muligheden for samvær og kontakt med det anbragte barn generelt giver anledning til mange konflikter. Konflikter under anbringelsen kan ikke undgå at påvirke det anbragte barn. Socialforskningsinstituttet (SFI) har lige udgivet en pilotundersøgelse om Slægtsanbringelser i Danmark, hvor det bl.a. fremgår, at langt de fleste af børnene er anbragt bl.a. på baggrund af forældres psykiske sygdom eller misbrug, ligesom anbragte børn generelt. En del af børnene er anbragt pga. forældres kriminalitet, alvorlige fysiske sygdom eller direkte fravær ved f.eks. sygdom, dødsfald eller ophold i udlandet. I FBU har vi kun ganske få erfaringer med slægtsanbringelser på denne baggrund. Det kan måske være tegn på, at slægtsanbringelser på denne baggrund ikke indebærer samme grad af alvorlige følelsesmæssige reaktioner og konflikter i familien. Det er vores erfaring generelt – på FBU – LINIEN og i støttearbejdet - at forældre eller andre pårørende først finder frem til FBU, når de f.eks. står midt i følelsesmæssigt svære situationer. Med baggrund i vores erfaringer anbefaler vi, at følgende punkter indgår i både familiers og professionelles overvejelser om konkrete slægtsanbringelser – sammen med alt det andet, der


Side 10

Svinedrengen (Fortsat fra side 9)

skal være opmærksomhed på: At slægtsanbringelse kun overvejes, hvis barnet selv (afhængig af alder og modenhed) og forældrene ønsker anbringelse i slægten, og såfremt de er enige i, at barnet skal bo hos den konkrete familie – hvis ikke, skal barnet anbringes på anden måde Om anbringelse i barnets slægt er formålstjenlig, hvis begrænsninger i samvær og kontakt skønnes at være eller kunne blive nødvendige At alle for barnet og forældrene vigtige personer deltager i beslutningsprocessen. Det er deres familie, det drejer sig om. Det kan evt. ske gennem anvendelse af Familierådslagning, hvor ”den udvidede familie” gives mulighed for at drøfte med hinanden, om barnets anbringelse i deres slægt vil være mulig og hensigtsmæssig – og hvilken hjælp og støtte, de synes, der skal til for at støtte op om slægtsanbringelsen At kommunen sørger for, at alle parter – barnet, forældrene og den kommende

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

plejefamilie – inddrages i grundige snakke om, hvad det (ud fra generelle erfaringer) kan betyde for deres familie at have et slægtsbarn i pleje, og hvilke forestillinger de selv gør sig herom At det skal være tydeligt aftalt, hvilken rolle plejefamilien skal have. Skal plejefamilien - ud fra forholdene og barnets behov - være barnets primære familie, eller skal plejefamilien supplere barnets egne forældre på de områder og tidspunkter, hvor de ikke selv magter at være forældre? At alle parter skal sikres kvalificeret hjælp og støtte til at ”håndtere” anbringelsen, dvs. ”ekstern” støtteperson (samtalepartner) til barnet, støtteperson til forældre og støtte og supervision til plejefamilien. At kommunen forbereder anbringelsen på en sådan måde, at konflikter forebygges ved at alle parter inddrages i aftaler og beslutninger om barnet, og at kommunen reagerer med intervention på selv spæde optræk til konflikter.


Side 11

Brug først netværket Af MF Tove Videbæk (KD), formand for Folketingets Socialudvalg 2001-2005

Truede børn og unges problemer skal om muligt løses i familierne eller det nære netværk. I langt de fleste tilfælde er det faktisk i barnets interesse, at kommunerne forsøger at holde sammen på familien. Børn anbragt uden for hjemmet har meget hårde odds senere i livet. De slipper aldrig den følelsesmæssige kontakt og fungerer derfor bedst, når der er en fornuftig kontakt til familien. Derfor mener jeg også, at vi kan være stolte over denne del af den nye anbringelsesreform. Noget af det som Kristendemo-

”Som udgangspunkt bør kommunerne nu finde en plejefamilie så tæt på barnet som muligt.”

dermed at slå barnets historie totalt i stykker, og dels skaber vi dermed en bedre kontinuitet for barnet. Resultater fra Sverige viser også, at børn, der har været ”slægtsanbragt” klarer sig noget bedre senere i livet, end de børn, der har været anbragt hos helt fremmede. Hermed ikke være sagt, at nu skal alle børn anbringes hos familiemedlemmer. Naturligvis ikke. Men familieanbringelse skal være en mulighed – sammen med de andre gode muligheder, som vi har i dag. En ekstra farve i paletten. De børn, der fjernes fra deres forældre, har krav på, at vi benytter alle muligheder og ressourcer for om muligt at give dem et sammenhængende og godt liv – på trods af baggrund og den nuværende situation i deres familie. Og selvfølgelig skal vi stille krav til den slægtning, der skal godkendes til at tage sig af barnet.

Nogle kritikere hævder, at disse slægtkraterne har kæmpet meget for at få med ninge ikke har ressourcerne til at tage et i reformen er netop et øget brug af de barn i pleje. ressourcer og muligheder, der ligger i Men vi må ikke glemme, at forhold som barnets eget netværk. misbrug, alkoholisme, psykisk sygdom Som udgangspunkt bør kommunerne nu m.m. kan ramme selv de bedste familier. finde en plejefamilie så tæt på barnet Og jeg (og andre i socialudvalget) har som muligt. I nogle tilfælde vil det af ind- fået rigtig mange henvendelser fra familysende årsager ikke kunne lade sig gø- liemedlemmer, især fra bedsteforældre, re. Samtidig må man så tage ordentlig som hellere end gerne ville træde til og fat på at løse problemerne hos barnets hjælpe, men de fik ikke lov af kommuforældre. Her kan vi blive meget bedre nen, for de var jo ikke ”professionelle”! end vi er i dag. Det er denne holdning i mange kommuner som vi får gjort op med i den nye KD ønsker ligeledes, at slægtninge skal anbringelsesreform – for børnenes skyld. have mulighed for at tage et barn i pleje. Undersøgelser fra f.eks. Sverige viser, at det er en rigtig god idé. Dels undgår vi

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER


Side 12

Slægtsplejefamilier kan være en uvurderlig ressource Familieplejen Danmark om slægtsanbringelser

Familieplejen Danmarks 14 medlemsorganisationer ved af erfaring, at slægtsplejefamilier kan være en uvurderlig ressource for nogle plejebørn. Derfor har Familieplejen Danmark i sit høringssvar til anbringelsesreformen bakket op om intentionerne omkring slægtsanbringelser.

holdene og dermed børnene.

Det andet punkt handler om støtten til slægtsplejefamilier, både i form af grundkursus, netværk og tilsyn. Vores erfaring hér er, at slægtsplejefamilier kan have andre behov end almindelige plejefamilier – og måske traditionelt har fået for lidt opmærksomhed omkring det, de har Men vi har også sagt, at vi er bekymrede brug for får at få dagligdagen til at fungeover to ting. re. Den ene er økonomien. Vi ved godt, at både den nuværende og den tidligere socialminister har været optagede af at sørge for, at der ikke er økonomiske motiver bag slægtens ønske om at få et plejebarn, og at man derfor har fjernet muligheden for at udbetale vederlag til disse familier. Men vi frygter, at visse slægtsfamilier kommer til at sidde meget hårdt i det til skade for børnene.

De vilde svaner

Her er familieplejeorganisationerne opmærksomme på deres rolle. En række af organisationerne er begyndt at udbyde Nu er reformen vedtaget, og forligsparti- specielle grundkurser til både egne og erne har ikke ændret sig på dét punkt. kommunale slægtsplejefamilier ud fra Tilbage er så kun at håbe, at man fra især svenske erfaringer (Ewa Näslund myndighedernes og de professionelles og Hans Bäckström), og der er kommet side vil følge udviklingen meget tæt og øget opmærksomhed på at kunne opfanvære parate til at ændre opfattelse, hvis ge behovet for netværksgrupper og tilpraksis viser sig at skade slægtsplejefor- syn, skræddersyet til slægtsplejefamilier.

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER


Side 13

Fyrtøjet SPI undersøgelse siger at slægtsanbragte børn klarer sig bedre! 60 % af de anbragte børn, som er anbragt hos andre familiemedlemmer klarer sig bedre end børn anbragt uden for familien. Det svarer børnenes sagsbehandlere i en mindre pilotundersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har foretaget blandt knapt 100 kommuner. Undersøgelsen viser, at de slægtsanbragte børn oftere bevarer kontakten til deres biologiske forælde og har færre problemer, end børn anbragt uden for familien. ”Det er det bedste for et barn, som skal anbringes, at det kan bevare størst mulig kontakt til sin familie eller familiens omgangskreds. Det er med til at give et barn en tryg opvækst, at barnet kan blive i sine vante omgivelser. Det er ud fra den betragtning, at regeringen i anbringelsesreformen har arbejdet for at fremme omfanget af anbringelser i de omgivelser, barnet i forvejen kender” siger socialminister Eva Kjer Hansen (V), der er glad for at få ny viden om

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

slægtsanbringelser. ”Undersøgelsen styrker vores nuværende viden om, at slægtsanbringelser i mange tilfælde kan være det rigtige for børn, der skal anbringes, men man skal naturligvis altid sikre sig, at familien magter opgaven”, mener socialministeren. Hele undersøgelsen kan findes på Socialforskningsinstituttets hjemmeside www.sfi.dk.

Nattergalen


Side 14

SLÆGTSPLEJEFAMILIE V. Hanne Niemann

Vi har to plejebørn, hvor det ene plejebarn er min niece. Det ældste plejebarn har boet hos os i 13 år og slægtsplejebarnet har boet hos os i snart 3 år.

nemmere at hjælpe barnet med at få sat ord på tidligere oplevelser, men også på de følelser barnet har følt under forskellige perioder og hændelser.

Slægtsplejebarnet og vores store plejebarn har leget sammen fra de var henholdsvis 2 og 4 år og har altid været meget knyttet til hinanden.

Man forstår meget tydeligt når plejebarnet fortæller om sit liv før det kom i pleje hos familien, men også når barnet fortæller om samvær med sine forældre mens det bor i plejefamilien. Det er nemmere at støtte barnet i forældrerelationen, da man har en dybtliggende forståelse/afklaring af deres forhold.

Ved slægtsanbringelser har plejebarnet relationerne til plejefamilien inden det flytter ind hos sine slægtninge. Plejebarnet behøver ikke at kæmpe for at på en position i familien, de er jo i familie og det er f.eks. nemmere at sige ”Jeg bor hos min moster” end at sige ”jeg er plejebarn”. Plejebarnet behøver ikke at føle sig deporteret til en ”fremmed” plejefamilie. Når det er en familie- eller netværksanbringelse, relationerne er der fra første dag. Det giver en anden tryghed lige fra starten af i plejeforholdet.

Endvidere kan slægtsplejefamilien fortælle barnet om forældrene f.eks. om forældrenes barndom, skolegang, venner osv. I vores tilfælde betydet at plejebarnet har kontakt til nogle at forældrenes tidligere venner, som har valgt plejebarnets forældre fra.

Som slægtsplejefamilie ved man på forhånd om man holder af barnet eller at man kan komme til at holde af/elske slægtsplejebarnet. Men der er brug for en anden etik i slægtsanbringelser, da der ikke er det ”frirum” mellem plejeforældrene og barnets forældre, som der er ved et ”almindeligt” plejeforhold. Relationerne er tæt forbundne i slægtsanbringelsen fordi man er i familie med hinanden og f.eks. er med til sin families fester, jul osv. En vigtig fordel ved slægtsanbringelser er at plejefamilien kender barnets livshistorie - plejefamilien kender barnets livshistorie fra før det blev født. Slægtsplejefamilien kan uddybe og fortælle plejebarnet om hændelser og oplevelser fra det var helt lille. Det gør det

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

Billedet af de to søde plejebørn er taget i 1993 – 9 år før de to piger kom til at bo sammen.

Slægtsplejefamilien kan fortælle barnet om dets slægt f.eks. overlevere sjove historie om bedsteforældre, oldeforældre osv. som man selv har fået fortalt. Som slægtsplejefamilie skal man kunne sige fra over for sin familie. Det gælder ikke kun barnets forældre, men også sine egne forældre, søskende osv. Slægtsplejefamilien kan i sin egen fami(Fortsættes på side 15)


Side 15

(Fortsat fra side 14)

lie opleve, at der er mere fokus på slægtsplejebarnet og opleve manglede interesse for plejefamiliens egne børn En vigtig ulempe ved slægtsanbringelser er, hvis plejeforholdet går i stykker mister plejebarnet måske en vigtig del af sit netværk (og familie). Der er problemstillinger ved slægtsanbringelser, som jeg aldrig havde tænkt

på før, at jeg gik i gang med at skrive dette indlæg og jeg er blevet bevidst om, at en af grundene til at vores ”slægtsanbringelse” er gået så godt er, at vi var en veletableret og erfaren plejefamilie inden vi fik min niece i pleje. En anden ting, der gjorde vores slægtsplejeforhold meget nemmere var, at slægtsplejebarnet selv valgte at komme i pleje hos os.

Gode spørgsmål til slægtsanbringelser! • Kan der opstå økonomiske konflikter f.eks. når

slægtsplejefamilien kan få penge for det, hvorfor kan vi som forældre ikke? • Kan man være sikker på at slægtsplejeforældrene har

den rette forståelse for plejebarnets problemstilling og er kvalificeret til opgaven? • Skal der en anden vurdering/godkendelse til, når det

er en slægts- eller en netværksanbringelse?

Et plejebarn skriver om slægtsanbringelse. Det første jeg tænker på, når folk spørger mig om fordelene ved at være i pleje hos min familie, er nok, at lige fra starten vidste min plejefamilie lige præcis hvor de skal støtte én og hvornår. Det er også dejligt, at man i starten kender dem, det giver et tryggere forhold både for barnet, men også for familien. De forstår en på flere måder, da de jo kender ens forældre og de kan også se forældrenes gode sider. De bor ikke så langt væk, så man behø-

T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

ver ikke at starte helt på ny, man kan beholde venner og skole hvis man vil. Af ulemper kan jeg næsten ikke finde noget som ikke også ville være et problem, hvis det havde været i en almindelig plejefamilie f.eks. vil ens forældre lige meget hvad føle sig erstattet. Men det kan måske være en lille smule hårdere, hvis ens forældre og plejeforældre skændes fordi de kender hemmeligheder om hinanden.


Side 16

Han hed Oscar / far døde i 1967, jeg kom for sent! af Marianne List Dagmar Sofie fortæller her sin historie om at være slægtsanbragt. Da jeg var otte dage gammel blev jeg hentet af min bedstemor, min mor kunne ikke passe mig? Jeg voksede op som lillesøster til min mors syv søskende. De betød meget for mig, og jeg følte mig altid elsket, og som en del af søskendeflokken. Min mor var der som søskende til de andre, hvis hun var deres søster, var hun også min søster. Min ”Tante Grete” sagde til mig, at jeg skulle huske at sige mor til Emma, når hun kom på besøg, men det ville jeg ikke. Jeg har aldrig fået et knus af min mor. Jeg er stolt over, at min bedstemor og bedstefar havde overskud til at tage sig af mig, hvis nogen har haft en god barndom, så er det mig skønt min uægte herkomst. Der er aldrig nogen der har fortalt mig, hvorfor jeg ikke boede hos min mor, eller hvem min far var, men ”små krukker har også ører”, så jeg vidste, at han hed Oscar. Hvorfor, har jeg kun kunnet gætte mig til. Der var nogen der sagde, at han havde en anden kæreste, nogen sagde, at min mor ikke var fin nok til hans familie. Måske var han for tysksindet til min bedstemor og bedstefar? Jeg tænkte ofte på ham, hvem han var og hvorfor jeg ikke måtte få sandheden at vide. I skolen forsvarede jeg mig fysisk lige fra starten. Da en af pigerne i 1. klasse, sagde til mig, at jeg ikke boede hos min mor og far, slog jeg hende så hun fik T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

næseblod. Jeg husker det tydeligt, jeg blev selv sat til at tørre blod op. Derefter var der ingen der sagde noget om det! Men jeg var hele tiden i forsvarsposition. Jeg husker en dag, hvor min kusine og jeg stod ved bageren, der kom en stor lastbil kørende, min kusine råbte, se Dagmar, der kører din far. Hvorfra vidste hun, at det var ham? Da jeg var 12 år gammel skulle min mor giftes. Hendes mand ville gerne have, at jeg kom hjem til dem og boede, men det ville jeg ikke. Jeg fik lov til at blive hos mine bedsteforældre. Mor fik to døtre, mine halvsøstre. Jeg kom ofte på besøg hos naboen, som var min tante og onkel. Jeg gik i klasse deres søn, min fætter, vi legede meget sammen og det var dejligt at være hos dem. Min tante var 20 år yngre end min bedstemor, så der skete lidt mere når jeg var hos dem, vi fandt på meget sjov sammen. Hver søndag var der dansemusik i radioen, så rykkede vi bordet i stuen til side og min onkel lærte mig at danse. På skift stod vi på hans fødder og så viste han os hvordan vi skulle danse, det var sjovt. Når min bedstemor kom for at hente mig, gemte jeg mig under køkkenbordet – hun kunne være ret skrap! Da jeg var 14 år gammel kom jeg ud og tjene i forskellige stillinger. Det første sted var hos et ægtepar, hvor manden var efter de unge piger. En middagspause var han også på vej ind på mit (Fortsættes på side 17)


Side 17 (Fortsat fra side 16)

værelse, men jeg råbte, at han skulle gå ud. Herefter pakkede jeg mine ting, og cyklede hjem til min bedstemor. Hun var noget forundret over at se mig, jeg forklarede hende situationen, men hun bad mig pakke mine ting og blive i min plads. Jeg havde lovet at blive der et halvt år, så der var ikke noget at gøre. Jeg blev gift i en meget ung alder, vi var nogle store børn, kun 18 og 21 år. Vi havde svært ved at falde til ro, så vi flyttede mange gange. Nu efter mange år er vi endelig faldet til ro, men jeg flytter stadig rundt, nu på møblerne i mit hjem. Det har altid været min svage side, der skal ske noget hele tiden, tingene skal vendes igen og igen. Det er som om jeg ikke er et helt menneske. Jeg savner noget i mit liv, der er noget der ikke er helt på plads. Det er nok mine rødder der er spaltet på grund af en dårlig mor, der ikke ville kendes ved sit barn. Da min mor lå for døden, opsøgte jeg hende i håbet om, at hun ville fortælle hvem min far var. Det ville hun ikke. Det var underligt at tænke på, at alle omkring mig vidste hvem han var og hvorfor. Mens jeg bare måtte gætte mig til det hele.

Der gik mange år med egne børn, mand og arbejde. Da jeg som 62 årig gik på efterløn fyldte det mere og mere i mig, jeg ville gerne finde frem til mine rødder og forstå hvorfor! I august 2001 tilbød min svigerdatter at hjælpe mig med at finde frem til min far. Jeg havde kun ganske få informationer om ham, jeg vidste at han hed Oscar, og at han havde arbejdet som chauffør i et korn og foderstoffirma. Vi opsøgte først kommunen, i navneregisteret stod min mors navn og i rubrikken om faders navn stod der ukendt. Herefter ringede min svigerdatter til firmaet. Jeg kunne se, at hun snakkede længe med dem, jeg blev helt nervøs! Firmaet var familieejet og den nuværende direktør havde overtaget posten efter sin far. Det var som om han ventede på, at vi skulle ringe. Han kunne fortælle, hvordan firmaets gamle bogholder skulle holde børnepenge tilbage i lønnen for to af medarbejderne, den ene var min far. Han hed Oscar! Far døde i 1967 jeg kom for sent. Min far havde været gift og fået to børn. Hans enke og to børn lever stadig, mine halvsøskende er 13 og 15 år yngre en mig, men hans kone er kun 10 år ældre end mig. Jeg har besøgt hans gravsted. Jeg har besøgt min fars kone, vi fik en god snak, jeg har set billeder af mine halvsøskende sammen med min far. Det var dejligt at se et billede af min far, ligheden er der, jeg kan se, at min søn ligner ham. Min halvsøster fra mors side, mente det var forkert af mig at trænge ind i andres

Pigen med svovlstikkerne T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

(Fortsættes på side 18)


Side 18 (Fortsat fra side 17)

liv – med hvad så med mit? Har jeg ikke ret til at kende mine rødder? Selvom jeg har haft en god barndom, har der altid manglet noget i mit liv, det andre har haft. Min far fik jeg ikke lov til at lære at kende. Det har ”de” ment ikke var nødvendigt, jeg havde jo dem og alle de andre, men der mangler noget i den sidste del af mit liv. Jeg har stadig brug for at se den gård hvor jeg blev født, det skal jeg her i foråret. Det er vigtigt at kende sine rødder. Jeg har haft et godt liv, er 75 år gammel, har min mand, tre børn, ni børnebørn, tre oldebørn, det fjerde er på vej – men jeg mangler stadig noget, men nåede

det ikke.

Jeg er et ægte barn! Lykken er at blive elsket Lykken er at have nogen at elske Lykken er at vide hvor man kommer fra Lykken er at vide hvor man går hen.

En stor tak til dig Dagmar Sofie, fordi vi fik lov til at kikke indenfor i dit liv!

Litteratur: Det er muligt at læse mere om slægtsanbringelser på www.kabu.dk , gå ind under delprojekter, her kan Socialforskningsinstituttets pilot undersøgelse 04:21, ”Slægtsanbringelser i Danmark, downloades eller bestilles.

Hyrdinden og Skorstensfejeren T EMA SLÆGTSANBRINGELSER

Ligesom du kan læse om forskellige Familieplejeforeninger/konsulenter der er gået i gang med at udarbejde projekter omkring slægtsanbringelser.


Side 19

Skal vi blive i myterne- eller skal vi gøre noget for at afskaffe dem? Af Signe Ålbæk Jensen

Forleden sad jeg i en pause med to af mine kollegaer til en konference om rummeliggørelse i en temarække om det gode børneliv. Konferencens oplægsholdere var et bredt udvalg af yderst kompetente eksperter, både på det teoretiske, men også fra det praktiske plan og ud fra deltagerlisten ku jeg se en ligeså bred vifte af lærere, pædagoger, konsulenter, psykologer og…… familieplejere ( vi var 3 i alt – mig og minde 2 kollegaer). Mens vi sidder i de bløde sofaer og nyder kaffepausen og snakken bliver min ene kollega mødt af en gammel seminariekammerat. De taler lidt frem og tilbage, som man nu gør, når man er på ” goddav og det er længe siden” og selvfølgelig spørger seminariekammeraten hvad min kollega la”Nå så er du nok med på en lytter…”

dagen. Jeg spekulerede over, hvad det var, der var sket – især i mig, for hvad der fik seminariekammeraten til at sige hvad hun sagde, og om der lå det bag, som jeg lagde i det, ved jeg jo intet om. Men det, denne korte ordudveksling satte i gang i mig var et kæmpe spørgsmål om hvordan vi familieplejere kan få bygget en større anerkendelse og respekt op omkring vores arbejde. I alle de år jeg har været familieplejer, har netop spørgsmål som, hvorfor vi ikke kan forvente at blive mødt som ligeværdige samarbejdspartnere af lærere, pædagoger, konsulenter osv. Været tilbagevendende temaer og oftest er svarerne blevet hængende i luften som noget vi ikke direkte har nogen mulighed for at ændre på. Forklaringerne har været mange, og løsningsforslagene ligeså. Snakken omkring bedre arbejdsvilkår, pension, indsigelsesret, forskellig løn-og ansættelsesvilkår har mange gange peget i retning af, at meget kunne løses, hvis de ting gik i orden. Men er det forklaringen eller sætter vi ikke bare os selv ud af spillet og lader være med at tage vores del af ansvaret?

ver til daglig. På svaret, at hun er familieplejer kommer ordene ”Nå så er du nok med på en lytter” fra seminariekammeraten. Nu er min kollega en meget faglig stolt og bevidst kvinde og da hun samtidig er hurtig på aftrækkeren, får hun slynget tilbage, at ”Jeg er her på samme vilkår som dig – vi er jo kollegaer” Denne hurtige ordveksling af hhv. venligheder, men bestemt også holdningsudsagn, blev hængende i mig resten af PLF BLADET FEBRUAR 2005

Jeg ved det kan virke provokerende at skrive det, men måske er det påkrævet at vi rusker lidt op i os selv og får sat gang i en debat omkring vores faglige bevidsthed for at få synliggjort alle de styrker vi går og gemmer på i stedet for at putte os bag en utilstrækkelighedsfølelse og en mindreværdsfølelse overfor de eksperter vi møder? En af foredragsholderne på den konference, vi var med til, Niels Borg fra Hel(Fortsættes på side 20)


Side 20 (Fortsat fra side 19)

vente på at andre gør det!

sehjemmet, satte spørgsmålstegn ved Vi skal det formålstjenlige med de myter som vi fagfolk kan putte os under, og som medvirker til at vi sætter os selv ud af spillet og lader være med at tage vores del af ansvaret. Vide, vise og sige, hvad vi VIL De myter som handlingslammer, og som Vide, vise og sige, hvad vi IKKE VIL jeg prøver at relatere til vores verden Mærke, vise og sige, som plejefamilier var: • TILBUDSMYTEN: hvor vi bliver brem-

set af, at der ikke er de fornødne tilbud til vores plejebørn som eks. dækkende specialklassetilbud.

hvordan vi HAR DET

Det var jo meget bekræftende, men også

• SPECIALISTMYTEN: Vi kan ikke kom- frustrerende, men hvordan gør vi så lige

me videre før plejebarnet ex. har været det? igennem en psykiatrisk undersøgelse Først og fremmest må det jo være at (og der er bare lige et års ventetid!) komme op af sofaen og få åbnet mun• M E T O D E M YT E N : Vi m a n g l e r den, men det kræver støtte og kollegial ”værktøjer” til at komme videre med opbakning at turde. En støtte som også det her barn (værktøjer = handlingsfor- kræver at vi mødes noget oftere og får snakket sammen om nogle problematikslag ) ker som handler om os selv som person • UDDANNELSESMYTEN: Vi mangler og hvordan vi bruger os selv, at vi får uddannelse og kurser i at kunne fundet ud af at vi alle fejler og der intet ”håndtere” det her barns problematik farligt er i det, hvis vi tør stå ved vores • TERAPIMYTEN: Problemerne ville fejl og at vi får fundet hinandens styrker løses ved ugentlig terapi (terapi hjæl- og forskelligheder som vi legalt kan trækper kun når klienten tager sin del af ke på. ansvaret) I Sønderjylland har vi etableret en kolle• RESSOURCEMYTEN:

Vi mangler ressourcer til at kunne lave et tilfredsstillende stykke pædagogisk arbejde, ergo får i den vare i har bedt om (på bekostning af børnene og de voksnes trivsel)

gial supervisionsgruppe, hvor vi en gang om måneden mødes og tager netop disse snakke. Personligt har de medvirket til, at jeg nu føler jeg ex. har fået kollegaer og jeg har fundet et rum, hvor jeg tør stå ved mine tanker og ind imellem blandede følelser overfor mine plejebørn. Jeg får luft for en masse tanker som jeg ikke nødvendigvis kan få ud andre steder, og jeg får vendt mine problematikker 180 grader så jeg pludselig kan få øje på nye vinkler som gør problemerne enklere.

Niels Borg understregede meget tydeligt, at vi fagfolk i marken, var hamrende nødt til at TRO på vores eget værd, da det som virkelig rykker i arbejdet er det lange seje træk som de personer, der har den daglige kontakt med børnene at gøre. Det er os, som skal gøre op med eks- At få de snakke, kræver mod til at møde pertmyterne og os som skal vise vores op på møderne, men jeg kan varmt anværd. Vi kan ikke læne os tilbage og befale dem.

PLF BLADET FEBRUAR 2005


Side 21

Forkæl jer selv weekend D. 29. april til d. 30. april er der planlagt ”en forkæl Jer selv weekend” for plejeforældre. Vi mener det er vigtigt at styrke parforholdet og passe på hinanden, vi skal både være arbejdskollegaer, forældre, ægtefolk, kærester. Se den særskilte invitation med detaljer om turen.

PLFs-sommercamp 2005 Så er årets sommercamp i ”Det røde hus” i Sverige planlagt. Uge 31 er reserveret, men hvis der er tilmeldinger nok vil vi også bruge uge 30. Så spild ikke tiden hvis I har lyst til at deltage i PLFs sommercamp 2005, meld jer til nu, og sikrer jeres plads.

lesrum på anden sal.

Huset ligger på en stor naturgrund på knap 8.000 kvadratmeter, hvoraf en del er skov. Grunden grænser op til et mindre åløb samt lille sø. Det Røde Hus er et ældre træhus på godt 450 kvadratmeter fordelt med stueplan og førstesal - foruden et stort fæl-

Den grimme ælling PLF BLADET FEBRUAR 2005

I slutningen af februar udsendes tilmeldingsskema med yderligere detaljer om turen.


Side 22

TEMADAG PÅ FYN Torsdag d. 12. maj fra kl. 10 – 14 afholder PLF en temadag på Fyn. Adressen er: Aasum Bygade 11 Aasum ”børns reaktioner og symptomer på seksuelle overgreb” Gitte Jacobsen fra SISO vil fortælle om reaktioner og symptomer på seksuelle overgreb, samt give pædagogiske redskaber til arbejdet med børn udsat for seksuelle overgreb. SISO er forankret i Udviklings- og Formidlingscenteret for Børn og Unge, der i 2001 af Socialministeriet fik til opgave over en årrække at indsamle viden om sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn. Se mere på www.siso-boern.dk

Vi starter med kaffe og brød, oplæg og debat frem til kl. 13, hvor vi slutter med frokost og opsamling fra dagen. Pris for ikke medlemmer 100 kr. Bindende tilmelding til landsforeningen@plejefamilierne.dk Eller til Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre

Hjælp jeres plejebørn til at lære www.boernetinget.dk at kende. Familieplejen Danmarks hjemmeside for nuværende og tidligere plejebørn www.boernetinget.dk må siges at være en succes. Rigtig mange børn og unge har benyttet hjemmesiden, og rigtig mange tidligere anbragte har udtalt: ”Hvis bare der havde været en sådan mulighed for mig, da jeg var anbragt”. Vi har oplevet plejeforældre, der positivt og konstruktivt har hjulpet deres plejebørn med at lære hjemmesiden at kende, har hjulpet dem til at benytte denne helt særlige mulighed for at udtrykke tanker, følelser og ikke mindst at kommunikere med ligestillede. Men vi har også oplevet plejeforældre være mere forbeholdne i forhold til, at give børnene og de unge mulighed for at gå ind på hjemmesiden. De enkelte plejefamiliers begrundelser for dette forbehold er forskellige. Et af de arguE T JULEEVENTYR

menter, vi hører, er, at plejebørnene ikke må benytte familiens computer. Det kan være, fordi diverse regnskaber og andre personlige oplysninger er på computeren. Plejefamilierne argumenterer med, at risikoen for ”kaos” på computeren er for stor. Der kan også være plejeforældre, der har noget liggende på computeren, som de ikke vil have, at plejebarnet ser. Eller plejeforældre, der er bange for, at barnet går ind på nogle ”forkerte” sider – sexsider fx – eller går ind og bestiller varer, som de efterfølgende ikke har råd til at betale. Vi oplever nogle gange dette komme til udtryk på den måde, at plejeforældre ikke fortæller deres plejebørn om hjemmesiden. Vi kan godt forstå, at plejeforældre kan have forbehold overfor at give fri ad(Fortsættes på side 23)


Side 23 (Fortsat fra side 22)

gang til computeren. Men vi har et ønske om, at plejeforældre i stedet for et forbud, på anden vis skaber mulighed for, at plejebørnene kan få kendskab til, og mulighed for at benytte hjemmesiden. Måske ved at være til stede første gang barnet eller den unge er inde på hjemmesiden, - eller være i rummet sammen med barnet uden at kunne læse eventuelle indlæg barnet eller den unge ønsker at bidrage med - eller hjælpe på biblioteket, - eller - - - - -! Den anden problemstilling er, at plejefamilierne kan være bekymrede for, hvad det kan sætte i gang hos barnet, hvis det får adgang til siden. Bliver barnet og dermed "sagen" ustyrlig? Får barnet nogle ideer om, at det vil blæse på, hvad der er aftalt med alle de involverede, altså plejeforældre, konsulenter, sagsbehandlere m.m. og så gå egne veje, det kan være i forhold til kontakt med egen familie m.m. Og vil det skabe uro i plejeforholdet? Vil plejefamilien miste ”kontrollen”? Bekymringen kan få næring ved, at der på hjemmesiden ikke bare er indlæg fra børn, der er meget glade for deres liv i plejefamilien – men også indlæg fra mange børn, der ikke syntes de har det godt i deres plejefamilie af den ene eller anden årsag. Vores råd til disse plejefamilier ville være, at de satte sig ned sammen med barnet/ den unge i hvert fald de første gange, man gik ind, og så fik undersøgt, hvad siderne indeholder, så der kom en dialog i gang. Måske er der også mange af de voksne, der slet ikke helt konkret ved hvad det drejer sig om, og aldrig selv har klikket sig ind, det kunne de måske starte med. Vi er ikke bekendt med, at plejebørns

brug af Børnetingets hjemmeside – hvad enten det er som læser af indlæggene, som bruger af spillene, som bidrager med indlæg eller som spørger i brevkassen – har givet yderligere eller forstærkede vanskeligheder eller konflikter for de berørte. Tværtimod har vi kendskab til, at det har været hjælpsomt for den enkelte, også ved brug af hjemmesiden ganske få gange. Et eksempel herpå findes i en af vore plejefamilier. Plejedatteren her har vanskeligheder med den del af sin identitet der handler om at være plejebarn. Da hun modtog informationer om Børnetingets hjemmeside rev hun dette i stykker, hun ville intet have med den hjemmeside at gøre. Plejemoderen søgte efterfølgende selv ind på hjemmesiden og læste flere af indlæggene, og bemærker, at et af indlæggene var rimelig parallelt med plejedatterens problematik. Dette fortalte hun sin plejedatter. Nævnte for hende, at hun næsten kunne tro, at plejedatteren havde været inde og skrive på hjemmesiden. Det fik efter lidt betænkningstid plejedatteren til computeren – med hjælp fra plejemoderen. Efter at plejedatteren havde læst flere af indlæggene, bidrog hun selv med et indlæg. Plejedatteren har efterfølgende udtalt, at det var rart at læse om andre, der havde det ligesom hun, og det var rart at fortælle sin egen historie. Plejedatteren har ikke siden været inde på hjemmesiden. Konstruktiv og kvalificeret støtte fra en plejemor.”

Venlig hilsen familieplejekonsulent i Familieplejen Lolland -Falster Lena Henriksen familieplejekonsulent i Familieplejen i Sønderjylland, Cafa Syd, Birthe Laursen medlemmer af Børnetingets styregruppe i Familieplejen Danmark.


Side 24

PS - foreningen af professionelle støttepersoners nye undersøgelse Som led i Socialministeriets kvalitetsprojekt på anbringelsesområdet, KAPUprojektet, har PS foreningen af Professionelle Støttepersoner lavet en kvalitativ undersøgelse om betydningen af støttepersonordningen efter Servicelovens § 40a. Det er en nyskabelse i socialt arbejde, at forældre til anbragte børn har en person til rådighed, som udelukkende er der for forældrene og som har tavshedspligt i forhold til systemet. En sagsbehandler siger i undersøgelsen ”og vi får jo meget større dialog og bedre samarbejde omkring, hvad der er godt for barnet”.

gladere mor. Forældrene der deltog i undersøgelsen, har udarbejdet en pjece til andre forældre, der har deres barn anbragt – fordi de ønsker, at andre forældre får kendskab til at det nytter at have en at snakke med, som er uafhængig af kommunen og hvor oplysningerne ikke kommer videre. Undersøgelsen er spækket med citater, som viser, at den lille indsats har en stor virkning. Gå ind på PS Foreningen af Professionelle Støttepersoners hjemmeside www.stoetteperson40a.dk og se både pjece, undersøgelse og mail.

Børnene udtrykker at de har fået en

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i slutningen af maj 2005. Næste blads tema bliver ”plejebørns rettigheder”.

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” Strandvangsvej 47 50 Hvidovre Telefon: 2425 9007 Mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk


PLF bladet nr.1 - 2005