Issuu on Google+

OKTOBER 2006

PLF-BLADET

Tema: Pension? Tema: Pension?

3


2 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk) Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet Ide og Layout: List 27627300 Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Kalender

Medlemsmøde Sønderjylland

Aastrupvej 65a, 6100 Haderslev fredag, 6. oktober 2006 Denne gang blev det Birgit der inviterede os. Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på tlf. 23 95 25 00 mail: mli@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde Sønderjylland

Christian d. 7´s vej 16 6070 Christiansfeld mandag, 2. oktober 2006 Denne gang skal vi besøge Lene i Christiansfeld. Der kan arrangeres fælleskørsel Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på telefon 23 95 25 00 mail: mli@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde Fyn Se omtalen inde i bladet

Generalforsamling

Åsum Forsamlingshus, Fyn mandag, 4. november 2006 Se omtalen inde i bladet

Medlemsmøde Sønderjylland

Vestervej , Øster Løgum 620 Rødekro mandag, 10. november 2006 Så er der igen netvæksmøde hos Sussanne. Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmeling på tlf. 23 95 25 00 eller på mail: mli@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde Falster

Skodsbøllevej 1, 4920 Søllested mandag, 14. november 2006 Mødet holdes denne gang hos Birgitte og Kurt tilmelding på tlf. 54621065 Pris for kaffen kr. 25

På PLFs hjemmeside kan du se de sidste opdateringer omkring møder og aktiviteter for plejefamilier. www.plejefamilierne.dk




Leder Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening. Siden starten af 1990’erne har arbejdsmarkedspensionerne bredt sig fra det offentlige arbejdsmarked til i dag også at omfatte hele det organiserede private arbejdsmarked. Stort set hele det danske arbejdsmarked er i dag omfattet af obligatoriske pensionsordninger, hvor arbejdsgiver traditionelt betaler minimum 2/3 af bidraget, der som oftest beløber sig til mellem 12 og 15 % af den aftalte løn. Folketinget har i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger, opfordret arbejdsmarkedets parter til at sikre medarbejderne med pensionsopsparinger frem for at forøge den disponible indkomst. Med 6.500 børn anbragt udenfor eget hjem i anslået 4.500 plejefamilier, der alle har det til fælles, at de ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension, er vores samfund ved at etablere en gruppe pen-

sionister, der på trods af fuld tilknytning til arbejdsmarkedet gennem et langt arbejdsliv, ikke vil have andet end en vigende offentlig pension i deres alderdom. En ny pensionist underklasse. Ydermere må vi samtidig konstatere, at lønnen for en plejefamilie gennemsnitlig er så lav, at der ikke har været midler til at etablere en privat pensionsopsparing. Endvidere må man tage i betragtning, at private pensionsopsparinger er meget dyrere at oprette end kollektive ordninger, og således vil have en væsentlig lavere værdi. Det er på den baggrund, at PLF igen og igen har opfordret til, at plejefamilier omfattes af en obligatorisk pensionsordning med et arbejdsgiverbidrag svarende til, hvad der gælder for andre kommunalt ansatte. Vi mener, at diskriminationen af plejefamilier må ophøre. Vi kan som samfund ikke være bekendt at fortsætte med at lave en pensionistunderklasse bestående af tidligere plejefamilier.




TEMA: Hvordan forbereder plejeforældre sig til pension? Spørgsmålet om pension har været et tilbagevendende spørgsmål i PLF´s arbejde – vi vil med dette tema prøve at få pensionsforholdene belyst fra forskellige vinkler. Inden vi startede på at skrive dette tema, stillede vi følgende spørgsmål? • Hvordan sikrer plejefamilier sig i dag til deres retræte/overgang til pension?

Vi indleder temaet med hvad KL (Kommunernes Landsforening) skriver om pension til plejeforældre. Derefter har vi spurgt Pernille Kvarning fra KL om KLs holdning til plejefamiliers mulighed for pension.

Forbereder plejeforældre sig overhovedet til pension?

Herefter beskriver vi hvilke pensionsordninger plejefamilier kan vælge og vælger. Vi har spurgt et par plejefamilier om de vil skrive til PLF-bladet om den pensionsordning de har valgt - og så har vi

Hvilke pensionsmuligheder har plejefamilier?

talt med 2 plejefamilier, der lige er gået på efterløn.

Bliver plejefamilier aflastningsfamilie som nedtrapning – før pension? Eller ”akut plejefamilie” eller ”rådighedspleje”?

Vi afslutter temaet med en afrunding/ konklusion.

Husk at nævne pension,

ved kontraktforhandling, da der ikke er pension indeholdt i vores løn/ vederlag.

TEMA: Pension

Alle pensionskasser er under tilsyn af Finanstilsynet.


 KL og Pension I KLs Familieplejehåndbog fra 2004 står der om pension: Det bør i forbindelse med indgåelsen af kontrakten drøftes, om der skal laves en aftale om pensionsindbetaling for plejefamilien. Der er ikke indgået aftale om pensionsordning for plejefamilier, men der kan laves aftaler om pensionsopsparing på følgende måder: Det kan konkret aftales, at plejefamiliernes eksisterende pensionsopsparing fra tidligere eller nuværende beskæftigelse helt eller delvist suppleres svarende til den nedgang i pensionsbetaling, som plejefamilien oplever ved indgåelse af kontrakten. Kommunernes Landsforening: Vi har spurgt Pernille Kvarning fra KL hvad KL´s holdning er til pensionsordninger for plejefamilier, hertil svarede hun: Spørgsmålet om pensionsopsparing i forbindelse med indgåelse af en plejekontrakt er beskrevet i KL’s Familieplejehåndbog. Der er ikke sket ændringer hertil. Det er fortsat KL’s opfattelse:

Det kan konkret aftales at plejefamilien opretter en privat pensionsordning, hvor indbetaling og vilkår sker efter aftale med kommunen. En privat pensionsordning kan etableres på forskellige vilkår i PKA – Aktiva Pension. Kommunens rolle i forbindelse med pension afhænger af plejeopgavens omfang. Hvis kommunen pålægger en plejefamilie erhvervsbegrænsninger som forudsætning for at kunne udfylde opgaven, kan det være hensigtsmæssigt at diskutere pension og indføre det i kontrakten.

• at kommunen kan være behjælpelig med praktisk hjælp, hvis plejefamilien ønsker at indbetale et fast månedligt pensionsbidrag. KL har som udgangspunkt ikke nogen principiel holdning til pensionsindbetaling og kan ikke som organisation bidrage til en afklaring af, hvordan denne problemstilling kan og bør løses.

• at det er op til den enkelte plejefamilie at træffe afgørelse om, hvorvidt man ønsker at indbetale en andel af vederlagene til en pensionsordning • at et evt. bidrag til pensionsordningen skal ske på grundlag af de vederlag, som plejefamilien modtager for at varetage plejeopgaven (kommunen skal ikke finansiere evt. pensionsbidrag ved siden af plejevederlagene)

TEMA: Pension


 Men hvordan forbereder plejefamilier sig så til at stoppe på arbejdsmarkedet? Da vi begyndte at skrive dette tema om pension indledte vi med, at spørge flere plejefamilier om ”hvordan forbereder I jer til at gå på pension?”. Der mødte vi flere (mange) plejefamilier, der slet ikke forbereder sig til tiden, hvor de stopper på arbejdsmarkedet, dvs. de har slet ikke nogen form for pensionsordning. Da vi spurgte om hvorfor, svarede en plejefamilie ”vi har ikke råd, når den ene af os får 4 gange vederlag i løn”. Så vil løsningen være, at uanset hvor stor plejelønnen er, bør der indgå et fast beløb (procent) til pension? Eller skal et fast beløb af hvert enkelt vederlag gå til pension? Der er mange modeller at vælge imellem, skal vi plejeforældre sammenligne os med andre fag, så kan vi oplyse, at i

TEMA: Pension

2006 får en pædagog 14 % af sin løn sat ind på en pension og en pædagogmedhjælper får 12,8 % af sin løn sat ind på en pension. Men virkeligheden er en anden, lige nu er det op til hver enkel plejeforælder om de selv vil indbetale til en pension. På den måde er det meget individuelle pensionsordninger plejefamilier har og her bør vi plejeforældre være ”vågne” og spørge om, hvad er omkostningerne ved den pensionsordning som vi vælger. Spørgsmålet er om det ikke bedre kan betale sig, at selv lave en investering end at ens pensionsordning bliver ædt op af omkostninger. Men hvilken model vælger plejefamilierne?


7 sådan gjorde Vi – men Vi må selV betale Da vi blev plejefamilie var det et krav fra anbringende kommune, at jeg gik hjemme det første år. Jeg fik godt nok ingen pension, men det var vores holdning, at når jeg igen begyndte at arbejde ude, kunne vi reetablere den manglende pensionsindbetaling. Sådan gik det imidlertid ikke. Jeg blev nødt til fortsat at være hjemme med vores plejebarn og min pensionsopsparing blev udhulet mere og mere for hvert år der gik. Min mand er omfattet af en pensionsordning på hans arbejde, og her begyndte vi at indbetale frivillige bidrag for at mindske udhulingen af vores families

pensionsopsparing. Samtidig har jeg selv tegnet en privat opsparing gennem vores bank, hvor den anbringende kommune indbetaler en del af mit vederlag. Den måde vi har organiseret det på tilgodeser i en vis udstrækning, at der trods alt bliver noget pension til vores alderdom. Men på den anden side betyder det også, at vi som familie er blevet ringere stillet i hverdagen end vi ville være stillet, hvis vi ikke var blevet plejefamilie. En plejemor (navn og adresse er redaktionen bekendt)

Sådan valgte jeg Efter at have arbejdet i det offentlige 25 år, valgte jeg at blive plejeforældre. I stedet for at fortsætte med at indbetale til min tidligere pensionskasse, valgte jeg i stedet at spare op på en kapitalpension og en ratepension. Men har jeg valgt det rigtige? En plejemor (navn og adresse er redaktionen bekendt) Pensionsvalg Jeg har valgt at lave en kapitalpension. Der er ingen tilskud fra arbejdsgiveren, men betalingen sker før skat via lønkontoret, det skulle være en fordel. Det er svært at vide hvad der er den rigtige løsning, måske har vi ikke sagt farvel til alle børnene, når vi er nået til efterlønsalderen, hvad så, så kan jeg måske ikke få min pension, bliver jeg så nødt til at sende barnet hjemmefra?? En plejemor (navn og adresse er redaktionen bekendt) TEMA: PEnsion


 Vi har spurgt en plejefamilie, som er gået på efterløn i sommeren 2006, om hvordan de forberedte sig til at stoppe på arbejdsmarkedet. De fortalte følgende: ”Det er en hån mod plejefamilier at de ikke kan få en ordentlig pensionsordning, netop som der lægges op til mere selvpensionering”. Vi var klar over, at vi bestemt ikke ville arbejde til længere end det 62. år. Rent mentalt var vi klar til at gå på efterløn allerede omkring 53-55 års alderen, så vi begyndte at planlægge hvad vi ville. At det blev ved 60 år skyldtes at vi virkelig følte os udbrændte og så var det med at få stoppet. Vi planlagde, at omkring sommerferien 2006 kunne det gøres forsvarligt over for det yngste barn, de store var på vej i udslusning. Beslutningen blev at barnet blev hjemgivet, det var ikke lige den måde vi syntes det skulle gøres på, men sådan blev det. Hvornår man skal stoppe må nok være individuelt. Vi ville gerne have nogle gode arbejdsfrie år med mulighed for at gøre nogle af de ting vi ikke har haft mulighed for. Vi ville gøre det inden det

TEMA: Pension

blev for sent, hvad vi jo heldigvis ikke ved hvornår er. Rent økonomisk har vi haft en opsparing med forsikring hvis én af os skulle falde væk, så kunne den anden blive siddende i huset. Det er dog ikke det store selve opsparingen har givet, men det viste vi. Vi har sparret op ved siden af i de sidste år, hvor vi dog har haft gode indtægter. Vi købte også et sommerhus som en slags opsparing. Vi var heldige at få solgt vores store hus godt, og er nu flyttet i et mindre rækkehus. Plejefamilier skal sørge for at sætte så meget til side som de kan afse. Vi har været heldige, tiden har været med os. Nu får I ikke mere jeg skal ind og se fodbold!!” I øvrigt fortalte de, at de nu har fået tid til at passe børnebørnene - og at de skal ud og rejse i 2 måneder til næste forår.


 Vi spurgte en anden familie som

hånd om vanskeligt stillede børn.

netop også er gået på efterløn

Set fra PLFs side kan vi ikke lade være med at synes det er noget dobbeltmoralsk, når KL mener vi som plejefamilier selv kan tage af vores vederlag og lave en privat pensionsopsparing, når vi ved at KL som arbejdsgiverpart i kommunale overenskomster er med til at yde op til 15 % arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag til andre, der aflønnes af kommunerne for deres arbejde.

Familien fortalte, at de stadig med kommunens viden har to voksne plejebørn boende, dette fordi kommunen ikke har hjulpet dem videre! Ingen efterværn – ingen kostpenge – ingenting. Familien ville skrive til vores blad, men meldte tilbage efter en uges tid, de kunne ikke skrive. Den behandling, de havde fået af kommunes familieplejekonsulent, havde været så voldsom. Det gjorde stadig alt for ondt at skulle skrive om det.

Konklusion på temaet om plejefamiliers pensionsmuligheder

Som man har kunnet læse i de foranstående indlæg og artikler, er pensionsproblematikken for plejefamilier ret vidtrækkende og kompliceret, men har desværre en række gennemgående træk. Plejefamilierne er, i modsætning til det øvrige arbejdsmarked, henvist til selv at måtte klare sin pensionsopsparing. Det betyder, at mange ikke har en pensionsopsparing samt at de som har det er henvist til private pensionsopsparinger, der generelt set både er dyrere og dårligere end kollektive aftaler. Som det fremgår Kommunernes Landsforenings (KL) svar på vores henvendelse, så skal vi ikke regne med en ansPlejefamilierne er, i modsætning til det øvrige arbejdsmarked, henvist til selv at måtte klare sin pensionsopsparing. varlig hjælp fra arbejdsgiversiden, på trods af at det er deres medlemmer, kommunerne, vi hjælper, når vi tager

Som organisation prøver PLF på flere fronter at være med til at skabe anstændige pensionsvilkår for vores medlemmer. Dels arbejder vi på det politiske niveau med at få de ansvarlige politikere til at anerkende, at også plejefamilier er berettigede til en ordentlig pensionisttilværelse. Dels rådgiver vi vores medlemmer, i mangel af bedre, til at oprette en privat pensionsordning, og til ved kontraktindgåelse at stille krav om pensionsbidrag. ..indenfor overskuelig fremtid vil opnå aftaler med arbejdsgiverne, som betyder at også plejefamilier får en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Senest har vi fra PLFs side indledt drøftelser med et stort anerkendt dansk pensionsselskab om oprettelse af en foreningspensionsordning, der på næsten alle områder matcher de kollektive arbejdsmarkedspensionsordninger indholdsmæssigt. Der er tale om en selvbetalt ordning, men det er vores forventning, at vi indenfor overskuelig fremtid vil opnå aftaler med arbejdsgiverne, som betyder at også plejefamilier får en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. TEMA: Pension


10

Vennerne får førstepladsen når unge skal danne holdninger. Redigeret af Lizzi Ege Johansen fra ”Skolebørn” Vennerne kommer ind på en førsteplads, når unge i 8. klasse fortæller, hvem der påvirker dem, når de skal danne holdninger. Men forældrenes betydning må ikke undervurderes, for næsten 73 procent fortæller, at de lytter til deres forældre, når holdningerne skal dannes. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Børnerådet har spurgt Børne- og ungepanelet om deres holdninger til, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, om tolerance, normer og adfærd og hvem der påvirker de unge, når de skal finde frem til en holdning. 991 unge i 8. klasse, repræsentativt fordelt over hele landet, har deltaget i undersøgelsen, som er en del af en webpublikation, som Børnerådet har udgivet i april i år. Blandt undersøgelsens øvrige resultater kan nævnes: • Normer og adfærd for det store flertal af de unge skiller sig ikke nævneværdigt ud i forhold til voksne og vækker ikke bekymring.

• Kun meget få af de unge mener, at det er i orden at stjæle og mobbe.

• Knapt 86 procent af de unge synes til gengæld, at det er i orden at kopiere film og musik – og knapt 80 procent af dem har prøvet det. • Der er langt flere drenge end piger, der har normbrydende adfærd. • En lille gruppe, som især består af drenge, har sat sig ud over de normer og regler, der ellers gælder. • De unge er tvetydige når det handler om tolerance: 6 ud af 10 unge i 8. klasse mener, at man ikke skal forskelsbehandle på grund af etnisk baggrund. Men halvdelen af de unge tænker samtidig, at de fleste unge indvandrere er kriminelle. Rigtig og forkert – en publikation om unges holdninger indeholder udover undersøgelsen en artikel om, hvad der karakteriserer teenagegenerationen samt 5 portrætinterviews. Web-publikationen Rigtig og forkert – en publikation om unges holdninger kan gratis downloades fra Børnerådets hjemmeside www.brd.dk


11 Sommerferien er forbi – vi har spurgt et par plejebørn ”Hvordan var det at komme i skole igen?” Dreng 11 år: Godt at jeg så mine venner – ellers synes jeg ik’ at det var ju-hu!

Pige 9 år: Fint - det var da et handicappet spørgsmål.

Pige 16 år: Trættende, men både kemi og biologi er mine yndlingsfag. Dejligt at se veninderne igen. Rart at have noget at stå op til igen.

Forældrerådgivning, når der er problemer med et barn i skolen Hvor kan man få hjælp, når der er problemer med et barn i skolen? Det spørgsmål har mange forældre stillet forældreorganisationen Skole og Samfund. Derfor har Skole og Samfund taget konsekvensen og oprettet en selvstændig Forældrerådgivning, hvor alle forældre (gælder også plejeforældre) kan få råd og vejledning. Rådgivningen kan kontaktes på 7025 2-4-6-8 eller på foraeldre@foraeldre.org Forældrerådgivningen finansieres af Undervisningsministeriet. Den daglige leder af forældrerådgivningen er Solveig Gaarsmand. Du kan læse mere om forældrerådgivningen på www.foraeldre.org.


12 Verdens sødeste bjørn fylder 80 år Af Iben Sabine Kongsrud fra ”Børnemagasinet” Han har henrykket både børn og voksne gennem en menneskealder med sine vidunderlige naive betragtninger om sig selv, sine venner og livet i 100 meter skoven. Alle tiders mest populære teddybjørn, Peter Plys, fylder 80 år i år. I virkeligheden var det en lille engelsk dreng ved navn Christopher Robin, som var den virkelige årsag til, at alle historierne om Peter Plys og hans venner i 100 meter skoven opstod. I 1921 gik hans mor nemlig ind i stormagasinet Harrods i London købte en teddybjørn til sin etårige søns fødselsdag. Bjørnen blev døbt Peter Plys, opkaldt efter en bjørn ved navn Winnipeg, som far og søn sammen havde besøgt i Londons Zoologiske have. Tøjdyret indtog hurtigt en helt central plads i familiens lig, og Christopher Robins far, A. A. Milne begyndte i det små at tillægge bamsen menneskelige egenskaber og skrive opdigtede historier om Peter Plys’ oplevelser til sin søn. Christopher Robin var en del af fortællingerne og optrådte i det fiktive univers som drengen Jacob (på dansk). Men det var ikke kun bamsen, der blev vakt til live. Christopher Robin havde masser af tøjdyr på barneværel-

sets hylder, og de blev hurtigt inddraget i fortællingerne om Peter Plys. Derfor kender alle i dag Ninka Ninus, Grisling, Æseldyret, ugle og senere på Disneys foranledning også det vildt charmerende elefantdyr, Hafferlaffen, som til at starte med skræmte beboerne i 100 meter skoven fra vid og sans.

Forkæl dig selv! Weekendtur med andre plejefamilier ...igen til næste år


13

Peter Plys on the air Bjørne har i århundrede været et magtfuldt symbol både i historiske, filosofiske, religiøse og psykologiske sammenhænge. Nogen påstår, at det er bjørnens evne til at stå på bagbenene, kombineret med en medfødt karisma og et blødt, krøllet udseende, der gør, at vi fascineres af dem og tager dem til os. I Plys’ tilfælde er det nu nok mere hans velkendte, blåøjede og charmerende måde at anskue verden på, for skræmmende har han aldrig virket. Han har menneskelige og barnlige egenskaber, er god som dagen er lang, mild og overbærende, verdens bedste ven, non-stop sulten efter honning og samtidig 10 % dummere end fuglefrø. Eller… er han nu også det? Spørgsmålet står åbent! For føler man sig ikke en ganske lille smule klogere hver gang, man læser Peter Plys? I hvert fald fik han det meste af England til at ligge på maven af fryd, da den første bog om ham udkom i 1925. Christopher Robin var nu blevet fem år gammel, og da et uddrag af historien om hans elskede bamsebjørn blev bragt i avisen The Evening News dagen efter udgivelsen, var succesen i hus fra førte færd. Illustratoren Populariteten førte til, at den berømte tegner og illustrator E. H. Shepard blev bedt om at illustrere bøgerne om verdens sødeste Plys-bjørn. Han gjorde Peter Plys lyslevende for os alle sammen, og i dag kan vi dårligt forestille os en Plys-historie uden hans velkendte tegninger. Da Ernst Shepard døde i 1976, var Peter Plys blevet 50 år gammel. Men det er stadig ham, der er ophavsmand til langt de fleste Peter Plys tegninger den dag i dag.

BØRNE-MAGASINET ønsker Peter Plys og alle hans venner en helt fantastisk 80-års fødselsdag! Læs mere om BØRNE-MAGASINET på www.borne-magasinet.dk


14 Anbringelsesstatistik

Ankestyrelsen har udarbejdet en kvartalsstatistik for Socialministeriet om anbringelsesområdet. Statistikken skal give et overblik over anbringelsesområdet og være med til at styrke indsatsen på anbringelsesområdet i Danmark. Statistikken er en del af anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006. Statistikken viser blandet andet følgende: • At i 48 % af de nye anbringelser, er det en forældremyndighedsindehaver, der har rejst sagen om anbringelse. • I næsten 9 ud af 10 anbringelser er en del af årsagen til anbringelsen problemer hos forældrene eller i familien.

Nyeste undersøgelse Mange teenagere anbringes udenfor hjemmet, mens meget få af de helt små børn anbringes. Blandt en lang række tal viser Anbringelsesstatistikken blandt andet, at 9 % af afgørelserne om anbringelse vedrørte børn i alderen 0-3 år. Anbringelsesstatistikken viser også, at 44 % af de nye beslutninger om anbringelser vedrørte unge i alderen 15-17 år. - Det giver grund til overvejelser, hvis det lave antal anbringelser blandt de 03-årige er udtryk for, at man ikke får grebet ind tidligt i de familier, hvor det er nødvendigt. Forebyggelse og samarbejde med familien er selvfølgeligt at foretrække, men det høje antal anbringelser af større børn giver grund til eftertanke i forhold til, om man i nogle tilfælde burde have grebet ind tidligere, siger

Socialminister Eva Kjer Hansen. Socialministeren vil derfor sætte yderligere fokus på de helt små børn og forebyggelse af sociale problemer tidligt i livet. - Det er vigtigt, at vi fanger børn med problemer så tidligt som muligt. Regeringen har afsat 2 mia. kr. til at styrke kvaliteten i dagtilbudene. En del af disse skal bruges på at opkvalificere personalet i dagtilbudene, så de bliver bedre til at få øje på de udsatte børn, siger Eva Kjer Hansen. Derudover vil Socialministeriet gennemføre forskellige projekter, som skal give bedre redskaber til at hjælpe de små børn.

PLF mener I Plejefamiliernes Landsforening kan det undre os, at det i 48 % af anbringelserne er forældrene der selv beder om hjælp! Er det fordi det er velfungerende familier, der kan se at deres barn har brug for en anden familie?? Eller er det fordi de udsatte børn og deres familier ikke får den hjælp de har brug for, i den kommunale sagsbehandling. Eller at der ikke er tid til at se børnene i daginstitutionerne eller i skolen?? Se www.social.dk.


15 Historisk tilbageblik Plejehjemsforeningernes historie af Marianne List

”Hvorvidt er vi kommet?” Pr. 1. januar 2007 står vi overfor en ny strukturreform, hvor 275 kommuner bliver til 98 kommuner. Ansvaret for

god jord hos Regeringen og på Rigsdagen. Der blev sat undersøgelser i gang rundt om i landet, for at få tilvejebragt statistiske oplysninger om hvor mange plejebørn der var i Landkommunerne og som var under offentlig forsørgelse. Der blev undersøgt om hvor meget, der har været betalt for disse børn. For som det hed sig dengang, havde det stor betydning for kommunernes tilslutning til de frivillige plejehjemsforeninger, da der gerne skulle bydes ind med lempeligere vilkår. Ligeledes indgav man et ønske til regeringen om at man ønskede at gøre tilsynet med plejebørnene mere virksomt og handlekraftigere end det for tiden var.

anbringelserne af børn påhviler kommunerne, anbringelsesreformen fra 1. januar 2006 skærper kravene til sagsbehandlingen. Kigger vi tilbage i historien til år 1894, der var på det tidspunkt otte plejehjemsforeninger, der lavede en sammenslutning af plejehjemsforeninger. De arbejdede alle for den samme sag, de mange tusinde hjemløse børns vel. Der havde tidligere været otte selvstændige foreninger og hver især havde givet offentligheden meddelelse om deres virke i årets løb. Alle havde til formål at:

Dette i erkendelse af at: ”i det velstående lille Danmark ikke er værd at tale om den merudgift, der behøves for at få børnene anbragt i virkelige omhyggeligt udsøgte plejehjem, der selvfølgelig må have bedre vederlag, fordi de byder børnene bedre forhold end de almindelige plejesteder.” Familieplejeforeningerne var med til at påvirke tilsynsloven, hvori der bla. stod: 1. Tilsynets frivillige karakter bevares og styrkes ved større myndighed, som nærmere bestemmes ved en instruks. 2. Det fastslås, at opdragelse af plejebørn for betaling kun betroes sådanne plejehjem, der have særegne betingelser derfor (ikke fri næring for hvem som helst). 3. Der skaffes en forøget modvægt mod forsømmelser i gennemførelsen af loven.

”Skaffe den ringe og faderløse Ret, hjælpe den elendige og arme til retfærdighed”. Plejehjemsforeningernes arbejde faldt i

fortsættes side 16


16 fortsat fra side 15 Endvidere var det; ”Et bevis på kommunernes dygtighed at frivillige kræfter sluttede sig til den og stillede deres kræfter til rådighed”. ”Et tilbud som plejehjemsforeningerne ganske sikkert ikke ville være fremkommen i tidligere dage, da den kommunale visdom på dette område mange steder kun bestod i at spare på skillingen. Dernæst er det jo netop kommunernes egen interesse, at børnene mærker så lidt som muligt til, at de er under fattigvæsenet”. ”Og selv om den enkelte kommune har

den bedste vilje til med egen hånd at sørge godt for børnene, kan den dog vanskelig skaffe sig forbindelser flere mile borte. Det var et ønske, at der var Plejehjemsforeninger i alle amter og kommunerne opfordrede hertil. ”Opfordring til veloplyste mænd eller kvinder der har nogen tid og kraft til rådighed og have kærlighed til de små, om endelig at melde sig, så skal vi visselig år for år vinde fremad mod det overangivne mål, at alle hjemløse børn skulle få det at føle, at da de nærmeste faldt fra, var der et kærligt samfund, der antog sig dem og hjalp dem. Gud jævne selv vejen i hjerterne for denne sag, der er til gavn for alle og til skade for ingen.” Plejehjemsforeningerne var således med til at sikre et bedre tilsyn med plejebørnene og sikre at det var de ”omhyggeligt udsøgte” plejehjem, som kunne byde børnene bedre forhold end de almindelige plejesteder, der ellers blev brugt. Kommunerne anerkendte dette og så sig i stand til at yde den betaling, man på det tidspunkt fandt selvfølgeligt i forhold til de bedre forhold børnene fik. Sammenslutningen af plejehjemsforeninger har eksisteret siden 1894, som i dag hedder Familieplejen Danmark, FD består af 14 medlemsforeninger. Hvor er vi så i år 2006 lige før strukturreformen træder i kraft? Jeg har spurgt leder af Familieplejen Sønderjylland Svend Nielsen om, hvordan han ser på den nye strukturreform? På grund af strukturreformen er kommunerne begyndt at hjemtage tilsynet med plejebørn og plejefamilierne fra Fam-


17 ilieplejeforeningerne. Begrundelsen er at kommunerne selv mener at kunne løfte opgaven, med økonomiske årsager som væsentligste begrundelse for beslutningerne. Hjemtagelser fra Familieplejen Danmarks 14 medlemsforeninger, kan blive med fare for at de fleste foreninger vil blive nødsaget til at lukke med risiko for at en meget stor specialviden og ekspertise vil gå tabt eller spredt for alle vinde. Hvem skal fortsat sikre udvikling og være barnets talerør? Familieplejen Danmark er en idebåren organisation, som i over 100 år har kæmpet for at bedre vilkårene for de svageste. Hvor er vi på vej hen? Hvem skal fortsat sikre udvikling og være barnets talerør? Er vi med anbringelsesreformen og strukturreformen ved at ødelægge et over 100 år gammelt system! Kan kommunerne ikke længere bruge ”veloplyste mænd eller kvinder”, skal børnene ikke

længere opleve et kærligt samfund der tager sig af dem og hjælper dem, når mor og far ikke er der! Er det uvidenhed blandt de lokalpolitikere der i disse måneder må tage store beslutninger eller er den stramme økonomiske ramme som den siddende regering melder ud, der er årsagen? – ”så de må spare på skillingen”. Fakta er at mange kommuner ikke prioriterer tilsynet i samme omfang som plejehjemsforeningerne. Vi må følge udviklingen og håbe på, at det er de rigtige beslutninger der nu er blevet truffet. Kilde: Det handler om børn – familieplejen i 100 år – Familieplejen i Danmark 1894 1994


18 Sommerland Syd tur d. 11. august 2006 På den sidste hverdag i sommerferien, inden skolebørnene skulle starte i skole, havde plejemødrene fra Sønderjylland sat hinanden stævne ved indgangen til Sommerland Syd kl. 10. Vi var heldige. Vejret var med os, solen skinnede og alle var glade. Der skulle lige stilles op til fotografering inden vi startede rundturen. Det synes specielt drengene var lidt pjat, men det lykkedes at få alle med. Der blev prøvet mange ting af både store og små, vi var nogle der fik våde bukser da vi suste ned ad vandrutsjebanen. Der var heste og geder, et vandland, minigolfbane og - ja mulighederne var mange. Og de blev prøvet, vi kunne godt have brugt lidt mere tid. Den lille bilbane kunne bruges igen og igen og igen! Pigerne fik udvekslet mobilnumre, så de kunne sende SMS’er til hinanden efter turen. Vi aftalte at vi skulle mødes ved grillpladsen og spise madpakker. Der var meget at fortælle om inden vi igen var afsted rundt på opdagelser i sommerlandet. En is blev det også til, mens vi sad og så søløveshow. Betænksomme plejemødre havde sørget for at tage kaffe og hjemmebagte småkager med til turen. Vi tager af sted igen til næste år.


19

Temadag i Aasum den 26. september ”Samtaler med børn” med Karen Asta Bo Socialrådgiver Karen Asta Bo gennemgik ”den svære samtale” med børn. Fortalte om hvor vigtigt det var at huske på at ”historien” følger med barnet og at det er vigtigt at vi plejeforældre bliver godt orienteret om barnets historie. Ved en anbringelse skal barnet starte et nyt liv, et nyt sted, nye situationer og nye normer, men oplevelserne/historien er

net til at overvinde de vanskeligheder der har været og få barnet til at føle sig værdifuld over for sig selv og andre. For at vi skal kunne hjælpe barnet, er det vigtigt at vi bliver orienteret om barnets historie, det er forudsætningen for at kunne hjælpe barnet og forstå barnets reaktioner. Samtidig påpegede Karen Asta Bo, at for barnet vigtige beskeder, det kan være beskeder om dødsfald, mor sygdom eller andet skal gives af den person der står tættest på beslutningen eller på det skete. Vi plejeforældre skal være der som opbakning og den barnet kan spørge bagefter. Læs Karen Asta Bos artikel i PLF blad nr. 2/2006. Socialrådgiverstud. Line Trier, var med til temadagen og har efterfølgende skrevet til os om temadagen:

med i barnet. Det kan være svære oplevelser, men det kan også være bekymringer og tanker om: ”Hvad hvis de ikke vil have mig?” eller ”Hvad hvis jeg skal hjem?” Relationen der skal bygges op skal være bærende for barnet, vi skal hjælpe bar-

Jeg fik et overordnet billede af vigtigheden af at tale med børn samt kompleksiteten, når det drejer sig om anbragte børn. Følgende pointer bed jeg mærke i: • Der skal tales med børn for at give dem den bedste mulighed for at få integreret oplevelsen af at være anbragt, således at de ikke får en oplevelse af fremmedgjorthed.


20 • Børn forstår konsekvenserne af f.eks. en anbringelse som en løbende proces, hvorfor det er vigtigt med nærværende voksne (plejeforældre), der kan støtte og hjælpe dem med at sætte ord på. Desuden gøres denne uvurderlige støtte til barnet bedre, hvis de primære omsorgspersoner fra anbringelsens start af får relevante oplysninger og dermed kan hjælpe med at danne mening ud af meningsløsheden. • Den der ved mest om en konkret, betydningsfuld situation (eks. Biologisk forældres dødsfald) – som nok oftest er socialrådgiveren – bør informere barnet samtidig med plejeforældrenes tilstedeværelse. På den måde kan oplysningerne efterhånden som barnet tillader

det/har brug for det stille og roligt bearbejdes med hjælp fra plejeforældrene. • For at forstå og høre barnet er det vigtigt, at vi forlader den forestilling, vi har, om hvad problemet/temaet er. Nysgerrighed og undren er vigtig. • - Når børn stiller et spørgsmål, er det egentlig ikke altid et svar de søger – hvorfor det er godt at spørge mere ind og udforske det oprindelige spørgsmål. • Den narrative kompetence – at kunne fortælle barnets historie uden at skade det. Tak for en god dag Line Trier

Familieplejekonsulent Elsebeth Teilmann fra CAFA Syd, deltog sammen to kollegaer. Hun skrev: Temadagen med Karen-Asta Bo var berigende for os alle tre. KAB er en god formidler, hun har en dejlig udstråling og et fagligt godt budskab. Hun slog fast, at uanset hvor dårligt barnet har det, så er samtalen vigtigt, og at det er et barns rettighed at blive hørt.


21 Plejefamiliernes landsforening holder generalforsamling Lørdag den 4. november 2006 kl. 10.00-15.30 i Aasum Forsamlingshus, Ryttervejen 19, 5240 Odense NØ Dagens program: Kl. 10.00-10.15

Velkomst ved formand Jens Vegge Bjørck

Kl. 10.15-12.00

Oplæg om ”Styr lige dit kropssprog” ved klovnen og

artisten Henrik Rasmussen

Kl. 12.00-13.00

Frokost

Kl. 13.00-15.30

Generalforsamling

Dagsorden til selve generalforsamlingen er i henhold til vedtægterne. Den er udsendt til medlemmerne. Foruden generalforsamlingen så kan vi i år byde på dette spændende, sjove og lærerige foredrag af mimeren, klovnen og artisten Henrik Rasmussen:

”Styr lige dit kropssprog!!!” Måden vi står, går, sidder på, vores kropsholdning, ansigtsmimik og gestikulation - alt sammen afslører det noget om, hvem vi er, hvor vi hører hjemme, vores inderste tanker og følelser og vores status i forhold til vores omgivelser. Hver eneste lille bevægelse har en betydning, og kropssproget er altid aktivt, selv når der ikke er nogen at signalere til, selv når vi sover. ”Styr lige dit kropssprog” handler om at bruge det ordløse sprog til at opnå en stærkere personlig fremtoning. Henrik har gennem de sidste 14 år som klovn, underholdt tusindvis af børn og voksne med ordløs komik og kropssprog. Foredraget er fyldt med små situationsspil, demonstrationer og en god portion jysk selvironi. Så kom og vær med til denne spændende dag sammen med dine kolleger. Du bedes via foreningens hjemmeside www.plejefamiliere.dk eller pr. mail meddele, hvorvidt du kommer til generalforsamlingen og om du deltager i formiddagens arrangement. Med venlig hilsen og på gensyn Bestyrelsen

Tilmelding til generalforsamlingen senest den 20/10 2006.


22 Børnesagens Fællesråd: Konfer- Årsrapport 2005 fra Børns vilkår ence om ”Børn i krisesituationer Klik ind på Børns Vilkår og se mere om – om det store i det små” forældretelefonen, børnetelefonen, Børnesagens Fællesråd holder konference om ”Børn i krisesituationer – om det store i det små” onsdag den 8. november 2006 i Bella Center, København og torsdag den 9. november i Herning Kongrescenter. Formålet med konferencen er: • At sprede mulighed for at få den faglige viden ført ajour. • At sprede viden om nye tanker, tiltag eller landvindinger. • At give mulighed for udveksling af faglige synspunkter på tværs af sektorer og fag. • At give muligheder for at etablere faglige kontakter til brug for dagligdagen. • At give mulighed for at lære nye kollegaer at kende og uddybe allerede etablerede kontakter. Udover flere spændende oplæg fra danske fagfolk er der mange interessante workshops på konferencen. Læs mere på www.boernesagen.dk

børnechatten og se læs om spændende foredrag. www.bornsvilkar.dk

Ferieloven Plejefamilier er ikke omfattet af den amts kommunale overenskomst, men plejefamilier er til gengæld omfattet af ferieloven. Det betyder at de feriekort, som nogle plejefamilier får, skal være udstedt via Feriekonto (ATP-huset i Hillerød). På Plejefamiliernes hjemmeside www.plejefamilierne.dk Henvises der til mere udførligt omkring den 5. ferieuge, ferietillæg og feriekort.

Til medlemmerne! Ønsker du informationer og nyheder sendt pr. mail fra PLF, og aldrig får det! Så er det måske fordi vi ikke har din mailadresse! Mange af Jer er med på listen, der er dog en del som endnu ikke er med.

Pris kr. 1700,00 inkl. fuld forplejning og konferencemateriale. Send os din mailadresse på: mli@plejefamilierne.dk hvis du vil følge med i hvad der sker. Der er nu også oprettet lokale maillister, som bruges i forbindelse med indkaldelse til lokale medlemsmøder mm.


23

*ÀiÃÃi“i``iiÃi Ny bog af Anne Lützhöft

Mælkebøttebørn Han blev rasende og knaldede mig en på siden af hovedet, så det sang, og min trommehinde sprang. Jeg væltede ved slaget og begyndte at græde af smerte og fortvivlelse – og tissede i bukserne. Arrigt hev Forstander Bech mig op fra gulvet, så jeg stod ret op og ned lige foran ham. Da han så mine våde sko og bukser, råbte han hånligt : – Du er jo en tøsedreng. Tag dit fodtøj af ! Skrækslagent gjorde jeg, som han forlangte og stod nu på halvvåde strømpefødder. Han så med afsky og stærk vrede på mig og sagde : – Nægter du ? “Ja”, svarede jeg meget stille og grådkvalt, hvorefter han langede mig én på den anden side af hovedet og sparkede mig over fødderne, så jeg faldt om på det glatte linoleumsgulv. Jeg lå ned på alle fire. Mit øre gjorde ondt, og jeg græd så snottet løb. Han gik hen og åbnede døren. Med et los sparkede han mig ud af kontoret. I forgangen stod nogle af de andre drenge og betragtede mig. Til dem råbte han : – Der kan I se, hvad der sker, når man er en tøsedreng. Se, hvor han flæber ! Sådan en tøsedreng skal jeg nok få gjort et mandfolk ud af ! Preben Haslund – Godhavn

– nogle beretter om barske oplevelser fra barndommen, andre har mere positive opvækstvilkår med i rygsækken med gode minder. På bagsiden er gengivet fem uddrag fra bogen. Forordet til bogen er skrevet af Overlæge dr. med. Ole Helmig. Bogen udkommer den 4. september. Mælkebøttebørn ISBN 87-91933-04-8 Yderlige information på www.lutzhoeft.com, hos Anne Lützhöft tlf. : 24 63 22 19 eller ved forlaget.

Mælkebøttebørn er pr. definition mønsterbrydere for, hvem det er lykkedes at ændre en negativ tilværelse, der ellers ville fastholde vedkommende i en negativ social arv. Mælkebøttebørn kan også omtales som ‘Rendestensliljer’, børn som bryder op gennem asfalten og gror på trods af de barske omgivelser og opvækstvilkår. Mennesker som mod alle odds bryder den sociale arv og skaber sig en rimelig tilværelse med uddannelse, arbejde, indkomst, familie, omgangskreds samt en oplevelse af selvværd. Alle bærer de rundt på en følelse af omsorgssvigt, en følelse af uønskethed som følger med resten af livet. I Danmark anbringes der årligt 14.000 børn uden for hjemmet. Et antal som har været konstant gennem mange år. Bogen ‘Mælkebøttebørn’ indeholder 13 beretninger om børn som ikke fik en opvækst i trygge omgivelser i en harmonisk familie. 13 mælkebøttebørn som har det tilfælles, at de alle er opvokset udenfor hjemmet, med vidt forskellige oplevelser af omsorgssvigt

œÀ>}iÌʓii“}>>À`Ê UÊ -Û>˜iÛiÊ£ÇÊ UÊ *œÃÌLœÝÊÎÈnÊ UÊ xäääÊ"`i˜ÃiÊ

/v°Ê\ÊÈxʙäÊ ÎÈÊ{ÓÊ UÊ >ÝÊ\ÊÈxʙäÊ Î{Ê{ÓÊ UÊ ‡“>ˆÊ\ʎÜ}J}>˜iÌ°`ŽÊ UÊ ÜÜÜ°“ii“}>>À`°`Ž boganmeldelser


24 ”Kender du et barn som har mistet?” En ny antologi forfattet af 25 danskere. - 25 tekster om at miste, skrevet til børnene og deres pårørende

Hvert år mister 3.000 danske børn deres far eller mor. I en ny bog fortæller 25 kendte og ukendte danskere om det at miste en forælder, og om hvordan man forholder sig til smerten og tabet. Blandt bidragsyderne er forfatteren og præsten Johannes Møllehave, musikeren Alberte Winding, politikeren Elsebeth Gerner Nielsen, forfatteren Rushy Rashid og sangerinden Karen Busck. Næsten fire pct. af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i løbet af barndommen. Det vil sige, at der statistisk set er mindst et barn i hver dansk skoleklasse, som mister en far eller mor i løbet af skoletiden. Kender du et barn som har mistet? er en helt ny antologi skrevet af både boganmeldelser

kendte og ukendte danskere. Bogen skal give forældre, familiemedlemmer, skolelærere og andre, der kommer i kontakt med børn, som har mistet, indblik i de tanker og følelser, børn oplever. Bogen giver også konkrete råd til, hvordan man som voksen kan støtte og hjælpe barnet. ´Børn, der mister en far eller en mor, har brug for ærlighed og åbenhed. Det viser de erfaringer, som videregives i bogen fra personer, der selv har mistet som børn og fra psykologer og pædagoger, der har arbejdet professionelt med børn, der har mistet, bl.a. i Børns Vilkårs sorggrupper for børn,´ siger Jonathan Løw, redaktør og idémand bag bogen. Sorg opleves og udtrykkes forskelligt I bogen fortæller bl.a. musikeren Alberte Winding om, hvordan tabet af hendes mor har præget hendes liv. Politikeren Elsebeth Gerner Nielsen skriver ligeledes om, hvordan det var at miste sin far. Og i et interview beretter præsten Johannes Møllehave om sine tanker om sorg, tro og død. Desuden bidrager psykologer og fagfolk med faglige artikler om, hvad der sker, når børn mister, hvad man kan gøre som professionel eller familiemedlem etc. Louise Benner, der i dag studerer teologi, bidrager med en personlig og rørende fortælling om sin sorg over farens selvmord, da hun selv var 15 år. Og endelig er der mere kunstneriske indslag om bogens tema i form af et romanuddrag af den norske forfatter Jostein Gaarder samt et helt nyt digt af Dorrit Willumsen skrevet til projektet. “”Bogen er ligeså forskellig i sin udtryksform, som vores måde at reagere på døden er det. Nøgleor-dene er rummelighed og åbenhed, og det er håbet, at


25 teksterne vil kunne vække til eftertænksom-hed og ikke mindst give de voksne en række redskaber til at hjælpe børnene igennem sorgen på den bedst mulige måde””, fortæller Jonathan Løw. Bogen udgives for at sætte fokus på børn i sorg, og en del af indtægterne ved salget af bogen går til Børns Vilkårs arbejde med sorggrupper for børn. Indhold: At leve med sorgen - 1 (Jonathan Løw: Sorgens fugle. Alberte Winding: Min mor er en guldtråd og et par nye sko. Karen Busck: Kan man godt gå i Tivoli dagen efter ens mor er død? Sorg er en kærlighed, du ikke kan blive af med : interviewmed Johannes Møllehave. Per Bøge: Projekt OmSorg : skolens rolle i forhold til unge som pårørende. Anders Bondo Christensen: Eneulykke! Preben Engelbrekt: Når far eller mor bliver alvorligt syg og måske dør. Sven Thomsen: Døden som et livsvilkår). Selvmord og børns sorg (Louise Benner: Da verden blev tavs. Bundløs : interview med

”Politikens store legebog”

Ramona Dylweski og Anne Braad. Inger Anneberg: “”Du skal sige det, som det er””). Sorg og tro (Åndelig omsorg for børn, der mister / Ole Raakjær og Peter Øhrstrøm. Marianne Davidsen-Nielsen: Når Gud er en spasserrøv. Rushy Rashid Højbjerg: Død og borte). At leve med sorgen - 2 (Se nu stiger solen / Birgitte Nygaard og Lis Hillgaard. Rita Poulsen: Ronja Røverdatter : at turde gå tur med sorgen. John Aasted Halse: Hvordan finder børn, der har mistet - modstandskraft? Elsebeth Gerner Nielsen: Om hvordan det at miste kan bæres. Michael Hviid Jacobsen: Børnenes memento mori : at uddannes til døden. Dorthe Korshøj: Tabu er et voksenord : interview med Bubber. Anni Schwartz Hansen: Giv sorgen ord med bøger og billeder. Jes Dige: Jeg vil elske min mor til jeg dør). Digte og noveller om sorg (Jostein Gaarder: I et spejl i en gåde. Dorit Willumsen: Væk. Erik Møller: Af jord er du kommet). Når du mister (Dorte Korshøj: Til forældre og pårørende ; Til børnene komme i gang med, og de kræver ikke andre redskaber, end dem I kan finde i køkkenskuffen eller har på værelset. Note til bogen

Toldbod, Ida Her er bogen til regnvejrsdagen i sommerhuset, til ventetiden inden juleaften eller bare til en helt almindelig søndag, hvor I ikke kan finde ud af, hvad I skal lave. Med Politikens store legebog i hånden kommer I aldrig til at kede jer: Her er idéer til både indendørs og udendørs lege, til fysiske og kreative, til stille og larmende lege, til lege, som man kan lege alene, og lege, som man kan være mange om. Alle legende er lette at

Ideer til alle typer af lege. Indendørslege og udendørslege, lege med sprog, koder og sanser. Quiz, spil og gør-det-selv-lege. Lege med sang og dans. Gemmelege, fangelege, boldlege, samt opskrifter på guf og kager Egnet til højtlæsning/formidling fra 5 år Selvlæsning fra 10 år Med litteraturhenvisninger ISBN-13: 978-87-567-7610-3 ISBN: 87-567-7610-1 boganmeldelser


26 Cynthia Glarborg Christense: Skjulte tårer 180 sider Cirka kr. 229,00 indbundet ISBN 87-91345-68-5 Leas mor er psykisk syg og drukner problemerne i alkohol. Når moren ikke selv kan, må Lea tage sig af de to mindre søskende. Mormoren og de sociale myndigheder forsøger så godt de kan, at afbøde følgerne af svigtet i familien. De gode viljer er til stede, men Lea mærker skammen og smerten, når forholdene i familien skal forties for omgivelserne, for skolen og kammeraterne. Stabile forhold får Lea først, da hun som 12-årig kommer på institution. Alligevel hænger længslen efter en rigtig familie ved. Men mønsteret brydes, og da Lea får egen familie, er hun først og fremmest optaget af at sikre, at børnene får den kærlighed og varme, hun alt for sjældent mødte som barn. Cynthia Glarborg Christensen har skrevet en intens skildring af et familieliv, der er kørt af sporet. Det er en dokumentarroman, baseret på hendes eget liv. Det er samtidig en uafrystelig påmindelse om, at sociale myndigheder ikke altid skal være tilbageholdende med at tvangsfjerne børn, når der er misrøgt og magtesløshed i familien.


27

Debataften om dokumentation inden for Anbringelsesområdet Torsdag den 12. oktober 2006 kl. 19.00-21.30, Aasum Bygade 11, Odense NØ Efter en beskrivelse af vores baggrund vil der blive snakket om dokumentation inden for vores område. Kan det bruges inden for Plejefamilieområdet? Denne snak vil være baseret på dialog om, hvorfor kan eller skal vi lave dokumentation. Hvad kan vi nøjes med og hvem skal lave det? Hvilke fordele er der ved dokumentation og hvad forventer vores omgivelser? Skal vi stå fast på vores værdier og hvilke er de? Hvad er skrækscenariet og hvordan kan vi påvirke udviklingen? Vi kommer selv fra en baggrund som plejefamilie og senere opholdssted. Vi har været indenfor området i 20 år on og off i forskellige sammenhænge. Vi har prøvet døgninstitutioner, projektarbejde, støttearbejde, blot for at nævne nogle. I kommer også med jeres erfaringer og spørgsmål, så kom og lad os få en givtig aften. Tilmelding senest den 10. oktober via mail eller 23952500 Med venlig hilsen Majken og Henning Rogren Skovhuset


2

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i slutningen af november 2006 Temaet vil være: Efterværn eller udslusning? PLF ønsker rigtig godt efterår!

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07 Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk


Plf bladet nr 3 - 2006