Issuu on Google+

PLF-BLADET

3

september 2008

TEMA: Mobning - er plejebørn mere udsatte? - en forening for plejefamilier


2 Indhold i dette nummer: PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Abonnement: Elin Grauslund Hansen elin@plejefamilierne.dk Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet Ide og grafisk opsætning: List IT & Kommunikation 27627300

Foto: Private optagelser Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Leder..........................................................side 3 Tema: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?................................side 4 Hvad siger plejebørn om mobning?...........side 7 Delfinpigen.................................................side 8 Når et plejebarn oplever mobning..............side 9 10 forældreråd om mobning.......................side 12 Vennesang..................................................side 15 Hvad er en proffesionel plejefamilie..........side 16 PLF’s bud på en professionel plejefamilie.side 22 Sommercamp 2008.....................................side 25 Generalforsamling 2008.............................side 27 Har plejefamilier krav på barnets første sygedag............................................side 28 Gode fif i hverdagen...................................side 29 Nyt fra netværkerne....................................side 30 Mit første netværksmøde............................side 32 Aktiviteskalender.......................................side 33 Børn efterlyses...........................................side 34 Hvofor medlem af PLF?.............................side 35 Bogomtaler.................................................side 36 Oversigt tidligere PLF blade......................side 38 PLF bestyrelse............................................side 39


3 LEDER Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

er, hvor det ikke er den rigtige matchning. Uheldige anbringelser har store menneskelige omkostninger, og vil for øvrigt også vise sig at være økonomisk dyre på længere sigt. Vi har i PLF over de seneste måneder haft en række sager om børn, der af forskellige årsager er blevet flyttet fra deres plejefamilie til andre anbringelser midt i deres opvækst. Sager af den slags har ingen vindere, kun tabere.

I PLF’s netværksgrupper arbejder vi med at opbygge et personligt fagligt og professionelt netværk for den enkelte plejefamilie. Vi oplever en stigende tilstrømning til vores netværk, hvilket vi ser som et udtrykt behov for kollegialt fællesskab og samtidig et behov for at have nogen man kan have en faglig Så er endnu en travl sommer ved at være sparring med i hverdagen. Har du lyst til at overstået for plejefamilierne. En sommer, deltage i et netværk eller høre mere om det, hvor vi igen arbejdede under ferieafvikling så kontakt PLF på mailen og så skaber vi og hvor vi igen måtte høre fra medlemmerne, kontakt til den lokale netværksansvarlige i at kommunerne forventede at plejefamilierne dit område. holdt ferie med plejebørn, men ikke rigtig kunne forstå, at plejefamilierne ønskede Som du kan se andetsteds i bladet, så afvikler egne optjente feriepenge udbetalt som kom- PLF den årlige generalforsamling den 8. nopensation for at give afkald på frihed i ferien. vember, hvor du kan få lejlighed til at møde Historierne om kommunernes ulovlige kon- mange kollegaer fra hele landet og deltage i fiskation af plejefamiliernes feriepenge vil spændende faglige drøftelser og være med til åbenbart ingen ende tage. at fastlægge prioriteringen af vores indsats for det kommende år. Vi havde i forsommeren møder med henholdsvis Kommunernes Landsforening og Temaet for dette nummer af PLF-Bladet er Velfærdsministeriet. Møderne var i relation mobning. Et problem som desværre alt for til begge parter præget af en positiv og im- mange børn, herunder plejebørn kender til. ødekommende ånd, og en gensidig erken- Som jeg ser det, har mobningen to ofre, den delse af, at vi har en fælles interesse i at få der mobber og den der bliver mobbet. Begge arbejdet med de mange problemstillinger, der parter har brug for hjælp til at komme ud af er inden for familieplejeområdet. Det er store fastlåste og uhensigtsmæssige roller og lære menneskelige og økonomiske ressourcer, at etablere sunde og positive relationer til som lægges på området og det er derfor af andre. vital betydning, at der er en løbende dialog mellem os som plejefamilier, folketinget og de anbringende myndigheder - og deres repræsentanter fra KL. Vi hører rundt om i landet, at der er en stigende efterspørgsel efter kvalificerede plejefamilier. Om det skyldes et boom i antallet af anbringelser, eller at færre ønsker at blive plejefamilier ved vi ikke. Jeg kan dog blive bekymret, hvis resultatet bliver, at ressourcekrævende børn anbringes i plejefamililEdEr


4 Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning? Indledning Der er skrevet så meget om mobning og der kommer hele tiden nyt. Formålet med dette tema er at få draget plejebørn med ind i debatten og give plejefamilier værktøj til at hjælpe plejebørn, der bliver mobbet eller selv mobber og mestrer splitting. Samtidig vil vi gerne give plejeforældre råd og vejledning omkring mobning.

Hvordan er dette tema bygget op? Vi starter temaet med at beskrive ”Hvad er mobning”? Herefter kommer en henvisning til undervisningsministeriets kampagne mod mobning.

Karin M. Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø har skrevet artiklen ”Når et plejebarn oplever mobning”.

AMOK har lavet en undersøgelse om Vi har fået lov til at bringe 10 gode forældrchatmobning og om skolernes mobbe- eråd om mobning. handleplaner er gode nok. Vi afslutter temaet med en invitation til en Vi har spurgt 3 plejebørn om deres oplevelser temadag om plejebørn og mobning samt en med mobning. litteraturhenvisning og nyttige links.

Hvad er mobning? Ifølge projektkoordinator Jon K. Lange fra Red Barnet:

Mobning er hverken drilleri eller konflikt, selvom dette også kan være meget ubehageligt. Mobning handler om gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person over længere tid, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Mobningen viser sig f.eks. ved, at den der bliver mobbet forfølges med slag, spark eller andet voldsomt. Men når det sker on-line vil det ofte være hånlige beskeder, sladder, øgenavne, sarkasme eller udelukkelse f.eks. fra klassens sms-kæde.

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?


5

g?

Kampagne mod mobning Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen har i samarbejde med BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DR, DCUM, Danske skoleelever, Red Barnet, Skolelederene samt Skole og Samfund iværksat en kampagne om Sammen mod mobning. Kampagnen lancerer nye tiltag, samtidig med

at man sætter fokus på de allerede eksisterende redskaber til at bekæmpe og stoppe mobning. www.sammenmodmobning.dk er en portal for både børn og vokse, og hvor man samler de bedste redskaber/måder til at bekæmpe mobning

Chatmobning er almindelig mellem skolebørn AMOK har lavet en undersøgelse, der viser at 43 % af de adspurgte børn og unge har oplevet chatchikane fra andre børn og unge. For 20 % af de adspurgte var chikanen en del af et mobbemønster eller en konkret konflikt med deres skolekammerater. Desværre fremgår det ikke af undersøgelsen, om der var plejebørn mellem de adspurgte børn. Chatchikane er f.eks. afsendte dødstrusler og voldsomt brug af nedværdigende og hadske udtryk som "luder", "bøsserøv" o.l. Nogle

børn oplever, at andre børn "hacker" sig ind på deres chatprofil og ændrer på teksten. Undersøgelsen viser endvidere, at de voksne omkring børnene er helt "fraværende" og uvidende om, hvad der foregår i børnenes cyberspace. Få mailet undersøgelsen og de mange råd til voksne. Hele undersøgelsen kan ses på www.mobbeland.dk

TEMA: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?


6 Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok 3 ud af 4 skriftlige handleplaner mod mobning klarer ikke et kvalitetstjek, viser AMOK's nye undersøgelse. En del skoler bruger straf-sanktioner for at nedbringe mobning. Det kan gøre ondt værre mener forfatterne til undersøgelsen. Se undersøgelsen på www.mobbeland.dk

Hvad siger plejebørn om mobning? Lærerne skal gøre noget Af plejebarn 12 år (6. klasse) Hvad er det at blive mobbet? Det ved jeg faktisk ikke helt, jeg kan ikke huske det. Ved du om du er blevet mobbet? Ja, det tror jeg engang i 4. klasse. Hvad skete der? Søren sagde at jeg var en brilleabe! Hvem hjalp dig? Mette, hun sagde at jeg ikke var det. Men du siger at du ikke kan huske, hvad det er at blive mobbet, er det noget I har snakket om i skolen? Jo engang i 1. eller 2. klasse, det kan jeg ikke rigtig huske noget af.

Du fortalte tidligere, at du ikke vidste om du var blevet mobbet, du fortalte også at du var blevet overfaldet af nogle piger fra klassen den ene dag. Næste dag var du så bange for dem, at du låste dig inde på skolens toilet! Hvem hjalp dig der? Jeg blev ikke hjulpet, jeg ringede hjem til mine plejeforældre og så hjalp de. Hvad siger din lærer? Hun siger; I skal selv klare det – JA FLOT!! Der er ikke altid man selv kan få det ordnet! Hvad synes du der skal gøres? Læreren skal gå ind i det med det samme og hvis det ikke hjælper, må man tage fat i forældrene. Hvad gør du, hvis du ser andre bliver mobbet? Så spørger jeg hvad der er galt og hvorfor de mobber hinanden og hvorfor de er kommet op og toppes.

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?


7 Jeg er blevet mobbet rigtigt meget, både i børnehaven og skolen. Af plejebarn 15 år Jeg  blev  specielt mobbet med, at jeg ikke boede ved mine rigtige forældre og at de ikke kunne passe mig. I skolen er jeg blevet mobbet med de samme ting som i børnehaven, men også med at jeg gik i specialklasse, og at jeg var en spasser, af den grund. Jeg har lært at leve med det, men jeg har kæmpet meget for at komme over i en "normalklasse” og det er jeg kommet nu. Det er jeg meget glad for, selv om jeg stadig oplever, at nogen kan finde på at tale grimt om mig og mine forældre, fordi de ved de har et misbrugsproblem. Men jeg vil bare sige til jer: Kæmp for det I vil, for det når i længst med. Og hvis nogen siger I ikke er normale, så lad være med at ta´ det til jer. For I er lige så normale, hvis ikke mere!! Hilsen det glade plejebarn

PS: Vær stolt af den I er.

TEMA: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?


8 Delfin pigen Af Amalie 5. klasse ”Jeg ville ønske vores klasselærer ville give slip på os! Det er snart min fødselsdag og jeg glæder mig meget.” Det er en varm sommerdag. Celina sidder lige nu i sin klasse og kikker på uret tikker rundt. Tik tak tik tak død kedeligt! De skal løse en opgave to og to. Hun sidder og kigger rundt på sine kammerater i klassen, for hun kan ikke samle sig om opgaven. Hendes sidekammerat er allerede i fuld gang med det de to skulle have løst sammen. To af pigerne som er tætte veninder sidder og visker sammen, de kigger af og til op for at se om nogen bemærker dem. To andre sidder og skriver i hinandens kalender og tre piger sidder og løser opgaven sammen. Hun vender sig mod sin sidekammerat og spørger om de skal hjælpes ad, men Regitze, siger at hun helst vil arbejde alene.

hun pludselig en munter kalden, som om der var delfiner i klasselokalet. Hun ser for sit indre blik to delfiner lege sammen langt ude på havet. Det er som om de kalder på hende: Kom herud og leg. Her er ingen sorger, her kan du være sammen med os. Kom nu… vi venter på dig. Celina bliver med ét revet ud af sine tanker. Læreren har stillet hende et spørgsmål, som hun overhovedet ikke har hørt. ”Delfinerne” ryger det ud af munden på hende. ”Delfiner?? Hvilke delfiner? Der er da ingen delfiner med i denne tekst,” siger læreren utålmodigt. ”Jamen jeg så dem jo lige”. Celina kan ikke finde ud af om hun har drømt eller hvad.

Efter skoletid MÅ Celina bare en tur ned til stranden. Hun bliver ikke spor overrasket, da hun strejfer sin delfinørering og der i det samme dukker to delfiner op ude i horisonten. Hun kan se de hurtigt forsvinder ned i vandet men lige der kommer de to delfiner op igen. De svømmer rundt nede i vandet som om de gerne vil have hun kommer der ned til dem. Celina får igen den knugende fornemmelse i Bagefter tager hun sine klip klapper af og maven som hun ofte får når hun er i skole. hopper ned. Delfineren dykker ned ved siden Hun kan mærke at den knugende fornem- af hende så hun kan tage fat i deres ryk finder. melse breder sig i kroppen og hun mærker Langsomt glider de igennem vandet ud mod en lyst til at græde. Hun kan mærke tårerne havet. Hun mærker vinden tager fat i hendes presser sig på, men hun vil ikke græde i klas- hår blidt og susende. Det er som om delfinsen. Hun ser op i loftet og nulrer ved sin øre- erne kan mærke hendes følelser af ensomhed. flip med den lille delfinørering, som hun fik De lader hende blidt glide af deres finner for i fødselsdagsgave i går. Som i en drøm hører at ae hendes kind. Nu ved hun de er der for

TEMA: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?


9 hende. Da de har boltret sig i vandet sammen et stykke tid, Celina og hendes to nye venner, svømmer de mod land. Inden Celina kravler op på badebroen hilser delfinerne hende med nogle smukke akrobatiske hop lige op i luften. Det giver et sug i maven på hende. Aldrig har hun set så smukke dyr. Åh, var jeg dog bare delfin, sukker hun dybt. På hjemturen fik hun en mærkelig fornemmelse af at de hele havde været en drøm. Var det ikke for den våde badedragt på bagagebægret, ville hun måske have troet at hun var faldet i søvn på stranden.

Hun tænker ikke over det, da hendes fingre finder vej op til øreflippen med delfinøreringen, men da hun mærker den glatte overflade, hører hun lyden. Den var helt tydelig; delfinernes muntre kneveren, som om de var ganske tæt på. Hun kan næsten ikke vente til klokken ringer ud efter sidste time. Hun styrter ud af døren og cykler ned til stranden, smider cykellåsen fra sig og fór ud i vandet til delfineren. Hun vidste godt at det var forkert, hun havde jo ikke sagt farvel til sine forældre, men hun forsvandt ud i det blå, og man hørte aldrig mere til hende.

Den næste dag i skolen er alt som sædvanligt. Pigerne småsludrer og tegner i hinandens kalendere. Hun får kølige svar og sideblikke, når hun spørger om hun må være med i deres leg. Hun synes de er fjollede. Ikke kærlige og varme som delfinerne, men beregnende og stikkende med alle deres bemærkninger og antydninger, som ofte betød noget helt andet, end det de sagde.

Når et plejebarn oplever mobning Af Karin M. Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt undervisningsmiljø – det gælder det psykiske, fysiske og æstetiske miljø. Plejebørn har nøjagtig de samme rettigheder som andre børn, eller elever, i skolen. Her er der ingen forskel. At en skole forebygger og bekæmper mobning er derfor alle børns ret. Hvorvidt plejebørn oftere er involveret i mobning i skolen, har DCUM ikke kendskab til. Vi ved heller ikke, om mobning rammer plejebørn hårdere end andre, for er det muligt at gradbøje en både subjektiv, social og psykisk smerte og et overgreb, som mobning er? Der kan dog være en forskel i, at en del plejebørn ofte er i en mere udsat eller sårbar position end andre børn, afhængigt af barnets historie, plejefamilie og relation til forældrene.

det faglige i undervisningen. En mobbekultur kan hurtigt sprede sig i en klasse, så det bliver legalt at være efter hinanden, verbalt, fysisk eller indirekte gennem udelukkelse. Mobning giver ar på sjælen for den, der bliver mobbet, det er uværdigt for den, der mobber og for de øvrige tilskuere er mobning ubehageligt og et dilemma at være vidne til, for utrygheden gør nemt tilskuerne passive og tavse. Det er alt andet end rart – også for forældrene og plejeforældrene.

Hvem har ansvaret, når et barn bliver mobbet? Ifølge undervisningsmiljøloven er det skolens ledelse, der har ansvaret for at sikre et godt undervisningsmiljø på den enkelte skole og for, at skolen minimum hvert tredje år Mobning er skadelig udarbejder en undervisningsmiljøvurdering Vi ved, at mobning skader det psykiske under- i samarbejde med eleverne. Derfor er det visningsmiljø og giver et dårligt fællesskab, skolens ledelse, der har det afgørende ansvar hvor eleverne vogter på hinanden, ikke føler for at forebygge og bekæmpe mobning på sig trygge og ikke kan koncentrere sig om skolen. TEMA: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?


10 som skal stoppes I praksis er det dog ikke alene op til skol• Hjælper barnet med at genskabe tilliden ens ledelse at sikre, at mobning ikke opstår (til sig selv og andre) og få sociale suceller, at mobning stoppes, hvis det allicesoplevelser, så barnet igen får det godt gevel forekommer. Af Trivselserklæringen1 med gode og sunde relationer i skolen (og fremgår det, at alle skolens parter – kommune, andre steder) ledelse, forældre, elever og personale – har et medansvar for at bekæmpe mobning i skolen. I forhold til skolen er det vigtigt, at plejeforældrene: Selvom det er skoleledelsen, der har det • Tager hurtig kontakt til klasselæreren eller afgørende ansvar for at sikre, at undervisnandet personale på skolen ingsmiljøloven overholdes, er skolens ejer, • Beder om en konstruktiv dialog og skoldvs. kommunen for kommunale grundskoler ens samarbejde omkring en hurtig og efeller bestyrelsen for private grundskoler, den fektiv indsats, der samtidig tager højde for, øverste og dermed formelt ansvarlige. Der at barnet er plejebarn med plejeforældre, findes dog ikke nogen sanktioner, hvis loven forældre, sagsbehandler osv. ikke overholdes, eller hvis mobning alligevel • Stiller sig til rådighed for konstruktiv konopstår og ikke stoppes. takt og samarbejde med skolen (personale og evt. andre forældre) om plejebarnets Mobning bekæmpes bedst, hvis der er vilje til problemer og løsninger at ville bekæmpe det, og i et samarbejde mellem de nødvendige parter, der er involveret I forhold til forældre/myndighedspersonen/ og de parter, som er nødvendige at involvere sagsbehandleren bør plejeforældrene handle for at finde holdbare løsninger. Derfor an- som de ville gøre, hvis der var tale om andre befaler DCUM, at alle skoler udarbejder en problemer/konflikter med eller tegn på misantimobbestrategi, så det er synligt for alle, trivsel hos barnet, eksempelvis: • Orientere de forskellige parter om også for elever og forældre, hvordan skolen situationen vil forebygge og gribe ind over for mobning. • Give udtryk for de ønsker og behov, plejeAntimobbestrategiens værdier og handlinger forældrene vurderer nødvendigt, fx ekstra skal omsættes i hverdagen, så det ikke kun tæt kontakt/mere samarbejde i en periode, bliver et fint stykke papir i skuffen. supervision/coaching, en dialogpartner, der kan deltage i møder med skolen og Hvad kan plejeforældre gøre, hvis plejesikre en smidig dialog om problemerne barnet er involveret i mobning? eller anden støtte/råd til at løse problemet Som plejeforældre er I plejebarnets talerør • Søge at skabe nogle aftaler, der tager højde – noget som barnet har særligt brug for i for den særlige situation med henblik på tilfælde af mobning. I princippet kan og at sikre barnets ret til at trives og samtiskal plejeforældre gøre det, som almindelige dig sikre, at plejeforældrene inddrages i forældre også kan og skal gøre, når deres beslutninger og handlinger vedrørende barn er involveret i mobning. Det findes der problemløsningen ikke en færdig opskrift på, men der kan gives nogle anvisninger og gode råd. Hvad kan plejeforældre gøre, når det er I forhold til plejebarnet (uanset om barnet svært at få hjælp? bliver mobbet eller selv mobber) er det Nogle gange løber forældre – og plejeforældre – panden mod en mur i skolen. Måske vigtigt, at plejeforældrene: • Lytter til barnet og tage det alvorligt, sk- nægter skolen, at der er tale om mobning aber dialog og god kontakt med barnet eller påstår, at det er barnets egen skyld, at • Støtter barnet i, at mobning er et overgreb, der altid er problemer med netop det barn eller finder andre forklaringer, der holder 1 Trivselserklæringen er en hensigtserklæring om, at problemet væk fra skolens ansvar. Det er skolens forskellige parter forpligter sig til hver især og sammen at en svær situation for barn og forældre, fordi tage et ansvar for at skabe mere trivsel og modvirke mobning i mobning er en alvorlig og meget sårbar situgrundskolen. 26 parter har underskrevet Trivselserklæringen. TEMA: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?


11 ation at være i. Igen kan plejeforældre gøre noget af det samme som andre forældre: • Insistere på møder og dialog med skolens ledelse, evt. med forældrerepræsentanter for skolebestyrelsen • Tage kontakt til de andre forældre og bede om et møde • Bede om at se skolens undervisningsmiljøvurdering og evt. antimobbestrategi • Søge rådgivning hos Skole og Samfunds forældrerådgivning eller Forældretelefonen hos Børns Vilkår • Kontakte skolens ejer, dvs. kommunen eller for private grundskoler, skolens bestyrelse • Overveje et skoleskifte

Når det er svært at få hjælp er det også en mulighed at kontakte de kommunale eller nationale politikere eller lægge pres på det politiske niveau gennem pressen. Men det kræver overskud og mod til at være i søgelyset. Og så kræver det tålmodighed, for der kommer sjældent en løsning fra den ene uge til den anden.

Forebygning er bedst Det kan lade sig gøre at komme ovenpå igen efter, at mobning har fundet sted. Men det tager noget tid og kræver en stor indsats fra flere parter, ikke mindst barnet og de nærmeste omkring barnet. Mobning sætter sine kedelige spor, derfor er det så vigtigt at forebygge. Det bedste, I kan gøre som plejeHvis det handler om manglende hjælp fra forældre, er derfor at være med til at skabe sagsbehandleren eller anden kommunal op- et godt samarbejde med skolen og de andre bakning til plejeforældrenes og plejebarnets forældre om et trygt, tolerant og rart undersærlige situation er det muligt at søge råd- visningsmiljø for alle børnene. givning hos: • Plejeforældrenes organisation og netværk • En kommunal anonym rådgivning

TEMA: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?


12 10 forældreråd om mobning Nr. Råd

Baggrund Det ”forstyrrer” barnets opbygning af kammerTal ikke dårligt om dine børns klassekam1 atskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også merater – eller om deres forældre. hele klassens tolerancekultur. Det er en styrke for barnet at have flere bekStøt dit barn i at dyrke mange forskellige endtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det 2 bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. muligheden for, at nogle klassekammerater er meget isolerede. Sæt spot på ”usynlige” kammerater i dit barns ”Usynlige” klassekammerater kan være isolerede 3 klasse. Børn der ikke nævnes, aldrig er med mobbede børn, der trænger til at blive trukket hjemme osv. med ind i lege og aftaler. Det er især håndsrækningen fra en klassekamOpmuntre dit barn til at forsvare den 4 merat, der bryder isolationen omkring barnet, der klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. mobbes. Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj prioritet. Dvs. sørg Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der 5 for at dit barn så vidt muligt tager med til alles har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt. fødselsdage. Barnet med lav-status i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskel6 stor ulykkelighed at blive ramt på sin families lige, og det er en del af spændingen. intimitet. Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen. Når du selv holder fødselsdag for dit barn så Selektiv fødselsdagsinvitationer markerer manhusk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen glende respekt for klassen som et samlet konkret 7 eller alle piger eller alle drenge. Denne ordn- fællesskab. At blive sprunget over i rækken af ing opfattes som retfærdig af de fleste børn. inviterede gæster opleves meget smertefuldt. Prioritér samvær med de andre forældre i Socialt samvær i forældregruppen smitter af på 8 klassen. det sociale samvær eleverne imellem. Lærere der sætter konkrete initiativer i gang for Støt læreren der prioriterer det sociale liv i 9 at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for klassen. forældreopbakning, så projektet ikke mislykkes. Forældrerepræsentanter og skolebestyrelse kan Brug forældrerepræsentanter og skole10 være med til at gøre mobbeindsatsen til en top bestyrelse i antimobbearbejdet. prioriteret skoleindsats. mobbeland.dk

MEDLEM er du plejefamilie og endnu ikke medlem af plejefamiliernes Landsforening? fortvivl ikke! - du kan nå det endnu. Meld dig ind via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

TEMA: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?


13 Er plejebørn mere udsatte for mobning? Det har ikke været muligt at få afklaret om plejebørn er mere udsatte for mobning end andre børn, men vi har med temaet ønsket at undersøge og sætte fokus på mobning i forhold til plejebørn.

føle sig alene og mangle det at have en rigtig ven. En anden om ikke at forstå hvad mobning egentlig er og alligevel have oplevet det. Og den sidste om hendes triste erfaringer fra en barsk hverdag.

Vi har henvist til flere hjemmesider hvor du som plejefamilie kan hente idéer til hvad du kan gøre.

Børn der på én eller anden måde har været igennem omsorgssvigt og traumatiske oplevelser har ikke brug for også at blive udsat for mobning, vi går sammen mod mobningen!!

Sammen mod mobning, bedre kan det ikke siges. Vi må hjælpe og støtte vores plejebørn så godt som muligt, både når de bliver mobbet, men også hvis de mobber andre. De tre piger beretter på hver deres måde om hvad de har oplevet. Amalie skriver om at

Temadag: Plejebørn og mobning. Hvordan kan vi som plejeforældre hjælpe plejebørn – hvilke redskaber kan vi bruge? Plejefamiliernes Landsforening inviterer plejefamilierne til en temadag om plejebørn og mobning onsdag den. 8. oktober kl. 10.00 – 14.00 i Lundtoftehallen, Ravnholmvej 11, 2800 Lyngby. (Lige ved afkørsel 15 på E 47/E 55). Projektkoordinator Jon K. Lange fra Red Barnet vil fortælle om: Er plejebørn mere udsatte for mobning? Hvad er det for nogen mekanismer, der indgår i mobning – hvorfor bliver plejebørn offer eller mobber? Hvordan kan vi plejeforældre hjælpe plejebørnene – hvilke redskaber skal vi bruge og ikke mindst, hvad er det for nogle signaler plejeforældre skal være opmærksomme på? Tilmelding til temadagen på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller på 24 25 90 07 Vi sørger for en let frokost, gratis for medlemmer – for andre interesserede koster det 100 kr.


14 Litteratur om mobning: ”Jamen, hvorfor mobber de?

Af Luise Bæk Iversen og Tanja Kirkegaard. Mobningens funktion for fællesskabet, det enkelte barn – og de voksne. Hæftet giver teori og redskaber til at forstå mekanismerne bag mobning. Børns Vilkår 2006. Pris 75, - kr. Bestilles på www.bornsvilkar.dk eller 3555 5559.

Vi kan anbefale et par bøger, som man kan læse sammen med plejebørnene og diskutere mobning og tolerance: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Historien om den blå mis En som Hodder Gummitarzan Historien om Maria (Undervisningsmateriale) Mobbeland (faglitteratur) Pippi Langstrømpehistorier om at være en god kammerat Harry Potter historier om at være en god kammerat

Nyttige links: www.dcum.dk www.sammenmodmobning.dk www.skolekonflikt.dk www.mobbeland.dk


15 Det kan nogle gange være svært at få en rigtig ven – også når man er plejebarn! VENNESANG Tekst: Benny Andersen Melodi: Poul Dissing/Eva Madsen Jeg elsker at sidde alene og drømme og fantasere, men jeg har været længe nok alene, så jeg vil ikke være alene mere så er det godt at ha' en rigtig ven og ha' nogen at snakke med igen en man kan dele sine drømme med lege eller danse eller svømme med, det er rart at være alene men det er bedst at ha' en ven. Det er dejligt at vandre alene og kigge på blomst og bier og på fugle der sidder på grene, men så er der noget i mig der siger: Nu er det godt at ha' en rigtig ven og ha' nogen at snakke med igen enten en med bukser eller kjole på det er rart at være alene men det er bedst at ha' en ven Jeg tænker hemmelige tanker som andre slet ikke aner og kun en ven skal man fortælle sine hemmelige planer, så er det godt at ha' en rigtig ven og ha' nogen at betro sig til igen. du kan være tynd eller tem' lig fed bare du kan holde på en hem' lighed det er rart at være alene men det er bedst at ha' en ven Jeg elsker at lege alene og tegne og modellere, men har jeg leget længe nok alene, så vil jeg ikke lege alene mere så er det godt at ha' en rigtig ven og ha' nogen at lege med igen. en man kan hoppe eller gynge med en man kan grine eller synge med det er rart at være alene men det er bedst at ha' en ven


16 Hvad er en ”professionel plejefamilie”? I forbindelser med sidste blads tema, der handlede om plejefamiliers mulighed for uddannelse og videreuddannelse, stødte vi flere gange på begrebet ”professionel plejefamilie”. Men hvad er en professionel plejefamilie? Hvad er det man skal kunne for at være en professionel plejefamilie? Det har vi tænkt os at undersøge ved at spørge meget bredt ”Hvad er en professionel plejefamilie?” Hvad betyder ”professionel”? I Politikens Nudansk ordbog står der om professionel: 1) som er udført med stor faglig dygtighed – et professionelt stykke arbejde. 2) som driver noget som erhverv, især om sport. Hvad er ”Profession”? Erhverv som karakteriseres ved at udøvelse baseres på teoretisk, videnskabelige kundskab; kompetencen er dokumenteret ved hjælp af eksamen eller prøver; der findes fag-etiske regler; erhvervet varetager en social nyttig funktion; udøverne er medlemmer af en faglig forening, der varetager erhvervets stilling i samfundet og stiller krav om kvalitet i udøvelsen.

Forsker Karin Kildedal

Overlæge Jørgen Dyrborg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød

Begrebet dukkede op for omkring 30 år "En professionel plejefamilie er en familie, siden, da jeg var ansat i Nordjyllands Amt i hvor forældrene både teoretisk og praktisk Familieplejegruppen. Vi arbejdede dengang - som konsekvens af uddannelse og erfaring med at definere og afgrænse begrebet og er i stand til at vurdere, handle på og derved endte med at opstille følgende tre krav: modvirke psykiske udviklingsforstyrrelser, 1. En professionel plejefamilie, er en fami- sociale vanskeligheder og adfærds- og følelslie, hvor den ene eller begge parter har en esmæssige forstyrrelser hos børn og unge. uddannelse - eller erfaring der svarer til en Dette foregår i samarbejde med biologiske uddannelse - så vedkommende er i stand til at forældre og med eksperter fra kommune eller imødekomme et behandlingskrævende barns plejehjemsforening". behov 2. og er fuldtidsansat til arbejdet med barnet 3. samt er i stand til at modtage supervision (ikke bare vejledning)


17 Niels Peter Rygaard Psykolog

En professionel plejefamilie findes i én forstand ikke, fordi man tilbyder sit familieliv. Og da der heller ikke er nogen professionsuddannelse, så kan det jo ikke kaldes en egentlig profession.

De mest professionelle jeg har mødt forener 4 ting: følelsesmæssig vilje til at engagere sig og lade børnene knytte sig, et realistisk syn på børnenes udviklingsmuligheder, åbenhed og tolerance overfor forældrene (og andre samarbejdspartnere) og vilje til at inddrage dem Hvad jeg i praksis forstår ved en professiopå en struktureret måde, og evne til at skabe nel plejefamilie er typisk en familie, hvor én en stabil hverdag uanset op-og-nedture. eller begge er uddannede pædagoger, og hvor egne børn enten har et eget liv eller er blevet Som jeg har nævnt flere steder ville det være så store, at forældrene kan hellige sig plejear- en fordel med en egentlig landsdækkende udbejdet. Mange familier har to erhverv, hvoraf dannelse, så familierne også kunne få bedre det ene er at have plejebørn, og jeg har da status i forhold til socialforvaltningerne. også mødt en landmand, som bare syntes der Og at anbringelser sker tidligere og bliver var bedre økonomi i at have unge end at have mere varige landbrug, når han nu havde bygningerne (jvf. Kronik se www.plejefamilierne.dk). stående alligevel.

Kim Quist Forstander på Ehlershjemmet

Lislott Blixt, MF (DF)

En familie som  har det som  en profession For mig at se er man professionel når man og  dermed  som et regulært  arbejde, som får løn for det. Sammenlignet med en profesbør honoreres efter normer for arbejdsmarke- sionel fodboldspiller. det  med  hensyntagen  til den  kompleksitet, At man ikke er fuldbefaren fra første dag er ændrede vilkår som jobbet indebærer. helt almindeligt, man kan jo heller ikke køre Profession som  familieplejer  kræver bil blot fordi man får kørekortet. viden og  erfaring  omkring  børn, børns En professionel plejefamilie er for mig en almene  udvikling  og  separat viden  om familie der med krop og sjæl går ind for det enkelte barns særlige problemstillinger. at yde en forskel for et andet menneske. At  arbejde  som professionel familieplejer Erfaring kan man have fra sit eget liv da man kræver  stor  indsigt,  forståelse og  samar- var barn samt hvis man har egne børn. bejdsevner, alt sammen pakket  ind  i  en Konkrete problematikker kan man efterududsøgt  evne til  at  drage omsorg, opdragelse danne sig i/til samt tage kurser for at blive og en massiv rummelighed. bedre eller for at få at vide at man gør det Dette  er  i sig  selv  en  profession  at  beherske rigtige. når opgaven løses for en myndighed.


18 Vivi Kier, MF (K)

For mig er en professionel plejefamilie først og fremmest en familie med et stort hjerte på rette sted. Det er en familie, der har overskud til at rumme et barn, der har oplevet svigt fra biologiske forældre. Plejefamilien skal samtidig kunne rumme barnets forældre med deres historie, og alt hvad de er. Forældre til svigtede børn har ofte selv sår på sjælen som gør ondt, og som giver følelse af afmagt og utilstrækkelighed - og det kan være svært at håndtere for en plejefamilie. I bund og grund mener jeg, at en plejefamilie skal være en familie lige som alle andre – som vi danskere er flest. En professionel plejefamilie skal kunne tilbyde nogle helt særlige professionelle kompetencer – fx i, hvordan man giver børn med ganske  særlige behov de bedste vilkår – men som udgangspunkt er det vigtigste for en plejefamilie, at de har hjertet på rette sted, så svigtede børn også oplever at vokse op i trygge og kærlige rammer.

René Skau Björnsson,

Pernille Vigsø Bagge,

MF (S)

MF (SF)

Jeg tror ikke på, at man kan ensarte plejefamilierne, og opnå en unik professionel plejefamlieskabelon. Plejefamilier skal være forskellige, ligesom alle andre familier.

En "professionel" plejefamilie er kærlig, empatisk, synlig og nærværende voksne med overskud, som har lyst til at yde en indsats i samfundet, i forhold til de børn der ulykkeligvis ikke kan bo hos deres biologiske forældre.

Derimod er det vigtigt, at plejefamilier får den viden og de muligheder der skal til at skabe de bedste rammer for børnene. Udvælgelsen og den fortsatte udvikling af plejefamilierne skal vi have endnu mere fokus på. Det er en kæmpe opgave for hele familien, som er til stor gavn for de anbragte børn og hele samfundet. Derfor er den løbende supervision og støtte altafgørende, hvor man kan hjælpe plejefamilierne med at løse de udfordringer og de krav det enkelte barn stiller. På den måde opnår vi, at plejefamilien kan tackle barnets problemstillinger professionelt og optimalt endnu bedre.

En "professionel" plejefamilie kan bestå af mor, far og børn, af mor, mor og børn, af far, far og børn - eller af to voksne som sammen har den fornødne energi til at være noget for et eller flere udsatte børn. En "professionel" plejefamilie er bevidst om, at det ofte, hvis ikke altid, er dens mulighed at gøre HELE forskellen, i forhold til om barnet kan vokse op til at blive et helt menneske. En "professionel" plejefamilie har været på kursus for at lære noget om hvilke psyko-sociale problemer plejebørn kan have, hvilken supervision der er nødvendig for at plejefamilien kan fungere, hvilke rettigheder barn og plejefamilie har, og hvordan man bedst får et godt samarbejde med myndighederne. En "professionel" plejefamilie er noget helt og aldeles andet end skrækhistorierne fra gamle dage, hvor forældreløse børn blev sendt rundt til slette personer, som så den forældreløse som billig arbejdskraft i hjemmet, på gården eller lignende. Og heldigvis for det!   


19 Tidligere plejebarn 20 år. Hvad er professionel plejefamilie for dig? Det er en plejefamilie, der holder rigtig meget af mig – også nu hvor jeg er flyttet hjemmefra (red. fra plejefamilien), at de gider se mig og ringer rigtig tit til mig.

Mai 24 år, tidligere plejebarn:

Åse & Tyge Risvig Pensionerede plejeforældre

Hvad er en professionel plejefamilie?

Professionel plejefamilie er en familie, For mig er der ikke noget der hedder en der muligvis er fuldtidsbeskæftiget ikke ”professionel plejefamilie”. Det er et nødvendigvis. oxymoron. En plejefamilie, en rigtig familie, skal styres med hjertet, hvor en ”professio- • Familien tager sit arbejde alvorligt. nel” familie bliver styret med hjernen. • Tager udgangspunkt i barnets behov. • Bevist om egen formåen.

At være en del af en familie giver et barn den reneste og tryggeste form for kærlighed man kan få og det er utrolig trist, hvis nogle mener at den skal styres som en forretning. Et oxymoron (pl: Oxymora. græsk: oxys, skarp; moros, dum) er et ord eller en kort vending, der er sammensat af to tilsyneladende selvmodsigende begreber, ...

• Tager kurser/oplysninger omkring de anbringelser man har/får. • Forsøger at integrere børnene i hjemmet, skolen, nærområdet, fritiden mm. • Støtter op omkring familie (børnenes).

forældre/

  Det kunne også være at ordet professionel dækker over, at det, at man lever af det. Kunne også være en familie med relevante uddannelser. Det udelukker dog ikke ovenstående. 


20 Karin Terp plejemor

Er en familie hvor; - - - - - - - - - -

man ser det at have plejebørn som værende et erhverv plejeforældrene er fagligt kompetente man er åben for og stiller krav om videreuddannelse og supervision man formår at skabe et miljø hvor der er mulighed for følelsesmæssig tilknytning man kan acceptere og rumme den biologiske familie til plejebarnet plejeforældrene kender egne stærke og svage sider man er lydhør overfor og tager hensyn til biologiske børns behov man holder ferie og fridage stiller krav om ligeværdigt samarbejde i forhold til ansættende myndigheder man udviser faglig stolthed

Signe plejemor

Ja, hvad er professionel familiepleje? Det er vi vel alle, i hvert fald med tiden. Man er vel ikke professionel før man kan sit håndværk eller hvad? Så enkelt er det bare ikke for mig! Vores "håndværk" er meget omfangsrigt og kan ikke specificeres - heldigvis for det, for det er jo forskellige individer vi har med at gøre!

tidig skal jeg også, lige som en forælder, tale mit barns sag og blive såret når de ikke taler pænt om mit plejebarn. Jeg skal være professionel, når jeg åbner mine døre for konsulenter, sagsbehandlere, tilsynsførende, psykologer osv.

Jeg skal være professionel når jeg skal have kontakt og samarbejde med de biologiske forældre. Det er vigtigt, at vores plejebørn oplever, vi kan rumme deres forældre. Men vi kommer i konflikt med vores følelser fordi vi Når vi normalt siger professionel i forbindelstår med børnene f.eks. når forældrene svigter. se med arbejde, hvor man har med mennesker Eller når man må give op og sige farvel og at gøre, har jeg ofte tænkt det som, at man er sende sit plejebarn til opholdssted/institution. mere handlende og objektiv. Savnet, sorgen og svigtet skal vi selv stå med Når jeg tænker uprofessionel er det noget med, efterfølgende - for vi er jo professionelle! at man har blandet rundt på opgaverne og fået Netop det sidste har jeg lige oplevet. Det er følelser imellem. Men det er jo lige netop det stadig nyt for mig og netop med det barn, var vi skal som familieplejere? Det er det, som jeg længe om at indse, for at jeg kunne give er det svære i at være familieplejer, vi komhende mest og blive den bedste plejeforældre mer til at holde af de unger og "får dem ind for hende, var det nødvendigt, at jeg gav under huden", og så skal vi samtidig, modsat hende "hele pakken". Hele pakken er nemnår man taler om vores egne biologiske børn, lig, at holde af, være om, rumme barnet  og kunne "hæve sig op” i fugleperspektiv og se forældrene samt samarbejde med skolelærere, objektivt på børnene som "en sag". pædagoger, psykologer og sagsbehandlere. For mig er jeg professionel, når jeg tager pleSå hvad er en professionel plejefamilie? jefamilieetiketten på og skal tone den mere personlige, følelsesmæssige del ned for en Det er - modsat meget andet arbejde - et arbetid, hvilket ikke er lige let. jde hvor du skal kunne bruge alle facetter af dig selv blandet med dit private og offentlige Jeg skal være professionel når det handler om - kort sagt: alt hvad du indeholder! kontakter til andre samarbejdspartnere, som eks sagsbehandlere og skolelærere, men sam- Pu ha - sikke en mundfuld!!


21 Elin G. Hansen plejemor

Efter min mening kan ingen plejefamilie kaldes professionel, så længe der ikke F.eks skal en plejefamilie: eksisterer en egentlig uddannelse på området - og så længe, jobbet som familieplejer - kunne rumme plejebørnenes følelser omikke er omfattet af  en overenskomst og en kring f.eks savn og svigt. pensionsordning. - kunne give plejebørnene følelsen af at Det kan undre mig, at der ikke stilles større være elsket, og give barnet mulighed for krav til uddannelse og kurser i takt med, at at høre til i plejefamilien i det omde anbragte børn med årene har ændret sig fang barnet selv ønsker det. fra "blot" at mangle et kærligt hjem og en - kunne samarbejde med de biologiske familie til i mange tilfælde at være direkte forældre/familie og behandle dem med behandlingskrævende i hjemmene. værdighed og respekt, som de mennesker, Selvom plejefamilier ikke efter min opfatde er. telse kan betegnes som professionelle, mener - kunne samarbejde med skole/institution. jeg, der er en lang række punkter, som en plejefamilie skal kunne forholde sig profes- - kunne samarbejde med kommunens sagsionelt til. behandler og konsulent.  

 


22 Finn Riber Rasmussen, plejefar

Hvad er en professionel plejeforælder? Hvem er dommeren? Som plejeforælder siden 1987 har jeg oplevet alle branchens vilkår på godt og ondt. • Der har været nemme børn, mindre nemme børn og meget mindre nemme børn. • Der har været nemme forældre, mindre nemme forældre og meget mindre nemme forældre. • Der har været gode, mindre gode og meget meget mindre gode kommuner at samarbejde med. • Der er blevet grinet, grædt, spekuleret og sørget mange gange. • Der har været kurser, tilsyn, samarbejdsmøder, psykologbesøg og supervision utallige gange. • Der har været politi, brandvæsen, glarmester og forsikringsselskaber. • Der har været skole, fritidsordning, sportsforeninger og sociale myndigheder.

At være professionel plejeforælder betyder nødvendigvis ikke at man skal have en pædagogisk uddannelse. Skraldemanden, smeden, hjemmehjælperen eller købmanden kan i mange tilfælde være bedre samfundsorienteret og dermed særdeles velegnet til at løfte denne mangeartede opgave. Det primære er at kunne rumme alle de aspekter der følger med, forholde sig til dem og stadig have resurser og overskud til at være om barnet når behovet er der. Det siges, at man ikke kan være professionel når der er følelser involveret i et ansættelsesforhold som plejeforælder. Dertil siger jeg: sludder og vrøvl, du kan kun være professionel i denne branche hvis du har børnene inde under huden og har hele følelsesregistret med. De plejeforældre der har det er de professionelle. At følelserne ofte skaber problematikker og kan påvirke vores beslutninger skal ses som en nødvendighed for at kunne bestride opgaven som professionel plejeforælder.

Og hvem er så dommeren. Det er barnet, barAt være plejeforældre genererer en stor over- net som hele vejen skal være i centrum, det flade i det lokale samfund og det sætter store er barnets rygsæk vi skal fylde op så den kan krav til en professionel plejeforælder. Der er bære et samfundsfornuftigt voksenliv. virkelig mange opgaver at forholde sig til.


23 PLFs bud på "Hvad er en professionel plejefamilie?” Af Jens Vegge Bjørck formand for Plejefamiliernes Landsforening

Plejefamilier har været anvendt i Danmark i over 100 år. Helt tilbage i starten af 1900 tallet hed det i lovgivningen, at sognerådet havde til ansvar at sikre, at uforsørgede børn kunne vokse op i redelige familier i sognet til mindst mulig udgift for sognets indbyggere. Anno 2008 er ca. 45 % af alle anbragte børn i Danmark anbragt i plejefamilier. Andelen er voksende i takt med afviklingen af institutionspladser for børn og unge. De børn der anbringes i plejefamilier har typisk en række problemstillinger af psykosocial karakter, emotionelle vanskeligheder, fysiske handicaps eller andre udviklingsmæssige problemer.

baggrund og problemstillinger. • Den professionelle plejefamilie kan karakteriseres som en, der planlægger og gennemfører bevidst anlagte, fagligt funderede, forløb omkring barnets udvikling, samarbejdet med den biologiske familie, samarbejdet med daginstitution/skole/ fritidstilbud m.m. • Den professionelle plejefamilie betragter sig selv som en fagperson på lige vilkår med de professionelle samarbejdsparter i kommunen, såsom sagsbehandler, familieplejekonsulent, psykolog m.m. • Den professionelle plejefamilie arbejder bevidst med sin egen familie som ramme for arbejdet som plejefamilie.

Deres biologiske forældre kan som oftest ikke selv magte forældreopgaven. Deres resNår vi i Danmark anvender plejefamilier i det sourcer er ofte begrænsende, og ofte er de omfang vi gør, er det blandt andet fordi vi tror selv er bærere af en række problemstillinger, på familien som det bærende element i vores det være sig misbrug, psykiske problemer, samfund og ønsker at give de truede børn og manglende forældreevne m.m. unge en opvækst i familiemæssige rammer Børnene har brug for og krav på en tryg og og ideelt set skabe en varig tilknytning. sikker opvækst under rammer, der kan støtte Der er ikke basis for at formode, at en prodem og give dem mulighed for at udvikle sig fessionalisering af arbejdet som plejefamilie til velfungerende voksne. vil have en negativ indvirkning på etablerinArbejdet som plejefamilie beskrives ofte af gen af tilknytning mellem plejefamilien og konsulenter, sagsbehandlere og kommunale plejebarnet. politikere som en livsstil. Samtidigt giver Der er imidlertid god grund til at formode, man udtryk for, at det er beklageligt, at pleat en professionalisering, udtrykt ved en stijefamilieområdet er udsat for en stigende gende faglighed/kvalitet i arbejdet, vil gavne professionalisering. Hvorved det beklagelige vores samfunds indsats overfor de truede ved en professionalisering af området består, børn og unge. kan være svært at gennemskue. Man kan mistænke, at man fra anbringende myndigheders side er bange for at plejefamilier i stigende omfang stiller krav om respekt for deres arbejde og nogle ordentlige vilkår at arbejde under. Plejefamiliernes Landsforening vil gerne bidrage til at kvalificere debatten, hvorfor vi finder det nødvendigt at definere, hvad vi betragter som professionalisering. • Den professionelle plejefamilie kan karakteriseres som en, der foretager bevidst valgte handlinger baseret på faglig viden og erfaring, kendskab til det enkelte barns


24

Støt en god sag – bliv støttemedlem af PLF Så kort kan det siges! I dette nummer af PLF-Bladet har vi en opfordring til at finde støttemedlemmer. Vi synes, at vi har en god sag som mange flere bør have kendskab til og få glæde af. Vi har mange gode idéer til tiltag, der kunne gavne medlemmerne og forbedre forholdene for plejefamilierne og dermed også de børn vi er ansat til at tage os af. Det kræver bare midler og opmærksomhed. Hvor vi kommer frem og fortæller, at vi er plejefamilie, oplever vi en stor interesse og velvillighed. Og også en forbavselse over de vilkår anbragte børn og plejefamilier har. Derfor tror vi på at rigtig mange hvis de får muligheden gerne vil bidrage til den gode sag. SÅ FIND STØTTEMEDLEMMER! Et støttemedlemsskab koster kun 50,- kr. pr. måned Det skal bemærkes at et støttemedlem ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling og ikke er valgbare. jvf. foreningens vedtægter § 3.

MON IKKE DIN OMGANGSKREDS KU` TÆNKE SIG AT STØTTE DEN GO´E SAG. TILBYD STØTTE MEDLEMSKAB FOR KUN 50 KR. MDR.


25 Sommercamp 2008 Jeg vil gerne fortælle om sommercampen i år. Jeg synes at sommercampen var rigtig sjovt og så er det et godt sted til vinkeskjul og bål, for det er et hyggeligt sted med masser af grønt hvor man kan lege godt. I år var vi en tur til Knuthenborg Safaripark det var skægt. Det var også sjovt at få nye venner. Vi var også på skattejagt det var også rigtig skægt og apropos skattejagt så lavede vi en sang til underholdning om aftenen. Vi fik også god mad som børnene var med til at lave det var også rigtig godt. Jeg synes at sommercampen den var god og at det er et sted hvor jeg synes man skal ta med hen. Chalotte 11 år

Sommercamp 2008 gik lige som sidste år til Naturskolen ved Maribo søerne. Vi var 10 søde voksne og 14 dejlige børn, som havde en rigtig god uge med dejlige oplevelser, god mad, og unger som fandt hinanden på kryds og tværs. Der blev spillet rundbold, leget vinkeskjul, bagt kage, lavet skumfiduser over bål og meget andet. Søen var som altid et yndet sted at gå ned med net og spand. ”Tegnebordet” blev flittigt brugt af børn i alle aldre, alt imens snakken gik. Der blev ind imellem også tid til erfaringsudveksling mellem de voksne, gensidige inspirerende faglige snakke og tirsdag aften var der tema og debataften for de voksne. Blandt de større planlagte fællesaktiviteter havde vi en pragtfuld tur på Søndersø med turbåden ”Anemonen” som vi steg ombord på fra Naturskolens egen bådebro. Børnene var udstyret med kikkerter og så både hejrer, skarv, lappedykkere og ænder og inde på land kunne vi fra båden se rådyr og harer, ørne så vi desværre ingen af. Vi havde også en rigtig dejlig dag i Knuthenborg Safaripark, som kun ligger godt 20 minutters kørsel fra Naturskolen.

En rigtig god oplevelse var skattejagten, hvor vi voksne oplevede en flok unger, som var nysgerrige, sociale, ivrige, dygtige og utrolig gode til at samarbejde og tage hånd om hinanden. Igen i år blev vi beriget med en flot teaterforestilling som børnene selv havde lavet og indøvet. Tak til alle børn og voksne, som var med til at gøre sommercamp’en til en berigende og dejlig oplevelse. Merete Bjørck


26

Generalforsamling 2008 PLFs Generalforsamling Lørdag d. 8. november Du indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Plejefamiliernes Landsforening lørdag den 8. november 2008 kl. 10:00 – 16:30. Sted: Havnens Gourmet (Aasum Forsamlingshus), ”Boldhuset” Ryttervejen 19, 5240 Odense NØ Dagens program: Kl. 10:00 – 10:15 Velkomst ved formand Jens Vegge Bjørck Kl. 10:15 - 12:00 Oplæg om plejefamiliernes ansættelsesforhold, PLFs holdninger hertil, set i lyset af alle de henvendelser PLF har fået fra medlemmer. Kl. 12:00 – 13:00 Frokost Kl. 13:00 - 16:30 Generalforsamling Dagsorden til selve generalforsamlingen er i henhold til vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægternes § 5 i, fremsendes skriftligt og være foreningen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Dagsorden: 1.

Valg af dirigent

2. Valg af stemmetællere og referent. 3.

Formandens beretning

4.

Godkendelse af foreningens regnskab for 2007.

5.

Godkendelse af kontingent for 2009

6.

Foreningens stilling til principielle spørgsmål på børn og ungeområdet samt foreningens fremtidige virke

7.

Indkomne spørgsmål og forslag

8. Valg i henhold til foreningens vedtægter a. Formand. Jens Vegge Bjørck er på valg, genopstiller b. Bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges for 2 år, på valg er c. Finn Riber Rasmussen, genopstiller ikke d. Hanne Niemann, genopstiller e. 2 suppleanter for et år, på valg er f. Elin Grauland Hansen, opstiller til bestyrelsen g. Jytte Kornbeck Løppenthin, genopstiller h. Valg af foreningens revisor og suppleant, på valg er Revisor: Lars Nielsen i. Revisorsuppleant 9. Eventuelt


27 Tilmelding til generalforsamlingen: Vi har brug for din tilmelding, så vi kan bestille kaffe og frokost til dagen Deltager du både formiddag og eftermiddag? Det er muligt for interesserede at deltage i formiddagens program og frokost mod betaling af 100,- kr., som overføres til vores konto 9570 10019265 du er tilmeldt, når vi har din betaling. Medlemmer af Plejefamiliernes Landsforening deltager gratis. Tilmelding kan ske på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller ringe på 24 25 90 07. Med venlig hilsen PLFs bestyrelse


28 Har plejeforældre ret til fri ved plejebarnets første sygedag? Flere plejeforældre bliver sat ned i vederlag og nye plejefamilier får nu ofte 6 gange vederlag, og på den måde bliver der ligesom lagt op til at begge plejeforældre er udearbejdende ved siden af plejejobbet. Men hvad gør plejeforældre, der har andet arbejde udover plejeforholdet? Har plejefamilier også ret til fri ved plejebarnets første sygedag? Og hvad med slægtspleje- og netværksplejefamilier i forhold til plejebarnets første sygedag, hvis de kun får betalt kost og logi? I lov om lønmodtagerens ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, der trådte i kraft 1. april 2006, står der:

Det skal understreges, at der alene er tale om en ”ret til fravær” uden løn. PLF har kontaktet Beskæftigelsesministeriet får at få svar på, om plejeforældre også har ret til fri på plejebarnets første sygedag, hvis de har andet arbejde ved siden af plejeforholdet. Og vi fik følgende svar: Kig i den overenskomst som du er ansat i under dit andet arbejde. Ellers spørg din tillidsrepræsentant på din arbejdsplads. Det har betydning, om man er privat eller offentlig ansat.

Hvis du skal have ret til løn på dit barns første sygedag, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt eller af interne personaleregulativer. Det kan også være at du er omfattet af en overenskomst. Det er tilfældet for offentligt ansatte, ligesom en del privatansatte også er omfattet af en overenskomst.

Har plejeforældre ret til at holde plejebarnets omsorgsdage? I mange overenskomster står der følgende om omsorgsdage:

aftalens område, overføres ikke afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold.

Biologiske forældre, adoptivforældre og in- Men har plejeforældre, der har andet arbejde dehavere af forældremyndigheden har ret til ud over plejeforholdet ret til at holde de om2 omsorgsdage pr. barn hvert kalenderår til sorgsdage, der tilfalder plejebarnet? og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 Til det spørgsmål har PLF også kontaktet år. Barnet skal have ophold hos den ansatte. Beskæftigelsesministeriet og venter på at få Stk. 2. Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder svar på spørgsmålet. ved kalenderårets udløb og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Der kan dog Vi venter stadig på svar! ske overførelse til det følgende kalenderår. 1) Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget. 2) Omsorgsdage, som den ansatte er forhindret i at bruge, fordi den pågældende holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår. Stk. 3. Hvis en ansat inden for et kalenderår ansættes hos en anden arbejdsgiver inden for


29 Gode FIF fra hverdagen På PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk under debatsiden, er der et godt FIF som vi har valgt at bringe her!

Vidste du det?? Mange af os har børn med et handicap der gør, at det kan være svært at stå i kø, tage toget alene eller lign. Vidste du at disse børn (og unge) har mulighed for at få et børneledsagerkort igennem DSB. Det giver fri adgang til de fleste danske museer, man kan tage en gratis ledsager med ind i de fleste sommerland og hos DSB. Men det bedste syntes jeg, der har 2 plejebørn med ADHD er, at de kan springe køerne over i sommerlandene. Dette sammen med deres venner eller familie. Men læs mere om fordelene på http://www.handicap.dk/ibs. Har dit barn en fysisk funktionsnedsættelse er der endnu flere fordele, men det står alt sammen på ibf s hjemmeside. Elin

Er der andre der sidder inde med gode ideér som kan gøre hverdagen lettere og overskuelig for vores plejebørn, bringer vi gerne gode FIF her på denne side.


30 Nyt fra netværket På PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk under kalender kan du se, hvor og hvornår der er netværksmøder og temadage. PLF sender mail ud med invitation og tilmelding til møderne. Det kan forvirre nogen, at de får mail fra andre netværksgrupper, men det er såmænd bare fordi vi ikke vil dele skarpt op geografisk og alle netværksgrupper er åbne for alle. Så meld dig til de møder du har lyst til at deltage i. Det er den netværksansvarlige i dit område, der sikre at der bliver sendt mail ud om aktiviteterne i dit område. Det er også den netværksansvarlige, der aftaler med bestyrelsen, hvad der kan holdes af temadage og økonomi hertil. Der er spændende temadage på vej og alle medlemmer kan deltage gratis, andre kan deltage mod betaling. Der er områder hvor vi endnu ikke har netværksgrupper, så meld dig på banen og vær med til at arrangerer et infomøde!

Den 21. august blev der afholdt en kursusdag for PLFs netværksansvarlige, de netværksansvarlige fik gennemgået strukturen og idéen bag PLFs netværksgrupper. Netværksgrupperne udvikler sig hele tiden, vi kan have et positivt problem med lidt for store grupper. Vi holder løbende øje med udviklingen og udvider efter behov. Vi ønsker at etablere et fagligt netværk for dig som medlem. Et sted hvor du kan få et fagligt input til din hverdag, men også et sted for det er trygt og rart at komme og møde dine kollegaer.

Grupperne er åbne grupper – alle medlemmer er velkomne nye som gamle.

Sammenhold giver styrke


31 Vil du gerne være med i en netværksgruppe for plejeforældre. Så kontakt PLF på telefon 24 25 90 07. Vi kan også hjælpe dig til kontakt med andre plejefamilier i dit lokalområde.

1

3 4

2 10

6 5

12 11 7

9

8 13

Numrene henviser til numrene på kortet. 3. 6.

7. 8.

Pia Harritz pia@plejefamilierne.dk Bodil Nørgaard Krog bodil@plejefamilierne.dk Elin Grausgård Hansen Elin@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Annette Vestergård avk@plejefamilierne.dk

9.

Birthe Damkjær Petersen birthe@plejefamilierne.dk 10. Finn Riber Rasmussen frr@plejefamilierne.dk Hanne Niemann han@plejefamlierne.dk 13. Birgitte Sidor birgitte@plejefamilierne.dk


32 Mit første netværksmøde Af Annette Sigetty

Langbordet.

nok).

Det var den 26. februar 2008. Videre ind i køkkenet til langbordet. Jeg havde fridag fra mit arbejde som Der var dækket op til morgenbord med sygeplejerske. skiveskåret ost, marmelade, rød peber o.a. Jeg skulle til mit første netværksmøde, og vi Der var servietter og kaffe. Der var rigeligt skulle mødes kl. 10.00. mad. Adressen lød dejlig: Om Kæret, Søgården. Lå der en gård dér, tænkte jeg, mens jeg satte Jeg satte mig, og Finn bød smilende og trygt mig ind i bilen. Jeg havde da så tit kørt forbi velkommen. ude på vejen, men den måtte jo ligge nede Jeg kikkede hen i vindueskarmen, hvor der bagved. var 2 store azaleaer i krukker (de blomster Det var regnvejr, et dejligt roligt regnvejr. min mormor fra Bornholm også altid havde Jeg så mig i bakspejlet, 53 år, mor til tvil- på gården). linger på 13 år, havde været aflastningsmor Der var rigtig mange spændende ting sat for et barn igennem et par år, havde været pænt op i det hjem. plejemor for et andet barn igennem 2½ år og Vi spiste morgenmad, vi var 6 personer den var nu igen aflastningsmor for det samme dag. Vi fortalte alle om os selv og vores arbarn. bejde som plejefamilie. Min mand og jeg havde været på Rugo`s grundkursus (meget vellykket) - og nu var jeg altså på vej til Søgården. Jeg sad i bilen og følte, at plejefamiliearbejdet pludseligt var et ”rigtigt arbejde”. Jeg følte mig voksen og glad. Det var rigtigt nok - der lå en gård dér. Jeg gik ind på gårdspladsen, og til højre var der bure med høns, marsvin og kaniner. Jeg tænkte, at sådan skulle alle marsvin og kaniner have det. Der var også hestestalde, og en hund rendte løs. Der var flere krukker, der var beplantet og fint anbragt sammen med interessante gamle ting. Jeg kunne se, at det var gjort med omhu. Det regnede så dejligt roligt, og jeg havde lyst til at blive stående på gårdspladsen og kigge på dyrene. Nå, men jeg gik op ad trappen og blev budt indenfor. Det første jeg så var et lille rundt bord med en vase med grene og påskepynt. Der var masser af småt påskepynt på det lille bord. Jeg tænkte, at der virkelig var andre end os, der pyntede op til påske 22 dage før påske (min søn kan ikke få påskepynt og julepynt

Vi grinede - og en lille tåre kunne trænge sig på. Der blev hele tiden lavet kaffe. Tiden gik, og vi skulle gå. Jeg havde lyst til at blive lidt længere ved langbordet, der var jo endnu så meget, jeg gerne ville fortælle og høre om, og der var rart ved det langbord. Jo, jeg ville gerne komme igen. Jeg følte mig barnlig og glad. De fleste af os har langborde, store eller små, og det er da tankevækkende alle de følelser, sådan et bord kan få frem, den første gang vi sidder der og siden hen. Vi ved, at langbordet også kan bidrage til megen smerte. Jeg var lige ved at glemme at skrive, at jeg med det samme kørte ned hos blomsterhandleren og købte 2 store azaleaer.


33 Fra PLFs aktivitetskalender

TEMADAG Plejebørn og mobning onsdag den 3. oktober kl. 10.00 - 14.00 Hvordan kan vi som plejeforældre hjælpe plejebørn – hvilke redskaber kan vi bruge? Plejefamiliernes Landsforening inviterer plejefamilierne til en temadag om plejebørn og mobning ved Projektkoordinator Jon K. Lange fra Red Barnet STED: Lundtoftehallen, Ravnholmvej 11, 2800 Lyngby. Af hensyn til forplejningen har vi brug for din tilmelding på email: landsforeningen@plejefamilierne.dk eller 24 25 90 07. Ikke medlemmer er velkomne mod betaling af 100,- kr.

Onsdag den 5. november kl. 19.00 - 22.00 afholder netværksgruppen København temaaften om brug af Marte Meo metoden i arbejdet med plejebørn/forældre. Vi har inviteret Marte Meo terapeut og tidligere plejefamiliekonsulent Jeanne Løfberg til at fortælle om aftens emne. Aftenen foregår i Tåstrup kulturhus, Tåstrup hovedgade 71, Tåstrup. Af hensyn til kaffe m.m. har vi brug for din tilmelding på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller 24 25 90 07. Ikke medlemmer er velkomne mod betaling af 100, - kr.

WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE

21 - 23 maj 2009 SÆT KRYDS I KALENDEREN PLF weekendturen er en weekendtur for plejeforældrene uden børn, tid til afslapning i selskab med gode kollegaer, tid til forkælelse og hinanden.


34 BØRN EFTERLYSES ”Frikvarteret” et netværk for plejebørn, søger nye børn. Frikvarteret er et netværk for plejefamilier med plads til ca.. 8 plejebørn i alderen 4-14 år som holder 4 weekends om året samt nogle af hoc arrangementer. ”Frikvarteret ” er opstået på baggrund af teoretisk og praktisk viden om b��rns behov for at have tilknytning til andre med samme baggrund og referenceramme som dem selv. Samtidig har arbejdet som plejefamilie vist, at plejebørn har et stort og udækket behov for samvær med ligesindede i trygge, genkendelige rammer. Sammen med kendte voksne, som har kompetence til at drage omsorg for børnene under hensyntagen til hvert enkelt barns specielle behov. Målet er dels at styrke det enkelte plejebarns sociale netværk gennem samvær med andre plejebørn med henblik på dannelsen af varige relationer. Dels at plejebørn får indblik i og tillid til andre plejefamilier. Gruppen er det bærende element. Her får børnene og de unge mulighed for at dele og udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden. ”Frikvarteret” er et tilvalg af oplevelser og ikke et fravalg/pasningsordning for plejefamilien.

lige problematikker. Vi arbejder med en høj etik i forhold til tavshedspligt. Der arrangeres 4 weekends om året, som foregår på Naturskolen i Maribo. I dejlige naturskønne omgivelser lige ned til Søndersø. Det koster 3.000 kr. pr. barn om året at deltage i frikvarteret, som dækkes af relevant forvaltning. Kørsel foregår i plejefamiliens bil. Afregning af kørsel er en sag mellem den anbringende kommune og den enkelte plejefamilie. For øjeblikket består ”Frikvarteret” af 3 piger på 9, 11 og 12 år samt 4 drenge på 9, 11, 11 og 12 år. Vi kommer fra København, Nordsjælland, Nordvestsjælland og Lolland. For at sikre en homogen gruppe med en positiv matchning søger vi specifikt en pige i alderen 7-10 år samt to børn, dreng/pige i alderen 4-6 år. Skulle i have lyst til at vide mere om ” Frikvarteret” eller kender i nogen, som har plejebørn som kunne matche – så fortæl dem om ”Frikvarteret”.

Vil du vide mere så kontakt Merete Bjørck på En af sidegevinsterne er kollegialt netværk tlf. 36 780 880 eller mail: for plejefamilierne, med efterfølgende lege vegge.bjoerck@mail.tele.dk og pasningsaftaler for plejebørnene hos voksne, som kender plejebarnet særdeles godt og hvor plejebarnet er trygt ved og kender den anden plejefamilie. Begge plejeforældre skal være villige til at deltage aktivt i netværket, hvor vi på skift tager på weekend med børnene.

Et væsentligt element i idegrundlaget er kontinuitet og sammenhæng. Det er derfor afgørende, at de plejefamilier, som tilslutter sig netværket investerer de fornødne ressourcer og forventer et længerevarende engagement. Det er endvidere vigtigt, at plejefamilierne har kompetence og lyst til at rumme et udvidet samvær med sensitive børn med forskel-


35

HVORFOR BØR JEG VÆRE MEDLEM AF PLEJFAMILIERNES LANDSFORENING?

Fordi: Af faste arrangementer kan blandt andet nævnes: • Sommercamp en uge i sommerferien med aktiviteter for hele plejefamilien • Plejebørnenes dag en oplevelsesdag for plejebørnene • Weekendtur en weekendtur for plejeforældrene, et pusterum og tid til forkælelse • Generalforsamling vi snakker PLF, planlægger nye tiltag og mødes med kollegaer fra hele landet • Frikvarteret - netværk for plejebørn se omtale i dette blad • Sommerland Syd sydgruppen mødes hvert år den sidste fredag i skolesommerferien • Temadage temadagene planlægges i forbindelse med bladets tema, eller ude i netværksgrupperne. • Kursuscamp planlægges Følg med på webkalenderen www.plejefamilierne.dk , i bladet eller på hjemmesiden. Bliv aktiv i Plejefamiliernes Landsforening, det er din forening.


36 Bogomtaler: Hallo er der hul igennem? af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen og journalist Karin Svennevig Hylding.

De tager os på en guidet tur i vore børns hjerner fra minus 9 måneder til de er 18 år f.eks. at der er forskel på drenge- og pigehjerner, at når formaninger til det lille barn skal gentages flere gange skyldes det ikke uvilje, men at hjernen ganske enkelt ikke endnu ikke er klar til at fastholde input. ”Hallo er der hul igennem” indeholder ligeledes kapitler om emner som motorik, skolestart, kreativitet, stress, spiseforstyrrelser osv. samt gode råd til teenageforældre og handler således ikke om, hvad der foregår i hovedet på vores børn, men også om hvordan vi på en konstruktiv og respektfuld måde møder børnene i de forskellige faser. Forlaget Schønberg

Udsatte Børn? af Karen Ann Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg

Denne bog vil gøre studerende og praktikere, der arbejder med børne-familiesager, bedre i stand til at analysere sammensatte problemer og reflektere over deres egen praksis. Der argumenteres indledningsvis for et helhedsperspektiv, dvs. en opfattelse, som tager højde for de komplekse sociale og psykologiske processer, der forbinder barnet med dets nære og knap så nære omgivelser. En forståelse af disse forhold har afgørende betydning for professionelles handlinger og indsats over for det udsatte barn. De enkelte kapitler bidrager med teoretiske tilgange, empiri og cases til belysning af en mængde forhold, som barnet påvirkes af - og som det selv påvirker. Bogen henvender sig til studerende og professionelle på det sociale, det pædagogiske og det sundhedsfaglige område, til interesserede pårørende og ikke mindst til politikere og beslutningstagere inden for børne-familieområdet. Akademisk Forlag


37

HUSK KRYDS I KALENDEREN lørdag d. 8. november Generalforsamling Aasum forsamlingshus Jens Vegge Bjørck holder oplæg om plejefamiliers ansættelsesforhold og PLFs holdning hertil, set i lyset af alle de henvendelser vi har fået fra medlemmerne. Herunder kontakten med kommunerne, KL og Velfærdsministeriet


38 Oversigt over tidligere PLF medlemsblade: Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 22 medlemsblade, med hvert sit tema. Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Kopierne er gratis, mod betaling af leveringsomkostninger Kr. 25,00 som betales på medsendte girokort.

Nr. 1 2003 tema: Hvorfor PLF?

Nr. 1 2006 tema: Forældresamarbejde

Nr. 2 2003 tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 2 2006 tema: Børns sprog

Nr. 3 2003 tema: Aflastning

Nr. 3 2006 tema: Pension?

Nr. 1 2004 tema: Tavshedspligt

Nr. 4 2006 tema: Efterværn

Nr. 2 2004 tema: Ferie

Nr. 1 2007 tema: Etik

Nr. 3 2004 tema: Plejebørns skolegang

Nr. 2 2007 tema: Stress

Nr. 4 2004 tema: Plejebørns sociale relationer

Nr. 3 2007 tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 1 2005 tema: Slægtsanbringelser

Nr. 4 2007 tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 2 2005 tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 1 2008 tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 3 2005 tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn

Nr. 2 2008 tema: Hvordan plejebarn?

Nr. 4 2005 tema: Aflastning

holder

man

ferie

som

Nr. 3 2008 tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?


39 Info om PLFs bestyrelse 2007/08: Formand Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre, tlf. 3678 0880 Næstformand Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46, 2. th., 1360 Kbh. K, tlf. 3315 0348, mobil 2170 8784 Kasserer Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop, tlf. 2273 6343 Sekretær Karin Johansen Terp, Kliplev Søndergade 8, 6200 Aabenraa, tlf. 2617 6461 Bestyrelsesmedlem Finn Riber Rasmussen, Om kæret 8, 2800 Lyngby, tlf. 2467 7168 Bestyrelsesmedlem Marianne List, Hundklem 1, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa, tlf. 2395 2500 Redaktør af PLF-bladet Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum, tlf. 2194 6886 Bestyrelsesmedlem Annette Vestergård, Gartnervænget 18, Åsum, 5240 Odense NØ, tlf. 2887 3961 Suppleant Jytte Kornbeck Løppenthin, Tschernings Alle 14, 2500 Valby, tlf. 3645 3343


Næste nummer af pLF-bladet udkommer i december 2008 temaet vil være: Omsorgssvigt Deadline for materiale til næste blad er den 16. November 2008

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07


Plf blad 3 2008