Page 1

PLF-BLADET

1

MARTS 2010

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler? - en forening for plejefamilier


2 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Abonnement: Elin Grauslund Hansen elin@plejefamilierne.dk Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet Ide og grafisk opsætning: valodia.net 27627300

Foto: Stramme tøjler Marianne List

Indhold i dette nummer: Leder..........................................................side 3 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler?...side 5 Hvordan er temaet bygget op?...................side 5 Børnetingets nyhedsbrev............................side 6 Vi har spurgt et par plejebørn, om de synes, at de har stramme tøjler............ side 10 Inger Thorman svarer på spørgsmål.... side 12 Jeg tror ikke på det.............................. side 14 Om det er ”stramme tøjler”, vil der kunne svares både ja og nej til!........... side 15 Har plejebørn stramme tøjler? af Niels Peter Rygaard......................... side 16 Afslutning af tema............................... side 18 Børnetinget.......................................... side 20 Ny formand i Børnerådet..................... side 21 Kommentar til Barnets Reform........... side 22 Plejebørns 1. og 2. sygedag................. side 23 Ankestyrelsen...................................... side 24 Tvangsadoption v/Kim Quist.............. side 26 Lidt om netværks- og slægtsplejefamilier........................................ side 28 Han hed Oskar..................................... side 30 Tvangsanbringelse af børn og kommunal anorexi............................... side 32 Weekendtur for plejeforældre.............. side 36 PLF sommerkursus.............................. side 37 PLF Sommercamp............................... side 38 PLF i medierne.................................... side 40 Plejebørnenes dag................................ side 42 Netværk............................................... side 43 Tidligere udgivelser............................. side 44 Bogomtaler.......................................... side 45 Temadage............................................ side 47

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Besøg kalenderen for plejefamilier på vores hjemmeside: plejefamilierne.dk Kalenderen opdateres med aktuelle arrangementer. TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


3 LEDER

Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Det betyder, at vi af og til sætter mere konsekvente og restriktive grænser op for vores plejebørn på nogle områder og samtidig på andre områder er mere eftergivende. Det vil naturligvis for nogle plejebørn opleves, som om vi forskelsbehandler og som om, vi holder dem i væsentlig strammere tøjler, end vi gør overfor egne børn, eller andre forældre gør overfor deres børn.

Et citat, jeg hørte for et par år siden, lyder noget i retning af:

Vi må imidlertid som plejeforældre fastholde den professionelle indsats, som jo også er den, der stemmer mest overens med indholdet i citatet i starten af lederen.

”Kun i den udstrækning jeg af og til nægter dig det, du ønsker for i stedet at give dig det, du har brug for, viser jeg, at jeg tager dig alvorligt og holder af dig”.

Den 19. januar 2010 blev der fra Kommunernes Landsforening udsendt en administrativ information, hvori de meddeler, at plejefamilier, der aflønnes med vederlag pr. døgn pr. barn (standardmodellen for plejefaTemaet i nærværende blad handler om, hvor- milier), ikke er omfattet af den kommunale vidt plejebørn har for stramme tøjler. ferieaftale, og at plejefamiliernes feriepenge Er der noget, man altid kan komme til at skal afregnes til feriekonto. diskutere med venner, klassekammeraternes Dette stemmer helt overens med, hvad PLF forældre, naboerne og ens egen familie, så er hele tiden har hævdet, når vi har argumenteret det børneopdragelse. for, at plejefamilierne bør få deres feriepenge, Som professionelle opdragere af børn med også når de varetager pleje af børn og således meget vidt forskellige baggrunde, oplever arbejder under afvikling af deres ferie. vi, at mange mennesker har holdninger til vores arbejde. Da vores plejebørn med deres specielle baggrunde ofte ”stikker lidt ud” fra normen, betyder det, at mange har fokus på dem, og derfor forventes det desværre ofte, at vi offentligt forsvarer vores opdragelse.

Med den særlige baggrund og med de behov vores plejebørn har, vil vi ofte nødvendigvis opdrage dem med andre metoder, end dem vi opdrager ”vores egne” børn med. Det er her, jeg vender tilbage til det ovenfor nævnte citat. I PLF betragter vi plejefamilier som professionelle, som blandt andet kan karakteriseres ved, at man foretager bevidst valgte handlinger baseret på faglig viden og erfaring, kendskab til det enkelte barns baggrund og problemstillinger.

Fra PLF’s side mener vi, at plejebørnene så vidt muligt skal være i plejefamilien under ferien. Men vi mener også, som den naturligste ting i verden, at vi skal have løn, når vi arbejder. Så er spørgsmålet jo bare, hvem der skal have plejefamiliernes optjente feriepenge, som står i Feriekonto? Skal plejefamilierne, som har retmæssigt optjent pengene også have pengene, eller skal plejefamiliernes feriepenge indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond og efterfølgende uddeles til andre lønmodtagere?

>> TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


4 Arbejdsdirektoratet har lavet en vejledning, hvorefter plejefamilier, som de eneste lønmodtagere omfattet af ferieloven, må arbejde under deres ferie. Vejledningen er efter PLF’s opfattelse i strid med ferieloven, men kommunerne bruger den til at presse plejefamilier til at arbejde under ferie samtidig med, at de i strid med loven beholder plejefamiliernes feriepenge.

Vi har på det danske arbejdsmarked tradition for, at lønmodtagere skal konflikte sig til deres rettigheder, men det ville ikke se kønt ud eller være i nogens interesse, hvis 7.500 plejebørn ikke havde noget sted at være 3 uger i juli måned, fordi plejefamilierne sagde nej til at give afkald på deres optjente feriefrihed og feriebetaling og derfor valgte at holde ferie.

Det ville klæde regeringen og kommunerne at finde en løsning, så plejefamilierne kunne blive aflønnet for at varetage deres arbejde under ferieafvikling uden at miste deres feriepenge, fordi de samtidig giver afkald på at holde fri i deres ferie.

Danmarks beskæftigelsesminister bør kunne finde en løsning, så plejefamilierne kan få løn for deres arbejde og få deres egne retmæssigt optjente feriepenge udbetalt.

Elsker

- elsker ikke

Elsker

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


TEMA HAR PLEJEBØRN FOR

STRAMME TØJLER?

HVORFOR HAR VI VALGT DETTE EMNE? Vi valgte dette tema ”Har plejebørn for stramme tøjler?”, da vi læste nyhedsbrevet fra Børnetinget, der er plejebørns talerør. Vi valgte at koncentrere os om ét af de tre temaer, der har optaget brugerne på Børnetinget meget: ”Mange store plejebørn føler, at deres plejeforældre er meget strenge. De oplever, at de får lov til mindre end deres kammerater, hvilket giver dem problemer i deres sociale liv, ligesom det giver problemer i forholdet til plejeforældrene”.

Hvad er stramme tøjler? Er det konsekvenspædagogik og meget kontrol? Hvilke problemer giver det plejebørnene i deres sociale liv, og hvilke problemer giver det i forholdet til plejeforældrene? Kan vi plejeforældre på en eller anden måde afhjælpe problemerne ved at synliggøre problemstillingerne eller lignede?

HVORDAN ER DETTE EMNE BYGGET OP Vi starter temaet med ”Børnetingets nyheds- selvfølelse? brev”, hvor vi har fået lov til at bringe den del at nyhedsbrevet, der handler om at pleje- En plejefar har skrevet artiklen ”Jeg tror ikke på det!”. børn føler, at de har stramme tøjler. Vi har spurgt plejebørn om de synes, at de har stramme tøjler.

En plejemor har skrevet ”Om det er strammetøjler, vil der kunne svares både ja og nej til”.

Psykolog Inger Thormann har skrevet en artikel, hvor hun bl.a. svarer på følgende 2 spørgsmål:

Psykolog Niels Peter Rygaard har skrevet artiklen ”Har plejebørn for stramme tøjler?”

Vi slutter temaet med en kort afrunding og en 1) Har plejebørn brug for flere eller stram- invitation til en temadag om ”Har plejebørn stramme tøjler?”. mere regler og grænser end andre børn? 2) Hvordan kan familieplejekonsulenter og psykologer i deres supervision af plejeforældre vejlede i at guide plejebørnene på en alternativ måde, der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres forhold til plejeforældrene og for deres

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?

5


6 BØRNETINGETS NYHEDSBREV Børnetinget er plejebørns talerør. Her kan plejebørn skrive og læse om, hvad der rører sig i andre plejebørn og tidligere plejebørn.

bedt plejebørnene svare på spørgsmål eller sat rammerne for, hvad plejebørnene skal mene.

Børnetinget er det sted, der samler flest stemmer og viden fra plejebørn og tidligere anbragte børn. Men det helt særlige ved Børnetinget er, at det er plejebørnene, der selv sætter dagsordenen, og det helt særlige er, at det er plejebørns ”stemmer”, når de er helt uden filter. Der er ingen voksne, der har

I Børnetingets Nyhedsbrev fra november 2009, er indholdet af brevene fra plejebørn sendt til Børnetinget fra august 2008 til juli 2009. Vi har valgt at bringe følgende fra Børnetingets Nyhedsbrev:

PLEJEBØRN HAR STRAMME TØJLER Et af de emner der springer i øjnene, når man læser ned over de mange breve til Børnetinget i denne periode er manglen på frihed. En række plejebørn, særligt de lidt ældre, har opfattelsen af, at deres levevis bliver indskrænket og kontrolleret af deres plejeforældre i en grad, der slet ikke matcher deres kammeraters. Det giver dem store problemer: For flere resulterer de mange restriktioner - givetvis i samspil med andre problemer - i drillerier fra kammerater, manglende venner, frustrationer og følelsen af ikke at blive respekteret. Samtidig kan det give knas i forholdet til plejeforældrene. Nogle af brevene om dette emne lyder sådan:

”Det hele er svært, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Næste år skal vi skilles, for jeg skal i 10. klasse” min klasse at holde fester. Problemet var bare, at jeg ikke må drikke. Jeg har haft det dårligt til hver fest, fordi jeg sad som den eneste og ikke måtte drikke. Mine plejeforældre synes ikke, man skal drikke, og de tror ikke på, at jeg er den eneste, som ikke må. (…)

Jeg blev inviteret til en fest for nylig, og den måtte jeg slet ikke komme med til pga. sprut. Min veninde, som holdt festen, er sur på mig, fordi hun har inviteret mig til fire andre fester, hvor jeg ikke måtte komme med. Så nu er jeg igen ved at miste en veninde. Den eneste, som jeg kan snakke med, er min bedste veninde, ”Hej. Jeg har aldrig syntes, at jeg må noget. som også er i plejefamilie. Hun må dog godt Mine plejeforældre siger altid, at jeg ikke drikke, men hun er også 1½ år ældre end mig. er moden nok, og i de små klasser blev jeg drillet, fordi jeg ikke måtte noget. Hvorfor er Det hele er svært, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Næste år skal vi skilles, for jeg det sådan?” (Den ”umodne”, 15 år.) skal i 10. klasse. ”Jeg har boet i plejefamilie i 10, snart 11 år, og jeg har mistet så mange venner pga det. Tænk hvis det bliver et år uden venner, fordi Jeg må aldrig noget. Her i 9. klasse begyndte mine klassekammerater opdager, jeg ikke må noget.

”Hej, jeg har boet i pleje i 10 år. Da jeg begyndte at blive ældre, synes jeg ikke, jeg måtte noget for mine plejeforældre. (…) Er der andre, som heller ikke føler, at de må noget? Jeg har sagt det flere gange, men de fatter det ikke.” (mig, 15 år).

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


7 Jeg har det så dårligt, at jeg hele tiden tænker på at begå selvmord, men jeg tør alligevel ikke. Jeg har prøvet at skære én gang i mig selv, men jeg fik det dårligt over, at jeg havde gjort det, og min bedste veninde blev sur på mig. Hvad skal jeg gøre?” (mig, 15 år).

ensomme og føler sig anderledes.

Også for plejebarnets selvfølelse og for relationen mellem plejebarnet og plejeforældrene har den indskrænkede frihed en negativ betydning. Plejebarnet føler, at det taler for døve ører og føler sig ikke anerkendt og ”…min bedste veninde. Hun bor også i ple- respekteret. jefamilie og er lige et år ældre end mig, og deroppe forstår de heller ikke de ting, som I det ene brev kan vi læse, at en 15-årig pige min plejefamilie gør. De syntes, at de stadig jævnligt får at vide, at hun er umoden! behandler mig, som om jeg var et lille barn. Det resulterer i, at hun tager prædikatet på sig (…) de [plejeforældrene] har sagt, at hvis og kalder sig selv ”Den umodne”. jeg sad derhjemme og lavede det hver dag og For ’mig’ er det et problem, at hendes plejeikke bare var ude ved vennerne så meget, så forældre ikke har tillid til hende. De tror ikke skulle jeg heller ikke lave mad. Men forstår på, at hun taler sandt, når hun siger, at hun er det bare ikke. I går sagde de, at fordi jeg var den eneste, der ikke må drikke. sammen med min veninde hele weekenden, så skulle jeg lave mad her i dag… Kan bare Pigen på 18 forstår slet ikke de restriktioner, ikke få det til at hænge sammen. (…) Håber der bliver lagt for hendes adfærd og færden virkelig, at du har forstået det, jeg har sagt (”Men forstår det bare ikke”, ”Kan bare ikke – at det virkelig er for meget. De lytter ikke få det til at hænge sammen.”) Spørgsmålet en skid til mig. De har ingen respekt for mig, er, om denne form for opdragelse, så har overhovedet! (18-årig pige). den ønskede effekt, når plejebarnet ikke kan se sammenhængen mellem egen adfærd og ”Hej. Jeg har det rimelig svært. Jeg har boet i restriktioner. pleje, siden jeg var 10 måneder, så jeg husker egentlig ikke så meget. Jeg ved bare, at jeg Hvad angår brug af alkohol blandt unge, viser er i plejefamilie, og min mor er narkoman og nye undersøgelser, at det er normen blandt tidligere luder. Mine plejeforældre er virkelig danske unge at drikke alkohol, hvorfor man strenge! Jeg må næsten intet for dem. For et er afvigende og let bliver sat udenfor halvt år siden gik det virkelig galt. Jeg drak, røg, løb hjemmefra, prøvede at begå selv- fællesskabet, hvis man ikke drikker. Og mord osv. Jeg ville ikke være der mere! Det som plejebørn kender alt til, er det omkoster, fordi jeg føler mig anderledes. Anderledes end alle andre. (…)” (14-årigt plejebarn). Som det fremgår af brevene oplever plejebørnene, at de snævre grænser i plejefamilien har nogle ganske alvorlige følger for deres sociale liv med jævnaldrende kammerater. At blive drillet af klassekammeraterne er uden tvivl meget omkostningsfuldt for børn og unge – uanset om de bor hjemme eller er i pleje. Som vi ofte kan se det beskrevet på Børnetinget og i diverse forskningsrapporter, så har mange plejebørn det rigtig svært i skolen med det boglige såvel som med det sociale. Når de snævre rammer udstukket på hjemmefronten så yderligere skubber til udstødelsen fra gruppen, så er det en alvorlig sag. Det bidrager til, at plejebørnene bliver

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


8 ningsfuldt at stå udenfor fællesskabet. Dette er ikke et argument for, at plejebørn skal have lov til at drikke ubegrænset, for den danske alkoholkultur er problematisk. Men det er en opfordring til, at plejeforældre og andre voksne omkring børnene forholder sig mere fleksibelt til denne problematik end blot ved at udstikke forbud. Det må nødvendigvis være et samtaleemne i familien, for plejebørnene er her en del af noget, de kun til en vis grad kan blive herre over. Og det bliver de kun i kraft af voksne, der italesætter problematikken. Alt i alt kan det være svært at se det givtige i de stramme regler, når man betragter tingenefra plejebørnenes perspektiv. De fleste plejeforældre sætter dog uden tvivl disse regler op ud fra en forventning om, at de gør noget godt for deres plejebarn og altså dermed i den bedste mening. Som svar på det første brev fra ’mig’, skriver en pige på 14 år: ”heej(: jeg syntes, at jeg må sådan okay meget, ligesom mine veninder. men de gange mine

”heej(: jeg syntes, at jeg må sådan okay meget, ligesom mine veninder.” plejeforældre har gået over stregen, har jeg også fået at vide af min storesøster, som også har boet ved familien, men nu er flyttet hjemmefra, at vores plejemor kun gjorde det, fordi hun føler, at hun har større ansvar for mig, fordi at det ikke er hendes eget barn. Hun passer mig jo for en anden. ” Den betragtning er sandsynligvis ganske rammende. Mon ikke mange plejeforældre, ligesom andre forældre (måske ubevidst) er lidt mere påpasselige og forsigtige med de børn de ”låner” end med deres egne? Og at det dermed kan være en del af forklaringen på de stramme tøjler. Der kan sandsynligvis nævnes mange bud TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?

på forklaringer, men her skal blot nævnes to mere: En mulig forklaring kan være, at mange plejeforældre er ældre end plejebørnenes og deres kammeraters forældre. De er måske derfor ikke helt á jour med udviklingen og normerne i forhold til børn og unges levevis og rammer. Og ting, man ikke forstår eller kan se nødvendigheden af, kan ofte virke skræmmende og dermed som noget, man intuitivt vil holde sine (pleje)børn fra. Det kan fx være tidlig brug af Internettet, mobiltelefon, alkohol, make-up, modetøj mv. Uanset plejeforældrenes alder er det vigtigt, at de forstår samfundets udvikling og de normer og værdier, der hersker for børn og unge i dag. Børn og unge får på nogle områder lov til mere i dag end tidligere, men de får også mere ansvar. De skal træffe langt flere valg. Derfor er det nødvendigt at hjælpe plejebørn til at stå på egne ben, så de bliver rustet til, at navigere i dagens samfund. Den sidste mulige forklaring på, hvorfor mange plejebørn føler, at de bliver holdt i meget stramme tøjler, kan handle om plejeforældrenes usikkerhed i jobbet. Forældre kan føle, at deres børns adfærd er et billede på, hvor godt de klarer sig i rollen som forældre, mens plejeforældre kan føle, at deres plejebørns adfærd både kan være et billede på, hvor godt de klarer sig som forældre, og hvor godt de gør deres arbejde. Og i forhold til det sidste kan de opleve, at der står meget på spil. Uanset forklaringen er det uhensigtsmæssigt for både plejebarn og plejeforældre, hvis plejeforældrene ufrivilligt tilfører barnet problemer i relation til dets omgangskreds, blot fordi plejeforældrene ikke er bevidste om, at det, de gør med den bedste hensigt, har negative konsekvenser for barnets/den unges sociale liv. Ligeledes er det uhensigtsmæssigt for relati-


9

”..hvis børnene ikke føler sig forstået og anerkendt af deres plejeforældre” onen mellem plejebørn og plejeforældre, hvis børnene ikke føler sig forstået og anerkendt af deres plejeforældre.

Afrunding og refleksionsspørgsmål Der har i det forgangne år været ti breve, der handlede om strikse plejeforældre og stramme regler. Her følger spørgsmål, som forhåbentlig kan bruges som afsæt for debat og som inspiration – og måske provokation - til familieplejekonsulenter, sagsbehandlere, plejeforældre m.fl.

Eller er det (også), fordi man ’passer barnet for en anden’? En ubevidst misforstået påpasselighed? Misforstået fordi man måske hverken kan eller skal være ekstra påpasselig med børn, man passer i årevis. 6. Kan man støtte og vejlede plejeforældre, så de bliver helt up to date med børns og unges liv og virkelighed? Kilder: Ottosen m.fl. 2008: Anbragte børns sundhed og skolegang. SFI Egelund m.fl.2008: Anbragte børns udvikling og vilkår. SFI Andersen m.fl. 2008: Anbragte børns undervisning. SFI Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2009. Denne rapport viser bl.a., at 94 % af de 16-20-årige drenge og piger drikker alkohol. Gundelach m.fl. 2008: Unge, fester og alkohol. Akademisk Forlag

1. Har plejebørn brug for flere eller strammere regler og grænser end andre børn? 2. Hvordan kan familieplejekonsulenter og psykologer i deres supervision af plejeforældre vejlede i at guide plejebørnene på en alternativ måde, der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres forhold til plejeforældrene og for deres selvfølelse? 3. Kan plejeforældre blive bedre til at reflektere over, om de har regler for reglernes skyld, eller om reglerne altid afspejler en reel interesse for plejebarnet og dets ve og vel? 4. Kan plejeforældre blive bedre til at argumentere for de restriktioner, de sætter for deres plejebørn? Vi så fx, at den 14-årige pige i citatet faktisk forstod og accepterede den forklaring, hun fik af sin søster om, at ”plejemoren jo passer hende for en anden”. 5. Der kan være særlige behov eller problemer hos et plejebarn, der nødvendiggør stramme regler, men er der altid rationelle, pædagogiske argumenter bag, når man vælger, at holde sit plejebarn i kort snor? TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


10 VI HAR SPURGT ET PAR PLEJEBØRN, OM DE SYNES, AT DE HAR STRAMME TØJLER. Det er ikke fair over for plejebørnene

og have brug for hjælp på hjemmefronten såvel som et plejebarn.

Jeg synes ikke, man kan sige, at plejebørn skal have strammere tøjler end børn, der bor hos deres biologiske familie. Det synes jeg faktisk ikke er fair over for plejebørnene. Jeg ville da personligt blive sur, hvis jeg skulle have andre regler end mine jævnaldrende veninder.

Nu ved jeg godt, at det, jeg skriver, bliver mere end 10 linjer, men jeg føler, at jeg faktisk har meget at sige til det her emne. Plejebørn der føler sig uretfærdigt behandlet af deres plejeforældre, synes jeg slet ikke skal føle sådan, for alle teenagebørn eller i den alder føler sig uretfærdigt behandlet af deres forældre/plejeforældre. Og sådan er det bare, men jeg synes også, det er vigtigt at have med i baghovedet, at de faktisk bare vil os det godt.

Selvfølgelig er der nogle børn, der har brug for strammere tøjler end andre, men det kunne lige så godt være et helt normalt barn som et plejebarn. Jeg vil sige, at det kommer så også an på, hvor svært plejebarnet har det. Jeg vil ikke sige, at der er forskel. Jeg synes ikke, vi skal gøre forskel på os. For et helt normalt barn kan også være ude i noget rod

Et citat fra artiklen i forrige PLF-blad ”at være i teenageårene” fra en ung anbragt: ”Til tider føler jeg, at de overhovedet ikke elsker mig. Men selvfølgelig holder de meget af mig, ellers ville de ikke være så beskyttende imod mig. Det er nu egentlig dejligt, for så ved jeg jo inderst inde, at de er glade for mig. De vil jo ikke have, at jeg bliver udsat for noget. Men igen: Så tror jeg, at mange teenagere har det på samme måde med, at de ikke føler sig elsket nok. Men jeg synes til gengæld, at det er ligeså vigtigt, at plejeforældre prøver, så godt de kan. Men jeg tror nu også, at plejeforældre gør deres bedste. Jeg tror bare, at vi unge har sværere ved at kontrollere det og uddybe os, men det er jo også noget, man kommer til at lære hen ad vejen.” TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?

Men vi skal også tænke på, at vi jo er plejebørn, vi er ikke deres ”egne børn” i den forstand. Selvfølgelig kan det godt være, at både I selv og jeres plejefamilie føler, at I er deres børn, men hvis der sker jer noget, eller hvis I kommer ud i noget rod, så kommer det altså igennem kommunen. Det er kommunen, der har til ansvar for at sikre sig, at I har det godt, og at I trives, der hvor I er. Jeg føler mig også uretfærdigt behandlet somme tider, men det er normalt. Det kan godt være, at nogle plejeforældre måske HAR for stramme tøjler nogen gange, men jeg tror simpelthen ikke, det er ondt ment, men er fordi, de vil passe på jer. Husk på: I har det nok bedre der, hvor I er nu end andre steder. Og vi skal være glade for, at der er så kærlige mennesker, der vil bruge deres liv og dele deres familie med os. Jeg er i hvert fald taknemmelig, og jeg elsker min plejefamilie af hele mit hjerte. De er det bedste, der er sket mig. Mange kærlige hilsner fra pige 16 år.


11 De stramme tøjler Jeg er 17½ år og jeg har boet i den samme plejefamilie i 12 år. Jeg vil fortælle hvordan det har været for mig igennem alle disse år med regler og hvilken konsekvenser det har haft for mig. Men ikke kun det, også hvordan det har påvirket min personlige udvikling.

dre, det har jeg først tænkt her på det seneste. Vel vidende at de stramme tøjler har været med til at udvikle mig i en positiv retning og har gjort mig meget mere ansvarsbevist, gjort mig mindre naiv, gjort mig stærkere, syntes jeg nu alligevel at de har været for stramme, selv om jeg nogle gange har krævet ret til mere en rimelige var.

Generelt er mange forældre beskyttende mod deres børn, nogen mere en andre, sådan er det, personligt har jeg selv følt, at mine plejeforældre har været ekstremt beskyttende og, Med venlig hilsen at jeg har haft meget stramme tøjler. Jeg har Pige 17½ år. ofte følt at de var imod de ting jeg gerne ville. I realiteten har jeg ikke haft tanken om, at de passer på mig og at de faktisk har en pligt til at være mere ansvarlig end biologiske foræl-

Et lille interview med et plejebarn på 14 år Har du stramme tøjler? JA – jeg må ikke ryge og drikke eller gå i seng med drenge. Hvad er grunden til det? Jeg er jo ikke 15 år eller 18 år endnu

Da jeg var 12 år var mine plejeforældre nogle være tumper som ikke forstod noget som helst. Nu er jeg 17 år, det er utroligt, hvad de har lært på 5 år.

Er det rimeligt? Ja det er det – jeg kunne jo blive gravid Hvordan er det for dine venner? Forskelligt, men jeg synes der er nogen forældre der ikke passer godt på ”dem”* Hvad ville der ske hvis du ikke havde nogen regler? Så ville jeg måske ende som min mor eller far. Jeg var begyndt at stjæle, så kunne jeg give ”dem”* penge henne i skolen, og så havde jeg nogen at være sammen med. Nu er jeg glad for, at det blev opdaget, og jeg er stoppet med det. *”dem” er tre navngivne piger fra skolen.

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


12 Psykolog Inger Thormann svarer på spørgsmålene: 1.

Har plejebørn brug for flere eller strammere regler og grænser end andre børn?

2.

Hvordan kan familieplejekonsulenter og psykologer i deres supervision af plejeforældre vejlede i at guide plejebørnene på en alternativ måde, der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres forhold til plejeforældrene og for deres selvfølelse?

3.

Er plejeforældre for skrappe, set gennem plejebørnenes briller?

lærer barnet, at der faktisk findes voksne, man kan stole på. Hvad der bliver sagt, det handles der på. Plejeforældrene står ved Et enkelt svar er, JA. Det er de set ud fra en deres ord. Og langsomt, meget langsomt, kan generel betragtning. Plejeforældre er i pleje- der opbygges en tillid, som er forudsætninbørnenes øjne mere forsigtige og påpasselige, gen for, at det enkelte barn, den enkelte unge og således opleves de mere restriktive end kommer til at opleve et egentligt tilhørsforjævnaldrende børns forældre. hold, oplever sig tryg i plejefamilien.

Af Inger Thormann. Psykolog på Skodsborg Observations og behandlingshjem.

Men det er der en grund til. Jeg underste- De børn og unge der anbringes har ofte ger, at det er en generel betragtning, jeg ”klaret sig selv”. De har haft nedtonede eller videregiver. ingen forventninger om at blive mødt af voksne, de kunne stole på. Ved anbringelsen i De fleste af de børn og unge, der anbringes plejefamilien møder barnet pludselig voksne, uden for eget hjem, uanset om de anbringes som det kan stole på, men de samme voksne i en plejefamilie eller på en døgninstitution, stiller krav. Plejeforældrene formulerer visse har oplevet personlige belastninger. De hypretningslinjer og visse regler f.eks. for socialt pigste belastninger drejer sig om misbrug samvær, og for mange børn er også dette eller psykisk sygdom hos én eller begge helt nyt, og barnet ”slår sig i tøjret” og gør forældre. I begge tilfælde kan forældrene modstand. ikke give barnet tilstrækkelig omsorg. Barnet omsorgssvigtes, og et omsorgssvigtet barn er et sårbart barn. De børn, der er født af mødre, der i graviditeten indtog stoffer eller alkohol, er ekstra sårbare.

Alt dette er noget vi ved. Et omsorgsvigtet barn, et omsorgssvigtet ungt menneske er blevet passet af voksne, der ikke magtede opgaven. Barnet lærte, at det at blive mødt på sine egne behov ikke er nogen selvfølge. De voksne har ofte, måske overvejende været optaget af deres egne behov, og barnet har måttet klare sig selv, så godt det nu har kunnet. Barnet har tidligt lært, at den eneste omsorg det med sikkerhed kunne få, var den, det gav sig selv. Når barnet så får ophold i en plejefamilie, TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?

Dette må ikke komme bag på plejeforældrene, idet barnet starter en helt ny læringsproces. Barnet er sårbart og har begrænsede ressourcer til denne udviklingsproces, og derfor skal barnet have en helt særlig omsorg og beskyttelse tilpasset, hvad det enkelte barn skønnes at kunne magte.

Eksempel Mette. Mette anbringes 3 år gammel i sin plejefamilie. Hun er generelt omsorgssvigtet. Hun afprøver rammerne igen og igen og forsøger at overtage styringen. Plejemoderen Susanne formulerer den ramme, der er gældende fra situation til situation, og Mette bliver mere og mere tryg, men hun prøver fortsat Susanne af. Kan hun nu stole på hende, og regne med at hendes ord også udmønter sig i handling? Mette udvikler sig generelt godt, men afprøv-


13 ningerne fortsætter. Plejemoderen Susanne oplevede, at hun fik en stor opgave, da hun tog imod Mette, og at hun ikke fik tilstrækkelig vejledning i, hvordan hun skulle rumme Mette, når hun afprøvede familiens regler og værdier. Hun har i høj grad selv fundet frem til, hvad der kunne hjælpe Mette bedst. Mette er i dag 19 år. Hun mindes sammen med sin plejemor Susanne de mange konflikter, der var tale om gennem Mettes opvækst. De oplever begge to, at hver eneste konflikt medvirkede til Mettes personlige udvikling og gjorde deres indbyrdes forhold rigere. Men mens det stod på, oplevede Mette, at Susanne var endog meget skrap, når hun forbød Mette 15 år gammel i at gå til en fest, hvor der skulle drikkes alkohol, og når Susanne stillede krav om, at Mette skulle være hjemme efter en fest på et bestemt tidspunkt. Men Susanne holdt ord. Susanne forhindrede i bogstaveligste forstand Mette i at deltage i festen med alkohol, og kom Mette ikke hjem fra en fest på det aftalte tidspunkt, blev hun hentet af Susanne. Da Mette mødte Susanne, mødte hun for første gang i sit liv en autentisk voksen, en voksen hun kunne stole på, og dette har haft en altoverskyggende betydning for hendes liv. ”Havde jeg ikke mødt Susanne, var jeg ikke kommet i den plejefamilie, så ved jeg ikke, hvad der var sket med mig,” siger Mette. Læs mere om Mette i bogen: ”De voksne børn, Om omsorgssvigt og resiliens.” Hans Reitzels Forlag 2009. Balancen mellem det at støtte barnet i dets normale, personlige udvikling, men samtidig beskytte det imod unødige belastninger, kan anskueliggøres ved hjælp af nedenstående model. Barnet der anbringes er som udgangspunkt sårbar. Derfor har barnet brug for beskyttelse i helt særlig grad.

sårbarhed

belastnings faktorer

risikoadfærd

beskyttende faktorer Modellens pile udtrykker, at der er tale om en dynamisk helhed, hvis dele påvirker hinanden. En aktuel belastning for et menneske kan f.eks. reduceres ved hjælp af beskyttende faktorer, og resultatet kan være formindsket sårbarhed, hvilket betyder, at den enkelte har forøget modstandskraft, har udviklet resiliens. Plejeforældre forsøger i deres omsorg at beskytte deres plejebørn i mod for store belastninger, ligesom Susanne beskyttede Mette. Mette udviklede modstandsdygtighed, blev stærk, og i dag kan hun overkomme belastninger uden at miste kontrol, uden at udvikle risikoadfærd. Når diskussionen om, hvorvidt plejeforældre er for skrappe tages op, er der en mulighed for, at modellen her kan bruges helt konkret. Den sårbarhed barnet bærer, de aktuelle belastninger såvel som den risikoadfærd plejeforældrene frygter, kan puttes ind i modellen og drøftes, og efterfølgende kan det overvejes, hvilke beskyttende faktorer der bedst kan anvendes.

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


14 JEG TROR IKKE PÅ DET! Fra en plejefar

Har plejebørn strammere tøjler end andre, dette er temaet for min artikel. Nej, jeg tror ikke plejebørn generelt har strammere tøjler end andre jævnaldrene børn, men plejeforældrene er måske mere beskyttende over for plejebørnene end for egne børn, og dette misforstås ofte med stramme tøjler. Med 25 års erfaring med plejebørn har jeg gennem årene oplevet en radikal forandring i børn anbragt uden for hjemmet. De bliver fjernet alt for sent og har mange svære ting med sig i rygsækken, når de kommer ud i plejefamilierne. Der ligger en stor genopretnings-opgave hos plejefamilierne, når de modtager et plejebarn i pubertetsalderen, som har boet og levet hos forældre, som ikke havde ressourcer til at sætte grænser og drage omsorg for deres barn. Derfor føler mange plejebørn med rette, at ganske almindelige regler og sund fornuft er en begrænsning i deres udfoldelse. I det store netværk jeg kender af plejefamilier, hårdtarbejdende og seriøse plejefamilier, er der ikke nogen, der har stramme tøjler uden grund og nødvendighed for plejebørnene.

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?

”Tilfredse borgere og tilfredse plejebørn gider ikke offentlighed, de har andre værdier.”

Når man på børnetingets debatforum kan læse om mange utilfredse plejebørn og få tilfredse plejebørn, skal man sammenligne det med læserbreve i lokalaviserne, som på trods af stort flertal af tilfredse borgere har stor overvægt af læserbreve fra utilfredse borgere. Tilfredse borgere og tilfredse plejebørn gider ikke offentlighed, de har andre værdier.


15 OM DET ER ”STRAMME TØJLER”, VIL DER KUNNE SVARES BÅDE JA OG NEJ TIL! Fra en plejemor

Det er jo altid svært at generalisere om børn, og i høj grad at generalisere om plejebørn, som har så mange forskellige baggrunde. Men kendetegnende for mange af dem er, at de har været udsat for et massivt svigt. Til overskriften om hvor vidt plejebørn har strammere tøjler end andre børn, kan der heller ikke til dette gives et entydigt svar.

at de bliver kørt stramt sammenlignet med jævnaldrene, men vi synes selv, at det, vi gør, er, at vi passer rigtig godt på de børn, vi har fået i vores varetægt. Vi synes, at vi med vores omsorg for dem og gradvise skubben fra os hjælper dem til at komme til at kunne klare sig selv på lige fod med andre unge. Jeg mener også, at tidligt skadede børn er sarte teenagere, som det er nødvendigt at passe ekstra godt på.

Personligt fik vi for 10 år siden to plejebørn på 4 og 5 år (søskende). De var omsorgssvigtede i svær grad og dermed også tidligt Så svaret blæser i vinden – omsorgssvigtede børn skal der passes på på en anden måde skadede. – om det er ”stramme tøjler”, vil der kunne Det har været et stort arbejde, at få de børn svares både ja og nej til! dertil, hvor de er nu, og til det har vi fået massiv støtte af psykologer og supervisere Jeg vælger at være anonym (naturligvis er samt kuratorer fra både plejehjemsforening redaktionen bekendt med min identitet), da mine plejebørn ikke bryder sig om at blive og kommune. udstillet. De to børn er nu kommet i teenagealderen, men er alligevel ikke rigtig blevet teenagere endnu. Deres barske start på livet har gjort, at de endnu som 14- og 15-årige stadig ikke er ”på niveau”. Når jeg ser på den opdragelse, de har fået, i forhold til den vores nu voksne børn fik, så er der en kæmpe forskel. Plejebørnene har haft brug for enorm omsorg og støtte i en alder, hvor vores egne børn var selvkørende. Jeg vil ikke sige, at vi kører dem i stramme tøjler, men vi er meget bevidste om, hvordan vi bedst muligt drager omsorg for dem, samtidig med at vi lærer dem at stå på egne ben.

”Børn med tilknytnings forstyrrelser har generelt meget svært ved at kende forskel på omsorg og kontrol”. Hvilket betyder at de føler sig overvåget”

Med vores store børn var der ting, som vi så igennem fingre med, og ting vi først opdagede efterfølgende, idet vi havde travlt med Finn Riber Rasmussen vores jobs. Nu hvor vi har plejebørnene, er jeg hjemmearbejdende, og det er vigtigt for mig, at der ikke sker svipsere, så der er meget fokus på de børn og deres liv. Udefra kan det måske godt se ud som om,

TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


16 HAR PLEJEBØRN FOR STRAMME TØJLER? Af clin.psych. Niels Peter Rygaard

Om de har det, er jo sådan set bare en variant over det evige forældredilemma: hvornår skal man vælge at beskytte børn mod deres egen umodenhed, og hvornår skal man tillade dem at begå deres egne dumheder. Plejeforældre kan godt være tilbøjelige til at gå med livrem og seler, og prisen for den sikkerhed er så, at den unge føler sig ”hegnet inde” og ikke kan udvikle sig i samme tempo som sine jævnaldrende.

UDFORSKNINGSSYSTEMET

TILKNYTNINGSSYSTEMET OG DEN TRYGGE BASE

Hvis forældrene selv er angste for adskillelse, kan barnet blive overoptaget af tryghedssøgen og udvikler sig derfor ikke, fordi det ikke udforsker verden. Børn med problemer og handicaps kan skabe denne angst, og lige så myndighedernes krav. Man begynder pludselig at gardere sig og være styret af frygt og ikke af at give barnet mulighed for udfoldelse. Tænk på de mødre, der i gamle dage lod deres børn løbe i marken hele dagen, falde ned fra træer og drukne i vandhuller – det var alt sammen OK, når blot man var hjemme til spisetid! Dengang var de voksne mere trygge, fordi de hele tiden var sammen med børnene. Derfor turde de også overlade børnene mere til sig selv.

Hvis der findes et svar, må det være det, der gælder al adskillelse: Adskillelse skal foregå gradvist og med et klart billede af plejeforældrene i baghovedet. Teoretisk set er vi født med en tilknytningsparathed, fordi alle pattedyr kræver omsorg og beskyttelse i lang tid, fordi de fødes med meget umodne hjerner. Derfor gør især mennesket meget ud af at give omsorg til nyfødte og børn. Barnet er på sin side født med et beredskab til at hindre adskillelse, tilknytningssystemet. Det system tænder hver gang småbørn føler sig bare truet af adskillelse. Barnet græder, søger efter den voksne, klamrer sig, etc., som man kan se det i enhver vuggestue om morgenen – der har både børn og voksne problemer med adskillelse. Det betyder, at vi hele vores liv lever i et dilemma mellem tryghedssøgen og nysgerrighed. Den trygge base skabes ved, at forældrene lærer barnet at adskilles gradvist: de går lidt væk fra sengen, barnet græder, man går tilbage 50 gange, indtil barnet kan adskilles uden at gå i panik, og man kan bare kan sige ”sov godt”. Børn, der har oplevet traumatiske oplevelser, overreagerer ofte på enhver lille adskillelse. Det andet gode, forældre gør, er at lege ”borte-borte” og ”skjul”, indtil barnet forstår, at voksne eksisterer også, når de ikke kan ses! Et stort fremskridt for følelsen af tryghed, der kan understøttes med bamser og billeder af plejeforældrene i loftet over sengen. TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?

Hvis barnet er blevet gjort trygt på denne gradvise måde, ”slukker tilknytningssystemet”, og ” udforskningssystemet tager over”. Det trygge barn kravler væk fra plejeforældrene og giver sig til at lege, lære, eksperimentere, tage andre sociale kontakter, etc. Så forudsætningen for normal udvikling er at skabe så stor tryghed, at barnet begynder at udforske sine omgivelser.

Hele processen gentager sig mange gange i opvæksten: første gang man skal lege ude alene, første gang man skal i børnehave, skole, og især når man kommer i puberteten og igen skal adskilles.

BALANCEN MELLEM TRYGHED OG UDFORSKNING I dag er der generelt en meget større angst og meget mindre tillid til, at børn kan klare sig alene uden voksne. De overvåges dagen lang, og da især plejebørn, som man skal stå til regnskab for! Og da endnu mere især omsorgssvigtede børn, som ofte er umodne, har en urealistisk selvvurdering og ikke kan huske, hvad de har aftalt.


17

”hvor ofte har I trænet det i at være alene sammen med andre....” EN CHECKLISTE OG ET PAR TIPS Kig tilbage på den periode I har været sammen med barnet – hvor ofte har I trænet det i at være alene sammen med andre, hvilke erfaringer med vanskeligheder har det givet, og hvad er realistisk set på den baggrund chancen for, at den unge vil overholde en aftale? De adskillelsesproblemer, der har været tidligere i opvæksten mellem barn og plejeforældre, følger ganske samme læst som de tidligere – de er bare mere udtalte. I hvor høj grad har aftaler og frihedsgrader været styret af jeres egen frygt for konflikter eller for ”ikke at være samvittighedsfulde plejeforældre”? De voksnes tryghed ved adskillelse tæller langt mere end barnets evner og udgør som regel den største hindring. Hvis I skal gøre det gradvist, hvordan skal det så se ud? Lav nogle test-aftaler med den unge om kortere tidsrum, og gør det helt klart, at fremtidig frihed afhænger af evnen til at overholde aftalerne på den korte bane. Det skal være reelle træninger, hvor begivenheden i sig selv ikke betyder så meget for den unge. Skriv evt. resultaterne på en kalender og giv grøn, gul eller rød karakter for den næste begivenhed, den unge gerne vil deltage i.

ved at huske og bliver grebet af øjeblikket. Støt hukommelsen ved at give dem et billede af jer selv med i tegnebogen (den kommer alligevel op før eller siden), eller giv dem en mobil og indstil vækkeuret til et bestemt tidspunkt, så de lige husker at sms’e hjem eller at ringe jer op om, hvordan det går. Tal med kammeraternes forældre om barnets vanskeligheder på forældremøder o.l., og bed dem tale med deres egne børn om at være særligt opmærksomme/ hensynsfulde, så de andre f.eks. ikke driller plejebarnet, fordi det skal tidligere hjem. Gør det samme med voksne, der er ansvarlige for afvikling af begivenheder. Hjælp den unge med at bygge en ”standardforklaring” til andre unge om, hvorfor det ikke må drikke så meget eller skal være tidligere hjemme, etc. Sådan en forklaring kan læres udenad og skabe forståelse hos andre unge. Hvis den unge er alderssvarende moden, er der ingen grund til at ”hegne dem mere ind” end andre. Gør dem klart, at I har ekstra ansvar for deres sikkerhed, netop fordi I er plejeforældre og ikke forældre, og at de må samarbejde om det, hvis de vil have mere frihed eller være længere ude. Og tag i øvrigt med sindsro ansvaret for at være ”det dumme/ uretfærdige/ uforstående svin”, alle gode pubertetsforældre udnævnes til… Niels Peter Rygaard Clin. psych., authorized by DPA c/o Erhvervspsykologerne 8000 Aarhus C Denmark ph: +45 61 10 64 40

Bedøm det miljø den unge skal være alene i LINKS fra gang til gang – er det reelt et miljø med http://www.erhvervspsykologerne.dk farer for eks. tilbud om stoffer, fri alkohol, http://www.tilknytningsforstyrrelse.dk etc. Hvilke andre unge skal den unge være sammen med – er det nogen, der har tryghed hjemme, eller er det rodløse unge? Også sådan en pointliste kan man føre sammen med den unge: hvor mange af ”nej” faktorerne har netop denne fest eller begivenhed? Den unge med tidlige omsorgssvigt har svært TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?


18 AFRUNDING AF TEMA STRAMME TØJLER

OM

PLEJEBØRN

HAR

”Har plejebørn for stramme tøjler?” meget kort tid? Inger Thormann skriver i sin artikel, at disse børn har brug for ”prøve os af” - prøve om vi virkelig holder af dem.

Der er fare for, at børnene ekskluderes fra familierne. Undersøgelser viser, at der ofte sker sammenbrud i anbringelsen, når barnet kommer i puberteten.

Kan vi klare det, eller må vi give op, så barnet får oplevelsen af, at det ikke er noget Vi har brug for, at plejebørnene forsat er inværd? ”se jeg fik ret, de kunne ikke lide mig, kluderet i plejefamilien. De skal have hjælp til at forstår de livsvilkår, de står i. ingen kan lide mig” Når et plejebarn i puberteten må flyttes, er det for den unge endnu et svigt. Samtidig med at der sidder en plejefamilie tilbage med en følelse af mislykkethed og oplevelsen af ikke at kunne sit arbejde godt nok.

Vi skal sikre, at den sociale arv brydes. Børnene skal have hjælp til at se sig selv gå fra at være offer til at være overlever og aktør i eget liv med lyst til at komme frem i livet.

PLF mener, at stramme tøjler kan være nødvendigt samtidig med, at vi som plejeforældre skal være bevidste om, at for stramme tøjler kan have negative konsekvenser for barnet.

Vi slutter med citatet fra lederen: ”Kun i den udstrækning jeg af og til nægter dig det, du ønsker for i stedet at give dig det, du har brug for, viser jeg, at jeg tager dig alvorligt og holder af dig”.

Hvordan kan vi i et samarbejde med barnet, barnets forældre og sagsbehandleren indgå i et givende samarbejde (Det nødvendige Samarbejde), hvor vi støtter og hjælper barnet bedst muligt?

Og Niels Peter Rygaards: ”Og tag i øvrigt med sindsro ansvaret for at være ”de dumme/ uretfærdige/ uforstående svin”, alle gode pubertetsforældre udnævnes til…”

Hvordan kan den lovpligtige grunduddannelse tage hånd om de mange problemstillinger plejefamilier kan stå i? Der udbydes kun 4 – 5 undervisningsdage for kommende plejeforældre. PLF’s nyeste medlemsundersøgelse fra marts 2010 viser at 70 % af vores medlemmer ikke tilbydes efteruddannelser af deres kommuner. Den viser 87 % af plejefamilierne ville sige JA TAK til efteruddannelse, hvis de fik tilbudet. Plejebørnene har krav på, at de familier, de bor i, får den støtte og efteruddannelse, der er nødvendigt for at kunne rumme de problemstillinger barnet har. Hvordan kan plejefamilier klædes bedre på til at støtte det lille barn, der pludselig blev til et ildsprudlende pubertetsbarn, der stjæler, stikker af og kan sige mange grimme ting på TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?

VI AFSLUTTER DETTE TEMA OM PLEJEBØRN HAR STRAMME TØJLER MED AT INVITERE TIL EN TEMADAG


19 TEMADAG MED INGER THORMANN OG METTE SOM FORTÆLLER OM EMNET ”HAR PLEJEBØRN STRAMME TØJLER? Fredag d. 4. juni fra kl. 9 – 15 i Næstved Psykolog Inger Thomann tager udgangspunkt i artiklen her i bladet. Mette som vi kender fra Inger Thormanns nye bog, fortæller om hvad ”de stramme tøjler” betød for hende. Se omtale af ovennævnte bog under nye bøger. • Hvordan kan vi og skal vi undgå de stramme tøjer? • Hvordan undgår vi at plejebørnene føler sig kontrollerede? • Hvilke konsekvenser har stramme tøjler? Tilmelding: Tilmelding senest d. 21. maj på email: landsforeningen@plejefamilierne.dk eller bedst via foreningens hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Pris for deltagelse: PLF medlemmer 150 kr. Andre interesserede 600 kr. Beløbet indbetales på foreningens konto: 9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadagen.


20 KENDER DIT PLEJEBARN BØRNETINGET? På Børnetinget kan dit plejebarn skrive med andre anbragte børn og unge, som også kender til at være plejebarn. Her kan plejebarnet opleve at blive forstået og at være en del af en gruppe ligestillede. Man kan også skrive til en brevkasse, der bestyres af 3 voksne, der tidligere har været plejebørn. Alle skriver anonymt på Børnetinget (de voksne hjælper børnene med det), så man kan ikke udveksle telefonnumre eller mailadresse. www.boernetinget.dk er et tilbud til alle nuværende og tidligere plejebørn.

KENDER DIT PLEJEBARN BØRNECHATTEN? På BørneChatten kan dit plejebarn chatte helt anonymt med en voksen, der kender til børn og unge. Plejebarnet er helt anonymt. BørneChatten kan ikke se, hvem plejebarnet er, og plejebarnet bestemmer selv, om det vil oplyse sit navn til den rådgiver, som plejebarnet skriver med. Rådgiveren vil sikkert spørge om plejebarnets alder og køn, men det er for bedre at kunne forstå plejebarnet. Samtalerne på BørneChatten varer højst en time. Der er ingen andre, der kan se med, og det er kun rådgiveren, der kan se hvad plejebarnet skriver. Det, som plejebarnet og rådgiveren skriver til hinanden, sendes på en sikker forbindelse, og når plejebarnet logger af, slettes samtalen. Adgang til BørneChatten fås gennem: www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge Gå ind under rådgivning og hjælp.


21 NY FORMAND FOR BØRNERÅDET Lisbeth Zornig Andersen er blevet udnævnt til ny formand for Børnerådet. Lisbeth Zornig Andersen har selv været anbragt som barn og er vokset op på et børnehjem i Nakskov. pc. Det kan gøre dem til et digitalt B-hold. Endelig skal de voksne personer, der er omkring børn – naboer, pårørende, skolelærere og pædagoger – anspores til at påtage sig et større ansvar for at gribe hurtigt ind, når de ser et barn i nød”. Kilde: metroXpress 17. december 2009.

Børnerådet blev etableret i 1994 og er et uafhængigt råd udpeget af indenrigs- og socialPLF ønsker Lisbeth Zornig Andersen ministeren. Børnerådets opgave er at sikre held og lykke med formandsposten for børns rettigheder. Lisbeth Zornig Andersen overtog Børnerådets formandspost 1. januar 2010 efter Charlotte Guldberg.

Børnerådet.

Flere nye medlemmer i Børnerådet

Udover Lisbet Zorning Andersen har daværende Social- og indenrigsminister Karen Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968) er uddan- Ellemann udnævnt fire nye medlemmer til net cand.polit – hun er fraskilt og mor til fem børnerådet. børn. Endvidere har Lisbeth Zornig Andersen etableret sit eget firma, Zornig Consult, der kæmper børnehjemsbørnenes sag.

De fire nye medlemmer er:

11.000 danske børn lever ifølge ny undersøgelse i årelang fattigdom. Indenrigs- og • Jurist Vibeke Boberg, der har beskæftiget sig meget med tvangsfjernelser. socialminister Karen Ellemann (V) som har udnævnt dig, mener ikke, at det er et stort • Per B. Christensen, der er Børne- og kulproblem. Hvad vil du gøre for at overbevise turdirektør i Næstved. Karen Ellemann? • Mads Roke Clausen, der er direktør i ”Jeg ved, hvad det vil sige at være fattig. Jeg Mødrehjælpen. er glad for, at jeg ikke er vokset op i dag, hvor det er så meget tydeligere, hvis man er fattig, • Sundhedsplejerske Lisbeth Wilris, der end det var i 70’erne. I 2010 er det fattigdomhar arbejdet med børns og børnefamiliers mens år i hele EU. Børnerådet vil i år 2010 sundhed. iværksætte undersøgelser om børnefattigdom Læs mere om de nye medlemmer og i Danmark”. Børnerådet på www.boerneraadet.dk

Hvad er dine absolutte mærkesager?

”I 2010 vil jeg sætte fokus på Barnets Reform, som skal forbedre vilkårene for anbragte børn. Og så vil jeg sætte fokus på børns adgang til den digitale verden. Forældrene til børn, der er anbragt på børnehjem, skal selv betale for børnenes mobiltelefon og bærbare


22 BARNETS REFORM Af: René Skau Björnsson, MF (S), forhandler af Barnets reform

Vi socialdemokrater synes overordnet, at aftalen er et vigtigt første skridt i forhold til at forbedre vilkårene for udsatte børn, og der er klare socialdemokratiske fingeraftryk, idet mange af initiativerne i vores forhandlingsoplæg er kommet med i reformen.

ikke flertal for. Nu må vi så bygge videre på de erfaringer, der bliver gjort på baggrund af denne reform. S vil desuden gerne nå i mål med at give plejefamilierne bedre vilkår ved at åbne op for, at plejefamilier kan få en egentlig ansættelse i kommunerne.

Jeg havde gerne set, at der blev lavet en slags egentlig overenskomst for plejefamilierne, så vi kommer ud over alle de usikkerheder, urimeligheder og dårlige arbejdsvilkår, som gælder for plejefamilierne. Der er for mig Det lykkedes heller ikke at få ændret funda- ingen tvivl om, at en af årsagerne til, at det mentalt på efterværnsområdet. Jeg er medlem er vanskeligt at rekruttere nye plejefamilier, af bestyrelsen for Baglandet i Århus og ved er de meget usikre ansættelsesvilkår. Jeg er alt for godt, hvordan det halter på det område. sikker på, at mere ordnede forhold vil være Alt for mange tidligere anbragte oplever store til gavn for alle – ikke mindst børnene. svigt, når de ikke længere er anbragt, og her er der brug for et bedre efterværn. Vi fik lavet Jeg mener også, der skal arbejdes på at plejeen større vifte af muligheder i forbindelse familierne inddrages tidligere og bedre, end det sker i dag. En af de helt store årsager til med barnet reform, men der er lang vej igen. de alt for mange brud i anbringelsessagerne, Derfor er jeg også glad for, at vi aftalte, at er det meget dårlige match mellem barn og der nu skal laves en analyse af efterværnet. anbringelsessted. Der bliver lavet en midtvejsevaluering af de forsøg med ret til efterværn, som er sat i gang. Ved at inddrage anbringelsesstedet tidligere Det er aftalt, at evalueringen skal foreligge og bedre, vil der uden tvivl være en større i september 2010. Jeg mener, vi burde have chance for at skabe det rigtige match. taget fat på området allerede nu, men et flertal Alt i alt blev der lavet en række ændringer ønskede altså først endnu en undersøgelse. i lovgivningen, men meget mangler endnu. Vi har aftalt, at satspuljepartierne skal drøfte Oppositionen kalder aftalen for Barnets efterværn ved satspuljeforhandlingerne for Reform 1. Det gør vi, fordi det ikke er lyk2011, hvor vi har givet hinanden håndslag kedes at overbevise regeringen om en ny på, at der skal laves væsentlige og gode æn- finansieringsmodel for anbringelsesområdet dringer. Her håber jeg også på, at PLF som og dermed imødekomme risikoen for, at sædvanlig kommer med gode indspark til manglende ressourcer bestemmer om børn nye tiltag. Hvis alt klapper som det skal, ja så anbringes uden for hjemmet. En ny finansieringsmodel og øvrige forbedringer vil først ligger der ændringer fra 1. januar 2011. kunne gennemføres efter et folketingsvalg. Med aftalen blev der sikret flere midler til bedre uddannelse og supervision til fami- Vi kan, og vi skal gøre det meget bedre – alt lieplejen, ligesom der nu indføres egentlige andet er uforsvarligt. kommunale familieplejere, som er plejefamilier med særligt behandlingskrævende børn. Desværre lykkedes det ikke at finde en finansieringsmodel, der sætter børn før økonomi. Det vil vi ændre, så snart vi får regeringsmagten igen.

Vi vil følge området tæt og vil fastholde, at plejefamilierne skal have de rigtige efter- og videreuddannelsestilbud. Vi havde gerne set, at der var samme uddannelsesmuligheder for alle plejefamilier, men det var der desværre


23 PLEJEBØRNS 1. OG 2. SYGEDAG Plejeforældre vil efter en konkret vurdering kunne holde plejebarnets første sygedag. Det er ikke afgørende, om den, som barnet opholder sig hos, har forældremyndigheden over barnet. Hensynet til barnets tarv og tilknytningen til barnet er mere afgørende.

eventuel løn i forbindelse med plejebarnets sygdom, hvis det står i ens ansættelseskontrakt eller anden aftale med den virksomhed, hvor man er ansat. Det kan dog fremgå af virksomhedens personalepolitik eller kollektiv overenskomst.

I KL’s familieplejehåndbog står der følgende om plejebørns første sygedag:

Hvis plejeforældrene ved siden af plejejobbet er offentlig ansat, har plejeforældrene lov til at holde fri på plejebarnets første sygedag.

”Hovedreglen er, at plejeforældre kan holde barnets 1. sygedag, hvis de har samme folkeregisteradresse som barnet. Omvendt er sammenfaldende folkeregister adresse ikke noget krav.

Med virkning fra 1. oktober 2008 for ansatte i staten og med virkning fra 1. april 2009 for ansatte i regioner og kommuner er adgangen til at holde fri med løn udvidet til også at gælde plejebarnets 2. sygedag.

Selve regelgrundlaget om fravær ved plejebarnets sygdom afhænger af, om plejefamilien ved siden af, at de er plejefamilie, er offentlig eller privat ansat”

Hvis begge plejeforældre har ret til at holde fri på plejebarnets 2. sygedag, kan dagene deles mellem dem, så den ene plejeforældre holder fri på plejebarnets 1. sygedag og den anden plejeforælder holder fri på plejebarnets 2. sygedag.

Det vil sige, hvis plejeforældrene ved siden af plejejobbet er privat ansat, så findes der ingen generelle regler om frihed ved pleje- Plejebarnet skal være under 18 år, og plejebarnets sygdom. Der er kun ret til fravær og barnet skal opholde sig hos plejefamilien. (Kilde: KL Familieplejehåndbog, 2009)


24

NY UNDERSØGELSE FRA ANKESTYRELSEN En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen af 125 Sidste år udsendte Ankestyrelsen en tilsvarenanbringelsessager fra 14 tilfældigt udvalgte de undersøgelse og det er stort set de samme kommuner viser, at kommunernes sagsbe- mangler, der går igen i Ankestyrelsens nye handling ikke er blevet bedre siden 2008. undersøgelse. Undersøgelsen viser, at i 83 % af anbringel- Ankechef fra Ankestyrelsen Henrik Horster sessagerne overholder kommunerne ikke et siger om undersøgelsen: eller flere af de væsentligste lovkrav. ”Det er simpelthen ikke godt nok. Der er tale De tre hyppigste årsager til at kommunernes om lovgivning, som vi har haft i mange år, sagsbehandling ikke bliver overholdt er: og som kommunerne bør være fuldstændig bekendte med. Konsekvensen er, at anbragte • I 35 procent af sagerne mangler undersø- børn og deres forældre, ikke får den retssikgelse efter § 50 af barnet og familien samt kerhed, som de har krav på” barnets skole, fritid, sundhed mv. • Næsten halvdelen af de udarbejdede § 50 Henrik Horster opfordrer til, at de kommunaundersøgelser afsluttes ikke inden for fire le ledere har mere fokus på at få indarbejdet, at lovkrav til indhold og frister i en børnesag måneder. skal overholdes. • I 27 procent af sagerne mangler en handleplan for barnet eller den unges tid på Læs hele Ankestyrelsens undersøgelse på anbringelsesstedet. www.ast.dk

BØRNEVOLD SKAL UNDERSØGES Tidligere indenrigs- og socialminister Karen Ellemann besluttede før ministerrokaden i februar at iværksætte en undersøgelse om vold mod børn helt ned til spædbørnsalderen. Karen Ellemann vurderede, at der er behov for at styrke indsatsen til at forhindre vold mod børn og udbygge viden om, hvordan man opdager de børn, der har været udsat for vold. Karen Ellemann sagde om undersøgelsen: ”Vi skal have gjort op med den berøringsangst, der tilsyneladende eksisterer på området. Vold mod børn er ikke kun et ansvar for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Vi har alle et ansvar for at holde øje med de små og store tegn på, at noget er galt – og handle på det”. Omfanget af vold mod børn skal kortlægges gennem en spørgeundersøgelse, som børn i alderen 11 – 16 år skal svare på. PLF håber at nuværende indenrigs- og socialminister Benedikte Kiær vil gennemføre undersøgelsen, der forventes færdig til sommer 2010. Kilde: Ritzau


25

Konference

Børn & Familier inviterer til Konference om og med plejebørn

På konferencen er følgende temaer i spil: 

Hvad er nuværende og tidligere plejebørns oplevelser, erfaringer og anbefalinger?

Hvilke nye indsigter og redskaber er der i arbejdet med og for plejebørn?

Hvad er status på Barnets Reform og herunder plejebørn og familiepleje som fagområde?

Hvordan kan Børnekonventionen sikre og styrke plejebørn i Danmark? Og hvordan kan fagfolk gennem et stærkt børneperspektiv hjælpe til det?

Hvordan kan man med kvalitet og faglighed styrke et børnefokus for plejebørn?

Tid og sted Fredag d. 26. marts 2010, kl. 9.00-16.00: Vanløse Kulturhus (ved Metro og S-tog). Frode Jacobsens PLads 4, 1. sal, 2720 Vanløse.

Arrangører Baglandet Ålborg, Baglandet Århus, Baglandet Vejle, Mælkebøtterne, De 4 Årstider, TABUKA og Børn & Familier.

Målgruppe Sagsbehandlere, familieplejekonsulenter, børne- og ungekonsulenter, ledere i kommuner og organisationer, plejeforældre, tidligere plejebørn, forskere og studerende. Andre med interesse for området er også velkomne.

Program og tilmelding www.boernogfamilier.dk

Pris: 700 kr.

Kontakt Børn & Familier, Bratskovvej 36, 1. sal 2720 Vanløse, www.boernogfamilier.dk Mail: sek@boernogfamilier.dk, tlf. 33258806

Netværks- og Aktivitetshuset

Arrangører:

De 4 årstider


26 TVANGSADOPTION Inden I læser Kim Qvists artikel om, at ”Alle børn er både ægte og naturlige, og har krav på rødder og vinger”, beskriver vi forskellen på ”åben adoption” og ”tvangsadoption”.

Hvad er forskellen på ”åben adoption” og ”tvangsadoption”? Åben adoption: er en adoption, hvor den biologiske familie har en vis kontakt med barnet. Tvangsadoption: efter adoptionsloven kan børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, adopteres uden samtykke fra forældrene, hvis forældrene varigt ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet.

ALLE BØRN ER BÅDE ÆGTE OG NATURLIGE, OG HAR KRAV PÅ RØDDER OG VINGER. Af Kim Qvist, Forstander Ehlershjemmet

Som menneske, far, tidligere plejefar, forstander på døgninstitutioner /opholdssteder med bl.a. børn, unge og familier, der i nu mere end 20 år har været der, følt det, set det, mærket det og hørt det, konstaterer jeg, at der fortsat er brug for dialog om vores måde at behandle hinanden på.

og forståelse giver sig til udtryk i en ikke tilstedeværende aktiv socialpolitik, bl.a. fordi økonomien har førertrøjen, så må vi, os der er børnenes advokater træde i karakter og bevare barneperspektivet.

I en verden som bliver mere og mere fikseret af resultater, målinger, effektiviseringer, øget økonomisk vækst, kontrolinstanser, cost benefits og bureaukrati skal vi passe på, at det naturlige mellem mennesker ikke går tabt, når vi løfter forpligtigelsen overfor de svageste.

Derfor skal vi sikre, at de får både vinger og rødder. Vinger som symbolet på at turde, at være, have selvtillid, selvværd, troen på at jeg kan overkomme dette liv, at livet er værd at leve. Rødder fordi det er fundamentalt at vide, hvor man kommer fra, hvad der skabte en, hvad er min historie. Forståelsen for min baggrund skaber mig, til den jeg er, og derfor tør jeg flyve derud.

Og børn har brug for at blive set som ægte med alt det, de har med sig, og de er naturVores forpligtigelse som samfund og sam- lige som en konsekvens af det, de fik med sig fundsborgere til at hjælpe de svageste og eller ikke fik med sig. De skal ikke gøres til mest udsatte gør bare dialogen og indsigten objekter i den store økonomiske strategi, det vil være for fattigt og umenneskeligt. mere påkrævet.

Når talen falder på børn anbragt udenfor eget hjem, skal vi passe på ikke at blive for kategoriske, for bedre vidende, kloge på andres vegne, optaget af statistikker, styrede af økonomi osv.

Det betyder, at når vi som samfund vælger, at børn f.eks. ikke skal bo ved deres biologiske forældre, skal det have en vifte af gode muligheder og tilbud, der netop sikrer, at Nej, vi må som det fundamentale udgangs- det naturlige og ægte barn får opfyldt sine punkt først tænke: Hvad er barnets behov, behov, så dets vinger spredes, og rødderne får og for alt i verden gøre til den erklærede fodfæste i mulden. Og husk at vi f.eks. som målsætning i forhold til en anbringelse, at plejeforældre skal gøde og pleje den muld, bevare barneperspektivet. Selv når foran- de slår rod i og gøre dem flyveklare. dringens vinde blæser, lovgivning ændres, økonomien trykker, sagsbehandleren skiftes Derfor er det faktisk meget kontroversielt at ud, når regeringens totale mangel på indsats tale om bl.a. tvangsadoption og især af spæd-


27 børn. Jeg er meget mere optaget af at arbejde med åben adoption og måske udvikle mere på evt. en åben tvangsadoption også. Der gives nemlig heller ikke her entydige svar. Og når noget ikke er entydigt, er det bedste, vi kan gøre at spørge børnene, og jeg mangler til stadighed at møde det barn, som ikke ønsker at vide, hvor det kommer fra på godt og ondt. Anbragt eller ej, frivilligt eller med tvang, det må ikke ændre på vores fokus, bevar barneperspektivet. Tvangsbehandling af gravide misbrugsmødre derimod giver meget bedre mening, (når vi vil diskutere tvangsbegrebet i dette samfund, som generelt har det svært med ordet, tvang) da det ville være at etablere en forebyggende tidlig indsats med barneperspektivet i højsæde. Velvidende at også her er der modstridende interesser, der kan kollidere. Og det er måske netop kernen i al den her debat, at intet bare er entydigt. Det skulle da lige være, at vi aldrig holder op med at italesætte problematikkerne. Bedste hilsner Kim Qvist Forstander Ehlershjemmet Byrådsmedlem i Haderslev kommune Folketingskandidat for Socialdemokratiet. Starup Engvej 6c, 6100 Haderslev www.ehlershjemmet.dk www.kimqvist.com


28 LIDT OM NETVÆRKS- OG SLÆGTSPLEJEFAMILIER

Af Signe Albæk Jensen

Som kursusundervisere på SOSU – skolen i biologiske forældre Aabenraa kommer vi ofte i kontakt med pleje- • Barnet har mulighed for at bliver i familier. Vi underviser dels i fordybelseskurlokalmiljøet ser og i grunduddannelsen for plejefamilier, • Barnet får et mere positivt selvbillede, men tilbyder også kurser specielt rettet mod fordi det fra omverdenens side ikke opfatnetværksplejefamilier. tes som en anbringelse Det at undervise netværksplejefamilier er en For at disse styrker kan styrkes yderligere, opgave meget anderledes end at undervise må der følge støtte, vejledning, uddannelse professionelle plejefamilier, da problematik- og økonomi med i kølvandet. kerne er meget mere om-sig-gribende dybt ind i familierne. Konsekvenserne af at have Laila Knudsens undersøgelsesresultater om, sagt ja til et barn, som man af en eller anden at rigtig mange netværksplejefamilier ikke årsag har været involveret i i forvejen, har har været på kurser, og at de tilbydes mindre ikke altid været til at forudse. De børn, som supervision og rådgivning end professionelle flytter ind, kommer med en bagage, som ofte plejefamilier, er desværre også vores opfatindeholder problematikker, der kræver hjælp telse. Dette bevirker, at netværksplejefamilierne ikke får den samme mulighed for at ud over det sædvanlige. skabe netværk med andre ligestillede, ikke Der sker en skævvridning i de familiære får en faglig bevidsthed og stolthed og ikke roller, når en eller flere i familien/netværket får den fornødne viden om børn med særlige skal påtage sig en professionel kasket og fx behov. sætte nogle grænser, som man kan behøve hjælp og støtte til at få sat. Denne skævvrid- ”Den enkelte har aldrig med et andet menning kræver støtte og forståelse for at kunne neske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, fastholdes. en forbigående stemning, en oplagthed man Familierne kan opleve ensomhed i, at om- får til at visne, eller som man vækker, en lede givelserne opfatter dem som ”nogen der har man uddyber eller hæver. Men det kan også taget et barn til sig og så er alt godt” og ikke være forfærdende meget, så det simpelthen har forståelsen for, at det har medført proble- står til den enkelte. Om den andens liv lykkes eller ej.” matikker, der er tavshedspligt omkring. Frustrationen øges, når det bliver klart, at det, at have taget dette barn til sig indebærer et stykke pædagogisk arbejde, og det opleves, at arbejdet ikke anerkendes på lige fod som med en professionel plejefamilie, der modtager en hel arbejdsløn. Økonomiske og praktiske problematikker kan vokse sig store og fylde så meget, at spørgsmål som ”Hvorfor gjorde vi det her?” og ”Er det alt det her værd?” opstår.

Styrker ved netværksanbringelse er bla. at: • Barnet bibeholder kontakt til familien • Barnet bevarer tætte følelsesmæssige relationer • Plejeforældrene udtrykker accept af de

(Løgstrup)


29 PLEJEBØRN OG ARV Et plejebarn, der har boet i sin plejefamilie før sit 15. år og i mindst 5 sammenhængende år, kan sidestilles med ens egne børn i forhold til arv (uden at være adopteret). Biologiske børn og plejebarnet skal betale samme boafgift af arven ifølge § 1 stk. 2 litra F i boafgiftsloven.


30 Vi fortsætter med et indslag om en netværks- og slægtsplejeanbringelse for nogle generationer siden og som vi bragte første gang i 2005

Der er flere grunde til, at vi bringer artiklen igen. En af grundene er, at artiklen falder fint i tråd med Forstander Kim Qvists udtalelser tidligere i bladet under ”Tvangsadoption”, om at det er vigtigt at kende sine rødder.

HAN HED OSCAR – JEG KOM FOR SENT? Dagmar Sofie fortæller her sin historie om at være slægtsanbragt: Da jeg var otte dage gammel, blev jeg hentet af min bedstemor, min mor kunne ikke passe mig. Jeg voksede op som lillesøster til min mors syv søskende. De betød meget for mig, og jeg følte mig altid elsket og som en del af søskendeflokken.

en stor lastbil kørende. Min kusine råbte: ”Se Dagmar, der kører din far”. Hvorfra vidste hun, at det var ham? Da jeg var 12 år gammel, skulle min mor giftes. Hendes mand ville gerne have, at jeg kom hjem til dem og boede, men det ville jeg ikke. Jeg fik lov til at blive hos mine bedsteforældre. Mor fik to døtre, mine halvsøstre. Jeg kom ofte på besøg hos naboen, som var min tante og onkel. Jeg gik i klasse med deres søn, min fætter. Vi legede meget sammen, og det var dejligt at være hos dem.

Min mor var der som søskende til de andre. Hvis hun var deres søster, var hun også min søster. Min ”Tante Grete” sagde til mig, at jeg skulle huske at sige mor til Emma, når hun kom på besøg, men det ville jeg ikke. Jeg Min tante var 20 år yngre end min bedstemor, har aldrig fået et knus af min mor. Jeg er stolt så der skete lidt mere, når jeg var hos dem. over, at min bedstemor og bedstefar havde Vi fandt på meget sjov sammen. Hver søndag overskud til at tage sig af mig. Hvis nogen var der dansemusik i radioen, og så rykkede har haft en god barndom, så er det mig skønt vi bordet i stuen til side, og min onkel lærte mig at danse. På skift stod vi på hans fødder, min uægte herkomst. og så viste han os, hvordan vi skulle danse. Der er aldrig nogen, der har fortalt mig, Det var sjovt. Når min bedstemor kom for at hvorfor jeg ikke boede hos min mor, eller hente mig, gemte jeg mig under køkkenborhvem min far var, men ”små krukker har det – hun kunne være ret skrap! også ører”, så jeg vidste, at han hed Oscar. Hvorfor, har jeg kun kunnet gætte mig til. Da jeg var 14 år gammel, kom jeg ud at Der var nogen, der sagde, at han havde en tjene i forskellige stillinger. Det første sted anden kæreste. Nogen sagde, at min mor var hos et ægtepar, hvor manden var efter de ikke var fin nok til hans familie. Måske unge piger. I en middagspause var han også var han for tysksindet til min bedstemor og på vej ind på mit værelse, men jeg råbte, at bedstefar? Jeg tænkte ofte på ham, hvem han han skulle gå ud. Herefter pakkede jeg mine var, og hvorfor jeg ikke måtte få sandheden ting og cyklede hjem til min bedstemor. Hun at vide. I skolen forsvarede jeg mig fysisk var noget forundret over at se mig. Jeg forlige fra starten. Da en af pigerne i 1. klasse klarede hende situationen, men hun bad mig sagde til mig, at jeg ikke boede hos min mor pakke mine ting og blive i min plads. Jeg og far, slog jeg hende, så hun fik næseblod. havde lovet at blive der et halvt år, så der var Jeg husker tydeligt, at jeg selv blev sat til ikke noget at gøre. at tørre blod op. Derefter var der ingen, der sagde noget om det! Men jeg var hele tiden i Jeg blev gift i en meget ung alder. Vi var forsvarsposition. Jeg husker en dag, hvor min nogle store børn, kun 18 og 21 år. Vi havde kusine og jeg stod ved bageren, og der kom svært ved at falde til ro, så vi flyttede mange


31 gange. Nu efter mange år er vi endelig faldet til ro, men jeg flytter stadig rundt, nu på møblerne i mit hjem. Det har altid været min svage side, at der skal ske noget hele tiden, tingene skal vendes igen og igen. Det er som om, jeg ikke er et helt menneske. Jeg savner noget i mit liv, der er noget der ikke er helt på plads. Det er nok mine rødder, der er spaltet på grund af en dårlig mor, der ikke ville kendes ved sit barn. Da min mor lå for døden, opsøgte jeg hende i håbet om, at hun ville fortælle, hvem min far var. Det ville hun ikke. Det var underligt at tænke på, at alle omkring mig vidste, hvem han var og hvorfor. Imens jeg bare måtte gætte mig til det hele. Der gik mange år med egne børn, mand og arbejde. Da jeg som 62 årig gik på efterløn fyldte det mere og mere i mig, at jeg gerne ville finde frem til mine rødder og forstå hvorfor!

I august 2001 tilbød min svigerdatter at hjælpe mig med at finde frem til min far.

Jeg havde kun ganske få informationer om ham. Jeg vidste, at han hed Oscar, og at han havde arbejdet som chauffør i et korn og foderstoffirma. Vi opsøgte først kommunen. I navneregisteret stod min mors navn, og i rubrikken om faders navn stod der ukendt. Herefter ringede min svigerdatter til firmaet. Jeg kunne se, at hun snakkede længe med dem, og jeg blev helt nervøs! Firmaet var familieejet, og den nuværende direktør havde overtaget posten efter sin far. Det var, som om han ventede på, at vi skulle ringe. Han kunne fortælle, hvordan firmaets gamle bogholder skulle holde børnepenge tilbage i lønnen for to af medarbejderne, den ene var min far. Han hed Oscar! Far døde i 1967 - jeg kom for sent. Min far havde været gift og fået to børn. Hans enke og to børn lever stadig. Mine halvsøskende er 13 og 15 år yngre end mig, men hans kone er kun 10 år ældre end mig. Jeg har besøgt hans gravsted. Jeg har besøgt min fars kone, og vi fik en god snak. Jeg har set billeder af mine halvsøskende sammen med min far. Det var dejligt at se et billede af min far. Ligheden er der, jeg kan se, at min søn ligner ham. Min halvsøster fra mors side mente, det var forkert af mig at trænge ind i andres liv – men hvad så med mit? Har jeg ikke ret til at kende mine rødder? Selvom jeg har haft en god barndom, har der altid manglet noget i mit liv, det som andre har haft. Min far fik jeg ikke lov til at lære at kende. Det har ”de” ment ikke var nødvendigt. Jeg havde jo dem og alle de andre, men der mangler noget i den sidste del af mit liv. Jeg har stadig brug for at se den gård, hvor jeg blev født. Det skal jeg her i foråret. Det er vigtigt at kende sine rødder. Jeg har haft et godt liv, er 75 år gammel, har min mand, tre børn, ni børnebørn, tre oldebørn, det fjerde er på vej – men jeg mangler stadig noget, men nåede det ikke. En stor tak til dig Dagmar Sofie´s familie, fordi vi fik lov til at kikke indenfor i hendes liv!


32 FORÆLDRERÅDGIVNINGEN Skole og Samfund har en forældrerådgivning, der lytter og sparrer med alle, der har et medansvar for at fremme børns læring og trivsel i skolerne. Rådgivningens formål er at sikre et undervisningsmiljø, hvor alle børn kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Forældrerådgivningens hjemmeside www.foraeldreraagivningen.org rummer bl.a. love og regler for skolesøgende børn, en brevkassefunktion, informationer om klagemuligheder og links til instanser, der kan hjælpe til at give et plejebarn en bedre skolegang.

TVANGSANBRINGELSE AF BØRN OG KOMMUNAL ANOREXI Af cand. Psych. Niels Peter Rygård

børn, og man genoptager anbringelserne og udbygger institutionerne. Vi er nu i starten af endnu en anorexiperiode, og det betyder at en masse gode plejeforhold og anbringelser bliver afbrudt, børn og unge får afbrudt deres tilknytning og hjemtages til utålelige forhold. KONTINUITET I VOKSENRELATIONER OG TIDLIG INDGRIBEN Ser man på forskning i børns udvikling og anbringelsesforløb, er der én ting der står lysende klart: børns behov for tidlige, stabile, langvarige voksenrelationer. Måler man på børnenes udvikling i 12 års alderen og deres anbringelseshistorie er mønsteret tydeligt: de børn, der skiftede mellem anbringelse og hjemgivelse udviklede sig dårligst, de børn der var igennem flere skiftende anbringelser næstdårligst, og de børn der blev i f.eks. Kommunerne er klemt på pengepungen, og plejefamilien og samtidig havde regelmæssig samtidig er anbringelser blevet dyrere. Men kontakt til forældre udviklede sig lige så godt der findes alternativer, som bare sjældent som aldrig anbragte almindelige børn. Den bliver udnyttet – hvorfor ikke? Det drejer sig anden væsentlige faktor er alder ved anbrinom børnene af de ca. 3 % af danske forældre, gelse: børn som er under 2 år ved anbringelsom ikke kan tage sig af deres børn, fordi de sen og kommer i en god, varig anbringelse enten selv blev omsorgssvigtede som små, får oftest en normal social og følelsesmæssig er for psykisk syge, og/ eller er ude i omfatudvikling. Jo ældre de er før omsorgssvigtet tende langvarigt misbrug. standses, jo større fejludvikling. I de 30 år jeg har praktiseret som børnepsyDisse to velunderbyggede fakta spiller stort kolog, har jeg nået at opleve 4 kommunale set ingen rolle i de politiske hovsa-beslutanorexiperioder: ca. hvert 7. år kommer man ninger og lovgivningen, og derfor er der for i tanke om, at det er dyrt at anbringe børn, mange karruselture, for mange forulykkede hvorpå alle børn hjemtages til egen kommune plejeforhold, og enorme udgifter. og skal forblive i hjemmet for enhver pris (!). Når der så er gået 3 ½ år, dukker en masse KOMMUNAL ORGANISATION skandalesager op med forsømte og misbrugte


33 Jeg var en gang ude i en lille kommune i et forsøg på at få fjernet et par søskende, der levede værre end vilde katte (de opførte sig også som sådan). Så så socialudvalgsformanden mig dybt i øjnene og sagde: ”Æ do klar ywer, at kommuneskatten stiger to procent, hwissom vi gjør det hær?!!!”. Dermed sluttede diskussionen, uanset at jeg ved et familiebesøg havde set børnene slås med familiens hund om et menstruationsbind af ældre dato. Vi har fået større kommuner med kommunalreformen – vi har bare ikke fået bedre organisation af anbringelser og andre indsatser, tværtimod. De fleste af disse familier har brug for praktisk konkret hjælp til at ordne en hverdag de ikke magter – og det skal være fra mor bliver gravid, og til barnet er mindst 3 år gammelt – den mest afgørende periode i et barns liv. Men det sociale system er gearet til at bevilge normale mennesker hjælp til enkeltstående problemer, ikke til forældre med kroniske problemer på alle livsområder. Tunge familier behandles sideløbende af mindst 5 faggrupper i forvaltningen, hvis energi ædes FORÆLDET LOVGIVNING af store koordinationsproblemer og store beEn anden grund til at det er ekstremt arhandlermøder, hvor intet bliver besluttet. bejdskrævende at lave massiv tidlig indsats F.eks. hjalp jeg en kommune med at lave er, at lovgivningen fortsat hindrer at et tværfaglige teams, hvor ét team tager sig af team kan have ansvaret for kortlægning 5-6 familiers vanskeligheder fra mor bliver og behandling af de tunge familier, der – gravid til barnet er 3, uanset om det er rengø- skønt de er få – sluger 60 % af budgettet. ring, arbejdsmarked eller at lære at skifte ble. Beslutningskompetence og behandlingsplan Det gik rigtig godt fordi behandlerne i di- er ikke lagt ud i teams, det er alene den overstriktet kunne arbejde sammen om bestemte belastede sagsbehandler, der kan søge om familier, og var begejstrede for at kunne gøre en bevilling eller tage beslutning om f.eks. noget effektivt. Men med kommunalrefor- fjernelse. Det betyder, at hun skal sørge for men syntes man det blev for uoverskueligt for alenlange undersøgelser, kvalitetskontroller lederne at skulle styre tværfaglige distrikts og hele tiden indkalde til tværfaglige møder teams, så hver faggruppe fik hver sin leder. om den samme familie. I en socialrådgiverResultatet blev, at nu skal 22 fagledere blive gruppe jeg for tiden superviserer, går kun 16 enige om at afgive medarbejdere til teamene, % af arbejdstiden til det direkte sagsarbejde, resten til kvalitetskontrol, dokumentation, og og det bliver jo aldrig. fortvivlede forsøg på at koordinere forskelDen kommunale omstrukturering blev i lige faggruppers observationer og indsatser. realiteten kun en sammenlægning, og lej- Resultatet er da også, at den eneste faggrupligheden til at omorganisere indsatsen for pe, der skifter stilling oftere end klienterne de få tunge familier blev tabt på gulvet. skifter bopæl, er den centrale myndighedsudSocialministeriets mange bevillinger til øver: sagsbehandleren. forsøg med tidlig indsats blev ikke taget op af kommunerne, så forsøgene lukkede ned i Endnu et forhold er, at det ikke er tilladt at samle og udveksle oplysninger om bestemte takt med ministeriets pengestrøm. >>


34 familier i tilstrækkelig grad mellem de for- svært misbrugende, psykisk syge og ekstremt skellige faggrupper i en forvaltning. Derfor umodne/ svagt begavede forældre. Derimod kan en familie ikke have en fælles journal for har de brug for praktisk hjælp. Forleden de professionelle involverede, der kan bruges mødte jeg en gæv sundhedsplejerske, som til at prioritere og planlægge indsatsen på har startet et firma på Nordfyn. De rykker ud forskellige områder. Derfor bliver de forskel- til familien med kost, gulvskrubbe og fejelige faggruppers indsatser parallelle og uden spån, praktisk hjælp til pasning og skolegang, og bliver i familien i lang tid, i praksis som overordnet plan. med-forældre. Det sikrer børnene skolegang Da jeg arbejdede på behandlingshjem, talte og omsorg, og styr på hverdagen. jeg en gang en afdelings børn op (og det var nogle af landets mest svigtede børn). PLEJEFAMILIER CONTRA Resultat: hvert barn skiftede i snit sagsbe- INSTITUTIONER? handler 3 gange om året. I dag er det sikkert Langt de fleste anbringelser sker i dag i 4. Hvordan kan man tro, at man kan admini- plejefamilie eller på et lille sted, en generel strere udgiftstunge, komplicerede sager med tendens i Europa. Nogle få børn og unge er så mange aktører og så mange aktørskift? så ”gamle” og ødelagte, at de nødvendigvis må være på institution fordi en plejefamilie HVAD VIRKER SÅ – TIL EN RIMELIG vil bryde sammen. Også her siger forskninPRIS? gen, at det afgørende for en normal udvikling Da jeg en gang var ansat som pædagogisk er anbringelse før 2 års alderen, og så få vokkonsulent i en kommune, havde vi 4 familier, senskift som muligt. Der er brug for begge hvis børn lige akkurat ikke opfyldte betin- anbringelsesformer. Her må pædagogernes gelserne for en tvangsfjernelse. Så fandt vi fagforeninger stå til én over snuden, fordi de 4 gode dagplejemødre som kun fik et barn ikke har taget initiativ til særoverenskomster, hver i dagplejen. Vi gav dagplejemødrene der gør det muligt for institutionsansatte støtte og forældrene nye gardiner, hvis de at være sammen med børn og unge i mere vel at mærke afleverede barnet meget tidligt end de obligatoriske 7 timer – resultatet er om morgenen og hentede det meget sent på at selv spædbørn skal skifte omsorgsgivere dagen. Man kan mene hvad man vil, men alle mange gange hvert døgn til skade for deres fire blev normale borgere, fordi de som små tilknytningsmuligheder. havde haft kompetente omsorgsgivere – og udgiften var kun de 12 dagplejepladser, som ”Anbringelser” er en meget vid ramme, der plejemødrene var nednormerede med (ca. spænder fra bevilling af en efterskole for en almindelig ung til en dyr institutionsplads. 1/10 af prisen for en anbringelse). Af de ca. 15.000 til enhver tid anbragte er STØTTE TIL DEN GRAVIDE MOR det kun ca. 800, der hører til den beskrevne En af de mest effektive dokumenterede ind- gruppe, som har brug for en stabil hverdag satser er (opfundet af Lene Lier for mange udenfor familien. år siden) at give truede gravide mødre en fast støtteperson allerede i graviditeten til at KONKLUSION mindske misbrug og give hende omsorg og Folketinget og kommunerne har undladt at hjælp. Men de få kommuner der havde en fremme tværfaglige teams for tunge familier og tidlig støtte til truede mødre, at udnytte sådan indsats har stort set barberet den væk. den dokumenterede effekt ved indsats før BEHANDLERE SOM MED to års alderen tilstrækkeligt, og ved ikke at - FORÆLDRE skelne mellem organisationen af almindelige De svært ramte familier har ofte ikke udbytte familiers og de svært ramte familiers sagsaf terapi og udviklingssamtaler, de har behandling i forvaltningens organisation. Ej brug for behandlere, som er praktiske med- heller at fastlægge en langsigtet politik på forældre i hverdagen. Derfor er kommunens anbringelsesområdet. familiecenter (baseret på samtaler, møder og hjælp til selvhjælp) ofte ikke et tilbud der Derfor har vi langt fra set den sidste sag, der rykker. Man kan ikke lave samtaleterapi med svinger mellem skandale, anbringelse og


35 fjernelse, sprænger budgettet, ikke gavner børnene fordi den kommer for sent, ender med hjemgivelse, og involverer et hav af faggrupper, hvis arbejde ikke er effektivt styret og koordineret. Jeg mindes en romersk senator, der sluttede alle sine taler med ordene ”for øvrigt mener jeg, Karthago børn ødelægges”. Efter 30 års praksis kan jeg så slutte med ordene: ” for øvrigt mener jeg, at indsatsen for tunge familier bør reorganiseres”. Litteratur: Rygård, N.P.: ” Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse”, www.forfatterforlaget.dk

PLFs generalforsamling 2010 Kim Qvist vil på PLFs generalforsamling den 20. marts fortælle om anbringelser af børn på institution, inden børnene evt. skal videreanbringes i en plejefamilie. Hvad vindes og hvad tabes ved at børnene først anbringes på institution? Er der et alderskriterium eller andre forhold der er væsentlige? Du har mulighed for at stille spørgsmål til Kim Qvist. Vi lader ”hatten går rundt” og samler spørgsmål ind. I næste nummer af PLF-bladet vil du kunne læse formandens beretning, om de fremtidige planer for foreningens arbejde og den nye bestyrelse.


36 WEEKENDTUREN KUN FOR PLEJEFORÆLDRE GÅR I ÅR TIL KONGENSBRO KRO VED SILKEBORG. Så er det nu, I skal tænke på planlægningen af en forkælelsestur. En tur, hvor afslapning og hyggestunder med gode kollegaer er sat i højsæde. Det er turen, hvor I kan få tid til at være kærester igen. Silkeborg er et naturskønt område, og det udnytter vi ved, at der på 2. dagen er planlagt kanosejlads fra Havnen i Silkeborg til Kongensbro Kro – en tur på ca. 4,5 – 5 timer .

Dato: 13.-15. maj 2010 Prisen for turen er 1625. - kr. pr. person, inklusiv 2 overnatinger med morgenmad og 3 retters menu begge aftener. Inklusiv er også 1 stk 2-personers kano, sluseafgift og redningsveste. Herudover vil der komme udgifter til frokostkurv og kaffe til kanoturen samt drikkevarer. Tilmelding (der er få ledige pladser) - senest 15. april 2010 på foreningens hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

MEDLEM Er du plejefamilie og endnu ikke medlem af Plejefamiliernes Landsforening? Indmeldelse via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk


37

PLF sommerkursus

Som noget nyt i år, holder PLF et sommerkursus for plejeforældre, plejebørn og plejefamiliens egne børn. PLFs Sommerkursus bliver fra onsdag den 30. juni til lørdag den 3. juli 2010. Kurset afholdes et sted på Fyn. Hovedtemaet på Sommerkurset:

”HVORDAN

PASSER VI BEDRE PÅ OS SELV SOM PLEJEFORÆLDRE?”, og det vil blive belyst fra mange forskellige sider.

Der vil være undervisning, formiddag og eftermiddag, og om aftenen vil der være fælles social hygge og ”voksen - tid” Børnene vil blive passet og aktiveret (aldersopdelt), men der vil også være fællesforedrag, ture og meget mere. Sæt kryds i kalenderen nu – vi vil tilbyde nogle spændende kursusdage med masser af mulighed for social- og kollegialt samvær. Der vil være plads til ca. 35 personer, så tilmelding bliver efter princippet ”først til mølle” I vil høre mere om Sommerkurset i løbet af april måned. Med venlig hilsen Annette Vestergaard, Merete Vegge Bjørck, Hanne Niemann og Finn Rieber PS: ”Den som spørger dumt ender med at blive klogere end den, som tror at vide alt.”

PLF - medlemsundersøgelse i februar 2010. Via foreningens hjemmeside, er det i løbet af februar måned lavet en medlemsundersøgelse. Næste nummer af PLF bladet rummer en udførlig gennemgang af besvarelserne. Her et ultrakort resume fra et enkelt spørgsmål: Med en svarprocent omkring de 30 viser den et retvisende billede af vores medlemmers synspunkter. Den viser bl.a. at, omkring en femtedel af vores medlemmer er blevet sat ned i løn af kommunen og at omkring en femtedel er blevet truet med det. Det er alt for store tal i forhold til at prøve at skabe trygge rammer i en plejefamilie. Så der er lang endnu, til at vi som plejefamilier har ordnede forhold! Thomas Damkjær Petersen Næstformand


38

PLFs sommercamp 2010 Så er der tilbud om sommercamp for medlemmer af Plejefamiliernes Landsforening. Sommercampen afholdes i år fra mandag d. 2. august - fredag d. 6. august (uge 31), på naturskolen i Maribo, lige ved Maribo Sø. Alle plejefamilier er velkomne. Nogen vælger at kun plejemor/far deltager med plejebørn. Men I kan også komme hele familien, ligesom egne børn er velkomne. Huset indeholder 8 værelser med hver 4 sengepladser samt 2 værelser med 2 sengepladser. Stort dejligt køkken, kæmpe opholdstue på 1. sal, samt et undervisningsrum. Hvis vejret er til det, er der mulighed for at sove i shelters eller i telt. Til grunden hører egen bade/bådebro, 3 robåde med veste, bålplads, klatretræer og ”boldbane” med små mål.

Programmet for sommercampen Sommercampen koster 900 kr. pr person, 2010 ser således ud.

børn under 3 år 450 kr. Prisen er inklusiv overnatning, kost, bådtur på Søndersø, fælles MANDAG DEN 2. AUGUST: udflugt (Knuthenborg/Middelaldercenteret). Ankomst i løbet af formiddagen. Vi regner Samt en temaaften med undervisning for de med, at alle er ankommet kl. 12.30, hvor der er fælles frokost og kort præsentation af os voksne og fælles aktivitet for børnene. alle sammen. Tilmelding foregår efter ”først til mølle” princippet på mail på PLF´s hjem- Eftermiddag: indkvartering, kigge på ommeside www.plejefamilierne.dk eller pr. givelserne, grunden, søen og faciliteterne. post til Plejefamiliernes landsforening Navneleg og vi lærer hinanden at kende. Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre. Skriv Aftensmad kl.18.00. Madhold bestående af navn og alder på børn. 3-4 voksne og 4 børn laver mad, dækker bord og vasker op. Sidste frist for tilmelding er 1. juni 2010 og straks derefter modtager I indbetalingskort Menu: spaghetti med kødsauce og grøn salat. samt oplysninger om øvrige deltagere mm. Aftenhygge ved bålet med kaffe/te, snobrød Eventuelle spørgsmål rettes til Birthe på tlf. 33 15 03 48 eller Merete på tlf. 36 78 80 80 .

I skal selv medbringe: sengetøj/sovepose, håndklæder, toiletting, tøj, evt. lommelygte og evt. fiskestang/udstyr, kikkert, diverse ude legetøj, spil, sovedyr, bøger, eller hvad I har lyst til.

og kage.

De yngste puttes evt. kl.21.30/22.00 Fra kl.ca. 22.30/ 23.00 er der voksensnak. TIRSDAG DEN 3. AUGUST: Morgenmad ml. kl. 8-9: Morgenhold bestående af 2 voksne der laver morgenmad, dækker bord og vasker op.


39 Menu: müesli, yoghurt, cornflakes/havre- TORSDAG DEN 5. AUGUST: gryn, brød, oste, syltetøj, pålægschokolade. Morgenmad ml.8.00-9.00: Morgenhold 2 Kaffe/te, juice og mælk. voksne. Formiddag: Vi leger på naturskolen. Formiddag: Leg på grunden, fiskeri, bygge Frokost kl.12.00: Madhold bestående af 2 huler, roture, cykelture etc. voksne og 2 børn. Frokost kl.12.00: Madhold bestående af 3 voksne og 2 børn. Menu: rugbrød og pålæg etc. Eftermiddag: Tur med ”Anemonen” turbåd Menu: rugbrød og pålæg m.v. på Søndersø. Anløber vores lille bådebro kl. Eftermiddag: Mulighed for småture/leg. Kl. 13.00. ca. 15.00 Fælles skattejagt (Holdopdelt). Vi medbringer kiks, frugt og vand/juice. Aftensmad: Madhold 4 voksne, 3 børn. Resten af eftermiddagen diverse leg på Laver mad, dækker bord, vasker op. grunden. Festmenu: evt. forret: rejer/laks. Hovedret: Aftensmad kl.18.00: Madhold bestående af steg, kartoffelsalat, grøntsager/salat. 3 voksne og 3 børn. Samme arbejdsopgaver, Dessert: Surprice. som tidligere. Aften: Evaluering og hygge med underholdMenu: Tortillas med kyllingefyld og grønt. ning og fælles leg. Friske jordbær med vanilleis. Kaffe/the og kage. Aften: kl. 20.00 Temaaften for de voksne med gæsteunderviser (endnu ikke fastlagt FREDAG d.6. august: med hvem) Morgenmad ml. 8.00- 9.00: Morgenhold 2 voksne. Børnene har en fællesaktivitet med en voksen. Formiddag: Leg på grunden, fortsat fra De yngste puttes atter ca. 21.30/22.00 dagen før. Bålhygge. ONSDAG Den 4. AUGUST: Mellem kl. 11.00-12-00 pakker vi. Morgenmad ml. kl. 8.00- 9.00: Morgenhold Frokost kl. 12.00: Madhold 2 voksne, 2 børn. med 2 voksne laver morgenmad m.v. Ved morgenmaden smører man selv sin tur Menu: rester. madpakke. Efter frokost fælles rengøring. (ikke vildt og Ca. kl. 10. Fælles tur til Middelaldercenteret voldsomt, men behersket) Vi deler arbejdsopi Nykøbing F eller Knuthenborg safaripark i gaverne op. udvalgte biler. Kl. ca. 14.00 – 15.00: Kage, frugt, juice, Vi regner med at være hjemme, således at vi kaffe m.m. kan spise aftensmad kl. 19.00. Madhold bestående af 3 voksne og 2-3 børn. Lave mad, Herefter farvel og tak for denne gang. dække bord, vaske op. Der er mange muligheder for små udflugter Menu: Thaigryde, kylling i kokos/karry med enkeltvis eller i små grupper. sprøde grøntsager og ris. Chokolademousse. Aktivitets/turforslag: Maribo domkirke, Aftenhygge ved bålet med kaffe/te evt. Frilandsmuseet i Maribo, Veteranbilmuseum snobrød/popcorn. i Ålholm, Krokodillefarm i Gundslevmagle, De små puttes atter ca.21.30/22.00. Herefter fisketure i robåde, fodboldturnering m.m. voksensnak. De voksne og evt. store børn planlægger skattejagt.


40

PLF i medierne Hård kritik af besparelser på udsatte børn 10. feb. 2010 13.41 Indland

Nyhederne DR Plejefamiliernes Landsforening frygter, at Kalundborg kommune vil presse plejefamilierne ved at fjerne supervisionen og hjælpen til det enkelte barn. - Dermed gør man plejefamilierne til personlige gidsler for kommunens økonomi ved at presse dem til lønnedgang under trusler om, at man ellers finder andre anbringelser til børnene, siger foreningens formand Jens Vegge Bjørck. Faglighed i fokus Dansk Socialrådgiverforening understreger vigtigheden af, at kommunerne i forsøget på at spare holder faglighed og økonomi adskilt. - Vi ser desværre en tendens til, at socialfagligheden kommer under usagligt økonomisk pres, og det er decideret ulovligt, siger Bettina Post, formand i Dansk Socialrådgiverforening. Dyr kommune Borgmesteren i Kalundborg fastholder at kommunens udgiftsniveau i forhold til sammenlignelige kommuner ligger mere end 25 millioner kroner over gennemsnittet. - Og vi mener, at vi kan gøre det lige så godt som andre kommuner, siger borgmester Martin Damm(V) i en kommentar til kritikken. Kalundborg kommune har besluttet, at man vil spare 22 millioner kroner på udsatte børn og familier. Det fremgår af et notat som DR Nyheder er kommet i besiddelse af. Ifølge sparenotatet skal der ske en såkaldt serviceomlægning på for eksempel anbringelsesområdet, området for psykologbehandling, efterskolerne, familiebehandlingen, og desuden skal aflastningspladserne gennemgås for mulige besparelser. Sparet ind til benet Allerede i årene 2008 og 2009 blev samtlige sager om udsatte børn gennemgået i Kalundborg Kommune, oplyser Majbrit Berlau, regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening. Hun undrer sig derfor over, at kommunen tilsyneladende mener, at der er mere at komme efter. SF's socialordfører Özlem Cekic vil indkalde socialministeren i samråd for at høre, hvordan hun vil sikre, at kommunerne ikke tvinges til at lade økonomiske hensyn gå foran de udsatte børns tarv


41

Temadag om

RESILENS Fredag d. 7. maj - kl. 8.30

- 14.30

Temadag med fokus på hvad vi som plejefamilier gør, og skal gøre mere af, for at hjælpe vores plejebørn med at udvikle modstandsdygtighed overfor de belastninger de har været udsat for, og udsættes for i deres hverdag. Der opfordres til at plejefamilier inviterer deres respektive konsulenter/socialrådgiver med til temadagen, så ny viden kan blive brugt konstruktivt, i samarbejdet mellem plejefamilier og kommune.

PROGRAM: 8.30 - 9.00

13.30

9.00 – 11.00

13.30 – 14.30

Morgenmad

Psykolog Jørn Nielsen giver den teoretiske baggrund for resiliensbegrebet og sætter det i forbindelse med mulighederne, for aktivt at anvende denne viden i arbejdet med plejebørn. Jørn Nielsen har gennem mange år arbejdet som underviser, forfatter, supervisor og praktiker indenfor området med børn med specialog socialpædagogiske problemstillinger. Ligeledes har han stor erfaring i arbejdet med plejefamilier

11.00 – 11.30 Frokost

11.30 – 13.30

Næstformand i TABUKA – landsforening for tidligere og nuværende anbragte www.tabuka.dk, Sisse Bøgild vil efterfølgende fortælle om egne oplevelser af at være anbragt og generelt omkring tidligere anbragtes erfaringer/oplevelser. Oplæget vil tage udgangspunkt i tidligere anbragtes oplevelser af, hvad der for dem har gjort en positiv forskel. Hvad vi som plejefamilier skal have fokus på for at hjælpe vores plejebørn i deres hverdag. Sisse arbejder i dag som leder af Baglandet i Ålborg og er skribent på www.boernetinget.dk

Kaffe

Efter oplæggene ligges der op til at plejefamilie, konsulent og socialrådgiver sætter sig sammen og taler om den viden vi har fået, og diskuterer om der er behov for at indføre nye fokuspunkter i børnenes handleplaner.

Sted:

VITA – Kolding Hollændervej 2, 6000 Kolding

Tilmelding:

Tilmelding senest d. 20. april på email: landsforeningen@plejefamilierne.dk Temadagen er gratis for medlemmer af PLF. Andre betaler kr. 500,- for dagen på foreningens konto: 9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag. Helle og Dorte Netværksgruppen Børkop


42

Plejebørnenes dag I år holder vi plejebørnenes dag: Lørdag den 14. august 2010, hvor mødes vi i Odense til en dag i H.C. Andersens fodspor.   2010 er fattigdomsåret – hvordan hænger det sammen med H.C. Andersen’s barndom. Vi planlægger en spændende dag - sæt kryds i kalenderen nu. Der sendes email ud, når programmet er helt på plads.


NETVÆRK FOR PLEJEFAMILIER

43

Sammenhold giver styrke

Du er meget velkommen til at kontakte en af nedenstående netværksansvarlige eller foreningen på tlf. 24 25 90 07, hvis du er interesseret i at være med i en gruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

Kontakt en af nedenstående for oplysninger op netværket i dit område.

Numrene henviser til numrene på kortet. 3. 6. 7. 8. 9.

Netværksgruppen i Skive er meget aktive men søger en ny nettværksansvarlig. Netværksgruppen Egtved Merete Lydiksen Egtved sorenmerete@mail.dk Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog krog@profibermail.dk Netværksgruppe Børkop Elisabeth Rasmussen bjerregaarden@live.dk Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp, Sønderjylland k.terp@familie.tele.dk Netværksgruppe Fyn Annette Vestergård annettekst@mail.dk Dorthe Mortensen domohemo@mail.dk Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen birthes@ofir.dk Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Finn Riber Rasmussen frr@multi_teknik.dk Hanne Niemann han@plejefamlierne.dk

10. Netværksgruppe Frederikssund Marianne Borup fam.borup@mail.dk Netværksgruppe Fredensborg Pia Thorsdal pia.thorsdal@privat.dk 11. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup karina-eltang@hotmail.com 12. Netværksgruppe Næstved Lisbeth Grotfredsen, Anne Rasmussen, plf.sydsjaelland@gmail.com 13. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster sigaard@os.dk

Mail service:

Forud for netværksmøderne sendes der en mail med oplysninger om tilmelding tid og sted. Det er den netværksansvarlige, der sørger for, at I får besked. VIGTIGT! Får du ny mailadresse, eller aldrig modtager mails fra foreningen, så kan det være vi ikke har din mailadresse! Det er op til dig at sikre, at du er med på listen, send en mail til mli@plejefamilierne.dk


44

PLF BLADE OVERSIGT OVER UDGIVELSER

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 28 medlemsblade, med hvert sit tema. Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi -men kan ses via foreningens hjemmeside. Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser. Nr. 1 2003 tema: Hvorfor PLF?

Nr. 2 2007 tema: Stress

Nr. 2 2003 tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 3 2007 tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 3 2003 tema: Aflastning

Nr. 4 2007 tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 1 2004 tema: Tavshedspligt

Nr. 1 2008 tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 2 2004 tema: Ferie

Nr. 2 2008 tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 3 2004 tema: Plejebørns skolegang Nr. 4 2004 tema: Plejebørns sociale relationer Nr. 1 2005 tema: Slægtsanbringelser Nr. 2 2005 tema: Plejebørns rettigheder Nr. 3 2005 tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn Nr. 4 2005 tema: Aflastning Nr. 1 2006 tema: Forældresamarbejde Nr. 2 2006 tema: Børns sprog Nr. 3 2006 tema: Pension? Nr. 4 2006 tema: Efterværn Nr. 1 2007 tema: Etik

Nr. 3 2008 tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning? Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder Nr. 3 2009 Tema: Netværk Nr. 4 2009 Tema: Samvær Nr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler?


BOGOMTALER

45

af Bente Boserup og Lise Merrild Børns Vilkår

Forlagets resumé og beskrivelse Hvad er omsorgssvigt? Hvad skal man lægge mærke til ved forskellige typer af omsorgssvigt hos børn? Og hvilke muligheder har man for at gøre noget ved det? Det er nogle af de spørgsmål, ”Omsorgssvigt - et redskabshæfte til profesionelle” giver svar på. Skrevet af Bente Boserup og Lise Merrild

af Malene Erkmann

Forlagets resumé og beskrivelse Må man sms’e ved middagsbordet? Er virtuelle venner rigtige venner? Hvor længe er det i orden at spille computerspil om dagen? Hvordan beskytter man sine børn mod at møde pædofile på nettet? Få svar på disse og mange andre spørgsmål i Børn og nye medier. Bogen giver gode ideer til, hvordan du tackler det digitale familieliv og taler med dine børn om deres liv i den digitale verden. Et af bogens hovedbudskaber er, at man som forældre ikke skal være så bange for de nye medier. Tværtimod har børnene brug for at tale med voksne om deres oplevelser på nettet.

af Jette Kofoed m.fl.

Forlagets resumé og beskrivelse Denne antologi præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Mobning har som fælles udgangspunkt, at mobning ikke skal forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen - når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden.


46 af Inger Thormann

Forlagets resumé og beskrivelse Voksne børn. En indbygget modsætning. Børn, der blev voksne alt for tidligt. Børn, der fik frataget deres barndom. Børn, der blev alt for tilpassede alt for tidligt med et alt for stort ansvar. Børn, der blev svigtet gang på gang. Børn med forældre, der på en eller anden måde meldte sig ud. På grund af alkohol, stoffer, psykisk sygdom - eller en kombination heraf. Og derfor også børn, der måtte overtage ansvaret. Vi ved godt, de er der - i børnehaven og i skolen, symptomerne er ikke ukendte for os, vi roser dem for alt det, de klarer. Og mener så, vi har gjort dem en tjeneste med vores venlige bemærkninger. At vi har hjulpet dem. Men det har vi ikke. Inger Thormann er psykolog og har gennem sit mangeårige arbejde på Skodsborgs Observationshjem mødt mange voksne børn. Hun har skrevet flere bøger om børn og omsorgssvigt. »Bogen er et nødvendigt redskab for alle professionelle, der i deres dagligdag møder de små voksne og her ofte har savnet mod til at gribe ind. Nu er der et fagligt grundlag for at forstå, hvad der sker bag den tilpassede overflade og en appel om at træde i karakter som professionel. De voksne børn har haft en barndom med voksne, der meldte sig ud. Derfor skal vi som professionelle melde os ind i deres liv. Det er det, der kaldes advokatorisk etik - eller mere enkelt: medmenneskelighed.« (- Fra Per Schultz Jørgensens forord)

af Andrew Fuller

Forlagets resumé og beskrivelse Stædige børn er også selvrådige, udfordrende, i opposition, målbevidste, har en jernvilje, gør hvad der passer dem. - Og de er svære at opdrage. Derfor har Andrew Fuller skrevet denne bog, der har masser af gode råd til, hvordan man som forældre lærer at omgås disse børn på en måde, så man undgår at blive drevet til vanvid. Bogen gennemgår de seks forskellige typer stædige børn: manipulatorer, forhandlere, debattører, de konkurrenceprægede, vovehalse og passive modstandere og udstikker nogle strategier for, hvordan man omgås dem. I sidste del er der råd og vejledning til lærere. Hvordan man som lærer får øje på dem, og hvordan man hjælper dem hver især til at ændre adfærd. Andrew Fuller er australsk psykolog og familieterapeut. Han har i over 25 år arbejdet med børn. Han har skrevet andre bøger og er medforfatter på en række bøger om at øge sin livskraft og sin følelsesmæssige intelligens, der bruges i over 3500 skoler i England og Australien.


TEMADAGE

47

FOR PLEJEFAMILIER

TEMADAG MED INGER THORMANN OG METTE ”HAR PLEJEBØR FOR STRAMME TØJLER?” Fredag d. 4. juni 2010 Kl. 9.00 - 15.00 Psykolog Inger Thomann tager udgangspunkt i artiklen her i bladet. Mette som vi kender fra Inger Thomanns nye bog, fortæller om hvad ”de stramme tøjler” betød for hende. Se omtale af hendes bog • vordan kan vi og skal vi undgå de stramme tøjer? • Hvordan undgår vi at plejebørnene føler sig kontrollerede? • Hvilke konsekvenser har stramme tøjler? Sted: Næstved (adresse oplyses senere) Tilmelding: Tilmelding senest d. 21. maj på email: landsforeningen@plejefamilierne.dk eller via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Pris for deltagelse: PLF medlemmer 150 kr. Andre interesserede 600 kr. Beløbet indbetales på foreningens konto: 9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag

TEMADAG OM RESILENS FREDAG D. 7. MAJ 2010 KL. 8.30 - 14.30 Se omtale og det fulde program og omtale på side 41 Sted: VITA – Kolding Hollændervej 2, 6000 Kolding Tilmelding: Tilmelding senest d. 20. april på email: landsforeningen@plejefamilierne.dk eller via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Temadagen er gratis for medlemmer af PLF. Andre betaler kr. 500,- for dagen på foreningens konto: 9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag


NĂŚste nummer af PLF-bladet udkommer i juni 2010

Tema: Etik i anbringelser 2010 Deadline for materiale til nĂŚste blad er 27. maj 2010

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

PLF Blad 1-2010 issuu  

1 TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler? MARTS 2010 - en forening for plejefamilier

Advertisement