PLF blad 1 2008

APRIL 2008

PLF-BLADET

Tema: Uddannelse og videreuddannelse

1

Indhold i dette nummer: PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Udkommer 1 gang i kvartalet.

Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List 27627300

Foto: Private optagelser Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Leder...........................................................side 3 Tema: indledning........................................side 4 Hvad siger loven.........................................side 5 Medlemsundersøgelse.................................side 6-7 Plejeforældre vil de efteruddannelse, og hvorfor....................................................side 8-9 En evaluering af det lovpligtige kursus......side 10-11 En uge på grundkursus................................side 12-13 Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel.........................................side 14 Kommentar fra Mette Frederiksen MF.......side 15 PLFs kommentar til grunduddannelsen......side 16 Høringssvar til Velfærdsministeriet............side 17 Pressemeddelelse........................................side 18 Svar fra Helle Thorning-Schmidt................side 19 Fejl i sagsbehandling af børn......................side 20 Adopterede børn klarer sig bedst................side 21 Bliv støttemedlem i PLF.............................side 22 Samvær og kontakt når barnet er anbragt...side 23-26 Sommercamp 2008.....................................side 28-29 PLFs aktiviteter...........................................side 30 Forkælelsesweekend...................................side 31 PLF netværk................................................side 33 Boganmeldelser...........................................side 34-35

Det har imidlertid været en lang og sej vej blot at opnå, at der er krav om et to ugers grundkursus for at blive plejefamilie.

Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Så sent som i oktober 2003 udtalte Kommunernes Landsforening (KL) til Berlingske Tidende, at KL ikke mente plejefamilier burde uddannes, da det ville indikere, at det at være plejefamilie kunne betragtes som et arbejde.

Kommunerne har i henhold til serviceloven pligt til at varetage ansvaret for de børn i komDe fleste mennesker har en idé om, hvad det munen, der har særlige vanskeligheder og om kræver at blive tømrer, lærer, sygeplejerske, nødvendigt anbringe dem udenfor eget hjem, kontorassistent og har ligeledes en ide om, herunder i plejefamilier. hvordan man uddanner sig til det og hvad job- Plejefamilier varetager således en opgave for en kommune, som kommunen er lovmæssigt bet indebærer.

Hvad det kræver at blive plejefamilie, hvordan forpligtet til at løse, man arbejder for komman uddanner sig til det, og hvad jobbet inde- munen, og det må vel helt indlysende være bærer, er der imidlertid ikke så mange, der har i den anbringende myndigheds interesse, at arbejdet udføres på et så højt professionelt en lige så klar idé om. niveau som muligt.

Plejefamilier har en uddannelsesmæssig vidt forskellig baggrund. Der er en lang række Kommunen skal lave handleplaner for det enplejefamilier, hvor den ene af plejeforældrene kelte barn som grundlag for det arbejde, der har en faglig baggrund indenfor det social- og af en plejefamilie skal udføres omkring det sundhedsfaglige område, som f. eks. pæda- enkelte barn. Kommunen kan etablere og afgog, skolelærer, sygeplejer, socialrådgiver bryde det enkelte plejeforhold og kan pålægge mv. men der er en lige så stor gruppe, hvis plejefamilien, hvornår og i hvilket omfang plejebarnet skal se sin biologiske familie faglige baggrund er en helt anden. og kommunen kan pålægge plejefamilien, Arbejdet som plejefamilie er komplekst og hvornår den skal afvikle sin ferie. Det kan indebærer, at plejefamilien skal have mange være svært at forstå den subtile fortolkning af forskelligartede kompetencer for at kunne arbejder, der anlægges for at forhindre, at det løfte opgaven. Der er behov for faglig indsigt at være plejefamilie betragtes som et arbejde. til at kunne håndtere en professionel indsats i hverdagen, der er professionelle samarbejd- Ikke desto mindre oplever vi i PLF, at KL’s srelationer til den kommunale forvaltning, til holdning til plejefamilier slår igennem i en skole og institutioner, til plejebarnets biolo- række kommuner, især når det handler om at giske familie og andre personer og instanser, blive hørt og få indflydelse i sagen omkring barnet og når det handler om de vilkår man der er omkring barnet.

Herudover er der det særlige forhold, at ens arbejder under som plejefamilier. egen familie er et arbejdsredskab og ens hjem Den daglige varetagelse af de anbragte børns interesser foregår i plejefamilierne. Det er os en arbejdsplads. der kender børnene, deres forskellige relationDet eneste uddannelsesmæssige krav der er til biologisk familie, til skole, institutioner, stilles for at håndtere de mange komplekse venner, fritidsforanstaltninger mv. opgaver man skal klare som plejefamilie er et grundkursus af to ugers varighed.

Der er vel i nutidens Danmark ingen, der vil stille spørgsmålstegn ved, at mere og bedre uddannelse giver bedre forudsætninger for at løse de arbejdsopgaver man har.

fortsættes....

Leder

Det er derfor vigtigt, at plejefamilier har de nødvendige professionelle kompetencer. Men det gør det ikke alene. Det er ligeledes nødvendigt, at plejefamilierne bliver hørt og får den professionelle rolle og respekt som det arbejde vi udfører, berettiger os til. Kun således sikres, at de anbragte børns interesser varetages bedst muligt.

Det er bekymrende og beskæmmende, at man fra KL og en lang række kommuners side er så bekymrede for, at plejefamiliers arbejde anerkendes, at man i stedet er parat til at ofre de anbragte børns krav på en tryg og sikker opvækst og i sidste ende deres retssikkerhed.

Tema: Plejefamiliers mulighed for uddannelse og videreuddannelse Indledning: Vi valgte dette blads tema ”Plejefamiliers mulighed for uddannelse og videreuddannelse” efter en diskussion i redaktionen om: • • • •

Hvem har ansvar for plejefamiliernes uddannelse og videreuddannelse?

Hvad er plejefamiliers behov for uddannelse og videreuddannelse?

Hvilke muligheder har plejefamilier for videreuddannelse? Hvem skal betale uddannelsen?

Hvordan vil det optimale uddannelsestilbud til plejefamilier se ud – både med hensyn til grunduddannelsen og videreuddannelse?

Efter diskussionen besluttede vi, at ”Plejefamiliers muligheder for uddannelse og videreuddannelse” skulle være dette blads tema.

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

Hvordan er temaet ”bygget” op For at belyse dette tema starter vi med at se på, hvad siger loven?

Vi har lavet en undersøgelse blandt PLFs medlemmer, hvordan er virkeligheden i dag i forhold plejefamiliernes grunduddannelse og videreuddannelse?

Plejemor, underviser og foredragsholder Pia Harritz har skrevet til temaet om ” Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel”.

Vi skriver lidt om satspuljemidlerne før Mette Frederiksen kommer med en politisk kommentar om plejefamiliers uddannelse.

Efter PLFs undersøgelse skriver familiekonsulent Gitte Nyboe Jakobsen fra FABU om Vi afslutter temaet med ”Hvad siger PLF til ”Plejeforældre, vil de efteruddannelse og har grunduddannelsen og plejefamiliernes mude behov herfor?” lighed for videreuddannelse?”

Socialrådgiver Winnie Runge har skrevet ”En Helt afslutningsvis bringer vi PLFs høringssevaluering af det lovpligtige kursus til pleje- var til Velfærdsministeriet vedr. uddannelser forældre”. af plejefamilier.

Herefter skriver Helmuth Berg, der er plejefar om ”En uge på plejefamiliernes grundkursus”.

Hvad siger loven om plejefamiliers mulighed for uddannelse og videreuddannelse?

I Lov om social service §142, stk. 3 står der: ”Den kommunalbestyrelse, der godkender skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie” Det vil sige, at der i loven ikke er noget krav om videreuddannelse eller løbende mulighed for uddannelse af plejefamilier.

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

En undersøgelse blandt PLFs medlemmer PLF har sat sig for at undersøge, hvordan kommunerne tilbyder plejefamilierne kurser, grundkurser og efter/videreuddannelseskurser – efter anbringelsesreformens ikrafttræden 1. januar 2006.

PLF er af den overbevisning, at plejeforældre skal have opdateret deres viden. Plejeforældre skal have mulighed for videreuddannelse indenfor faget samt mulighed for at mødes med andre plejefamilier i netværksgrupper, og løbende have tilbudt supervision.

Det er i serviceloven pålagt kommunerne at godkende og give nye plejefamilier et grundkursus før opstart med plejebørn.

Udbydes grundkurserne?

Hvad tilbydes ”gamle” plejefamilier af kurser?

Vi skal være forberedt på de problemstillinger/udfordringer, vi kan stå i som plejefamilie. Vi skal bruge os selv som værktøj, dette værktøj skal løbende opdateres og holdes ved lige ved hjælp af f.eks. kurser, temadage, netværksgrupper og supervision.

Undersøgelsens resultat: Der er via PLFs mailsystem udsendt et spørgeskema til alle medlemmer. De blev besvaret med en svarprocent på 48 %, der var nogle usikre besvarelser pga. teknik, de er udeladt i optællingen. De foreliggende besvarelser fra plejefamilierne giver et godt billede.

Hvem udbød grundkurset?

Ud af de adspurgte plejefamilier har de 80% arbejdet som plejefamilie i mere end 2 år, 57% har deltaget på et grundkursus og 63% har modtaget plejebarnet efter godkendelsen.

•

50% fra Familieplejeforeninger

•

50% fra kommuner.

Kommunerne har ofte valgt at bruge andre udbyder af kurset, som f.eks. deres eget RUGO, AMU eller CVU kurser, enkelte har deltaget på Familiehøjskolen Skærgårdens grundkurser.

Har du/I som plejefamilierne været med i et fagligt netværk gennem kommunen?

•

63% nej,

•

46% med i andre netværk

Andre netværk er bl.a. PLFs netværksgrupper, i egne private grupper, 2 oplyste SL netværksgrupper.

Andre oplyste, at de har efterlyst netværksgrupper i kommunen, men det var ikke lykkes dem at komme i en netværksgruppe.

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

Har du/i fået tilbudt kursus inden for det sid- • 54% svarede at de ikke var tilbudt kurser sidste år. ste år? (dvs. i 2007, året efter anbringelsesreformen Kun gennem PLF, enkelte i SL og Familieplejeforeninger. trådte i kraft) • 32% af plejefamilierne at søge individuelle kurser betalt af kommunen eller ved egenbetaling.

Indholdet var stort set bestemt af kommunen, enkelte havde mulighed for at komme med forslag til emner.

•

39% gav udtryk for at behovet for kurser ikke blev opfyldt,

•

23% var tilfredse og resten var i tvivl.

Har du/I som plejefamilierne modtaget super- • vision fra kommunen?

•

52% at de fik supervision 26% svarede nej.

For flere af plejefamilierne var det familieplejekonsulenten, der gav dem supervision og mente ikke det dækkede behovet. Nogle får supervision gennem en familieplejeforening. Kommunen betaler supervision ved en psykolog som plejefamilien selv har valgt.

Andre betaler selv, da de ikke kan få tilbudt supervision af kommunen.

Yderligere kommentarer fra plejefamilierne: •

Vi vælger at stoppe som plejefamilie nu, de børn der kommer ud i plejefamilierne er for belastede, og hjælpen til de biologiske forældre er ikke god nok.

•

Kommunerne er ude med sparekniven.

•

Den ene hånd ved ikke hvad den anden gør i kommunerne i øjeblikket. Det kan godt nok blive frustrerende både for os voksne men bestemt også for børnene.

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

Plejeforældre, vil de efteruddannelse og har de behov herfor?

Af Gitte Nyboe Jakobsen, Familieplejekonsulent, FABU Forandringer indtræffer stadigt hyppigere. Vi skal være omstillingsparate og evne at forholde os til ny viden, nye krav og udviklingstendenser. Begrebet livslang læring er oppe i tiden og der er behov for løbende udvikling af ikke bare kvalifikationer men også kompetencer.

Hvilke kvalifikationer og kompetencer er der behov for, at plejeforældre udvikler? Hvordan er plejeforældrenes interesse for efteruddannelse? Hvordan er deres muligheder herfor?

Som led i mit arbejde som familieplejekonsulent i en plejehjemsforening (FABU) har jeg deltaget i en etårig voksenunderviseruddannelsen. Her fik jeg lejlighed til at undersøge de 3 ovenstående spørgsmål.

forældre. Jeg har interviewet en repræsentant for Plejefamiliernes Landsforening og en repræsentant for SL,(begge plejeforældre) en kommunal sagsbehandler og en repræsentant for Familieplejen Danmark.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men jeg tror alligevel, at mange plejeforældre vil kunne nikke genkendende til meget af det som kom frem ved undersøgelsen.

Med hensyn til udviklingstendenser på familieplejeområdet fandt jeg følgende: Der er enighed om, at opgaverne bliver større.

Arbejdet kræver mere viden om udviklingsforstyrrelser hos børn og unge samt indsats i forhold hertil.

Børn og unge som anbringes har tungere problemstillinger og det er vanskeligere at opnå støtte til udførelsen af arbejdet bl.a. i form af psykologfaglig supervision og børnepsykiatriske/-psykologiske undersøgelser. Plejeforældre skal derfor kunne mere og kunne rumme mere.

Kravene i forhold til at kunne indgå et tværfagligt samarbejde er stigende og der er stadigt Jeg har undersøgt udviklingstendenserne in- flere, som der skal samarbejdes med. Øget denfor familieplejeområdet ved at se nærmere inddragelse af forældrene udfordrer samarpå anbringelsesreformen og håndbøger fra bejdsevnen og evnen til at rumme andres perhhv. Socialpædagogernes Landsforbund (SL) spektiver. Plejeforældre oplever, at deres fleog Kommunernes Landsforening (KL) samt ksibilitet udfordres stadigt mere i forhold til håndbog udarbejdet i forbindelse med etab- at få en hverdag med barnet og deltagelse i lering af Grundkursus for kommende pleje- diverse møder, samvær osv. til at hænge sammen.

Evnen til at kunne kommunikere i forhold til forskellige målgrupper f.eks. psykologer, lærere og sagsbehandlere er en stigende udfordring. Plejeforældrene skal kunne formulere sig og indgå i dialog, både i et tværfagligt forum, i forhold til børnenes forældre, i forhold til børnene og nogle gange skal de udtale sig til alle parterne på én gang.

Samtidigt med at plejeforældrene skal forholde sig stadigt mere professionelt til barnet og dets problemstilling, er den personlige involvering fortsat det bærende i anbringelsen.

Krav til plejeforældre i relation til dokumentation på indsatsen og effekten heraf er noget af det, som der presses på med fra myndighedernes side. Plejeforældre skal også blive bedre til at beskrive deres kvalifikationer og forcer af hensyn til udvælgelse af den rette plejefamilie i forhold til det enkelte barn og TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

dermed opnåelse af den bedst mulige anbrin- og evt. specialisering. Der er behov for ny gelse. Der ønskes generelt en øget målretteth- viden og udvikling af kompetencer, men jeg ed i indsatsen. ser også at der er et behov for, at de allerede eksisterende kvalifikationer og kompetencer Med hensyn til behov for efteruddannelse sproglig gøres. Det er ikke nok at kunne, det fandt jeg følgende: man kan og gøre det man gør, der skal der Plejeforældre har behov for efteruddannelse, kunne sættes ord på - dokumentere. Evnen til men søger det kun i begrænset omfang. Når kommunikation skal styrkes. der her tales om efteruddannelse, menes kurs- Efteruddannelse skal handle om viden og er af et omfang, som ligger ud over temadage udvikling af kompetencer i arbejdet med de og -aftener. Nogle forventer, at grunduddan- anbragte børn. Men jeg tror også, at forhold nelsen vil give lyst til mere uddannelse inden- som om verdens forståelse, overblik og bred for anbringelsesområdet. om verdens orientering, forståelse af samDer er forslag om tematiseret efteruddan- menhænge og hvordan man selv er placeret nelsestilbud, så plejeforældrene kan søge de og kan påvirke disse sammenhænge er vigtige tilbud, som er relevante for netop den mål- elementer i en efteruddannelse for plejegruppe, som de arbejder med og dermed gives forældre. Plejeforældre vil i fremtiden i højere mulighed for specialisering, kvalificering og grad skulle indgå i et samarbejde, hvor andre fordybelse. er med til at definere deres arbejde og plejeDer udtrykkes behov for efteruddannelse forældrene skal kunne agere i dette øgede sai forhold til følgende: Nye tiltag på familie- marbejdsfelt. De skal finde deres egen faglige plejeområdet, ny teoretisk viden og forskn- identitet og kunne argumentere herfor. ing, udvikling af egen funktion, information- Et efteruddannelsesforløb vil for mig at se ssøgning og bearbejdning, styrkelse af faglig kunne være medvirkende hertil. kommunikation bl.a. skriftligt og indsigt i Jeg tror, at oplevelse af faglig identitet som specifikke udviklingsforstyrrelser og indsats plejeforældre vil være vigtig i forhold til i forhold hertil. oplevelse af arbejdsglæde og overskud.

Med hensyn til muligheder for efteruddannelse fandt jeg følgende: Plejeforældre synes, at det er vanskeligt at få tid og overskud til efteruddannelse i en hverdag, som ofte opleves presset og der er børn, som skal afleveres om morgenen og hentes om eftermiddagen.

Mange har dårlige erfaringer med at opnåelse af økonomisk støtte fra forvaltningen til kursusdeltagelse og nogle har på forhånd opgivet at søge. Andre har positive erfaringer og dette specielt, når temaet for kurset har været aktuelt i forhold til det konkrete plejebarn. I den konkrete forvaltning undre sagsbehandlerne sig over, at de så sjældent modtager ansøgninger vedr. kurser og mener at de ville kunne bevilliges, såfremt temaet for kurset var tæt relateret til barnets problemstilling.

Der er behov for, at ansvaret for at finde frem til relevante kurser ikke alene ligger hos plejeforældrene, men at familieplejekonsulenter og andre præsenterer dem for relevante kurser.

Plejeforældre er ikke ansatte i den offentlige forvaltning. Som kontraktansatte er de da selvstændige erhvervsdrivende? Måske er den særlige ansættelsesform medvirkende til, at det er svært at placere ansvaret for, at deres kvalifikationer og kompetencer udvikles og at de gives mulighed herfor.

Grunduddannelsen, grundig forundersøgelse og netværksgrupper er nu på plads langt de fleste steder. Er tiden så ikke inde til det næste skridt? Hvem griber bolden og skaber relevante efteruddannelsestilbud?

Min lille undersøgelse gav os i FABU inspiration til at gå i gang med at høre de plejeforældre vi samarbejder med, hvordan de ser egne efteruddannelsesbehov, ønsker og muligheder. Dernæst vil vi arbejde på at etablere efteruddannelsestilbud, som matcher behovene, ønskerne og mulighederne samt de udfordringer plejeforældrene står overfor nu og i fremtiden.

Sammenfatning på undersøgelsen: Plejeforældre har behov for efteruddannelse TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

10 En evaluering af det lovpligtige kursus til plejeforældre

tagelige… men vi sidder stadig tilbage med nogle problemer som vi ikke har fået redskaber til at løse… kurset skulle være mere konkret… da hun gennemgik barnets udvikling kan man sige hvad hjælper det, når du sidder med et handicappet barn der sidder i kørestol, Af Winnie Runge det hjælper jo ikke på den problemstilling”.

Som afslutning på socialrådgiveruddannelsen Citaterne her opsummerer, hvordan det i skrev jeg et bachelorprojekt om, hvordan ple- undersøgelsen viste sig, at være en generel jeforældre bliver kvalificeret af det lovpligtige holdning blandt plejeforældrene til, at kurset kursus . Det konkrete formål med opgaven havde opkvalificeret dem i en grad, men at var, at undersøge ”Hvordan Århus Kommune kurset ikke havde givet dem ”den fornødne har implementeret kurset til plejefamilier, set information og viden om at være plejefamilie” i lyset af, at kurset har til formål at opkval- , som det ellers er formålet formuleret i ificere tilbuddene og mindske risikoen for, at lovbemærkningerne. plejeforholdet bryder sammen?” Århus Kommune blev udvalgt fordi deres kur- I analysen af hvilke faktorer som hæmmede susform er fremhævet som eksempel for an- effekten af kurset, viste det sig, at der var dre kommuner i pjecen ”Inspiration til kursus flere forhold som gjorde sig gældende. For for plejeforældre” (udgivet af styrelsen for so- det første skal det nævnes, at man i Århus cial service). Århus Kommune er derfor valgt Kommune har valgt at implementere kurset som det der betegnes som mest-sandsynlige således, at kurset er opdelt i et kursus på case. Det vil sige, at formålet er, at undersøge 6 timer til aflastningsplejefamilier, mens om der sker implementeringsfejl som hæm- fuldtidsplejefamilierne tilbydes et 14 timmer effekten af kurset i Århus Kommune, ers kursus. Hvorfor der er begrænset tid til at med hypotesen, at hvis det sker her, kan det ”give den fornødne information og viden om ske i mange andre kommuner. at være plejefamilie” .

For det andet var det hæmmende for effekten, Det er vigtigt at nævne to forhold som på- at flere af plejeforældrene havde påbegyndt virkede analysen. For det første er under- et plejeforhold inden de påbegyndte kurset søgelsen foretaget på baggrund af et begrænset (hvor der ellers er formuleret i lovbemærkantal af interviews af ledere, undervisere og ningerne, at kurset skal være påbegyndt inplejeforældre i Århus Kommune. For det den modtagelse af et plejebarn). Desuden var andet er det vigtigt at fremhæve, at graden det hæmmende for effekten af kurset, at man af kvalificering af plejeforældrerollen blev i Århus Kommune har en procedure om, at oplevet forskelligt af de interviewede pleje- plejeforældrene først skal afslutte et kursus forældre. Generelt var der dog enighed blandt inden for et år efter de har modtaget et barn. de interviewede plejeforældre om, at kurset Hvorfor det kan konkluderes, at det ikke kan havde styrket dem i deres rolle som pleje- lade sige gøre, at kurset giver ”kommende forældre. Konklusionen på undersøgelsen plejeforældrene viden om hvilken opgave de blev derfor, at Århus Kommunes kursusform går ind til” som lovbemærkningerne ellers opkvalificerer plejeforældrene. Graden af sty- fremhæver som et formål med kurset . rkelsen blev dog oplevet som værende noget mindre ambitiøs end den officielle formul- Ses der på indholdet i kurset, er der i lovbemærerede i lovbemærkningerne, hvor det blandt kningerne opstillet 3 aspekter som kurset som andet forventes at plejeforældrene vil blive minimum skal omhandle. Herunder 1) Omstyrket i en grad der ”mindsker risikoen for at sorg for og opdragelse af børn, herunder forplejeforholdet bryder sammen”. ståelse for anbragte børns særlige situation og En plejeforælder udtaler: ”Jeg vil sige det eventuelle forstyrrelser i børnenes udvikling sådan, at jeg ikke ville have undværet det… samt forståelse for relationen mellem plemen jeg tror de skal gå mere i dybden i ste- jefamilie, plejebarn og plejefamiliens egne det for at fortælle lidt om mange ting”. En børn. 2) Samarbejde med barnets forældre, anden plejeforælder udtaler, at der er ”ingen herunder hvordan barnets og forældrenes retvivl om, at vi har fået noget med – vi er modTEMA: Uddannelse og videreuddannelse

11 lation støttes. 3) Plejefamiliens rolle i samarbejde med de professionelle omkring barnet.

Men hverken lovteksten, lovbemærkninger eller vejledning til lovgivningen har nærmere anvisninger af hvorledes disse emner skal gennemgås i kurset. Hvorfor der ikke lovgivningsmæssigt er noget problem i, at man i Århus Kommune har valgt forholdsvise korte kurser, hvor man formidler viden inden for de tre ovenstående aspekter.

I forhold til hvilken viden som de interviewede plejeforældre mente at have opnået ved kurset, kunne det konkluderes, at plejeforældrene var blevet styrket i forhold til deres viden og forståelse for plejebarnets særlige situation samt deres relation til plejebarnet. Men der var ligeledes enighed om, at de ikke oplevede at være blevet styrket i forhold til deres egen rolle i samarbejde med forældre og professionelle omkring plejebarnet – aspekter i plejeforholdet som endda kan være meget vanskelige, og som mange plejeforældre fremhæver som det sværeste og mest problematiske ved at være plejefamilie .

Det interessante for mig er dog ikke at fremhæve, at Århus Kommune har vanskeligt ved at opnå den forventede effekt af kurset. Mit ønske er, at flytte fokus mod kausaliteten i lovgivningen. Her stilles der på den ene side krav til tre emner som skal indgå i kurset og der er ambitiøse forventninger til effekten af kurset, samtidig med at der ikke stilles krav til ”det nærmere indhold og længden af kurset” .

Hvorfor jeg mener der er grund til at stille spørgsmålstegn ved, om man politisk har valgt den rette formulering af lovgivningen.

Som det er nu, er det op til de enkelte kommuner at vurdere i hvilken grad plejefamilierne skal forberedes ved kurserne. Både i forhold til det tidsmæssige omfang for kurset, og dybden hvormed aspekterne gennemgås i kurset. Og med så store muligheder for fortolkning af loven, har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at Århus Kommune er den eneste kommune som har vanskeligt ved at indfri målsætningen om, et kvalitetsløft af plejefamilieanbringelsen, der kan ”mindske risikoen for, at plejeforholdet bryder sammen” . Hvorfor jeg vil tillade mig at hævde, at det hæmmer effekten af kurset, at det er kommunerne der har betalingspligten for kurset.

Da jeg mener, at der er grund til at sammenholde de nævnte implementeringsfejl i Århus Kommune (i forhold til den begrænsede længde af kurset og tidspunktet for hvornår plejeforældrene modtager og afslutter kurset) med en økonomisk interesse i at begrænse omkostningerne til kurset. Desværre med den konsekvens, at der sker implementeringsfejl, som begrænser effekten af kurset.

Konklusionen på undersøgelsen blev derfor, at man i Århus Kommune ikke har opnået den fulde effekt af det lovpligtige kursus til plejeforældre, og at jeg i øvrigt mener, at der er grund til at antage, at lignende konklusion vil kunne være gældende for andre kommuner.

Afslutningsvis vil jeg fremhæve et citat fra Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar til anbringelsesreformen, hvor man påpegede, at lovgivningen ” er mere styret af økonomi end af ønsket om at … udvikle… indsatsen… en klar nedprioritering af det meget tiltrængte forberedende kursus” .

1Jf. Lov om social service § 142 stik. 3: Den kommune, der godkender jf. stk. 1 og 2 skal i forbindelse med godkendelse sørge for, at plejefamilien deltager i kursus i at være plejefamilie.

2 Citat fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Information fra Håndbog om anbringelsesreform.

3 Citat fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Information fra Håndbog om anbringelsesreform.

4 Afholdelse af kurserne til plejeforældre i Århus kommune sker ved, at man samler hold af henholdsvis fuldtidsplejefamilier og aflastningsplejefamilier, sådan at der ca. en gang årligt afholdes kursus for nye fuldtidsplejefamilier og ca. to gange årligt afholdes kursus for aflastningsplejefamilier (med ca. 30 deltager ved hvert af kurserne).

5 Information fra Den komplekse anbringelse, side 9.

6 Citat fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Information fra Håndbog om anbringelsesreform.

7 Citat fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Information fra Håndbog om anbringelsesreform.

8 Citat fra høringssvar fra Dansk socialrådgiverforening side 3. Kan hentes fra www.socialrdg.dk

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

12 En uge på plejefamiliernes grundkursus

de sig til nye voksne, voksne der bare rejser, blive syge eller har fri.

Så i de første måneder efter jeg kom hjem, talte min kone og jeg meget om det kunne være en ide at blive plejefamilie, så i efteråret Af Helmuth Berg 2005 indsendte vi ansøgning og blev godkendt til 3 unge.

Efter opfordring, skriver jeg hermed et indlæg På daværende tidspunkt var det ikke et i bladet, vedr. de oplevelser vi stod overfor da lovmæssigt krav med et familieplejekursus, vi skulle på plejefamiliekursus. hvilket vi fravalgte med min baggrund i arbejdet med unge mennesker og ligeledes min Vi hedder Lone og Helmuth Berg og bor på voksenpædagogiske uddannelse i forsvaret. I Kegnæs i smukke landlige omgivelser, vi er 2006 flyttede vi til vores nuværende adresse godkendte til 4 unge i alderen 14-18 år (23). og da vi flyttede til nabokommunen, fik vi her at vide at vi skulle godkendes igen og at de Jeg har en voksenpædagogisk og ledelsesud- stillede som krav at vi begge skulle på famidannelse fra forsvaret og derudover haft for- lieplejekursus, hvilket vi så gjorde, dog med skellige lederjobs i det civile liv, derudover blandede følelser, idet jeg jo havde læst indhar jeg arbejdet på en privat institution og et hold og målsætningen for kurset. skibsprojekt begge med kategorien svært anbringelige unge med massive problemer.

Plejefamiliernes grundkursus (oplevelse) Min kone er uddannet automatikmekaniker, Vi kender alle indholdet af de kurser vi har driftstekniker og har en befalingsmandsud- været på, nogle har måske synes de har fået dannelse fra forsvaret. det de kom for, andre synes måske at det ikke Forhistorie For cirka 10 år siden blev jeg involveret i arbejdet med ung dreng på 17 år, som kom fra Horsens. Horsens Kommune kørte på daværende tidspunkt projekt ildsjæl og søgte derfor tydelige voksne, der kunne tage sig af unge der led under forskellige former for svigt. Min opgave i den forbindelse var tilsyn og støttefunktion.

Dette job kørte jeg sideløbende med mit civile job som arbejdsleder i et privat firma, men jeg kunne godt mærke, at jeg var blevet bidt af ordet ildsjæl og fik et mere og mere brændende ønske om at arbejde med unge mennesker.

Jeg begyndte herefter at kigge efter arbejde indenfor området og fik et job som socialpædagogisk medarbejder på et privat opholdssted.

Her var jeg ansat i et halvt år, hvorefter jeg blev ansat på et sejlende skibsprojekt, hvor vi sejlede med unge mennesker i Caribien. Vi var et halvt år ude, men det var svært at undvære sin egen familie i så lang tid, så herefter sagde jeg op dels pga. det lange fravær hjemmefra men også dels, at jeg i den forløbende tid havde observeret at disse såkaldte svært anbringelige unge mennesker stadig blev udsat for svigt, idet de hele tiden skulle forholTEMA: Uddannelse og videreuddannelse

var det, de forventede af kurset. Jeg oplevede i hvert fald, at mange af mine medkursister inklusive mig selv var skuffede, idet en del af os allerede havde børn og unge anbragt længe inden vi kom på kursus.

Kursets indhold: Lovkrav og rammer for familieplejerens arbejde Her blev vi undervist i magtanvendelsescirkulæret og tavshedspligten, men ikke arbejdsmiljølovgivningen og den er vi faktisk underlagt som familieplejer.

Omsorg for og opdragelse af børn Dette i sig selv er irrelevant idet de fleste af os har opdraget vores egne børn samt givet dem kærlighed og omsorg. Så der skulle da være en mulighed for, at vi kan give det til vores plejebørn.

Evt. forstyrrelser i barnets udvikling pga. omsorgssvigt Dette emne var ok da vi her fik en god grundlægende viden.

Samarbejde med barnets forældre herunder støtte til barnets og forældrenes relation Men hvad med vores relationer f.eks. superversion i forbindelse med splitting?

13 Plejefamiliens rolle i samarbejdet med andre professionelle om barnet Den del var som sådan udmærket, men meget af tiden gik med de meget uheldige former for samarbejde de enkelte plejefamilier havde været udsat for i forbindelse med anbringende kommuners sagsbehandlere.

Et af de gode indslag på kurset var muligheden for at stille spørgsmål til en professionel familieplejer, så det var et af de indslag hvor jeg følte at vi fik belyst nogle ting, og var nok alt i alt der hvor vi fik allermest ud af kurset.

Konklusion Nu kan jeg ikke tale på mine medkursisters vegne, men jeg tror en del af dem nok fik stof til eftertanke. Ikke i relation til det at have plejebørn men nok mere til det bureaukrati de skulle i gang med eller allerede var en del af.

Alt i alt var det de fleste af os havde behov for, nok ikke så meget måden vi skulle takle vores plejebørn, men nok mere hvordan vi skulle takle de anbringende kommuner, i forbindelse med enslydende kontrakter, supervision, kommunikation og samarbejde som ligeværdige professionelle.

Jeg mener at det kunne være en idé, at man oprettede et kursus hvor sagsbehandlere og familieplejere deltog sammen. Kursets indhold kunne passende hedde: kommunikation og samarbejde som ligeværdige professionelle.

Derudover efterlyser jeg i øvrigt videregående uddannelser og mener, at det er kommunernes pligt at efteruddanne os på samme vilkår som kommunernes andre medarbejdere.

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

14 Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel

gaven, er det vigtigt, som jeg skrev tidligere, at ens egen opvækst hele tiden er med i spil.

Vi skal overordnet set ind omkring 5 vigtige områder: 1) Love og regler. 2) Det at være Af Pia Harritz, plejefamilie. 3) Omsorg, opdragelse og pædaPlejemor, underviser og foredragsholder gogik. 4) Samarbejde med plejebarnets biologiske familie. 5) Samarbejdet med de profesSådan lyder svaret ofte når jeg spørger hvorfor sionelle. kursisterne ønsker at arbejde som plejefamilie. Derfor uden mener jeg, at det vil være af stor Det var også min egen første begrundelse. betydning, hvis der på kurset en dag kan deltage en plejefamilie, evt. et plejebarn samt en At være en mulig redningsplanke for et barn forælder, der har fået sit barn i pleje. De kan og dets forældre er en stor ting, men kan også alle fortælle om den virkelighed kursisterne være meget omkostningsfuldt for både pleje- kommer ud til. forældrene og for egne børn.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er At have hjerterum til flere og have det over- det først når vi står med barnet, at vi følelsesskud, der skal til for at sende et barn godt på mæssigt kan begynde at reflektere i forhold til vej. den konkrete opgave, og så kan grundkurset Det lyder jo let! men med de anbringelser der pludselig være langt væk! En kursist sagde er i dag, hvor barnets problemer/behov er så engang til mig: ”Det er vel som at tage køreomfattende, at det kræver en vis indsigt i flere kort. Vi får noget teori til hovedet, men det er belastningsindikatorer og problemstillinger, først når vi står med barnet, at vi begynder at ser jeg det som et plus, at det nu er obliga- lære at køre for alvor”. Jeg mener, han har fat torisk for godkendelsesprocessen, at man har i noget der. gennemgået et grundkursus, der oftest løber over 5-6 dage.

46% af de anbragte børn og unge anbringes i familiepleje, derfor mener jeg også at efter- og Men hvad skal et grundkursus indeholde, for videreuddannelse er et vigtigt begreb, der skal at vi så er klar til at modtage et barn, der har sidestilles med det obligatoriske grundkursus, brug for så meget ekstra til rygsækken, for at netop i forhold til det at være plejefamilie. barnet/den unge kan komme videre i livet?

PLF har som et rigtig godt tiltag oprettet netværksgrupper rundt om i landet, der netop Jeg mener det er vigtigt, at vi bruger meget er et fagligt tilbud til plejefamilierne, et tilbud tid på at blive klogere på os selv som person, lavet af og for plejefamilier. Der indbydes bl.a. hvad har jeg selv med fra min barndom, hvil- til forskellige temadage, hvor der er fokus på ke værdier har vi i familien. Det er så let at forskellige problematikker, men når vi pludsætte nogle fine ord på, men når vi føler efter selig er i virkeligheden alle 24 timer i døgnet hvad betyder omsorg og opdragelse så for os! - og mange nye spørgsmål/frustrationer kommer frem, så mangler der noget mere.

At blive plejefamilie er heldigvis ikke kun for Derfor mener jeg, at kun med efter- og vien bestemt erhvervsgruppe, det er noget alle dereuddannelse kan plejefamilierne fortsat kan ansøge om at blive. Det sætter dermed være på forkant med opgaverne, så de fortsat også nogle krav til det grundkursus, der ud- er med til at gøre en forskel. bydes rundt om i landet.

Jeg har kendskab til flere forskellige måder at afholde kurser på, jeg vil ikke komme nærmere ind på de enkelte kurser, men blot konstatere at noget materiale er for overfladisk og andet er for akademisk, når vi taler om undervisningsformen.

Men hvad skal sådan et grundkursus så indeholde? For at blive klædt på til opstart af opTEMA: Uddannelse og videreuddannelse

15 Helt aktuelt kan vi henvise til satspuljemidlerne, som netop er bevilget. I den forbindelse har vi bedt nogle politikere give et bud på hvordan de prioriterer uddannelse og videreuddannelser af plejefamilier Opfølgning på anbringelsesreformen: Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en større kvalitet i den indsats børn og unge med særlige behov modtager. I den forbindelse er der enighed om, at der er behov for en opkvalificering af plejefamilierne, så de har bedre forudsætninger for at løfte opgaven.

Desuden bliver Ankestyrelsens muligheder for at gribe ind over for kommunerne øget og der kommer bedre vejledning til kommunerne om tærsklen for tvangsanbringelser.

Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 124 mio. kr. over 4 år til initiativerne.

Læs mere på social.dk

Politisk kommentar fra Mette Frederiksen, MF (S)

Mit politiske afsæt for at opprioritere uddannelsen af vores plejefamilier bunder i en erkendelse af at det er et både hårdt og krævende arbejde at arbejde professionelt som plejefamilie. Det gælder både i forhold til barnet, dets biologiske forældre og familien i det hele taget. Desværre har vi ikke haft tradition i Danmark for at tilbyde ordentlig uddannelse til plejefamilierne. Det er ikke rimeligt.

Vi tror både det er vigtigt med en ordentlig forberedelse inden man bliver plejefamilie og at der løbende er tilbud om den nødvendige supervision. Den rette uddannelse kan være med at give et kvalitetsløft for familieplejen.

Først og fremmest af hensyn til børnene. Men også af hensyn til både plejefamilierne og den biologiske familie. Det handler om at sikre kontinuitet og tryghed i barnets opvækst.

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

16 Hvad siger PLF til grunduddannelsen og plejefamiliernes mulighed for videreuddannelse?

Til spørgsmålet i vores indledning om ”Hvordan kan PLF sikre at plejefamilier får bedre uddannelsesmuligheder”, er vi i bestyrelsen enige om, at det må være et af foreningens mål/formål.

Vi vil fremover arbejde mere bevidst med plejefamiliers uddannelsesmuligheder. Så vi på den måde er med til at øge fagligheden i plejefamiliefaget.

Erfaringen viser, at når man har været plejefamilie i f.eks. 1½ år er det helt andre spørgsmål man har, end før man blev plejefamilie.

Handler det om, at ingen vil tage ansvar for uddannelser/videreuddannelser af plejefamilierne?

Plejefamilier skal sikres mulighed for at kunne deltage på kurser, om kommunikation, faglig identitet osv. Det vil betyde, at der skal ses på vores ansættelsesvilkår.

Vi ser det ligeledes som en vigtig indsats, at plejefamilier løbende tilbydes supervision, det styrker fagligheden og er medvirkende til at undgå sammenbrud i plejeforholdet.

PLF stiller krav om uddannelse og videreuddannelse af plejefamilierne, vi skal gives mulighed for løbende opkvalificering. I vores undersøgelse blandt PLFs medlemmer kan det ses, at vores medlemmer ikke har fået tilbudt kurser i 2007 og at medlemmerne gerne vil på kurser.

Grunduddannelsen er lovbestemt, men er den god nok – er den blevet evalueret? Og vil den løbende blive evalueret?

Et arbejde som plejefamilie handler ikke kun om at være mor og far, det handler om at kunne se børnenes behov. Der anbringes udsatte børn med særlige behov, som pleje- PLF vil gerne være en aktiv samarbejdspartfamilierne skal kunne hjælpe. ner i forhold til satspuljemidlerne, som vi tidligere har skrevet tilbyder vi kurser, temadI Lov om socialservice står der intet om pleje- age og har et aktivt netværk for plejefamilifamiliers mulighed for videreuddannelse. PLF erne over hele landet. Vi udgiver et fagblad mener, at der i Lov om socialservice også 4 gange årligt, hvor vi hver gang belyser et skal stilles krav om videreuddannelse af ple- fagligt tema, denne gang uddannelser og vijefamilier. dereuddannelser.

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

17 PLF har netop afgivet et høringssvar til Velfærdsministeriet vedr. uddannelser af plejefamilier Høring over lovforslag J.nr. 2007-5228 Plejefamiliernes Landsforening (PLF) har med tak modtaget lovforslag med ændringsforslag til serviceloven til høring.

Vi har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Arbejdet som plejefamilie stiller store krav til kompetencer, såvel faglige som menneskelige.

På den baggrund, er det vores opfattelse, at der dels skal være tale om nogle kurser af længere varighed, dels at der i lovgivning skal være en Medlemmer af Plejefamiliernes Landsforen- meget skarpere formulering af såvel formål ing har desværre oplevelser med manglende som indhold af kurser for plejefamilier. opfølgning og indsats fra de kommunale myndigheders side. På den baggrund hilser Vi finder det uhensigtsmæssigt, at kurser alene vi det velkomment, at Det Sociale Nævn får rettes mod plejefamilier og ikke aflastningsudvidet sine beføjelser til at pålægge kom- familier. munerne at træffe afgørelse med udgang- Mange bliver plejefamilier ved først at have spunkt i, hvad der er det bedste for barnet. fungeret som aflastningsfamilier for de Vi skal dog påpege, at vi finder det naturligt, pågældende børn, hvor ændring i den biolohvis der i loven stod, at såfremt barnet var giske families forhold gør mere permanent anbragt i plejefamilie, skulle denne høres for- anbringelse nødvendig, og her anvendes ofte inden afgørelse træffes. den aktuelle aflastningsfamilie.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, såfremt PLF finder det ligeledes uhensigtsmæssigt, at aflastningsfamilier, forinden aflastningsplejefamilierne ikke kan anke afgørelser, der forholdet etableres, gennemgik samme kurser træffes vedrørende de børn, der er anbragt i som plejefamilier. deres familie. Vi vil derfor foreslå, at der i en ny §166a blev givet adgang til, at plejefamilien kan anke en truffen eller påtænkt afgørelse.

PLF finder det positivt, at der ses på en minimumsvarighed af kurser for plejefamilier.

Vi finder det imidlertid alt for uambitiøst med 4 kursusdage.

Arbejdet med anbragte børn har stor direkte betydning for det anbragte barns fremtidige liv og tilværelse, det har stor betydning for barnets videre tilknytning til sine biologiske forældre, og samtidig har arbejdet stor indvirkning i plejefamiliens fremtidige liv.

TEMA: Uddannelse og videreuddannelse

18

Pressemeddelelse Familieplejen Danmark, der netop har skiftet - Vi glæder os til at igangsætte det kvalitetsarnavn til Børn & Familier – Forum for ud- bejde, som denne bevilling giver os mulighed vikling i socialt arbejde, har fået 9,2 mio. kr. for, i et målrettet samarbejde med komaf satspuljen 2008 til at kvalitetsudvikle ar- munerne. Nu kan der for alvor sættes fokus på bejdet med plejebørn og børn i aflastning. børnenes behov, siger Børn & Familiers forFormålet med kvalitetsudviklingen er at mod- mand, konsulent Jesper Hartvig Thomsen. virke de mange sammenbrud i familieplejeanbringelserne og højne plejebørnenes udbytte Satspuljepartierne har samtidig bevilget 2,4 mio. kr. til hjemmesiden Børnetinget for nuaf skolegang og uddannelse. værende og tidligere plejebørn, der hører unBørn & Familier knytter med sine målsætnin- der Børn & Familier. Pengene skal gå til at ger direkte an til intentionerne i anbringelses- videreudvikle hjemmesiden og udarbejde en reformen af 2005, hvor politikerne ønskede folder og en film til børn, der skal i familieat give blandt andet familieplejeområdet et pleje. tiltrængt kvalitetsløft og sikre, at plejebørn får langt bedre betingelser end i dag for at ud- For yderligere oplysninger kontakt: vikle stabile familierelationer, få et godt arbe- Sekretariatsleder for Børn & Familier – Fojdsliv og deltage i samfundslivet i øvrigt som rum for udvikling i socialt arbejde, Kirsten Holm-Petersen, mobil 4095 8803. ligeværdige borgere.

Se projektbeskrivelser på www.famdk.dk Børn & Familier vil opfylde målsætningerne ved systematisk dokumentation og synliggørelse af effekten af arbejdet blandt medlemsorganisationernes familieplejekonsulenter og i de tilknyttede plejefamilier på tre udvalgte områder: Netværksanbringelser, samvær mellem plejebørn og egne forældre og tilsynet med plejebørn og aflastningsbørn. Projektets egentlige målgruppe er de 736 plejebørn, 573 aflastningsbørn og 316 ”samværsbørn”, Børn & Familiers medlemsorganisationer fører tilsyn med og er konsulenter for – samt deres familier. Børnene og de unge vil opnå en mere kvalificeret familieplejeanbringelse ift. inddragelse, skolegang, familierelationer, livsudvikling etc. Deres forældre vil opleve, at de bliver bedre inddraget, og både plejebørn, plejeforældre og forældre vil opleve mindre uro omkring anbringelsen, så der sker færre uplanlagte ophør.

19 PLF har skrevet et åbent brev til Helle Thorning-Schmidt Læs svaret vi fik fra Helle Thorning-Schmidt – (du kan se PLFs åbne brev til Helle Thorning på PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk)

Kære Jens Tak for din mail.

Du berører et vigtigt emne, som desværre er meget overset i den offentlige debat. Mange plejefamilier yder et meget stort og afgørende stykke arbejde for de børn, der bor hos dem.

Uden disse familier ville fremtidsudsigterne for børnene være langt dårligere, og du har helt ret, det er et væsentligt område, hvor lønnen i mange tilfælde slet ikke står mål med indsatsen.

Desværre har regeringen og Dansk Folkeparti valgt at køre den kommunale økonomi så hårdt, at man kan frygte, at mange kommuner er presset til at spare på plejefamiliernes vilkår.

Igen tak for din henvendelse, jeg vil tage jeres situation og eksempler med mig i mit videre arbejde.

Det er selvfølgelig nødvendigt at foretage Med venlig hilsen jævnlige vurderinger af, om de nuværende takster for plejefamilierne følger med det Helle øvrige pris- og lønniveau i Danmark.

Men, det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at der er plejefamilier, der oplever nedsættelser i deres løn på op mod 80.000 kr. årligt under trussel af, at børnene flyttes til andre familier.

Der er dermed formentlig mange familier, der accepterer lønnedgangen alene af den grund, at de vil beskytte børnene mod at blive flyttet til nye omgivelser. Og netop børnenes tarv og vilkår ligger også mig meget på sinde.

Det er helt klart: Hvis der er mulighed for at gennemføre sådanne lønreduktioner mod plejefamilierne uden at der er objektive grunde til det, bør reglerne ændres.

20 Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn Der er fejl i kommunernes behandling i 2 ud af 3 sager om anbragte børn og unge, viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen af kommunernes håndtering af børnesager.

En stikprøveundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at der er fejl i 64 procent svarende til næsten 2 ud af 3 sager blandt 143 anbringelsessager fra 11 kommuner. Fejlene vedrører overholdelse af lovpligtige skridt i sagsbehandlingen.

Sagerne er vurderet af jurister i Ankestyrelsens børnekontor, som til dagligt behandler ankesager om anbragte børn og unge.

Ankechefen er bekymret ”Fejl og mangler i 2 ud af 3 sager er for meget. At anbringe et barn uden for hjemmet er meget indgribende i barnets liv, og ofte har kommunen haft kendskab til barnet og dets families problemer længe før selve anbringelsen. Derfor er det ekstra vigtigt, at børnene og deres forældre får den sagsbehandling og hjælp, som de efter loven har krav på”, siger den ansvarlige ankechef Henrik Horster.

Ankestyrelsen understreger, at der ikke er tale om, at børnene ikke skulle være anbragt uden for hjemmet.

Fokus på undersøgelse af barnet og handleplaner Ankestyrelsens praksisundersøgelse fokuserer primært på, om kommunerne foretager de lovpligtige undersøgelser af børnenes samlede situation. Desuden har Ankestyrelsen undersøgt, om kommunen på baggrund af undersøgelsen udarbejder den ligeledes lovpligtige handleplan for anbringelsen.

Fejlene bliver ikke opdaget. I undersøgelsen indgår hovedsageligt afgørelser om frivillige anbringelser. Den høje fejlandel giver anledning til ekstra bekymring hos Ankestyrelsen, fordi sagerne om frivillige anbringelser ikke bliver behandlet af andre myndigheder end kommunen.

Frivillige anbringelser bliver sjældent anket til de sociale nævn eller Ankestyrelsen, så ingen andre myndigheder vil kunne opdage eventuelle fejl og mangler i kommunens sagsbehandling.

Ankestyrelsen anbefaler mere systematik i kommunerne.

Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne bliver bedre til at dokumentere skridt i sagsbehandlingen. Det giver barnet og forældrene sikkerhed for, at der er helhed og gennemsigtighed og deres retssikkerhed er tilgodeset. Desuden vil mere systematik lette overdragelse af en sag ved for eksempel sagsbehandlerskift.

De deltagende 11 kommuner er udvalgt tilfældigt. Kommunerne er: • Brønderslev-Dronninglund • Haderslev • Hvidovre • Høje-Taastrup • København • Køge • Lolland • Middelfart • Skanderborg • Sønderborg • Århus Spørgsmål om undersøgelsen kan stilles til ankechef Henrik Horster, tlf. 3341 1552 og mobil 2282 3150 eller kommunikationskonsulent Laura Auken, tlf. 3070 2451. http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Endelig_rapport_300108_30_01_2008_12_38.pdf

21 PRESSEMEDDELELSE FRA SFI 23. januar 2008

Adopterede børn klarer sig bedre end anbragte børn Adoptivbørn har en bedre fysisk udvikling, udbredt forestilling om, at anonymitet er mest færre indlæringsvanskeligheder og klarer sig skånsomt for alle parter. bedre i diverse færdighedstest, som fx IQ-test, end pleje- og institutionsanbragte børn. Også Kan de udenlandske erfaringer overføres til deres adfærdsmæssige og mentale problem- danske forhold? er er mindre. Det viser undersøgelser fra en Undersøgelserne i forskningsoversigten er række lande. publiceret over en lang periode (1977 til 2006) og er udført i ti forskellige lande. SelEn ny systematisk forskningsoversigt fra SFI vom resultaterne er ret entydige, er det ikke kortlægger udenlandske erfaringer med bor- sikkert, at lignende danske undersøgelser, tadoption i tilfælde, hvor det er urealistisk, vil give de samme resultater. Desuden er det at barnet vil kunne vende tilbage til dets bi- vigtigt at være opmærksom på, at de børn, der ologiske forældre. Forskerne sammenholder bliver adopteret, måske i udgangspunktet er erfaringerne med adoption med andre indsat- bedre rustet end de øvrige børn. ser, som fx anbringelse i plejefamilie eller på institution. Konklusionerne er overraskende entydige: Adopterede børn klarer sig bedst på Yderligere oplysninger: Seniorforsker Mogens alle fronter.

N. Christoffersen, tlf: 3348 0883 eller mc@sfi.dk: Fordelen ved adoption er, at en adoption i Udgivelse: Mogens N. Christoffersen, Ida udgangspunktet er ”for altid”, mens de andre Hammen, Karen R. Andersen, Nadia Jeldanbringelsesformer ofte er midlertidige foran- toft.: Adoption som indsats. En systematisk staltninger – også selvom de opretholdes i gennemgang af udenlandske erfaringer. SFI mange år.

07:32 Udgivelsesdato: 23. januar 2008 Adoptionsalderen og åbenhed er vigtig Adoptionsalderen er dog vigtig for stabiliteten.

Jo tidligere et barn adopteres, jo mere stabil og uproblematisk bliver relationen mellem barn og adoptivforældre. Samtidig peger undersøgelserne på, at adoptioner med høj grad af åbenhed og kontakt mellem barn, adoptivforældrene og de biologiske forældre fungerer bedst: Børnene i åbne adoptioner udviser mindre problemadfærd og har større forståelse for, hvad det vil sige at være adoptivbarn. Adoptivforældrene udviser større empati og forståelse for såvel barnets som de biologiske forældres situation. Og de biologiske forældre er mindre traumatiserede over bortadoptionen, fordi de har en konkret viden om, at barnet har det godt. Hermed rokkes ved en

22

Støt en god sag – bliv støttemedlem af PLF

Så kort kan det siges!

I dette nummer af PLF-Bladet har vi en opfordring til at finde støttemedlemmer.

Vi synes, at vi har en god sag som mange flere bør have kendskab til og få glæde af. Vi har mange gode idéer til tiltag, der kunne gavne medlemmerne og forbedre forholdene for plejefamilierne og dermed også de børn vi er ansat til at tage os af.

Det kræver bare midler og opmærksomhed. Hvor vi kommer frem og fortæller, at vi er plejefamilie, oplever vi en stor interesse og velvillighed. Og også en forbavselse over de vilkår anbragte børn og plejefamilier har.

Derfor tror vi på at rigtig mange hvis de får muligheden gerne vil bidrage til den gode sag.

SÅ FIND STØTTEMEDLEMMER! Lige nu er der ingen lokkepræmie, men hvem ved, måske bliver det det næste.

Det koster 50,- kr. pr. mdr.

Det skal bemærkes at et støttemedlem ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling og ikke er valgbare. jvf. foreningens vedtægter § 3.

Afregnes en gang om året.

MON IKKE DIN OMGANGSKREDS KU` TÆNKE SIG AT STØTTE DEN GO´E SAG. TILBYD STØTTE MEDLEMSKAB FOR KUN 50 KR. MDR.

23 Nedenstående artikel har været bragt i FBUs forældrelandsforenings blad, vi finder at emnet er vigtigt og har derfor bedt om lov til at bringe artiklen.

Samvær og kontakt, når barnet er anbragt v/Lene Jørgensen, socialrådgiver i FBU ForældreLANDSforeningen

Om lovgivningen Reglerne om børns og forældres rettigheder til kontakt med hinanden under barnets anbringelse findes i servicelovens §71. Hovedbudskaberne i bestemmelsen siger:

”Jeg forstår ikke, hvorfor min søn på 3 år ikke må komme hjem på besøg. Han har i fem måneder været i en plejefamilie, hvor jeg be- • søger ham én gang om ugen. Ellers boede han hjemme sammen med mig, hvor han også • har et værelse med sin seng og sit legetøj.

Hvordan kan de sige, at det ikke er godt for ham at komme i vores hjem? Jeg har jo aldrig • gjort noget, som kunne skade ham.”

En mor på FBU - LINIEN Barnet og forældrene har ret til samvær og kontakt, mens barnet er anbragt og bor et an- • det sted end hjemme.

Mulighederne for at være sammen med og have kontakt med hinanden har meget stor • betydning for forældrene og for barnet. Et barn, der er knyttet til og lever sammen med sine forældre og eventuelle søskende, vil føle • et stort savn ved anbringelsen. Det samme gælder for forældrene, som må undvære det daglige nære liv sammen med barnet.

•

Barnet har ret til samvær og kontakt med forældrene Forældrene har ret til samvær og kontakt med barnet Samvær og kontakt betyder ret til at besøge barnet, der hvor barnet bor, og ret til at barnet kommer hjem på besøg. Det betyder ret til at ringe sammen, skrive sammen eller på anden måde kommunikere Kommunen har en aktiv forpligtelse til at sørge for, at forbindelsen mellem barnet og forældrene holdes ved lige Kommunen skal sørge for, at forældrene får information om barnets hverdag Kommunen skal sørge for at bidrage til et godt samarbejde mellem forældre og anbringelsessted Forældrene er begge forældre, med eller uden forældremyndighed. Der er lige ret for begge.

Det er gennem samvær og kontakt, at relationen mellem barnet og forældrene bevares og udvikles. Det er med til at give både barnet og forældrene mulighed for at følge med og tage del i hinandens liv og dermed til at sikre Ifølge Socialministeriets Vejledning nr. 3 om den vigtige stabilitet og kontinuitet i barnets særlig støtte til børn og unge og deres familier er udgangspunktet for tilrettelæggelse af samtilværelse. vær og kontakt er, at forældrene og anbrinDenne artikel fortæller om servicelovens re- gelsesstedet aftaler, hvornår samværet skal gler om samvær og kontakt mellem barn og foregå indenfor de rammer, der ofte vil være forældre under barnets anbringelse, om de udstukket af kommunen. generelle regler, om mulighederne for støtte I praksis er det vores erfaring i FBU, at komi forbindelse med samvær og om de særlige munerne ofte sørger for at udarbejde egentlige situationer, der kan betyde, at kommunen samværsplaner, når barnet bor i familiepleje, træffer beslutninger om rammer og vilkår for og at planerne ofte udarbejdes i samarbejde med forældre og plejefamilie. samvær og kontakt.

Artiklen fortæller også om de regler, der træder i anvendelse, hvis det er nødvendigt direkte at beskytte barnet under samvær og kontakt. fortsættes....

24 Det er samtidig vores erfaring, at når børn bor på døgninstitution eller opholdssted indgås de konkrete aftaler direkte mellem forældre og anbringelsessted.

ler”.

Det kan være, at samværet kun bliver gennemført, hvis forælderen ikke er påvirket af alkohol eller stoffer. Det kan være, at kommunen Kommunens adgang og forpligtelse til at reg- finder det nødvendigt at begrænse antallet af ulere samvær – om nødvendigt f.eks. familiemedlemmer, som ønsker at deltKommunen skal om nødvendigt træffe af- age under samvær. Det kan være, at forældre gørelse om omfanget og udøvelsen af sam- og børn ikke frit kan gå ture under besøgene. været og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår herfor.

Der er således mulighed for, at kommunen kan træffe forskellige beslutninger, som sætOm nødvendigt – om omfanget – om udøv- ter rammer og vilkår for samværet. Beslutelsen betyder f.eks.: ningerne skal være begrundet i at tilgodese Hvis der ikke kan opnås enighed om kon- barnet og barnets behov bedst muligt under takten mellem forældre og kommune, mel- samværene. lem forældre og anbringelsessted, eller hvis det af hensyn til barnet og formålet med an- Der kan være situationer, hvor kommunen bringelsen er nødvendigt at regulere på det i vurderer, at det er absolut nødvendigt at give forhold til, hvad forældre kunne ønske sig. barnet beskyttelse under samvær. Kommunen skal i de situationer indstille sagen til børn og Det kan være, kommunen finder det nødv- unge – udvalget til beslutning. endigt af hensyn til barnet at bestemme, hvor Børn og unge - udvalget kan, når det er nødofte (eller sjældent) samværet kan være, hvor vendigt af hensyn til barnets eller den unges lang tid det enkelte samvær må vare, hvornår sundhed eller udvikling, træffe afgørelse om forældre og barn kan snakke sammen på tel- ”overvåget samvær” for en fastlagt periode. efon m.v.

Børn og unge – udvalget kan også i særlige Det kan være, at kommunen finder det nødv- situationer for en fastlagt periode træffe afendigt af hensyn til barnet at bestemme, hvor gørelse om at afbryde samvær og kontakt, samværet skal foregå, f.eks. at samværet for ligesom der kan træffes beslutning om kontrol en periode sker på anbringelsesstedet eller et med telefonsamtaler, breve o. lign. Kontrol neutralt sted, f.eks. i såkaldte ”samværsloka- med telefonsamtaler og breve kan kun finde sted, når barnet bor på en døgninstitution.

Ikke, når barnet bor på f.eks. et opholdssted når man bor i 2 hjem af Isabella 6 år eller i en plejefamilie.

Ret til inddragelse Både forældrene og barnet har ret til at blive inddraget i sagsbehandlingen, inden kommunen eller børn og unge-udvalget træffer evt. afgørelser om samvær og kontakt.

Det er en rettighed i forbindelse med retssikkerhedsloven at blive hørt og medvirke i behandlingen af sin egen sag.

Og det er fastsat i servicelovens bestemmelse om, at børn skal tilbydes

25 en samtale, inden det træffes forskellige afgørelser.

Tillid I FBU har vi både på FBU – LINIEN og det Om støtte til samvær frivillige støttearbejde erfaring for, at komKommunen kan (servicelovens §71,stk. munerne ikke altid er tilstrækkeligt opmærk2) med samtykke fra forælderen (med somme på, hvad ”støtte til samvær” er. forældremyndighed) beslutte, at samværet Derfor fortæller artiklen lidt om tillid og mellem forældre og barnet skal støttes ved, at præmisserne for at sige ja til støtte til samder er en tredje person til stede. været.

Et så godt som muligt samvær er vigtigt for barnet Et så godt som muligt samvær er til gavn for både barn og forældre og for deres indbyrdes relation. Anbragte børn har brug for, at forældre er bedst mulige forældre – både generelt og i den tid, de er sammen.

Forældrenes situation og muligheder påvirker barnets oplevelse af sig selv – børn spejler sig (også) i deres forældre og jo bedre forældrene er, også som forældre, jo større er muligheden for at barnet får et positivt billede af sig selv.

Støtte til samværet er en støtte til forældrene, hvis forældre ønsker det, har brug for det og gerne vil have råd, hjælp og vejledning under samværet med barnet.

Forældre kan søge om / bede om at få denne støtte, og kommunen kan tilbyde forældre støtte til samvær.

Tillid er et vigtigt nøglebegreb. Tillid har mulighed for at udvikle sig, når forældre har erfaringer med, at kommunen er til at stole på, og når præmisserne er helt klare.

For forældre med anbragte børn er det en del af præmisserne at vide: hvad kan jeg som forældre bestemme, og hvad kan kommunen bestemme, uanset hvad jeg synes og mener?

Og hvad kan vi bestemme i samarbejde?

I samtaler om støttet samvær skal man som forældre vide, at man kan sige ja tak eller nej tak til støtte i samværet – og man skal vide og kunne føle sig sikker på, at ens afgørelse ikke har konsekvenser for samværet.

Forældre skal vide, at samværet med barnet vil finde sted på samme måde, uanset om man siger ja eller nej til støttet samvær. Der ”sker” ikke noget, hvis man siger nej.

Der skal være tale om en reel valgsituation.

Forældre kan sige JA TAK eller NEJ TAK til et tilbud fra kommunen om støtte. Denne be- Støttet samvær adskiller sig dermed fundastemmelse kan kun anvendes, hvis forældrene mentalt fra overvåget samvær. Overvåget reelt ønsker støtte og giver samtykke til det. samvær finder sted udelukkende af hensyn til beskyttelse af barnet. Det kan besluttes uanset Støtte til samvær skal forstås helt bogstaveligt. forældres meninger og ønsker.

Det er råd, hjælp og vejledning til forældrene som hjælp til, at forældrene kan blive bedre Om overvåget samvær i samværet og i omsorgen for og samspillet Serviceloven (§71, stk. 3) siger, at når det med barnet. er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og Støtten kan gives ved en professionel støtte- unge – udvalget for en bestemt periode træffe person, en bisidder, en ven, et familiemedlem afgørelse om, at samvær kun må foregå under eller lignende. tilstedeværelse af en repræsentant for komDet, at det et støtte på ”forældrenes præmiss- munen. er” og kan gives af forskellige personer, betyder efter FBU´s opfattelse af reglerne, at der Overvåget samvær etableres som en nødvsom udgangspunkt ikke skal skrives rapporter endig beskyttelse af barnet. Barnets sundhed om forløbet. På samme måde, som §54d støttepersoner som udgangspunkt ikke skal skrive rapporter om forløbet. fortsættes....

26 og udvikling skal være truet. Det kan f.eks. være, fordi der er • bekymring for barnets sikkerhed under samværet, eller fordi • barnet har det meget svært med samværet, fx fordi forældrene psykisk er meget ustabile og svingende, fordi barnet ikke har set forælderen igennem lang tid, eller fordi • der er behov for, at genetablere tilliden mellem et barn og forælderen.

Et overvåget samvær betyder, at samværet kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, dvs. en person, der er udpeget af kommunen.

Der skal normalt udarbejdes rapporter om forløbet af samværet, så det løbende kan tages op til overvejelse, om det er nødvendigt at fastholde afgørelsen om overvåget samvær.

Kommunen bør være omhyggelig ved valget af den repræsentant, der skal foretage overvågningen af samværet, for at undgå, at der opstår loyalitetskonflikter. Risikoen for at der kan opstå konflikter kan opstå, hvis kommunen udpeger en person, der er tæt på familien i forvejen. Det kan fx være tilfældet, hvis opgaven overlades til en plejeforælder.

Forældre kan ikke give samtykke til overvåget samvær. Afgørelsen skal træffes af børn og unge – udvalget.

Overvåget samvær betragtes som en beslutning i forhold til børn og forældre, som er mindst ligeså indgribende (om ikke mere) som en tvangsfjernelse.

Afgrænsning mellem støtte og overvåget samvær I lovgivningen har man søgt at lægge en klar afgrænsning mellem støtte til og overvåget samvær.

Det er vigtigt, at der også i praksis udvikler sig en meget klar afgrænsning mellem støtte til og overvåget samvær.

Måske kan det siges på den måde, ved støttet samvær er ”støtte og udvikling” i centrum, og ved overvåget samvær er ”beskyttelse af barnet” i centrum.

Der må for forældre ikke være tvivl om, hvorvidt man kan sige reelt ja eller nej til støtte til samvær.

Forældre må ikke ”overtales” til støttet samvær, hvis hensynet til barnets behov for beskyttelse peger på overvåget samvær – for så reagerer systemet jo med en beslutning om overvåget samvær, hvis forældrene ikke længere vil have støttet samvær.

Så var der ikke en reel valgsituation – så ryger tilliden – den tillid, som ikke mindst barnet har brug for, at der er mellem forældre og system for at barnet kan koncentrere sig om sin egen situation og egen udvikling. ”Vi aftaler helt selv, hvornår jeg har hende hjemme, og hvornår jeg besøger hende hos dem. Det er længe siden, kommunen har blandet sig i det. Det er altså en god fornemmelse.

På den måde synes jeg, at vores samarbejde er rigtig godt. Vi aftaler også selv mange andre ting – og jeg føler virkelig, at hun stadig er mit barn, og at jeg stadig har meget at skulle have sagt. Det var altså kunstigt dengang alle små ændringer skulle over sagsbehandleren – det kan vi sagtens selv klare.”

En mor i kontakt med FBU

27

28

PLFs sommercamp 2008 Så er der tilbud om sommercamp med plejefamiliernes landsforening.

Program for ugen ser således ud.

MANDAG den 4. august: Ankomst i løbet af formiddagen. Vi regner med at alle er ankommet kl. 12.30.

Hvor der er fælles frokost og kort præsentation af os selv.

Sommercampen afholdes i år fra mandag den 4. august til fredag den 8. august (uge 32) på naturskolen i Maribo, lige ned til Maribo Sø.

Alle plejefamilier er velkomne. Nogen vælger at kun plejemor/far deltager med plejebørn.

Men i kan også komme hele familien. Ligesom egne børn er velkomne.

Eftermiddag: indkvartering, kigge på omgivelserne, grunden, søen og faciliteterne.

Navneleg og vi lærer hinanden at kende.

Aftensmad kl.18.00. Madhold bestående af 34 voksne og 4 børn laver mad, dækker bord og vasker op.

Menu: spaghetti med kødsauce og grøn salat.

Huset indeholder 8 værelser med hver 4 sen- Aftenhygge ved bålet med kaffe/te, snobrød gepladser samt 2 værelser med 2 sengeplad- og kage. ser. Stort dejligt køkken, kæmpe opholdstue De yngste puttes evt. kl.21.30/22.00 Fra kl.ca. 22.30/ 23.00 er der voksensnak. på 1. sal, samt et undervisningsrum.

Hvis vejret er til det, er der mulighed for at TIRSDAG den 5. august sove i shelters eller i telt.

Til grunden hører egen bade/bådebro, 3 robåde Morgenmad ml. kl.8-9. Morgenholdet bemed veste, bålplads, klatretræer, ”boldbane” stående af 2 voksne laver morgenmad, dækker bord og vasker op. med små mål.

Menu: müesli, yoghurt, cornflakes/havregryn, Sommercampen koster 900 kr. pr. person, brød, oste, syltetøj, pålægschokolade. Kaffe/ børn under 3 år koster 450 kr. Prisen er ink- te, juice, mælk. lusiv overnatning, kost, bådtur på Søndersø, Formiddag: Vi leger på naturskolen. fælles tur til evt. Knuthenborg Park eller mid- Frokost kl.12.00 Madhold bestående af 2 vokdelaldercentret. Samt en temaaften med un- sne og 2 børn. dervisning for de voksne og fælles aktivitet Menu: rugbrød og pålæg etc.

Eftermiddag: Tur med ”Anemonen” Turbåd for børnene. på Søndersø. Anløber vores lille bådebro kl.

Tilmelding foregår efter ”først til mølle” 13.00.

Vi medbringer kiks, frugt og vand/juice. princippet. Via PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk eller pr. post til Resten af eftermiddagen diverse leg på grunden.

Plejefamiliernes landsforening Aftensmad kl.18.00 Madhold 3 voksne og 3 Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre. børn. Samme arbejdsopgaver, som tidligere.

Eventuelle spørgsmål rettes til Menu: Tortillas med kyllingefyld og grønt.

Birthe, tlf. 3315 0348 eller Frisk frugt/bær med vanilleis.

Merete, tlf. 3678 0880.

I skal selv medbringe sengetøj/sovepose, Aften: kl. 20.00 Temaaften for de voksne med håndklæder, toiletting, tøj, evt. lommelygte, gæsteunderviser (endnu ikke fastlagt emne) fiskestang/udstyr, kikkert, diverse udelegetøj, Børnene har en fællesaktivitet med en voksen.

De yngste puttes atter ca. 21.30/22.00 spil, sovedyr, bøger eller hvad I har lyst til.

29 ONSDAG den 6. august Morgenmad ml. kl.8.00- 9.00 Morgenhold med 2 voksne laver morgenmad m.v.

Ved morgenmaden smører man selv sin tur madpakke.

Ca. kl. 10. Fælles tur.

Vi regner med at være hjemme. Således at vi kan spise aftensmad kl. 19.00 Madhold 3 voksne og 2-3børn. Lave mad, dække bord, vaske op.

Menu: Thaigryde, kylling i kokos/karry med sprøde grøntsager og ris. Chokolademousse.

frugt, juice, kaffe m.m.

Herefter farvel og tak for denne gang.

Aktivitets/turforslag: Maribo domkirke, Frilandsmuseet i Maribo, Veteranbil museum i Ålholm, Krokodillefarm i Gundslevmagle, fisketure i robåde, rundboldturnering, fodboldturnering, besøg på bondegård med gam-

Aftenhygge ved bålet med kaffe/te evt. snobrød/popcorn.

De små puttes atter ca.21.30/22.00. Herefter voksensnak. De voksne og evt. store børn planlægger skattejagt.

TORSDAG den 7. august Morgenmad ml.8.00-9.00 Morgenhold 2 voksne.

Formiddag: Leg på grunden, fiskeri, bygge huler, roture, cykelture etc.

Frokost kl.12.00 Mad hold 3 voksne og 2 børn.

Menu: rugbrød og pålæg m.v.

Eftermiddag: Mulighed for småture/leg. Kl. ca. 15.00 Fælles skattejagt. Holdopdelt.

Aftensmad: Madhold 4 voksne, 3 børn. Laver mad, dækker bord, vasker op.

Festmenu:, retters lækker festmenu. Hvad madholdet ønsker at lave som surprice !!!

Aften: Hygge med underholdning, surprice.

Kaffe/the og kage.

FREDAG den 8. august Morgenmad ml. 8.00- 9.00. Morgenhold 2 voksne.

Formiddag: Leg på grunden, fortsat fra dagen før. Bålhygge.

Ml. 11.00-12-00 pakker vi vær. Sammen.

Frokost kl. 12.00 Madhold: 2 voksne, 2 børn.

Menu: rester.

Efter frokost er der fælles rengøring. (ikke vildt og voldsomt, men behersket) Vi deler arbejdsopgaverne op.

Kl. ca. 14.00 – 15.00 Fælles evaluering. Kage,

Foto fra Sommercamp 2007

30

Feb

PLF aktiviteter: Temadage: Egne børn i plejefamilien Torsdag den 3. april 2008 kl. 10-14 Hollændervej 2, Kolding Vi får besøg af Birthe Laursen, forfatteren til ”Kærlighed og næstekærlighed”.

Birthe vil fortælle om sine erfaringer gennem sit arbejde som familieplejekonsulent. Se artiklen i PLF-bladet nr. 4, 2007.

Vi starter med frugt og kaffe og slutter dagen af med en let frokost.

Gratis for PLF medlemmer, andre interesserede 100 kr.

Tilmelding på info@plejefamilierne.dk eller telefon 2425 9007.

Omsorgssvigtede børn og handlemuligheder 26. august kl. 10-14 Else Christensen Afholdes i Skive - sted oplyses ved tilmelding Gratis for PLF medlemmer, andre interesserede 100 kr.

Tilmelding på info@plejefamilierne.dk eller telefon 2425 9007 Temadag ”Miljøterapi” af Lars Rasborg Emne: Orientering/indføring i miljøterapi Torsdag den 11. september 2008 på Fyn - sted oplyses ved tilmelding Gratis for PLF medlemmer, andre interesserede 100 kr.

Tilmelding på info@plejefamilierne.dk eller telefon 2425 9007

Niels Peter Rygårds ”TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE – DAGLIG PRAKSIS” Cand. psych. Niels Peter Rygård afholder en dags kursus om 4 forskellige temaer inden for det praktiske arbejde med tilknytningsforstyrrelse: for pædagoger, socialrådgivere, lærere, pleje- og adoptivfamilier.

Pris for en dag er 1600 kr. inkl. forplejning og materialer.

Støvring Højskole 2.-4. juni 2008.

Tilmelding: www.tilknytningsforstyrrelse.dk, se ”kurser”.

1

FORKÆL JER SELV TUR 2008

Feb. 2008

PlejeFamilier har brug For Forkælelse Det er jo nok ikke den store overraskelse for jer som plejefamile og medlem af Plejefamiliernes Landsforening.

Derfor, arrangerer vi i lighed med de sidste 4 år en weekend med det hovedformå, at forkæle os selv, nyde hinandens selskab samt livet i al sin enkelthed.

Til dette formål er der reservet et antal værelser på Gl. Brydegaard, der ligger som en smørklat i det sydfynske, mellem øhav og alper, og er det ideelle udgangspunkt for afholdelse af kurser, weekendophold, selskaber, miniferie eller en enkelt overnatning på turen Fyn rundt.

Du finder Gl. Brydegaard mellem Fåborg og Assens, lige inden du kører ud på den lille halvø Helnæs.

Et ophold på Gl. Brydegaard er unik oplevelse både for hoved, gane og krop og Gl. Brydegaard tilbyder i den forbindelse en flere muligheder for aktiviteter.

En stille cognac foran pejsen føles nu heller ikke så ringe endda.

Hvad weekenden vil byde på er endnu ikke endelig planlagt - og vil i sidste ende være op til hver enkelt deltagers ønsker.

Priser og praktisk information: Ankomst: Afrejse :

torsdag den 1. maj - indlogering fra kl. 15.00 lørdag den 3. maj - efter morgen buffet (ca. kl. 10.00)

Pris for 2 overnatninger, morgenmad samt aften menu begge aftener (excl. drikkevarer) Kr. 1.500,00 pr. person Tilmelding er efter først til mølle princippet max. 20 pladser.

Tilmelding bedst via mail til: info@plejefamilierne.dk eller på telefon 24259007 Med håb om en god og afslappende weekend

Plejefamiliernes Landsforening - turudvalget Claus og Eigil

32 Fra PLFs aktivitetskalender 1. April 2008 19:00-21:30 Medlemsmøde Skive Sted: Møllegården, Møllegade 5, 7800 Skive Netværksmødet er planlagt til et aftenmøde, vi vil på dette møde bla. snakke om forventninger til netværksmøderne.

Af hensyn til kaffen skal du tilmelde dig til Pia Harritz på 60942484 eller på pia@plejefamilierne.dk Kaffen koster kr. 35 2. April 2008 19:00 Temaaften på FYN Sted: Den 7. stjerne, Åsum Bygade 11, Odense NØ Hvordan er det at have et barn anbragt i pleje?

Det vil Marianne, mor til et anbragt barn, komme og fortælle om. Kom og hør den gribende fortælling.

Af hensyn til kaffen tilmelding på avk@plejefamilierne.dk eller 28873961 gratis for PLF medlemmer.

3. April 2008 10:00-14:00 Temadag “ Egne børn i plejefamilien” Sted: Hollændervej 2, 6000 Kolding Se omtale i PLF bladet nr. 4 2007 Familiplejekonsulent Birthe Laursen fortæller om sin erfaring med egne børn i plejefamilier og gennem arbejdet med bogen “Kærlighed og næstekærlighed” Alle interesserede plejefamilier er velkomne, gratis for PLF medle 8. April 2008 09:30-12:00 Medlemsmøde Skive Sted: Møllegården Skive Temaet enne formiddag er: Det eksplosive barn Tilmelding til Pia på 60942484 eller på mail pia@plejefamilierne.dk 11. April 2008 09:30-12:00 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland

Location: Bispen i Haderslev

22. April 2008 09:30 Medlemsmøde Skive - Sted: Møllegården Skive Temaet denne formiddag er: Den svære samtale Tilmelding til Pia på 60942484 eller på mail pia@plejefamilierne.dk 25. April 2008 10:00 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland Sted: Hollændervej 2, 6000 Kolding 1. Maj 2008 09:30-09:30 Weekendtur for plejeforældre Så er der tid til afslapning og hyggeligt samvær med gode kollegaer. Se omtale i næste PLFblad.

16. Maj 2008 09:30 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland Sted: Bispen i Haderslev 30. Maj 2008 10:00 Medlemsmøde i Syd ogSønderjylland Sted: Hollændervej 2, 6000 Kolding 13. Juni 2008 09:30 Medlemsmøde i Syd og Sønderjylland Sted: Dyrehaven ved Haderslev Vi håber på godt vejr og mødes på parkeringspladsen. Medbring selv kaffe og brød.

Vil du gerne være med i en netværksgruppe for plejeforældre.

Så kontakt PLF på telefon 0 0 .

Vi kan også hjælpe dig til kontakt med andre plejefamilier i dit lokalområde.

1

3 4

2 10

6 5

12 11 7

9

8 13

Numrene henviser til numrene på kortet.

3.

4.

6.

7.

8.

Pia Harritz pia@plejefamilierne.dk Linda Erntsen linda@plejefamilierne.dk Elin Graugård Hansen Elin@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Annette Vestergård avk@plejefamilierne.dk

9.

Birthe Damkjær Petersen birthe@plejefamilierne.dk 10. Finn Riber Rasmussen frr@plejefamilierne.dk Hanne Niemann han@plejefamlierne.dk 13. Birgitte Sidor birgitte@plejefamilierne.dk

34 Bogomtaler: Kost og hyperaktivitet - ADHD - DAMP

Forfatter: Karen Nørby Forlag: CET Forlag (2007)

Karen Nørby sætter i sin bog “Kost og hyperaktivitet”med mange referencer streg under, at kostændringer både er velbegrundede og effektfulde. Både børn med en egentlig diagnose og børn, der bare ville få det lettere ved lidt mere ro og koncentration, kan have glæde af justeringer i kosten.

Bogens praktiske afsnit giver helt konkrete råd om vejen til roligere og gladere børn samt en masse børnevenlige opskrifter.

Forstå dit barn

Denne bog er skrevet til de urolige børn og deres familier, men nok så meget til alle de andre voksne, som møder børnene: pædagoger, skolelærere, psykologer, sundhedsplejersker og læger.

Bogen distribueres fra CET forlag, cet@cetcenter.dk. Vejledende udsalgspris kr. 225,- og sendes portofrit til privat personer.

35

Forstå dit barn Titlen Forstå dit barn er en ny serie fra Politikens Forlag med tre lettilgængelige bøger om børns udvikling og opdragelse i alderen 0-2 år, 2-5 år og 5-8 år.

og ungdomspsykiatri. Han har gennem en årrække udgivet både videnskabelige artikler omkring børn, børns udvikling og opdragelse henvendt til både forældre og fagpersoner og derudover er han selv far til 4 børn.

Serien er skrevet af Stein Erik Ulvund, der . er norsk professor i pædagogik og i børn-

Forstå dit barn 0-2 år belyser alle sider af barnets udvikling på baggrund af den nyeste forskning. Læs bl.a. om, hvordan barnets personlighed påvirker den måde, man opdrager sit barn på, og hvordan man giver det en god start i vuggestuen.

Forstå dit barn 2-5 år giver en god fornemmelse for, hvordan man kan forvente sig, at et barn på 2-5 år udvikler sig fysisk og psykisk. Læs om almindelige problemer med børn i børnehavealderen.

Forstå dit barn 5-8 år fortæller, hordan man forbereder sit barn til klasseundervisning, lektier og nye kammerater. Bogen har temaer om bl.a. tv, internet, mobiltelefoner, kønsroller og seksuel udvikling og barnets plads i familien.

GENNEMBRUDSPÆDAGOGIK

Forfatter: Allan Simonsen Forlag: Dansk psykologisk Forlag

Bogen videregiver en række redskaber og metoder, som med udgangspunkt i anerkendelse, værdsættelse og ansvarlighed kan anvendes i det daglige arbejde med børn og unge, som har vanskeligt ved at begå sig i sociale og læringsmæssige sammenhænge. De metoder og redskaber, som beskrives, har vist sig særdeles anvendelige i arbejdet med børn og unge med særlige behov med henblik på at se, forstå og udvikle disse børn og unges potentialer og kompetencer. På den måde tilbydes børnene en reel mulighed for at kunne deltage i det moderne samfund med dets mange valg og muligheder på lige fod med alle andre.

Lærere, pædagoger m.fl. får her metoder, som kan være med til at skabe større trivsel for en gruppe børn og unge, som har det vanskeligt.

Indeholder arbejdsark til fri kopiering.

NĂŚste nummer af PLF-bladet udkommer i juni 2008 Temaet vil vĂŚre: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07