Issuu on Google+

PLF - Bladet

Februar 2004 •

Leder Så kom vi ind i et nyt år. Et år der efter alt at dømme kan blive meget afgørende for, hvordan udviklingen på plejefamilieområdet vil blive i en lang årrække frem. Kommunernes Landsforening har udarbejdet en ny Familieplejehåndbog, som efter alt at dømme kommer i sin endelige form inden for den næste måned. PLF har haft håndbogen i høring og du vil inde i blandet kunne læse uddrag af vores høringssvar til KL. Hele høringssvaret kan læses på www.plejefamilierne.dk

blandt andet, at kommunerne kan anvende revisitering som et overordnet værktøj når udgifterne skal rammestyres. Videre hedder det dog, at der ikke må revisiteres af økonomiske årsager alene. Såvel KL’s håndbog, Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse og Socialministeriets vejledning tegner et billede, hvor man har svært ved at se visioner og udvikling omkring indsatsen overfor de truede børn og unge og os, der som plejefamilier prøver at skabe et liv for dem.

Der vil i den kommende tid være Indenrigs- og Sundhedsministeriet behov for en stor indsats fra plejehar i en konkret sag udtalt, at mini- familiernes og PLF’s side, hvis der stadig skal kunne bevares kvalitet i steriet ikke mener en plejefamilie er omfattet af forvaltningslovens anbringelserne. høringsregler, hvis en kommune Vi må spændt se på, hvordan komvælger at hjemtage et barn eller munerne som anbringende myndigtræffe afgørelse om anden placering. KL har valgt at tolke ministe- hed har tænkt sig at reagere. De har et stort ansvar. riets svar som om en plejefamilie ikke er ansat i en kommune, men udelukkende en kontraktindehaver. Endelig har Socialministeren udstedt vejledning ”Redskaber til styring af indsatsen vedrørende udsatte børn og unge”. Heri hedder det

I dette nummer: Nyt fra bestyrelsen

2

Tema

3

Børnetinget

7

PLF temaaften

7

Høringssvar

8

Kalender

9

Økonomistyring

10

Partshørning

12


Nyt fra bestyrelsen Ny bestyrelse Efter Plejefamiliernes Landsforenings generalforsamling den 18. november 2003, har bestyrelsen konstitueret sig på følgende måde: Formand Næstformand Sekretær Kasserer Bladredaktør Suppleant Bladudvalg

Jens Vegge Bjørck Thomas Damkjær Petersen Linda Heim Marianne List Hanne Niemann Finn Riber Rasmussen Hanne Niemann og Marianne List (udvalget er åbent for nye medlem mer)

Arbejdsgrupper Plejefamiliernes Landsforening har også en arbejdsgruppe, der bl.a. trykker breve, pjecer, bladet og planlægger tema- og infoaftner samt sender informationer ud til foreningens medlemmer osv. Lige nu er der 6 medlemmer i arbejdsgruppen, der mødes et par timer en formiddag hver uge. Det er sjældent at alle 6 medlemmer i arbejdsgruppen kan mødes samme dag, derfor skrives der referat efter hvert møde, så de medlemmer der ikke kunne deltage i mødet ved hvilke arbejdsopgaver gruppen

har nået og orienteres om nye aftaler osv. Arbejdsgruppen er åben for nye medlemmer, så hvis du har tid og lyst, er du meget velkommen til at kontakte Linda Heim eller Hanne Niemann og høre hvornår det næste møde i arbejdsgruppen er. Arbejdsgruppen er også åben over for ideer og forslag, der kan være til gavn for alle.

Opstart af arbejdsgruppe i Jylland Marianne List der bor i Sønderjylland er meget interesseret i at starte en arbejdsgruppe der, så hvis der er medlemmer i Jylland, der er interesseret i at være med i en arbejdsgruppe, så kontakt Marianne List på tlf. 74 61 84 00 eller på mail mli@plejefamilierne.dk

Så kan vi fortælle at siden sidste PLF-blad udkom, har Plejefamiliernes Landsforening fået flere nye medlemmer, dem vil vi meget gerne byde velkommen.

Foråret er på vej PLF – bladet

Side 2


Tema – tavshedspligt pligten, familieplejekonsulent Anny Hauch har skrevet et fint indlæg om hvordan Familieplejen i Vejle Efter at der er flere plejefamilier, der har udtrykt at de føler sig usikre på hvordan de skal forholde sig til og Ribe informerer deres kommende plejefamilier tavshedspligten, har redaktionen valgt, at dette blads om tavshedspligten. Til slut har Finn Rieber Rasmussen skrevet et indlæg om tavshedspligten – ”den tema skal handle om plejefamiliens tavshedspligt. turbulente pligt”. I første afsnit skriver vi generelt om tavshedspligten, så har vi spurgt Familieplejen Danmark, om hvordan de informerer kommende plejeforældre om tavsheds-

Viden om tavshedspligten efterlyses

Almindelige regler efter straffeloven

fælle?

For plejefamilier gælder de almindelige regler i straffe- og forvaltningsloven om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Samtidig med at vi har tavshedspligt har vi som plejefamilie også oplysnings- eller underretningspligt. Men i dette tema er det tavshedspligten, der er omdrejningspunktet.

Tavshedspligten bortfalder ikke Tavshedspligten bortfalder ikke selvom plejeforholdet ophører eller når vi stopper med at arbejde som plejefamilie.

Vores råd er, når I som plejefamilie er i tvivl med Som plejefamilie kan vi ikke undgå at komme i be- hensyn til tavshedspligt, så indhent samtykke hos siddelse af meget personlige og fortrolige oplysnin- plejebarnets forældre, det er dem der skal give plejefamilien lov til at videregive oplysninger om dem og ger om plejebarnet og barnets familie. Et brud på Hvis det er muligt tavshedspligten kan ende med en bøde eller at god- deres barn. så få samtykket skriftligt. kendelsen til at være plejefamilie bliver trukket tilbage. Eller kontakt den anbringende kommune og hør, hvad de råder Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger såjer til. Det er den anbringende som race, religion, helbredsmæssige forhold, vækommune der er beslutningsansentlige sociale problemer som f.eks. misbrugsprobarnet sag. blemer og lignende, samt seksuelle og strafbare for- svarlig i plejehold.

Når plejebarnet er fyldt 15 år plejebarnet er Vi skal som plejefamilie vide, at der er grænser for eller før hvis ”modent” til det, bør plejebarnet hvilke fortrolige og private oplysninger om plejebarefter vores mening godkende de net og dets familie vi må videregive. oplysninger som plejefamilien Tavshedspligten gælder således over for plejebarnets videregiver om plejebarnet f.eks. hvis plejebarnet har haft et svært samvær med sine forældre og vi daginstitution, skole, tandlæge osv. som plejefamilie mener, at det bør sagsbehandler elTavshedspligten gælder også, når plejefamilien sid- ler familieplejekonsulent orienteres om, så spørg det der i supervisions- og netværksgrupper. Her må vi unge plejebarn først om det i orden at vi videregiver ikke tale direkte om plejebarnets problemer eller oplysningerne, selvfølgelig under hensyntagen til nævne forældrenes identitet, det skal være i en ano- vores oplysningspligt. nymiseret form. Når vi sidder i supervisions- og netværksgrupper, vil det være en fordel, at løfte emner- Tavshedspligten kan også overtrædes skriftlig, både ne til generelle problemstillinger, så vi ikke sidder i det vi som plejefamilier skriver om plejebarnet og dets familie, men også på den måde vi opbevarer og diskuterer enkeltsager. fortrolige dokumenter om plejebarnet og dets familie Spørgsmålet er om reglerne om tavshedspligt er så f.eks. indberetninger og handleplanen. omfattende, at den der har plejeforholdet reelt ikke må diskutere plejebarnets problemer med sin ægtePLF - Bladet

Side 3


Tema – tavshedspligt ..fortsat fra side 3 eller andre uvedkommende at vide, hvorfor plejebarnet er anbragt. Hvis plejebarnet er anbragt pga. vanEndvidere er det vigtigt ikke at opbevare skrivelser røgt, misbrugsproblemer eller incest kan det på lænom barnet på computeren. Vi anbefaler at de slettes, gere sigt skade både barnet og dets familie at uvedeller at vi altid sikre os at computeren er sikret mod kommende er bekendt med plejebarnets baggrund. ubudne gæster (hackere) og virusopdateres dagligt, så vores filer ikke spredes med en virus. En unaturlig lukkethed omkring barnets situation kan samtidig give barnet en oplevelse af ligegyldigSvær balancegang hed og måske ensomhedsfølelse. Det er en svær baTavshedspligten er til for plejebarnet og dets familie. lancegang, men for at sikre barnet må vi tage det Det tjener f.eks. ikke naboer, plejefamiliens venner bedst mulige hensyn i hvert enkelt tilfælde.

Opbevaring af dokumenter

Plejeforældres tavshedspligt. Af Anny Hauch Plejeforældre har tavshedspligt som offentligt ansat. familie og naboer, at det er ikke er, fordi de vil være Jvf. forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152. hemmelighedsfulde eller mystiske, at de ikke kan fortælle om et plejebarn eller dets baggrund, men På Familieplejens informationsaften som ligger for- fordi det er deres ansættelsesvilkår. ud for en forundersøgelse og plejeforældreuddannelsen bruger jeg tid på at informere om tavshedspligt Egne børns tavshedspligt. og kommer herunder ind på tavshedspligten set i reEt specielt problem er plejeforældrenes egne børn. lation til følgende områder: De er ikke bundet af tavshedspligt. Børnene vil i forFamilie, venner og naboer. skellige situationer overhøre diskussioner og blive Plejeforældres tavshedspligt i ”hjemmet” i forhold til involveret i situationer omkring plejebarnet, som set fra en voksens synsvinkel er belagt med tavshedsfamilie, venner og naboer. Plejefamiliens egnes børns tavshedspligt. Tavshedspligt i kollegiale sam- pligt. Vi forventer af vores plejeforældre, at de taler menhænge. Tavshedspligt/oplysningspligt i forhold meget med deres børn om, hvad der sker i hjemmet, til samarbejdsparter. og også gør det klart, at de har en forventning til at I det nye materiale som er udarbejdet til plejeforæl- det, der bliver talt om hjemme omkring et plejebarn dreuddannelsen er tavshedspligten blot nævnt og den er noget, man holder indenfor hjemmets vægge. Detkan tages op som et tema, eller man kan vælge at la- te kræver så til gengæld, at der er en god tilsynsføde den ligge og blot nævne den. rende, som kan tale med hele familien om deres diI vores vejledning af plejeforældre foreslår vi, at de lemmaer. omtaler plejebarnets forhold meget neutralt. F.eks. ”Michael er i pleje hos os, fordi hans forældre har alEgne børn har vorlige problemer”. ”Michael har det svært i skolen selvfølgelig også og har brug for, at vi støtter ham meget for at få legekammerater” ”Michael har haft nogle oplevelser i tavshedspligt! sit liv indtil nu, som gør at vi må tage nogle specielle hensyn til ham” osv. Vort råd til plejeforældre er, at de skal være åbne omkring, at de er bundet af tavshedspligt. At forklare PLF – bladet

Side 4


Tema – tavshedspligt ..fortsat fra side 4

Tavshedspligt i kollegiale sammenhænge

sammen for på personligt og individuelt plan at arbejde med dilemmaer og problemer i egen plejefamilier, taler vi om en kollektiv tavshedspligt. Vi samArbejdet som plejefamilie er ensomt og i det daglige har man ingen kolleger, som man kan drøfte små og menligner med den tavshedspligt, som andre offentstore problemer med, det er et behov og også en be- lige ansatte har, når vi i kollegiale og supervisionstingelse for udvikling i arbejdet at man kan drøfte de mæssige sammenhænge fremlægger sager. I øvrigt ting, man støder på med både ligestillede og supervi- gælder også her, at man kun skal oplyse så meget at sorer. problemet/ dilemmaet bliver belyst. Omgang med tavshedspligten i disse sammenhænge Tavshedspligt/oplysningspligt i forer vanskelig. Jeg tror ikke, man kan tilgodese både hold til samarbejdsparter. overholdelsen af tavshedspligten i rendyrket form samtidig med, at man tilgodeser dette behov. Plejeforældre må og skal, i det omfang det skønnes nødvendigt for at forstå plejebarnets reaktioner, disI Familieplejen for Vejle og Ribe amter har vi aftalt kutere barnets baggrund og reaktioner med dem, der nogle spilleregler omkring omgang med tavshedsprofessionelt beskæftiger sig med plejebarnet. pligten i disse sammenhænge. Plejeforældre har oplysningspligt i forhold til den I kursussammenhænge og i ERFA-grupper, hvor kommunale myndighed (familieplejekonsulent/ deltagerkredsen kan være stor og tilfældigt sammensagsbehandler) omkring forhold som er af betydning sat opfordrer vi plejeforældre til at omtale deres profor at kunne vurdere barnets forhold og behovet for blemer omkring forældre og plejebørn i overordnede hjælpeindsats. og generelle vendinger. Anny Hauch

I sluttede supervisionsgrupper, hvor plejeforældre er

PLF – bladet

Side 5


TAVSHEDSPLIGTEN ! ( dem der har og dem der ikke har ) ”Den turbulente pligt” Af: Finn Riber Rasmussen Om Kæret 8 2800 Lyngby

I dette indlæg bliver der ikke foretaget nogen form for juridiske vurderinger omkring tavshedspligten, men jeg vil forsøge at beskrive den de problematikker vi som plejeforældre kan komme ud for i vores dagligdag som plejeforældre.

Det er ikke ualmindeligt, at et plejebarn åbner sig og betror sig til kammerater og andre voksne med meget delikate oplysninger om biologiske familieforhold eller årsag til at det er anbragt, kammeraterne og de øvrige voksne bliver ofte meget chokeret over disse fortrolige oplysninger fra plejebarnet, oplysAlle ”offentlige” voksne personer omkring plejebørn ninger som svarer til den virkelighed barnet kender, har tavshedspligt, det være sig familieplejekonsulen- men kender plejebarnet den virkelige årsag til anter, psykologer, sagsbehandlere, pædagoger, skole- bringelsen?, desværre ikke. lærere, støttepersoner og familiemedlemmer til pleDet er noget at et dilemma for plejeforældre og øvrijefamilien. ge familiemedlemmer til plejefamilien at blive konHvem der ikke juridisk set har tavshedspligt er pleje- fronteret med skrøbelige og halvvejs sande fortroligbarnet, deres skolekammerater, idrætskammerater, heder ” ude i byen ” ofte i forsamlinger eller i det loøvrige voksne omkring plejebarnet, det være sig na- kale supermarked af velmenende mennesker som vil boer, biologiske familiemedlemmer, idrætsledere høre nærmere om ” det de har hørt, for der må jo væmm. re noget om det ”. Vi er i den situation at vi ikke kan tillade kommentere den aktuelle historie uden at Plejebørn er naturligvis meget forskellige af natur men som fællesnævner er de ofte meget beviste om overtræde vores tavshedspligt, vi kommer ofte nærmest til at virke afvisende og det kan give yderligere deres situation som barn anbragt i en plejefamilie. næring til en forsat ekspanderende sladder og derAt de ikke offentlige personer både voksne og børn med bidrage til miskredit af vores arbejde som plejeomkring et plejebarn ikke har tavshedspligt kan i forældre. Tavshedspligten er reelt set kun gældende dagligdagen skabe nogle meget svære situationer, for dem der kender sandheden, og ikke gældende for hvor plejefamiliens diplomatiske evner bliver sat på dem som ikke kender sandheden, de har lige som store opgaver især hvis plejebarnet er anbragt i nær- pressen, frie hænder. miljøet.

PLF – bladet

Side 6


Børnetinget – anbragte børns stemme

som: Ensomhed, skænderier med forældre og plejeforældre, om at høre til to steder, om hvem der skal ”Da jeg var 2½ år, kom jeg på weekend hos dem, der træffe de store beslutninger og om forskellen på at nu er min plejefamilie, og så da jeg var 7 år, kom jeg bo i plejefamilie og døgninstitution. til at bo her fast, og da blev jeg ked af, at jeg skulle væk fra min mor, men det er der jo ikke noget at gø- Hjemmesiden er en del af projekt Børnetinget, der er re ved.” støttet af Egmont Fonden, og den kører i første om-

Hjemmeside for plejebørn

gang i ti uger. Siden er for alle plejebørn. Sådan skriver en 12-årig dreng på Familieplejen Danmarks nye hjemmeside for nuværende og tidli- Fortæl et plejebarn om www.boernetinget.dk! gere plejebørn. Hjemmesiden www.boernetinget.dk giver børnene og de unge mulighed for at fortælle både hinanden og omverdenen (politikere, eksperter og behandlere), hvad de mener om så forskellige ting

PLF-temaaften d. 29. januar 2004 Til PLF’s generalforsamling den 18. november 2003 efterlyste en plejemor kurser /temadage om plejefamiliens egne børn. Så den 29. januar holdt PLF en temaaften på Islev bibliotek med emnet ”Plejefamiliens egne børn”.

som kurset varer. Læs mere på www.familiehojskolen.dk.

Under aftens debat fandt vi frem til, at mange af vores egne børn og børnebørn kunne have glæde af at se filmen ”De loyale børn” og møde andre børn, der vokser op med plejebørn. Derfor har vi besluttet at holde en temaaften for plejefamiliers egne børn i løbet af dette forår. I vil høre nærmere om dette arrangement.

Stine Lilholt’s 4 bøger:

Selvom aftens emne var plejefamiliens egne børn, endte det flere gange med at vi sad og diskuterede områder eller oplevelser, der generelt kan være Familieplejen i Holbæk havde givet PLF lov til at svære for plejebørnene som f.eks. plejebørns skolevise deres film ”De loyale børn”, en film hvor bør- gang osv. nene fra 3 plejefamilier fortæller om deres oplevelDer kom litteraturforslag frem der handler om pleser og følelser med at vokse op med plejebørn og jefamiliens egne børn: det at skulle dele sin far, mor og måske søskende med et eller flere plejebørn. En stærk film, der gav ”Kærlighed og næste kærlighed”. Om leveforholstof til eftertanke, men også stof til aftens debat og dene for plejefamiliens egne børn. Udgivet af Faerfaringsudveksling. milieplejen i Danmark.

”Glasbarn” - en bog om et plejebarn. ”Perlestøv” – en fortælling om en livsbog. ”Ønskeblod” – et plejebarns dagbog. ”Spejlvendt” – en bog om plejefamiliens eget barn. En plejemor fortalte, at ”Familiehøjskolen Skær”Et andet liv” af Susanne Robak og Illona Skriver. gården” holder sommerkurser for plejefamilier, de- ”Wonderland” af Vibeke Marx. res børn og plejebørn. Skærgården berører også emnet ”plejefamiliens egne børn” i løbet af den uge PLF – bladet

Side 7


Høringssvar til Kommunernes Landsforening Som nævnt i lederen fik vi KL’s nye Familieplejehåndbog til høring. Nedenfor kan du læse foreningens indledende bemærkninger til håndbogen: Vi har med tak modtaget Deres udkast til ”Familieplejehåndbog” med henblik på at kunne bidrage med Plejefamiliernes Landsforenings (PLF’s) kommentarer. Det er kun muligt at være en rummelig plejefamilie med overskud til plejebarnet og dets baggrund, hvis de vilkår man arbejder under er ordentlige.

Da håndbogen er omfangsrig og spænder over mange emneområder indenfor familieplejen, har vi valgt at give vores kommentarer kapitel for kapitel. Det er vores håb, at vi på den måde kan gøre vores kommentarer let tilgængelige og anvendelige for KL i det videre arbejde. Vi vil imidlertid gerne indledningsvis gøre rede for nogle af PLF’s grundsynspunkter. Det er PLF’s ønske at en familieplejehåndbog skal skabe grundlag for, at der kan skabes gode og rummelige aftaler om plejeforhold, der med udgangspunkt i det enkelte barns behov skaber ordentlige vilkår for såvel plejebarnet som plejefamilien. Det er kun muligt at være en rummelig plejefamilie med overskud til plejebar-

net og dets baggrund, hvis de vilkår man arbejder under er ordentlige. PLF betragter plejefamilier som lønmodtagere, omfattet af ferieloven og med behov for nogle ordentlige vilkår at udføre arbejdet under. Det gælder såvel aflønning som øvrige ansættelsesvilkår. Det er PLF’s holdning, at aflønningen af arbejdet som plejefamilie skal være på et fornuftigt niveau og afspejle lønudviklingen i det omkringliggende samfund. PLF mener ikke en plejefamiliehåndbog bør indeholde anbefalinger om maksimal løn til plejefamilier. PLF mener som udgangspunkt ikke, at plejelønnen bør kunne nedsættes under et plejeforhold Som nævnt er plejefamilier omfattet af ferieloven og selv om det er PLF’s anbefaling, at plejebarnet er i plejefamilien også under ferie, ser vi ingen grund til at den familieplejer, der har optjent ret til frihed og løn i forbindelse med ferie skal give afkald på begge dele, blot for at se ens retmæssigt optjente feriepenge blive indbetalt til arbejdsmarkedets feriefond. Endelig mener vi, at plejefamilier har ret til rimelige opsigelsesvarsler, svarende til hvad andre offentlige ansatte har i henhold til funktionærloven, og en fornuftig pensionsordning. Når alt dette er sagt, så ser PLF i KL’s nye håndbog mange positive elementer, der kan danne grundlag for, at de anbringende kommuner og de enkelte plejefamilier kan indgå aftaler, som både tilgodeser plejebørnene og giver plejefamilierne ordentlige vilkår.

Hele høringssvaret til KL kan ses på hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Nedsættelse af kontingent! PLF besluttede på generalforsamlingen den 18. november 2003 at ændre kontingent, så der med virkning fra 1. januar 2004 betales kontingent som enkeltperson. Prisen pr. enkeltperson blev sat til kr. 100 om måneden.

HUSK altid medlemsnummer når du betaler!! BG Bank Reg.nr. 1532 kt.nr. 10019265 PLF – bladet

Side 8


Kalenderen Torsdag d. 26. februar PLF’s bestyrelse holder møde fra 17.00 – 21.00. Fredag d. 27. februar kl. 13.30 Heinildeftermiddag på Rigshospitalet i auditorium 2, hvor konsulent Kit Broholm kommer og fortæller om ”Unge drikker for meget – og hvad så?”. Der er fri adgang.

hjemmene ”De blå huse”. Barndomshjemmene er et tilbud om kontinuerlig anbringelse i hele barndommen for børn der vurderes at have behov for dette og som ikke kan anbringes i familiepleje. Udviklingskonsulent Fanny Øster fra ”Ungdommens Vel” kommer og fortæller om ideen med at skabe et ”hjem” for børnene i De blå huse. Tirsdag d. 30. marts bestyrelsesmøde i PLF fra 17.00 – 21.00. Onsdag d. 21. april kl. 10.00 formiddagsmøde for plejefamilier hos Marianne List i Løjt Kirkeby, Sønderjylland. Kom til kollegial samvær og erfaringsudveksling. Ring og hør nærmere på tlf. 74 61 84 00. Email: mli@plejefamilierne.dk Torsdag d. 29. april bestyrelsesmøde i PLF fra kl. 17.00 – 21.00.

Fredag d. 27. februar ”Anbringelse af børn”. Senior forsker Tine Egelund fra Socialforsknings Instituttet fortæller fra kl. 13.00 – 17.00 om hvad ved vi om anbringelsers betydning for børns liv og udvikling? Læs mere på www.familieprojektet.dk. Tilmelding er nødvendigt på tlf. 35 82 82 0l. Pris 50 kr.

Fredag d. 30. april Heinild-eftermiddag på Rigshospitalet i auditorium 2. Familieterapeut Birgitte Gyllenborg og socialrådgiver Søren Bjarnø kommer og fortæller om et fireårigt projekt ”Viktoria – familie & arbejde” om metoden praktisk koordineret familiebehandling i opdateret form.

Torsdag d. 27. maj bestyrelsesmøde i PLF fra kl. Fredag d. 26. marts Heinild-eftermiddag på Rigs- 17.00 – 21.00. hospitalet i auditorium 2 med emnet Barndoms-

PLF sommercamp i uge 28

Der afholdes PLF sommercamp i uge 28, som ligger fra den 3. til 10. juli for foreningens medlemmer med plejebørn og egne biologiske børn. Årets sommercamp vil blive holdt i ”Det røde hus” som ligger i Småland i Sverige. Der er plads til i alt 40 personer, og det vil blive efter ”først til mølle” princippet. Vi forventer på nuværende tidspunkt, at prisen for en uge med overnatning og mad bliver 950 kr. pr. person. Man sørger selv for transport, der er ca. 280 km. fra Øresundsbroen. Nærmere information følger. I vil kunne se stedet ved at gå ind på www.fritidsnatur.dk

PLF – bladet

Side 9


Økonomistyring af anbringelsesområdet ved revisitering. Af Marianne List bestyrelsesmedlem i Plejefamiliernes Landsforening Den 15. december 2003 er der udsendt en ny vejledning til samtlige KL-kommuner fra Socialministeriet. Se hele vejledningen på www.kl.dk under børn, unge, kultur og fritid Redskaber til styring af indsatsen vedrørende udsatte børn og unge Socialministeriet har sammen med KL lovet kommunerne at hjælpe dem med, hvordan de skal styre udgiften forbundet med udsatte børn og unge. Socialministeriet anbefaler en forbedret økonomisk og faglig styring af området med henblik på at vælge det bedste og billigste relevante tilbud i hvert enkelt tilfælde. Hvordan det bliver muligt at finde frem til de bedste og billigste tilbud og de metoder og retningslinjer der skal anvendes, overlades til kommunalbestyrelserne. Det understreges dog at serviceloven skal overholdes.

Revisitering kan anvendes som overordnet værkstøj, når udgifterne skal rammestyres. Hvis børn og unge revisiteres, skal det ske ud fra en individuel socialfaglig vurdering – økonomi indgår således kun som et element blandt mange i denne vurdering. Der må ikke revisiteres af økonomiske årsager alene. Det må ikke være af økonomiske årsager alene, står der! Men samtidig skriver man at ”Kommunerne kan anvende revisitering som et overordnet værktøj, når udgifterne skal rammestyres”. I servicelovens bestemmelser står der, at der ved en anbringelse skal udarbejdes en handleplan

I servicelovens bestemmelser står der, at der ved en anbringelse skal udarbejdes en handleplan, heraf fremgår formålet med anbringelsen mv. Planen skal revideres senest 3 måneder efter anbringelsen og igen hvert halve år.

Et eksempel fra skrivelsen på hvordan det anbefales at man evt. kan spare:

Det fremgår tydeligt af serviceloven hvordan der skal følges op på en iværksat foranstaltning, det er Kommunerne er ofte forpligtet til en indsats i kommunerne forpligtigede til. Det er en ”skal”henhold til serviceloven, men der er også opgaopgave. Det kan så være lidt svært at forstå hvad den ver, som kommunerne kan vælge at løfte, selv om anbefalede revisitering skal bruges til, hvis ikke forde ikke er forpligtet hertil. Med andre ord står målet er af økonomiske årsager. Hvordan kan det bekommunerne over for en række ”kan”- og ”skal”- grundes ud fra serviceloven? opgaver. Det ligger i ordene, at kommunerne er frit stillede, når det kommer til indholdet og om- Men som plejemor gennem mange år, er det ikke fanget af de ”kan”-opgaver, de påtager sig, mens svært at forstå. Det betyder, at nu skal konsulenterne og sagsbehandlerne igen gennemgå alle anbringelde er forpligtede til en indsats på ”skal”opgaverne. Hvilke metoder, der skal prioriteres i serne og slå ned på udgifter som de lokalt valgte by”skal”-opgaverne, bestemmes af kommunalbesty- rådsmedlemmer ikke længere, af økonomiske årsager, finder relevante herunder bl.a. også plejefamilirelsen ernes løn. Der lægges op til økonomisk ansvarlighed hele året. Bliver man i kommunerne opmærksomme på, at det Vi har set det før, man ansætter familier på vilkår giver problemer sidst på året, kan man justere de ge- man er enige om og af økonomiske årsager blive konsulenterne sendt ud med det dårlige budskab. ”Vi nerelle retningslinjer. Det kan få betydning for igangsættelse af nye foranstaltninger. På de igangsat- finder ikke længere dit arbejde er så meget værd, du sættes ned!” Vi bliver ramt, ikke mange vil kunne tate foranstaltninger, anbefales der i vejledningen, at (Fortsættes på side 11) der foretages en revisitering PLF – bladet

Side 10


Økonomistyring af anbringelsesområdet ved revisitering. (Fortsat fra side 10)

ge konsekvensen og sige barnet op. Der opstår store diskussioner og det kan være svært at bevare den positive indgang til arbejdet som plejeforældre. Plejeforælderen kan blive nødsaget til at tage ekstra arbejde, for at sikre familiens økonomiske situation. Måske var det ikke lige den uro barnet havde brug for, det var måske netop roen i familien barnet profiterede af. Det har desværre også vist sig gennem tiderne, at kunne have store konsekvenser for plejebarnets fortsatte anbringelse i familien. En anden stor bekymring denne vejledning giver anledning til, er den at det klart fremgår af vejledningen, at det er op til kommunalbestyrelserne at udarbejde retningslinjer for indsatsen overfor de udsatte børn og unge. En kommunalbestyrelse består af gode mennesker valgt på demokratisk vis, men det er en stor opgave at give bankmanden, landmanden, politimanden, postbudet og hvad baggrunde de forskellige ellers er PLF – bladet

valgt ind med. De har ikke forudsætninger for at kunne udstikke retningslinjer for dette meget følsomme område. Politikere vil gerne i deres byrådsperiode gøre sig bemærkede og måske sætte præg på bybilledet med nogle forandringer, så de kan blive husket ved næste valg. Der er ikke stemmer i udsatte børn og unge og deres forældre. Som oftest kender politikerne slet ikke til området når de bliver valgt. Der vil altid være børn og familier, der har brug for hjælp, det er trist at kvaliteten af denne hjælp skal være afhængig af parti farve. Der er efterhånden skrevet meget om anbringelsesområdet, der er lavet undersøgelser, der er skrevet bøger hvor tidligere anbragte giver udtryk for hvad der ikke virker. Og alligevel overlades dette store ansvar til kommunalbestyrelserne Hvor er intentionerne om at give dette område et fagligt løft, der kommer de anbragte børn og deres familier til gode?

Side 11


Partshøring! en oplevelse. For nogen har det været svært igen at Marianne List bestyrelsesmedlem i Plejefamiliernes Landsforening finde troen på sig selv. Vi skulle nu ikke længere være omfattet af partshøringen efter forvaltningsloven § 19. Det fremgår af en artikel som kan læses på Familieplejen Danmarks hjemmeside, under Nyheder.

www.famdk.dk Det betyder, at når vi bliver afskediget, er kommunen ikke forpligtiget til at tage en snak med os om forløb/indhold af vores kontraktlige forhold. Når jeg gennem årene har oplevet plejefamilier blive opsagt og børnene nærmest er blevet tvangsfjernede fra plejefamilien, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om en partshøring overhovedet ville have hjulpet disse familier. Plejefamilierne har måske ikke været egnede til de svære opgaver de er blevet stillet overfor, eller har tilsynet været mangelfuldt eller slet ikke eksisteret. Jeg har oplevet plejefamilier som har bedt om hjælp, men ikke fået det. Plejefamilier som har stået alene med svære problemstillinger, som de slet ikke har kunnet magte. Én ting er dog fælles for dem alle er, at de har haft svært ved at komme videre ovenpå en så voldsom oplevelse. Det være sig med at finde andet arbejde, men også at de føler at de er blevet blacklistede som plejefamilie, uden at kunne få en ordentlig begrundelse, men oplever at de ikke bliver tilbudt nye børn. Så spørgsmålet kunne være om vi reelt har haft noget vi er blevet frataget? Det er ikke det at man mister sit job, nej det at man føler at man er blevet kasseret som menneske. Når vi som plejeforældre går ind i et arbejde med et plejebarn, så går vi ind i det, ikke kun med os selv, men med hele vores familie. Det eneste og bedste værktøj vi har, er os selv, med hvad det indebærer af brug af hele følelsesregisteret. Derfor rammer det ekstra hårdt, når et barn fjernes pludseligt, det kan være svært for mange at komme ovenpå efter sådan

Mange vil sikkert påstå at der altid vil opstå sådanne situationer, hvor det bliver nødvendigt at tage konsekvensen og fjerne børnene fra plejefamilierne. Det er rigtig, men en ting ville være muligt. Der kunne bl.a. være at lave et ordentligt forarbejde. Ved godkendelsen af plejefamilien, ved løbende at sikre supervision og ved matchningen af barn og plejefamilie. Under anbringelsen er det vigtigt at der følges op ved løbende at føre tilsyn, hvor barnet også ses/ høres, her kan problemstillingerne opdages tidligt i forløbet. Det bedste tilsyn er der, hvor der er kontinuitet i tilsynet, hvilket gør at konsulenten ikke kun kommer i plejefamilien når der er problemer, men også kender plejebarnet, egne børn og plejeforældrene, når de har det godt.

Jeg tør godt på plejefamiliernes vegne sige, at vi ønsker at blive behandlet som samarbejdspartnere og ikke klientgøres. Vi ønsker at sikre at barnet til alle tider har de bedst mulige vilkår, og vil gerne hjælpe med at pakke barnets kuffert til det nye sted, hvis vi gennem inddragelsen og samarbejde er med til at sikre at det er den bedst mulige løsning for barnet. Det må være en selvfølge at vi som plejefamilier inddrages og høres, når et barn af den eller den anden grund skal flyttes, derfor foreslår PLF en opsigelse svarende til funktionærloven. Se PLF's svar til KL´s vejledning på vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

Se også omtale på KL´s hjemmeside http://www.kl.dk/304853/ PLF – bladet

Side 12


Spændende hjemmesider for hele familien:

www.boernetinget.dk ny spændende hjemmeside hvor børnene har mulighed for at deltage i et debatforum med andre børn, se omtale side 7

Du er ikke alene! Det kan hjælpe at tale med andre. Samtale og samvær med andre, der har været i samme situation kan være en stor hjælp når problemerne synes uoverskuelige.

www.famdk.dk Stedet hvor du kan læse om Familieplejen Danmark, opstarten af Børnetinget, om plejeforældreuddannelsen og meget mere.

Kommunernes Landsforening, her kan du følge med i de sidste nye vejledninger, m.m. Klik ind på siden på www.kl.dk og meld dig til nyhedsservicen, indenfor de områder du finder interessant.

www.plejefamilierne.dk

Vi lægger vægt på at yde individuel og personlig rådgivning og faglig sparring omkring spørgsmål i forbindelse med aflastnings- og plejeforhold. F.eks. vedrørende samarbejde med biologiske forældre, egne børns roller, samspil med egen familie og netværk mv. PLF – bladet

Side 13


Næste PLF blad udkommer i maj måned, temaet vil være FERIE. Hertil har vi brug for nogle beskrivelser fra Jer af! •

Hvordan gør I?

Holder I ferie sammen med plejebørn, både og eller?

Hvad er svært?

Hvilke gode ideer vil I gerne give videre til andre plejefamilier?

Hvordan oplever plejebørnene ferien? - spørg dem, hvad mener de?

Fortællingerne fra Jer vil blive anonymiseret af hensyn til tavshedspligten. Skriv til redaktionen: han@plejefamilierne.dk eller pr. post til: Hanne Niemann Hasselvej 88 2830 Virum

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Tlf. 24 25 90 07 Mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

Ansvarshavende redaktør Jens Vegge Bjørck PLF-bladets redaktion: Marianne List Hanne Niemann Vi kan kontaktes på mail: han@plejefamilierne.dk


1-2004 PLF Bladet