Nielsen bakelitfabrikken Nielsen & Jespersen i København.
I 1920’erne fik Danmark sin hidtil største internationale filmsucces med komikerparret Fyrtaarnet og Bivognen – Fy og Bi. Tidens film var lavet på celluloid, og det medførte en del biografbrande, når det ustabile materiale blev antændt af de varme lamper i filmfremvisningsapparaterne.
De første mange år måtte Svend Jespersen dog påtage sig andre elektroopgaver for at holde hjulene i gang på virksomheden. Det kom nemlig til at tage sin tid at modne markedet i en grad, så det blev muligt at basere en virksomhed udelukkende på bakelitproduktion. For det første var det en længerevarende proces at få bakelit anerkendt som elektrisk installationsmateriale på linie med de traditionelle materialer. For det andet var det en arbejdsintensiv opgave at fremstille produkter af bakelitpulveret, da det både skulle trykkes og presses med specialfremstillede maskiner.
Lys i lampen Selv om celluloiden gav verden en forsmag på, hvad plast var for en størrelse, kom det tekniske grundlag for et egentligt kommercielt gennembrud for plastindustrien først med bakelitten. I 1905 udviklede den belgiske kemiker L.H. Baekeland en ny type plast, der havde en række fordele frem for celluloiden. Hvor celluloid blev blødt allerede ved forholdsvis lave varmegrader, kunne bakelitten tåle langt højere temperaturer. Desuden var materialet langt mere stabilt og gik ikke spontant op i flammer. Endelig var bakelit en glimrende elektrisk isolator og gik derfor fint i spænd med udbredelsen af den moderne energiform, elektriciteten. Netop den isolerende egenskab banede vej for den store rolle, som bakelit – og senere andre plastmaterialer – kom
Med elektricitetens gennembrud blev der brug for folk, der kunne tæmme den nye energiform, så almindelige mennesker kunne få gavn af den. Én af de første autoriserede elinstallatører i København var urmageren Lauritz Knudsen, som senere etablerede virksomheden af samme navn.
til at spille inden for elektrisk udstyr som fatninger, kontakter og kabler. Allerede i 1882 havde Thomas Edison været med til at åbne
mofoner og radioer. Hidtil havde man anvendt porcelæn
den første elektriske belysningsstation i New York, og ti år
som isolator ved elektriske installationer, men nu fik man i
senere var det første elektricitetsværk i København en rea
stigende grad brug for lettere formbare materialer, der var
litet. Elektriciteten revolutionerede den måde, man levede
isolerende. Bakelitten passede som fod i hose til formålet,
på. Det elektriske lys havde mange fordele frem for osende
og det gav materialet et verdensomspændende gennem-
petroleumslamper og stearinlys i de små hjem, og også i
brud.
gadebilledet måtte gaslamperne snart vige for elpæren. Ikke mindst industrien nød godt af den nye energiform, da elek
I Danmark blev elektroingeniør Svend Jespersen en primus
tromotorer alt andet lige var lettere og langt mere sikre at
motor for bakelitten. Under 1. Verdenskrig havde han været
betjene end dampmaskiner, når man på fabrikkerne skulle
udstationeret på De Vestindiske Øer for Kemp & Lauritzen,
overføre kraft til produktionsudstyret.
og det gav ham mulighed for en rejse til USA, hvor han besøgte virksomheder, der producerede varer af bakelit. Han
Efterhånden som elektriciteten blev hvermandseje, steg
var overbevist om, at der var et dansk marked for det nye
efterspørgslen efter apparater som telefoner, lamper, gram-
materiale, så i 1917 etablerede han sammen med Adolf
Plastens egentlige gennembrud kom med opfindelsen af bakelit i 1905. Materialet var meget stabilt, det var isolerende, og det kunne relativt let formes industrielt. Dét var afgørende egenskaber, da elektriske installationer blev hvermandseje.
15
2070097_Plast_Indhold.indd 15
22/03/07 13:05:21