Page 1

Idékatalog til naturpleje Idékatalog til naturpleje og genskabelse af natur i forbindelse med etablering af vindmøller i det åbne land


2


Indhold: Forord 4 Naturpleje og vindmøller

6

Vandhuller 8 Oprensning af vandhuller 10 Frilægning af rørlagte vandløb

12

Genslyngning af vandløb 14 Udlægning af gydegrus 16 Fjernelse af spærringer 16 Naturpleje af enge 18 Græsningslav 20 Afsætning af hø og græs til energiproduktion

20

Læhegn 22 Fjernelse af opvækst på heder

24

Vildtstriber 26 Lærkepletter og barjordsstriber 28 Insektvold 30 ’Uorden’ i naturen 32 Støtteordninger 34 Egne noter 36

3


Forord At vindmøller gavner vores miljø i bred forstand, er

viklere, investorer og rådgivere, der planlægger og

de fleste enige om. Men også helt lokalt kan vind-

etablerer projekterne, for landbruget, der forvalter

mølleprojekter gøre stor gavn. Ofte har ganske små

projektarealerne, for kommunen, der planlægger og

tiltag kolossal betydning for plante- og dyreliv.

godkender projekterne, og for lokalbefolkningen, der

Moderne vindmøller er store tekniske anlæg, som

kommer til at leve med vindmøllerne dagligt i mange

lokalt kan have en stor visuel effekt. Mange steder

år. Kataloget giver en række konkrete bud på små

forandres oplevelsen af landskabet. Borgere kan få

og store naturplejetiltag, som for relativt få midler

følelsen af, at deres fredelige udsigt er blevet inva-

kan gøre en stor forskel.

deret af vindmøller. Dertil kommer bekymringen for

Med dette katalog vil vi gerne inspirere parterne

flora og fauna - store entreprenørmaskiner færdes i

til at finde sammen omkring de løsninger, der fun-

anlægsfasen hårdhændet i projektområdet, og me-

gerer i netop deres projekt. Nogle steder er naturen

dierne fortæller om drab af både fugle og flagermus

så voldsomt reguleret, at der kan vindes meget ved

i driftsfasen. Og så melder spørgsmålet sig: ‘Hvorfor

reetablering af et eller to tabte vådområder. Grave-

skal de lige stå her?’

maskinerne er alligevel på stedet og kan på en halv

Hos PlanEnergi har vi mange års erfaring med

dag give grobund for fornyet biodiversitet på stedet.

vindmølleprojekter. Vi rådgiver projektudviklere, lod-

Andre steder er hedearealer sprunget i krat eller

sejere, myndigheder og lokale borgere og kommer

skov og trænger til rydning. Også her kan få timer

således hele vejen rundt om projekterne. Vi oplever

eller dage udrette meget. Og andre steder igen kan

gang på gang, at alle ønsker den grønne energi.

en gennemgang af vandløb afsløre sammensunkne

Men der skal være en fornuftig afvejning af fordele

rør, der spærrer for fiskenes vandring. Rørføringer

og ulemper for alle parter, så det ikke er de få, der

kan relativt let fjernes eller restaureres, og man kan

bærer ulemperne alene.

udlægge gydegrus ved samme lejlighed. Der er

Dette idékatalog er udarbejdet til inspiration

mange flere eksempler på naturplejetiltag i idékata-

for alle parter i vindmølleprojekter. For projektud-

loget, og PlanEnergi hjælper naturligvis gerne med processen.

4


Naturplejeforanstaltninger bør altid koordineres

berørte parter så tidligt som muligt bliver involveret i

og aftales med kommunens natur- og miljøafdeling

projektet. Det gælder ovenstående parter, men også

for at sikre, at gældende regler overholdes. Kom-

interesseorganisationer som Danmarks Naturfred-

munen kan måske samtidig hjælpe med at søge

ningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og

tilskud til arbejdet. Desuden er det en god ide, at alle

Danmarks Lystfiskerforening bør inddrages.


Naturpleje og vindmøller Opstilling af vindmøller påvirker uundgåeligt pro-

end på uberørte lokaliteter. Den naturmæssige

jektområdets natur og dyreliv i større eller mindre

skade ved at opsætte vindmøller er derfor begræn-

grad. Typisk rejses vindmøllerne på dyrkede arealer

set og meget lokal.

uden at berøre eller beskadige de småbiotoper, der ligger som små oaser i det regulerede og dyrkede

landbrugslandskab, der er et af de mest intensivt

landskab. Lokale påvirkninger af naturværdier er

dyrkede i verden. Alligevel er der i Danmark ingen

derfor som regel beskedne. Selvfølgelig kan en

krav om etablering af erstatningsnatur i forbindelse

fugl eller flagermus være uheldig at blive ramt af en

med opførelse af vindmøller, infrastruktursystemer

vindmøllevinge. Men problemet er under danske

eller industrielle produktionsanlæg i landskabet.

forhold ganske beskedent, og kun i yderst sjældne

En sådan ordning findes i Tyskland, hvor man i

tilfælde kan man forvente væsentlige negative kon-

forbindelse med godkendelsen af et projekt får

sekvenser for dyr eller planter på populationsniveau.

pålæg om at gennemføre naturplejeprojekter i et

Vindmøllernes bidrag til at holde klimaforandringer

passende omfang. Det gælder dog ikke for landbru-

i ave vil altid have en større positiv betydning end

get.

den beskedne negative betydning, deres fysiske tilstedeværelse i landskabet har. Den konventionelt dyrkede mark er naturmæssigt

Selvom der i Danmark altså ikke er krav om at etablere ‘erstatningsnatur’, er det alligevel værd at overveje mulighederne for at forbedre de lokale

at sammenligne med en ørken. Arealet fremstår som

naturforhold i forbindelse med gennemførelsen af et

en monokultur, hvor uønskede planter og dyr aktivt

vindmølleprojekt. Store og små entreprenørmaskiner

bekæmpes, og yngle- og fourageringsmulighederne

er jo allerede til stede i landskabet, og selv små ind-

for dyr og fugle er stærkt begrænsede. Af den grund

greb og forbedringer vil kunne få markante effekter

er artsdiversiteten og individtætheden af dyr og

- og det for ganske små midler.

planter, både over og i jorden, væsentligt ringere

6

Generelt er naturen hårdt trængt i det danske


Typisk vindmøllelokalitet i Danmark. Den danske agerjord dyrkes rationelt og til yderste plovfure. Markerne er udrettede og drænede, så de store landbrugsmaskiner rationelt kan komme til. Store marker er opdelt af smalle, levende hegn, som er det eneste ‘vilde’ indslag i det dyrkede landskab. Kun her kan en smule naturligt plante- og dyreliv udfolde sig.


Vandhuller Vand er grundlaget for alt liv, og vandhuller eller

bleres. I det tidlige forår er det let at lokalisere

vandløb med god vandkvalitet virker som oaser i det

de fugtigte pletter på marken, hvor vandhullerne

åbne land, hvor de tiltrækker mange dyr og planter.

oprindeligt har været. Ønskes et vandhul reetableret,

Gennem hele det forrige århundrede er det

skal dræn fjernes og hullet eventuelt uddybes. Stør-

danske landskab blevet kraftigt drænet, og mange

relsen af vandhullet er ikke så vigtig. Men formen

vandhuller er sløjfet eller opfyldt, fordi de har ligget

bør følge landskabet for at give det smukkeste og

i vejen for byernes ekspansion eller for landbru-

mest naturlige udtryk. Vanddybden har betydning for

gets rationelle drift af agerjorden. F.eks. er antal-

hvilke arter, der indfinder sig. Lidt større vandhuller

let af vandhuller i Århus kommune siden år 1900

bør have en dybde på 1,5 - 2 meter for at hindre

reduceret med mere end 70 %, og dette billede er

hurtig tilgroning. En sådan dybde vil desuden sikre,

formodentlig dækkende for hele landet.

at hullet ikke tørrer ud om sommeren, og at det

I de seneste 15 år er udviklingen dog vendt, og

ikke bundfryser om vinteren. Opgravet materiale

det er i dag ulovligt at nedlægge vandhuller ned til

bør udjævnes og ikke lægges som volde omkring

10 x 10 meter uden tilladelse. Samtidig bliver der

vandhullet.

i flere kommuner i disse år etableret mange nye vandhuller.

Anlægger man vandhullet for at gavne padder, bør dybden ikke være mere end omtrent 50 cm om

Etablering af vandhuller er ofte ganske enkelt,

sommeren. Små vandhuller må gerne tørre ud om

især hvis det er oprindelige lokaliteter, der reeta-

sommeren. Bundslammet omsættes derved hurti-


Nederste billede: Vandlidende mark. Marken er formentlig drænet, men på en våd forårsdag er det tydeligt at se, hvor der tidligere lå et vandhul. Fjernelse af dræn og udgravning af lavningen vil genskabe et vandhul med gode betingelser for dyre- og planteliv som f.eks. guldsmeden på billedet øverst til højre.

gere, og når der igen kommer vand, bliver kvaliteten bedre. Haletudser og salamanderlarver har gavn af denne slags vandhuller, fordi fjender som guldsmedelarver, vandkalve og fisk jævnligt bliver udryddet. De første år kommer der ofte mange grønne trådalger i nye vandhuller. De kommer, fordi der bliver frigivet en masse næringsstoffer fra jorden, når vandhullet graves. Algerne forsvinder efter et par år, når planter og smådyr er indvandret. Større, skyggende beplantning bør undgås, og store træer kan hurtigt fylde et lille vandhul med nedfaldne blade. Ligeledes bør man heller ikke udsætte fisk. Der bør være en dyrkningsfri bræmme på mindst to meter omkring vandhullet. Det vil mindske risikoen for næringsstoftilførsel og sprøjtemiddelafdrift fra omkringliggende marker.


Oprensning af vandhuller Et vandhul vil med tiden gro til, og oprensning fra tid til anden kan være nødvendig for at skabe bedre

der bedst udføres med en gravemaskine. Af hensyn

levevilkår for planter og dyr. Med oprensningen

til dyrelivet bør man derfor lave arbejdet i halvåret

fjerner man dynd, mudder, affald og grene, og

fra sidst i august til slutningen af februar. Enkelte

tilgroning reduceres eller hindres. En oprensning

partier af hullet bør man lade stå urørte. I større

medfører, at vandet bliver mere iltrigt, at plante- og

vandhuller kan arbejdet lettes ved, at man tømmer

algevæksten mindskes, og at vandhullet får mere lys

vandhullet, før man påbegynder arbejdet.

og varme. Efter oprensningen kan man opleve, at især trådalgerne breder sig hurtigt. Efter et par år vil udbredelsen dog blive reduceret.

10

En tilbundsgående rensning er et kraftigt indgreb,


Modsatte side: Butsnudet frø. Denne side, øverst: Vandpest i vandløb. Denne side, nederst: Vandhul i IkastBrande kommune.


Frilægning af rørlagte vandløb Danmark har omtrent 48.000 km små vandløb,

forhindringer for fiskene, ligesom sammenstyrtede

men mange tusinde kilometer er i tidens løb blevet

rør kan udgøre en barriere.

rørlagt, især i det øvre løb. I rørlagte vandløb er livsbetingelserne for såvel planter som dyr meget ringe.

væsentligt forbedre vilkårene for både fisk og

Desuden hindrer rørlægninger ofte fiskebestandene

smådyr.

i at udnytte potentielle gyde- og opvækstområder.

12

En frilægning af en rørlagt strækning kan derfor

Ofte fjerner man ikke de gamle rør, men placerer

Men også strækninger opstrøms rørlægningen kan

vandløbet i et helt nyt leje. Denne løsning er tit den

være fisketomme, hvis fiskene hindres fri adgang.

billigste og giver samtidig mulighed for at genskabe

Høje styrt i vandløbet kan være uoverstigelige

et vandløbs slyngede forløb.


Modsatte side: Skovskade ved vandhul. Denne side: I et rørlagt vandløb er betingelserne for plante- og dyreliv meget ringe.

13


Genslyngning af vandløb For at fremme betingelserne for en rationel mark-

glæde og gavn for landbruget, som nu kunne dyrke

drift er hovedparten af de danske vandløb gennem

de frodige enge. Gennem årene blev det imidlertid

tiden blevet udrettet og på anden måde reguleret.

klart, at naturen led voldsomt under indgrebet, og at

Holdningen har været, at vandløbene skulle være

landbrugets udbytte af markerne gradvist blev min-

lige afvandingskanaler, der hurtigt og effektivt kunne

dre og mindre. Omkring årtusindskiftet blev åen så

aflede regn- og drænvand, og derfor ikke skiftede

lagt tilbage i sit oprindelige, snoede leje til stor gavn

leje på naturlig og uforudsigelig vis. Udrettede vand-

for naturen. Principperne i Skjern Å-projektet kan fint

løb mangler imidlertid ofte egnede skjulesteder og

overføres til langt mindre lokaliteter.

gydebanker for fisk. For at et vandløb kan rumme en stor diversitet af dyr og planter, er det vigtigt med

effekt på det lokale plante- og dyreliv, og kombinerer

variation af både dybde og strømhastighed.

man foranstaltniningen med at etablere dyrkningsfri

Det mest kendte eksempel på en sådan styring

bræmmer, kan man opnå gode effekter for de fleste

og regulering af naturen er nok Skjern Å, som i

fiskearter samtidig med, at vandet stadig tilstrække-

1960’erne blev rettet ud til et lige, rationelt forløb,

lig effektivt bliver ledt væk fra markerne.

der skulle lette markdriften. I første omgang til stor

14

Genslyngning af vandløb har en meget gavnlig


Modsatte side: To butsnudede frøer i gang med parringen. Denne side: Genslyngning af et udrettet vandløb i forbindelse med et vindmølleprojekt i Ringkøbing-Skjern kommune.


Udlægning af gydegrus Når man frilægger rørførte vandløb eller genslynger

Stenene skal være på størrelse med valnødder,

vandløb kan det være hensigtsmæssigt samtidig at

og gruset må ikke sande til. Æggene skal kunne

udlægge gydegrus. Det kan man også gøre i vand-

ligge i de beskyttende hulrum mellem stenene, og

løb, der ellers ikke vedligeholdes på anden måde.

strømmen skal tilføre friskt vand, uden æggene

Gydegrus udlægges i vandløb med lav vand-

skylles væk. Når ynglen efter et par måneders

dybde og en vis strømhastighed. Laks og ørred

ophold i gruset har vokset sig store, og der ikke er

anlægger gydegruber i gruset og dækker efter endt

mere føde i blommesækken, forlader den gruset og

gydning æggene, så de beskyttes mod at ende som

søger i første omgang skjul langs vandløbets bred-

føde for fisk og smådyr.

der for senere at begive sig ud i selve vandløbet.

Fjernelse af spærringer I både store og små vandløb findes en masse spær-

små såvel som store, vil have en yderst gavnlig

ringer, som kan have en meget negativ effekt på

effekt på både planter og dyr, men især på fisk.

dyrenes muligheder for at spredes. I små vandløb kan en spærring blot bestå i betonstyrt ved rørlagte vandløb. Fjernelse af spærringer,

16

At fjerne større anlæg kræver omhyggelig planlægning og eventuel midlertidig omregulering af vandløbet.


Hvis en spærring i et vandløb ikke kan nedlægges, kan styrtet alligevel fjernes ved at hæve vandstanden med udlægning af sten neden for spærringen. Nu kan fisk og andre dyr igen passere opstrøms.

Styrt

Spærring

Der udlægges sten, så vandstanden hæves.

Spærring bevares, men står nu under vandspejlet.

17


Naturpleje af enge Afgræsning med stude eller høslæt har langt tilbage

kan benyttes, når der er behov for at fjerne mange

i tiden været den traditionelle drift af de fleste enge

næringsstoffer. I tilfælde hvor næringstofbelastning-

i Danmark. Selv meget våde arealer, som starenge,

en er mindre, er sen slæt væsentlig for den videre

blev tidligere slået. Tidspunktet for slættet var dels

udvikling hen mod en god slæteng.

bestemt af vandstanden og dels af ønsket om at få så stor en høhøst som muligt. Høslæt og græsning

drænet jord homogeniserer jordoverfladen og

var førhen integrerede driftsformer, og høhøsten var

vegetationen, der dog bliver forholdsvis varieret

helt afgørende for hvor mange dyr, man kunne over-

sammenlignet med en tilsvarende eng uden drift

vintre. Ved at slå græsset og gemme høet fik man

eller anden forstyrrelse. På mere fugtig bund kan

fordelt ressourcerne over hele året og forhindrede,

høslæt med le eller lette maskiner ligeledes skabe

at engene groede til med grove græsser og urter.

og vedligeholde en meget artsrig vegetation. Slåning

I dag er græsning den mest almindelige driftsform

med store og tunge maskiner bør man så vidt muligt

på enge med naturlige plantesamfund. Men også

undgå, medmindre maskinerne er udstyret med sær-

denne driftsform er i dag på retur, og der ‘mangler’

lige dæk eller på anden måde indrettet, så opkøring

skønsmæssigt omkring 60.000 kreaturer til at

og komprimering af jorden undgås.

foretage denne form for naturpleje. Mange steder

De fleste engplanter er flerårige arter. Nogle

må man derfor i stedet ty til slæt af engene, hvis

formerer sig vegetativt med udløbere, mens andre

man skal hindre dem i gradvist at springe i krat og

spredes med frø. Mange har ikke en frøpulje i

skov.

jorden, og det er derfor nødvendigt, at frø fra artsrige

Ved dels at holde græsser og urter nede og dels

18

Maskinel høslæt med store maskiner på vel-

enge spredes til naboarealerne. Hvor det ikke kan

at fjerne næringsstoffer med høet, bevarer man

foregå med græssende dyr, er det en mulighed at

engen som et plantesamfund med en meget stor

sprede frø med høstmaskiner eller ved at flytte ‘eng-

diversitet. Tidlig slæt og flere slæt i løbet af sæsonen

plejehø’ fra eng til eng.


Engpleje med grĂŚssende fĂĽr. Motiv fra mark ved Nees i Lemvig kommune.


Græsningslav For at fremme græsning af engene med naturplejeformål kan etablering af græsningslav være en meget spændende driftsform til glæde for mange. På den måde kan dyrene udfylde to formål: Naturpleje og miljøvenlig kødproduktion.

Afsætning af hø og græs til energiproduktion I de seneste år er der etableret selskaber med det formål at høste og fjerne græsbiomasse fra enge og omdanne den via biogasanlæg til økologisk gødning. Denne produktionsform sker først og fremmest i mangel af dyr til afgræsning, men det er dog muligt nogenlunde at skabe en balanceret økonomi i en sådan produktion.

20


Naturplejeprojekt med skotsk højlandskvæg på eng ved Højbjerg ved Århus. Kvæget holder vandhullet åbent og afgræsser engene. Samtidig forsyner de lavet med kød.

21


Læhegn I Danmark er markerne ofte meget store af hensyn til et rationelt markarbejde. Men faktisk vil flere

af læhegn. Men det kræver, at plantningen kan

læhegn i visse egne af landet ofte kunne øge ud-

godkendes som landskabs- og biotopforbedrende

byttet på trods af, at der fragår noget areal til hegnet,

beplantning.

Det skyldes, at fordampningen nedsættes væsentligt, og at arealet skærmes mod kulde. Læhegn er vigtige levesteder for mange planter og dyr, der ellers har trange kår på den dyrkede mark. Samtidig fungerer hegnet som spredningsvej for mange især mindre dyr. Større dyr anvender hegnene som dækning, når de færdes mellem forskellige mindre naturområder i landbrugslandskabet. Endelig kan hegnene være vigtige fourageringsområder for såvel ynglende som rastende dyr og fugle, afhængig af hvilke plantearter, der vokser i det. Et trerækket hegn er den mest brugte hegnstype i Danmark. Det erstatter i disse år i stor stil det gamle etrækkede granhegn over det meste af landet. Række- og planteafstanden er almindeligvis fra 1,25 til 1,50 meter. Orienteringen bør først og fremmest tage hensyn til lævirkningen. Desuden planter man træer og buske, så de supplerer hinanden, og hegnet får den længst mulige levetid. Nogle planter vil være ammetræer eller -buske, der fjernes efter de første 4 - 5 vækstsæsoner.

22

Der gives i nogle tilfælde tilskud til plantning

For af få maksimal værdi for dyrelivet skal hegnet indeholde såvel blomstrende arter som arter, der sætter frugter og bær.


Modsatte side: Vindrossel forsyner sig med seljerønnebær. Denne side: Læhegn med blandet vegetation langs mark og mellemliggende græsmarkvej. Muligheden for et mangfoldigt dyreliv øges, hvis læhegnet er trerækket og indeholder både bær, blomster og frugter. Gammelt ved og udgåede træer giver levemuligheder for bl.a. insekter, mus og fugle og kan derfor med fordel henstå urørt. En fodpose langs læhegnet, her som en græsmarkvej, øger hegnets værdi betydeligt. Fodposer har særlig stor betydning langs vigtige ledelinjer i landskabet. Fodposen kan forbedres yderligere ved at etablere en barjordstribe ind mod afgrøden.


Fjernelse af opvækst på heder Heden er en menneskeskabt naturtype, der uden plejeforanstaltninger langsomt, men sikkert, springer

enge afgræsses eller med mellemrum slås maski-

i skov og gror til. På hedearealer er der derfor ofte

nelt. I mange tilfælde vil det være nødvendigt at

et stort behov for at fjerne opvækst, hvis man vil

starte med motorsav og kraftigere materiel, f.eks.

bevare biotopen.

flishugger, for at komme ‘til bunds’ i tilgroningen.

Uden plejeforanstaltninger vil bjergfyr og birk med

Herefter kan området plejes ved, at man manuelt

tiden helt udkonkurrere den specielle hedevegeta-

fjerner tilkommet opvækst omtrent en gang om året,

tion, og det vil få negative konsekvenser - også for

afhængig af arealets størrelse eller antallet af folk.

dyrelivet.

24

Afhængig af tilgroningsgraden kan heder ligesom


Modsatte side: Lysåbent, plejet hedeareal. I dette tilfælde bibeholder man enkelte letløvede og fritstående træer. Her primært birk. Øvrig vegetation klippes og fjernes maskinelt. Motiv fra Dørslundvej ved Brande. Denne side: Åbent hedeareal med enkelte indslag af ene.


Vildtstriber Vildtstriber kan forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og vildtet får ekstra fouragerings- og dækningsmuligheder. Det er tiltrængt på intensivt dyrkede landbrugsarealer. En vildtstribe er en stribe i marken, der er tilsået med vildt- og bivenlige afgrøder. En placering langs markskel eller ude midt i marken er bedst. Planter, man kan udså, er som udgangspunkt alle arter, der ikke er permanente afgrøder. Det betyder, at de må have en levetid på højst fire år. Afgrøder som elefantgræs, rørgræs, stauder samt træer og buske må man ikke udså eller udplante i vildtstriberne. Vildtstriber, der producerer frø til agerlandets fugle, er til gavn for sanglærke og agerhøne, men også for hare, hjort og insekter. Insekter tiltrækkes af etårigt ukrudt, isåede blomsterblandinger og gammelt græs. En kortslået græsstribe giver grøntføde til harer og hjortevildt. Langt, gammelt græs giver redeskjul samt læ- og overvintringssted for vildt.

26

Denne side: Hare i hedelandskab ved Urup i Midtjylland. Modsatte side, øverst: Et rålam gemmer sig i en tagrørssump. Modsatte side, nederst: Springende rådyr på stubmark ved Volder Mark i Lemvig kommune.


Lærkepletter og barjordsstriber Områder med bar jord, f.eks. i randen af marken, skaber variation og dermed forbedrede livsbetingelser for markens fauna. Pletterne er gode for bl.a. sanglærken til fouragering - deraf navnet. Lærkepletter eller barjordsstriber etableres let ved, at man et kort øjeblik hæver såmaskinen, når marken tilsås. Jordbehandling kan i øvrigt foretages som for den øvrige mark. Man kan lave en række felter af f.eks. fire meters længde og såmaskinens bredde. Felterne skal være på mindst 16 kvadratmeter, og det anbefales, at man lave to pletter pr. hektar. Afhængig af vækstforholdene er det formålstjenligt med en harvning hver tredje til fjerde uge i vækstsæsonen. Lærkepletter eller barjordsstriber langs levende hegn og dyrkede marker samvirker med læhegn og andre ledelinjer og medvirker til at sikre spredningen af vildt, insekter, padder og krybdyr i landskabet.

28

Denne side: En landsvale fodrer sin unge på en algeklædt hegnspæl. Modsatte side: Knopurt på blomsterrig mark tiltrækker nældens takvinge og andre insekter.


Denne side: Opbygning af insektvold. Modsatte side: Blå libelhan på dunhammerstrå. Vildt græs og udgået ved tiltrækker mange arter af insekter.

Insektvold En insektvold er en græsklædt jordvold, som rum-

hovedafgrøden. Vildtstriben eller insektvolden skal

mer gode levesteder for insekter og jordrugende

dog placeres i tilknytning til et markskel.

fugle som agerhøns, fasan, vibe og lærke. Volden vil

Vildtstriber og insektvolde kan etableres enten

altid være tør og godt drænet og bevokset med højt

direkte i det eksisterende plantedække eller efter

græs og blomster. Insektvolde kan anlægges på alle

harvning eller pløjning. Både vildtstriber og insekt-

landbrugsarealer, og de kan betragtes som en del af

volde skal holdes fri for opvækst af træer og buske,

marken sammen med hovedafgrøden.

og hverken vildtstriber, barjordsstriber eller insektvol-

Man kan få tilskud til etablering af vildtstriber,

de har en kvælstofnorm. Det areal, de placeres på,

barjordspletter og insektvolde via ‘enkeltbetalings-

skal derfor fraregnes ved beregning af hele markens

ordningen’. Insektktvolde må dog ikke anlægges

kvælstofkvote. Arealerne tæller heller ikke med i

på arealer med permanent græs eller afgrøder.

harmoniarealet for et husdyrbrug.

Herudover er der en række krav knyttet til de forskel-

Der findes særligt gode frøblandinger til vildtstrib-

lige tilskud. Barjordsstriber skal som udgangspunkt

er bl.a. bestående af triticale, fodermarvkål, oliehør,

placeres i markens yderkant, men kan alternativt

gul stenkløver, boghvede, honningurt, quinoa,

placeres mellem en vildtstribe eller en insektvold og

lucerne og hvidkløver.

0,5 meter

1,5 - 2 meter Kornmark

30

Bar jord

Insektvold

Afslået græs

Brakmark


’Uorden’ i naturen Udgåede træer

Redekasser

Det åbne land er ofte fattigt på større træer med

Det åbne land er uhyre fattigt på ynglemuligheder for

huller og knækkede grene, og udgåede træer fjernes

hulrugende fugle. Læhegnene er ofte unge og uden

ofte hurtigt. Udgået ved er imidlertid vigtigt for

gamle, hullede træer, der i øvrigt ofte fjernes, når

mange insekter, og huller til hulrugende fugle opstår

de går ud. Der er derfor stort set kun muligheder for

lettere i dødt ved end i friskt. I et vist omfang bør

placering af reder i forbindelse med boliger. Samtidig

man derfor lade udgåede træer stå i læhegn, mindre

bliver stalde og andre bygninger gradvist mindre

plantager og beplantninger i det åbne land.

tilgængelige for fugle, der søger redepladser.

Kvasdynger

for meget små midler ganske let gøre en væsent-

Når man beskærer hegn og krat, kan man placere

lig forskel for en lang række arter i det åbne land.

de afskårne grene i en kvasdynge. Den kan blive en

Det gælder især alle de hulrugende småfugle som

god overvintringsplads for f.eks. padder og pindsvin.

bl.a. mejserne. Men også redekasser til tårnfalk og

Om sommeren er den et velegnet sted for gærdes-

måske kirkeugle kan man være heldig at få besat.

mutten at placere sin rede. Mulighederne for dyrelivet kan forbedres yderligere ved, at man lægger gamle betonrør eller lignende i bunden af dyngen.

Stendynger På samme måde kan stendynger af marksten være værdifulde biotoper for mange forskellige dyr til overvintring. Også her øger overdækkede huler i dyngen værdien for dyrene. Stendynger i nærheden af vandhuller fungerer som overvintringsplads for padder.

32

Ved opsætning af redekasser kan man derfor


Slørugle - 12 cm

Kirkeugle - 6,5 cm Modsatte side: I stendynger, der får lov at ligge urørte hen, Stær - 5 cm

kan bier, mus, pindsvin og padder bygge rede og finde ly for vinteren. Denne side, øverst tll venstre: En læsesvag musvit indsamler farverigt redemateriale til blåmejsekasse.

Gråspurv - 3,4 cm Blåmejse - 2,8 cm Musvit Skovspurv Rødstjert Fluesnapper - 3,2 cm

Denne side, nederst tll venstre: Størrelse på flyvehuller i redekasser til forskellige fuglearter. Denne side, til højre: Birkemusen er lille og vejer kun 5-15 gram. Den kendes på sin mørke rygstribe og lange hale. Den holder til i åbne, fugtige habitater med tæt bundvegetation. Birkemusen er meget sjælden i Danmark, og den er svær at komme tæt på, da den er nataktiv og desuden sover vintersøvn fra oktober til maj. Birkemusen er rødlistet og beskyttet af EF-Habitatdirektivet.


Støtteordninger Der findes en række støtteordninger for naturplejetiltag, nedenfor er nævnt et udpluk. Ordningerne administreres af Naturstyrelsen eller NaturErhvervsstyrelsen og revideres jævnligt. For overblik over alle gældende ordninger henvises til styrelsernes hjemmesider: Naturstyrelsen: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Tilskudsordninger/ NaturErhvervsstyrelsen: www.naturerhverv.fvm.dk/etablering_af_natur.aspx?ID=46891

Vandhuller Ordningen støtter private lodsejeres etablering af små vådområder og vandhuller med mere end 600 m2 vandspejl (max. 5 pr. ejendom). Ordningen yder ikke tilskud til oprensning eller sammenlægning af eksisterende vådområder eller til etablering af vådområder på naturarealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Vandløbsrestaurering Ordningen, der administreres af kommunerne, har til formål at forbedre levestederne for dyre- og planteliv i vandløb.

Vildtplantning ‘Plant for vildtet’ yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Plantevalget skal fortrinsvis bestå af hjemmehørende arter, som på længere sigt kan forynge sig selv og bidrage til at fremme og bevare den biologiske mangfoldighed i landskabet.

Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) Ordningen støtter plantning af læhegn i det åbne land. Støtten kan tildeles private lodsejere, forpagtere eller foreninger.

Pleje af græs- og naturarealer Ordningen yder tilskud til pleje af græs- og naturarealer ved afgræsning med husdyr eller slæt, samt omlægning af arealer med andre afgrøder til græsarealer.

34


Natur- og miljøprojekter Ordningen yder tilskud til en bred vifte af projekter, herunder udarbejdelse af naturplaner, etablering af vegetationsstriber, særlige levesteder for dyrearter, græsningsprojekter, beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø samt jordfordeling i forbindelse med naturprojekter. Ordningen kan både søges af private, foreninger og offentlige instanser.

Lokale Grønne Partnerskaber Ordningen støtter større og mindre borgernære projekter ved forbedringer af natur og friluftsliv samt naturformidling. Lokale foreninger, organisationer, borgergrupper, lodsejere, institutioner, virksomheder, kommuner m.v. kan gå sammen om et fælles projekt. Midlerne bliver primært tildelt projekter, der forbedrer adgangen til naturen, som for eksempel støttepunkter for friluftslivet, stier i det åbne land og lignende, men også naturplejeprojekter.

Lærkepletter, barjordsstriber og vildtstriber Under landbrugsstøtteordningen ‘Enkeltbetalingsordningen’ gives der tilskud til naturforbedrende tiltag. Der kan søges om støtte til etablering af lærkepletter, barjordsstriber og vildtstriber.

Fisketegnsmidlerne Foreninger kan ansøge om støtte fra ‘Fisketegnsmidlerne’ til vandløbsrestaurering, herunder bl.a. udlægning af gydegrus og sanering af mindre spærringer.

Grøn ordning for vindmøller Med ‘Grøn ordning’ for vindmøller afsættes midler, der svarer til 88.000 kr. pr. MW installeret effekt. Den kommune, hvor vindmøllerne stilles op, kan søge om tilskud til ‘Anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen’, som kommer lokale borgere til gode. Ordningen administreres af Energinet.dk.

35


Egne noter

36


37


38


Idékatalog til naturpleje Idékatalog til naturpleje og genskabelse af natur i forbindelse med etablering af vindmøller i det åbne land.

Katalog udarbejdet og udgivet af PlanEnergi, december 2013. Redaktion: Peter Jacob Jørgensen, biolog, cand. scient., og Runa Hyldegård Jepsen, arkitekt, cand. arch. Foto: Peter Jacob Jørgensen, Søren Bundgaard Poulsen, Susan Jessien, Mette Tranholm Frøst og Runa Hyldegård Jepsen. Håndskitser: Runa Hyldegård Jepsen. Layout: Runa Hyldegård Jepsen. Tekst: Peter Jacob Jørgensen. Tryk: LaserTryk.dk A/S, P. O. Pedersens Vej 7, 8200 Aarhus N. Oplag: 200 stk. Forside: Visualisering af vindmøller nær Tiphedevej ved Abildå i Herning kommune, 2011. Bagside: Vandlidende mark. Henvendelser om idékataloget:

Peter Jacob Jørgensen og Runa Hyldegård Jepsen

PlanEnergi

Vestergade 48H

8000 Århus C

www.planenergi.dk

Tlf.: 87 42 02 16

© Må ikke kopieres uden redaktionens tilladelse.

39


Idekatalog til naturpleje  
Idekatalog til naturpleje  
Advertisement