Page 1

ISSN 1602-5245

Pierre Dornonville de la Cours slægt

Slægtsbladet Oktober 2013

Slægtsblad nr. 100

1


Referat af Ordinær Generalforsamling afholdt 2. juni 2013 på Restaurant Kastrup Strandpark Foreningens formand Jacob V. la Cour (72-5112) bød velkommen til årets generalforsamling, 1.

Valg af dirigent

Formanden foreslog Leif la Cour (72-511) som dirigent og Leif blev valgt. Leif konstaterede herefter, at generalforsamlingen i henhold til vedtægterne var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. 2.

Formandens beretning

Traditionen tro vil jeg starte med at mindes slægtninge, som er gået bort siden sidste generalforsamling. Vi har modtaget oplysninger om følgende dødsfald: Aage Dornonville de la Cour – 80-B2 Født 14. november 1917. Død 23. marts 2013 Per Dornonville de la Cour – 77-62 Født 23. februar 1925. Død 2. april 2013 Margrethe la Cour – 20-4512 Født 20. april 1947. Død 11. januar 2013 Margrethe Buch – 20-452 Født 25. maj 1915. Død 17. februar 2013 Birthe Dornonville de la Cour – 38-411 Født 14. februar 1929. Død 11. maj 2013 Siden sidste generalforsamling har bestyrelsens hovedfokus ligget inden for IT. Vi ville gerne videreudvikle vores database, så den både kan bruges til informationslagring – som den oprindeligt blev designet til i forbindelse med udgivelsen af slægtsbogen i 2011 – og som medlemsdatabase og kommunikationssystem. Det viste sig dog ikke helt så let som håbet, bl.a. p.g.a. leverandørproblemer. Disse førte til, at databasen fra oktober sidste år ikke har kunnet bruges. Det har bl.a. betydet store problemer i forbindelse med at indkalde generalforsamlingen i år, samt at vi ikke kan opdatere med nye oplysninger, vi modtager. Dette er sindsygt irriterende, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at finde en løsning og i det mindste få databasen online igen.

2

Vi har også arbejdet med modernisering af foreningens hjemmeside, som jeg fortalte på generalforsamlingen sidste år. Her stødte vi sjovt nok på nøjagtigt de samme problemer med lidt langsomme IT-leverandører. Men jeg har den fornøjelse i dag at kunne præsentere den nye hjemmeside. Ud over at være flottere og bedre struktureret end den gamle, kommer den til at indeholde vores slægtsarkiv. Det vil sige gallerier med alle de gamle billeder, vi ligger inde med, scanninger af en hel del gamle bøger, gamle slægtsblade o.s.v. Ydermere vil siden med tiden blive på både dansk og engelsk. Mange af vores tekster har vi i øjeblikket kun på dansk, men det er planen, at vi skal have det meste oversat – i hvert fald de gamle historier fra 1. – 4. slægtsled. Hvis der er nogen i forsamlingen som har interesse for hjemmesider eller for at oversætte tekster, vil vi med glæde tage imod hjælp med at lægge informationerne på hjemmesiden. I det hele taget har vi i bestyrelsen lidt meget under mangel på dedikeret arbejdskraft. Vores tidligere bestyrelsesmedlem Dorthe, der egentlig var tiltænkt rollen som redaktør og webmaster, blev nødt til at trække sig p.g.a. for meget arbejde. Vores sekretær Jonathan er emigreret til Brasilien, og vores IT-mand Jakob er blevet far. Så det har i år kun været Mariane, Helene, Dorthe og mig, der har drevet biksen. Og vi kunne bestemt godt bruge lidt hjælp til f.eks. at holde medlemsdatabasen opdateret – når den engang kommer igang igen – og til at opdatere og udbygge hjemmesiden. Men nogen gange kommer der hjælp fra en uventet kant. Vi solgte tidligere på året en slægtsbog til en ikke-slægtning, der havde læst om bogen på hjemmesiden. Det viste sig, at han var slægtsforsker og uhyre arbejdsom. Han har helt på eget initiativ sat sig for at kontrollere informationerne i hele bogen. Den sidste måned har jeg dagligt modtaget e-mails fra ham med rettelser til de gamle oplysninger i bogen, som han har kontrolleret i diverse kirkebøger. F.eks. har han fundet oplysninger, der fører Sparresholmlinjen (110) fra 7. slægtsled, hvor den slutter i bogen, frem til 10. Og han har opdateret fødested og dåbsdato for personer i Hesselagergårdlinjen (19) født i 1880’erne. Jeg har 17 sider med rettelser, som jeg ved lejlighed skal have indført i databasen. Det er jo helt fantastisk, at vi kan få det, fra en, der ikke engang er i familie med os.


Disse IT-projekter vil vi arbejde videre med i den kommende tid. Men tiden, vi bevæger os ind i, bliver også begivenhedsrig for foreningen. Den 31. januar 2014 er det 100 år siden, Slægtsforeningen blev stiftet ved et møde på Hotel Kongen af Danmark i København, og den 22. februar 2016 er det 300 år siden, vores stamfader Pierre blev født. Så der bliver noget at fejre de næste par år. Det første bliver altså foreningens 100-års jubilæum. Da 2014 samtidig er 150-året for 1864 – da Danmark tabte Sønderjylland – og da dette altid har betydet meget for vores familie, synes jeg, at det er oplagt, at holde arrangementet i den egn. Vi holder dog ikke jubilæumsfesten på selve datoen for jubilæet, da det jo ikke lige er tid for udendørsaktiviteter. Næste år ligger helligdagene dog ret sent, så for ikke at ramme nogen af dem eller eksamenstiden, bliver det nok en weekend i maj. 100-årsjubilæet er også anledningen til den revision af vedtægterne, som vi har lagt op til både i Slægtsbladet sidste år og i dagsordenen til i dag, og da der måske bliver en del at tale om i den forbindelse vil jeg afslutte min beretning her – og jeg vil slutte med en tak til de tre damer, der har holdt mig med selskab på vores bestyrelsesmøder og som har holdt gang i foreningen – nemlig vores kasserer Dorthe, Helene der sender kort og erkendtligheder ud til slægtens ældre medlemmer og Marianne, der holder styr på medlemmerne, og som har arrangeret dagens begivenhed. Tak for et godt samarbejde og for nogle hyggelige møder. Med disse ord overgiver jeg beretningen til generalforsamlingen. Der var ingen kommentarer til beretningen, som herefter blev taget til efterretning med applaus. Jacob havde en gennemgang af den nye hjemmeside parat, som han viste for forsamlingen. Det ser meget lovende og brugbart ud. 3.

Kassererens beretning

Dorthe gennemgik regnskabet for 2012, som var omdelt. Regnskabet er gengivet på næste side. Der blev fra forsamling stillet spørgsmål vedrørende vedligeholdelsen af gravstederne på Dråby og Hvornum Kirkegård. Vi betaler ikke noget for Dråby kirkegård, da den vedligeholdes af Margrethe og Johannes F. la Cours Fond. Med hensyn til Hvornum Kirkegård, svarede Dorthe, at hun i sin tid som kasserer aldrig havde set en regning, men vil se tilbage i de gamle regnskaber for at se, om der ligger yderligere information. Herefter blev regnskabet taget til efterretning af forsamlingen med applaus.

4.

Forslag til ændring af vedtægter

Som allerede varslet på generalforsamlingen i 2012 samt trykt i seneste slægtsblad har bestyrelsen besluttet at forny foreningens vedtægter. Forslag til ændringer var desuden vedlagt indkaldelsen til generalforsamlingen, så man havde god tid til at tage stilling til de enkelte ændringsforslag. For at ændringen skal vedtages kræves en afstemning på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Ved første afstemning (altså på denne generalforsamling) kræves tilsagn fra 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede. Ved anden afstemning (generalforsamlingen 2014), kræves 50% tilsagn fra de stemmeberettigede. Der var 8 forslag til ændringer, og det blev besluttet at stemme for hvert enkelt forslag ved håndsoprækning. Den største diskussion gik på ændring af foreningens navn ved at stryge “Dornonville de”. Hovedargumentet her var, at Pierre ikke selv brugte dette navn. Det blev først indført af dele af familien i 1904. Samtlige 8 forslag blev godkendt i henhold til ovenstående regler, og forslagene vil blive genfremsat på næste generalforsamling til endelig vedtagelse. 5.

Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg var: Jacob (72-5112) Dorthe (22-1541) Mariane (74-121) Alle blev genvalgt. Da bestyrelsen som nævnt i formandens beretning er blevet reduceret, skulle der vælges et nyt medlem. Hanne Dornonville de la Cour (22-1542) blev foreslået og valgt 6.

Valg af suppleanter

På valg var: Marianne (77-134) som ikke ønskede genvalg. Inger-Margrethe Nielsen la Cour (72-564) meldte sig og blev valgt. 7.

Valg af revisor og revisorsuppleant

På valg var: Claus (72-5122) Suppleant: Mogens (73-42) Begge blev genvalgt

3


Regnskab 2012 Resultatopgørelse 2012 INDTÆGTER Ordinære indtægter Kontingent fra medlemmerne Salg af Slægtsbogen inkl. porto Nedskrivning af lager I alt Legatindtægter Henri & Anita la Cours legat Margrethe & Johs. F la Cours legat Margrethe & Johs. F la Cour tilskud I alt Kapitalindtægter Renteindtægter Kursreguleringer I alt Indtægter i alt

Balance pr. 31. december 2012 2012

2011

36.703 18.180 -15.000 39.883

37.250 46.264 0 83.514

8.398 7.000 0 15.398

14.065 7.000 200.000 221.065

15.964 6.252 22.216

18.152 16.893 35.045

77.497

339.624

AKTIVER

2012

2011

Likvide beholdninger Danske Bank 185.521 Danske Bank, Slægtsbog 5.412 Depot, Realkredit Danmark (Slægtsf.) 321.821 Depot, Realkredit Danmark (H-Legat) 128.953 Likvide beholdninger i alt 641.707

1.053 27.921 425.942 182.576 637.492

Varebeholdninger Lager af slægtsbøger (299 bøger) Øvrige tilgodehavender Tilgodehavende renter Kroneregulering Øvrige tilgodehavender i alt Aktiver i alt

59.250

74.750

4.510 10 4.520

6.370 0 6.370

705.477

718.612

708.112 -3.235 704.877

752.154 -44.042 708.112

600 0 600

1.400 9.100 10.500

705.477

718.612

PASSIVER UDGIFTER Udgifter Trykning af Slægtsbladet Bestyrelsesmøder og administration Gaver og blomster Porto, tryksager og hjemmeside Bank, PBS- og depotgebyrer Generalforsamling/slægtsfest Legatomkostninger Slægtsbogssystem Diverse EDB-programmer mv Slægsbog og distribution Diverse Tilbageført hensættelse

6.136 451 5.217 9.543 1.829 15.841 37.750 0 0 11.224 1.341 -9.100

6.136 1.015 9.292 28.337 2.057 33.338 15.000 84.313 4.615 199.563 0 0

Udgifter i alt

80.232

383.666

Årets resultat

-2.735

-44.042

Foreningskapital Overført overskud eller underskud 1. Overført fra tidligere år 2. Overført af årets resultat Foreningskapital i alt Anden gæld Forudbetalte kontingenter Skyldige omkostninger Anden gæld i alt Passiver i alt

Hellerup, 10. marts 2013, Dorthe la Cour Häggblom

Revisorerklæring: Som generalforsamlingsvalgt revisor har jeg revideret det af bestyrelsen aflagte regnskab for Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt for regnskabsåret afsluttet 31. december 2012. Det er min opfattelse, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen. Århus, 26. maj 2013, Claus la Cour

4


8.

Eventuelt

Helene (38-021) ville gerne høre generalforsamlingens mening omkring udsendelse af gavekort i forbindelse med runde dage etc. Foreningen har i mange år brugt gavekort fra Skjold Burne, men det bliver sværere og sværere at få dem indløst rundt omkring i landet. Helene foreslog gavekort til f.eks. Super Best eller Superbrugsen i stedet, så kunne man også vælge noget andet end vin. Det syntes alle var en god idé, Helene arbejder videre med sagen. Jacob (72-5112) ville gerne have en tilkendegivelse af, hvorvidt forsamlingen syntes, det ville være i orden ikke at indlede en generalforsamling med at nævne årets afdøde medlemmer. Han syntes, det var en trist indledning på en ellers festlig dag. Desuden er det ikke alle informationer, der kommer bestyrelsen for øre, og nu hvor mange ikke holder aviser etc. Kan man nemt komme til at nævne nogle og glemme andre. Der blev talt lidt frem og tilbage om det, men i sidste ende er det formanden, der bestemmer dette. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var slut og takkede for sædvanlig god ro og orden. Som referent Dorthe la Cour Häggblom (22-1541) Efter generalforsamlingen var der frokost på Restaurant Kastrup Strandpark med flot udsigt over Øresund. Desværre var frokosten så god og selskabet så hyggeligt, at vi helt glemte at tage billeder. Her er dog et enkelt

Efter frokosten gik hele selskabet over til det nye akvarium Den Blå Planet. Vi havde dog desværre ikke fået arrangeret noget fælles rundvisning, og da akvariet var totalt proppet med mennesker, gik folk rundt lidt hver for sig og så på de mange fisk - og mennesker. Efter besøget på akvariet var der farvel-drinks i baren på Kastrup Strandpark, hvor der blev sagt farvel, tak for denne gang og på gensyn i 2014.

5


Tema om Janus la Cour Under frokosten til slægtsmødet på Kastrup Strandpark holdt formanden - som det nu er blevet en fast praksis - et oplæg om en af slægtens store personligheder. I år var det kunstmaleren Janus la Cour (nr. 37). Der blev også omdelt et Temanummer af Slægtsbladet om Janus la Cour. Janus la Cour levede 1837-1909 og var allerede fra en tidlig alder en aktiv kunstmaler. Han malede kun landskabsbilleder, men blev til gengæld også en af Danmarks bedste til dette.

Janus bliver ofte kaldt stilhedens maler, fordi han aldrig skildrer personer, dyr eller andre aktiviteter. Diverse kunsthistorikere filosoferer over, om dette skyldes et dystert og tungt sind, men mange af Janus billeder har et fantastisk lys og en fantastisk stemning, så forklaringen kan også være, at han bare aldrig lærte at male personer, hvilket visse historikere dog også fremfører. Man behøver da vel heller ikke være sørgmodig eller ensom for at synes, at et flot naturlandskab er et maleri som dette værd.

Morgenlandskab, 1861 (25x37 cm)

Hedelandskab, 1876

Janus blev født på Thimgård i vestjylland, men voksede op på Aarhusegnen, og flyttede allerede som 16-årig til København, for at blive uddannet inden for malerkunsten.

Temanummeret er baseret på bogen Landskabsmaleren Janus la Cour, af Rikard Magnussen, som snart kan downloades fra Slægtsforeningens hjemmeside. Deri beskrives en masse sjove detaljer om Janus liv og hans syn på verden omkring sig - særligt i forbindelse med hans rejser. Kilderne hertil er breve fra Janus til familien, hvoraf en del findes på den Hirschsprungske Samling. Herunder ses et postkort fra Janus fra Rom dateret 20. april 1908.

I 1865 kom han på sin første udenlandsrejse, som fik stor betydning for hans kunst. Han blev særligt optaget af bjergene i Frankrig, Schweiz og Italien, som udgør motiverne i mange af hans malerier. Han vendte gang på gang tilbage til Rom, hvorfra en stor del af hans bedste billeder stammer. I Temanummeret får man et indblik i udviklingen af Janus kunst, fra han som kun 17-årig debuterer som udstiller på Charlottenborg med maleriet Strandparti fra Helgenæs og til han som 33-årig vinder medalje ved Kunstakademiets forårsudstilling med billedet Aftenstund ved Nemisøen (herunder), og til hans ældre dage.

6

Aftenstund ved Nemisøen, 1870


Man kan også læse en del om, hvordan Janus arbejdede. Han malede tit en masse skitser af et motiv i forskellige perspektiver og belysninger, når han var ude i felten. Når han så hjemme gav sig til at male et større billede, hvortil han havde taget studier på en af sine mange rejser, skete det nogen gange, at han med sin uendelige grundighed og samvittighedsfuldhed opdagede en eller anden mindre mangel i sine forarbejder. Og så var der ikke noget, der hed at springe over, hvor gærdet var lavest. Nej, Janus måtte derned igen og supplere sit materiale. Visse motiver malede han igen og igen før han fandt frem til den helt rigtige udformning. Billedet Åens udløb i havet fra 1893 skulle han have malet i op til 60 versioner, før han var helt tilfreds med resultatet.

Selvom han holdt meget af syden, holdt han også meget af den jyske natur - særligt egnen omkring Aarhusbugten, hvorfra også en stor del af hans bedste billeder stammer. Som ældre bosatte han sig på Langballegård mellem Aarhus og Odder. Han levede lidt alene, men lyder alligevel til at have været en lun fætter. Han sad engang ved en sø og malede. Det var hen på eftersommeren, og høje rør og siv skjulte ham til dels for et par søndagsjægere, som roede om på søen og jog ænder op. Vejen, hvor folk kunne komme, lå lige ved, så Janus mente sig sikker, hvor han sad; men uden at han havde lagt mærke til det, var båden kommet over i nærheden af ham, og da et par ænder lettede ikke langt derfra, susede haglene mellem sivene omkring ham. Ganske roligt rejste Janus sig, så han kunne ses fra båden, og sagde: „Må jeg gøre d’Hrr. opmærksom på, at malere er fredet indtil midten af november!“

Åens udløb i havet, friskt forårsvejr, 1891

Sommerdag ved stranden, 1901

Stille sommeraften ved åens udløb, 1892 (89x115 cm)

Internationalt gjorde Janus la Cour sig også bemærket, og han deltog på flere udstillinger i Paris. Desværre blev hans stil her anset for at være lidt gammeldags, idet impressionismen netop begyndte at vinde indpas i de år, hvor Janus virkelig slog igennem i Danmark. På verdensudstillingen i Paris i 1878 blev alle de danske værker, hvoriblandt Janus dog ikke var repreæsenteret, kritiseret sønder og sammen for sine støvede farver og artistiske mangler. Dette fik desværre også betydning for den hjemlige smag, og Janus form for kunst blev derfor anset for at være noget gammeldags og forældet. Dette har dog heldigvis ændret sig nu, hvor Janus bliver anset for en af Danmarks bedste landskabsmalere.

Åens udløb, 1893 (43x73cm)

Blomstrende roser ved Villa d’Este, 1902 7


Slægtsforeningens stiftelse Som de fleste nok ved, fylder Slægtsforeningen 100 år i 2014. På de følgende sider vil vi gengive de første skrivelser i Slægtsforeningens historie. Det hele startede med følgende brev, der i dagene omkring den 15. januar 1914 udsendtes til cirka 50 medlemmer af slægten la Cour. Kære Slægtning! Om blot to år kan vi fejre vores stamfader Pierre Dornonville de la Cour’s 200-års fødselsdag. 16 år gammel indvandrede han her til landet, og fra ham nedstammer alle danske, som med ret kan bære vort gode slægtsnavn. Vi er årenes løb blevet en stor slægt takket være fremragende egenskaber og evner hos ikke få af dens medlemmer – tillige en anset slægt som på mangfoldige områder og til forskellige tider har ydet en ikke ubetydelig indsats i vort folks og fædrelands udvikling. Denne kendsgerning, som berettiget fylder os med glæde og stolthed - og med tak til dem, der gjorde vort navn ære - må imidlertid ikke lukke vore øjne for en anden kendsgerning nemlig den, at jo større en slægt bliver, desto vanskeligere er det at holde den sammen, og desto vanskeligere er det at holde dens vundne anseelse oppe. Men det er en styrke for en slægt at føle sig som en enhed, hvis navn på samme tid bærer frem og forpligter. Ingen er der iblandt os, som ikke har følt glæde og stolthed, når han mærkede, hvorledes navnet la Cour åbnede hans vej til fremmede folks tillid, fordi det i alle egne af landet har en god klang, og ingen er der iblandt os, som ikke ville føle det som en lykke, om han gennem sit liv og sit virke måtte bidrage til at fæstne og øge slægtens gode omdømme. Man har sagt om os, at vi la Cour’er har megen slægtfølelse. Relativt set, at det vel sandt – absolut taget, kan det desværre let bestrides. Ganske vist, de første slægtled holdt sammen. Det indbød jo dertil: Den indvandrede, skarpt afgrænsede slægt med det fremmedklingende navn, det endnu forholdsvis lave antal medlemmer og – ikke mindst – den korte afstand tilbage til den fælles stamfader, hvad der gjorde det let for hver enkelt at udrede de forskellige linjer slægtskab forhold og finde sin plads i det samlede hele. Nu derimod er det vel desværre sandt, at slægten er ved at opløses i sine forskellige grene og linjer. De unge kender ikke mere hinanden, kender knap nok hinandens eksistens og aner lidet eller intet om slægtens historie eller om dens genealogiske strukturer gennem de forskellige led. Fortsættes denne bevægelse, vil vi om blot et par generationer ikke længere være en slægt men en adspredt flok navnefæller, hvis herkomst og indbyrdes forhold for de flestes vedkommende for længst gik i glemmebogen. Gren for gren vil vi måske holde sammen, men enheden er 8

sprængt. Enkeltvis vil vi forhåbentlig fremdeles virkede hæderligt, hver i sit kald, men slægtens individualitet går tabt. De bestemte, let påviselige og til dels værdifulde karaktertræk, som har skabt og endnu delvis fastholder vores slægtsfølelse, vil udviskes. Men sker det, er slægtens saga endt. Enkelmands fortjenstfulde gerning ville ikke kunne holde dens og navnets anseelse oppe. Uden midtpunkt ville slægtens spredte bestanddele blive fremmede for hinanden og tabe sig i den øvrige befolkning. Det er tanker af denne art, som i løbet af det sidste år har påtvunget sig os og bragt os til at ønske, at der må kunne findes en form for samling, et middel til sammenhold mellem os la Cour’er. Ikke for at vi skulle danne en stat i staten, køligt tilbagetrukket midt i folket. Men netop fordi vi hver for sig vil kunne gå ud til vor gerning med dobbelt ild og kraft, når vi til vor øvrige viden kan føje bevidstheden om at tilhøre en god og gæv slægt, der ved sit sammenhold giver sine enkelte medlemmer rygstød og værner om navnet i gode og onde dage. Og vi har da sagt til os selv: Skal noget kunne samle vores spredt boende slægt og holde den sammen, må det være en opgave af praktisk art. Og hvad ligger da nærmere, end at vi alle, så mange som vi er, enes om samle vor slægt et fond – et slægtsfond – af hvis renter der ad åre kan gøre gavn i slægten, udredes stipendier til unge, fremadstræbende la Cour’er, legater hvor det kunne være ønskeligt at hjælpe, om nogen i vor slægt skulle komme nød. Vi har hidtil været en forholdsvis velstillede slægt - få har haft overflod af jordisk gods, men endnu færre, om overhovedet nogen, har lidt egentlig nød. De fleste har levet i jævne kår med ord for at føre et flittigt og nøjsomt liv. Men efterhånden som slægten vokser, og bestandig nyt blod føres ind i den blod føres ind i den gennem giftermål, vil den hidtil herskende lighed i kår efter al sandsynlighed slettes. Samtidig bliver kampen for tilværelsen for hvert år og hver dag bestandig hårdere, kappestriden ude i livet skærpes, og for det enkelte menneske som for det enkelte folk bliver det stadig mere og mere nødvendigt at stå bedst ønskeligt rustet for at kunne hævde sig. Det samme gælder den enkelte slægt! Også den vil, splittet og delt, bukke under, men samlet og rustet kunne hævde sig og bevares. Om vor slægt for en menneskealder siden havde begyndt at samle et sådant fond, så vi i dag stod


med en kapital på et halvt eller et helt hundrede tusinde – hvor meget styrkelse ville ikke vort slægtled have kunnet tage deraf? Og hvor megen dygtighed ville der ikke gennem stipendier til uddannelse for unge la Cour’er været tilføre vores slægt og vort folk? Hvor ville vi ikke have stået anderledes rustet til at ile til hjælp, hvis svigtende sol eller uforskyldt nød en dag ramte et af slægtens mange hjem og truede med at lægge det øde? Og hvor vi ikke den blotte bevidsthed om tilstedeværelsen af en sådan fond, tegnet på slægtens sammenhold og offervilje, været løftende og styrkerne for os alle? Hvor ville vi ikke føle os inderligt forbundet med dem, der havde begyndt et sådant værk til slægtens gavn, og hvor ville det kæde os sammen, led for led, idet vi byggede videre på en sådan fast borg for, hvad vi tog i arv fra vores fædre? Kære slægtninge! Lad os som praktiske mennesker tage denne sag op og derigennem at styrke vores slægt, idet vi samler den om en stor fælles opgave. Vi beder dig, sammen med nogle enkelte andre af vores slægt, som vi let håber at få forbindelse med, samles til et møde på Hotel Kongen af Danmark, Holmens Kanal 15, København, lørdag den 31. ds. kl. 3.00 eftermiddag, for at vi der kan drøfte vor plan og evt. forberede dens virkeliggørelse. Rimeligvis vil vi lettest kunne rejse sagen ved at danne en forening for slægten og derigennem søge arbejdet organiseret. Vi vedlægger derfor et udkast til love for en sådan forening og beder dig gennemtænke dem inden mødet, så vi evt. på dette kan give dem en endelig form. Vi lægger, som du ser, hovedvægten på dannelsen af et stærkt slægtsfond. Men vi er ikke blinde for, at en forening som den antydede vil kunne løfte mange andre betydningsfulde opgaver end indsamlingen og administrationen af fondet. Den vil gennem sit sekretariat kunne fortsætte slægtens genealogi og være bindeled mellem de forskellige medlemmer; den vil gennem et årsskrift kunne bevare fra forglemmelsen og udbrede blandt slægtens unge kendskabet til de mange kønne og gode minder, som vor slægt er så rig på, samle til møde og fest, når lejlighed gives, og gennem sine årlige flyttende generalforsamlinger bringe dem sammen, som blodets bånd så inderlig gerne skulle binde. Samler vil således i enhed vores slægt, handler vi derved i vores fædres ånd, og kommende dage skal vise, at de ofre, vi hver må bringe for at føre vor sag igennem, en gang vil samle og også dem, der efter os skal bære vort slægtsnavn videre gennem tiderne. Med kærlig hilsen Victor Dornonville de la Cour, oberst Christian la Cour, landstingsmand Jørgen Carl Barfoed Dornonville de la Cour, redaktør

Den første velkomsttale Ved mødet den 31. januar 1914 på Hotel Kongen af Danmark bød oberst Victor Dornonville de la Cour på indbydernes vegne forsamlingen velkommen med følgende ord:

Kære slægtninge! På indbydernes vegne er det en ære og glæde at byde Dem alle et kærligt og hjerteligt velkommen til vort møde her i dag, hvor vi vil tage det interessante spørgsmål under overvejelse om stiftelsen af en forening af vor slægts medlemmer til yderligere styrkelse af de blodets bånd, der i forvejen knytter os sammen ved vor fælles afstamning fra vor stamfader, Pierre Dornonville de la Cour, der for 182 år siden indvandrede til Danmark, samt i forbindelse med foreningen og som et af dens formål samtidig dannelsen af et slægtsfond til støtte for de medlemmer af slægten, der måtte have behov for hjælp. Det er dog indlysende, at den sidste del af formålet vil tage tid, så at den omhandlede slægtsfond navnlig først vil komme de efterfølgende slægtled til gode. Jeg nærer ikke spor af tvivl om, at der vil komme noget godt ud af vores bestræbelser i dag; selve tanken om at stifte en sådan Slægtsforening forekommer mig så køn og løftende, at det antagelig er gået Dem, som det er gået mig selv, og at den har gjort vore hjerter så varme, at vi alle har givet møde i dag med den alvorlige vilje til enhver efter evne at bidrage sit til, at tanken kan blive til virkelighed. Jeg kan så meget mere udtale mig, som jeg gør, om det prisværdigt i denne tanke, da jeg, uagtet at jeg er medindbyder til denne sammenkomst, ikke selv har nogen del i tankens undfangelse, lige så lidt som den anden medindbyder, min kære fætter, landstingsmand Christian la Cour har det. Nej, æren for bevægelsen tilkommer ene og alene vore kære, unge slægtning redaktør Jørgen Carl Barfoed Dornonville de la Cour fra Lyngby. Med sin store beskedenhed ville han ikke vise sig i forgrunden som eneindbyder – hvad jeg i øvrigt mener, han godt kunne have været bekendt – men ikke desto mindre takker jeg på egne og på den anden medindbyders vegne for den tillid, han har vist os ved først at henvende sig til os for at hente støtte og opmuntring for sin plan. Måtte vi nu alle i gerningen vise Jørgen Carl vor taknemmelighed og påskønnelse ved at stifte den af ham planlagte foreningen og dermed føre hans smukke tanke over i virkelighedens verden og hver på sit område virke for foreningens trivsel og vækst. ***

9


Første brev fra Slægtsforeningen Efter den stiftende generalforsamling blev følgende brev i februar 1914 udsendt til alle kendte efterkommere (i mandelinje) af Pierre la Cour Som det sikkert i alt fald gennem meddelelser i dagspressen vil være de allerfleste af vor slægt bekendt, dannedes på et møde på Hotel Kongen af Danmark i København den 31. januar d.a. en forening, der under navnet “Slægten la Cour” skal søge at øge og styrke sammenholdet og samdrægtigheden mellem alle efterkommere af vor fælles stamfader, Pierre Dornonville de la Cour. Det var indbyderne til dette møde umuligt at henvende sig til hver enkelt af slægten allerede af den grund, at det først gennem samarbejde af en snævrere kreds lykkedes at skaffe alle adresserne tilveje. Men mødet var dog besøgt af en så fyldig repræsentation af la Cour’er, at dets beslutninger kan stå som et paalideligt udtryk for slægtens vilje i denne sag. Foreningen dannedes under begejstret tilslutning fra alle sider, lovene, af hvilke et eksemplar hoslagt følger, vedtoges, og undertegnede fem medlemmer af slægten valgtes til dens første bestyrelse. Foreningen er altså en kendsgerning! Dens første skridt ud i livet er gjort! Nu gælder det om, at alle, som kan finde plads indenfor de rammer, lovene har givet slutter op i dens rækker og derigennem bidrager til, at den hurtigst og bedst mulig bliver i stand til at løse de forskellige smukke og betydningsfulde opgaver, den har sat sig. Det vil af lovene let ses, at dannelsen af et stærkt slægtfond er foreningens bærende idé. Den tanke, at samle et sådant rygstød for vor slægt i gode og onde tider, er så indlysende sund og ligetil, at den ganske umiddelbart må tiltale. Alle vi, der har blod og navn fælles, kan på denne måde gå i kreds om dem af vor slægt, som skæbnen måtte true med at føre over på livets skyggeside. Og megen ung dygtighed kunde støttes og bringes til udvikling til navnets og slægtens ære, hvis et sådant fond satte os istand til at hjælpe unge, fremadstræbende la Cour’er gennem den ofte kostbare og vanskelige forskole, som de fleste livsstillinger både i håndens og åndens verden i vore dage kræver. Derfor må vi med glad offervilje stræbe at bygge vort slægtfond stort og stærkt! Men rent bortset fra denne foreningens hovedopgave, er der så mange andre kønne og gode mål at nå, at de vel er slægtens kærlige interesse værd. 10

Foreningen skal danne et bindeled mellem alle medlemmer af vor slægt, så vi ikke bliver borte for hinanden, men lærer hinanden at kende og derved får mulighed for at være noget for hinanden. Og dette gælder ikke alene slægten her hjemme i Danmark. Også de la Cour’er, som drog ud for i fremmede lande at bryde sig en bane, beder vi om at stille sig i vore rækker som medlemmer af foreningen; de vil derigennem ved et nyt, kært bånd bevare tilknytningen til slægten her hjemme og deres gamle fædreland. For på denne måde at danne et bindeled mellem alle medlemmer af vor slægt, vil foreningen udgive et årsskrift, der vil bringe bud om alle vigtigere tildragelser indenfor slægten i det svundne år. De foreliggende stamtavler vil blive ført op til dato og derefter holdt ajour, og foreningen vil gennem sit sekretariat danne et arkiv for slægten, hvor alle oplysninger af enhver art, slægten vedrørende, altid så vidt gørligt vil stå til den søgendes disposition. Endelig vil foreningen, så ofte tid og lejlighed er, samle sine medlemmer til fest. Om to år er det 200 år, siden vor stamfader fødtes. Der vil da være skellig grund til at mødes, som vi gjorde det for mange år siden ved den smukke Himmelbjergfest, og i tale og sang dvæle ved de mange rige og dejlige minder, slægten ejer. Kære slægtning! Så slutter vi da med en appel til dig som til alle andre af vor slægt: Meld dig uden tøven ind i foreningen! Derved er du med til at værne om, hvad vi alle med tak og glæde tog i arv fra vore fædre, og med til at bygge slægtens fremtid større og lysere. Indmeldelse sker ved at indsende årsbidrag for indeværende år til foreningens kasserer, medundertegnede Kaptain L. U. Dornonville de la Cour, Strandvejen 59, København. På postanvisningens afrivningskupon bedes du nøjagtig opgive navn og adresse og meddelelse om, at det sendte beløb er dit første årsbidrag til foreningen “Slægten la Cour”. Med kærlig hilsen Victor Dornonville de la Cour (Formand) H.C. la Cour Jenny la Cour L.U. Dornonville de la Cour (Kasserer) J.C.B. Dornonvillede la Cour (Sekretær)


Tillykke med de 100 år af formand Jacob V. la Cour

Ja, der er sket en del i de sidste 100 år. Det lyder nok lidt fremmed i vores nutids-ører, at vores forfædre følte, at de var en anset slægt, hvis navn forpligtede medlemmerne til at yde en særlig indsats, samt at navnet åbnede deres vej til fremmede folks tillid. Har man fælles bedsteforældre eller måske i en tæt knyttet familie oldeforældre, kan man måske nok tale om visse fælles karaktertræk. Men når en familie bliver større end dette, vil det efter min mening være illusorisk at tale om andet end det, foreningens ophavsmænd kalder en ’adspredt flok navnefæller’. Jo, vores navn er da specielt, og vi oplever nok alle at blive spurgt, om vi kender eller er i familie med en eller anden med samme navn. Men derfra er der alligevel et stykke til at føle, at vi er specielle. Bladrer man slægtsbogen igennem finder ser man et bredt – ja vel næsten helt repræsentativt – udsnit af Danmarks befolkning. Om foreningens stiftere nogensinde reelt har troet, at en slægtsforening kunne eller skulle have til formål at bevare slægtens individualitet, skal jeg lade være usagt, men det er efter min mening på ingen måde formålet med en slægtsforening. Måske snarere tværtimod. For mig er formålet med slægtsforeningen at vedligeholde mindet og historierne om vores slægt og udbrede kendskabet til dem blandt medlemmerne. Netop når vi ser eller hører om nogen, der har samme navn som os, er det da sjovt at kunne finde ud af om, og på hvilken måde, vi måtte være i familie. Og efterhånden som familien spredes mere og mere, bliver det stadig mere vanskeligt at holde styr på alle. Men jo større vores forening er – jo bredere vi når ud – des mere komplet information får vi indsamlet, når vi opdaterer vores registre. Foreningens tidligere formand – min far – sagde ofte, at mange medlemmer ikke var et formål i sig selv. Deri er jeg ikke helt enig. Selvom medlemmer ikke nødvendigvis er aktive og kommer til vores sammenkomster, så bidrager de ved deres medlemskab til, at vi har – så at sige – snor i dem, ved hvor de er henne og let kan komme i kontakt med dem. Ligeledes modtager alle medlemmer dette blad, og kan derigennem høre om nogen af de historier, vi tager op.

møder kan jo også bruges som anledning til, at dele af familien – f.eks. en gruppe med fælles oldeforældre – kan samles og følge hinandens udvikling. Hvad angår det stærke slægtsfond, som stifterne taler om, så lever den jo stadig. Godt nok har vi ikke midler til ligefrem at kunne redde familier i nød, men vi kan da stadig hjælpe unge i familien, der har brug for penge til studierejser i udlandet, eller til køb af bøger eller IT-udstyr, hvilket – tidernes enorme forandring taget i betragtning – stadig må være helt i vores forfædres ånd. I brevet til slægten nævnes, at det er planen at den nye forening skal udgive et årsskrift. Dette mål blev dog først realiseret i 1919, hvor første udgave af „Meddelelser fra Bestyrelsen“ udkom. Bladet er siden udkommet 99 gange, og det er således et tilfælde, at vi netop her i 100-året sidder med udgave nr. 100 af foreningens årsskrift. I brevet nævnes det endvidere, at foreningen skal etablere et arkiv, hvor alle oplysninger om slægten kan opbevares og stilles til de søgendes disposition. Dette tog noget længere tid at virkeliggøre, men hvad er mere passende, end at vi netop her i 100-året byder slægten indenfor i vores slægtsarkiv på den nye hjemmeside, som beskrives længere henne i bladet. Det var også stifternes hensigt, at henvende sig til slægtninge uden or Danmark. Dette har vi nok ikke været alt for gode til, da Slægtsbladet kun udkommer på dansk, men hertil er der også netop i disse dage taget endnu et stort skridt, nemlig ved lanceringen af foreningens nye hjemmeside i både en dansk og engelsk version. Så på trods af det i vores ører noget højtravende idealistiske formål med stiftelsen af foreningen, der fremgår af foranstående brev, mener jeg stadig at slægtsforeningen har en eksistensberettigelse, og at den vil bestå mange generationer endnu. Med disse ord ønsker jeg vores forening – og alle jer medlemmer – stort tillykke med 100-års dagen den 31. januar 2014.

Jeg skal derfor herved opfordre alle medlemmer til at sprede kendskabet til vores forening og opfordre familiemedlemmer til at melde sig ind. Der er intet galt i at være medlem uden at møde op til møderne eller festerne. Men vores 11


100-års jub

med 150-års ju

Slægtsforeningens 100-års jubilæum skal naturligvis fejres me Da 2014 samtidig er 150-året for krigen i 1864, synes vi, at det er n

Vidste du, at hele 10 slægtninge deltog i krigen

Jørgen Carl la Cours delin Niels Peter Georg Dornonville de la Cour (nr. 36)

Jørgen Carl la Cour (nr. 69)

Når man siger 1864 tænker de fleste på Dybbøl, men krigen foregik også andre steder, og konsekvensen af krigen var som bekendt tabet af Slesvig og Holsten. Den nye grænse mellem Danmark og Preussen gik ved Kongeåen, og det er dette område, vi vil udforske på vores udflugt.

Vi planlægger en spændende weekend med forskellige aktiviteter, hvor vi hører om begivenhederne i Nordslesvig i både 1. og 2. Slesviske krig samt vores slægtninges deltagelse deri. Slægten havde også efter 1864 tilknytning til området, og dette vil vi også kigge på. Men ud over de historiske emner sørger naturligvis også for, at der kommer aktiviteter for børn i løbet af busturen. Vi ved godt, at der er EU-valg om søndagen, men I kan sagtens nå hjem og stemme - valgstederne lukker først kl 20, og er man urolig for ikke at nå hjem, kan man jo brevstemme. 12


bilæumsfest

ubilæums tema

ed et brag af en fest! Det bliver i weekenden 24. - 25. maj 2014 naturligt, at bruge denne begivenhed som tema for årets slægtsfest.

n - flere af dem endda i prominente positioner?

ng efter slaget ved Dybbøl Niels la Cour (nr. 70)

Hans Christian Ditlev la Cour (nr. 71)

Slægtsweekenden bliver afholdt på First Hotel Kolding, der ligger centralt placeret midt i byen lige over for banegården, så det er nemt at komme til både med og uden bil.

Program:

Pris:

Lørdag: Kl. 14:30-15:30 - Generalforsamling Kl. 16:00-17:30 - Vandretur i Kolding Kl. 19:00 - Festmiddag på hotellet

Voksne medlemmer: kr. 500,Børn af medlemmer: kr. 250,Voksne ikke-medlemmer: kr 1.000,Børn af ikke-medlemmer: kr. 500,-

Søndag: Kl. 10:00 - Bustur omkring Kongeågrænsen - med frokost Kl. 16:00 - Retur til hotellet i Kolding

For at medlemsprisen skal gælde, skal man have betalt kontingent senest 1. april 2014, så husk at sige til alle slægtninge, der endnu ikke er medlemmer, at de skal melde sig ind.

Invitation med info om tilmelding udsendes i marts 2014 13


Den nye hjemmeside Som oplyst på generalforsamlingen gik Slægtsforeningens nye hjemmeside i luften her i foråret. Adressen er som hidtil www.pierrelacour.dk. Hjemmesiden er nu både pænere, mere struktureret og har langt bedre indhold end tidligere, ligesom vi nu vil have meget mere fokus på, at holde informationerne på hjemmesiden opdateret. Hjemmesiden skal først og fremmest være Slægtsforeningens vindue udadtil, og forhåbentlig tiltrække flere medlemmer. Den skal også tjene som information for slægtens medlemmer. Siden indeholder bl.a. hele teksten om de første fire slægtsled, og her kan man hurtigt og nemt finde oplysninger, man måske måtte få brug for i en familiediskussion, hvor man ikke lige har slægtsbogen ved hånden. Hjemmesiden skal også tjene som indgangsdør til vores slægtsdatabase, hvor folk kan opdatere oplysningerne om sig selv. Denne er dog stadig desværre ude af drift, men vi arbejder fortsat på at få den op at køre.

14

Endelig skal hjemmesiden være rammen om vores længe ventede slægtsarkiv, hvor man kan få adgang til alle gamle slægtsblade, billedgallerier med gruppebillederne fra slægtsmøderne gennem tiderne, samt et væld af gamle billeder fra Skærsø, Landboskolen i Lyngby m.v. Her skal der dog også skrives navne på personerne - hvilket er et stort arbejde, som vi meget gerne vil have hjælp til. Vi har endnu ikke fået udpeget en fast webmaster for foreningen, så hvis der blandt medlemmerne er en, der kunne tænke sig at påtage sig denne opgave – evt. også som medlem af bestyrelsen – hører vi meget gerne fra vedkommende. Som det ses, findes siden i både en dansk og en engelsk version. Den engelske er dog stadig under opbygning og det medfører oversættelse af en mængde tekst til engelsk. Vi vil dog ikke oversætte bøger og blade, men som udgangspunkt kun den tekst om foreningen og slægten, som er skrevet til hjemmesiden. Dette er også et stort arbejde, som vi gerne vil have hjælp til.


og Slægtsarkivet Som det fremgår tidligere i dette blad, var det allerede ved slægtsforeningens stiftelse et af foreningens formål, at etablere et arkiv til opbevaring og tilgængeliggørelse af alle de historiske dokumenter, foreningen ligger inde med. Etableringen af Slægtsarkivet har været drøftet på utallige generalforsamlinger, og i årenes løb er kasser med arkivalier gået i arv fra formand til formand. Kasserne indeholder hundredevis af billeder og breve fra slægtens historie. Ud over dette materiale besidder Peter la Cour (69-1121) en stor kasse med materiale fra sin oldefar Lars Frederik la Cour. Alt dette materiale er nu blevet scannet, og vil i den kommende tid blive gjort tilgængeligt for slægten via den nye hjemmeside. Derudover har vi scannet alle de bøger, der findes på det Kongelige Bibliotek, som omhandler vores slægtninge. Det drejer sig om over 35 bøger. Under fanebladet ‚Bibliotek‘ er der adgang til både de gamle slægtsbøger, øvrige bøger om slægten og slægtens dokumenter, og under fanebladet ‚Gallerier‘ bliver der givet adgang til diverse billeder. Her er et par eksempler på dokumenter, som snart vil kunne ses i Slægtsarkivet:

Eksamensbevis for Examen Artium for Peter la Cour (nr 50) dateret 24. oktober 1829 (Eksamen Artium var den tids studentereksamen - også kaldet Første Eksamen - som var nødvendig for optagelse på universitetet. Peter la Cour var således 31 år gammel, da han blev student)

Eksamensbevis for den almindelige filosofiske prøve for Lars Frederik Barfod la Cour (nr 69-1) dateret 18. juni 1889

Brev addresseret (ganske enkelt) til Fru Marie la Cour, Sorø (Marie Louise Ottilia Dornonville de la Cour - nr. 69-1) dateret 17. juni 1926 Der er meget at arbejde med, både at sortere, navngive, uploade, linke o.s.v. og det vil vi meget gerne bede om medlemmernes hjælp til. Men vi vil også meget gerne have mere materiale, særligt gamle billeder fra begivenheder i slægten. Og tænk på, at ting, der kun er 50 år gamle i dag, er 100 år gamle om 50 år ;-) 15


Living the Organic Life fra det Australske Country Living Magazine oversat af Jacob V. la Cour

Philip og Bettina Lynn er de stolte ejere af den 400 hektar store ’Cherry Tree Hill’, der ligger kun få minutters kørsel fra Glenn Innes men føles, som om den ligger en million miles fra alt. Det er en veritabel oase i bushen med frugtbar jord, 32 inches regn om året, et varieret naturligt dyreliv, en stærk følelse af historie og tusindvis af geder, der græsser hele tiden på de rullende bakker. Philips far Ray købte stedet i 1964 og gik med det samme i gang med at plante hundredvis af poppeltræer, der nu gror smuk langs indkørslen til farmen og langs mange af hegnene. Den gamle mand boede på farmen i de sidste 50 år af sit liv og holdt stadig øje med tingene, da han til sidst gav slip på tøjlerne i en alder af 98. Hans kærlige og hengiven kone Joan, som arbejdede ved siden af ham i 60 år, fulgte ham mindre end 10 dage senere i den ultimative love story. En følelse af romantik stikker dybt i denne familie. Philip og Bettina startede deres egen historie tilbage i 1980’erne, da Philip lige var kommet ud af universitetet med en grad i landbrugsøkonomi, og Bettina var en frisk 26-årige dansk rygsækturist med en tyk accent, som bare ville ud at ride i den australske bush! Philips navn var på en liste med kontakter, som hun fik fra en fælles ven, han havde mødt under sine egne rejser i Europa. Hans øjne lyser, når han tænker på, hvordan denne livlige skandinaviske skønhed dukkede op på hans farm i sin søgen efter eventyr for så længe siden.

flyttede til Glen Innes efter hendes mor døde. Philip griner, da han tænker på de store danskere i hans liv men, det var kun begyndelsen, som han snart fandt ud af Livet i familien Lynn ændrede sig for altid et par år efter datteren Katrina blev født i 1994. Philip fortæller historien. “Vores lille pige var cirka 3 år gammel, og hun var meget syg, og vi kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Bettina tog hende til en homøopat, som foreslog, at vi ændrede hendes diet. Vi begyndte at give hende 100% økologisk mad, og efter få uger blev hendes situation bedre. Det var som en åbenbaring, og vi har spist økologisk lige siden. Vi vidste begge, at vi blev nødt til at ændre vores drift og blive økologer. Familien gik back to basics – at malke gederne, bage vores eget surdejsbrød af vores egen økologiske spelthvede og alt der imellem.” Philip var i begyndelsen en traditionel farmer, og det tog tre år at ændre stedet til en økonomisk bedrift. “Vi startede med at bruge naturlig gødning, men nu om dage er landbruget blevet mere sofistikeret. Vi er ved at lære, hvordan vi kan putte mikrober i jorden – det handler alt sammen om mikrobiologi i jorden – og kompostering er vigtig,” fortæller han.

På det tidspunkt skulle Philip af sted på en to-dages kvægdrivningstur. Det ville være hårdt, men han var sikker på, at han kunne få plads til denne kønne sygeplejerske fra København! Som den fornuftige type han er, opsadlede han den ældste og mest stille gamle hest i folden til hans utrænede følgesvend, mens han selv red på en ung hest. Men ved enden af turen havde parret byttet heste, snakket så det halve kunne være nok, og vågnet op med stjerner i øjnene! Inden Bettinas seks måneders turistvisum udløb, havde han stillet det store spørgsmål, der ville ændre hans liv for evigt. Kærlighed er aldrig let, specielt ikke når man bor på hver sin side af planeten, men dette var ingen almindelig kærlighed! Da Bettina var tilbage i Danmark, og prøvede at finde hoved og hale på, hvad der lige var sket, tog Philip flere lange ture i ’den store fugl’ i et energisk forsøg på at holde deres drøm i live. Kærligheden vandt til sidst, og Bettina sagde farvel til sit hjemland og blev Philips brud i 1991. I et ironisk tvist ville hun ikke ende med at blive den eneste dansker i byen, da hendes far og søster begge 16

Da Country Living Magazine besøgte gården, dyrkede familien Lynn 140 tønder land økologiske sojabønner, der skal bruges til økologisk sojamælk. De dyrker også 150 ton organisk spelthvede om året, og afprøver 40 tønder land hvid fransk hirse og boghvede (som begge er næsten glutenfri).


“Vi kan godt lide at gøre ting, der beskytter miljøet, og elsker at spise mad uden kemikalier i,” siger Bettina. “Økologisk landbrug er udfordrende, og man bliver nødt til at ha sit hjerte med i det, ellers vil det ikke virke. Journalisering og ukrudtskontrol er altafgørende. Vi nyder at dyrke vores egne grønsager, og elsker at være selvforsynende. Hvis du gerne vil ændre noget i verden, bliver du nødt til at starte i din egen baghave. En grøntsagshave er det ideelle sted at begynde.”

Nu hvor hun er 18 år gammel, er Katrina en sund ung dame, der stræber efter at blive Bachelor i design og storebror Peter, 20, læser til mekanisk ingeniør. Philip og Bettina ved ikke om, deres børn kommer tilbage til farmen en dag, men de er glade for, at børnene skaber deres egen fremtid. Deres passion for geder har resulteret i en interessant rejse, der har taget Philip Lynn til højder, han aldrig havde forestillet sig. Efter at have fuldendt sin formelle uddannelse på The Scots College og University of New England, glædede Philip sig til at komme tilbage på landet, og gøre det han elsker – dyrke afgrøder og opfede kvæg. Oprindelig arbejdede han med produktion af fedelam, men siden 1990 har hans fulde opmærksomhed været rettet mod geder. I 2006 etablerede han Ausgoat – et selskab han styrer med 6 fuldtidsansatte i Glenn Innes og Cobar – hvor han håndterer geder, han får fra sine mange loyale gedeproducenter i NSW og Queensland. I øjeblikket handler forretningen med cirka 160.000 geder om året (cirka ti procent af det australske marked) med depoter i Glenn Innes, Cobar og Fords Ridge, i nærheden af Bourke. “I bund og grund håndterer jeg og handler med geder – samler gederne og finder det rigtige marked til dem, “ forklarer Philip.

“Vi er et depot, ikke avlere. Vi har mange markeder og vores marked blandt australske slagtere vokser. Vi sender mængder at afkølede gedekroppe til slagtere i Sydney, Brisbane, Canberra og Melbourne. Vi har også eksportordrer på levende geder både til slagterier og til avlere, og de fleste geder går til eksportmarkedet.” Med sin livslange tilknytning til landbrugssektoren og en sund baggrund i landbrugsøkonomi, er Philip blevet en højt anset autoritet inden for gedekødsmarkedet. I 2009 vandt Ausgoat en lokal pris for bedste landbrugsvirksomhed og i 2010 var Philip finalist i konkurrencen om at blive årets landmand i NSW. Selvom han sætter pris på anerkendelserne, er Philip den første til at indrømme, at landbrug kan være en vanskelig branche i disse år. “I 40 år er vi blevet fortalt, at verden mangler mad, og at vi (landmændene) vil blive sheiker i bushen; men mange landmænd er ved at blive trætte af at vente,” siger han. Selvom prisen for at leve af landet stiger, vil Philip aldrig miste sin tro på sine frilandsgeder, som han mener, vil bliver det foretrukne røde kød for mange etniske folk rundt omkring i verden. “Geder har været fantastiske for folk specielt ude vestpå. Mange landmænd fra de vestlige egne har klaret betalingerne til deres bank pga. gederne, når tingene blev økonomisk hårde,” tilføjer han. “Geder var med på den første flåde og har spredt sig på samme måde som kameler, hjorte og bøfler. De er naturlige overlevere, og kræver f.eks. hverken klipning eller fluebekæmpelse.” Selvom gederne tager det meste af hans tid, er der også kvægforretningen, hvor familien Lynn avler og opfeder 200 økologiske kalve om året, der sælges direkte til slagterier. 17


Deres selvforsynende hus på toppen af bakken med fantastisk udsigt over dalen nedenfor blev bygget i de tidlige 1990’ere. Før byggeriet begyndte, gik familien Lynn på et seminar i Sydney med Gareth Cole, guruen inden for passiv solenergi. Parret lærte vigtigheden af at isolere rummet mellem de dobbelte murstensvægge og under den store betongulvplade, dobbelt glaserede vinduer, og at skabe en såkaldt solmasse ved at bruge betongulve. “Jeg plejede at ride på min hest op på toppen af bakken for at kigge ud over farmen, men jeg troede aldrig, vi ville blive i stand til at bygge et hus som dette,” griner Bettina. De behøver dårligt nok at tænde for gulvvarmen. Huset er designet sådan, at solen fra nord opvarmer det polerede betongulv gennem de dobbelt-glaserede vinduer, og giver dem en sjælden hyggelig glæde gennem de bitterligt kolde vintermåneder. Byggeriet af huset var en meget hands-on oplevelse, hvor familien var involveret i alle trin. Bettina beklædte væggene og malede indenfor, mens hendes far afsyrede fyrretræsloftet. Philip hentede gamle sveller til bænkene og køkkenbordet og arbejdede meget tæt sammen med den legendariske lokale bygningsarbejder Ken Russel og hans to sønner. De rå trædøre er lavet af hundrede år gamle gulvbrædder, han har skaffet fra en gammel hytte i Yamba. Væggene er lavet af dobbelte mursten uden maling. Taget er galvaniseret jern. Huset er ikke tilknyttet el-nettet. 36 solpaneler sidder på toppen af det skrå tag på et haveskur bag ved huset. Tolv store batterier kan levere strøm til familien i tre dage uden sol, og der er en generator som back-up. “Vores hus kører helt på sin egen elektricitet. Teknikerne er glade for, at de ikke behøver at klatre op på taget for at kontrollere solpanelerne, og i ti år har vi ikke fået nogen el-regninger,” tilføjer Philip med begejstring. Philip og Bettina elsker også deres lokalsamfund. Philip var formand for den Australske Bush Musikfestival frem til 1995 og har været på Glenn Innes show komité i mange år, mens Bettina sammen med en fantastisk komité hjælper med at organisere showets populære Gourmet Fiesta, med 30 boder med forskellige madvarer, madlavningsdemonstrationer og appetitvækkende frokoster.

18

Runde fødselsdage i de næste 12 måneder 90 år 18/10 38-842

Per Qvist

85 år 17/1 36-222 7/2 20-454

Grete Halskov Vera la Cour

80 år 26/3 38-831

Inger la Cour Ruff

75 år 25/12 15/1 7/6 17/6

22-155 89-332 74-116 71-211

Clara Dybdal Ruth Dornonville Ansager Marie la Cour Isa-Elke H. Marie Froberg Severinsen

70år 25/10 6/2 7/3 1/4 10/8 30/8

38-022 74-143 71-323 72-D2 80-B11 38-861

Birgit Dreyer Dornonville de la Cour Einar la Cour Hougs Inger Margrethe Dornonville de la Cour Karen la Cour Kirsten Rotne Kirsten la Cour Bentzon Lyck

65år 12/11 2/3 11/3 11/6

38-023 72-532 77-133 77-421

Christian Dornonville de la Cour Johannes Faurschou la Cour Chr.Philip Dornonville de la Cour Gyrithe la Cour Freiesleben

(først i 2014)

60år 2/2 38-4111 Lene la Cour 40år 4/2 69-2722 Ulrik Dornonville de la Cour 22/10 80-B113 Andreas Saul-Rotne


NB ! NB! NB ! Nye regler for legater for unge Som konsekvens af den vedtægtsændring, der blev vedtaget på generalforsamlingen i juni 2013, og som træder i kraft fra generalforsamlingen 2014 (hvis den bliver vedtaget), kommer der til at gælde nye krav til unge legatansøgere. Hidtil har det været nok, at ens forældre havde været medlem i mindst 3 år, hvis man var under 25, når man søgte legat. Men bestyrelsen mener, at det må være rimeligt, at unge selv melder sig ind i Slægtsforeningen, hvis de vil have gavn af legaterne. For fremtiden anses unge under 20 for at være medlemmer i kraft af deres forældres medlemsskab, men når de fylder 20, skal de selv melde sig ind. Derfor kræves det fra juni 2014, at unge over 20 selv er medlemmer, og har været det i 3 år (medregnet den tid, før de blev 20, hvor deres forældres medlemsskab talte) for at de kan søge om legat. Vi vil dog lave en overgangsordning, hvor alle unge under 25, der melder sig ind inden 1. juli 2014, får deres forældres ancennitet overført.

Takkebrev for legat I oktober 2012 Var jeg så heldig at blive tilkendt et legat fra La Cour foreningen. Dette legat faldt på et tørt sted, da jeg på daværende tidspunkt lige var startet på Statskundskab ved Københavns Universitet. Oven i min nylige studiestart var jeg lige flyttet hjemmefra og uden hverken SU endnu eller de nødvendige midler til at anskaffe mig bøger, og en studiecomputer. Ved hjælp af dette legat blev jeg i stand til at købe mine pensumbøger samt en lille smart PC, som er ideel til studiebrug. Jeg kan ikke helt beskrive, hvor meget dette egentligt betød for mig, men jeg kan fortælle, at jeg uden legatet ville have været i en værre kattepine rent fagligt såvel som økonomisk. Jeg er enormt taknemlig for legatet og vil gerne takke hele foreningen for den udstrakte hånd, da jeg behøvede den. I dag har jeg netop bestået førsteårsprøven på mit studie med en rigtig fin karakter, og kan se frem til et 3. semester med nye spændende udfordringer. Tusind tak for legatet Mvh

Så har du børn mellem 20 og 25: Sørg for at de melder sig ind med det samme! ***

Helene Christine Frenning (74-12221) ***

Takkebrev for legat Jeg bor i en 2 ½ værelses lejlighed med min kæreste. Byen er Odense og vores dagligdag bærer præg af vores studier. Sine, min kæreste, læser ’Interkulturel pædagogik & dansk som andet sprog’ som er et fag der bærer præg af de moderne tiders kulturmøder. Hun er meget optaget af sit studie, og jeg finder da også problematikken, om hvordan man integrerer og lever sammen, vældigt interessant. Derudover er hun engageret en aftenklub i Vollsmose, som søger at holde unge ude af kriminalitet. Hendes næste projekt er en mentorordning for unge indvandre kvinder. Jeg selv har i to år læst samfundsfag. Jeg har, fra da jeg gik i 8 klasse og havde en knald dygtig samfundsfagslærer, været optaget af samfundsindretningen, og især internationale forhold. Tillige har jeg været meget interesseret i politik, og der var en overgang, hvor jeg troede, mit liv skulle bevæge sig i retning af partipolitik. Men efterhånden, som jeg kom dybere ned i branchen, lærte jeg, hvor bundrådden den er, og min indsigt fra universitet har snarere vakt foragt, end beundring for den verden, der styrer vores allesammens offentlige liv. Herefter har min interesse bevæget sig i en mere international retning, i en retning der er fri for partipolitiske trivialiteter. Derfor havde jeg foråret 2012 taget et fag kaldet Internationale organisationer og militærkonflikthåndtering. Dette var et enormt spændende fag og med en engageret underviser, blev min nysgerrighed i høj grad vakt. Derfor er mit store projekt for tiden en bacheloropgave, som jeg skriver med baggrund i dette fag. Jeg skriver opgaven i løbet af efteråret 2012, og arbejds-

titlen er her pr. primo Nov. ’Mandatopfyldelse og lejesoldater’. Sagen handler om, at vestlige lande i stigende grad vælger at betale ulande, såsom Pakistan, Indien, og flere lande i Afrika for at engagere sig i fredsmissioner. Dette er i offentligheden relativt ukendt af den enkelte årsag, at det vil rejse adskillige spørgsmål, herunder bl.a. det etiske i, at en versterlændings liv vurderes til at have højere værdi, end en fra et uland. Ligesom et mandats succes afhænger af de deltagenes disciplin, udstyr, erfaring, politisk ’goodwill’ og meget mere. Mit andet store projekt i denne tid er starten på historieundervisningen, ligeledes på universitetet. Jeg har valgt at tage en tværfaglig uddannelse, og kan således tilfredsstille begge mine passioner. Disse to fag komplimenterer hinanden rigtig godt, og muligheden for at få indsigt i vores historie, beslutningsprocessor osv. bruger jeg til at studere nutiden og nutidens beslutningsprocesser og ageren. Men det kræver en del tid at skulle engagere sig indenfor to forskellige fakulteter. Derudover bruger jeg min tid som ’voksen-kontakt-person’ for børn i udsatte familier, ligesom jeg er involveret i en lektiecafe i Vollsmose. Jeg må nok indrømme, at jeg har engageret mig selv op over ørerene, og derfor er jeg da også meget taknemmelig for det finansielle bidrag, som har kunnet lette den byrde det er, selv at skulle finansiere undervisnings og læsematerialer, elektronisk materiale osv.. Mange tak herfra. Troels la Cour Rasmussen (74-5373) 19


50 års jubilæum i bestyrelsen Den 20. maj 2013 passerede bestyrelsens Grand Old Lady, Helene Dornonville de la Cour Husum (38-021) et ualmindeligt skarpt hjørne. Denne dato var det nemlig 50 år siden, hun blev valgt ind i bestyrelsen. Helene Dornonville de la Cour, som hun hed dengang, var da sygeplejerske og blev valgt som suppleant på generalforsamlingen afholdt på Restaurant Josty i København, mandag den 20. maj 1963 kl. 20. Der var til dette møde kun mødt 19 medlemmer. Helene blev valgt til erstatning fra Fru Inga Gravesen, der ikke ønskede genvalg. Efter valget af Helene bestod bestyrelsen af formand Johannes F. la Cour (72-5), sekretær Peder David (P.D.) la Cour (22-132), kasserer Elisabeth Haarløv (77-35), Ada Dornonville de la Cour (41-11), Lawrence Dornonville de la Cour (65-43), Vilhelm Dornonville de la Cour (69-34) og supleant Finn Dornonville de la Cour (77-61). Det første bestyrelsesmøde, Helene deltog i, blev afholdt den 25. november 1963. Der var lidt uro i bestyrelsen i den periode, da foreningens 50-års dag den 31. januar 1964 nærmede sig, men formanden Johannes F. la Cour havde ikke fået taget sig sammen til at indkalde til bestyrelsesmøde, og P.D. og Elisabeth var ved at blive nervøse for, at hvis man ventede meget længere, ville man ikke kunne nå at finde et lokale til jubilæumsfesten. De besluttede derfor at indkalde til et bestyrelsesmøde hos P.D., selvom formanden ikke kunne komme til København på det tidspunkt. På mødet blev det besluttet, at jubilæumsfesten skulle holdes på Langeliniepavillonen. Menuen skulle være velkomstdrink, klar suppe, tournedos, rubinsteinkage og kaffe – til en kuvertpris på kr. 87. Deltagergebyret blev derefter drøftet, og for at ikke for mange skulle synes, at det var for dyrt, til at de kunne være med, blev det fastlagt til kr. 30,-.

Helenes første bestyrelsesbillede fra 1983 Ellers har Helene gennem sine 50 år i bestyrelsen været en meget trofast deltager på bestyrelsesmøderne, også selvom hun i en årrække boede på Fanø. Hun har ikke holdt nogen af de – så at sige – navngivne poster (formand, redaktør, kasserer eller sekretær) men holdt sig stabilt i baggrunden, og har siden 27. marts 1979 sørget for, at der blev sendt jule- og fødselsdagshilsner til foreningens ældre medlemmer. Det nævnes f.eks. i referatet fra bestyrelsesmødet den 16. december 1980, at Helene op til jul har udsendt 30 vinhilsener og tre kalendere. Hvor mange hundrede (ja vel tusinder) af vingaver, Helene har udsendt i sine 39 år på denne post, tør man dårligt nok tænke på, og der er ingen tvivl om, at Helene har udført et kæmpe stort stykke arbejde på sin diskrete og lidt tilbagetrukne måde, til glæde for utallige af slægtens ældre medlemmer. Fra bestyrelsen skal der på hele foreningens vegne lyde en kæmpe stor tak til Helene for hendes indsats.

Helene rykkede fra posten som suppleant ind i bestyrelsen på generalforsamlingen afholdt på Hotel Hvide Hus i Ebeltoft den 4. juni 1967. På dette tidspunkt bestod bestyrelsen ud over Helene af formand P.D. Dornonville de la Cour (22-132), kasserer Elisabeth Haarløv (77-35), sekretær Finn Dornonville de la Cour (77-61), Vilhelm Dornonville de la Cour (69-34), Jørgen Ulrik la Cour (72D1), Ada Dornonville de la Cour (41-11), og suppleanterne Hans Henrik la Cour (72-512), Mogens Dornonville de la Cour (69-112). Helene kunne dog ikke deltage i sit første bestyrelsesmøde som rigtigt bestyrelsesmedlem fredag den 1. december 1967 hos Jørgen, da hun var på nattevagt. Helene på betyrelsesmødet i september 2013 20


Is here one that is good to English? Det er længe siden, at vores slægt blev international. Allerede blandt Pierres oldebørn var der nogen, der bosatte sig uden for Danmark, og nu er slægten spredt over det meste af verden. Mange af disse slægtninge taler ikke dansk. Disse har hidtil været afskåret fra at sætte sig ind i slægtens historie, da alt vores materiale hidtil har været på dansk. Det har bestyrelsen nu besluttet sig for at ændre. Vi er startet med at lave en engelsk version af vores hjemmeside. Her kan udlændinge så i hvert fald gøre sig bekendte med de mest grundlæggende forhold om slægten. Men vi bør ikke stoppe der. Det er planen også at udsende en bog, der indeholder historien om de første 5 slægtled på engelsk. Oversættelsen af teksterne er langt fremskredet, bl.a. med hjælp fra elektroniske oversættelsesprogrammer, men som vi alle ved, er sådanne langt fra perfekte, og det elektroniske resultat har da også krævet en grundig efterbearbejdning. Da ingen af os i bestyrelsen er uddannede 65 Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour Født 10. august 1837 på Meilgård. Død 11. september 1908. Søn af Holger Magarus la Cour (nr. 51) og Edele Charlotte la Cour. Kom 1845 i Aarhus Realskole, og i 1848 i Latinskolen samme sted. I 1852-54 lærte han landbrug på Skårupgård og i 1854-55 på Rugård. I 1857 tog han afgangseksamen fra Skårupgård landbrugsinstitut, og var dernæst forvalter, først på Constantinsborg (1857), derefter på Overbjærg ved Frederikssund (1858) og sidst på Bodal ved Sorø 1861-1864, til han blev indkaldt som soldat. Efter endt skoletid blev han ifølge eget ønske ansat ved kaptajn Aarøes Frikorps som menig, og da dette blev opløst i august samme år, overførtes han til 14. regiment og lå med dette i Fåborg til 11. november samme år, da han blev hjemsendt. Han blev dernæst på ny forvalter på Bodal, som han forpagtede fra 1. maj 1870, men fratrådte forpagtningen 1. maj 1882, da han overtog hovedgården Vedbygård i forpagtning. I 1877 blev han direktør i Sparekassen for Herlufmagle og Tybjerg Sogne samt Raunstrup Gods. I 1888 medlem af sundhedskommissionen i Løve Herred og 1891 medlem i bestyrelsen for Holbæk Amts økonomiske selskab. Fra 1894-1900 var han medlem af Rerslev-Rudsvedby sogneråd. Flyttede foråret 1907 fra Vedbygård til Mellerup ved Randers, hvor han boede til sin død. Gift 6. maj 1870 i Farum med Caroline Amalie Rudolphine Dornonville de la Cour (f. Fensmark). Født 19. december 1843 i København. Død 17. november 1894 på Vedbygård. Datter af generalmajor Johan Henrik Fensmark og Thalia Louise Dorothea baronesse Holck. (5 børn - Vedbygårdlinjen)

engelsklærere eller translatører, og da teksten til en sådan bog skal være så perfekt som muligt, vil vi gerne have teksten gennemgået af en professionel. Det vil blive meget dyrt at købe sig til sådan en ydelse, så derfor håber vi, at der blandt foreningens medlemmer er en person, der vil hjælpe med dette arbejde. Det er endnu ikke besluttet, hvornår bogen skal udkomme, så der er ikke noget tidspres, men jo før vi kommer i gang, des bedre. Derfor hører vi meget gerne fra slægtninge, der vil kunne hjælpe med dette. Teksten findes p.t. i en dobbeltspaltet version på 185 sider med den danske tekst i den ene kolonne og den engelske i den anden som i eksemplet herunder. Denne fil vil vi kunne e-maile til vores sprogkyndige hjælper, så rettelserne kan foretages deri. Vi håber på at høre fra en venlig og hjælpsom slægtning.

65 Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour Born 10 August 1837 at Meilgård. Died 11 September 1908. Son of Holger Magarus la Cour (No. 51) and Edele Charlotte la Cour. Joined in 1845 Aarhus Secondary School, and in 1848 the grammar school the same place. In 1852-54 he learned agriculture at Skårupgård and in 1854-55 at Rugård. In 1857 he graduated from Skårupgård agriculture institute, and was then farm-bailiff, first at Constantinsborg (1857), then Overbjærg near Frederikssund (1858) and last at Bodal near Sorø 1861 to 1864, until he was conscripted. After finishing school, he was according to his own request employed at Captain Aarøes Free Corps as a private, and when this was dissolved in August of that year, he was transferred to 14th Regiment and was with this in Fåborg until 11 November of that year when he was discharged. He was then again farm-bailiff at Bodal, which he leased from 1 May 1870, but resigned from the lease 1 May 1882, when he took over the lease of the manor Vedbygård. In 1877, he became director of the Bank of Herlufmagle and Tybjerg Parishes and Raunstrup Estate. In 1888 he became a member of the health commission in Løve District and in 1891, member of the board of Holbæk County’s Economical Society. From 1894-1900 he was a member of Rerslev-Rudsvedby parish council. In the spring of 1907 he moved from Vedbygård to Mellerup near Randers, where he lived until his death. Married 6 May 1870 in Farum with Caroline Amalie Rudolphine Dornonville de la Cour (b. Fensmark). Born 19 December 1843 in Copenhagen. Died 17 November 1894 at Vedbygård. Daughter of Major-General Johan Henrik Fensmark and Thalia Louise Dorothea Baroness Holck. (5 children – Vedbygård Line) 21


Det kreative hjørne Foreningens hof-kunstner Jan D. de la Cour (38-022) har igen været kreativ, og delagtiggjort os i disse fantasifulde kreationer.

Lysekrone lavet af medicin-blisterpakninger Et pillearbejde!

Sten på højkant, Lumsås Nordstrand. Solopgang juli 2013.

Isslot

“Køkkenmøddingtræ” Østersskaller ophængt i grantræ

Jan har også begået dette lille digt om formanden: En formand har sin egen stil. Her ses han i sin egen bil. Med macho-briller, facebook-smil gi’r Jacob slægten sej profil !!

22


LEGATER Slægtsforeningen uddeler legater! Betingelserne for at modtage legater fremgår af § 4 i foreningens love, som kan ses på hjemmesiden

Send artikler, billeder og andet til

Slægtsbladet Deadline for næste blad er den 15. september 2014

www.pierrelacour.dk Legatansøgninger behandles på bestyrelsesmøder, og næste møde afholdes i februar 2014. Ansøgningen sendes pr. e-mail til formanden. Se adressen på bagsiden.

Muleposer med våbenskjold Muleposer med Slægtsvåbnet kan købes for kr. 100,- pr. stk. inklusive forsendelse De fås med både kort og lang hank. Send en mail med antal, type og adresse til mariane.lac@webspeed.dk og indbetal beløbet på konto nr. 1551 - 40 28 120

23


Bestyrelsen for Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt Formand Jacob V. la Cour Tuborg Sundpark 9, 2.th 2900 Hellerup 38 88 10 15 jacob.la.cour@mail.dk

72-5112

Jonathan Dreyer D. de la Cour (Orlov) Kirsteinsgade 4, 5. tv 2100 København Ø jon@than.dk Medlemsansvarlig Mariane la Cour Larsen Hedegårdsvej 29, 2.th 2300 København S 25 75 74 52 mariane.lac@webspeed.dk

38-0222

74-121

Kasserer Dorthe la Cour Häggblom Hyldebakken 8 3070 Snekkersten 49 22 66 15 dorthe@haggblom.dk Gaveansvarlig Helene D. de la Cour Husum Ved Bommen 28, 1. sal, lejl. 17 2820 Gentofte 39 65 81 16 helene.damkjaer@gmail.com Sekretær Hanne D. de la Cour Ved Bommen 28, 1. sal, lejl. 17 2820 Gentofte 39 65 81 16 helene.damkjaer@gmail.com Suppleant:

Inger-Margrethe Nielsen la Cour 72-564 Harens Kvarter 26 2750 Ballerup 44 65 28 58 ingermargrethelacour@gmail.com

Fra venstre: Jacob, Mariane, Hanne, Dorthe og Helene

Slægtsforeningens kontonummer: 1551 - 40 28 120 Ansvarlig for dette blad: Jacob V. la Cour (72-5112)

24

22-1541

38-021

22-1542

Slægtsblad 2013  
Slægtsblad 2013  
Advertisement