René Krieger Christensen
nesættende i forhold til tidligere generationer, og de kræver, at alt skal give mening for dem, og det skal være sjovt. Det er en generation, som kræver endnu mere medbestemmelse, da de er blevet flasket op med at sætte spørgsmålstegn ved alt og argumentere for alt. De ser sig selv som verdens navle, da de er blevet fortalt og opdraget til, at de er de bedste og kan alt af deres forældre, som til dels har fejet alle udfordringer væk foran dem og har været der til at rejse dem op igen, når de måtte bide i græsset2. I dag ser vi eksempler på forældre, der tager med til jobsamtalen, eller forældre, der ringer og spørger om deres søn eller datter kan få fri fra arbejde. Eksempler, som de ældre generationer finder fuldstændig absurde, og som har et billede af, at du skal yde, før du kan nyde, så derfor kan alt ikke være sjovt.
”Ærlighed og respekt! Det er da lige meget...” Hvis du har 50 medarbejdere ansat i din virksomhed, har du sandsynligvis også 50 definitioner af, hvad ærlighed er for en størrelse. Det kan man ikke lave om på. Men når man er på en arbejdsplads, hvor man arbejder for fælles mål, og hvor arbejdspladsen har et værdisæt, der inkluderer, at man som medarbejdere har respekt for hinanden, så er man også nødt til at have en fælles definition af ærlighed på arbejdspladsen, som er gældende som en slags fælles ”sandhed”. For det at være ærlig over for sine kollegaer er at vise dem respekt. Men det er vigtigt, at der bliver skabt et fælles verdensbillede for det at være ærlig, så man undgår den konsekvensløshed, der kan ske, når en medarbejder undlader at give feedback eller
”Hvis fokus udelukkende bliver ved med at være på tal, økonomiske og personlige målsætninger og bedre bundlinje, så tror jeg at danske virksomheder kommer til at få så store udfordringer med samarbejde, mistrivsel og stress som aldrig før
Det kræver forståelse for hver generation, ung som gammel; hvorfor vi ikke tænker ens, hvorfor vi agerer, som vi gør, og hvorfor vi gør tingene forskelligt. For at lede generationerne, tror jeg, at ledere skal ændre deres mindset og fokus. Hvis fokus udelukkende bliver ved med at være på tal, økonomiske og personlige målsætninger og bedre bundlinje, så tror jeg, at danske virksomheder kommer til at få så store udfordringer med samarbejde, mistrivsel og stress som aldrig før. Derfor er jeg af den overbevisning, at fokus skal målrettes det at arbejde med de fælles værdier i virksomhederne for at skabe en fælles forståelse for dem, så ledere og medarbejdere er i stand til at skabe et succesfuldt generationsteam og derved skabe resultater, som tæller på bundlinjen.
modsat kommer med sin ufiltrerede og respektløse mening om en given situation. Situationer, som vi desværre ser flere og flere af på Facebook og propper ind under vores ret til ytringsfrihed. På Facebook lever ærligheden i bedste velgående. Desværre er det et liv uden respekt for andres meninger og holdninger. Vi skriver, hvad vi har lyst til, og vi glemmer ofte, at der rent faktisk kan være en konsekvens af det, vi poster. Denne mentalitet har især påvirket de yngre generationer, men også de ældre generationer, dog ikke i samme grad. Eksempelvis er der skabt en Facebookgruppe i Nordsjælland for de unge i 6. til 10. klasse, hvor weekendernes mere eller mindre festlige begivenheder bliver postet og kommenteret. Som en af
de konsekvensløse statusopdateringer kan nævnes, hvordan en 14-årig pige blev hængt ud, efter at hun var blevet set i selskab med flere forskellige fyre til en fest. Pigen blev i løbet af ganske kort tid hængt ud som løs på tråden. Og det er sagt på en pæn måde, for det var langt fra de gloser, som blev anvendt i kommentarerne. Denne fuldstændige mangel på at konsekvensanalysere fik store konsekvenser for den 14-årige pige. Dette er et af flere grelle eksempler, man kan finde på Facebook, og ja, som yngre tænker man måske mindre over konsekvenserne af ens handlinger. Men i kraft af at det for en stor del af Z´erne og Y´erne er blevet en del af deres normsæt, samt den lette adgang til de sociale medier, er det blevet nemmere at opføre sig respektløst over for andre, da man jo ikke står face to face med andet end sin touchscreen. Så kan vi spørge os selv om, hvad ovenstående problematik så gør for ærligheden og respekten på vores arbejdspladser, når den unge generation bringer dette verdensbillede med, og de samtidig er nødsaget til at kommunikere face to face med sine kollegaer? Hver generation bringer sit eget verdensbillede til arbejdspladsen, og hver generation har deres særpræg, som er en styrke for den ene generation, men som kan blive set som en svaghed for den anden generation. Udfordringen er, hvis den fornødne forståelse og respekt for hinanden ikke bliver skabt. Derfor er det en opgave for lederne og HR-ansvarlige at få deres medarbejdere til at forstå, anerkende og respektere hinandens forskelligheder generationerne imellem. Derved vil fokus være på de fælles mål, værdierne og dét at arbejde for fællesskabets bedste. 1) Baby Boomers: 1946-1965, Gen. X: 1966-1980, Gen. Y: 1981-1995, Gen. Z: 1996-? 2) www.mama.dk ”Børnepsykolog: Forældre i dag svigter deres børn!” januar, 2015. Halse, John Aasted Den nødvendige opdragelse-er opdragelse nødvendig? Frydenlund 2015, 1. udgave, 2.oplag.
≪
25 år
Jubilæum
|
DANSK HR
2017
93