Issuu on Google+

FESTIVAL MAGASINET

I.D.

”Musikverdenen er for evigt forandret”

NERO

De engelske klubgiganter gæster Odense

SUPERTROELS

Troels Abrahamsen hopper tilbage i undergrunden

SOUND CLASH

Lydsystemer slås i slagtehuset

LAZER SWORD DJ DONNA SUMMER FLOGSTA DANSHALL STIAN WESTERHUS BULLDOGS AAVIKKO PUSHTHEBUTTON LITWINENKO OSCILLATORS OF ODENSE KEATCH PAPIR


WWW.ESKILDSEN.DK / WWW.AAGE.DK

RELOOP COMPUTER DJ-PAKKE Computer dj-bundle til begynder eller semi-pro brug. Digital jockey controlleren byder ud over inbygget audio-interface på alle nødvendige features for at have fuld kontrol over det medfølgende Traktor eller Attack software. Leveres med smart laptop stand og et sæt dj-hovedtelefoner.

PRIS

3.199,-

PIONEER HDJ-1000 Lukkede DJ hovedtelefoner i fedt design.

PRIS

1.299,-

NATIVE INSTRUMENTS TRAKTOR KONTROL X1 Dj-controller.

PRIS

1.699,-

AALBORG

ESBJERG

ESKILDSEN MUSIK Hobrovej 347 MUSIKCENTRET Vesterbro 55-57

ESKILDSEN MUSIK Strandbysvinget 1-5

PIONEER CDJ-350

PIONEER DJM-2000

Topbetjent dj media-afspiller med loop, effekter og USB.

Ny mixer fra Pioneer - specielt udviklet til brug sammen med Pioneer CDJ-2000.

PRIS

KØBENHAVN

4.699,-

ÅRHUS

PRIS

13.999,-

ODENSE

MUSIKHUSET AAGE JENSEN ESKILDSEN MUSIK MUSIKHUSET AAGE JENSEN Landemærket 25-27 Viborgvej 155A Ørbækvej 113 Åbenrå 1-3 MUSIKHUSET AAGE JENSEN Vestergade 35


Stian Westerhus:

”Det er et stort sort hul, jeg dykker ned i i jagten på noget.”

HENVISNINGER RIVALER To danske dubstep-hold dyster om, hvem der har de sejeste plader og spiller dem bedst. Side 7.

INDUSTRI Elektronisk musik og industrielle omgivelser hænger smukt sammen, og Phono Festival har fundet det perfekte sted. Side 10.

GENREFØDSEL Verden har fået en ny musikgenre. Skweee, hedder den. En svensker døbte den, mens han spiste blodpølse. Side 18.

Side 15.

NEDSTIGNING Troels Abrahamsen spiller for 80 mennesker i Aalborg, og det passer ham udmærket. Side 23.

REDAKTION: Mikkel Vuorela – journalist // Malte Vuorela – journalist Ingrid Kruse – Billedredaktør // Grafisk Design & Layout af Darkseid.dk

Foto: Anja Elmie Basma

Phono Festival Magasin // Oplag – 1.000stk. // Trykt af ALS OFFSET

NYT PÅ PHONO 10 NY SCENE PÅ FESTIVALLEN På årets festival vil der blive åbnet endnu en scene i Odense Offentlige Slagtehuse. Foruden den store scene i slagtehallen, vil der blive bygget endnu én, så der kan være musik og stimulans gennem al den tid festivalen har åbent. Udvalgte kunstnere vil spille på den lille scene tidligt på aftenen og også sørge for, at der er et konstant flow af action, mens kunstnerne bytter plads i den store hal. Dobbelt så mange scener – dobbelt så meget Phono. PHONO FESTIVAL I PRISCHOK For at få fyldt hallerne op med mest muligt fest, har vi i år sat priserne helt ned under smertegrænsen. Frem til 1. september er der et begrænset antal af tredages-billetter til salg på billetlugen.dk til 99 kroner. Ifølge arrangørerne skyldes skiftet i strategi, at arrangørerne ikke ved, om de kan blive ved at bruge slagtehusene frem over, så derfor gælder det om at fylde stedet helt ud med fest i år. FEST I MØRKE OG VARME Alle vinduer i slagtehuset har fået sat træplader på, så der ikke vil strømme ubehageligt dagslys ind til de tidlige koncerter. På den måde kan festivalen opfylde sin vision om, at skabe et nyt univers i de mørke lokaler. Siden starten af august har en gruppe indrettere og håndværksmænd stået for at forvandle stedet til en indtagende og mystisk hule. De lukkede vinduer betyder også, at den kolde september kan lukkes ude, og stedet kan varmes ordentligt op med nye gasvarmere. INTERNATIONAL INSPIRATION Gennem sommeren har festivalens kernetropper besøgt internationale musikfestivaler i Skandinavien og på Balkan for at blive fyldt med inspiration til at gøre Phono Festival endnu bedre. På Exit Festival i Novi Sad i Serbien gav mødet med titusinder af glade musikelskere fra hele verden en bekræftelse i, at holde det internationale udsyn og sørge for at booke navne fra verden uden for Danmarks grænser. På Flow Festival i Helsinki har vi hentet ideer til, hvordan man udvikler konceptet med at integrere frisk musik med forladt industri. PHONO FESTIVAL PÅ DANMARKSTURNE I august og september vil Phonos DJ Crew rejse rundt i Danmark og optræde med smagsprøver på det musik, du kan opleve på Festivalen i år. Holdet vil komme forbi Århus, Odense, Svendborg og København. Så hold øje med Phono Festivals facebook-side for opdateringer om hvor og hvornår, de kommer forbi dig.

3


BASS OG LASERLYD I INDUSTRISLAGTERIET

Store flager af puds og maling løsnede sig fra loftet og regnede ned over publikum. Bastrykket var enormt, da engelske JazzSteppa gik på den store scene i de nedlagte slagtehaller, og dansemassen på gulvet kiggede forvirrede op og gned sig i øjnene. I baren lige bagved dirrede og rystede alt, og sprutflaskerne raslede én efter én ud over bordkanten og smadredes mod betongulvet. Det var vanvid. Sekunder senere, da beatet brød igennem, rettede alles ansigter sig igen mod scenen, lyset, lyden. Så blev de blege arme løftet op mod taget som unge birketræer i stormvejr. Og folk skreg, jublede og lod kroppen overtage hjernens arbejde. Alt bevægede sig: Menneskeflokken gyngede, lamperne gnistrede; lyden savede natten midt over mens loftet regnede ned. Alt dette skete på under 30 sekunder på Phono Festival sidste år. I alt varede festivalen tre dage, hvor hundreder af mennesker festede og grinede til musik, de ikke anede, de elskede. I år gør vi det igen, for Phono Festival kommer tilbage til september og vi har gjort alt for, at publikum skal kunne få årets fedeste festivaloplevelse inden sommeren igen forsvinder.

4


DET SIDSTE SH W NOGENSINDE Jason Forest er musiker, kunstner, DJ og pladeselskabsdirektør og har været helt fremme på scenekanten i mere end ti år. Under navnet DJ Donna Summer er han kendt som en stilskabende fest-cheerleader, der insisterer på, at dansemusik også skal give kunstnerisk mening. Hvorfor kalder du dig for Donna Summer? De første ti år var al min musik sammensat af samples, så jeg besluttede mig for også at sample et kunstnernavn. Hvad er forskellen på DJ Donna Summer og Jason Forest? Jason Forest er lidt mere arty, mere rock’et, mere sampleorienteret og lidt mere musikalsk. DJ Donna Summer er clubmusik, dansemusik. Det er designet til at danse til. Jeg har lige spillet på en kæmpe festival i England, Bangface, og alt er sindssygt med store oppustede ting, og det var den perfekte setting for et album, jeg lavede for tre år siden med old school rave, du ved. Det var præcis det publikum, musikken var lavet til. Når jeg spiller på klubber, så er musikken mere klub-orienteret, men det ændrer sig efter omgivelserne. Hvad for et show kan vi se frem til på Phono Festival? Jeg er den sidste, der spiller, hvis jeg ikke tager fejl. Og de andre artister spiller sådan noget funky, dubsteppet, etnisk musik, så jeg vil nok starte ud med at spille noget fra Nigthshifters – det ene pladeselskab, jeg kører – men når det bliver senere, så fyrer jeg op for rave’en. Jeg har gjort det et par gange før, og det virker virkelig. Det er sidst på aftenen, og hvis du spiller de samme gamle ting, keder folk sig, så jeg holder folk oppe, og holder dem overraskede og klar til at give den sidste energi, der er tilbage. Hvordan optræder du? Jeg tror meget på at være i kontakt med publikum, og få dem med. Så jeg taler og nærmest MC’er, når jeg spiller, og så hopper jeg rundt og går amok. Da jeg voksede op, gik jeg til alle punk-shows, og punk-filosofien er, at du skal give 110 procent til hvert show. Du kan ikke udsætte det, du kan ikke være doven, for det kan være dit sidste show nogensinde. Det er virkelig en filosofi, jeg abonnerer på. Det handler ikke om aggression eller vold, det handler om energi. Jeg spiller for publikums skyld, og jeg vil have de skal have det sjovt, men jeg vil også have, de husker det. Der er forskellige måder at optræde på, men for mig handler det om showet. Der er nogen, der bare vil spille deres musik, men jeg vil have en fest ud af det. Jeg har været professionel musiker i ti år, og for at være ærlig over for dig, så er jeg virkelig god til at være party cheerleader. Hvordan begyndte du at lave musik? Tidligere var jeg kunstner, fotograf og kunstkritiker – fra slutningen af teenageårene og til midt i 20’erne – og så flyttede jeg til New York City for at blive en kunststjerne. Og fra det øjeblik jeg ankom, prøvede jeg at få venner, og alle de kunstnere, jeg mødte, var sådan nogle røvhuller. Men jeg har altid interesseret mig for musik, og jeg havde også produceret

noget – meget dårligt – tidligere. Så jeg begyndte at hænge ud med musikere, og efter to år gik det op for mig, at jeg slet ikke var billedkunstner, men musiker. Det var en underlig ændring for mig, men det har været fantastisk. Jeg har rejst over hele verden, jeg bor i Berlin, har to pladeselskaber og en musikfestival, en månedlig fest og et par blogs. Den musik, du laver, er meget legende, men samtidig er du meget seriøs omkring det. Hvordan kan man lege og være alvorlig på samme tid? Jeg har altid håbet, at det var muligt at lave begge dele med clubmusikken. Jeg vil lave noget, der er sjovt – det er derfor, jeg laver, hvad jeg gør – men samtidig er det lige så vigtigt, at lave noget, der er interessant. På min sidste ep ’Raw’ forsøger jeg at mikse genrer og stilarter i samme track. Hvis jeg bare laver variationer over det samme nummer, som alle andre laver, så bliver det kedeligt. Kedeligt for alle, men mest af alt for mig. Det skal være sjovt, have en melodi og bla bla bla, men det skal også have en … en grund til at eksistere. www.myspace.com/djdonnasummer Dj Donna Summer (Berlin) spiller natten lørdag d 18. klokken 01.00

5


LYDSYSTEMER SLÅS MED BAS OG PLADER De odenseanske dubstep-helte fra La Cuchina Som Sistema dyster mod københavnske SKANK Sound, når Phono Festival i år inviterer til Sound Clash i slagtehuset. De to lydsystemer skal på skift få publikums mellemgulv til at dirre, når pladerne roterer og bassen pumpes i bund. Her forklarer de konkurrerende selectors PoulPlade og Revealomatic, hvordan de hver især vil vinde publikums gunst.

POULPLADE:

REVEALOMATIC:

Hvordan har I tænkt jer at vinde clashet? Det vil vi gøre ved at spille de fedeste tunes, og selvfølgelig ved at have en vild energi på scenen. Det er dét, det kommer an på. Men jeg ser det ikke bare som et almindeligt clash. Jeg ser det også som en mulighed for at vise, hvad dubstep ellers kan. Lidt som en dubstepshowcase, hvor vi kan præsentere materiale fra flere kanter.

Hvorfor vinder I det her clash? Nu har vi jo ikke clashet i Odense før, så det er svært at sige, før vi står der, men det handler klart om at få det odenseanske publikum med. Vi har en del hemmeligheder i baghånden, men dem kan jeg ikke afsløre her. Det med at clashe ligger i forberedelsen, og det er vigtigt, at vi kan overraske modstanderen, så de ikke kan svare ordentligt igen på vores plader.

Hvordan adskiller I jer fra Revealomatic og JB? Vi er bare federe. Vi har jo samme udgangspunkt og interesse som de andre, altså i dubstep, men vi har et langt mere varieret set. Det bliver ikke bare studentervildskab med 140 bpm hele vejen. Vi sætter også tempoet lidt ned, så det ikke kun er de hårde typer, der kan være med. Selvfølgelig skal der være gang i den, men det er også vigtigt, at det, vi spiller, er tilgængeligt for publikum.

Hvad er forskellen på jer og La Cuchina som Sistema? LCSS er jo en gruppe venner, der kender hinanden fra gamle dage, hvor vi mere er en flok, der har fundet sammen om musikken. Man kan sige, at vi har et mere professionelt forhold til hinanden i SKANK Sound, men rent musikalsk bygger vi på det samme fundament som LCSS.

Hvad er jeres vigtigste es i ærmet? Det er vores dubplates – altså vores specielle indspilninger, som andre kunstnere har lavet til os – og så har vi nogle gode toasters. Vi kan klart diske op med plader, som de andre ikke har. Vi var i Californien henover sommeren, og der har vi da taget nogle esser med hjem fra. Men sådan noget er jo hemmeligt, så det må man vente og høre, når vi spiller.

Hvad er jeres vigtigste es i ærmet? Det er at skaffe de rigtige dubplates. Jeg kan garantere, at vi har en masse plader, de andre ikke har. Men igen, det kan jeg ikke rigtig afsløre her.

Hvor meget spiller det ind, at I er på hjemmebane i Odense? Det håber jeg ikke kommer til at betyde noget. Jeg håber, at publikum er fair overfor SKANK, og ikke bare råber på os, fordi de kender os fra Club 1Up. Et clash er et clash, og det skal bedømmes ud fra, hvem der spiller bedst, og ikke hvem, der har flest venner. Ellers ville det være for let.

Hvor meget spiller det ind, at I er på udebane i Odense? Det spiller helt sikkert ind på publikum, at de kender La Cuchina hjemmefra. Men nu har vi også spillet på Club 1Up før, og der syntes jeg da, at odenseanerne tog godt imod os, så det er jeg ikke så bekymret for. Et clash-publikum skal jo også i udgangspunktet være neutrale, og så er det op til os på scenen at bevise, hvem der kan få publikum mest med. Men det er klart, at hvis La Cuchina kommer med 350 af deres venner, så bliver det en svær kamp.

La Cuchina Som Sistema (Odense/København) består af PoulPlade, Morden, Niels Frisk, Tommy Tu$$, Gade Matiz, Martin Tricktyv, Lil’ Caröe, Tue ’Tiny Tim’ Osther, Karl og Ras Chauffeur. De er kendt for at levere et energisk show spækket med ild. Fem gange om året arrangerer de dubstep-klubben Club 1UP på Kulturmaskinen i Odense.

Skank Sound (København) består af JB, Kousin, Van Da Thy og Revealomatic. De høster bred anerkendelse i det københavnske DJ-miljø, og driver en dubstep-klub i eget navn på natklubben Rust to gange om måneden. Senest vandt SKANK Sound i maj 2010 Actionhygge Club Clash over fire andre crews fra København.

www.myspace.com/lydsystemet

www.myspace.com/revealomaniac La Cuchina Som Sistema og SKANK Sound spiller lørdag d. 18. september kl. 22.00

FAKTA: SOUNDCLASH Kulturen omkring sound clashes opstod på Jamaica, hvor rivaliserende reggae-DJs dystede om, hvem der havde de bedste vinyler. Siden har det spredt sig til andre DJ-miljøer som f.eks. dubstep, der er en meget hård og bas-tung udgave af dub. En væsentlig faktor er dubplates, der er specialindspilninger, som kendte musikere har lavet specielt til ét lydsystem. Her er vokalsporet ofte indspillet på ny, så det hylder det givne lydsystem. Udover DJ’en optræder ofte én eller flere toasters. De kommenterer undervejs i sættet og skaber stemning hos publikum. Lydsystemerne spiller kortere sæt på skift, og de, der får publikum bedst med, vinder clashet.

7


FEM ÅR MED FREMTIDSMUSIK 2010 bliver året, hvor Phono Festival for femte gang slår dørene op for tre dage med bas og laserlyd. Vejen dertil har budt på udfordringer som strømnedbrud, klager og forgiftninger. Men i al modgangen er en af landets mest originale og kompromisløse festivaler vokset frem. En af dem, der har været med fra start, hedder Mikkel West, og han fortæller her om udviklingen. Da danseensemblet Mancopy i 2006 opførte en forestilling i Thriges tidligere industrihaller i Odense, øjnede en lille gruppe mennesker en mulighed. De ville afholde en festival på dansetruppens scene. Mikkel West: Vi havde arrangeret koncerter i Odense i noget tid, og følte, at der manglede en musikfestival, der ikke var begrænset til jazz, blues eller folk. Vi ville præsentere noget bredere og noget, der krydsede genrerne, så folk kunne få mulighed for at få åbnet deres musikalske horisont for mere end det, radioen spiller. Dengang syntes vi, det var fantastisk at spille provokerende musik. Programmet var blandet, men der var en del meget støjende, synkoperet og svært spiseligt musik. For eksempel spillede nogle, som hed ’Europussy’, og deres show inkluderede en midaldrende dame, der sprang ud af en stor kusse og havde en jernfisse spændt på, som hun skar i med en vinkelsliber. Det var svært for folk at sluge. Men vi syntes, vi havde fået skabt en helt unik stemning og oplevelse og ville gerne fortsætte. Året efter rykkede festivalen til et sted på Odense Havn, som hedder Skibssmedjen. Kommunen havde lige overtaget det, og næsten intet fungerede. Samtidig skulle arrangørerne nu bygge alt fra bunden. Mikkel West: Taget var utæt, der var ingen varme, meget lidt strøm, og kloakkerne var stoppet til. To nætter inden det hele skulle starte, regnede det helt vildt, og vandet fossede ind under portene, for kloakkerne var kollapset. Vi måtte stå og feje det ud i flere timer. Samtidig blev næsten alle, der havde ansvar, syge af madforgiftning. De lå bare ude bagved og kastede op og græd. Det var meget spændende at få det til at køre. Musikalsk blev 2007 en kæmpe succes. Der var markant mindre støj og mere rytme, og opsætningen kørte rigtig godt, men det var det hårdeste, jeg nogensinde havde prøvet i mit liv. Vi fik stor anerkendelse for festivalen, og folk kom og sagde: ’Jeg har aldrig hørt det her musik før, men hold kæft, hvor var det godt’. 2008 blev vendepunktet for Phono Festival. Mere erfaring og flere hænder gjorde det til succes, men desværre blev glæden kort. Mikkel West: En masse bedsteborgere var flyttet ind på havnen, og de ville ikke forstyrres af unge mennesker, der lavede festival. Og selvom vi gjorde, hvad vi kunne, var stedet stadig elendigt

8

lydisoleret. Det er jo svært at isolere sig ud af bas, og vi fik en hel del klager. Men vi gennemførte festivalen, og radiatorerne fungerede, taget var tætnet, og der var strøm nok. Samtidig havde vi booket mere festlig musik, og der var en meget festlig stemning. Folk var helt vilde, og det var virkelig en succes. Bagefter nåede vi sammen med kommunen frem til den konklusion, at det ikke kunne lade sig gøre at lave festival der igen. Uden et sted at arrangere festivalen, så det skidt ud. Indtil nogen fik den idé at forsøge at gennemføre det i et nedlagt slagteri fra 1920’erne. Stedet havde ligget tomt i årevis, og alt var smadret. Mikkel West: Jeg troede, det var helt umuligt, men vi fik lov til at leje det. Så stod vi der med en af Danmarks smukkeste industribygninger, men igen uden el, uden varme og uden toiletter. Fordi der var så lidt strøm, kunne vi ikke varme stedet op, og da vejret skiftede fra sommerstemning til permafrost lige inden festivalen blev der meget koldt. Til gengæld havde vi det bedste program til dato. Artisterne komplementerede hinanden godt, og vi fik virkelig præsenteret det, vi ville: Musik, der er spændende og kantet, men samtidig nemt at forholde sig til. Til september åbner Phono Festival igen slagterportene op til tre dages vild musik, og i år skulle alt køre glat. Mikkel West: Omkring 20 mennesker har de sidste måneder arbejdet på, at få det til at fungere. Vi har fået løst problemer med strøm og varme, og nu kan vi give 100 procent på at skabe en god oplevelse. Jeg synes, at vores program i år er mindst ligeså godt som sidste år. Som festival har vi altid holdt fast på at være mere kompromisløse og mindre leflende end mange andre, og det gør, at vi har både plads til fjollet, pompøs og alvorlig musik. Vi fortsætter med at lave Phono Festival, fordi det er sjovt, og der er rigtig mange mennesker, der hvert år glæder sig til, vi gør det.

DE HAR OGSÅ SPILLET PÅ PHONO FESTIVAL: STEREO TOTAL (F/GER)- COBRA KILLER (GER) MOUSE ON MARS (GER) - PLASTICIAN (UK) - PAN SONIC (FIN) DANGER (F) - BJØRN SVIN (DK) - COKI + LOEFAH (UK) FELIX KUBIN (GER) - KID KISHORE (DK) KIRSTEN KETSJER (DK) & LE CORPSE MINCE DE FRANCOISE (FIN)


Foto: EP Photography

9


FEST I INDUSTRIENS PALADS For Phono Festival har en vigtig del af udtrykket altid været at iscenesætte fremtidens musik i fortidens skramlede rammer. Derfor har festivalen fra start været placeret i nedlagte industri-paladser. Med sidste års flytning til et industrislagteri fra 1920’erne har festivalen fået det perfekte hjem, men eventyret er måske snart forbi.

Det virker på en mærkelig måde helt rigtigt. Som om ekkoet fra fortidens maskinpark ringer med, når fremtidens elektroniske kunstnere står på scenen og sender savende lyde gennem dansende kroppe. Slagtehallerne i Odense var indtil 1980’erne et sted, hvor tusindvis af grise og køer forlod det jordiske rige med boltpistolens smæld som sidste minde. Skinnerne i loftet, som transporterede de døde kroppe til kølerummet, hænger der stadig, men én gang om året bliver de omskabt til et gnistrende lysspor, når Phono Festival lukker op. Slagteriet er den bedste location, som Phono Festival kunne ønske, for stedet bidrager med sine knuste ruder og smuldrende mure som et vidnesbyrd om, at hver gang noget forsvinder, opstår andet i dets fodaftryk. I hele verden bliver forladte industribygninger brugt til at holde fester og festivaler. Musikken kan flyde uforstyrret, og der er plads nok til hundrede eller tusinder af mennesker. Sådan har det været siden den elektroniske musiks fødsel. Housemusikken fik sit navn, fordi den opstod på natklubben ’Warehouse’ i forladt fabrik i Chicago. Ravekulturen har også centreret sig omkring at finde uforstyrrede steder til kæmpe fester. Men det er ikke kun praktisk, det er også smukt. Odense Offentlige Slagtehuse blev bygget af fire slagtermestre, der gik sammen for at bygget det prægtigste slagteri af dem alle på den travle slagtervej Rugårdsvej. Derfor er stedet forsynet med udhuggede vædderhoveder, bibelcitater i guldskrift og en nærmest katedrallignende port. Stedet er bevaringsværdigt, og anses blandt Danmarks vigtigste industriminder. Men ikke alt er minder, for fremtiden er i fuld gang. Kødhøsten er erstattet med menneskelig glæde og eufori. For på trods af, at alle bygningernes ruder i dag er knust, og græsset vokser ubekymret gennem betonfladerne udenfor, så sker der noget derinde. Og selvom industrisamfundet Danmark har sukket hydraulisk for sidste gang, og det manuelle arbejde strømmer udenlands, så står de tomme skaller tilbage som monumenter, der bare venter at blive fyldt med kultur og liv. For Phono Festival er det fantastisk at kunne bruge bygningerne, men ingen ved, hvor længe det kan blive ved. Siden 2006 har hele komplekset været til salg, og en dag vil det blive købt, restaureret og forvandlet til noget andet. Derfor vil vi nyde det, så længe det varer, og håbe, at I alle sammen vil være med. Phono Festival 2010 kan blive den sidste. Lad os feste som om, det var. SKANDINAVISKE INDUSTRIFESTIVALER: Flow Festival, Helsinki, Finland. Tredages festival i et nedlagt kraftværk. ”De industrielle omgivelser giver Flow Festival et helt specielt bagtæppe. Området omkring Suvilahti Kraftværk er mere end 100 år gammelt, så omgivelserne giver festivalområdet en urban og samtidig historisk stemning. I nogle tilfælde passer den stemning også perfekt til programmet som for eksempel sidste år, da Kraftwerk spillede her. Det var en mindeværdig stund for både os og bandet. Matti Nives – Flow Festival www.flowfestival.com Nordberg Festival, Norberg, Sverige. Tredages festival i et forladt mineområde. “Mimerlaven og de andre bygninger i det forladte mineområde i Norberg er en central del af Norberg Festival. Den unikke akustik ved hovedscenen tilføjer en ekstra dimension til drone, noise og ambient musik. Kombinationen af industrielt forfald, skov og svensk landidyl skaber en helt speciel kulisse. Den er både en stærk kontrast til - og et helt naturligt rum for – moderne elektronisk dance, avant-garde electronica og anden eksperiementerende musik. Denne kontrast er en af de ting, publikum vægter allerhøjest på festivalen.”

Foto: EP Photography

10

Carl Nyrinder – Norberg Festival www.norbergfestival.com


Fotos: EP Photography + Dan Larsen

11


ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSE L

ENTRE / BILLETSALG

VIDEOPROJEKTION

INFOVÆG

INTERAKTIV VIDEOPROJEKTION

GARDEROBE

SPILLEKONSOL

TOILET

INTERAKTIVT LYSPODIE

INTERAKTIV LYDINSTALLATION

L

LILLE SCENE

BAR

S

STOR SCENE

ENTRE

S

STORE GLASVEJ

INFO: HVAD? Phono Festival. Fremtidens elektroniske musik fra hele verden. HVORNÅR? Fra 16. til 18. september 2010 HVOR? Odense Offentlige Slagtehuse. Rugårdsvej 60. 5000 Odense C.

RUGÅRDSVEJ

BILLETTER: Inden 1. september: Tredages-billet: 99 kroner Efter 1. september: Tredages-billet: 150 kroner I døren Tredages-billet 185 kroner Endags-billet: 85 kroner Billetter kan købes på www.billetlugen.dk/11828 SENESTE NYT: For seneste nyt, flere historier og musik fra kunstnerne følg med på www.phonofestival.dk www.facebook.com/phonofestival

12


PROGRAM KL.

TORSDAG

FREDAG

LØRDAG

18:00

DØRENE ÅBNES

DØRENE ÅBNES

DØRENE ÅBNES

18:30 19:00 19:30

PUSH THE BUTTON (SWE) SHOWCASE:

PAPIR (DK) STIAN WESTERHUS (NO)

- LUVA

20:00

TBA

- PISTOL DISCO - SMYCKAN

20:30 21:00

FLOGSTA DANSHALL (SWE) SHOWCASE:

AAVIKKO (FIN)

ODENSE OSCILLATORS (DK)

21:30 - LIMONIOUS

22:00

- DANIEL SAVIO - JOXAREN

22:30 23:00

LITWINENKO (GER)

LA CUCHINA VS. REVEALOMATIC DUBSTEP BATTLE (DK)

I.D. (UK)

23:30

BULLDOGS (GER)

LAZER SWORD (US)

KEATCH (BEL)

DJ DONNA SUMMER (US / GER)

0:00 0:30 1:00

NERO (UK)

13


IMPROVISATION FOR DET NYE ÅRTUSINDE JAZZ

Stian Westerhus har fået sig en hel hylde af priser for sin musik og innovative tilgang til improvisation. Hans optræden består af én mand, én guitar og et hav af pedaler, som skaber lydlandskaber, der opfindes i øjeblikket og forsvinder så snart lyden toner ud. Selvom han bliver indplaceret og rost som jazzmusiker, vil han ikke vedkende sig noget ståsted blandt genrerne. Vi har bedt om en forklaring:

Jeg bliver tit bedt om at beskrive min egen musik, men jeg kan – for at være helt ærlig – ikke besvare spørgsmålet. Når jeg spiller, prøver jeg altid at lade være med at planlægge noget. Som musiker prøver jeg at lade være med at generalisere noget eller beslutte noget. Jeg forsøger at lytte til det musik, jeg skriver og lade mig inspirere af alt i verden uden at analysere for meget. Jeg ved, hvad jeg kan lide af lyde, men det er meget abstrakt, hvordan jeg skaber dem. Det er et stort sort hul, jeg dykker ned i i jagten på noget. Og jeg kan lide det sådan. En solooptræden er dybt personlig for mig. Jeg går på scenen og spiller, hvad jeg hører, og hvad jeg føler – det er meget ekspressivt for mig. Hvis jeg var en mere konkret person, ville jeg måske skrive popsange. Jeg har forsøgt at planlægge, hvad jeg skal spille, men det er ødelæggende. Jeg fokuserer på mine fejl og ikke på musikken – og jeg mister hele grunden til at spille. Musik for mig er noget, der er der og forsvinder igen. Der skal ikke blandes negative associationer som at spille forkert ind i musikken. Alle murene skal væltes, alle filtrene fjernes. Jeg bliver ved med at skubbe mig selv til at lytte. Min musik er improviseret, og derfor er det som om, jeg altid bliver placeret på jazz-scenen. Jeg forstår overhovedet ikke genrer – det giver ingen mening for mig at blive positioneret i en genre. Det er bare musik, og hvis du vil lytte til det, så gør det. Hvis du ikke synes, noget er godt, så sluk for det.

Foto: Anja Elmie Basma

www.myspace.com/stianwesterhus Stian Westerhus (Oslo) spiller fredag d. 17. september kl. 19.30

NERO DUBSTEP

LAZER SWORD ELECTRO

Lazer Sword består af producerne Lando Kal og Low Limit, der i årevis har været darlings på San Franciscos elektroniske scene. Til koncerten på Phono Festival er det dog kun Lando Cal, der dukker op. Lazer Sword beskriver oplevelsen af deres musik, som at surfe ned ad siden på en vulkan. Som liveband er de kendt for at improvisere vildt, og tidligere på året beskrev de deres musik sådan her: ”Vi kan lide at lave musik, der lyder som top-40-rapmusik stoppet ind i en tornado fyldt med barberblade og tyk sirup”. I august annoncerede duoen, at de ville udgive deres første fuld-længde album til november. Albummet, der bærer samme navn som duoen, har været fire år under vejs. I mellemtiden har de udgivet en EP, flere singler og en række gratis mixtapes til nettet. Koncerten til Phono Festival bliver Lazer Swords eneste optræden i Skandinavien.

Producerduoen Nero er i løbet af kort tid kravlet langt op ad den elektroniske stjernestige. De er kendte for at mikse Drum and Bass med Dubstep, og vandt i år to prestigefulde priser fra verdens største elektroniske musikmarkedsplads Beatport. Den ene pris blev givet for ’Bedste dubstep-kunstner’, og deres hit-single ’Act like you know’ blev udnævnt til årets bedste dubstep-track. Debutpladen ’This way’ fra 2008 lå blandt årets mest populære dubstep-albums, og sælger stadig verden over. Nero har dog opnået størst berømmelse med et remix af The Streets’ klassiker ’Blinded by the lights’, som i duoens version blev et kæmpe radiohit, og stadig rocker dansegulvene, når DJ’s som Tiesto, Skream og Diplo optræder. Ovenpå en omfattende USA-tur lægger Nero Europa ned i sensommeren, og eneste danske koncert bliver på Phono Festival.

www.myspace.com/lazersword Lazer Sword (San Francisco / New York) spiller lørdag d. 18. klokken 23.30

www.myspace.com/nerouk Nero (London) spiller torsdag d. 16. klokken 00:30

15


”BLOGS HAR FÅET EN MASSE MAGT” Musikverdenen er I forandring. Men når alle mennesker i dag kan lave musik på computeren, er det så godt som umuligt at orientere sig i lydenes nåleskov. Derfor får musikbloggerne mere og mere indflydelse og begynder at starte deres egne labels. Ed Bayling – eller I.D., som hans kunstnernavn lyder – er en af de kunstnere og bloggere, der tegner tendensen.

ligere opmærksomhed ved at blande house og techno ind i deres lyd, og singlen ’The Machine’ blev udråbt til en af årtiets bedste numre af den toneangivende elektroniske musikportal ’Beatport’. Året efter udviklede deres musik sig videre ind mod dubstep og var med til at udbrede den særlige Baltimore club-sound. Nu fokuser Bayling meget på at præsentere ny musik på sin blog fra alle mulige kunstnere, og med flere tusind daglige besøgende, mener han, det viser, hvordan musikverdenen er i forandring. ”Blogging er et meget vigtigt skift. Det er så nemt at lave musik, for man skal kun bruge software. Så alle laver musik, alle har en myspace-side, der er millioner af producere, der siger: ’Lyt til min musik’. Så jeg tror, blogs har en brugbar og vigtig rolle at spille, så folk kan finde en blog de stoler på, og lytte til ny musik, der lader dem vælge og vise nye veje”, siger han. ”Men samtidig har blogs en masse magt, og det er meget værdifuldt for en artist at blive vist på en blog. Så det ændrer strukturen i musikindustrien. Jeg har set blogs, der starter deres egne labels, og det er også vores næste skridt – Bass Music Blog bliver et digitalt label. Jeg tror det bliver mere og mere normalt – for blogs’ne er kendte og har et brand allerede. De behøver ikke starte fra bunden. Hvad kan blogs, som traditionelle medier med anmeldelser og omtaler ikke kan? Der er et helt nyt forhold mellem afsender og modtager, en helt ny stil. Det har altid føltes, som om magasiner og aviser er umulige at kommunikere med, som om de er store vigtige institutioner og vigtige folk, og du føler dig ikke forbundet til dem. Til gengæld føler man, at en blog er skrevet af folk som en selv. Det er som en ven, der fortæller at noget er godt”.

Det startede egentlig som et vindue til at promovere sig selv og få kontakt til fansene. Men ret hurtigt gik det op for Ed Bayling, at der var potentiale i at blogge. For pludselig begyndte hans musik at sprede sig over nettet. ”Jeg sendte et nummer ud til 30 andre blogs, og mange af dem postede det. Jeg fik meget mere opmærksomhed og presse, end jeg troede muligt – og der begyndte jeg at tænke: ”Wow, det er godt det her. Det er muligt at få presse for noget ved egen hjælp”. Bayling, der laver musik under navnet I.D. havde ellers altid anset promotion som noget, pladeselskaber hyrede folk til – noget som kun særlige pr-personer kunne skabe, og derfor stod det som en åbenbaring for ham at opdage, at han var i stand til det selv. Den oplevelse gav inspiration til at udgive et album selv på nettet og blogge om processen. ”Det tidligere album vi lavede var besværligt, for distributøren gik fallit. Så alle cd’erne forsvandt, og det endte med at koste os penge at lave det. Så vi tænkte: Hvis vi giver et album væk, og det ikke tjener penge, så er det ikke værre end sidste gang”, griner han. ”Vi havde også skrevet en masse numre, og de var i alle mulige stilarter – og ét selskab var interesseret i dét nummer og andre i et andet, men ingen ville have dem alle sammen”. Strategien viste sig særdeles effektiv. Numrene på det nye og gratis album blev blogget på en række andre prominente blogs, og i alt blev der downloadet 35.000 tracks. I.D. var dog på ingen måde ukendt på det tidspunkt. Med singlen ’The Feeling’ fra 2004 med vennen Sam Baobinga opnåede han stor opmærksomhed, da den blev valgt til det millionsælgende spil ’FIFA Street 2’. Musikken var dengang koncentreret omkring broken beats, men allerede to år senere fik de yder-

Hvordan vælger du musik til din blog? I virkeligheden tager jeg, alt hvad jeg kan lide. Jeg modtager virkelig mange promos, og det er godt og skidt, for jeg får meget er godt, og jeg poster det, men samtidig får jeg en masse, som ikke er ret godt, samt en masse, som ikke har noget med min blog at gøre: pop og lignende, hvor det er tydeligt, at dem, der mailer, aldrig har læst bloggen. Og så går jeg stadig i pladebutikker, og finder ting på den måde. En anden ting, jeg prøver, er, at gøre den mere journalistisk og poste interviews og mere information. Så det ikke bare er et track på en hjemmeside. www.myspace.com/djid I.D. (Bristol) spiller torsdag d. 16. september klokken 23:00.

I.D.’S EGNE FAVORITBLOGS SONIC ROUTER (sonicrouter.blogspot.com): “Altid komplet up-to date. De har et allernyeste altid”. IT’S AFTER THE END OF THE WORLD (davequam.blogspot.com): ”En amerikansk fyr, der præsenterer ghettotech og den slags. Detroit og Chicago hip-hop-inspireret techno. Det er virkelig godt”. BEDTIME BUNNAGE (bedtimebunnage.com): ”Chillet musik, fokuseret omkring dubstep, en smule drum n’ bass, og en smule hip hop. Ordet ’Bunnage’ er London-slang og refererer til at ryge fede, så det siger lidt om stilen”.

I.D. OM SIN MUSIK Jeg er mest af alt inspireret af atmosfærer og rytme. Jeg ser stadig tilbage på 90’erne og minimal-techno-scenen fra dengang – og også jungle-scenen. Det handlede ikke om store stærke melodier, men om at skabe rum og stemninger ved hjælp af virkelig interessante rytmer og opklippede trommer. Det er noget i den stil, der interesser mig. Da dubstep brød igennem i 2005 havde den noget af den samme vibe: Dybt, minimalt og afskrællet – bare et andet tempo og feel, men med rytmerne i centrum.

17


K S

VERDEN ÅBNER SIG FOR NORDISK LYD

Skandinavien er blevet centrum for en helt ny musikscene. Den funky og blippende skweee-musik blev skabt af svenske og finske musikere, og den har nu bredt sig til resten af Europa, undergrunden i amerikanske storbyer og helt til Australien.

”Det er vildt, at noget, man har skabt, breder sig så meget. Det er kun godt. Men lyden i skweee er også meget åben, der ikke så mange regler, som man skal holde, som ved for eksempel drum n’ bass”, siger Tatu Metsätähti. Kristian Møller Johansen, som spiller under navnet Melkeveien, var med til at starte Dødpop i Norge, fortæller, at skwee helst vil holde sig uden for den brede offentlighed.

E W ! E E

I starten anede genrens fædre ikke, hvad de skulle kalde deres musik. De vidste, de havde skabt noget nyt, men havde ingen idé om, hvad det dog skulle hedde. I 2003 mødtes så de finske DJ’s Randy Barracuda og Mesak med deres svenske kolleger Daniel Savio og Pavan i Turku i Finland. Det var en regnfuld efterårsdag, og mens de spiste blodpølse og drak øl talte de om det. ”Vi kunne ikke komme på noget som helst godt”, fortalte Daniel Savio seks år senere til musikmagasinet Spin. ”Så var det, jeg kom på, at vores dogme, i den musik vi har opfundet, er, at forsøge at squeeze så meget lyd, som muligt ud af vores elendige udstyr. Så foreslog, jeg at vi kaldte genren Skweee”. Sådan blev det. Og genren fik endda tilføjet undertitlen ’moderne konflikt-RnB.

Men hvad betyder det alt sammen, hvad er det for en slags musik, som disse pionerer lykkedes at klemme ud af deres antikverede udstyr?

Ja, skweee lyder funky. Tempoet er ofte sejt og trækkende som hip hop-beats og i lagene øverst, ligger blippende, glitrende og legende melodilinjer. Musikskribenten David Marchese har lavet sammenligning, der lyder: ”Tænk Dr. Dre’s album ’The Cronic’ spillet over på et kasettebånd og tilsæt så Star Wars-robotten R2D2, der improviserer arabiske melodier ovenpå”.

BREDER SIG TIL VERDEN

Centrum for genren er stadig pladeselskaberne ’Flogsta Dancehall’ fra Stockholm’, og finske ’Harmönia’, som folkene fra det første møde styrer. Sideløbende har skweee også slået rod i Norge, hvor selskabet Dødpop Rec. spreder rytmerne. Sådan er der opstået en skandinavisk skweee-trekant, der udgiver plader på syv-tommers vinyl. De seneste år har musikken også fået godt tag i Spanien, og også amerikanske udgivelser er begyndt at dukke op. ”Jeg har endda hørt, at man er begyndt at arrangere skweeefester i Australien”, siger DJ’en Mesak, hvis rigtige navn er Tatu Metsätähti. I dag kører han pladeselskabet Harmönia sammen med Randy Barracuda. De musikalske landegrænser er brudt ned. Med internettets vidt forgrenede fangarme, kan en lille svensk-finsk stil hurtigt zappes gennem fibernettet, bredes ud til fjerne hjørner, og tilføres nye særpræg. Fra en tråd startet på Englands største dubstep-forum, har de legende melodilinjer fra skweee også

18

bevæget sig ind i dubsteppens domæne, hvor kunstnere som Rusko, Gemmy og Joker har lånt elementer fra genren.

”Det vokser hele tiden, men samtidig forsøger vi at holde det lidt i undergrunden, så det ikke bare bliver en 5-minutters hype, der dør igen”, siger han.

”Måden at holde det frisk på er, at genren er så mangfoldig, og der er plads masser af udvikling. Det er ikke begrænset til et bestemt tempo eller en smal stil – så det er svært at sætte en finger på, hvad det er, man skal blive træt af. Det er legende musik, der samtidig er nede på jorden”. Hvorfor tror du, den her stil er opstået i netop Skandinavien?

”Måske er det klimaet – det er primitivt og legesygt, som musikken. Nej, jeg ved det virkelig ikke, men jeg synes det var på tide, at Skandinavien fik sin egen musik. Der er opstået så mange nye ting i Storbritannien for eksempel, så det ville nødvendigvis komme noget skandinavisk på et tidspunkt”. I 2009 spillede artister fra Dødpop en showcase på Phono Festival. I år optræder pionererne fra Flogsta Danshall. Læs mere på næste side...


FLOGSTA DANSHALL SHOWCASE STOCKHOLM SKWEE

Som repræsentanter for den voksende skweeescene præsenterer det svenske pladeselskab Flogsta Danshall en showcase med tre af deres fremmeste artister. Limonious, Daniel Savio og Joxaren. LIMONIOUS AKA PAVAN: Grundlægger og chef for verdens første skweee-label Flogsta Danshall og har turneret hele Skandinavien rundt med elektronisk retard funk, inden det havde et navn. For nylig har Limonious udgivet albummet ’House of Usher’ på Flogsta Danshall: Super analog og primitiv musik med glemte funklines. Han spiller også i grupperne Wizards of DOS and Vakttornet. DANIEL SAVIO A K A KOOL DJ DUST. Berømt for at være den fyr, der fandt på at kalde musikken Skweee, da han klemte al musikken til sine første solotracks ud af en enkelt simpel synthesizer. Hans Kraftwerk-inspirerede og electro-funkede greb om skweee’en er sin helt egen. I år har Daniel Savio udgivet to lp’er og fire syvtommers. Turneerfaringen strækker sig fra New York over Vilnius til Sonar i Barcelona. JOXAREN. Joxaren debuterede I 2008 på det finske label Harmönia, og førte skweeen i nye retninger. Joxaren kombinerer elementer fra dancehall med mellemøstlige temaer, på en måde det aldrig før er gjort. En række udgivelser og stor turnevirksomhed har gjort ham til en øvet live-artist. www.myspace.com/flogstadanshall Flogsta Danshall (Stockholm) præsenterer Limonious, Joxaren og Daniel Savio torsdag d. 16. september kl. 21:00.

PUSH THE BUTTON MULTIMEDIA SHOWCASE

BULLDOGS LIVE DUBSTEP

EKSOTISK. Push The Button Multimedia er et svensk kollektiv af kunstnere og musikere, der producerer grafik og danselyd til Stockholms undergrund. Fra denne vækstgryde kommer de tre artister ’Luva’, ’Pistol Disco’ og ’Smyckan’til Odense og viser noget af det, svensk elektronik kan. Musikken spænder fra storladne blokfløjtehymner tilsat tunge trommer til knækkede klangflader og trippende rytmer. Pistol Disco er en trio af folk fra Stockholm og Berlin. De beskriver sig selv som en monolit af vibrationer, som udforsker rockmusikkens sorte hul. Bag navnet Luva gemmer sig musikeren Gustav M. Karlsson, der er inspireret af analoge lyde og lullende sangstemmer. Sidst kommer Smycken, som laver noget meget mystisk musik med hvallyde, forvrængede stemmer og skærende keys.

Bulldogs er et maskeret dubstep-crew fra Berlin. Bag maskerne gemmer sig DJ’en The Frog, produceren Wartech trommeslageren The Foliot. Live kombinerer Bulldogs de analoge trommer med de elektroniske produktioner, og udfaldet er helt unikt for denne genre. Tilførslen af ’rigtige’ instrumenter på scenen giver både musikken mere dybde og vildskab på én gang. Modsat andre elektroniske navne er Bulldogs’ optræden utrolig udadvendt. Det er en vild og ustyrlig oplevelse, når de leverer et brutalt angreb som publikum for lov at være en del af. Herfra skal der klart lyde en opfordring til at se Bulldogs’ koncertoptagelser på deres hjemmeside.

www.myspace.com/pawntheboredom Push the Button Multimedia (Stockholm) spiller torsdag d. 16. september kl. 19:00.

www.myspace.com/dirtybulldogs Bulldogs (Berlin) spiller fredag d. 17. september kl. 23:30

19


LITWINENKO TECHNO Litwinenko er tidligere østrigsk mester i breakdance og bor nu i Berlin. Her har han været en del af den elektroniske musikscene siden 1998, og står bag en række succesfulde klubber i Berlin, London, Paris og New York. Hans musik er bedst beskrevet som en moderne, elektronisk fortolkning af funk – beskidt og råt, men stadig legende. Han er inspireret af old school hip hop, breakdance og jazz – sort musik kort og godt, som han selv udtrykker det. På sin hjemmeside skriver han: “Litwinenko merges dirty cuts, raunchy breakbeats and rough funk music to create his very own unique cut-up techno”. Litwinenko deler navn med den tidligere KGB-agent Alexander Litvinenko, der blev forgiftet af radioaktivt stof og døde i 2006.

www.myspace.com/litwinenko Litwinenko (Berlin) spiller fredag d. 17. september kl. 22.30

OSCILLATORS OF ODENSE ELEKTRO Bag Oscillators of Odense gemmer sig den 32-årige odenseaner Morten Givskov. Han har en dunkel og langhåret fortid i det odenseanske heavy metal-miljø, og den kommer særligt til udtryk gennem hans forvrængede bas og skarpe cuts. Oscillators of Odense trækker tykke streger fra den franske og tyske electro-scene og er især inspireret af de franske klubkonger fra Justice. Morten Givskov fortæller om sin musik: ”Jeg er knap så funky som Justice. Hvis de nu er Guns’n’Roses, så er jeg nok mere Slayer – jeg er knap så radio-minded, jeg vil gerne skabe den der rockfølelse i folk. Musikken er hård og meget fysisk, og publikum skal kunne mærke det i kroppen, når jeg går på”.

www.myspace.com/oscillatorsofodense Oscillators of Odense spiller lørdag d. 18. september kl. 21:00

20


AAVIKKO EKSOTISK Fra den lille midtfinske kommune Sillinjärvi har der de sidste 15 år stået et styrtebad af mystiske og inciterende toner. Trioen Aavikko har siden 1995 haft den lille flække som sit hovedsæde, men har alligevel formået at række ud i verden. Med fire albums i bagagen, er Aavikko et af Phono Festivals mere afprøvede bands. Trioen har da også gennem årene formået at tiltrække sig international opmærksomhed på trods af, at deres lyd er meget svær at karakterisere. Eksempelvis har den engelske avis The Guardian beskrevet deres musik, som at køre gennem et snefyldt og roligt finsk landskab med glødende kul i bukserne, mens Las Vegas City Life kalder det en blanding af Beach Boys og Ennio Morricone tilsat temaet fra Psycho. Aavikko betyder ørken på finsk, men selvom numrene er renset for vokal, er det dog langt fra et nøgent udtryk. Selv kalder gruppen deres stil for myusic, der er en sammentrækning af ’mystisk’ og ’musik’, og spiller efter det simple motto: ’We play, you dance’.

www.myspace.com/aavikko Aavikko (Sillinjärvi) spiller fredag d. 17. september kl. 21.00

KEATCH TECHNO Publikum kan forvente et benhårdt liveset, når belgiske Keatch kommer til Phono Festival. Siden han var ti år gammel har Keatch lyttet til techno, rave og hardcore, og musikken har sat spor. I Keatch’s version er dansemusik noget, der er beskidt, svinsk og smadrende hårdt, og på Phono Festival vil han udelukkende optræde med sin egen musik. Han bliver beskrevet som en synth-troldmand og producerer også tracks for en række andre artister. Hans første track ’Geht’s Noch’ blev hurtigt spottet af det parisiske pladeselskab Level75, og det førte til, at den unge herre har spillet på klubber og koncertsteder i alle Frankrigs store byer og senest også i Tyskland, Holland, Portugal og Australien. Han har også æren af at være første belgiske musiker, der har fået lov at udgive musik på det berømte Boize Noize-label.

www.myspace.com/keatchmusic Keatch (Antwerpen) spiller fredag d. 17. september kl. 01:00

PAPIR KRAUTROCK Papir består af tre unge mænd, som sammen løfter arven fra den tyske krautrock og giver et bud på, hvordan pulserende og psykedelisk rock skal skæres i dag. Musikken er bygget op omkring elementer der gentages og gentages, og som langsomt ændrer udtryk ved at variere detaljerne. Der sker hele tiden noget nyt under den taktfaste overflade, selv i de mere atmosfæriske øjeblikke. ”Det er som at lytte til skinnerne ombord på toget mod Düsseldorf i en stærk bevidsthedsudvidende rus”, skriver gruppen på sin hjemmeside. Det er i høj grad improvisationer, der ligger til grund for Papirs musikalske univers.

www.myspace.com/papirband Papir (København) spiller søndag d. 18. september kl. 19:00

21


”50% rabat på togturen er ret fedt, når man har lagt SU’en i fredagsbaren”

Anders, København WildCard-bruger

SU giver dig ret til et Wil dC – uanset din ard alder! Køb WildCa rd nu. Sms Wild [dit cp r.nr.] [dit na vn] til 1412

Spar op til 50% på dine togrejser og forsvind lidt mere Er du 16-26 år eller på SU? Så kan du få op til 50% rabat på alle dine togrejser. Et DSB WildCard koster 180 kr. om året og kan være tjent ind allerede efter en enkelt tur på tværs af landet. Køb det nu via sms eller på dsb.dk/wildcard DSB WildCard koster 180 kr. + alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K., tlf. 70131415.


”ER DER NOGEN DER HAR SET TORE AKLOHAMSEN?”

Phono Festival har altid præsenteret artister lige før, de for alvor er brudt igennem. Men kan det lade sig gøre at gå den anden vej? Fra berømmelse til undergrund? Troels Abrahamsen har spillet på Danmarks største scener, og er blevet hyldet med sit band VETO. Nu er han gået solo og fortæller her, hvordan det er at flytte tilbage til de ukendtes rækker. Jeg har sådan et parameter, der hedder ærlighed – både når jeg hører musik, og når jeg laver musik. Jeg synes musik er rigtig godt, når det er ærligt, og det kan det jo være på så mange forskellige måder. Det er enormt subjektivt i virkeligheden, men jeg synes, det er ret nemt at høre, når folk er ærlige omkring det, de laver. Og når de ikke er. Jeg har i selv i en lang periode været, måske ikke uærlig, men mindre ærlig overfor min musik, fordi jeg har prøvet nogle forskellige ting af i forhold til noget meget elektronisk musik, og noget musik, der lyder hen ad house. Der har jeg måske været mindre ærlig overfor mig selv, end jeg føler, at jeg er nu. Jeg går ikke til særlig mange koncerter, for jeg har ikke så god tålmodighed, når jeg er der. Men hvis en koncert er rigtig god, og det har jeg måske oplevet to gange i mit liv, så giver den mig inspiration – dels til mit eget arbejde, men også hvis det mere er på et mere meta-plan, den er god. Så giver den jo også inspiration til mit liv. Jeg så Jomi Massage spille med et lille ensemble på Posten i Odense engang. Det var fuldstændig malplaceret i den event, det nu var, og der var fyldt med en masse unge kids, som ikke rigtig kunne være stille – og det var noget meget stille musik. Men jeg synes, det var en rigtig god koncert, fordi de gik rigtig meget ind i musikken. De lod det ligesom bare flyde uden at have nogen forbehold, og det synes jeg, var enormt inspirerende. Meget inspirerende. Jeg bryder mig ikke altid om at spille koncerter med mine egne ting, for jeg føler ikke rigtig, at jeg endnu har kunnet opnå det, jeg gerne ville. Det skal være ligeså godt eller bedre end det, man har lavet på pladen, og man skal få en anderledes oplevelse ud af det, ellers duer det ikke. For det meste, når jeg laver musik, og det så skal overføres til et live-set, så ender det som en laptop-koncert med en trommeslager og en bassist. Jeg kunne i bund og grund bare

stå og afvikle pladen, mens der stod nogen og spillede henover, og jeg så sang ovenpå. Det synes jeg ikke nødvendigvis er nogen positiv oplevelse. Hvis man skal lave noget live, så skal man fortolke sine ting, eller give det et eller andet nyt liv. Man behøver ikke at lave nye arrangementer, men der bliver nødt til at blive tilført et eller andet nyt, så det bliver en anden oplevelse. Når en musiker rykker ud af undergrunden, kan han endelig begynde at lave nogle penge, så han kan leve af sin musik. Jeg synes det er helt vildt dejligt, at jeg opnåede succes med VETO så hurtigt, for så har jeg kunnet begynde at fokusere på nogle andre ting. Ting, der handler lidt mere om det kunstneriske end det karrieremæssige. Det har givet mig en ro, og man kan godt sige, at det også har givet mig en kunstnerisk frihed. Jeg har aldrig haft en ambition om, at jeg skulle nå det samme niveau med mit soloprojekt, som vi har nået med VETO. Ambitionen er at lave plader, som jeg godt kan lide, og som lyder, som jeg synes, de skal. Det passer mig udmærket at komme op på Skråen i Aalborg og spille for 80 mennesker. Men det er selvfølgelig lidt mærkeligt. I 2009 spillede jeg med VETO på Nibe Festival, og aldrig før er jeg blevet behandlet så godt på en festival. Det kørte bare, og der var to mænd på os, der hele tiden spurgte ’er I okay?’ og ’har I det godt?’. Der var ingen smalle steder. Da jeg så var der med mit soloprojekt i år, var det anderledes. De startede med ikke at vide, hvem jeg var, og pludselig var der en der spurgte, om der var nogen, der havde set ham ’Tore Aklohamsen’. Det var fuldstændig mærkeligt. Det var en helt anden fornemmelse at stå deroppe og spille i år, men jeg synes ikke, at det er en dårligere oplevelse, fordi der ikke står 1500 flasker cava inde backstage, eller at der ikke kommer 1000 mennesker og ser mig. Jeg synes, det er en fin oplevelse, hvis ellers jeg synes, at jeg spiller det, jeg skal, eller det bedste, jeg kan præstere. På et tidspunkt var der virkelig ved at gå inflation i fidget house og den der meget hårde elektroniske musik. Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal kalde udover popmusik. Altså, det er ikke Medina, hende synes jeg bare er kanon – lad hende være i fred. Men det er den der fornemmelse, der var på et tidspunkt, af, at her står vi alle sammen på den her club og er mega med på noderne, men alligevel er det bare det ene generiske popnummer efter det andet, bare pakket ind i en anden form. Det var ligesom om, den elektroniske lyd, som jeg også har været en del af på et tidspunkt, var begyndt at æde sig selv. Da Justice kom med deres Waters of Nazareth, var der ligesom noget nyt i det. På en facon var der en ny lyd, som skabte en del genklang. Men efter to måneder var der de første titusind bands, der lød præcis ligesådan. Og guderne skal vide, at jeg var en af dem. Det er det, jeg mener. Den genre er så nem at reproducere, og den lyd er så distinkt, så når der begynder at gå inflation i den, så er det meget tydeligt og meget grimt. Jeg vil helst ikke sætte navne på, men man fik fornemmelsen af, at der var gået selvsving i en genre på en måde. Det er det værste. FAKTA: Født 1983. Opvokset i Hobro, nu bosat i København. Forsanger i bandet VETO og har desuden udgivet soloalbum med elektronisk musik under pseudonymerne I Know That You Know, Mockin’ Bird og SuperTroels. Sidste år udgav han pladen WHT i eget navn efterfulgt af BLCK i år. Arbejder i øjeblikket på nyt materiale med VETO.

www.myspace.com/supertroelsmusic Troels Abrahamsen optræder ikke på Phono Festival i år.

23


16., 17., 18. SEPTEMBER 2010 Odense Offentlige Slagtehuse Køb din billet og få meget mere at vide på

phonofestival.dk

NERO LAZER SWORD

(UK) (Lando Kal / USA)

DJ DONNA SUMMER

(D)

La cuchina som sistema vs. Revealomatic & JB (DK) Aavikko (FIN) Bulldogs (D) Stian Westerhus (NO) Litwinenko (D) I. D. (UK) Keatch (BE) Papir (DK)

Oscillators of Odense (DK) PUSHTHEBUTTON PRESENT:

Pistol disco (SWE) Luva (SWE) Smycken (SWE) FLOGSTA DANSHALL PRESENT:

Limonious (SWE) Daniel Savio (SWE) Joxaren (SWE)

Sadolin


PHONO 2010 festival magasin