Læringsansvar og -kompetence sådan, at de
Faglighed er ikke kun knyttet til fag
ressourcestærke elever støtter de mindre res-
Der er ifølge Camilla Hutters en tendens til, at man
sourcestærke.
internt på uddannelsesinstitutionerne tænker i fag frem for kompetencer eller uddannelser. Fag kan
Fra kompetencebehov til uddannelsessvar
dog ikke nødvendigvis understøtte slutmål. Uaf-
I 2007 indførte Undervisningsministeriet en ny
hængig af fagligt område efterspørger aftagerne
dansk kvalifikationsramme. Kvalifikationsrammen
ofte kompetencer, som ikke er knyttet til fag som fx
kan ses som et udtryk for en generel bevægelse
evne til at arbejde udviklingsbaseret, tværfaglighed
fra curriculum og indholdstænkning til kompeten-
og samarbejdsevner, evne til selv-ledelse mv. De
cetænkningen. Kompetencemålene er abstrakte
studerende og eleverne efterspørger samtidig
og dynamiske, og det er derfor op til læ-
feedback i forhold til mere personlige kompeten-
rerne/underviserne at bryde dem op i mere kon-
cer. I den forbindelse peger Camilla Hutters på, at
krete læringsmål samt at finde frem til, hvilke undervisningsmetoder, som gør, at eleven/den stude-
der er behov for at se på, hvordan man kan arbejde med ikke fag-specifikke kompetencer på ud-
rende når et givent kompetencemål. Det didaktiske
dannelserne.
arbejde med oversættelse af kompetencemål til undervisning bliver helt centralt i det moderne læ-
Fokuspunkter er opsummerende:
rerarbejde.
Operationaliser de ikke-faglige kompetencer og tydeliggør målene herfor.
En interessant problemstilling knyttet til dette arbejde er, hvordan man arbejder med dels at ind-
Udvikling af lærer/underviserrollen
hente viden om ændringer i kompetencebehovet
På tværs af de tre områder peger forskerne og
på arbejdsmarkedet, dels hvordan man arbejder
forskningen på, at hvis man ønsker at arbejde med
med at inkorporere dette i undervisningen. Inter-
innovation, talent, motivation og fag og fagligheder
viewene med lederne peger på, der er en række
på nye måder og styrke den eksisterende indsats,
udfordringer forbundet denne proces, og Torben
så er det nødvendigt at give lærerne/underviserne
Størner peger på, at der er behov for at se nær-
de nødvendige kompetencer og redskaber. Blandt
mere og eksperimentere med, hvordan man kan
andet peger forskere og talentarbejdsgruppen på,
arbejde mere systematisk med at kortlægge ar-
at underviserne/lærerne mangler kompetencer til
bejdsmarkedets kompetencebehov. En måde at
at udpege og undervise og motivere talentfulde
gøre det på er at eksperimentere med en ny måde,
elever/studerende. Ligeledes peger forskere og
hvorpå lærerne/underviserne kan agere praksis-
forskningen på, at lærerne har behov for øget vi-
forskere og på baggrund af observationer af udvik-
den og kompetencer til at arbejde med niveaude-
ling i praksis udvikler nye undervisningsforløb. Et
ling og differentieret undervisning med henblik på
andet område, som Størner peger på, er, at man
at motivere hele elevgruppen.
kan eksperimentere med udarbejdelsen af en udviklingsredegørelse, hvor man får en mere syste-
Fokuspunktet er opsummerende:
matisk inddragelse af en større gruppe af aftagere.
Udvikling af talent- og innovationskompetencer blandt undervisere og en særlig talent og inno-
Fokuspunktet er opsummerende: Oversættelse af aftagernes behov i uddannelsessvar.
48
BASELINESTUDIE | DAMVAD.COM
vationspædagogisk tilgang.