Page 1

Newtonic

Københavns arkitektur Læs om bl.a om operaen og tietgens kollegium s. xx-xx Videnskabens verden ”optisk kommunikation i verdensklasse” s. Jonas Ingeniør på SDU (Edslev) Copenhagen Fashionweek ”Vi tager pulsen på modemessen” siden Sidsel

1


Indhold Københavns arkitektur 1 Læs om bl.a om operaen og tietgens kollegium s. xx-xx 1 Videnskabens verden 1 ”optisk kommunikation i verdensklasse” 1 s. Jonas 1 Ingeniør på SDU (Edslev) 1 Copenhagen Fashionweek 1 ”Vi tager pulsen på modemessen” 1 siden Sidsel 1 Når en skole indtager 3 København 3 Bygningsingeniør på DTU 4 SDU 6 Super Dejlig Uddannelse 6 Optisk Kommunikation 8 Operahuset i København 9 Frøken Mærkværdig 12 Vision 13 Danhostel - en anmeldese 14 Vævslaboratoriet 15 Carlsberg i nye tider 16 Designermuseum 17 Skuespilhuset 18 Tietgenkollegiet - det kreative fællesskab 19 Kunstakademiets 20 arkitektskole 20 Rumfart: DTU Space 21 Dansk Design 22 Amalienborg 23 Gudernes Føde 24 Yoghurt til hele Europa 25 SDU, bedre end Aarhus? 26 Ørestaden 27

2


Når en skole indtager København Louise Jensen

I den seneste tid, har der på Teknisk Gymnasium Viby været særligt fokus på en enkelt begivenhed, nemlig teknikfagsturen eller den såkaldte Københavnertur. Turen foregår altid i den sidste del af uge 5, hvor alle tredje års klasserne drager med deres teknikfag på en oplevelsestur, med både fagligt og socialt indhold. Turen til staden begyndte for de forskellige tredje års elever på forskellige tidspunkter. Nogle elever havde et program fra onsdag eftermiddag, men andre først startede torsdag med rejsen til København. Under vejs på turen havde de forskellige teknikfagshold forskellige lærerplanlagte programmer, hvilket betød, at der var nogle som havde et stop i Odense på vejen, mens andre to direkte København.

på de store universiteter såsom Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet, var andre på relevante virksomhedsbesøg. Derudover var de forskellige hold også på mere kulturelle besøg på museum, på modemesse eller på en byvandring igennem kendte områder af København. Men selv om der var et program for de forskellige teknikfags hold, lagde det ikke en dæmper på de sociale aktiviteter der foregik om aftenen. Kun den første aften var der planlagt et teater besøg, som næsten alle teknikfagshold var med på, men ellers var der ikke planlagt noget. Det betød at flere gik ud og spiste sammen, gik i byen sammen og lavede hyggelige aktiviteter sammen. Derfor er vores sociale netværk blevet udvidet, på tværs af hold og klasser, hvilket har fået betydning for indholdet af artiklerne i magasinet Newtonic.

Indeholdet at turen varierede dog meget, mens nogle teknikfags hold var på flere universitetsbesøg

3


Skuespilhuset

lidt mere råt look. Tagetagen hænger også udover promenaden og stikker lidt ud i forhold til glasfacaden til forhallen, der også giver et lille overdækket Det nye skuespilhus er navnet på Det kongelige Te- areal inde ved facaden til forhallen. aters nyeste teaterhus i København. Skuespilhuset er bygget for at få mere plads og nyere lokaler til Scenebygningen er den store kasse, der stikker op, skuespillerne. Skuespilhuset er tegnet af Lundgaard og den er beklædt med kobber, som får det til at og Tranberg, som også vandt den konkurrence, det passe godt ind med byens ældrebygninger som kongelige teater lavede for at finde det rette design Amalienborg, der ligger ved siden af. Skuespilhuaf bygningen. Hele bygningen er på ca. 21.000 m2 sets scenebygning indeholder tre scener med plads og rummer tre scener, lokaler til skuespillerne, en til henholdsvis 650, 200 og 100 personer. cafe, en stor promenade og lokaler til opbevaring af kulisser, lys m.m., skuespilhuset samler altså både skuespillere og scener på samme sted. Byggeriet blev påbegyndt i 2004 og stod færdig i 2007 og blev så indviet i 2008. Christian Holton

Skuespilhuset er placeret centralt i København og ligger på Sankt Annæ Plads 36 lige ud til vandet med udsigt til Operaen, som ligger på modsatte side af kanalen, næsten ved siden af skuespilhuset ligger Amalienborg. Så skuespilhuset ligger et sted, hvor der kommer mange mennesker og turister forbi hver dag. Skuespilhuset er også et attraktivt sted at hænge ud med sin store egetræs promenade foran bygningen ud til vandet og sin lille cafe i forhallen. Skuespilhuset har tre hovedelementer i bygning; Promenaden, scenebygningen og tagetagen. Promenaden er en af egeplanker, som giver et flot og gammelt look, og den giver adgang til skuespilhusets forhal og giver en flot udsigt over kanalen og byen. Tagetagen huser alle skuespillerne og andet personale. Her ligger administrationen, kantinen, kostumer, biblioteket og omklædningsrummene, og det er også her alle skuespillerne holder til. Hele tagetagen har også en kæmpe glasfacade hele vejen rundt, der giver masser af lys og en god udsigt i alle retninger. Med den placering skuespilhuset har, bliver udsigten kun endnu bedre. Bag den store glasfacade på tagetagen er der nogle skæve metalspær, der bryder de lige linjer og samtidigt giver et

4


Operahuset i København

Transporten til Operaen er ikke helt i top, da man for at komme fra Nyhavn til Operaen er nød til at tage havnebussen. Her har man haft snakket om at Danmarks Opera i København åbnede 15 Januar lave en bro, som gør det en del nemmere at komme 2005. Operaen blev doneret og fuldt betalt af A.P. over på den anden side, og dermed også skaber liv Møller, som en gave til Danmark. A.P. Møller vil- på den plads der ligger rundt om operaen. Der blev le derfor også gerne have indflydelse på hvordan påbegyndt et projekt med en bro som skal kunne Operaen skulle se ud, og selvom at det var ham skyde ud og tilbage over vandet, men dem der stod der valgte designeren var han ikke helt tilfreds. Han for projektet gik konkurs og nu står der en halv færvalgte nemlig efter et forslag fra designeren Henning dig bro. Larsens Tegnestue, at ændre designet til det som han selv havde foreslået, og det er det færdige re- Så er der også problemer med parkering man kan nemlig ikke parkere i nærheden af operaen hvilket sultet som vi kan se idag. ikke er optimalt da mange ofte kommer langvejs fra Til det indvendige design og akustik var der rigtig for at opleve Operaen. Man vil derfor begynde på store krav, og derfor valgte A.P Møller og designeren at lave en ny parkeringsplads som kommer til at ligHenning Larsen at rejse rundt til Operaer i hele ver- ge under jorden, da en almindelig parkeringsplads den for at studere akustikken, derfor er akustikken både er stor og grim for omgivelserne. også i en klasse for sig. Inde i Store Scene er alt fra sædepolstring til væggene tilpasset både i forhold Operaen som blev bygget i 2005 er en langt mindre til materialer, såvel som placering. Det resultere i at populær bygning, sammenlignet med skuespillerman ikke kan høre foreskel på om man er i en fuld huset fra 2008. Årsagen til at Operaen og pladsen sal eller sidder helt alene i den kæmpe sal, fordi ly- rundt om Operaen ikke er lige så populær er nok den bliver båret rundt i hele salen på en fantastisk mest at den ligger på den forkerte side, derudover måde. Loftet i store sal er dækket af 105.000 ark er Operaen heller ikke åben som skuespillerhuset er. bladguld af 24 karat hvilket svare til ca. halvandet hvilket gør det til et sted hvor folk går ind og ser sig omkring. Pladsen omkring skuespillerhuset er også kilo rent guld. brugt en del mere om sommeren hvor folk sidder og Operaens placering er heller ikke helt ligegyldig, den hygger sig med en kop kaffe eller kage, inde fra den ligger nemlig i forlængelse af den akse der går fra café som ligger i skuespillerhuset. Marmorkirken gennem Amalienborg og slutter midt på Store Scene inde i Operaen. Når man står midt på amalienborg slotsplads kan man se over på Operaens kæmpe glas facade, som bliver brudt af en masse metal striber. Disse metal striber var en del af A.P. Møller’s design. Dette syntes arkitekten Henning Larsen ikke særlig godt om, og han kom derfor med et foreslag til en anden facade. Men det syntes A.P Møller ikke om, og her viste han at det var ham der har pengene og derfor også bestemmer, ved at bruge hans eget design selvom at det ikke var det bedste i følge Henning Larsen. Inde bag facaden er der en kæmpe skal af ahorn finer, som bedst kan ses om aftnen hvor lyset fra de tre lysekroner lyser hele facaden op. Alt i alt er der over 1000 rum inden i den 14 etagers Opera hvor 5 etager er beliggende under jorden. Christoffer Hansen

5


6


7


Ørestaden

og tiltrække mennesker til området. Desværre lykkedes dette ikke. DR-byens nye fantastiske bygning er et sandt vidunder. De har under konstruktionen fået lov til ikke at have et brandalarmssystem, da det ville udgøre en fare for alt det dyre elektronik, Frederik Friis Johansen derfor har de fået deres helt egen brandbil, samt tre brandmænd som er på vagt 24/7. Ved DR-byen er den store koncertsal formet som en stor meteor Ørestaden er en ny bydel i København med beligog hænger i luften ved hjælp af tre hængepunkter i genhed på Amager. Konceptet ”ny by” hjælper til bygningen. udviklingen af området. Den Københavnske Metro er den primære transport i Ørestaden og den forDen sydlige del af Ørestad bliver bygget til beboelbinder stedet med resten af København. se, hvor beboerne har udsigt over Kalveblod Fælled. Stedet startede med indkøbscentret Field’s, hvor reI denne del af Ørestaden, altså den nordlige del, sten af stedet var en øde mark. Dette er dog ved at ligger der IT-universitetet, Københavns Universiblive lavet om og der kommer flere og flere mulighetet Amager og sidst men ikke mindst, er der også der for beboelse, man regner med at der kommer til DR-byens nye bygning, hvor der er den spektakuat blive plads til omkring 10.000 mennesker i Ørelære koncertsal. IT-universitet er en skønhed udefra stad Syd. Hvis man kigger på arbejdspladser, skoler med de store ruder, som giver et åbent og flot udosv., vil der blive plads til ca. 15.000 mennesker. tryk. Men når man så kommer indenfor er det endnu Lokalplanen er lavet i samarbejde med Jan Gehl, bedre, da de har brugt rigtig lang tid på at planlæghvor de har kigget på mulighederne for at skabe et ge og designe hvordan det skal formes og se ud. trygt og attraktivt byliv til både de personer der bor Der er inden i bygningen små hængende bokse, der, men også folk som enten skal arbejde der elsom bruges til diverse møder på stedet. DR bruger ler handle i det store indkøbscenter. De har tænkt også dette sted til at lave kulisser. meget over, at der mange gange i nye byområder mislykkedes med at skabe store byområder, som Københavns Universitet Amager var noget af det menneskene skal befærde sig rundt i. Ofte sker der første, som blev bygget da de startede konstruktiodet, at områderne bliver for store og det ikke mærnen af Ørestadsområdet. Denne gang ville de prøve kes som om der er særlig mange, som færdes der. at opfylde de krav som er med i Gehl analysen, altså skabe et åbent rum når folk går rundt forbi bygningen 8


Designermuseum betrukket med læder. Svanen mindede lidt om en lille udgave af Ægget, Svanen har bare et lidt mindre ryglæn. Da vi vær færdige i Arne Jacobsen rummet, Fredag d. 31-01-14 klokken lidt over 2 om eftermid- var rundvisningen slut og vi gik ud og hentede vores dagen mødtes Arkitektur og Rum holdet ved pøl- jakker og gik videre. sevognen på Kongens Nytorv, hvor vi i samlet flok gik ned imod Designmuseum Danmark. Da vi kom frem, blev vi mødt i døren af vores rundviser. Vi lagde hurtigt vores jakker og fik en snak med rundviseren. Han fortalte os lidt om sin baggrund, han havde tidligere arbejdede som designer, og ellers kom resten af hans viden af interesselæsning. Inden vi begyndte på rundvisningen, snakkede vi om, hvad design egentligt er for noget. Og hvad der ville gøre et design til en ”klassikker”. Morten Glerup Andersen

Vi skulle ind og se rundvisningen ”Danske møbelklassikere”. Udstillingen bestod af sektioner af forskellige tidsperioder i møbelhistorien. Vi startede med selv at gå rundt og se lidt på udstillingen, bare for at få et indtryk, og for at vi kunne se på nogle af de møbler, som, vi selv syntes, var flotte. Vi startede i 30’erne. Vores rundviser snakkede lidt om forskellige kendetegn fra den tidsperiode, det var meget kantet, og stolene var kun lavet af rette stykker træ. En helt klassisk stol fra denne tidsperiode er zig-zagstolen, som set på billede. Vi gik videre til en ny tidsperiode, hvor det var flet som dominerede designsene. Stolene var i træ med en bøjet stang som ryglæn. Det var primært sædet, som var lavet i flet. Der var mange fra holdet, der kendte stolene, og en del af dem havde dem til at stå derhjemme. Og det er jo det, en klassikker er, et tidløst design som vi stadig bruger i dag. I den næste periode begyndte der at komme andre materialer ind i møblerne end kun træ. I flere af stolene var der også brugt metal stænger. Vi gik videre til en ny periode, og her begyndte der for alvor at komme noget nyt. Mange af stolene var lavet i kraftig farvet plastic i sjove faconger. Derefter gik vi ind i ”Arne Jacobsen rummet”. Der var nogle af de mest populære Arne Jacobsen stole blandt andet Ægget, Svanen og Myren. Svanen og Ægget er begge to i et lækkert og stilfuldt design. Ægget har nogle meget bløde former, og ligner lidt et halvt æg. Den er

9


Tietgenkollegiet

- det kreative fællesskab Det er ikke noget dyrt sted at bo, priserne for at bo på kollegiet afhænger af hvilket værelse du vælger, man kan vælge mellem følgende størrelser; 26 m2, 2 2 2 Tietgenkollegiet er placeret i den norlige ende af 29 m , 33 m eller et dobbeltværelse på 45 m . PriKøbenhavns nye bydel Ørestaden. Det er indram- sen starter på 3.042 og gå op til 5.270. Men for met af de karakteristiske kanaler og er samtidig overhovedet at komme på ventelisten skal man nabo til IT-Universitetet, Københavns Universitet have et karaktergennemsnit på over 7, dette er for og er kun et stenkast fra DR Byen. Kollegiet rum- at holde et seriøst niveau på og omkring kollegiet. mer 360 studieboliger, hvilket ikke er noget tilfælde, selve bygningen er cirkulær i sin konstruktion Under jordens overflade findes der en parkeringskælder med 100 parkeringspladser, der udaltså 360° lejes på langtidskontrakter til andre steder. f.eks. Tietgenkollegiet er tegnet af Lundgård & Tranberg ar- har DR Byen lejet sig ind i p-kælderen – prisen er kitekter, som også står bag det prisvindende Skue- 18.000,- om året. Hvis en kollegianer ønsker famispillerhus og den elegante SEB Bank. Arkitekterne lien på besøg kan de leje en plads for 36,- pr. dag. ønskede at kendetegnet for kollegieboligen var at Tietgenkollegiet er opkaldt efter den succesrige der skulle være et tæt forhold mellem det fælles og danske finansmand C. F. Tietgen, der i 1800-tallet private rum. Tietgenkollegiets runde form gør dette var en af de centrale drivkræfter i den industrielle remuligt, da man fra det ene køkkenfælleskab kan se volution. Tietgenkollegiet er en gave fra Nordea-fonover på de andre ”køkkenfamilier”. Da man ønsker den. De besluttede sig omkring årtusindeskiftet, at at beboerne på Tietgenkollegiet alle skal være en de ville stå for “fremtidens kollegium”. del af et kollektivt fællesskabet, er der ingen køkke- Lige fra begyndelsen fremstod Nordea-fonden ner på værelserne. Alt madlavning foregår derfor i som en særdeles visionær bygherre, hvilket kom til de store fælleskøkkener. Men for at undgå et 60’er udtryk i at der ingen øvre økonomisk grænse blev kollektiv deler kollegianerne ikke badeværelse med sat for arkitekterne – Tietgenkollegiet skulle være hinanden, hvert værelse har et rummeligt badevæ- noget særligt, og så måtte man betale, hvad der nu relse med toilet og bruseniche. Jakob Dybdahl Abrahamsen

Hele kollegiets stueetage er dedikeret til fællesfaciliteter, her er der lokaler til studie, kreativitet, fysisk aktivitet og endda fest. Kollegiet har i alt 30 køkkener og 30 fællesrum, disse lokaler hænger ind over den cirkelformet gård. For at kunne holde disse konstruktioner oppe, er kasserne spændt op med stålwires på enorme betonelementer som er ført 20 meter ned i undergrunden. Af de 360 studieværelser er 60 af værelserne dedikeret til internationale studerende, som er på udvekslingsophold i København. Alle værelser ud over de internationale lokaler er umøbleret når man flytter ind.

10


skulle til – hele kollegiet kom til at koste 850 millioner, sammenlignet med operaen som kostede 2,3 milliarder. Den spændende runde bygning er beklædt med en kobberbaserede legering kaldet ”Tombak” på facaderne, legering består kobber hvor der er tilsat zink. For at undgå at materialet ikke irrer i samme grad som ren kobber bliver zinken tilsat i blandingen. Så i stedet for at få et grønligt tag ligesom man ser det på Børsen får man i stedet et materiale som med tiden bliver mørkere, varmere og mere brun i sit udtryk. Inde i bygningen er der et vægmønster som illustrerer et træ, i takt med at man bevæger sig op igennem bygningen bliver mønstret gradvist lysere, jo tættere man kommer på træets krone.

Arkitektskolen Lasse Lyndgaard Kunstakademiets Arkitektskole ligger i midten af København og blev i 2011 fusioneret med Danmarks Designskole og Konservatorskole til det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for arkitektur, design og konservering (KADK). I dag udgør det et campus af kunstneriske kreative fag, sammen med Rytmisk Musikkonservatorium, Statens teaterskole og Den danske filmskole. Skolen har desuden også et bibliotek med to afdelinger. Bygningerne bruges også til at præsentere nye produkter og har derudover også en lille udstilling med forskellige unikke stole. Skolen har siden 1970 været en selvstændig enhed og en videregående uddannelse. Til dagligt sidder arkitektstuderende og tegner, skriver, bygger modeller og læser. Dette er for at øge deres færdigheder til at tilegne sig viden, udvikle innovative, eksperimenterende og kreative kompetencer. Adgangskravene til uddannelse ændres hvert år afhængig af, hvad gennemsnittet på ansøgningerne er. Sidste år var der et gennemsnit på 10,2, men det er selvfølgelig muligt at ansøge med lavere gennemsnit, hvis dette gøres i kvote 2. Skolen består af 9 afdelinger, fire institutter og fem forskningscentre.

11


Dansk Design Andreas Kjær Bygningens hvide facade skiller sig ikke meget ud fra resten af København, men da jeg træder indenfor er det en helt anden oplevelse. Udenfor er der koldt og vådt, det sner og alt er i dunkle, kolde farver. Indenfor står i kæmpe kontrast, der er gyldne varme farver på væggene og overalt er der køkkenudstyr, bestik og design i skrappe farver. herretøj, og ti i kvindeligt mode. Sko er også en ting der meget stereotypt tiltaler kvinder, især dyre sko, Jeg står i indgangen til Illums Bolighus på Amager- hvilket man også finder sammen med alt det andet. torv i København. Bolighuset har ry for at have de Jeg skynder mig videre op ad rulletrappen, væk fra mest eksklusive og også de dyreste møbler og ind- alt det feminine og ind i en helt anden verden. retningstilbehør i norden, de sætter pris på nordisk design, både det allermest nye og de tidsløse klas- Der er en lugt af læder og nylakeret træ da jeg træsikere. Når jeg går ned ad gangen på første sal er der op på anden sal. Heroppe er der ikke kun stil, det tydeligt at det her er mere end bare et normalt her er klasse. Over det hele er små stuer med stole, møbelhus. Der åbner sig et kæmpe rum, fire etager borde og sofaer. Man kan nemt komme til at føle sig højt, belyst af lamper der får alle fire etager til at lyse hjemme. Her kan man ikke høre larmen udefra gaop. den kun folks dæmpede stemmer mens de slapper af i møblerne. Flere ting skiller sig ud her fra et alminJeg fortsætter igennem huset, der er en gennemgå- deligt møbelhus. Dels er det stilen og designet i sig ende fornemmelse af renhed og stil, det er alt sam- selv, alle møblerne er lavet så de ikke kun er gode at men meget nordisk, især dansk. Kendte navne som sidde i, men også at se på. Dels er det prisen. Jeg Mauviel, Pillivuyt, Trip Trap og KitchenAid ses alle kommer til at kigge på en ’limited edition’ af Arne Javegne. Man får hurtigt et indtryk af kvalitet. Det her er cobsens berømte Ægget, der koster på den forkerte mere end bare en butik, det er en attraktion hvor folk side af 60.000 kroner. Jeg sætter mig i den alligevel, tager hen for at opleve innovativt design der både er forsigtigt, jeg vil jo nødigt ødelægge noget til 60.000 funktionelt, moderne og smukt. Parallelle rulletrapper kroner, jeg er simpelthen nødt til at vide hvad der er fører mig op til første sal. ved den der gør at den er så utroligt dyr. Straks bliver jeg mødt med et helt nyt indtryk, heroppe er alting blødt. Der er puder og forskellige ting til at gøre soveværelset meget mere stilfuldt og hyggeligt. Der er både gamle og ny designs og man får lyst til at kaste sig i varerne. Igen er varerne deciderede meget nordiske. Det er svært at forklare, men det hele emmer af dansk designer hjem og jeg har svært ved ikke at synes om det. Kunder går rundt og rører ved de forskellige ting, drømmer og spekulerer. Samtidig finder jeg modetøjet hvor der hænger alt fra Margit Brandt til Henry Lloyd. Der er også sko. Den her sal er måske mest for kvinderne, hvilket også afspejler sig i udvalget af tøj: der er to designere i 12

Bland alle disse møbler er der mange der skiller sig ud, men på en måde passer de alle sammen alligevel, alt er eksklusivt og stilfuldt. Det er ikke for folk med økonomisk sans og måske også lidt i overflod, men det er dansk og det er stilfuldt og mange møbler er verdenskendte. På en måde er det en slags museum lige så meget som det er en butik. Illums Bolighus er et sted hvor man, hvis man har penge nok, kan købe eksklusivt interiør men for de fleste er det et sted hvor man kan gå ind for at drømme, for at forundres og for at ryste på hovedet over at nogle mennesker giver op mod 60.000 kroner for en stol.


Amalienborg Joakim Johnsen Amalienborg udtrykker sammen med operahuset og Mormorkirken en vigtig del af den danske arkitektur. Jeg besøgte pladsen sammen med arkitekttur-holdet. Jeg træder ind på pladsen og går hen over de snedækkede brosten, ind mod midten. Jeg når lige at se det sidste af vagtskiftet, imens sneen daler nedover livvagternes høje pelshuer. Rundt om os er de fire store palæer, der danner Amalienborg slotsplads’ ottekantede form. Hvis jeg kigger den ene vej, står den store Marmorkirke og skuer. I gennem 220 år har Amalienborg været hjemmet for de danske konger og dronninger, som flyttede ind i slottet i år 1794. Oprindeligt var det opført til adelsfamilier, men efter Christiansborg brændte flyttede kongefamilien ind i den nye bydels midtpunkt. Amalienborg blev anlagt som det arkitektoniske og symbolske centrum i den nye bydel Frederiksstaden, der skulle hylde det oldenborgske kongehus’ 300 års jubilæum. Arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754) fik af kongen opgaven at tegne den nye bydel Frederiksstaden, opkaldt efter kongen, og i midten blev Amalienborg placeret. Han havde altså stor mulighed for at sprede sin arkitektur i hele bydelen. De adelige manglede et sted at bo, og de rige ville generelt ikke ind og bo i det beskidte og tætbebyggede København. Så

med denne bydel kunne Frederik V opfylde deres behov, og med placeringen af Marmorkirken giver det en meget flot plads. På Amalienborg slotsplads mødes de to store akseveje i bydelen, der i dag hedder Amalie- og Frederiksgade. De fire treetages palæer blev opført med et ens ydre, som stadigvæk stort set er beholdt ens, lukker pladsens hjørner. Hver etage er bygget med sin egen højde, efter hvad de skulle bruges til. Over den høje kælder ligger stueetagen eller kontoretagen. Herefter ligger der den højloftede etage med festsale, og den øverste lave etage er til tjenerskabet. Bygningernes facade er inspireret af bygninger i Frankrig og Berlin med deres trofæer på taget. Palæernes navne (Schacks Palæ, Moltkes Palæ, Levetzaus Palæ og Brockdorffs Palæ) er opkaldt efter deres bygherrer, som alle var magtfulde venner af kongen. I midten står der en statue af Frederik V og holder øje med sine adelige. Man er ikke i tvivl om, Amalienborg symboliserede samfundets hierarki med den enevældige konge, der gennem de adelige havde alt magten. Så jeg går ud fra pladsen og småfryser, imens jeg ser, der stadigvæk er meget liv fra turister, der har bevæget sig ud, selvom temperaturen er under frysepunktet. Jeg vender hovedet væk fra Mormorkirken og ser ned på det nyeste arkitekturområde: Operahuset. Med denne bygning føler jeg mig endnu mindre. Denne plads har uden tvivl haft stor indflydelse for Danmark, lige siden den er blevet opført.

13


Bygningsingeniør på DTU Laboratorierne på DTU er meget avancerede og der er materialer og maskiner til at teste på alverdens forskellige måder. I laboratoriet blev de besøgende I forbindelse med Teknisk Gymnasium Vibys studi- også aktivt indblandet i det fysiske arbejde som det etur til København, var de på besøg i DTU, hvor de er at blande og teste betonen. Vi skulle igennem hørte om betons egenskaber ved forskellige stø- blandingsprocessen, sammenfalds test, beton vibemetoder, derudover lærte de forskellige måder bration, fylde støbeforme, styrketest af forskellige at afprøve betonnets bæreevne på. betontyper. Emil Bossow

Fredag d. 31. januar 2014 var Teknisk Gymnasium Vibys Byggeri & Energi hold, på besøg hos Danmarks Tekniske Universitet. På besøget skulle der udregnes og afprøves forskellige betonblandinger. På DTU kan man uddanne sig på 64 forskellige tekniske videregående uddannelser. Heriblandt forskellige typer af ingeniører. Skolen var bestående af mange store længer af bygninger, som fik det til at minde lidt om en lille isoleret by, med en stor hovedbygning, hvor bl.a. kantinen og biblioteket lå. DTU blev oprettet af fysikeren H.C. Ørsted i 1827, og er derfor en del af Danmarks historie. I dag studerer cirka 12.000 personer på DTU, og der er ca. 5.000 medarbejdere hvoriblandt cirka halvdelen er forskere. Dette siger noget om, hvor stort et område der er tale om, for at kunne indeholde alle disse mennesker. På besøget skulle vi være bygningsingeniører, hvilket vil sige, at vi skulle prøve at regne på blandingsforhold, vandmængde og densiteten på det beton, vi skulle støbe efterfølgende i deres laboratorie. Underviserne var to diplomingeniører, som er i fuld gang med at læse videre til kandidat. Der blev holdt et mindre foredrag omkring beton og dets betydning. Derudover blev der talt om betons tryk- og træk egenskaber, og om man kan øge disse egenskaber ved at blande forskellige materialer i blandingen. Til dette fik vi fortalt at man bl.a. kan lægge armering ind i betonen, dette øger styrken betydeligt, derudover kan der blandes en masse små tråde i blandingen, dette giver også en utrolig forøgelse i tryk- og trækstyrke. Det var en meget aktiv undervisningsform som de to studerende lagde for dagen, de besøgende blev ofte indblandet gennem fx opgaver. 14

Da vi var gennem støbefasen var det tid til afprøvningen. Dette blev gjort gennem en ”momenttest”. Dette gjorde vi ved at opstille en form for ”bro” bestående af en betonstang som hviler på 2. ben med en afstand på 1,2 meter. Hvorefter der blev lagt mere og mere vægt ind omkring midten af betonpinden. Først afprøvede vi betonpinden uden armering. Denne knækkede ved 48 kg. Derefter blev den armerede betonpind testet. De to betonpinde var identiske hvis man ser bort fra armeringen i den ene. Det var stort set umuligt at knække armeringen i betonen, vi var 5 store drenge oppe og stå på pinden før den gav efter og knækkede. Dette skete ved omkring 430 kg belastning i et centralt punkt. Derefter afprøvede vi trykstyrke, her opdagede vi at en betonpille uden jernfibre kun holdte til cirka 205 kN, hvor en pille med jernfibre holdte til 1260 kN, hvilket vi regnede om til cirka 5,5 elefanter. Dette er en utrolig trykforøgelse. Efterfølgende blev der fortalt om de job man kan have som ingeniør, og hvordan det er at gå på uddannelsen. Jeg talte med en af underviserne og spurgte om uddannelsen er hård, til dette svarede hun: ”Til at starte med er det faglige niveaus meget højt, især når det kommer til det matematiske og fysiske. Disse ting lærer man med tiden eftersom forløbene er meget komprimerede og hektiske”. Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år, og er et af de mest tekniske ingeniørstudier. Man lærer en masse om materialer og udregningsmetoder, derudover er der meget projektarbejde hvor man får lov til at sætte teori og praksis sammen. Dette lagde de studerende meget vægt på at fortælle, da det var meget karakteristisk for deres uddannelse. Besøget var meget vellykket, og eleverne lærte


mere end de havde regnet med. Derudover fik de ved de knap så gode ting som de studerende havindblik i livet som studerende på dette universitet og de oplevet. hvordan det er at læse til ingeniør. Vi hørte ikke blot om alle de gode ting med uddannelsen, men også

15


SDU

Super Dejlig Uddannelse specialiserede opgaver, og andre er styret af eleverne med adgang døgnet rundt. Derfor giver universitetet altså muligheden for, at arbejde med et projekt Sprudlende nørder med intelligente samtaler på på alle tidspunkter, hvilket jeg vil mene er et rigtig gangene, lokaler propfyldte med diverse måle- godt initiativ, som gør uddannelsen meget fleksibel. apparater og en flok engagerede lærer og elever; det er, hvad man kan opleve ved at spendere én Men det er ikke lutter lagkage at gå på SDU i Odenenkelt dag på Syddansk Universitet. Men ikke alt se. Et stort minus på stedet er kantinen. Her opleveer sjov og ballade, bag facaderne gemmer sig en de flere fra vores delegation høje priser og et lille udvalg. Med priser højere end HTX Vibys kantine, som seriøs læringsinstitution ud over det sædvanlige. må siges at være meget høje, og et udvalg der er For at alt denne lærdom kan finde sted, skal der både mindre og af ringere kvalitet, må dette siges at være nogle givne rammer, og dette finder man i en være utilstrækkeligt. Her må i stramme jer an SDU! række bygninger midt i Odense. Bygningerne danner altså de fysiske rammer, men ikke nok med det, På vores et dags besøg på SDU blev vi modtaget er det også med til at skabe den by af lærdom som af to ingeniørstuderende, blandt rigtig mange anSDU egentligt er. Bygningskomplekslet ligger i en dre ingeniørstuderende på hele universitetet. De del af Odense, hvor der ikke er andet end marker, to unge mænd vi mødte, var begge flere år inde i en slags grøn plet i Odense, og her finder vi SDU. deres robotteknologi ingeniøruddannelse, og skulle Bygningerne der udgør det oprindelige universitet er stå for underholdningen af os de første par timer. opført i en periode fra oprettelsen i 1964 og en år- Men inden jeg snakker mere om den sjove del, vil række frem, og er derfor ikke helt nye udadtil. Men jeg lige snakke om uddannelsesmulighederne på udseendet kan snyde, og sådan forholder det sig SDU. Efter en fusion i 1998 blev Syddansk Univerogså med SDU, for bevæger man sig indenfor ople- sitet, eller som det hedder internationalt: Universitet ver man nye og veludstyrede lokaler, som på ingen of Southern Denmark, oprettet med over 10.500 måde er bagefter andre, hvad angår læringsmulig- studerende og en lærestab på over 5000. På grund heder. På vores besøg var vi fx inde i et helt lokale af størrelsen efter fusionen udbyder SDU et væld dedikeret til fysiske eksperimenter med alt fra påvis- af alle typer af universitetsuddannelser, men jeg vil ningen af Newtons tre love til forsøg med rotations- i denne artikel fokusere på ingeniøruddannelserne. kræfter. Der bliver altså ikke sparet på noget, når det For her er SDU virkelig store. Med over 20 forskellige kommer til elevernes læren og kunnen. Ydermere er bachelor (diplom) og kandidat (civil) ingeniøruddanopførslen af en ny bygning på vej som en udvidelse nelser er SDU blandt de største. De tilbyder både af det oprindelige universitet. Grunden er den enor- 3,5 årige diplomingeniøruddannelser og kandidatome stigning i popularitet og derfor tilstrømningen til verbygninger, men også en 5 årige samlet kandidat uddannelse som gør en til civilingeniør på kun 5 år. SDU. Et så stort udvalg, og specielt af tekniske ingeniører, Udover de normale teorilokaler har SDU også en hel ses ikke andre steder. bygning dedikeret til manuelt arbejde. Hvis vi bevæger os ud af de oprindelige bygninger og over en Men for at vende tilbage til vores besøg var vores lille parkeringsplads, finder vi værkstedsbygningen. ”lærere” robotteknologi ingeniørstuderende, og de En bygning hvor alt hvad eleverne skal producere til skulle introducere os for dagens program. Vi, som diverse projekter bliver lavet, og som også danner en robotteknologiteknikklasse, fik til opgave at lave grundlag for meget af den tekniske undervisning. en Lego Mindstorms robot, der kunne rydde et omVærkstederne er enten styret af faglærte, til mere råde med Legoklodser på den korteste tid mulig. Vi Mathias Edslev Jacobsen

16


fik i alt 3 timer til at klare opgaven, med tidstagningen og test, og vinderen var den, der kunne fjerne alle klodser hurtigst, mit hold vandt selvfølgelig uden problemer. Dette miniprojekt var designet sådan at vi skulle indføre nogle begreber inden for robotverdenen, der fx afgør hvordan robotten skal reagere på dens omgivelser, og i hvilket rum den skal bevæge sig i. Super fed opgave som alle tog meget alvorligt.

værende den dynamiske og interessante uddannelsesinstitution som SDU er. Vi mærkede kort stemningen på gangene, hvor snakken forgik omkring meget tekniske emner, og vi snuste til bygningerne og universitetets faciliteter. Uddannelser er der også nok af, så der er ikke mere at sige end at SDU er en Super Dejlig Uddannelse. Men det ligger dog i Odense, og det er sgu et stort minus…

Så hvad kan man konkludere efter et besøg på SDU? Vi havde for det første en super fed dag, og oplevede en masse spændende ting, den største

17


SDU, bedre end Aarhus? Andreas Dybdahl Odense, ikke ligefrem byen man tænker er det fedeste sted i Danmark. Mange af os går lidt og forestiller os at Odense måske ikke lige er der vi vil bo, vi vil hellere være der hvor det sker, nemlig Aarhus eller København. Som ung studerende handler ens hverdag om studier, networking og i det hele taget samvær med andre studerende. Derfor er det vigtigt at man som studerende føler sig hjemme der hvor man skal være de næste 3, 5 eller måske endda 8 år. Inden besøget på Syddansk Universitet i Odense havde jeg lidt en indstilling som sagde at det først ville blive rigtig fedt i København, og at dette derfor bare var en station til en fed oplevelse. Ret hurtigt gik det personligt op for mig at Odense bestemt også er en spændende by når man overvejer hvor man vil studere videre efter gymnasiet. Bygningen var lidt gammel, men personerne var vildt søde og seje at snakke med. Man følte virkelig at man måske kunne se sin fremtid på netop dette sted. Der er et vælg af uddannelser at vælge imellem i Odense, så der er god mulighed for at der også er noget for lige præcis dig. Men hvorfor vælge Odense frem for Aarhus, København eller Aalborg? Dette kunne de kloge fynboer sagtens svare os på. For hvor vigtigt er det at have sin viden i orden når man skal have et teknisk job? Vigtigt selvfølgelig, men hvis du ikke har nogen praktisk erfaring, hvordan vil du så anvende din viden i den virkelige verden efter endt uddannelse. Der blev lagt vægt på at man som studerende på SDU i Odense kan lave hvilket som helst elektronisk apparat man kan forestille sig, endda i sin fritid. Som studerende på SDU i Odense har man nemlig adgang til Universitetets faciliteter og lokaler 24 timer i døgnet, man har et adgangskort som man kan bruge til at komme ind i det lokale man lige står og mangler til sit personlige projekt. Hele kombinationen af søde, rare mennesker, et vælg af uddannelser, og adgang til lokalerne 24/7 gør at SDU i Odense bestemt fortjener en plads i lige præcis dine overvejelser omkring studiested. 18


Optisk Kommunikation

eller kontinenter med hinanden. Mange af de nuværende optiske kabler er installeret på søbunden, hvor de netop benyttes til at forbinde områder over Laseren er en opfindelse, som vi alle har kendskab større afstande. Udover at kunne sende data over til. Lige fra James Bond til stregkoderne i indkøbs- længere afstande, så er overførselshastigheden centeret til vores DVD’er. Laseren er grundlag for også forbedret. den optiske kommunikation, som der i dag bliver flittigt forsket i. Vi har et voksende behov for at De optiske signaler virker ved, at der sendes et latransportere signaler, såsom TV, radio og internet, serlys igennem en lysleder. Laserlyset bevæger sig og til dette skal der udvikles løsninger for at efter- gennem lyslederen ved brug af total intern refleksion, komme efterspørgslen i fremtiden. Hertil stiller den hvor lyset vil reflekteres inde i et medium, så længe indfaldsvinklen er mindre end den kritiske indfaldsoptiske kommunikation sig som løsningsforslag. vinkel. Dette gør det muligt at sende laserlyset igenPå DTU (Dansk Teknisk Universitet) i nærheden af nem en leder, selvom den er krum. Ved at sende København ligger et af verdens bedste forsknings- laserlyset ved en bestemt frekvens minimeres abcentre i optisk kommunikation. Her bliver der forsket sorptionen af lyset i lederen og tabet minimeres, og i, hvordan fremtidens kommunikation kan forbedres derved kan signalet sendes over en større afstand. ved brug af optisk teknologi. Vi bruger mere og mere data, og det stiller store krav til vores datanet i frem- For at kunne sende de optiske signaler, så skal de tiden. Det er blandt de problemer, som man prøver elektriske signaler kunne oversættes til optiske signaler og omvendt. De digitale 1 og 0 oversættes til at løse på DTU. optiske signaler i princippet ved at tænde og slukke Ved brug af den optiske teknologi er det muligt at for laseren til de passende tidspunkter. Selve prooversætte elektriske signaler til optiske signaler, som cessen kan foregå ved at benytte konstruktiv og gør, at den optiske kommunikation er yderst anven- destruktiv interferens, hvorved signalet vil kunne tildelig. Meget af teknologien er moden og er i brug i passes de digitale signaler. I selve oversættelsen er dag. Mere end 2 milliarder km optiske fibre er allere- der mange flaskehalse, som skal overkommes, og de installeret i dag, men adoptionen af den optiske derfor er det et område, der forskes meget i. Overteknologi står ikke uden problemer. De optiske fibre sættelsen til et analogt signal er også muligt ved at er tyndere end et enkelt hår og er i sig selv ikke dyre dæmpe eller forstærke laseren i takt med det anaeller svære at håndtere, men en stor udfordring lig- loge signal. ger i infrastrukturen. På samme måde som alle andre kabler, der skal graves ned, så koster det også Den optiske kommunikation har altså som mål at forbedre kapaciteten og hastigheden af vores dataat grave de optiske kabler ned i jorden. trafik. De flaskehalse, vedrørende det stigende antal Der er mange fordele ved at bruge de optiske kab- af forbrugere og det voksende forbrug af de serler i stedet for de almindelige elektriske kabler, her- vices vi bruger i dag, er til at overkomme. Formindiblandt evnen til at transportere et signal over læn- skelse af energiforbrug og resurseforbrug er også gere afstande. Over store afstande er der et større et af de områder, som den optiske kommunikation tab af signalstyrke i de elektriske kabler, hvorimod vil forsøge at efterkomme. Optisk kommunikation de optiske fibre kan transportere signalet ved endnu kommer altså med løsningsmuligheder til mange af fremtidens problemer vedrørende data. større afstande med mindre tab. Et område, hvor anvendelsen af teknologien vil have store fordele, er indenfor telekommunikation. Her er det nødvendigt at kunne sende signaler langt for at kunne forbinde forskellige områder. Her kunne de optiske fibre forbinde byer og store områder, lande Jonas Baatrup

19


Rumfart: DTU Space Kasper Sand Jensen På DTU har de været med til udviklingen af udstyr og forskningen i rummet med fokus på vores solsystem. De arbejder med de helt store rumforskere fra bla. NASA.

givelser hele tiden. Det tager mellem 2,5 min og 17 min at få et signal igennem til Mars, så hver gang de beder robotten bevæge sig eller gøre en funktion, går der derved mellem 5 og 34 minutter, før de ved om, der gik noget galt, eller om de kan fortsætte, hvad de gør. Robotterne kan mange ting og samarbejder med de satellitter, som er blevet sat i kredsløb om Mars. Robotterne laver en masse undersøgelser ved at tage målinger af luften, tager billeder og undersøger jorden ved at grave i den og se på, hvad der er under overfladen. Samtidig kan nogle af robotterne lave undersøgelser på det opgravede materiale, så vi kan få egenskaberne at vide om materialet og derved finde ud af, hvad det er.

DTU blev grundlagt af fysiker og kemiker H.C. Ørsted i 1829 og har siden vokset til det nu inkludere 9000 studerene med 5000 ansatte, hvoraf halvdelen af de ansatte er ansat som forskere. Afdelingen vi var inde at se, DTU Space, er en af de nyere afdelinger. Den blev nemlig først oprettet som en del af DTU i 2007. Afdelingen er en fusion mellem mange organisationer, som inkluderer blandt andre, ministeriet for videnskab, Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Hvert af disse Et af de største problemer ved at sende robotter op kommer med kompetencer, som de andre ikke har. på Mars er at få dem ned på overfladen. I løbet af den tid, hvor vi har sent missioner til Mars, er en hel DTU er i samarbejde med mange forskelige spektre del robotter bare styrtet ned på overfladen. Dette er i andre brancher. De er i for eksempel i forbindelse resultatet af, at folk har lavet små fejl som en lille fejl i med millitæret, hvor de samarbejder for at kunne programmeringen eller en konstruktionsfejl. lave bedre satellitter. Eller når mennesker skal op- Det, der sker, når en robot skal til at lande på Mars, holde sig i rummet, skal der være varmt, og det er var følgende step; fald ned gennem atmosfæren, også sådanne ting, som folk, der gerne vil til Arktis, fold faldskærmen ud fald mod overfladen, lige over ville kunne bruge, så der har de også et samarbejde overfladen aktivers der raketter. Disse raketter bremser robotten lige, inden den rammer overfladen, så på det område. den ikke går i stykker, når den rammer. Hvis nogen Forskningen, som de laver i samarbejde med de af disse steps går galt, så er der meget stor sandandre rumforskere i verden, er fokuseret på de geo- synlighed for, at robotten går i stykker. logiske ting, der sker på jorden, som eksempel hvis vi bliver rigtig dygtige til at udregne, når der kommer Ud fra de undersøgelser, som er blevet lavet af storme på jorden, kan vi også bruge den samme Mars, har vi fået en masse informationer. Vi kan se, teknik på andre planeter. Hvis vi gør det, kan vi lære at der en gang har været, hvad der med stor sandmere om selve planeten. Ligeledes forskes der i jor- synlighed var flydende vand i store mænger, men det bliver stadig testet om, det egentlig er vand. Vi dens klima og jordens oprindelse. ved også, at Mars mister ca. 1 kg atmosfære per DTU Space’s forskning er meget fokuseret på mis- sekund, der bliver blæst af på grund af solens aktisioner til Mars. Disse missioner har til formål at finde vitet, og at Mars’ ozonlag og magnetfelt er næsten mulighederne for om, der kan opstå, eller om der ikke eksisterende. havde været mulighed for intelligent liv på Mars. Det, der skal gøres på Mars, er, at der skal laves un- I fremtiden vil der fortsat blive forsket i geografien på dersøgelser på alt, hvad man kan komme til. Dette Mars samt foretaget målinger af alt muligt. NASA’s bliver gjort ved at sende robotter til Mars og få dem 2020 plan har som mål at udvikle bedre technologitil at lave undersøgelserne for os, så vi kan få resul- er til at komme op på Mars, samt undersøge muligtaterne. holde øje med hele robotten eller dens om- hederne for en bemandet ekspedition. 20


Yoghurt til hele Europa Bodil Hinge Jepsen & Philip Jakobsen Da vi ankom til Chr. Hansen i Avedøre skulle vi først lukkes ind ved porten og iføres gule sikkerhedsvester, inden vi kunne få lov til at snuse til fabrikkens mange hemmeligheder. Der blevet ikke taget nogle chancer. Inde på fabrikken forstod vi hurtigt grunden til sikkerheden. Gaffeltrucks kørte med høj fart rundt på lageret, og som vores rundviser Daniel jokede, at truckførerne kørte som en brækket arm. Lageret var samlingsstedet for alt til Chr. Hansens tre fabrikker på Sjælland. Det er nok ikke mange, hvor navnet Chr. Hansen virker bekendt, hvilket nok skyldes, at de ikke sælger direkte til private forbrugere. De sælger til andre virksomheder, der bruger Chr. Hansens produkter i deres egen produktion. Derfor optræder Chr. Hansens navn ikke på pakkerne, som sendes ud til forbrugerne. Men det, som Chr. Hansen er allermest kendt for, er sine naturlige farvestoffer, men faktisk er det, som de sælger mest af, mejerikulturer. Chr. Hansen leverer cirka halvdelen af Arlas yoghurtkulturer, men Chr. Hansen er faktisk en større kunde hos Arla, fordi de bruger mælkepulver i deres produktion af bakterier. Fabrikken i Avedøre med 350 medarbejdere laver yoghurtkulturer nok til at kunne producere yoghurt til hele Europa. De producerer nemlig 3.000 tons mejerikultur om året. Det er Chr. Hansens nyeste fabrik, og den er bygget til fermentering. Det så vi tydeligt på vores rundtur på fabrikken. Daniel kunne stolt fortælle om, hvordan fabrikken var bygget omkring rensningstankene, for at det var nemme at føre slanger ud til de forskellige produktionsled. For rengøring er alfa omega. Igennem mange år har Chr. Hansen opbygget et ry blandt sine kunder om, at de kan levere et produkt, der er næsten 100 % ens hver eneste gang. Derfor rengøres der efter hver batch, der produceres, hvilket er 10-20 mio. liter mejerikultur per batch, og på fabrikken kan de nå at producere to batchs om dagen. Flere led i produktionskæden havde været under udvikling i mange år, de er Chr. Hansens eget de-

sign, og detaljerne er underlagt mange hemmeligheder. Et af produktionsleddene på rundvisning, så vi, hvordan de pakkede kulturene i poser. De brugte flydende nitrogen til at fryse kulturene ned, fordi ved frostgrader er kulturene mest inaktive. For virksomheden betyder det, at bakterierne ikke ændrer sig i forhold til, hvad de har produceret dem til. Derefter skal en medarbejder trække i overtøjet og køre poserne ind i deres fryser, hvor temperaturen er 55 minusgrader. Desværre var fryseren ikke længere åben for besøgende. Det var ellers det, vi havde glædet os til, men Daniel forklarede, at det var for farligt at sende folk derind, da hvis man faldt, ville man dø i løbet af få minutter. Det måtte vi tage til takke med, og vores rundvisning forsatte. Vi var kommet til den del af produktion, hvor den delte sig i to. Skulle varerne produceres til Asien eller Europa og Nordamerika? Destination betyder noget for, hvordan bakterierne skal være, når de skal sendes ud til forbrugerne. Chr. Hansen har ikke råd til at sende frosne mejerikulturer til Asien, derfor trækkes al vand ud af produkter, der sendes til Asien, for at sende det som tørstof. Men dette er en dyr proces, som Daniel også nævnte, at de i spøg omtaler bakteriekulturer som det hvide guld. Sidste stop på vores tur var i pakningsafdelingen, hvor de havde et fuldstædigt sterilt rum med en kæmpe robot. Denne robot var vores anden rundviser Anders’ store passion, han sagde, at det var første gang, at han så den i aktion på en rundvisning. Robotten ligner mest en støvsugerpose med en kop som mundstykke. Dens bevægelser var meget flydende, og den arbejdede hurtigt. Når poserne var blevet pakket, blev de kørt igennem en metaldetektor. Anders fortalte om sit arbejde, hvordan de, når de finder et stykke metal i en pose, skal finde, hvor det stammer fra. Ofte stammede metaldelene fra en flig, der var slået af en af maskinerne i produktionen. Det er på denne måde, de blev gjort opmærksom på, hvor i produktionskæden der kunne forbedres. Anders kunne også fortælle os, hvor mange muligheder for arbejde der var på fabrikken. Både kemiingeniører, teknikere, farmaceuter og elektroingeniører kan få arbejde på Chr. Hansen, fordi de har brug kloge hoveder til at udvikle deres fremtidige produkter. 21


Vævslaboratoriet

Da vævslaboratoriet fik til opgave at få samlingen til at stige igen, havde de nogle problemer, da de ikke kunne købe planterne fra Thailand; de blev nødt til at Turen startede ud med, at vi gik ned i et af laborato- bytte. Så Thailand fik nogle af planterne, samt viden rierne, men på grund af ombygningen var der ikke om dem, og så fik Danmark til gengæld nogle af de så meget plads. Lektor Jens begyndte at fortælle, andre planter, så de kan laver flere til deres samling. hvad de laver, og hvad de havde lavede her. Han forklarede, at der i den seneste periode var sket en ændring i synet på deres arbejde: I mange år har de Derefter viste han, at de også var i gang med at forsøgt at redde sjældne planter, hvilket kan gøres forske grantræer, da der er en sygdom, der dræpå flere forskellige måder. Deres foretrukne metode ber dem. De ville også have, at de kunne vokse sig var at få frø til at spire. Dog var dette ikke altid muligt, pæne, så man kan lettere kan sælge dem. Granså derfor lavede de også stiklinger. De nævnte dog, træer i Botanisk Have har de udvalget, fordi de ikke at denne måde ikke er den bedste til at bevare de bliver angrebet af denne virus/sygdom, og desuden sjældne planter, da de nye planter er kopier af den har disse træer formået at reproducere. Nogle af oprindelige planter. Lektor Jens brugte også tid på at disse er blevet genmodificeret, og de bliver ikke sat forklare, hvorfor kun nogle planeter er blevet sjæld- ud, da ingen genmodificeret plante har fået lov til ne. Han gav to eksempler: Den ene var en plante at blive plantet i det fri, da man ikke ved, hvad sker fårene i Grækenland havde spist, og den anden var med planten og dens økosystem. Han viste os, de forskellige dele af dette i deres lukkede beholder, en plante, der kan bruges til at lave slankemiddel. hvor man kan se mange spændende ting om økoVed denne plante havde de en anden plan; hvis det systemer. kunne blive det muligt at få planter til at vokse i et laboratorium, ville de heller gøre det, end at betale Derefter tog lektoren os op og se, hvordan de opbevarede deres frø til beplantning, samt hvordan folk i lokalområdet for at indsamle planter. Ved begge typer genskabelse bruger de lang tid på de gør det. De har to metoder: den ene er meget at finde de ting, der ville give planterne de bedste hurtigt nedkøle af frøene ved at smide dem ned i vækstforhold. Dette sker ved at lave en opløsning, flydende kvælstof. Den anden måde er at langsomt som de fleste planter bliver påvirket af, men nogle nedfryse frøene omkring 1 grad pr. minut til den planter kræver nogle specielle stoffer. Det kan blive rammer samme temperatur som fyldende kvælstof. et større problem, hvis denne metode skal anven- Således kan frøene holde sig i meget lang tid, derved opbevares. Han sluttede det af med at vise os, des. Han forsatte med at sige, at de også arbejde med hvordan de arbejdede med at ligge stiklinger ned i orkidéer, der kræver svampe for at vokse. Forskerne deres vækst-opløsning. vil helst ikke bruge svampe, når de arbejder med orkidéer, da svampene kan dræbe andre planter. Ikke alle stiklingerne er gode, så arbejderne sidder De skulle bruge en måde at dræbe svampen, uden og tjekker dem, og udvælger de bedste. Noget af der ville ske orkidéen noget. Dette gøres ved hjælp det fedeste ved denne tur var, at vi fik lov at se deres af to farlige stoffer, der meget hurtigt kommer ind professionelle udstyr. Ud af denne udflugt fik man til planten i en gasform. Gassen dræber svampen, øjnene op for, hvad man kunne lave som bioteknikhvorefter gassen bliver sendt væk fra planten. Be- ker. grundelsen, for at de arbejder med orkidéer, er, fordi en gammel dansk ambassadør, der arbejdede i Thailand, havde en stor samling af disse planter, og da han ikke kunne tage sig af dem længere, donerede han dem til Botanisk Have, hvor planterne langsomt uddøde til at der kun var halvdelen tilbage. Kasper Gammelgaard Hansen

22


Gudernes Føde Kian Haseli De fleste kender nok til Willy Wonkas chokoladefabrik fra filmen Charlie og Chokoladefabrikken. De smarte og fantastiske maskiner, der stod for chokoladeproduktionen, findes dog ikke, som de bliver vist i filmen, men i en mere teknisk forstand. Dette kan vi takke personer som Dr. Techn. Kaj Aasted for. Vi elsker alle chokolade, tidligere var det kun de rige og kongelige, der havde råd til chokolade, men nu har alle mennesker råd til chokolade. Chokolade består som bekendt af bl.a. kakao. Kakao er kendt siden år 600 f.kr. af Maya-folket og aztekerne. Aztekerne brugte kakaobønnerne til mange forskellige ting, såsom en drik de kaldte ’cacahuaatl’. Drikken bestod af ristede kakaobønner, vand og chili eller vanilje og mange andre krydderier. Kakaobønner blev også brugt som betalingsmiddel i stedet for penge. Det var først i midten af 1800-tallet, hvor man begyndte at bruge fast chokolade.

Chokolade fremstilles ved at blande kokonips, sukker, kakaosmør, mælkefedt, lecitin og smagsstoffer. Sammensætningen af komponenterne afgør, hvilken slags chokolade der bliver fremstillet. Ved at undvære nogle komponenter, kan man fremstille mørk - eller lyschokolade. En mixer blander komponenterne sammen. Hvorefter blandingen føres over nogle valser, som findeler tørstofferne til den ønskede partikelstørrelse. Massen forædles så i Conchen. Conchen kontrollerer smagen. Den sidste proces kaldes temperering. Ukontrolleret krystallisering af kakaosmør resulterer typisk i krystaller af varierende størrelse, nogle eller alle store nok til at kunne ses med det blotte øje. Dette bevirker, at overfladen af chokoladen til at blive vist som mat og forårsager, at chokoladen smuldrer snarere end knæk når brudt. Den ensartede glans og sprøde bid af korrekt forarbejdet chokolade er resultatet af konsekvent små kakaosmørkrystaller fremstillet ved tempereringsprocessen.

Kaj Aasted opfandt verdens første tempereringsmaskine til chokolade, han opfandt maskinen i 1946, og den samme type bruges stadig i dag. Dog har den tempereringsmaskine, som Kaj Aasted opfandt, udviklet sig markant til de tempereringsmaskiner Aasted ApS producerer, AMC Super Nova. Nu findes familievirksomheden Aasted ApS i Farum. Virksomheden har store og kendte kunder som Toms og Anton Berg. Begge chokoladeproducenter køber maskineri fra Aasted ApS, men virksomheden har også mange udenlandske kunder. Virksomheden er verdens tredje-største producent inden for maskineri til masseproduktion af chokolade. En ting, der gør Aasted speciel, er deres Aasted Technology Center, som har til formål at: • fremvise og demonstrere maskiner til potentielle kunder. • teste nye maskiner • uddanne Aasteds nye personale og kunder For Aasted ApS betyder kvalitet, at chokoladen har en præcis vægt, hygiejnen er i top og chokoladen selvfølgelig smager, som den skal.

23


Vision Sidsel Lund Lorenzen

rette plads og alle stande var pæne og repræsentable til deres købere. Alle bøjler hang med lige meget mellemrum, og fik det hele til at spille ind i den større sammenhæng med henblik på ordenen.

Modemessen – Vision 2014 har været noget at en øjenåbner for en studerene, man har fået lov til at se, hvordan man arbejder og forhandler i mode- Som udefrakommende ind til denne branche, kan det let ses som en stor jungle, hvor alle har hver debranchen samt oplever miljøet til en messe. res territorium. Designerene gik som løver i bur, der Klokken var knapt 11:00, og der var allerede gang ventede på at springe på deres køber, for at sælge. i modemessen i Københavns lokomotivværksted. Nogen havde sat små borde op, hvor de kunne sidTaxaer holdte i mange rækker ude foran messen for de og lave en forretningsaftale med køberen, mens at levere mennesker, der ankom til messen. Man andre stod med papirerne i hånden. kunne se folk alle vegne, der havde gjort deres bedste for at se rigtige ud i både tøj, makeup og hår, så Nogen havde valgt at sætte modeller til at gå blandt folkemængden, i håb om at folk lagde mærke til deintet var optil tilfældighederne. res tøj. Her var specielt to modeller, der blev lagt Da vi kom ind i den store forhal, hvor der også var mærke til. De kom gående i morgenkøber og gumpyntet op til den store begivenhed, kunne man se mistøvler, og en anden herre model fuldt påklædt at folk vidste, hvad der skulle foregå, og at de hav- i regntøj, gummistøvler og hue i skarpe farver. Det de prøvet det før. Som pynt var der sat en kæm- var ikke kun der vi så de skarpe farver. Rundt ompe kvadratisk glasboks op, hvor på der indgik en kring på messen kunne vi se at kraftige farver som masse skrift, som fik rummet til at virke større end orange, gul og blå kombineret med en mørk eller lys det egentlig var. Informationskvinderen var klædt i nuance, var noget alle designere havde taget til sig. en rød leopard kjole med en sort cardigan på, så de var også med på moden, smilte til folk og delte bro- Her kunne man som studerene godt tænke over, chure ud. Det var også af dem man fik udleveret sit hvor designerne havde fået deres inspiration fra. VIP kort, så de kunne holde øje med at man havde Hvilket de har det med at finde overtal, ved både at se på bygninger, objekter, ud fra det rum de befinder lov til at være på messen. sig i samt en årstid. På modemessen kunne jeg tyDa man kom ind i hallen var der mennesker overalt. deligt se at mange designere havde fået inspiration Det hele var sat op i det gamle lokomotiv værksted, fra 70’erne. Her var der en masse spræl på farveren, og messen havde derfor noget rustikt over sig. I gul- mens designet af tøjet var som taget ud fra modevet kunne man se togskinner, som var med til at blad i 70’erne. Stram nederdel, tætsiddende blazer, dele rummet op, og skille standene fra hinanden på strømpebukser og en knold. en organiseret måde. Den gode stemning der var, blev blandt andet skabt af den dj, som stod og re- Det kunne også være de havde fået inspiration, ved have været taget ned på Christianshavnshavn og mixede musikken, så den passede til miljøet. blive inspireret at alle husenes farvekombinationer. Messen bød på mange spændene ældre og up- Som studerene der har tekstil og design som teknik coming brands, som havde hver deres mening, om fag, har det været spændene at komme over at se, hvordan næsteårs mode skulle se ud. Alle designe- hvad professionelle designere mener, den næste re stod i deres små stande, og prøvede at få flest års mode bliver. Her har jeg fået en masse inspiratimulige købere hen for at få solgt stykker af deres on, til hvordan jeg kan designe mit tøj til eksempelvis eksamensprojekt, der skal laves efter vinterferien. kollektion, så de kan få det ud i butikkerne. Selvom det hele kunne se lidt rodet ud med så mange stande og mennesker et sted, var alt dog på sin 24


25


morgenmadsbuffeten ikke er åben. Det er også fra dette rum, at man kommer ind i trappeopgangen, hvorfra man kan komme op til alle etager, givet at man har et nøglekort til den etage man vil op på. Værelserne på vandrehjemmet er generelt ikke ret spændene, det eneste man finder der inde er: Senge og et par skamler. Sengene er ikke ubehagelige, men jeg har prøvet bedre. Badeværelserne er udmærkede og de har det man forventer, toilet, vask og brusekabine, alting virker som det skal. Dog med undtagelse af, at vandtrykket er en smule for lavt. Man får udleveret sengetøj og håndklæde ved indtjekning, men jeg ved ikke med muligheder for at få nyt, da vi ikke var på hotellet ret længe.

Danhostel en anmeldese

Etagerne generelt er der heller ikke meget at sige om, der er ikke nogen former for udsmykning, hvide vægge og almindelige kedelige trægulve, det eneste man finder er elevatorerne og værelserne.

Vandrehjemmets bar er en udmærket bar, priserne er på den høje side, men det er slet ikke så dyrt, at det gør noget. Det er dog utrolig praktisk, at der ligger en bar lige på hotellet som man kan smutte ned Frederik Damgaard Jensen i. Derudover er der nogle udmærkede tilbud som: Ti shots for 100 kroner, eller ti øl for 175 kroner. Man kan også købe ting som sandwich og nogle kager, Vandrehjemmet Danhostel, ligger lige op ad Lanmen kvaliteten på dem er relativt lav i forhold til hvor gebro på H.C. Andersens Boulevard. Selve byghøj prisen er. ningen er nærmest en stor firkantet klods, hvor det eneste der bryder det op er det stykke i midten af Morgenmaden er ganske udmærket, udvalget er bygningen der er forskudt. Bygningen har 16. etarimeligt begrænset til: Cornflakes, havregryn eller ger, 15 med værelser. Alt i alt er der 192 værelser brød med pålæg. Det er noget lækkert brød de får, alle med toilet og bad. Øverste etage har andet end og alt de har, er egentlig meget godt, men probleværelser, men det har vi aldrig fundet ud af hvad met er det meget begrænsede udvalg. er. Bygningen har vinduer på alle sider vinduer på alle sider, på de øverste etager er der nogle meget Min konklusion er, at det er et godt vandrehjem. brede og høje panorama vinduer der har en rigtig Det har mange gode ting og faciliteterne er fine. Det god udsigt over både havnen og byen. Bygningen største plus ved vandrehjemmet er dog dets beliger lavet af beton over det hele, så den har ikke et ret genhed, det er virkelig det bedste punkt af det hele. spændene udtryk. Det der ikke er så godt er priserne, det er billigt at bo der men det er dyrt at leve der. Værelserne er Når man først kommer ind i bygningen kommer man heller ikke i højeste kvalitet, men det er hvad man ind i receptionen og baren, som ligger lige ved siden forventer. af hinanden. Det hele er lavet i en lysere træsort, det er et gennemført tema, så alle borde og stole i Jeg giver vandrehjemmet 3,5 ud af 5 stjerner. reception/bar området er lavet af samme lyse træsort. Går man videre ind i bygningen gennem elevator området, kommer man ind i en morgenmads restaurant, som også har formålet at være et generelt opholdsområde i de mange timer af dagen, hvor 26


Carlsberg i nye tider Jacob Siim Cristen Jacobsen er grundlægger af Carlsberg. Han blev født i 1773, som den eneste søn på en bondegård i Nordjylland. Cristen Jacobsen ville ud for at søge lykken og rejser derfor til københavn. Han får arbejde på Kongens Bryghus, og bliver senere bryggersvend der. Han sparer penge op for at kunne få sit eget bryggeri. I 1810 bliver han gift med Caroline Frederikke Schelbeck. Et år efter de er blevet gift, lejer han et bryggeri og hans søn Jacob Christian Jacobsen bliver født. Jacob bliver så ejer i bryggeriet, og får borgerbrev som brygger. Cristen Jacobsen bliver den første i byen som indfører thermometer i sin brygning. J. C Jacobsen tager ud for at rejse og på sin rejse falder han over belgisk øl også kaldt for undergæret øl. Den undergærede øl løser mange problemer da den københavnske befolkning var begyndt at få et såkaldt ”øl syn”. Altså, fordi der ikke var en ordenlig gærringsprocess, det som skulle have været ethanol var blevet til methanol hvilket ved indtagelse kan resultere i, at man bliver blind. Dog har der ikke været store nok mængder methanol i til, at man blev blind, men med mange års øldrikkeri kunne synet godt blive påvirket. Nu har J.C Jacobsen fået kone og søn, sønnen kommer til, at hede Carl Jacobsen og han bliver med årene også en del af bryggeriet. De snakker om hvad bryggeriet skal hede og det kommer til at hedde Carlsberg. Carl Jacob og J.C Jacobsen driver bryggeriet godt og det bliver rigtig stort. Carl finder nu ud af, at det ikke er nødvendigt for øllen at gære så længe som hans far gør det. Han finder nemlig ud af, at det kan gøres på den havle tid og, at øllen faktisk stadig er mindst ligeså god, hvis ikke bedre ved en lagring på 3 måneder i stedet for 6 måneder.

På billedet her kan man se de to bagerste elefanter som hver står med en kugle. Kuglen symboliserer det mandlig køn. Carlsberg er den dag idag et af verdens største bryggerier og ejer blandt andet også Tuborg og rigtigt mange mindre bryggerier rundt i hele verden.

ri kom til at hede Ny Carlsberg og J.C Jacobsens bryggeri kom til at hedde Gammel Carlsberg. Som tiden gik og de stadig ikke var på talefod, gik det rigtig godt for Carl, og mindre godt for J.C Jacobsen. Til sidst endte de med at komme på talefod igen, og bryggeriet blev til det Carlsberg vi kender idag. Ude på bryggeriet vil man kunne se mange statuer og skulptuerer. Det var fordi Carl Jacobsen var meget intresseret i kunst og skulpturer. Blandt andet 4 meget store skulptuer af elefanter med blandt andet Swastikaer på siden, som betyder ”at noget er godt”. Hver elefant blev opstillet for hvert af Carls børn som døde. Carl fik i alt otte børn hvor 4 af dem døde, henholdsvis 2 drenge og to piger.

Det resulterede i en strid mellem de to og J.C Jacobsen skrev Carl ud af Carlsberg. Carl startede nu sit eget bryggeri klods op af Carlsberg. Han ville selvfølgelig også have, at hans bryggeri skulle hede Carlsberg. Det endte så ud med at Carls brygge27


Frøken Mærkværdig Aria Nazar En bizar og hæsblæsende fortælling om en ung piges udvikling i en verden hvor kun det bedste er acceptabelt. En historie som varmt kan anbefales for alle som leder efter en forestilling som ikke tager sig selv seriøs.

rekte til publikum. Udover at spille traditionelle roller såsom Frøken Mærkværdig, sætter skuespillerne også stemmer til et par roller, hvor de gennem stemmemanipulation formår at underholde publikum.

Lyden er også et af forestillingens stærke sider. Lyden, som bliver dannet gennem forestillingens forløb af en af skuespillerne, og er fremstillet på en unik måde, som er særlig interessant, da man både kan Frøken mærkværdig fortæller historien om en pige, se og høre, hvordan hovedparten af musikken og som bliver opdraget til at være blandt de 10 bedste lyden er dannet. i verdenen. Handlingen bygger op på, hvordan hendes rejse gennem livet er og hendes udvikling gen- Forestillingens klart bedste præsentation var dog af nem denne fase. Forestillingen foregik på bådteatret skuespilleren Aria Nazar. Han formåede at benytte i København og er egnet til unge fra 13 år og opad. utallige virkemidler til at få sin rolle til at virke troværdig. Gennem ren stålvilje spiller han sin rolle med en Forestillingen er instrueret af Daniel Norback, og de løves mod, og med en helts ånd går han udover det to skuespillere, som begge spiller hovedrollen som umulige og sparker virkeligheden ned i jorden. SelvFrøken Mærkværdig, Frøken Mærkværdigs ven og om Arias rolle kun varede for en kort stund, forførte mm., er Tea Rønne og Pernille Nedergaard Hauge- han publikum med sin charme og karisma. Gennem sen. Teatret er produceret af Teater Dyrelab. Værket teater formår Aria at bryde de sociale barriere i det er styret af to aktører, som står for at spille karakte- danske samfund, og dette samfundskritiske blik er rerne, lave lyden, lyset og så står de også for andre alene nok til at gøre turen til teatret det hele værd. teatralske elementer. Historien i Frøken Mærkværdig er i sig selv ikke særlig stærk, der sker heller ikke så meget med de andre karakterer i værket, og de er i det hele taget uinteressante og har klichefyldte personligheder. Det er dog ved Frøken Mærkværdigs udvikling, at det meste af teaterstykkets substans findes. Frøken Mærkværdig gennemgår gennem forestillingens forløb en spændende udvikling, som er både relevant og interessant for forestillingens målgruppe. Skuespillet i forestillingen er godt spillet af de to aktører, som gennem deres skuespil prøver at chokere og overraske tilskuerne. Skuespillet bygger især på at blande en bizar form for humor, som hele tide prøver at chokere tilskuerne ved at sætte karaktererne i bizarre situationer, som folk kan relatere og perspektivere sig selv til - til en vis grad. Skuespillernes skuespil virker også meget overbevisende og er et af forestillingens stærkeste sider, meget af skuespillet går også ud på at skabe tvivl blandt publikum og få dem til at sætte spørgsmålstegn om, hvornår skuespillerne spiller roller, og hvornår de taler di28

Test18  
Advertisement