Issuu on Google+

Newtonic


Artiklen “Fra mig til mig” er skrevet af Bjørg Tulinius og blev bragt i Aarhus Universitets medlemsblad, Augustus nr 1 i april 2011. Artiklen handler om hvordan det i højere grad er blevet sværere for unge mennesker ikke bare at finde kærligheden, men også at blive dannet, et af kriterierne for at finde den eneste ene. Jeg vil nu redegøre for artiklen og derefter diskutere, hvilke vilkår kærligheden har i det moderne samfund. “Før var du klar over, at du nok ville finde din partner på uddannelsen, arbejdet eller nabogården. I dag har du derimod frihed til alle mulige fantasier om den perfekte partner, og på datingsiderne kan du for eksempel stille en helt masse søgekriterier for den ideelle. Men alle de idealforestillinger og drømme kan i virkeligheden være med til at spærre for den, du reelt kan få”. Sådan ser situationen i dagens Danmark ud for Lars Geer (LG) Hammershøj og som forsker i dannelse er han bekymret for, hvordan unge får problemer med kærligheden. En skilsmisseprocent på over 40% er enheden for et samfunds kollektive problem med kærligheden, et problem der hænger sammen med begrebet “dannelse”. Dannelsen er koblet på egenskaber som selvforståelse og er den process, der giver modenhed. Tidligere stod det klart, hvordan man som person blev dannet, men det er nu et mindre veldefineret mål. Den klassiske opfattelse af dannelse som bl.a de tyske tænkere Hegel og Humboldt bygger på at kunne anskue verden med kontekst og derved blive et mere fuldendt menneske. Ved at tage på en livslang dannelsesrejse gennem både det kendte miljø såvel som ukendte lande, bliver mennesket dannet. I dag derimod er opfattelsen af hvornår man er myndig en anden, end i det 17. århundrede. Ifølge LG ligger ansvaret for de unges situation til dels hos forældrene. “På den måde behandler vi i virkeligheden barnet, som om det allerede er et frit og myndigt individ parat til dannelse” formulerer LG sig. Dette har en række negative virkninger i senere stadier af livet, især ungdommen, som ganske enkelt mangler forbilleder. LG sætter lighedstegn mellem problemer som spiseforstyrrelser og depressioner med det faktum, at det er utydeligt, hvad der egentligt kræves af nutidens unge. Det er uklart hvad dannelsens mål er, for i sig selv er det meningsløst. Idealet er et bedre jeg, en mission et stigende antal unge ikke magter og derfor lider under nederlaget.

Det er langt de fleste unge, der kommer gennem skærsilden uden at sidde fast, men tallet er dalende. Det handler blandt andet om at kunne vurdere, hvilke miljøer der er egnede til dannelse, og hvilke der bestemt ikke er. I den senmoderne tidsalder er dannelse blevet til selvdannelse, og smagsdannelse er blevet relevant. Voksne med dobbelt så meget livserfaring skal i højere grad uddanne de unge og hjælpe dem med at se tingene i det store perspektiv. Dannelsen er en indgangsportal til kærligheden, en verden de unge helst skulle komme helskindet igennem, understreger LG til slut.

Lars Geert har mange gode pointer, men efter min mening har han overset et altoverskyggende faktum; rigtig meget har ændret sig siden Hegel og Humboldt. Der mangler ganske enkelt en hel del andet i diskussionen om kærlighedens vilkår i det senmoderne samfund. Jeg mener, at når det kommer til kærlighed og specielt unges jagt på det modsatte køn, har især udviklingen indenfor telekommunikation bidraget til en stor ændring i ikke kun måden vi kommunikerer og kærligheden udvikler sig, men også hvordan vi som mennesker ændrer os til noget højere – til et menneske med stort M. Helt indtil 1900-tallet var måden to mennesker, herunder unge, kommunikerede på begrænset af de fysiske afstande mellem de to personer. Hvis man ville tage kontakt til en smuk tøs i den anden ende af landet måtte man enten sende breve, som tog dage og sågar uger om at nå frem, eller bare give op. Forhold over lange distancer var mulige, men ikke en løsning som indgik i datidens syn på familie-stiftelse. Man var som ung mere eller mindre tvunget til at finde kærligheden i det nærliggende miljø. Dette gjorde, som LE pointerer, at hele processen omkring kærlighed var meget simpel, omend begrænsende. Andre faktorer som f.eks social arv bidrog også til, at udvalget ikke var særlig bredt. Da der kom gang i den teknologiske udvikling gik det stærkt; telegrafen, radioen, telefonen og senest internettet. Alle disse opfindelser har det tilfælles, at de er blevet enormt udbredte og at de har ændret grænsen for hvordan vi som individer kan kommunikere med hinanden. Det er nu muligt at snakke


med personer på den anden side af jorden. Det er muligt at dele billeder, videoer og andre medier på tværs af kontinenter. Det er muligt at holde kontakten med venner og bekendte uanset hvor man er. Det er muligt at være opdateret om hvad der sker i hele verden og i sine venners liv. Dette har haft (og har stadig) en enorm indflydelse på især ungdommen og derved ultimativt hvordan kærligheden opstår. I den moderne tidsalder handler det om at fremstå interessant for sine omgivelser og konstant give sine venner grund til at holde kontakten. Mere eller mindre iscenesatte profiler har sørget for, at man som ung skal tage stilling til i hvor høj grad man vil markedsføre sig. Jeg’et, som Hegel og Humboldt var optaget af, er blevet et varemærke, som skal brandes og holdes ved lige. Som følge af denne udvikling har ungdommen en helt anden tilgang til jagten på kærlighed. Kombineret med globalisering og velstand er de gamle barrierer brændt helt ned til grunden. Vilkårene har ændret sig meget, og til følge er mulighederne for en partner nærmest uendelig bred. Det har aldrig været nemmere at tage kontakt til og udvikle et tæt forhold til en ung fra den anden ende af landet. De mere eller mindre tilgængelige profiler på f.eks Facebook kan bruges til at danne sig et overblik over ens muligheder og planer. Det ydre bruges til marketing af det indre, og derfor er de unges drømmere mere flyvske end tidligere generationers. Tanken om den perfekte partner kan man tillade sig, fordi det er muligt, at vedkommende findes et sted derude bag en skærm. Man kan lægge fremtidsplaner som aldrig før, fordi mulighederne for ens liv er uendelige. Ganske som LE forklarer, så er det for unge sværere at blive dannet og dermed møde den eftertragtede kærlighed. De mange muligheder for ungdommen betyder, at der hele tiden skal tages stilling til svære valg, som både åbner og lukker døre. Det at være ung i dagens Danmark er krævende som aldrig før på den måde, at ens fremtid afhænger af hvordan man kommer igennem ungdommen. Hvis man levede under romantikken og ens far tilhørte et bestemt erhverv var man ret sikker på at følge i hans fodspor. Man ville finde en partner i f.eks bagerens datter og leve mere eller mindre lykkeligt. Det var vilkårene for ungdommen og for kærligheden dengang, og den teknologiske udvikling som er ansvarlig for en stor del af omvæltningen, har som før beskrevet en række kedelige bivirkninger.

Tekst 7 viser ganske godt hvordan kærligheden kan fungere i nutiden. Ganske vist er de involverede personer 5-10 år ældre end de mere udsatte unge, men deres små gnidninger, problemer med tidligere partnere og det faktum, at der tydeligvis er marked for en udsendelse af en sådan karakter understreger, at der er problemer. Der har selvfølgelig været små eller store vanskeligheder forbundet med kærligheden siden tidernes morgen, men problemstillingerne har ændret sig. Som samfund skifter vi livsledsagere oftere end nogensinde, og det stiller krav til folket. De mange dating-sider vidner om mange singler, der vil fremstå som en god løsning til et fælles problem, lidt i stil med de unge. Problemstillingen med unges besvær når det kommer til kærlighed kan anskues fra en evolutionær synsvinkel. I stenalderen var vilkårene for kærligheden meget lig den der eksisterede for blot 100 år siden. Begrænsningerne var både fysiske og sociale såvel som et spørgsmål om simplicitet. Drejebogen for ens liv var nærmest skrevet i det øjeblik man blev født, bestemt af ens miljø og herkomst. Set i et stort perspektiv er det meget kort tid, at de unge har haft så mange muligheder, som de har i dag. En forelskelse kan opstå hvor som helst når som helst, men det er til dels blevet sværere at gribe chancen, fordi man skal tage stilling til så mange ting. De sociale netværk på internettet er blevet en slags beskyttende skal, hvor man på indersiden trygt kan tage stilling til de mange valg uden at skulle eksperimentere og overskride sine grænser, to vigtige elementer i dannelsen, som LE påpeger.

Jeg tror, at unge vil vænne sig til tanken om et moderne samfund hvor kærligheden bare ikke opstår på samme måde som i middelalderen. Teknologien, vi omgiver os med, er ikke moden nok til at


vi kan håndtere den på forsvarlig vis. Ændringer i noget så grundlæggende som kærlighed, der fører til familiestiftelse og for mange en lykkelig tilværelse, er sket på nogle få årtier; mennesket kræver meget længere tid til fuldt ud at tilpasse sig det nye og opdaterede samfund. Teknologien er kommet for at blive, og jeg tvivler på, at medier som Facebook er på vej ud i den nærmeste fremtid, men fordi det stadig er nye værktøjer, nye måder at skabe og fastholde relationer mellem mennesker, handler det i høj grad om at vænne sig til denne specifikke type af kommunikation. Fordi ungdommen lige nu er vokset op med den enorme udbredelse af sociale netværk er det klart, at de er blandt de første til at opleve skyggesiderne. De første mennesker der opdagede ilden brændte sig, fordi de endnu ikke var vant til måden ilden opførte sig. Ganske vist er situationen med ungdommens forhold til kommunikation ikke nær så brandfarlig, så tror jeg at det i stor udstrækning handler om at kunne tøjle de nye opdagelser, hvad end det er ild eller Facebook. De følgende generationer af stenalderfolk efter opdagelsen af ilden blev forklaret nøje, at ilden er et umådelig nyttigt redskab, men samtidig et farligt våben. Hvis de unge kan få kontrol over de sociale medier og samtidig tilpasse sig det moderne samfund er jeg overbevist om, at kærligheden nok skal opstå spontant som det så ofte er sket.



Test