Page 1

Foto: Scanpix


I skovens dybe stille ro

Oplev det gamle Japan p책 en ryokan, en traditionel japansk kro. Af Sarah Skarum


J

apanerne er et høfligt folk. Et meget meget høfligt folk. Som en pige, jeg spurgte om vej i Tokyo. Hun undskyldte mange gange. Mange mange gange. Så løb hun over vejen, sagde noget til sine venner og kom tilbage for at følge mig derhen. Det, hun undskyldte, var såmænd, at hun lige måtte forlade mig for give dem, der stod og ventede på hende besked om, at hun gik igen for at vise mig det rette sted hen. Men nogle gange er vesterlændinges uvidenhed for voldsom for dem. Og rædslen over den dårlige opførsel skinner igennem al den venlige facade og polerede høflighed. Som på en lille ryokan, en traditionel japansk kro, i bjergene uden for Kyoto. Her kommer jeg til at træde et skridt for langt i mine beskidte Nike sko i stedet for at tage dem af og tage det par sandaler på, som man går med indendørs. Og det får den stakkels værtinde til næsten at skrige op. Bagefter undskylder hun smilende. Men man skal jo skifte sko. Sådan er ryokanerne. En lille bitte oase af et gammelt Japan, der var engang, hvor vestlige skikke ikke er nået ind. Her træder man ind i en verden, hvor det handler om at slappe af, finde ro og være i zen med naturen. Her børster man helt bogstaveligt dagligdagens støv af sig, når man stiller sine beskidte sko ved hoveddøren og træder ind i en bygning og et landskab, modelleret til ro og harmoni. Følger man reglerne, er den slags nemt at opnå.

Traditionen med ryokaner stammer tilbage fra en tid, hvor japanske rejsende var vandrere. De måtte sove under åben himmel, og da mange døde af det, af kulde og sult, trådte buddhistiske munke til og oprettede herberger. De steder blev til kroer, hvor man kunne opholde sig som rejsende, men ryokanerne, der ofte lå smukt i naturen, blev allerede i 1700-tallet også til steder, man tog hen for at rekreere. Deres betydning som landevejskroer mistede

/ rejsemagasinet escape / #6 / efterår 2012

de, da jernbanenettet i det 19. århundrede blev indført i landet, og nu fungerer de mest som hoteller, hvor man kommer for at slappe af, måske sammen med forretningsforbindelser, måske som ægtepar. Det er ikke spa-steder, for man kommer ikke for at blive behandlet udenpå. Man kommer for at finde indre ro – og til det er de ydre omgivelser indrettet med genkendelige elementer fra sted til sted. Der ligger ganske få ryokaner tilbage i storbyerne – og de bliver ofte booket af japanere – men mange i naturområder, og især i områder med naturlige varme kilder. De er en enestående mulighed for at opleve et stykke japansk kultur, der strækker sig hundredvis af år tilbage, og mange steder vil man – i modsætning til storbyerne, der i høj grad er bygget efter en anden verden i stål, beton og glas – bo i de oprindelige autentiske bygninger. Hvis det ikke var så tåbelig en kliche, kunne man sige, at man føler sig som trådt ind i et afsnit af Shogun. Det skyldes især, at ryokanernes placering i bjerge og dale skånede dem under 2. Verdenskrig, og at de ligger steder, hvor det ikke har været attraktivt at bygge moderne højhuse. Her er mulighed for at nyde frugterne af den økonomiske vækst – ved at glemme den. Slappe af, opleve naturen, falde til ro. Opleve en verden af i går. Vi ankommer sen eftermiddag. En lille gruppe danskere inviteret af et dansk firma med japanske samarbejdspartnere. Mødes i indgangen af en smilende værtinde i kimono. Der, som nævnt, dog skriger let, da jeg sætter mine sko forkert. I et lille rum ved siden af entreen stilles vores sko. Herefter går vi kun i de plasticsandaler, vi har fået udleveret. Vi vises ned på vores værelser, der alle er traditionelt indrettet. Her er sivmåtter, tatami, på gulvene. I gamle dage opgjorde man ikke huses størrelse i kvadratmeter, men i antal tatami. En tatami svarer til en soveplads og til cirka to kvadratmeter. Men man kan intet sovested se i rummet, der blot er sivmåtter, skydedøre i rispapir og ud-


sigt til en lille have. Her er rislende vand, stenlanterne og de karper, japanerne sætter så stor pris på, at de er parate til at betale tusindvis af kroner (albinokarperne er sjældnest og dermed dyrest). De svømmer rundt under træernes genspejling i vandet. Der er sten at træde på og større at sidde på, så man kan sidde stille og kigge og lade tankerne flyde væk med karperne. Ryokanerne ligger ofte smukt. Denne, Seryo, i de utroligt grønne bjerge nord for Kyoto. Der er bakker så høje, at de ligner bjerge med dybtgrønne træer, så langt øjet rækker. Her er en flod, der risler forbi bygningen og let tåge, der lægger sig om bjergenes tinder. I ryokanens gange er der store vinduer mod det smukke landskab, men værelserne vender ud til en lille have, under stram kontrol. Her er de faste elementer: rindende vand, trædesten og en stenlanterne. Det vil der være i alle ryokanhaver, også i dem på størrelse med et håndklæde. Her kan man falde til ro og slappe af. I disse haver sætter man gerne vægge og stakitter op, der skjuler grim udsigt eller andre bygninger og veje. Her gælder det om at skabe harmoni. Nogle ryokaner ligger særligt naturskønt, mens andre især besøges i sæsonen for kirsebærtræernes blomstring. Den korte intense og flygtige skønhed fejrer japanerne i de få uger, den varer, og de rejser gerne for at se den. Sæsonen finder sted fra 19. januar i det sydligste japan på Okinawa til sidst i maj på øen Hokkaido (jep, det er der græskarret kommer fra) i nord. I værelset ligger også yukata’er, bomuldskimonoer, til alle. Dem tager man på ved ankomsten, og det er en af grundene til, at alt for meget bagage er ilde set. For her får man alt, hvad man behøver. Her er tøj til opholdet – den bløde bomuldsdragt, der lukkes med et langt stift bånd, obien, rundt om livet. Der er sæbe og andre ting til at vaske sig med, og dybest set behøvede man blot at ankomme med en tandbørste – og måske et par ekstra underbukser,

rullet stramt sammen i inderlommen – for at være udstyret til en overnatning på en ryokan. Jeg er ikke så høj, så dragten passer mig fint. Jeg hiver den sammen over brystet og forsøger at få det stive bånd om livet til at ville forme en knude. Det er helt forkert, ser jeg senere i baderummet, hvor vi bader med japanske kvinder, hvilket er en forunderligt intim oplevelse. De er både meget blufærdige, de skynder sig i badet, men de står gerne nøgne foran spejlet. Jeg kigger væk. De kigger på os. I værelset står et lille bord på sivmåtterne og foran dem små stole uden ben, men med ryglæn. Der er intet bad, kun et lille toilet med en håndvask. Foran døren står endnu et par sandaler. De er i en særlig farve, så de for alle – andre end dumme vesterlændinge – signalerer »toiletsko«. På sit eget værelse tager man sandalerne af, før man træder op på sivmåtterne. I de fælles arealer har man dem på. Jeg tager mine på og kigger på mine fødder i plasticsandaler. Griner lidt. Og går ud i det fælles badeområde. Badene er en vigtig del af ryokanerne. Alle ryokaner har et bad. Mange ligger i områder med naturlige kilder, hvor vandet indeholder mineraler, der er sunde for huden (og får vandet til at lugte lidt af svovl). Man bader ved ankomsten, så man skyller hverdagens snavs af kroppen. Badene er inddelt i fælles, mænd og kvinder. Nogle steder har man private bade på værelserne, og jo finere et værelse jo større sandsynlighed for privat bad, nogle måske til flere. Er man heldig, ligger badet udendørs. Først lægger man sin yukata i en kurv i en reol (og laver en huskeregel om, hvor man lagde den, for alt tøj er jo ens), før man vasker sig i et lille – og meget fælles rum – hvor der står små stole foran håndbrusere. Derefter går jeg lidt genert og meget nøgen på bare tæer de få skridt ud til det fælles bad. Jeg har kun et ganske lille håndklæde, der ikke kan skjule meget mere end en fjerdedel af min overkrop. Lader kroppen glide ned

rejsemagasinet escape / #6 / efterår 2012 /


i det varme vand, der omslutter kroppen. Over mig aftenmørket og køligheden. Ved siden af en trævæg mod herrernes afdeling. Da den anden del af vores rejseselskab forsøger at kaste koldt vand over væggen, fniser en kinesisk mand lidt nervøst. Huden bliver varm, og mineralerne i vandet får armene til at flyde. Ud af badet, varm i kroppen, blød i alle led og en anelse rød i hovedet. Yukataen på og en lille scene, fordi nogen har efterladt et par toiletsandaler i det fælles omklædningsrum. De japanske kvinder, der helt tydeligt finder os noget uelegante, ser på os med lige dele forundring og væmmelse. Måske er det som et stykke toiletpapir lagt på kanten af håndvasken for dem? Efter bad er der middag. Ofte vil man spise på sit værelse, som under badet vil blive ryddet op og gjort klar til måltidet, men fordi vi er mange, spiser vi en spisesal. Her er et langt bord, rispapirlamper og skydevægge. Udenfor risler floden af sted, indenfor er både en mand og en kvinde i gang med at servere. Man får den lokale mad, mange små retter, op mod 20. Især fisk, både stegt (hel, inklusive indvolde og ben, som man fjerner ved at slå på den med spisepinde, før man forsøger at tage dem ud ved at hive i halen.) Der er mange små retter på et stativ, nogle lette og elegante, andre mere slimede. Skaldyr, bløddyr, fisk. Jeg er mæt efter de første otte retter. Men vi er først lige begyndt. Nu kommer kobekød, det fine japanske oksekød, der kan koste flere tusinde kroner kiloet, alt efter hvor fedtmamoreret, det er. Der tilberedes sukiyaki, i en suppe, hvor der også koges grøntsager og nudler. Salt, mildt og blødt. Men alligevel forunderligt dybt i smagen. Udenfor risler floden stadig forbi. Lyset falder blødt gennem rispapiret. Vores værtinde har kimono på. Et billede taget af selskabet ville ligne den rene bløde artige idyl. Men der er øl i glassene, som igen og igen fyldes op, og der er rigeligt med saké. For japanernes glæde ved at drikke sig fulde, forsvinder ikke, selv om de er på landet. De har brug for, virker det som om, åndehuller midt i al den ordentlighed, landet er. De må klæde sig ud i ekstremt tøj i Tokyo, de må spille i enorme spillehaller med vanvittigt høj musik, og mændene må læse småpornografiske blade helt åbenlyst. Som for at afbalancere al den høflighed og zen og regelmæssighed. Jo, de drikker grøn te, men de drikker også øl. Gerne i store dåser, de drikker whisky, og de ryger. Både inde og ude, og på gangene midt i den pæne ryokan er der masser af ølautomater, hvor man for 10 yen, ca. 7,50 kroner kan trække kolde dåseøl. For hvem vil løbe tør for øl? I værelserne er bordene flyttet til siden, og der er redt op på gulvet. En tynd futonmadras, et lagen, en solid hovedpude – der dog ikke er som en gammeldags hovedpude, hvis hovedformål ikke var at støtte nakke og hoved, men at bevare de kunstfærdigt opsatte frisure. Derfor var den ofte lavet af træ, så man kunne ligge fast på den – og en dyne i et quiltet materiale. Tung som bare pokker, men den lægger sig over mig, så blødt og tæt og omfavnende, at jeg kan mærke roen kravle ind i alle knogler. Under den er der intet andet at gøre end at sove tungt og hele natten. Nøjagtigt som der på ryokanerne ikke er andet at gøre end at falde til ro. Og så huske at stille sine sko det rigtige sted. n

/ rejsemagasinet escape / #6 / efterår 2012

nfo Hvordan kommer du til Japan? ■■Blandt andet SAS, Aeroflot og KLM flyver til Tokyo fra 4.500 kr. retur. Fra Tokyo går der tog til Kyoto, det tager cirka to timer og koster cirka 1.000 kr.

Hvor skal du bo? ■■Seryo ligger i Ohara en time nord for Kyoto. Priser fra 1.500 kr. for et dobbeltværelse. ■■Ryokaner ligger ofte i naturområder og i mindre byer, så vær parat til at rejse lidt efter dem. Det japanske tognet er velfungerende og fintmasket. ■■Gå efter steder, der ligger i nærheden af naturlige kilder – onsen. Sørg også for, at der er kønsopdelte bade. Der findes fælles bade, men det betyder reelt bade for mænd. ■■Book plads. Japanerne er IKKE et spontant folkefærd og vil betragte dig som højst besynderlig (gående mod utilregnelig) hvis du bare dukker op og spørger, om der er ledige værelser. ■■Et ophold vil som regel inkludere både morgenmad og middag, samt te ved ankomsten. ■■Overhold de tider, du har fået oplyst for både ankomst og måltider. ■■Lad, hvis muligt, være med at medbringe alt for meget bagage. ■■Priserne går fra ca. 400 kr. og til 10.000 kr. for de mest luksuriøse ryokans. Prisen vil som oftest inkludere to fulde måltider.

Mere info: ■■seryo.co.jp, ryokan.org.jp

Japan Kyoto


Rundrejser i Østen

- med dansk rejseleder

autentiske vietnam fra kr. 13.998

thailands vandveje fra kr. 10.998

orientens perle dubai - fra kr. 7.998

13 dages unik rundrejse med Anton Le som rejseleder. Anton Lee er tidligere bådflygtning fra Vietnam, og har en lang, spændende historie bag sig. Rundrejsen byder på et væld af oplevelser, fra de klassiske seværdigheder i Hanoi, Halongbugten, Hué, Hoi An og Saigon til unikke besøg hos den lokale befolkning i Antons fødeby Soc Trang, samt cykeltur på øen An Binh. Afrejse 01/11, 07/02, 05/07 og 19/07

Top Tours byder på denne rundrejse på flere af Thailands spændende seværdigheder, lige fra Bangkoks templer og paladser til et luksus mini krydstogt på kongefloden fra Bangkok til den gamle hovedstad Ayuthaya. Vi oplever tropisk jungle og fascinerende historie ved floden Kwai krydret med et besøg ved det flydende marked. Turen afsluttes med badeferie i Cha Am-Hua Hin på et dejligt hotel lige ved stranden. Afrejse 24/11, 05/01, 13/02, 09/03, 23/03

NYHED: Oplev mangfoldigheden i storbyen og strandbyen Dubai på en indholdsrig rejse med dansk rejseleder. Inkl: 6 nætters ophold med morgenmad, guidet city tur i Dubai, heldagstur til Abu Dhabi, besøg i verdens højeste tårn Burj Khalifa, aftentur med middag i traditionel Dhow båd og meget mere. Afrejse 24/11, 22/01, 12/02 og 26/02.

fantastiske thailand bedste af indokina fra kr. 10.998 fra kr. 16.998

store java rundrejse fra kr. 13.698

Oplev alt det bedste af Nordthailand på en spændende rundrejse til det centrale og nordlige Thailand og kom tæt på stammefolk, den Gyldne Trekant, River Kwai og meget mere. Forlæng evt. med badeferie på destination efter eget valg. Tilkøb 5 dages badeferie fra kr. 2.000. Rejs 19/11, 12/02, 21/02, 14/03

Undervejs oplever vi seværdigheder i verdensklasse, bla. det storslåede tempelkompleks Borobudur og Bromo Tenger Semeru National Park, med den aktive vulkan Mt Bromo. Efter 9 dages spændende rundrejse er der tid til afslapning på skønne Bali. Afrejse 17/11, 26/01 og 09/03

Vi oplever Vietnams største seværdigheder og færdes på cykel gennem skønne landskaber og landsbyer hvor traditionerne lever. Vi slutter i Cambodias hovedstad Phnom Penh og derefter Siem Reaps imponerende tempelkompleks. Vores rejseleder er dansktalende Anton Lee som er tidligere bådflygtning fra Vietnam. Afrejse 16/11, 04/01 og 08/03

Se www.toptours.dk/rundrejser for detaljerede dag til dag beskrivelser af disse og vores andre rundrejser, Balis Mystik og Magi, Sydthailands Hemmeligheder, Burmas Højdepunkter, Eventyrlige Borneo og Fantastiske Bali

tlf. 70 201 208 • www.toptours.dk • TV 2 Tekst-tv side 505


Japan-guide  

Rejseguide fra Escape

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you