Page 1

6 10. februar 2008 108. årgang

Benzinen i mit liv At være kristen er at have en relation til Jesus, siger Brian

A

t leve med Gud giver for Brian Nissen rigtig god mening. Han har ikke altid været en kristen, men omkring konfirmationsalderen skete der noget. »Jeg fik en kristen kæreste, og hende var jeg rigtig glad for. Hun gav mig nogle ord fra Bibelen og fortalte mig også om et kristent ungdomsfæl-

Foto: Jacob Bøytler Rahbek

»Jesus er med os i alle typer dage« siger Brian.

lesskab,« fortæller Brian. Kort tid efter flyttede en ny præst til byen, og det fik stor betydning for Brians liv. »Jeg fik et super godt venskab med præsten og hans to sønner, og det var fantastisk at kunne tale med præsten om bl.a. fodbold.« De to sønner inviterede Brian med på en kristen camping, og her blev det kristne budskab pludselig alvor for ham. »Det gik op for mig, at hvis de kristne havde ret i alt det, de fortalte om Gud, Jesus og fortabelsen, ja så havde jeg et problem. Jeg begyndte så at bede til Gud, og jeg oplevede flere svar på bøn. Bl.a. gav en af mine klassekammerater, som jeg i øvrigt havde brugt meget tid på at drille, mig et eksemplar af Lukasevangeliet på hverdagsdansk, som jeg begyndte at læse i det skjulte. Langsomt begyndte jeg at vokse i min tro.« Det vigtigste For Brian er den kristne tro nu blevet det afgørende i hans liv. »Min tro betyder alt for mig og gør,


at jeg på en særlig måde føler mig elsket som den, jeg er.« Jeg oplevede, at selv når jeg mobbede andre, var der efterfølgende en, der ville komme mig i møde og tilgive mig, uanset hvad jeg lavede. Min tro er i dag det, der er benzinen i mit liv, og jeg oplever, at jeg kan få en ny start gang på gang. Dermed er ikke sagt, at det altid er nemt at være en kristen, og jeg kommer fortsat til at stå i kampe og frustrationer, men jeg har oplevet mange gange, at Gud klarer min tro, når jeg tvivler,« fortæller Brian passioneret. Livet er ikke blevet perfekt for ham, selvom han i dag er kristen. Men troen på Jesus er det vigtigste for Brian. »Det er meget vigtigt for mig at tro, fordi jeg så har et håb om et evigt liv hjemme hos Gud. Og det er det helt afgørende. Jeg tror, vi er skabt til fællesskab med Gud, og det fællesskab får vi kun gennem Jesus,« siger han og fortsætter med at fortælle om sit forhold til sin frelser. »Jesus er mange ting, men han er også min ven. Ikke en ven jeg først skal lave en aftale med på sms, nej han er der bare. Udover det er han også min herre, og ham der fortæller mig, når jeg skal lave noget om i mit liv. Jesus er dog ikke sådan en lykkeautomat, man bare kan trække i, men han er med os i alle typer dage,« slutter Brian. Jacob Bøytler Rahbek

Er filmen »Det gyldne kompas« religionsfjendsk og antikirkelig? Se: jesusnet.dk/art/?vis=997

70 300 150 -

åben hele døgnet på 2 minutter ny hver dag med fuld anonymitet

10.-16. februar Marketingschef Jesper Lindgren Hejlesen, Siem

Udgivet af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. ISSN 0901-2362. Ekspedition: Indre Missions Hus, Korskærvej 25, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 61 00. Bladet kan bestilles i enkeltabonnement til levering gennem postvæsenet. Kr. 99,- pr. år. Bladet kan bestilles med stor skrift. 10 numre, kr. 55,- pr. år. Ved bestilling af flere ekspl. indhentes tilbud og prisliste i ekspeditionen. Redigeret af Holger Skovenborg, Indre Missions Tidende, tlf. 82 27 12 20, e-mail: hs@imh.dk. Tryk: elbo grafiske hus a/s, Fredericia. Layout: Villy Jakobsen


Søndagens tekst Apostlene kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. Fra søndagens tekst i kirkerne: Lukasevangeliet kap. 22, vers 24-32

Guds godhed består ikke i, at han vil føje os – men i at han vil frelse os. Hanne Sohn

Om søndagens tekst

Hvem er størst?

H

vem er størst? Ja, det spørgsmål fylder meget hos os. Hvem er den smukkeste, når der er skønhedskonkurrence? Hvem er den dygtigste, når der skal løbes om kap eller spilles håndbold? Som tjener For Jesu disciple var det ikke spor anderledes. Hvem holder Jesus mon mest af? Hvem skal have de fineste pladser i det rige, han en dag vil oprette? Hvem skal stå i spidsen for discipelflokken, når Jesus en dag ikke er her mere? Det er slet ikke sådan, I skal tænke, siger Jesus. Det er faktisk djævelsk at spekulere i de baner. For det handler ikke om at være fyrste, men tjener. Sådan som I har set det hos mig. »Jeg er iblandt jer som den, der tjener«, sagde han, og det viste han, da han den sidste aften vaskede disciplenes snavsede fødder, og da han hang på korset Langfredag. Forkert kurs Så længe vi bilder os ind, at vi skal være store, er kursen forkert, og så er der kun ét at gøre: At få vendt om, mens tid er, så vi bliver små. Det er det, fastetiden skal hjælpe os til. Det handler om at give afkald, så jeg kan tage imod det, Gud giver. Frede Møller


Gaver uden byttemærke

D

et er skønt at få gaver, om end jeg også har det lidt ambivalent med at modtage gaver. En hurtig brainstorm over ordet gaver fremkalder følgende ord hos mig: Overraskelse. Glæde. Forventning. Taknemlighed. Skuffelse. Forlegenhed. Byttemærke. Det er sket, at jeg har modtaget en gave, hvor det har krævet en præstation fra en skuespiller at sige tak. Fordi jeg fik noget, jeg ikke havde ønsket mig. I de tilfælde er jeg glad for byttemærket ... Jo, jeg har et lidt ambivalent forhold til gaver. På den ene side frygter jeg at blive skuffet. På den anden side føler jeg mig enormt velsignet, når jeg får en gave. Skuffelser Jeg har det på samme måde med mit liv. Mit liv er en gave fra Gud. De fleste dage føler jeg mig velsignet over at være i live. Og der er også dage, hvor jeg har lyst til at bytte gaven. Men jeg kan ikke bytte mit liv. Jeg kan ikke gå ned og sige: Jeg vil gerne bytte den her sygdom til et godt helbred. Eller den her begravelse med en barnedåb. Eller noget tredje. Guds gave har flere gange været

en skuffelse for mig. Det er som om, han ikke altid har styr på, hvad jeg ønsker mig, eller hvad jeg har brug for. Som barn fik jeg en gang en cykelhjelm i julegave. Den havde jeg ikke ønsket mig, og jeg mente heller ikke, jeg havde brug for den. (Det skal siges, at cykelhjelme med god grund blev kaldt en æggeskal den gang – den lignede en, og den var tung og ulidelig varm at have på). Min mor gav mig den ikke for at skuffe mig, men for at passe på mig. Hun mente, jeg havde brug for den – og det havde jeg nok også. En ny cykel Når Gud giver gaver, der skuffer mig, så er det ikke fordi, han vil være ond eller ikke kender mine behov. Jeg kan ikke forklare, hvorfor han gør det – ikke ned i detaljer. Men jeg ved, at han samtidig velsigner. Måske ved at vise, at han lider sammen med os, når vi er syge. Måske ved at åbne nye muligheder for os. Måske ved at give os en uventet velsignelse midt i skuffelsen. Præcis som min mor også gav mig en ny cykel sammen med cykelhjelmen. Marie Jensby

Et Ord med på vejen  

Uge 06 - 2008

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you