Page 1

26

®

2 0 1 2

M A G A S I N

O M

T E G L

O G

A N S V A R L I G

A R K I T E K T U R

Sorø Kunstmuseum. Foto: Jens Lindhe

E T

ENKEL OG ÆRLIG Mursten – stort set, som vi kender dem i dag – har været brugt som byggemateriale i årtusinder. Materialet, forarbejdningen, brændingen og anvendelsen har været den samme i disse tusinder af år. Teglstenen har overlevet uforandret i et tidsrum, som har budt på ekstreme forandringer på mange andre områder. Mursten har op gennem historien været anvendt i bygningsværker af vidt forskellig karakter – fra det mindste, mest primitive hus til den største, mest spektakulære katedral. Grundelementet er stenen, som har en stør-

relse, der gør, at den kan løftes med én hånd og placeres på en klat mørtel, lagt med den anden hånd. Murstenen er robust. Ved korrekt formning og brænding af leret opnår mursten en meget lang levetid, der ikke overgås af andre byggematerialer. Murstenen skal ikke vedligeholdes eller efterbehandles. Murstenen er simpelthen bæredygtig på grund af sin levealder. Murstenen er enkel. Tegl fremstilles af naturens egne råvarer, ler – eventuelt iblandet lidt sand eller andre jordmineraler. Murstenens enkelhed betyder dog ikke, at den er simpel. Tværtimod kan murværk i kraft af farve, spil, struktur, stoflighed, format, forbandt og fuge

give et bygningsværk særpræg og identitet. Lundgaard & Tranberg er blandt de tegnestuer, der stiller store krav til Petersen Tegl. I flere projekter – og senest i tilbygningen til Sorø Kunstmuseum – har arkitekterne udfordret teglværket til at skabe præcis den stoflighed og farve i teglet og præcis det format på stenen, som var nødvendigt for at formidle det ønskede arkitektoniske udtryk. Sorø Kunstmuseum er smukt og balanceret indpasset i den omkringliggende historiske bystruktur. Men arkitekterne ville ikke gentage den traditionelle måde at udforme og beklæde huse på. I stedet videreudviklede tegnestuen en kolumbasten og anvendte den på både tag

og facader. Som arkitekt og professor Christoffer Harlang skriver i sin artikel om projektet i denne udgave af Petersen: »Den uniforme brug af teglklinker giver bygningen et usædvanligt smukt præg af helhed, som var den gjort af ét stof... Det nye hus mimer ikke de gamle, men har sin egen stemme i en jævnbyrdig samtale« Enkelt og ærligt.


For at opnå æstetisk klarhed valgte arkitekterne den samme beklædning på facader og tag. Shingels i forskellige materialer blev overvejet, men da Sorø er en teglby, faldt valget på Kolumba, udført som facade- og tagbeklædning.

STEDET, STOFFET OG BEGIVENHEDEN DET NYE SORØ KUNSTMUSEUM BYGGER IKKE BLOT BRO IMELLEM NYT OG GAMMELT, MEN SKABER OGSÅ EN NY SAMMENHÆNG I DEN HISTORISKE PROVINSBY. AF CHRISTOFFER HARLANG, ARKITEKT MAA, PROFESSOR PHD

En del af den gamle sidebygning har nu funktion som trapperum, der forbinder de nye afsnit med det oprindelige museum mod gaden.

2|

Vi ved godt, at arkitektur bliver til på mange måder, og at hver arkitekt har sin tilgang. Men der er alligevel noget fælles for de bygninger, vi holder af, og som igennem tiderne har vist deres holdbarhed. Det er bygninger, der på langs af historien og på tværs af kulturer taler til os. Vækker vore sanser, skærper dem. Huse der udfordrer os. Huse der giver os oplevelsen af, at vi passer til verden. Oldgamle eller spritnye. Og det er huse, der har det til fælles, at de alle er blevet til gennem en indlevet fortolkning af brugen og i en kærlighed til materialet. Det er gennem denne indlevelse i brug og fornemmelse for stoffet, at de under indtryk af den foreliggende kontekst formår at skabe et sted, hvor handlingen kan udspille sig. Hvor handlingen giver mening. Sådan et hus er det nye Sorø Kunstmuseum, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Den by, museet ligger i, Sorø, har præget dets udformning. Det er en gammel by med smukke, historiske gaderum og fortællende rudimenter, der går helt tilbage til 1100-tallet, hvor Sorø Kloster var Nordens førende. Og det er en by med et aktivt forhold til sin lange historie. Det fremgår af Sorø Akademis centrale placering i byens aktuelle sociale, kulturelle og økonomiske liv. Og nu også af den omfattende udvidelse af Sorø Museum, der både klogt og følsomt fortsætter byens fortælling.

Den ret omfattende tilbygning på 1400 m2 kunne ellers let blive en gøgeunge for det oprindelige museum, der i årevis har holdt til i fine, men trange lokaler i et af hovedgadens smukkeste borgerhuse. Men arkitekterne har formået så klart at aflæse byens historiske, strukturelle opbygning, der består af homogene gadedannende borgerhuse med ret omfattende heterogene baghuse, at der er fremkommet en begavet organisationsmodel for udvidelsen. Derfor fornemmes den nye, store tilbygnings placering og skala helt indlysende rigtig. Den har fået en tyngde og en gestalt, der er helt i balance med omgivelsernes. Men den har samtidig en autoritet, der understøtter bygningens vigtige funktion som museets nye hovedindgang, der nu ligger ligeligt imellem det smukke gårdrum, der nås gennem portpassagen fra hovedgaden, og tilkørselsvejen fra byens forstad. På den måde bygger den nye bygning ikke blot bro imellem nyt og gammelt, den skaber også en ny sammenhæng i byen mellem det tætte historiske gadenet og forstadens spredte bebyggelse. Og det sker med et vist selvværd, der formentlig kommer af den meget elegante proportionering af bygningsklumpen, der naturligt nok typologisk er baseret på baggårdenes lader og værkstedsbygninger. Uprætentiøst og ligetil, afmålt, men ikke ydmygt.

Med sine 1.400 nye kvadratmeter er der skabt helt nye rammer for museets 2.300 danske kunstværker.

I det oprindelige museum nyindrettede arkitekterne museets samling – Danmarks fineste – af russiske ikoner fra 1500-1900.


I udformning og volumen indpasser det nye kunstmuseum sig i den omgivende bystruktur. Samtidig er bygningens udtryk moderne i kraft af sin nyfortolkning af den traditionelle teglfacade. Bygningen fremstår nærmest monolitisk og har intet udhæng, ingen tagrender og ingen brud mellem tag og facade.

De nye længers placering i gården gav mulighed for at skabe museet indefra og dermed udforme facaderne friere, end hvis bygningen havde vendt ud mod hovedgaden.

Den helt uniforme brug af teglklinker giver bygningen et usædvanligt smukt præg af helhed, som var den gjort i ét stof. Den meget variationsrige, mørkbrune klinke giver et smukt farvespil og fine stoflige virkninger – også i regnvejr – og den brydes kun af vindues- og døråbningerne. Det nye hus mimer ikke de gamle, men har sin egen stemme i en jævnbyrdig samtale. Det indre er nøgternt med næsten skrabede trapperum, der fører til det oprindelige museums fine rumligheder og frem til de nye udstillingssale, der har karakter af værkstedsrum og atelier for de skiftende udstillinger. De nye rum er prunkløse med ovenlys, og de stiller sig ikke imellem billedkunsten og beskueren, men danner en stilfærdig ramme, en slags neutral indfatning. Man kan måske mene, at meget af vor samtidige arkitektur ser ud til at være splittet mellem kold pragmatik og non-operativ teoretisering. Men der er som bekendt en tredje vej. Den kan man se i Sorø Museum, hvor en såvel reflekterende som intuitivt baseret bygningskunst udfolder sig, fordi tanke, form og stof præger hinanden.

Den L-formede nybygning afspejler det gamle hovedhus og dets sidebygning. Adgang til museet sker i den laveste længe, efter at man har passeret gården. Sorø Kunstmuseum Bygherre: Sorø Kunstmuseum Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Restaurering: Arkitekt Niels F. Truelsen/Lundgaard & Tranberg Arkitekter Ingeniør: Tommy Andersen/Alectia Bygherrerådgivning: Maersk Construction/Alectia Sten: K48 Fotos: Anders Sune Berg

Længdesnit

Tværsnit

Situationsplan

Der er anvendt engelsk ler til den udgave af Kolumba, der beklæder Sorø Kunstmuseums facader. Efter forarbejdning formes leret i specielle træforme, hvorefter stenene tørres og brændes. Herefter bores der manuelt huller til stenenes montering. Fotos fra produktion: Helle Simonsen.

|3


VI SØGER NOGET, DER FINDES I DET, SOM ER GLEMT

LUNDGAARD & TRANBERG STILLER STORE KRAV TIL PETERSEN TEGL, SOM DE HAR ARBEJDET SAMMEN MED I EN RÆKKE PROJEKTER. I NOVEMBER 2011 INDVIEDES SORØ KUNSTMUSEUM, DER ER BEKLÆDT MED KOLUMBA. VI BENYTTEDE ANLEDNINGEN TIL EN SAMTALE MED LENE TRANBERG, HENRIK SCHMIDT OG FILIP HEIBERG. AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR

HVAD I OPNÅR I OVERORDNET MED ANVENDELSE AF TEGL? Lene Tranberg: Tegl består af de fire elementer: jord, vand, ild og luft og har en grundlæggende stærk substans. Mange bygningsprodukter er så forarbejdede, at materialekarakteren og oprindelsen er forsvundet. Tegl er spændende, fordi det har så stærk en relation til, hvor det kommer fra – jorden. På trods af bearbejdningen formår tegl at bevare sin karakter og sine egenskaber. Karakteren er blandt andet stofligheden og farvespillet, der opstår i kraft af de forskellige lertyper og brændingsmetoder. Tegl har altid noget at give, og dertil kommer, at tegl ikke skal males eller efterbehandles. Tegl er skabt til at holde i hundreder af år og er derfor særdeles bæredygtigt.

Henrik Schmidt: Både æstetik og holdbarhed spiller væsentlige roller, når vi taler om tegl. Nogle af vores ældste huse, både de profane og de fornemme, er bygget af tegl, og de er stadig meget æstetiske og beundringsværdige. Det taktile element spiller også en rolle. Det er rart at røre ved en mursten, hvad enten den er helt glat, eller den er unøjagtig, har relieffer og er ekspressiv. Tegl har desuden en stor akustisk klang, hvad man oplever i et rum beklædt med tegl eller i en gade med murstenshuse. Tegl reflekterer lyden anderledes end andre stenmaterialer og beton. I Skuespilhuset fik vi muligheden for at skabe en teatersal af tegl. Her er rumklangen væsentligt bedre end i andre teatersale – salen opleves nærmest som et instrument. Lene Tranberg: Måden, hvorpå tegl reflekterer lys, er også interessant. Der er dybde i tegl, som forandrer sig meget efter vind og vejr, om der er sol, det er overskyet, eller om der er væde eller tørhed i luften. Især mørke sten forandrer sig og reflekterer lyset forskelligt. Skuespilstenen har en masse farver i sig afhængigt af vejret og lyset. Omgivelserne giver genklang i teglet – også på den måde giver tegl noget tilbage. Og så er det vidunderligt, at teglet har håndens størrelse. I en tid, hvor man primært arbejder med industrielle produktionsformer, er det ret enestående, at du udelukkende anvender hånden, når du murer med tegl – som dog er et relativt industrielt fremstillet produkt. HVORDAN BIDROG FACADESTENEN TIL SKUESPILHUSETS UDTRYK? Henrik Schmidt: I konkurrenceprojektet til Skuespilhuset havde vi ikke foreskrevet tegl i facaden. Vi ønskede at indgå et familieskab med omgivelserne, og da det omgivende kvarter overvejende er i mur, begyndte vi at undersøge forskellige tegludtryk. Lene Tranberg: Skuespilhuset ligger omgivet af pakhuse, men teaterfunktionen kaldte på et mere stateligt, omend robust udtryk, end den traditionelle mursten kunne give. Vi opnåede stateligheden ved at raffinere teglet og give det nye proportioner.

Henrik Schmidt: Det tog flere år og var meget krævende at finde den rigtige sten. Huset var ved at komme op af vandet, før det lykkedes! Vi havde kasseret et utal af prøver, indtil vi en dag på teglværket opdagede en sten på jorden, der viste sig at være lavet af ler importeret fra England. Dén ler arbejdede vi videre med, og vi endte med at bruge den til Skuespilhuset. Stenens format er inspireret af Peter Zumthors Kolumbasten, men vi valgte at gøre den lidt kortere og lidt bredere, så den går op i det danske normalformat på 60 cm. Vi brugte et såkaldt vildt forbandt, hvor studsfugen ikke er så afgørende. Murerne var meget engagerede, men var bekymrede for de anderledes dimensioner. Vi endte derfor med at tegne alle facader op i 1:10 på store lagner, og murerne stregede forbandtet ud sten for sten, efterhånden som de blev lagt. KAN I BESKRIVE IDEEN OG PROCESSEN MED AT ANVENDE TEGL, SOM I GJORDE I SORØ KUNSTMUSEUM? Lene Tranberg: Sorø er en fin, velbevaret historisk by med en stærk bygningsmæssig identitet, det er det vi forsøger at indfange og fortolke med et mere skarpt, moderne udtryk. Det var indlysende for os, at den eksisterende skala skulle respekteres, at de nye bygninger skulle indpasse sig og i volumen afspejle de omkringliggende bygninger. Det var også naturligt at tage udgangspunkt i gårdrummene som en vigtig del af byens historiske liv og som noget, der i dag understøtter byens bevægelsesmønster. At fortolke det arketypiske hus med sit saddeltag – hvor formen dog blev spændt en smule mere end den traditionelle hældning. Vi ville dog ikke gentage flere hundrede år gamle måder at tegne smukke huse på. Til gengæld spurgte vi hinanden: Hvad kan vi bidrage med, og hvilke materialer kan fortolke det klassiske hus? – så vi ikke blot stabler sten, i traditionelt forbandt. Vi begyndte at afprøve shingels, i første omgang af zink eller træ, men Sorø er en teglby, så vi endte med at arbejde med tegl.

Lene Tranberg: Ja, det skulpturelle – dét er centralt i vores projekter. Vi har et grundlæggende ønske om at gøre husene mere præcise, at turde stå ved formen og ikke sløre den af syv sammenstød af forskellige materialer, der mødes. Derfor valgte vi et materiale, der glider hele vejen rundt om figuren og samler den. HVORDAN OPLEVER I SAMARBEJDET MED PETERSEN TEGL? Henrik Schmidt: Jeg husker for mange år siden, da Petersen begyndte at lave mursten med masser af sand på – det lignede lerklumper, man havde taget op af jorden. Det var et gennembrud! Alle andre mursten på det tidspunkt var rimeligt maskinstensagtige, men Petersen Tegl gik solo og var dengang de eneste, der producerede mursten med et håndlavet udseende. Teglværket har den samme fascination af stoffet og den samme søgende lyst, som vi har, til at finde nye måder at gøre tingene på. Vi har i flere omgange kunnet optimere samarbejdet med Petersen Tegl. Dét er virksomhedens stærkeste side. Filip Heiberg: Det er en gave, at der findes leverandører som Petersen Tegl, der vil være med til at lave andre og spændende produkter, så det ikke er hyldevarer det hele. Jeg har stor respekt for, at Christian A. Petersen brød ud af teglværksforeningen og ikke ville underlægge sig normerne. Han ville lave sine egne mursten, så måtte det briste eller bære. Murstenene er smukke og har en stoflighed, som er så væsentlig for vores tegnestue. Derfor bruger vi dem ofte og får bedre huse ud af det.

Filip Heiberg: Da vi for cirka seks år siden tegnede lejlighedskomplekset Fyrtårnet i Københavns Havn, spurgte vi Petersen Tegl, om de kunne fremstille en skærmtegl. Det var ikke muligt, og Fyrtårnet blev beklædt med skifer. Efterfølgende har Petersen sammen med en hollandsk tegnestue, Min2, fremstillet en facade- og tagbeklædning, som vi kunne viderebearbejde til kunstmuseet. I Sorø skulle teglbeklædningen være vandalsikker, så vi videreudviklede måden, hvorpå stenene er fæstet til konstruktionen. Vi arbejdede også intensivt med tilslutninger, og vi fandt ud af, hvordan vi kunne optage teglets upræcision, som er charmerende på fladen, hvor det ligger og forskyder sig, men ikke i hjørnerne, som skulle være helt præcise.

Lene Tranberg: Petersen har altid været god til at tage udfordringen op, når vi eftersøgte noget specielt. Det er godt at have en samarbejdspartner, med hvem vi kan have kvalificerede diskussioner. Det oplever vi er til gensidig inspiration. Men det er meget vigtigt at vedblive at være innovativ. Så vi vil vedblive at udfordre! I vores måde at arbejde på søger vi noget, der findes i det, som er glemt. Det er vigtigt at genkalde erindringen. Som arkitekter er vi en form for ”fremkaldelseskar”, der hele tiden sørger for at trække sporene frem igen. Stort set intet af det, vi finder på, har ikke været prøvet før. Alt hvad vi gør, kan næsten opfattes som gentagelser, bare på en ny måde. Spørgsmålet er bare, om man tilfører noget interessant i et forsøg på at udvikle og forbedre det bestående – så arkitekturen ikke bliver tilbageskuende.

Henrik Schmidt: Det giver en æstetisk klarhed at anvende samme materiale på facader, tag og gavle, som man kan gøre

Fotos: Anders Sune Berg

Mod øst spejler himmel og hav sig i Skuespilhusets store glasfacader. De øvrige facader er beklædt med tegl og har dermed materialesamhørighed med de naboliggende murstenshuse. Stenens horisontale format, hårde brænding og rige farvespil giver dog huset sit helt eget udtryk.

4|

det i træhuse, men som ikke tidligere har været muligt i huse af tegl. Når man bruger det samme materiale, bliver fladerne ligeværdige, og du kan udføre åbninger til vinduer i taget tilsvarende dem, du har i facaden. Det tilfører noget markant skulpturelt til din arkitektur.

Arkitekterne bearbejdede Kolumbas format og farve og resultatet er den sten, som nu benævnes “K57 Royal Playhouse” i Petersens sortiment.


Man sejles over til Fænø med en privat færge fra et lille færgeleje uden for Middelfart.

KVALITETSBETONET ØLIV EJEREN AF FÆNØ HAR HAFT VILJEN OG EVNEN TIL AT PRÆGE ØEN, SÅ DEN I DAG FREMSTÅR LANDSKABELIGT OG ARKITEKTONISK SMUKT OG VARIERET. AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR

Danmarks største private ø, Fænø, ligger i Lillebælt, hvor bæltet spidser til. Jyllands og Fyns kyster smyger sig tæt om øen på hver sin side, og set fra Fænø opleves kysterne som smukke sætstykker i horisonten. Øen har været beboet i cirka 10.000 år, og i mange år blev her dyrket landbrug. I dag oplever den besøgende en rig flora og fauna, som nærmest tager pusten fra en. Da Flemming Skouboe i 2000 købte Fænø, var det en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse. Som dreng roede han ud til øen med kammerater og svømmede, fiskede og fangede muslinger. Siden overtagelsen har Flemming Skouboe forestået nænsom landskabspleje og blandt andet plantet 700.000 træer og buske. Med assistance fra arkitekterne Schmidt Hammer Lassen og Tegnestuen Mejeriet, har han opført en række nye huse, hvis fællesnævner er en nænsom placering i landskabet, brugen af naturlige materialer og en udsøgt indretning med møbler og moderne kunst af dansk herkomst. Schmidt Hammer Lassen tegnede hovedbygningen Fænøgård, et nutidigt bud på en herregård, indrettet med køkken, spise- og overnatningsfaciliteter beregnet til konferencer og jagtselskaber. Tegnestuen Mejeriet har blandt meget andet forestået opførelsen af en jagthytte og indretningen af Fænøgårds vinkælder. VIN PÅ KLINKER Hall’en i hovedbygningen på Fænøgård giver adgang til en vinkælder i husets underetage. En rødsort kulbrændt sten er anvendt på alle flader og giver rummet et rustikt præg og en varm stemning. I loftet er stenene klæbet op som skaller på et betonunderlag. Den vandstrøgne mursten fremstilles på maskiner, som eftergør den måde hvorpå, mursten engang blev lavet i hånden. Hermed opnås de uensartede sten. Murstenene laves ved at kaste en våd lerklump ned i en våd træform. Det overflødige ler stryges af, og med vandet som glidemiddel kan formen løftes op, så den bløde mursten bliver liggende. Efterfølgende brændes murstenene med kul for at opnå farvespillet i lyse og mørke nuancer. Som følge af brændingsmetoden kan der forekomme minimale målvariationer og revner, der er uden betydning for stenenes holdbarhed. Vinreolerne er ligesom det store bord udført i eg og tegnet til rummet. Stolene er tegnet af Børge Mogensen og er ligeledes i eg. Belysningen over bordet udgøres af to rektangulære pendler udført i hvidt, akrylindstøbt silkestof, som filtrerer lyset fint og blødt. Små hvidskærmede bordlamper på reolerne supplerer rumlyset. Vinkælderen kan rumme cirka 6000 flasker vin.

Væggene er hvidmalede, mens gulve, loft, bord, stole, reoler og vinkasser fremstår i naturlige materialer – tegl eller træ. Reoler, bord og stole er udført i eg. >

Fænøs hovedbygning – hvor vinkælderen findes i kælderen – ligger cirka midt på øen og anes bag jagthytten. >


Jagthyttens tagkonstruktion er udført i pommersk fyr, det uisolerede tagudhæng er beklædt med kobber og belagt med pap over trekantslister.

PAUSE FRA JAGTEN Bakkehuset på øens østlige side, ikke langt fra Fænøgård, var i ringe forfatning og måtte rives ned. Tegnestuen Mejeriet blev bedt om at tegne en jagthytte med samme placering og orientering. Huset, som har beholdt navnet Bakkehuset, skulle være 120 m2, enkelt i sin arkitektur, robust i sin karakter og med en intim og hyggelig atmosfære. Opgaven lykkedes til fulde. Kombinationen af proportioner, konstruktion og naturlige materialer gør, at man omgående føler sig godt tilpas, når man træder indenfor. Det varme og harmoniske samspil af farver og stoflighed i træ og murværk har en direkte beroligende virkning. Jagthyttens mure var egentligt foreskrevet sækkeskuret med et svagt mørtelslør. Da Flemming Skouboe kom for at inspicere prøvemuren, pegede han til murernes forbløffelse på partiet ved siden af prøven, hvor den overskydende mørtel var skrabt af. Netop dét udtryk ønskede han, at murværket i Bakkehuset skulle have og sådan blev det. Den røde, kulbrændte sten med sort farvespil og med tydeligt mørtelslør er anvendt til både gulve og vægge. Stenene er frostsikre, og gulvet i stuen kan derfor fortsætte ud under taget og danne udendørs terrassegulv. Jagthytten forankres af en stor skorsten i sorte, kulbrændte mursten, hvis ildsted danner fokus i jagtstuen og også rummer udendørs pejs.

Overalt på den 400 hektar store ø mødes øjet af betagende landskabelig skønhed.

Opstalt, nordvest

Opstalt, nordøst

Opstalt, sydøst

Opstalt, sydvest

Bakkehuset på Fænø Bygherre: Fænø Gods I/S Arkitekt: Tegnestuen Mejeriet A/S Ingeniør: Rambøll A/S Sten/vægge og gulv: D48 Sten/skorsten: D55 med mørke fuger Vinkælder Sten/gulv og loft: D48 Fotos: Anders Sune Berg Stofligheden og de varme farver i mur- og træværk samt jagthyttens ganske introverte arkitektur er skabt til afslappet samvær og gode jagthistorier. Lydisolerende, sorte bats placeret bag de smalle lister af pommersk fyr sørger for rummets gode akustik.

Plan


I adskillige århundreder tilhørte Fænø det danske kongehus, og også dengang blev øen anvendt til jagt.

Allerede i entreen anslår murværket med mørtelslør den rustikke stemning, og billedet fuldendes af sivskoene, som er stillet frem til jagtgæsterne.

Gulvet af frostsikre mursten fortsætter ud på jagthyttens sydvendte terrasse.

Chris Fløe Svenningsen er arkitekt bag de byggeprojekter, tegnestuen Mejeriet har udført på Fænø. >

< Den markante pejs i mørke sten er point de vue i jagthyttens store stue.

|7


TO NYE, NORDISKE KIRKER BYGGET I TEGL

KUNSTEN AT BYGGE SKANDINAVISKE KIRKER I TEGL KAN STADIG FORNYS. TO NETOP OPFØRTE KIRKER I FORSTÆDER TIL HENHOLDSVIS OSLO OG STOCKHOLM VISER MODERNE TAKTER I DENNE DISCIPLIN.

Vinduet fra gulv til loft i sidealteret lader lyset strejfe væggen og skaber et smukt lysspil i murværket.

Glasset i de store vinduespartier er monteret direkte ind i ydermurene uden synlige rammer og flugter således fuldstændig med facadeplanet.

Hansen/Bjørndal Arkitekter valgte Kolumba til facaden, fordi stenens gråsorte farve med gult farvespil står godt til den omgivende natur, og fordi den harmonerer med bygningens øvrige materialer.

Situationsplan

Snit

Stueplan

8|


Man ankommer til husets hovedindgang fra øst, hvor man ledes gennem en stor portal og ind på anlæggets centrale torv.

Kirkerummets form danner et skråt gulv, der skaber en naturlig stigende basis for koret. Det store volumen er udvendigt beklædt med kobber.>

BØLER KIRKE BØLER KIRKE BLANDER MED SUCCES DEN NORDISKE TRADITION FOR TEGL MED ET LEVENDE OG FABULERENDE ARKITEKTURUDTRYK. SAMTIDIG ER DER SKABT ET BYGNINGSVÆRK MED MANGE RUMLIGE MULIGHEDER OG FUNKTIONER. AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

Bøler, den naturskønne, sydøstlige forstad til Oslo, voksede frem efter anden verdenskrig. Sin første kirke – en simpel trækonstruktion – fik Bøler i 1960, og den var fra starten tænkt som en midlertidig løsning. I 2009 blev den gamle kirke derfor revet ned for at give plads til en ny. Den nye Bøler Kirke er resultatet af en åben, international arkitektkonkurrence i 2004, som blev vundet af Oslo-tegnestuen Hansen/Bjørndal Arkitekter. De prisvindende arkitekter tegnede siden videre på projektet, som endte med kirken, der blev indviet i august 2011. Kirkebyggeriet indeholder tre relativt fritstående elementer: Selve kirkerummet, en konfirmandsal og et kapel. Disse tre dele af komplekset bindes sammen af to sidefløje, hvoraf det østvendte er den absolut største og mest dominerende. Denne store sidefløj indeholder blandt andet indgangspartiet, garderober, mindre møderum samt kontorer til kirkens ansatte. Desuden skaber denne fløj en indendørs forbindelse mellem de førnævnte tre gejstlige rum. Mellem kirkerummet og konfirmandsalen er der et havelignende anlæg, og tilsvarende er

der mellem konfirmandsalen og kapellet et mindre aflukket gårdrum, der kaldes Helligstedet. Hele anlægget er placeret på en let skrånende grund, således at kapellet er placeret halvvejs gravet ind i bakken. Konfirmandsalen er i jordplan, og kirkesalen befinder sig dermed i førstesals højde, vendende mod syd. I etagen under kirkesalen, og altså i terrænniveau, finder man desuden en børnehave og en ungdomsklub. Facaden mod øst, der som nævnt består af den store sidefløj, danner samtidig en slags støjskærm mod en større vej og en jernbane. Mod vest åbner kirkens forskellige tværfløje og gårdhave sig op mod et naturskønt område. Trifolia Landskapsarkitekter var med til at vinde den oprindelige arkitektkonkurrence sammen med Hansen/Bjørndal Arkitekter og har stået for den terrænmæssige bearbejdning af området, inklusive den tilplantning, som nu er i gang. Hvor sidefløjene er forholdsvis stringente i deres form med lodrette og vandrette linjer, så er de tre væsentlige gejstlige bygningsvolumener mere frie og højloftede i deres design. Rent

materialemæssigt er de ganske lyse i udtrykket med vægge og søjler opført i beton, poleret lyst betongulv, asketræ i lameller, der også skærmer mod blændende sollys, og med kobber på tagfladerne. Sidefløjene er derimod muret op i mørke Kolumba, som også er brugt indvendigt i byggeriet. Stenene er synlige mange steder både udendørs og indendørs, også i kirkerummene. At netop denne sten blev valgt, forklarer arkitekt Ellen Soma fra Hansen/Bjørndal således: »Da vi arbejdede på konkurrencen, overvejede vi at bruge stablede skiferplader til murværket i sidefløjene. Problemet var, at vi også gerne ville bruge samme materiale til de indvendige murflader, og en skifermur ville så blive uforholdsmæssig tyk. Da vi ønskede murværk både inde og ude, var det naturligt at benytte bærende murværk. Valget faldt på på Kolumba, der med sine 53cm i længden og 3,7cm i højden, understreger det horisontale udtryk i sidefløjene. Det er en særegen teglsten, som giver den karakter, vi ønskede i murværket. Efter flere overvejelser omkring tegl- og mørtelfarve

valgte vi at anvende en grå/sort udgave af stenen med et gult farvespil. Den står godt til den omgivende natur, samtidig med at den harmonerer med de øvrige materialer i byggeriet, der er kobber udvendigt og asketræ indenfor.« Det stramme look i de mørke sidefløje af tegl accentueres i øvrigt af de ret store vinduespartier, hvor glasset er monteret direkte ind i ydervæggene uden synlige rammer, således at de flugter fuldkommen med den ydre teglstensflade. På de flade tage over denne del af bygningen er der lagt et tæppe af stenurt. Det slanke klokketårn er, ligesom resten af kirken, udført i både beton og Kolumba. Bøler Kirke Bygherre: Kirkelig fellesråd i Oslo Arkitekt: Hansen/Bjørndal Arkitekter AS Rådgivende ingeniør: Seim & Hultgreen AS Landskabsarkitekt: Trifolia Landskapsarkitekter DA Entreprenør: Hent AS Sten: K58 Fotos: Nils Petter Dale

<< Kirkerummet fremstår lyst med gulv i poleret beton. Lameller af asketræ, der hindrer blænding fra sollys, regulerer dagslys og sikrer en god akustik. < En lille, åben gård i anlægget giver adgang til kapel og konfirmandsalen.

|9


TO NYE, NORDISKE KIRKER BYGGET I TEGL

Årsta Kirke ligger på en bakketop med udsigt over forstaden af samme navn. >

ÅRSTA KIRKE I EN FORSTAD TIL STOCKHOLM HAR ET EKSISTERENDE MENIGHEDSHUS FÅET TILFØRT ET ENKELT OG SAKRALT KIRKERUM, HVOR EN YDERST KVALIFICERET BRUG AF TEGLSTEN FÅR DET GAMLE OG DET NYE TIL AT HÆNGE ORGANISK SAMMEN. AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

Den nye Årsta Kirke ligger på en bakketop med udsigt over forstaden af samme navn syd for Stockholm. Allerede i 1950’erne begyndte der at skyde kirkelige bygninger op på stedet, blandt andet det fritstående klokketårn fra 1952. I 1968 blev der opført en menighedsbygning, der fungerede som kapel og kirke frem til 2011, hvor den nye kirke stod færdig. Projektet for den nye kirke startede i 2006 med en indbudt arkitektkonkurrence, der blev vundet af tegnestuen Johan Celsing Arkitektkontor AB. Denne nye kirkebygning er nænsomt bygget sammen med den eksisterende menighedsbygning, så man næsten ikke kan se, at der er gået mere end 40 år fra det første byggeri til det seneste. I dag fremstår de to bygningsdele som en helstøbt bebyggelse, ikke mindst i kraft af valget af røde teglsten. Går man tæt på, kan man sagtens se, hvor overgangen er fra de gamle bygninger til de nye, fra de gamle sten til de nye. Og rent arkitektonisk er der da også en markant forskel på

tressernes menighedshus og den nye kirkebygning. Den nye kirke er et sakralt rum i ordets mest oprindelige betydning. Næsten som en ortodoks ur-kirke maner det omtrent kubiske og højloftede rum på 13x13m i grundplan til eftertænksomhed. Faktisk lægger rummet op til, at man, ligesom i ortodokse kirker, står op i andægtighed under hele gudstjenesten. Helt så asketisk er kirken dog ikke indrettet, idet nyinstallerede bænke er tiltænkt menighedens ældre medlemmer. Rummet virker også meget lysere og mere åbent end en byzantinsk oldkirke, så oplevelsen er langt fra at være dyster. Den lyse fremtoning skabes både af de meget store vinduer og ikke mindst af væggenes farve og materialevalg. Væggene i det højloftede rum fremstår helt hvide mod det grå betonloft. Hele vejen rundt i rummet er de nederste cirka 2,5m af væggene opmuret i hvidglaserede, blanke sten. De øverste 6-7m af væggene har derimod fået 6 lag hvid kalk. Væg-

gene er i øvrigt fuldmurede og næsten 90 cm tykke, hvilket dels giver nogle karakteristiske dybe vinduesnicher, dels gør det muligt at bære det in-situ støbte loft af beton. Den nye bygning fremstår som et markant byggeri, hvor der er anvendt Petersen tegl til facaden. Johan Celsing forklarer »at netop Petersen D48 fungerede fint i forhold til den ældre bygnings udtryk, men stenen tilfører tillige stor farverigdom til kirkens massive mure. D48 er en mørk sten med et farvespil, som er perfekt til kirkens facader. I forlængelse af D48 teglets kvalitet i murværket valgte vi at lægge Kolumba på de udendørs opholdsarealer og på gulvet i kirken. Det store Kolumbaformat var velegnet til det mønster, som vi ønskede skulle spille op mod murværkets krydsforbandt. Vores tidlige forventninger til, at murværket skulle besidde karakter af alvor såvel som farverigdom blev fuldt indfriet, og vi er meget glade for resultatet.« Det eksisterende menighedshus blev i sin tid ikke opført i den samme høje kvalitet som den

Ny bygning

Snit, oprindelig bygning

Ny bygning

10 |

Årsta Kirke Bygherre: Enskede-Årsta Församling Arkitekt: Johan Celsing Arkitektkontor Konstruktion: Tyréns Bygningsentreprenør: M3 Bygg Sten: D48 og D49 Klinke: K52 og B110B Fotos: Ioana Marinescu

Arkitekterne valgte de kulbrændte sten på grund af deres rige farvespil, der også harmonerer med de røde tegl i det oprindelige menighedshus. >

På vej op af bakken møder man først den nye kirkebygning og dernæst menighedshuset bygget i røde Helsingborgtegl i 60’erne

Opstalt, oprindelig bygning

nye kirkebygning, men alligevel fungerer den tætte sammenbinding af de to dele ganske fint. Både brugen af teglsten med omtrent det samme farve- og materialemæssige udtryk og den ret stramme og asketiske arkitektoniske behandling af bygningskroppene skaber et samlet indtryk, der fungerer godt. Den nye kirkes format, materialebehandling og arkitektoniske kvalitet lader dog ikke den besøgende i tvivl om, i hvilken del af komplekset det virkelig interessante sker.

Stueplan

Situationsplan


Den nederste del af murene i kirkerummet er beklædt med glaserede, hvide tegl, mens muren ovenfor er hvidkalket.

Ikke alle bjælkerne i loftet er vinkelrette med facaden, og asymmetrien skaber en fin spændstighed i rummet.

< Fra våbenhuset mod vest ledes man ind i det store kirkerum. Til kirkegulvet er der anvendt en klinke produceret af Petersen Tegl.

| 11


BORGERNES NYE HUS REIACH AND HALL HAR FORENET EN ÆLDRE INDUSTRIBYGNING MED MARKANT NY ARKITEKTUR, OG RESULTATET ER ET VELFUNGERENDE, MODERNE RÅDHUS. AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR

At tegne et rådhus i dag er krævende. Huset skal signalere demokratisk sindelag, venlighed og imødekommenhed overfor borgerne. Samtidig skal det som byens væsentligste hus markere sig med pondus – men med et tidsvarende udtryk. I Dundee, Skotlands fjerdestørste by var det fastlagt i programmet for arkitektkonkurrencen, der blev udskrevet i 2005, at det nye rådhus skulle ligge vis-a-vis bygningen, der huser rådhusets juridiske og repræsentative afdelinger. Det var også givet, at en fredet industribygning fra 1910 hvor der tidligere blev fremstillet maskiner til juteindustrien og et trykkeri, skulle bevares og indgå i den nye bygning. Reiach and Hall vandt konkurrencen om den komplicerede opgave, og ultimo 2011 kunne de overdrage byen dets nye rådhus, der både funktionelt, teknisk og i sit arkitektoniske udtryk til fulde indfriede forventningerne. Bygningen har da også inden for kort tid modtaget en lang række hædersbevisninger. Overordnet består Dundee Hall af en nybygning, der udgøres af tre store volumener, der skyder ud fra en fælles rygrad – den tidligere industribygning. Integrationen af industri- og nybygning er funktionelt forbilledligt løst. En servicekerne i stueetagen i hele anlæggets længde danner buffer imellem den nye og den gamle del. Der er hovedadgang til rådhuset fra en hal i den nye sektion, men der er ligeledes adgang via den tidligere industribygning, der er omdannet til en offentlig loggia. Med denne funktion behøver den gamle facade ikke isolering, og den fremstår derfor smukt i sin originale sandstensmur både inde og ude. Det nye rådhus rummer i alt 1000 arbejdspladser. Hvor huset er dybest, måler det 41m, og en panoptikon i hele husets længde – 75m – bringer derfor lys ned til møderum og arbejdspladser på syv etager. De tre nye, store volumener er mod øst, syd og vest beklædt med en gul, kulbrændt mursten med et farvespil i hvide, gule og grønne toner.

Stueplan

Etageplan

12 |

De tilbagetrukne facader giver på den øverste etage plads til altaner med udsigt over hele byen. >

Et trykkeri fra 1910 er bevaret og inddraget i det nye rådhus. >


< Rådhusets markante og grafiske relief skabes af skyggerne fra de gennemgående betonsøjler beklædt med mur, og de tværgående betonbjælker, der er trukket en meter frem fra facaden.

Dundee House Bygherre: Dundee City Council Arkitekt: Reiach and Hall Ingeniør: Buro Happold Fotos: Dave Morris Dundee House/Awards Roses Design Awards Commercial Office Building of the Year 2011 - Gold Award Brick Development Association Awards - Best International Project 2011 RIAS Andrew Doolan Best Building in Scotland 2011 - Shortlisted Dundee Institute of Architects Awards Best Public / Commercial Building 2011 - Highly Commended

Reiach and Hall, der blev etableret i 1965 med tegnestue i Edinburgh, har gennem årene udviklet et modernistisk formsprog, baseret på de ideer, som især kom til udtryk i Skandinavien i 1950erne. Med sine beherskede, stringente facader og ærlige anvendelse af materialer er Dundee House tydeligvis rundet af den funktionalistiske tradition, og udtryksmæssigt vil huset kunne stå distancen i mange år fremover. Samtidig er Dundee Hall med sine markante, skulpturelle volumener et ekspressivt hus, der tydeligt markerer sig i byen. REIACH AND HALL ARCHITECTS OM FACADEN PÅ DUNDEE HOUSE I konkurrenceforslaget foreslog vi bygningens syd- og vestfacader udført som curtainwallkonstruktioner med glas. I tilbudsfasen var vi imidlertid tvunget til at finde omfattende besparelser, og vi udskiftede derfor glaskonstruktionen med murstensbeklædning, ligesom portlandsten på betonsøjlerne også blev udskiftet til mursten. Da beslutning om at bruge murværk var truffet, var det afgørende at finde en sten, som evnede at gøre det almindelige til noget særligt. For at opnå den rigtige stoflighed valgte vi en sten med et håndlavet udseende fra Petersen Tegl. Efter britisk standard er stenens størrelse på 228 x 108 x 54mm usædvanlig, og den giver bygningen et elegant og forfinet præg. 13mm lodrette skrabefuger og 12mm vandrette skrabefuger af hvid mørtel giver en monolitisk virkning, som passer til en offentlig bygning. Der er en vellykket kontrast mellem murstenenes unøjagtigheder og facadens stramt gennemførte opdeling. Selvom murstenene fra Petersen Tegl var væsentligt dyrere end britiske standardsten, endte murstensfacaden på den halve kvadratmeterpris i forhold til stål- og glaskonstruktionen. Da vi udskiftede meget store dele af facaden til mur, betød det en væsentlig besparelse, og projektet kunne fortsætte.

< Opdelingen i tre store blokke kombineret med et optikon i hele husets længde skaber meget fine lysforhold i det ret dybe hus.

Reiach and Halls meget præcise bygning står som en monolit og klarer dermed mødet med de noget uafklarede omgivelser i byen.

< Det tidligere trykkeri anvendes nu som en offentlig arkade, som man går igennem for at komme til rådhusets nordindgang.

| 13


I det omfang, det var muligt, blev vinduesrammer repareret og malet, men enkelte steder måtte vinduer udskiftes.

Specialafdelingen hos Petersen Tegl udførte en række prøver, før de helt rigtige nuancer i de grønne, gule, hvide og brune glaseringer var fundet.

< Den uprætentiøse Nørrebrobygning afslører fine detaljer, når man kommer tæt på.

GENSKABT FORNEMHED SOM LED I ET RESTAURERINGSPROJEKT PÅ NØRREBRO LEVEREDE PETERSEN TEGL 3000 HÅNDLAVEDE, GLASEREDE FORMSTEN. AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR

14 |


De genskabte terakottasten er blandt andet anvendt til indramning af vidues- og dørpartier.

På hjørnet af Jagtvej og Ågade finder man en etageejendom i historistisk stil på fem etager og i gule sten, som man møder dem i alle byens brokvarterer. Hvis man er opmærksom, ser man imidlertid, at huset er en anelse mere forfinet end det gennemsnitlige københavnerhus. Bygningen er kantet med fine, glaserede terrakottabånd i stueetagen og på 1. sal. Gadedøre og vinduer på 2. sal er ligeledes indrammet af glaserede terrakottasten i gule og brune farver, ligesom hovedgesimsen under tagfoden og bånd i 3. sals højde er udsmykket med terrakotta. Er man først stoppet op, kan man bruge et godt stykke tid på at beundre detaljerigdommen. Men det allerfineste er nu, at man ikke aner, at huset er nyrestaureret. Bygningen var i en meget ringe forfatning, da arkitekt Michael K. Andersen og ingeniørfirmaet Ishøy & Madsen fik opgaven at restaurere huset, herunder føre det tilbage til dets

< Formstenene fremstilles oftest i specialbyggede træforme, hvorefter de tørres og brændes. Efter påføring af glasur brændes stenen igen, og efter tørring og omhyggelig emballering er de klar til afgang fra teglværket. Processen at fremstille formsten kræver koncentration i samtlige led. Fra venstre Børge Andersen. På billedet i midten Aenne Thomsen, 9. generation Petersen, og til højre Erich Mick, leder af Specialafdelingen hos Petersen Tegl.

oprindelige udseende. Beskrivelse og optegning blev varetaget af arkitekterne, byggestyring og tilsyn sorterede under ingeniørerne. Begge parter gik ind i den historiske research. Renoveringen omfattede blandt andet nye kviste og vinduer, reetablering af tårn og spir samt udskiftning af mursten. Derudover skulle et stort antal formsten genskabes, en opgave som blev givet til Petersen Tegl. »Første skridt var en omfattende fotoregistrering,« fortæller Erich Mick, der leder afdelingen for formsten, kaldet Tivoli, fordi den blev etableret, da teglværket i 1991 fik opgaven at restaurere indgangsportalen til Tivoli. I alt leverede Petersen Tegl 3000 formsten til ejendommen på Jagtvej, fordelt på 36 forskellige typer sten, hvor ét eksemplar af hver sten blev bragt over til teglværket forud for arbejdet. »Samtlige sten blev skåret i facon i hånden med en kniv, men fem af typerne var så komplicerede, at formen måtte støbes i gips

og derpå eftergøres i hånden,« fortæller Erich Mick. Stenene blev glaseret i fem forskellige farver, en grøn, en hvid, en grønlig transparent og to forskellige gule og brune nuancer. Glasurfarver, der eksakt skal ramme eksisterende farver, er en vanskelig disciplin, som selv for øvede fagmænd kræver mange eksperimenter og forsøg. Opgaven lykkedes, og det er i dag umuligt at skelne husets oprindelige formsten fra 1889 fra de nye – som kom på plads for mindre end et år siden. Ejendommen på Jagtvej 2/ Ågade 110 Bygherre: A/B Åhjørnet Arkitekt: Michael K. Andersen Ingeniør: A/S Ishøy & Madsen Byfornyelsesstøtte ydet af: Københavns Kommune Sten: formsten, overvejende glaserede Fotos: Anders Sune Berg

Det næsten 125 år gamle hus var i ringe forfatning før renoveringen. For at kunne genskabe helt præcise formater og glaseringer blev der udtaget og sendt et eksemplar af hver formsten, som skulle fornys, til teglværket >.

Fotos fra produktion: Helle Simonsen.

| 15


De seneste ti år har arkitekt Tony Fretton delt sin tid mellem tegnestuen i London og et professorat på Delft Universitet. Tilknytningen har resulteret i en række hollandske byggeopgaver inkl. tre større boligbyggerier i Amsterdam.

ANDREAS ENSEMBLE ENKLE, MEN MARKANTE FACADER I KULBRÆNDTE MURSTEN KENDETEGNER NYT BOLIGBYGGERI I AMSTERDAM. AF AMANDA BIRCH, ARKITEKTURSKRIBENT

Lokalplanen i området forudsatte facader i sten eller tegl i lyse farver med få kontraster. Arkitekterne valgte en grå kulbrændt mursten med sort farvespil.

Situationsplan

16 |

Andreas Ensemble, tegnet af Tony Fretton Architects, ligger i boligkvarteret Amsterdam West og består af fem fritstående beboelsesblokke. Bygningerne ligger overvejende skjult bag en række omgivende, højere beboelses- og hotelbygninger, tegnet af arkitekterne Geurst & Schulze, et Haag-baseret firma, som også har stået for områdets lokalplan. Andreas Ensemble ligger på en grund, hvor der tidligere fandtes et hospital, Sint Andreas Ziekenhuis. Denne del af Amsterdam West er planlagt af den hollandske byplanlægger Cornelis van Eesteren, hovedsageligt som et socialt boligområde, der endeligt blev realiseret i 1950erne. Planlægningsafdelingen i Amsterdam ønskede, at Andreas Ensemble skulle følge et mønster med lukkede blokke for at harmonere med nabokvarteret Oud West. Fire af Fretton-

bygningerne er derfor grupperet omkring et offentligt torv. Alle facader fremstår i et neddæmpet, klart formsprog. De fem beboelsesblokke, der hver rummer 22 lejligheder, er på syv etager med de to øverste etager trukket tilbage, så der fremstår en gennemgående karnis, som krævet i lokalplanen. Fire af bygningerne har en enkel, rektangulær form, medens den femte blok er hesteskoformet og lagt i det sydøstlige hjørne af grunden med udsigt over en kanal. Samtlige lejligheder har sol på altanerne og frit udsyn. Mod nord og vest vender grunden mod større færdselsårer. Hver blok er opbygget af in-situ støbt beton beklædt med skalmur. »Det var oplagt at vælge mursten til facaderne,« forklarer Frettons sagsarkitekt, David Owen. »Lokalplanen forudsatte en begrænset farve- og materialepalet, som kunne være sten eller tegl hovedsageligt i lyse

farver og med færrest mulige kontraster. Med de givne økonomiske begrænsninger foretrak vi kvalitetsmursten frem for sten af en ringe kvalitet. Da nabobygningernes facader delvist består af tegl, var det oplagt at gøre det samme af hensyn til kvarterets visuelle helhed. Vi overvejede andre sten i Petersens sortiment,« siger David Owen, »og vi så endda på andre teglproducenter, men vi blev ved med at komme tilbage til Petersens D91 på grund af dens lyse, grågrønne farve og enestående kvalitet.« Der er brugt omkring 410.000 vandstrøgne, kulbrændte mursten til beklædning af de fem blokke fra stueetagen til fjerde sal. Penthouseetagerne, femte og sjette sal, fremstår i grågrøn, præfabrikeret beton, hvis farve er inspireret af slebet Cumbria-skifer. Alle facader er i munkeforbandt og murværket udført med skrabefuger. Den lysegrå mør-


FRETTON ARCHITECTS I AMSTERDAM

Lejlighederne har en gennemsnitsstørrelse på 114 m2, og alle har altan med en god udsigt og mulighed for sol. >

Langs gangstierne mellem boligblokkene er der konsekvent etableret grønne beplantningsbælter.

Penthouselejlighederne er trukket tilbage fra facaden og fremstår i indfarvet, grøn beton, som passer til den øvrige farveholdning i byggeriet. >

tel, der er brugt til murværket, var afgørende for at skabe bygningernes ensartede farvetone og elegante udtryk. »De danske murstensdimensioner er mere harmoniske end de hollandske eller engelske standarddimensioner og passer med en større fuge,« slutter David Owen. Andreas Ensemble, Amsterdam Bygherre: Proper Stok Woningen bv Arkitekt: Tony Fretton Architects Udførende arkitekt: INBO Architekten Ingeniør: Grontmij van Ruitenburg Sten: D91 Fotos: Christian Richters

| 17


< Mod nordøst vender boligbyggeriet ud mod Jacob van Lennep-kanalen.

Facaderne i Solid 11 er i stueetagen beklædt med purpurfarvet porfyr, de øvre etager har selvbærende facader af røde, kulbrændte mursten.

SOLID 11 MED TONY FRETTON SOM ARKITEKT HAR DET HOLLANDSKE BOLIGSELSKAB STADGENOOT OPFØRT EN SYVETAGES BYGNING, HVIS LEVETID ER BEREGNET TIL 200 ÅR. AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT OG REDAKTØR Bæredygtighed er mange ting – inklusive tidens buzzword. Det hollandske boligselskab Stadgenoot har arbejdet med fænomenet længe, og deres tolkning er at udvikle byggerier, som er bæredygtige i kraft af deres holdbarhed. Ifølge konceptet, som benævnes Solids, skal en bygnings levetid være minimum 200 år. Stadgenoot anvender derfor udelukkende konstruktioner, som ikke forvitrer, og materialer, der i kraft af deres høje kvalitet ikke forgår. Det indgår også i konceptet, at husenes konstruktion gør det nemt at ændre indretning og dermed funktion. Den indbyggede fleksibilitet medvirker til, at bygningen kan leve længe og have mange skiftende brugere. At overføre konceptet til praksis kræver naturligvis arkitekter, som kan imødekomme de konstruktive og tekniske krav og overføre dem

18 |

til arkitektoniske udtryk, der kan leve lige så længe som den fysiske bygning. Solid 11 er en af de første bygninger opført efter Solids-konceptet. Opgaven, der er løst af Tony Fretton Architects, lød på at tegne et hus på 8000 m2, der kan anvendes til både ejerlejligheder, kontorer, forretninger og luksushotel. Fra Stadgenoots side var Albert Ravestein projektansvarlig. Solid 11 er placeret midt i Amsterdams livlige og multikulturelle kvarter, Oud West, som den sidste blok på grunden, der tidligere gav plads for et stort hospital fra 60’erne. Bygningen, der ligger ud til hovedfærdselsåren Constantijn Huygensstraat med Jacob van Lennep-kanalen mod nordøst, indgår i en byplan, som fastsætter højde, dimensioner og orientering af områdets bygninger. Byplanen

er udviklet af den afdøde belgiske arkitekt Jo Crepain. Det nye byggeri består af to rektangulære blokke parallelt placeret om en gård, der lukkes af fra gaden med akustisk glas. Etagerne er indbyrdes forbundet med gangbroer, der bæres af grenformede stålkonstruktioner i hver sin ende af gården. De to andre bygninger på grunden – et socialt boligbyggeri og en psykiatrisk klinik – er tegnet af en lokal, hollandsk arkitekt. Alle tre komplekser er forbundne med en parkeringskælder i dobbelt højde, der tidligere har været brugt af hospitalet. Crepains byplan foreskriver murede facader på områdets bygninger. Til det nye hus anbefalede Tony Fretton Architects mursten fra Petersen Tegl på grund af deres karakteristiske

stoflighed og styrke. Tegnestuen havde lært teglværkets produkter at kende, da de foreskrev dem til Fuglsang Museum i Danmark. Arkitekterne specificerede kulbrændte sten i to farver: På de fire udvendige facader er der brugt røde sten med et sort farvespil, mens der på facaderne mod gården er anvendt en gul sten lysnet med et tyndt lag mørtel. Alle facader er i munkeforbandt. I det mørke murværk er der anvendt 3mm dybe hulfuger i grå-brun mørtel. Solid 11 er opført med selvbærende, murede facader, hvilket er usædvanligt i Holland, hvor facademur traditionelt er fastgjort til hver andet etagedæk med konsoller. Det er også almindelig praksis, at der etableres åbne fuger under og over beslagene af hensyn til hulrumsventilation. I en bygning, der skal vare i 200 år, er metalbeslag imidlertid uhensigtsmæs-


FRETTON ARCHITECTS I AMSTERDAM

< Bygningen består af to hovedblokke, placeret på hver sin side af en gård, der er aflukket fra gaden med akustisk glas.

Etagerne i huset er indbyrdes forbundet over gården med gangbroer båret af grenformede stålkonstruktioner. >

På facaderne mod gården er der anvendt en gul, kulbrændt sten lysnet med et tyndt lag mørtel.

Med en tykkelse på 228mm kunne skalmuren gøres selvbærende, og konsoller til fastgørelse af murværket til etagedækket kunne undgås – en usædvanlig byggeskik i Holland.

sige, og de kan undværes i en selvbærende mur. Facadebeklædningen i Solid 11 er 228mm tyk og beklædningen kunne derfor mures op i 25m højde uden konsoller. Eneste stabiliserende faktor er murbindere i rustfrit stål.

Situationsplan

Etageplan

Solid 11 Bygherre: Stadgenoot Housing Corporation Arkitekt: Tony Fretton Architects Co-architect: Inbo Bouwkunde Woudenberg Ingeniør: DHV Den Haag Sten/facade mod gade: D48 Sten/facade mod gårdrum: D71 Fotos: Peter Cook

| 19


De mørke sten er samlet i felter i bygningens fulde højde for at markere lodrette, frem for horisontale bevægelser i facaden.

Hebsgaards Have er opført af sandwichelementer. Stenene er derfor lagt som et puslespil og derefter støbt sammen på elementfabrikken.

MURSTEN SOM MARKØR AF BEVÆGELSE ET NYT BEBOELSESHUS I VANLØSE ANVENDER MURSTEN I KONTRASTERENDE FARVER TIL AT UNDERSTREGE HUSETS ORGANISKE FORM. AF SUSANNE ULRIK, ARKITEKT MAA

Med Hebsgaards Have prioriterede arkitektfirmaet MAPT at skabe et byhus, der lukker et hjørne og definerer et gadeforløb. Fra hjørnet er bygningens højde aftrappet fra fem til to etager, således at den højeste del markerer knækket i det L, som er bebyggelsens plan. Hebsgaards Have, på hjørnet af Jydeholmen og Indertoften, stod færdigt i 2010 og indeholder 60 seniorboliger. Bygningen adskiller sig fra de omgivende huse ved sine runde – både konvekse og konkave hjørner – der optræder, hvor facaden knækker omkring de fremtrukne bygningsdele. Dermed opnås et lettere organisk udtryk, hvilket det mønster, stenene danner, er med til at understrege. Anders Lendager, der har været arkitekt på opgaven, fortæller, at hensigten har været at opnå en fornemmelse af bevægelse – foranderlighed i overfladerne – i tusmørke forsvinder de mørke dele af bygningen næsten. Mønstret er skabt digitalt med alle sten optegnet. Da huset ikke er muret på stedet, men opført af sandwichelementer, er stenene lagt ud som et puslespil og derefter støbt sammen på elementfabrik og samlet på pladsen af murerne. Som overflade i et element behøver stenene ikke at være hele, og samtlige sten i facaden er delt i to. Anders Lendager: »Vi valgte røde og gråsorte kulbrændte sten, primært på grund af deres stoflighed, men også fordi der mellem de sortgrå og røde nuancer findes en harmoni, der ikke er en selvfølge, når man blander mursten i forskellige farver«. De mørke sten er i øvrigt samlet i felter i hele bygningens højde med den hensigt at at give facaden en lodret opdeling, så højden markeres fremfor længden. I de buede hjørnepartier er der udelukkende brugt kopper til at danne de bløde rundinger. Belægningen omkring huset er ligeledes af tegl, der således omslutter og definerer stedet i de samme farver sten som murværket. Disse 20 |

tegl er lagt i et mønster, der understreger ganglinier. I hvert af de to trappetårne findes elevator og skakte til skraldesug. Altaner og svalegange har brystværn af stål og hærdet glas, hvis svungne former er med til at give bygningen sit særpræg. Vinduerne er konstruerede, så de kan stå åbne uden fare for indbrud. Tagrenderne er skjulte bag en kobberinddækning, som afslutter facaden med et fladt bånd. Taget er fladt. Der er i bebyggelsens udformning lagt vægt på, at beboerne skal kunne mødes på altangangen. Der er desuden mulighed for at samles i et stort, lyst fælleslokale der ligger i stueetagen. Hebsgaards Have har navn efter Per Steen Hebsgaard, som i 1992-2003 havde glarmesterværksted her. Værkstedet er berømt for at have skabt glasudsmykninger for mange kendte kunstnere som fx Bjørn Nørgaard, hvis skulptur, “Vanløsemanden”, skal stå ved indgangspartiet. Hebsgaards Have Bygherre: Holberg Fenger Invest Arkitekt: MAPT = Lendager Arkitekter + Arcgency Entreprenør: Brødrene Andersen Ingeniør: Ingholt Consult Landskab: MAPT = Lendager Arkitekter + Arcgency Fotos: Anders Sune Berg Tegnestuen MAPT eksisterer ikke mere, og Anders Lendager har startet Lendager Arkitekter, hvis vision er at være Danmarks bæredygtige tegnestue og et godt eksempel. ’Vi har en ide om, at forædling eller ‘upcycling’ af brugte materialer kan spille en stor rolle i fremtidens bygningsdesign, og denne tendens vil vi gerne imødekomme med eksemplets magt,’ som det fremgår af firmaets hjemmeside.


Man anvender petringer (mursten halveret på langs) til sandwichelementer. Petersen fremstiller sine mursten på en måde, så alle sider fremstår lige smukke. Herved kan løberen på begge halvdele bruges som front, hvilket ikke er en selvfølge med almindeligt fremstillede mursten. Arkitekten valgte kulbrændte mursten, fordi der mellem stenenes sortgrå og røde nuancer findes en harmoni, som sjældent findes i farveblandinger af almindelige mursten.

De varierende højder i bebyggelsen giver en fin afveksling og medvirker til oplevelsen af et dynamisk byggeri.

Klinkebelægningen leveret fra teglværket i Broager matcher facademuren i farver og idé. >

| 21


Bebyggelsen er opført af en mursten bestående af dansk, gul ler. Som led i fremstillingsprocessen med at få den bløde ler ud af formen anvendes lerslam, som bliver siddende på overfladen, når stenen brændes med kul. På den måde opstår stenens farvespil i hvide, gule og grønne nuancer.

BILLIGE BOLIGER I DYRE STEN FALKENBORGPARKEN I FREDERIKSSUND, FACADER I KULBRÆNDTE MURSTEN, MED SOM ER OPFØRT TIL 5.500 KR. OM MÅNEDEN. LEJLIGHEDER TILBYDER

Falkenborgparken er finansieret og styret af entreprenørvirksomheden Viuff, hvis udgangspunkt var klart: »Vi ville bygge Danmarks billigste lejligheder udført i kvalitetsmaterialer og med den bedst mulige planudnyttelse. Vi valgte derfor at arbejde sammen med meget dygtige arkitekter, og i fællesskab mener vi, at målene er nået,« siger entreprenør Niels Martin Viuff. Bebyggelsen er tegnet af Mangor og Nagel i Frederikssund, som også har stået for områdets helhedsplan. Når bebyggelsen står færdig, vil den rumme 200 boliger, hvor de første 48 er taget i brug. Som led i helhedsplanen bliver bygningerne indpasset i en eksisterende park, som bevares i størst mulige omfang. Projektets mindste lejligheder på 54 veludnyttede kvadratmeter koster 5.500 kr. om måneden. Og der er rift om boliger til en overkommelig husleje. Samtlige lejligheder i første etape var udlejet, længe før ejendommen stod færdig.

Situationsplan

Niels Martin Viuff engagerede sig dybt i alle detaljer vedrørende indretning og materialer inklusive valg af facadesten. Lokalplanen krævede, at bygningerne skulle opføres i lyse sten, og som led i kvalitetsbestræbelserne henvendte Viuff sig til Petersen Tegl, som leverede prøvemure i tre forskellige gule sten. Der hersker tilsyneladende demokratiske tilstande hjemme hos Niels Martin Viuff, som bad sin familie med på råd. De tre teenagebørn pegede samstemmende på D71 – og resultatet kan ses i Frederikssund. Falkenborgparken, Frederikssund Bygherre: A/S Viuff Arkitekt: Mangor & Nagel Entreprenør: A/S Viuff Helhedsplan og landskabsarkitekt: Mangor & Nagel Sten: D71 Fotos: Anders Sune Berg

Man har undgået et indbygget trappehus ved at give adgang til lejlighederne på 1. 2. og 3. etage via altangange.

Mangor & Nagel har indrettet lejlighederne særdeles effektivt. De mindste lejligheder er på 54 m2.

Stueplan

Plan, 1. sal


På teglværket i Broager eksperimenteres der løbende med at frembringe sten med nye farver og stofligheder. En af de nyeste sten er anvendt for blot anden gang i et nyt boligbyggeri i Århus.

NY STEN I NY BEBYGGELSE EN AF DE NYESTE STEN I SORTIMENTET AF VANDSTRØGNE, KULBRÆNDTE MURSTEN ER BRUGT I EN NYOPFØRT RÆKKEHUSBEBYGGELSE I ÅRHUS.

Rækkehusbebyggelsen er udført med et roligt facadeudtryk, hvor sektioner af blankt murværk veksler med lodrette vinduespartier.

De i alt 32 boliger på Gustav Holmsvej er placeret på en stor grund med et parkagtigt præg. Gamle træer på området er bevaret, hvor det var muligt. Boligerne, tegnet af tegnestuen Arkitema i Århus, er udført som tre parallelle længer af rækkehuse orienteret nord /syd. Bygningerne er udført i et kubisk formsprog og har flade tage. Forsætninger i facaden skaber variation i bebyggelsen, som er karakteriseret ved store rolige flader og vertikale vinduesbånd. Facadeudtrykket er afstemt, så det harmonerer med de nærliggende rækkehuse bygget i 50erne med facader i gule sten, der er patineret med tiden. Det var vigtigt for arkitekter og bygherre, Finanssektorens Pensionskasse, at finde den helt rigtige sten til facaderne. Pensionskassens direktør engagerede sig i processen og besøgte teglværket i Broager for at se sortimentet i 1:1. Han blev meget begejstret for D73, som også arkitekterne kunne bifalde, og dermed var beslutningen truffet.

Alle boliger har adgang til en privat terrasse, der støder op til et fællesareal, hvor der er bevaret en række birketræer og andre større træer.

Boliger på Gustav Holmsvej, Århus Bygherre: Finanssektorens Pensionskasse Arkitekt: Arkitema Sten: D73 Fotos: Anders Sune Berg

Situationsplan


Hos Petersen Tegl kan kunderne eksperimentere med blandede sten og dernæst bestille præcis den ønskede kombination. Blandingerne emballeres på teglværket og opmuring kan gå i gang, så snart stenene er leveret. Fotos: Anders Sune Berg.

CUSTOM MADE PETERSEN TEGL TILBYDER SINE KUNDER SELV AT SAMMENSÆTTE STENBLANDINGER, SÅ SÆRLIGE ØNSKER OM FACADEUDTRYK KAN EFTERKOMMES. C & W ARKITEKTER BENYTTER MULIGHEDEN I EN NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ FYN.

I nærheden af Pårup uden for Odense er et boligbyggeri med 46 nye huse ved at blive færdiggjort. C & W Arkitekter i Svendborg står bag byggeriet med Fyns Almennyttige Boligselskab som bygherre. Ifølge arkitekt og partner Per Weber var ideen at etablere en gade, som alle husene vender ud mod, for at styrke fællesskabsfølelsen. Gaden vil senere blive møbleret og få opholdsmuligheder, så den bliver et rart sted for beboerne at mødes. Arkitekterne har arbejdet meget med at give boligerne et fysisk varmt udtryk, som kan

afspejle den atmosfære af nærhed, de ønsker skal opstå på stedet. »Vi vidste, at boligerne skulle opføres i murværk med et levende udtryk, og besluttede derfor tidligt, at vi ville benytte teglværkets tilbud om blandinger med sten i flere farver. I Broager studerede vi adskillige kombinationer og valgte til sidst en blanding af D70 (40%) og D76 (60%), der har den glød og det farvespil vi søgte, samtidig med at farverne passer til de øvrige materialer i bebyggelsen. Byggeriet forventes færdigt juli 2012.

PETERSEN BENELUX BV Lineke Lucassen og Björn Lucassen

Med etableringen af Petersen Benelux BV har Petersen Tegl pr. 1. januar i år styrket sin salgsorganisation i Holland, Belgien og Luxemborg. Arbejdet i det nye selskab varetages af Lineke og Björn Lucassen, der siden 2004 har været teglværkets agenter. Lineke og Björn Lucassen har altid arbejdet passioneret for Petersen Tegl, og de har æren for, at en stor gruppe arkitekter i Benelux i dag foretrækker at bygge med Kolumba og de kendte kulbrændte mursten.

UDGIVER PETERSEN TEGL A/S NYBØLNORVEJ 14 DK-6310 BROAGER T: +45 7444 1236 E: INFO@PETERSEN-TEGL.DK WWW.PETERSEN-TEGL.DK

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR ANNETTE PETERSEN ARKITEKT MAA E: ANNETTE@ZINCK.INFO

REDAKTØR IDA PRÆSTEGAARD ARKITEKT E: IPR@PETERSEN-TEGL.DK

LAYOUT ZANGENBERG DESIGN

KONSULENTER PETERSEN TEGL DANMARK ØST CHRISTIAN TEITUR HARRIS T: +45 2463 9235 E: CTH@PETERSEN-TEGL.DK DANMARK VEST OG FYN TORBEN SCHMIDT T: +45 2028 4355 E: TSC@PETERSEN-TEGL.DK

TYSKLAND VEST REINHARD BAASCH T: +49 170 4818 870 STEPHAN BAASCH T: +49 170 2705 530 E: STEPHANBAASCH@GMX.DE TYSKLAND ØST HARTMUT REIMANN T: +49 170 5565 792 E: HARTMUTREIMANN@ HOTMAIL.DE

TYSKLAND SYD/NRW SCHWEIZ ØSTRIG, TYSKTALENDE DEL BACKSTEIN-KONTOR GMBH T: + 49 221 546 33 99 E: INFO@BACKSTEIN-KONTOR.DE

HOLLAND PETERSEN BENELUX T: +31 (0) 26 3121236 E: blu@petersen-tegl.dk E: llu@petersen-tegl.dk BELGIEN PETERSEN BENELUX T: +31 (0) 26 3121236 E: blu@petersen-tegl.dk

POLEN CENTRUM KLINKIERU SCHÜTZ T: +48 58 56 37 201 E: BIURO@CENTRUM-KLINKIERU.PL ØVRIGE ØSTEUROPA INGRID KATHRIN GROKE T: +45 2047 9540 E: IKG@PETERSEN-TEGL.DK

NORGE MURDIREKTE AS SIMEN BØE T: +47 2339 2010 E: SIMEN@MURDIREKTE.NO SVERIGE KAKEL & TEGEL AB T: +46 40 611 1146 E: INFO@KAKEL-TEGEL.COM

TRYK ZEUNER GRAFISK

OPLAG 95.000

REPRO EHRHORN OG HUMMERSTON

HVOR INTET ANDET ER ANFØRT ER ARTIKLER OG TEKSTER SKREVET AF IDA PRÆSTEGAARD ARKITEKT/ REDAKTØR

EKSPORT

KONSULENTER - ØVRIGE

EKSPORT - ØVRIGE LANDE STIG H. SØRENSEN T: +45 4014 1236 E: SHS@PETERSEN-TEGL.DK

TEGLBJÆLKER OG OVERLIGGERE STEEN SPANG HANSEN T: +45 2142 7962 E: SSH@PETERSEN-TEGL.DK PETERSEN KLINKER DANMARK ØST ANNEMARIE HARRIS T: +45 2463 9162 E: AHA@PETERSEN-KLINKER.DK DANMARK VEST TINA KJÆR LOICHTL T: +45 3063 4912 E: TKL@PETERSEN-KLINKER.DK

PETERSEN 26 - forår 2012  

Et magasin om tegl og ansvarlig arkitektur

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you