Page 1

KÆRLIGHEDSVÆRDI

Jeg tror aldrig, jeg har smidt et brev eller et postkort ud. Der er meget kærlighedsværdi i dem – og så ved jeg fra mit arbejde, at de kan blive guld værd en dag.

POTÆSKE

Hvis det nu ikke var ulovligt, så kunne man jo opbevare pot i æskerne. Det er min kæreste, som har lavet dem til mig. Jeg kan godt lide at omgive mig med små gaver og ting fra mennesker, jeg holder af. De udspreder en behagelig atmosfære.

ANTI-DEPRESSION

Om vinteren har jeg altid antidepressions-lampen tændt den første time, jeg arbejder. Så sidder man badet i lys, selv om det er mørkt og gråt udenfor. Om ikke andet, så virker det i hvert fald, som om man vågner af det.

INSPIRATION

Baggrundsbilledet er fra bogen ’Dengang i 60’erne’, der er et slags familiealbum for 68’erne. Det er taget i det særtog, som DSB indsatte for at fragte alle hippierne til åbningen af Thy-lejren, og det inspirerede mig til at lade Thy-lejren være dramaturgisk omdrejningspunkt i mine Hippie-bøger.

FORTRYDELSE

Jeg købte min Mac-computer inden sagen om Apples censur af mine bøger. Det fortryder jeg nu, for det er så besværligt at skifte tilbage til pc. Men jeg skal have gjort det.

VIS MIG DIT SKRIVEBORD

HVEM

Peter Øvig Knudsen HVAD FORFATTER HVOR KONTORET I SIT HJEM I GENTOFTE

BARNLIG NEUROSE

Brevvægten har jeg købt på Lauritz.com, og indimellem bruger jeg den faktisk. Jeg har også et stempel, og i én af skufferne har jeg frimærker i alle værdier. Det er en lille barnlig neurose, jeg har, fra da jeg legede ’Det lille Postkontor’ som dreng. FRA KÆRESTEN

Min kæreste Janne stiller af og til en blomst på mit bord. Rosen må hun have stillet herind i weekenden – jeg opdager den faktisk først nu. Hun er også min redaktør, så vi har et tæt samarbejde.

SKOV-UDSIGT

”Med havelåge til skov” stod der i boligannoncen, da vi købte huset. Der er noget klaustrofobisk ved tanken om at flytte til forstæderne – men dét vindue og dén skov er simpelthen grunden til, at jeg bor her. Jeg kan ikke arbejde et sted, hvor jeg ikke kan se langt.

NY BOG

Jeg er ved at skrive en bog om bz’erne. Hvor ’Dengang i 60’erne’ var 68’ernes familiealbum, er ’Knald eller Fald’ bz’ernes familiealbum. Jeg gik i gang med bogen i sommeren ’14, og råmaterialet er ved at være færdigt nu. I dag skal jeg skrive kapitlet om indvielsen af Ungdomshuset.

INTERVIEW-NOTER

Jeg har tidligere optaget alle interviews, men da jeg lavede Hippie-bøgerne, begyndte jeg at nøjes med at tage noter. Jeg ville aldrig være blevet færdig, hvis jeg skulle skrive interviews med 200 hippier ud. Men det er ikke helt tilfredsstillende – man ved jo, at man misser noget. [tekst] KERSTIN BRUUN-HANSEN

KALENDER

Jeg øver mig i ikke at printe alting ud. Men jeg kan godt lide at have tingene fysisk, så man kan skrive i margenen, strege ud og den slags. Jeg bruger også stadig fysisk kalender og gule sedler.

20

[foto] TUALA HJARNØ

Journalisten nr. 12 2015

22. december 2015

21

Profile for peteroevig

Peter Øvig's Skrivebord  

Fagbladet Journalisten har bragt Peter Øvig's skrivebord. Foto: Tuala Hjarnø

Peter Øvig's Skrivebord  

Fagbladet Journalisten har bragt Peter Øvig's skrivebord. Foto: Tuala Hjarnø

Advertisement