Issuu on Google+

K OMMENTARER De sidste byggesten på bloggen er kommentarer. Da man startede med at blogge på skolerne var det lidt af et kulturchok at andre skulle / kunne skrive kommentarer til ens indhold, for hvad skulle det til for? I dag, hvor begreber som sociale medier er velkendte, er det interaktive samspil mellem brugere nærmest en ligeså veldefineret del af nettet som indholdet; tænk fx på hvordan man næsten skuffes, hvis der ikke kommer likes og kommentarer til ens opslag på Facebook, eller hvordan retweets muliggør at vi deler og skaber meninger og holdninger. Det er eksempler på vi er fortrolige med dialogen omkring indholdet, og derfor er vi også klar over hvad der sker, hvis vi skal kommentere på hinandens indhold på bloggen. Under ethvert indlæg, er det muligt at kommentere. I princippet kan enhver med adgang til bloggen derfor kommentere på et indlæg. En person, der ikke er registreret som bruger på bloggen vil dog ikke kunne få sin kommentar vist, før den er godkendt af en redaktør eller en administrator. Kommentarer kan bruges til mange formål i undervisningen, og spille forskellige roller på forskellige blogs. Først og fremmest giver det muligheden for at afsender og modtager kan igangsætte en dialog omkring indholdet. Det kan være, at læseren finder indholdet interessant, og gerne vil vide mere, hvorfor man bruger kommentaren til at stille spørgsmål og måske også rose afsenderen for et spændende indlæg. Det kan være, at indholdet forstyrrer modtagerens virkelighedsopfattelse og forståelse, hvorfor dialogen måske både handler om at stille afsenderen nogle forståelsesspørgsmål, men også i lige så høj grad at bruge kommentarfeltet til at ytre sine egne holdninger, for måske også på denne måde at få en kommentar retur på disse. Det kan også være, at vi ønsker dialogen som et greb til at sikre at flere kommer til orde og får øvet sig i at lytte, svare og stille spørgsmål til andre. Side 30


Skoleblogsbogen 2014