Issuu on Google+

S PØRGSMÅL & S VAR HVAD ER SKOLEBLOGS? Skoleblogs er en særlig tilpasset form af blogværktøjet Wordpress, målrettet lærere og elever i grundskolen. Det er en række nøglefærdige læringsmiljøer som understøtter en række forskellige læringssituationer, aktiviteter og formidlingsformer. Det er et multimodalt værktøj, hvor tekst og medier enkelt og sikkert kan sættes ind i den kontekst brugeren ønsker. HVEM KAN BRUGE SKOLEBLOGS? Alle elever og lærere, ressourcepersoner, kommunale konsulenter og andre personer med tilknytning til undervisning og uddannelse. Alle der har behov for at formidle et indhold. HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Inden man kan få glæde af at bruge blogværktøjet, skal man vide noget om roller, sider, indlæg, kategorier, tags og menuer. Derudover er det en god ide at gøre sig nogle overvejelser om, hvad man vil bruge bloggen til, sådan at man vælger en ramme, der understøtter disse hensigter. Derefter tager det kun et øjeblik at komme i gang. Man har adgang via sit abonnement på Lær IT. HVORDAN FÅR MAN HJÆLP? Det kan man få på flere måder. Til at begynde med kan det grundlæggende kursus 'Skoleblogs - Kom godt i gang', hjælpe en med at komme godt i gang. Herefter kan man gå til et af de komplette trin-for-trin videovejledninger, der findes til hvert af de mere end 25 skabeloner, der ligger på Skoleblogs, sådan at man netop har den vejledning, som passer til ens rammer.

Side 19


Skoleblogsbogen 2014