Page 1

ISSN 0904-0641

SI-

A NM

RK ANÆS T

E

DRÅBEN DANMARK

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker

28. årgang . Juni 2013 . Nr. 2 www.draabendanmark.dk

154803 Draaben juni 2013.indd 1

17/06/13 16.32


NAVA_ad_420x277_spine

06-10-11

15.00

Sida 1

IMPROVED SYNCHRONY INTRODUCING SERVO-i WITH NAVA

154803 Draaben juni 2013.indd 2

17/06/13 16.33


MAQUET is proud to announce a revolutionary ventilation application: NAVA (Neurally Adjusted Ventilatory Assist) – a new option for SERVO-i. This breakthrough technology employs Neurally Controlled Ventilation that allows the patient to control breathing patterns and tidal volumes. By using the same input signal as the diaphragm, SERVO-i provides respiratory unloading in synchrony with the patient’s respiratory efforts. Experience the predictive power of neural monitoring. Obtain enhanced knowledge for informed clinical decisions to achieve optimal conditions for the patient.

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

SERVO-i with NAVA – Empowering human effort MAQUET – The Gold Standard.

Maquet Critical Care AB 171 95 Solna, Sweden Phone: +46 (0) 8 730 73 00 www.maquet.com MEMBER OF THE GETINGE GROUP

154803 Draaben juni 2013.indd 3

17/06/13 16.33


DRÅBEN DANMARK

Tidsskrift for anæstesi- intensivog opvågningssygeplejersker

www.draabendanmark.dk Ansvarshavende redaktør og forretningsfører: Jan Normann Kristensen Agerbølparken 26, 7323 Give Tlf.: 75 73 51 95 E-mail: draaben@stofanet.dk Redaktion: Artikler (tekstfil i word) og lign. sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

Hanne Sørensen E-mail: hannsoer@rm.dk

Marianne Rasmussen E-mail: marianne_rasmussen1@ hotmail.com

Maj Britt Wranér E-mail: wraner@mail.tele.dk

Jytte Dusgaard E-mail: frudusgaard@hotmail.dk

Postadresse: »DRÅBEN« Danmark Agerbølparken 26 7323 Give Telefon 75 73 96 06 Telefax 75 73 96 06 Postgironr. 8 51 83 35 Årsabonnement: kr. 100,- excl. moms Kontaktperson FSAIO - Dråben: Nina Lennert Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Tlf.: 42 43 31 09 E-mail: ninlen@live.dk

Henvendelse til FSAIO - se under bestyrelsen Oplag: 3.300 stk. Tryk: Rosendahls, Odense Trykklare annoncer: Sendes på mail til Anette Jensen: aj@rosendahls.dk

4

154803 Draaben juni 2013.indd 4

17/06/13 16.33


”Lederen” Lige hjemvendt fra det årlige møde i det Nordiske samarbejde, NOSAM, er vi inspirerede af diskussionerne, som udspringer af forskelle og ligheder mellem de nordiske lande. I stedet for at være 5,5 millioner danskere, som ser sig selv som unikke, kan man vælge at se på os som en del af et fællesskab på over 25 millioner indbyggere. Landene er ikke identiske og heller ikke specialuddannelserne, men lighederne er alligevel til at få øje på. Det er noget særligt, at repræsentanter fra 6 lande kan være sammen i en hytte i 3 dage, diskutere fag, uddannelse, interesser, facebook og meget andet. Vist er der sproglige finurligheder, men har man valgt at være der, overvindes disse også – ofte med et grin. Hvert land har sine styrker og udfordringer: Island er de første i Norden, som har fået akkrediteret deres anæstesi-uddannelsesprogram, som er på masterniveau, Færøerne har i løbet af 4 år fået specialuddannet alle deres intensivsygeplejersker i et samarbejde med Danmark. Norge er stærke til kommunikation med medlemmerne. Desuden har Norge som de første

taget hul på obligatorisk efteruddannelse. I Sverige arbejder man på at godkende specialistuddannelserne - også på masterniveau. I Finland har de ikke godkendt specialuddannelse for anæstesi, men de kan referere til NOSAM i argumentationen overfor uddannelsesmyndighederne. Som sagt kom vi inspirerede hjem til Danmark. Det har indtil videre vist sig ved, at FSAIO er kommet på facebook, så vi nemmere kan komme i dialog med medlemmerne. At arbejde i netværk er godt og inspirerende. Derfor er det med glæde, at FSAIO ser frem til værtsskabet for den Nordiske kongres, NOKIAS, 19-21. september 2013 i København. Alle lande er repræsenteret med postere, forelæsninger eller frie foredrag og vi ser frem til megen inspiration og vidensdeling. Nina Lennert og Dorte Söderberg NOSAM-repræsentanter

5

154803 Draaben juni 2013.indd 5

17/06/13 16.33


Indholdsfortegnelse Side Lederen………………………………………………………………… 5

Smertebehandling af stofbrugere…………………………………… 8

Anæstesi og smertebehandling i et Accelereret operationsforløb… 10

Anæstesi i Nigeria……………………………………………………… 16

Opioidabstinenser hos intensivpatienter……………………………… 24

Bestyrelsen har ordet………………………………………………… 36

- Valgoplæg til FSAIO´s bestyrelse

- DASYS

- Referat

- Opslagstavlen

- Årsregnskab FSAIO

Vejledning for indlæg i Dråben………………………………………… 78

6

154803 Draaben juni 2013.indd 6

17/06/13 16.33

c8000_


123 POC system cobas®b8000 modular analyzer series Intelligent LabPower Blodgas – så let som 1,- 2, 3 fordi udfordrende jobs kræver intelligente og effektive Det nye cobas 123 POC system er et fleksiløsninger, nubog i fremtiden belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig. …tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

cobas® 8000 modular analyzer series

Roche Diagnostics A/S Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 Industriholmen 59 LIFE Hvidovre NEEDS ANSWERS COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS COBAS and 2650 2650 Hvidovre are Tlf. 36 39 99 52 Tlf. trademarks 36 39 99 64of Roche. are trademarks of Roche. © 2011 Roche www.cobas.com www.roche.dk © 2009 Roche

c8000_Advert_090910_final.indd 2

154803 Draaben juni 2013.indd 7

10.09.2009 16:52:10 Uhr

17/06/13 16.33


Smertebehandling af stofbrugere Af Nan Sonne, overlæge, Palliativt afsnit 4114, Rigshospitalet

Det er velkendt, at det kan være en udfordring at smertebehandle opioidafhængige patienter. Stofbrugere som eventuelt er i Metadonvedligeholdelse, har et aktivt misbrug eller er tidligere misbrugere bliver typisk opereret akut. Det er oftest sårrevision, amputation eller traumekirurgi. Fra eksperimentelle smertestudier ved man at stofbrugere og kroniske smertepatienter har lav smertetærskel og nedsat smertetolerance (1). Det betyder, at smertereaktionen efter mindre indgreb kan være meget kraftig. Morfika medfører efter kort tid brug fysisk afhængighed, der viser sig som abstinenser, når opioideffekten aftager. Det betyder at opioidbrugere typisk kan have abstinenser, som forstærker de kroniske smerter som mere end halvdelsen af stofbrugere har (2). Ved længere tids opioidforbrug opstår tilvænning til morfika med behov for større doser end normalt for at få analgetisk effekt. Det er ikke ualmindeligt, at stofbrugere afviser at få morfin mod smerter ”det virker jo ikke”. I opvågningssituationen kan være nødvendigt at titrere morfin til den ønskede effekt med doser op til ca.

40-80 mg iv. Multimodal smertebehandling med sekundære analgetika anbefales i flere udenlandske retningslinjer. Det anbefales, at lokalbedøvelse anvendes på vid indikation, og ved større indgreb kan såvel PCAmorfin som ketamin være indiceret. Det er vigtigt at smertebehandle optimalt fra operationstidspunktet. Nogle patienter afviser morfika af frygt for at falde tilbage til et tidligere misbrug, men risikoen er faktisk større ved ubehandlede smerter, da patienten kan ”falde i” og anskaffe sig illegale stoffer og dermed starte et ukontrollabelt forbrug(3). Den lægeordinerede smertebehandling er nemmere at kontrollere og trappe ud i samarbejde med egen læge eller misbrugscenter. Kommunikationen med stofbrugere er helt afgørende for et godt forløb, og opmærksomhed på abstinensprofylakse er et vigtigt element. Stofbrugerens egen erfaringer med håndtering af smerter og abstinenser er vigtige at kende for at komme til enighed om en effektiv smerteplan. Endelig er det vigtigt at fordomme ikke udgør en barriere for smertebehandling. Stofbrugere er en særdeles udsat gruppe, som ofte er underbehandlet for deres smerter. Læger, der

8

154803 Draaben juni 2013.indd 8

17/06/13 16.33


arbejder med stofbrugere i metadoneller heroinvedligeholdelse, er i stigende grad opmærksomme på at smertebehandle med sekundære analgetika, som ofte er indiceret i denne patientgruppe Litteratur: 1. Alford DP, Compton P and Samet JH Acute Pain Management for Patients Receiving Maintenance Methadone or Buprenorphine Therapy, Ann Intern Med. 2006; 144: 127-134 2. Mehta V, Langford RM. Acute pain management for opioid dependent patients. Anaesthesia 2006; 61: 269-276 3. Mitra S, Sinatra RS. Perioperative Management of Acute Pain in the Opioid-dependent Patient. Sanesthesiology 2004; 101: 212-227 4. Iocolano CF. Perioperative pain Management in the Chemically dependent Patient. Journal of PeriAnesthesia Nursing 2000, 15: 329-347 5. Sundhedsstyrelsen, 8. juni 2007:

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og om substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed 6. Smith HS, Passik SD eds. Pain and chemical dependency, Oxford University Press 2008. ISBN 9780-19-530055-0 Principper for opioid perioperativt • Præoperative opioid fortsætter uændret og gives om morgenen på operationsdagen • Omregn evt. illegalt opioid til depottbl. • Kortvirkende opioid tillægges - evt. PCA • Titrer til ønsket analgetisk effekt begrænset af evt. overdosering (sedation og respirations-depression) • Opioidrotation ved utilstrækkelig effekt eller sedation • Seponer kortvirkende opioid inden udskrivelse • Evt. øges præoperative depotbehandling i en afgrænset periode

9

154803 Draaben juni 2013.indd 9

17/06/13 16.33


Anæstesi og smertebehandling i et Accelereret operationsforløb Af Per Kjærsgaard-Andersen, Overlæge & Sektorchef samt Jane Schwartz Leonhardt, Projektsygeplejerske, Sektor for Hofte- og Knæalloplastik, Ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus, 7100 Vejle På Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus er der siden 2002 blevet arbejdet ud fra de behandlings- og plejeprincipper, der ligger i det accelererede operationsforløb i forhold til patienter, der får indsat hofte- og knæalloplastik. I Vejle går det accelererede operationsforløb under betegnelsen Rapid Recovery. Formålet med det accelererede operationsforløb er at forbedre det perioperative forløb for kirurgiske patienter med henblik på at reducere komplikationer, mortalitet, den postoperative indlæggelsesvarighed samt rekonvalescensperioden (Kehlet 1997, Kehlet & Wilmore 2008). Kerneområderne i det accelererede operationsforløb er: Præoperativ information, stressreduktion, smertebehandling, mobilisering og ernæring (Kehlet & Dahl 2003). Indførelsen af Rapid Recovery konceptet har medført en reduktion i den gennemsnitlige liggetid fra 12-14 dage for patienter, som fik indsat hofte- og knæprotese i 2002 til 2-3 dage for begge grupper i 2012. Reduk-

tionen af liggetiden har ikke medført personalebesparelser, men i stedet er antallet af operationer øget fra omkring 200 om året i 2002 til 1.062 operationer i 2012. I samme periode har afdelingen løbende og nøje monitoreret patienttilfredsheden, som ikke overraskende gradvist er øget i takt med konceptets udvikling. Fra 2002, hvor Joint Care (det kaldte vi det dengang) konceptet blev indført på Vejle Sygehus og til i dag, har der løbende været en udvikling af konceptet med indvirkning på samtlige kerneområder. Denne artikel vil specielt have fokus på ændringerne i forhold til anæstesi og smertebehandling. Informations- og uddannelsesmøde På Veje Sygehus, Ortopædkirurgisk Afdeling, deltager alle patienter sammen med en pårørende i et 2 timers patientuddannelses-seminar ugen før de skal opereres. Her undervises de af en kirurg, en sygeplejerske, en anæstesilæge og en fysioterapeut.

Nu

10

*

154803 Draaben juni 2013.indd 10

17/06/13 16.33

Nordic Ve

Untitl


Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne. Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌRDENERAKTIVERET ERKANYLESPIDSENHELTINDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ETUNIKKEDESIGNOPFANGERRESIDUALBLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

Nordic Venflon Pro flier v4 - Dansk.indd 1

Untitled-2 1 154803 Draaben juni 2013.indd 11

03-09-2008 10:58:05

03-09-2008 17/06/1311:00:41 16.33


Undervisningen omhandler forløbet fra før indlæggelsen til og med genoptræningsperioden efter udskrivelsen. På seminariet informeres patienterne bl.a. om smerter efter operationen og hvordan smertebehandlingen vil foregå, således at de kan samarbejde omkring dette under og efter indlæggelsen. Endvidere informeres patienterne om bedøvelsen og forløbet omkring denne. I forbindelse med seminariet er der god mulighed for at stille spørgsmål og mange patienter giver udtryk for, at de er mindre bekymrede for operation og efterforløb, efter at have deltaget i seminaret. Anæstesi Da Rapid Recovery konceptet blev implementeret fik de fleste patienter anlagt en fuld spinalanæstesi. Et studiebesøg i Sidney, Australien i februar 2007 var med til at ændre vores anæstesiform, således at vi senere i 2007 implementerede den såkaldte ”halve” spinalanæstesi med en let generalanæstesi, også kaldet ”Sidney bedøvelsen”. Elementerne i denne er: Knæalloplastik: 1,5 ml bupivacaine ”hyperbar” 5 mg/ml og NaCl isotonisk 1,5 ml. Hoftealloplastik: 1,5 ml bupivacaine ”plain” 5 mg/ml og NaCl isotonisk 1,5 ml. Den ”halve” spinalanæstesi suppleres med Properfol (vægt x 0,6 = ml/t) og Ketamin (vægt x 0,6 = ml/t). Herved sederes patienten, og i enkelte tilfælde kan det blive nødvendigt at anvende laryngsmaske. Properfol gives primært for at undgå de psykogene bivirkninger fra Ketamin, bivirkninger som vi i det væsentligste ikke

har oplevet som et problem. Tidlig postoperativ mobilisering er en af hovedhjørnestenene i det accelererede operationsforløb, der har forbedret patienternes outcome efter operation og reduceret indlæggelsestiden (Jans et al. 2012). Fordelen ved ”Sidney bedøvelsen” er, at patienterne kan mobiliseres tidligere efter operationen, da den spinal-anæstesi betingende motoriske påvirkning af benene svinder hurtigt. Patienterne kan mobiliseres med fuld belastning på det opererede ben allerede 2-3 timer efter operationens afslutning. Dette er med sikkerhed en medvirkende årsag til at komplikationer som dyb venetrombose og lungeemboli er ”sjældne fugle” i afdelingen. Det er ligeledes betydningsfuldt for patienterne allerede på operationsdagen at opleve, at ”den nye hofte” fungerer, i forhold til motivationen for at komme i gang med træning efter operationen. Dette er en meget væsentlig faktor med stor impakt på den opnåede reduktion i indlæggelsestiden. Smertebehandling I forbindelse med indsættelse af en hoftealloplastik (THA) eller knæalloplastik operation kan der forekomme svære smerter, derfor er en sufficient postoperativ smertebehandling vigtig, således at patienten enten oplever at være smertefri eller at have acceptable smerter, der tillader et højt funktionsniveau. En multimodal smertebehandling kan reducere forbruget af opioider og gøre det muligt for patienten at blive mobiliseret tidligt. Endvidere er der evidens for at reduktion af opioidforbrug reducerer kvalme,

12

154803 Draaben juni 2013.indd 12

17/06/13 16.33


opkastning og sedation (Kehlet 2005). Efter operation med indsættelse af en hoftealloplastk (THA) eller en knæalloplastik (TKA) er det vigtigt at afdække karakteren af patientens smerte samt smertens varighed og intensitet. De tre mest anvendte metoder til måling af smerteintensiteten er Visuel Analouge Scale (VAS), Numerical Rating Scale (NRS) and Verbal Rating Scale (VRS). Hver af de tre skalaer har styrker og svagheder (Jensen & Karoly 2001). NRS, der er en skala, hvor smerte måles på en skala fra 0-10 (Jensen & Karoly 2001). Fordelen ved at anvende NRS i forhold til VAS og VRS er, at NRS er meget enkel at anvende både for patienten og personalet, samtidig med at det anbefales at anvende denne skala i forskningsmæssige sammenhænge (Jensen & Karoly 2001, Von Korff et al. 2000). Afdelingens sygeplejersker har en vigtig rolle i den postoperative smertebehandling til patienterne. De skal være veluddannede indenfor postoperativ smertebehandling, således at de kan udøve en sufficient smertebehandling samt uddanne patienter og pårørende (Horgas et al 2012). Smertebehandlingen på Vejle sygehus har gennemgået en løbende justering fra 2002 til i dag, og er aktuelt centreret omkring en peroperativ lokal infiltrationsanalgesi (Kehlet & Andersen 2011). Den nuværende smertebehandling ser således ud: Præoperativ smertebehandling THA og TKA: Tbl. Paracetamol 2 gr, Tbl. Lanzaprazol 30 mg. Endvidere anvendes Norspan depotplaster 5 mikro-

gram/time til TKA patienterne. Patienten påsætter selv plastret dagen før operationen og det bibeholdes i 7 dage. Perioperativ smertebehandling: Lokal infiltrations analgesi (LIA) anvendes ved såvel THA som ved TKA. Blandingen består af Naropin (Ropivacaine 2 mg/ml) 100 ml, Toradol (Ketorolac 30 mg/ml) 1 ml og Adrenalin 1 mg/ml 1 ml. Postoperativ smertebehandling: THA: Fentanyl 50-100 mikrogram i.v. pn (de første 24 timer), Keterolac 30 mg x 1 i.v. (de første 24 timer), Tbl. Paracetamol 1 g x 4, tbl. Ibuprofen 400 mg x 4, tbl. Morfin 5 mg pn, Tbl. Lansoprazol 30 mg x 1. TKA: Patienterne har LIA-kateter de første 24 timer. Ved smerter gives Naropin (0,2 %) 20 ml. Dagen efter operationen gives Naropin (0,2 %) 50 ml kl. 8 om morgenen og kateteret seponeres. Endvidere gives Fentanyl 50-100 mikrogram i.v. pn (de første 24 timer), Tbl.Paracetamol 1 g x 4, tbl. Ibuprofen 400 mg x 4, tbl. Morfin 5 mg pn, Tbl. Lansoprazol 30 mg x 1. På Vejle Sygehus administrerer patienterne selv deres vanlige medicin under indlæggelsen og får udleveret fast smertestillende medicin i doseringsæsker til et døgn af gangen, såfremt de er i stand til at administrere dette. I forbindelse med udskrivelsen har alle patienter en udskrivelsessamtale med en sygeplejerske eller socialog sundhedsassistent. Her informeres patienten bl.a. om smertebehandling og udtrapning af medicin. Patienterne opfordres endvidere til at kontakte afdelingen ved tvivl eller problemer.

13

154803 Draaben juni 2013.indd 13

17/06/13 16.33


Fremtid Det accelererede operationsforløb undergår konstant forandring i takt med den seneste evidens på de mange områder, som det berører. På Vejle Sygehus har vi et tæt samarbejde med Lundbeck Fondens Center for Fast-track Hofte- og Knæalloplastik. Her arbejdes med forskning inden for områderne: Smertebehandling, transfusionstrategi, effekt af fysioterapi, postoperativ kognitiv dysfunktion, optimeret antitrombotisk behandling samt sikkerhedsmonitorering, og evaluering af hofteluksation og løsning af protesen. I forhold til smertebehandling er der studier i gang omhandlende bl.a. effekten af Gabapentin og SSRI-præparater (lykkepiller). Når studierne er afsluttede forventer vi således at kunne implementere en yderligere optimering vores smertebehandling. Referenceliste Horgas, A., Yoon, S. & Grall, M. 2012, 01.07.2012-last update, Nursing Standard of practice Protokol: Pain Management in Older Adults [Homepage of ConsultGeriRN.org], [Online]. Available: http://consultgerirn.org/ topics/pain/want_to_know_more [2013, 01/09]. Jans, O., Bundgaard-Nielsen, M., Solgaard, S., Johansson, P.I. & Kehlet, H. 2012, ”Orthostatic intolerance during early mobilization after fast-track hip

arthroplasty”, British journal of anaesthesia, vol. 108, no. 3, pp. 436-443. Jensen, M.P. & Karoly, P. 2001, ”SelfReport Scales and Procedures for assessing Pain in Adults” in Handbook of pain assessment, eds. D.C. Turk & R. Melzack, 2nd ed edn, Guilford Press, New York, pp. 15-34. Kehlet, H. 2005, ”Postoperative opioid sparing to hasten recovery: what are the issues?”, Anesthesiology, vol. 102, no. 6, pp. 1083-1085. Kehlet, H. 1997, ”Multimodal approach to control postoperative pathophysiology and rehabilitation”, British journal of anaesthesia, vol. 78, no. 5, pp. 606-617. Kehlet, H. & Andersen, L.O. 2011, ”Local infiltration analgesia in joint replacement: the evidence and recommendations for clinical practice”, Acta Anaesthesiologica Scandinavica, vol. 55, no. 7, pp. 778-784. Kehlet, H. & Dahl, J.B. 2003, ”Anaesthesia, surgery, and challenges in postoperative recovery”, Lancet, vol. 362, no. 9399, pp. 1921-1928. Kehlet, H. & Wilmore, D.W. 2008, ”Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery”, Annals of Surgery, vol. 248, no. 2, pp. 189-198. Von Korff, M., Jensen, M.P. & Karoly, P. 2000, ”Assessing global pain severity by self-report in clinical and health services research”, Spine, vol. 25, no. 24, pp. 3140-3151.

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer 14

154803 Draaben juni 2013.indd 14

17/06/13 16.33


In touch with the future B. Braun SpaceControl Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer

For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen Mobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com Produktspecialist Lone Hesner Mobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

154803 Draaben juni 2013.indd 15

17/06/13 16.33


Anæstesi i Nigeria Af Anæstesisygeplejerske Doris Klockmann Udsendt med læger uden grænser

Uddannelsen som anæstesisygeplejerske har bragt mig rundt i det meste af verden; Fra Thule som det nordvestligste, til Afghanistan i øst, til Nigeria i syd. Jeg blev uddannet som sygeplejerske ved Århus Kommunehospital i 1970,flyttede til Gram i det sønderjyske hurtigt efter på en blandet kirurgisk/medicinsk afd. Efter ½ år begyndte jeg på anæstesiuddannelsen, efter 3 måneder gik jeg i selvstændig vagt med en overlæge på tilkald 30-40 km. væk. Senere har jeg ofte tænkt på, hvor var det heldigt, at det gik godt for alle parter. I 1976 blev jeg ansat ved Haderslev sygehus anæstesiafdeling. 2004 fusionerede Haderslev, Tønder og Aabenraa sygehus i region syd, så ansættelsen nu lyder på Aabenraa/Haderslev med tjeneste begge steder. I alle årene har jeg været så heldig at få bevilget orlov flere gange, for at arbejde med den Danske Internationale Brigade, samt perioder fra en uge til flere måneder, hvor jeg har arbejdet i de nordiske lande. Dette har været muligt på grund af gode kolleger og en afdelingsledelse som har været velvillige overfor mine ønsker. Mødet med Læger uden Grænser i Nigeria I efteråret 2011 tog jeg kontakt til

Læger uden Grænser, efter en annonce, hvor de søgte anæstesisygeplejersker, som kunne indgå i et operationsteam. Udsendelsesperioden lød på fire til seks uger. Jeg blev antaget, og maj/juni 2012 tog jeg af sted på min første mission til et traumehospital i Port Harcourt i Nigeria. Læger uden Grænser har været med til at drive hospitalet siden 2005 - det eneste af slagsen, hvor det er gratis at blive behandlet. Der er 78 sengepladser, 8 intensive (ingen respirator) men en o2 koncentrator som kan give 5 lo2/min. Skadestue, ambulatorium, to operationsstuer, en opvågningsstue, fire pladser, røntgen, apotek og et laboratorium med blodbank. Patientgruppen er yngre mænd på 20-35 år, men der modtages også kvinder og børn. De fleste er trafikofre, skudtraumer, stik og knivoverfald. Årsagen til at Læger uden Grænser er gået ind i dette projekt er netop, at patientgruppen kommer fra voldelige episoder eller seksuelle overgreb. Der er ansat omkring 220 nigerianere fordelt på læger, sygeplejersker, medhjælpere, rengøring, teknisk, samt kontorpersonale. Af det udsendte personale (expats) arbejder der to ortopædiske læger, en parenchym, en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske, en afdelingssygeplejerske, en fysiotera-

16

154803 Draaben juni 2013.indd 16

17/06/13 16.33


peut, en farmaceut, samt administrativt personale og eventuelt også nogle med håndværkmæssig baggrund. På OP var der 12 nigerianske operationssygeplejersker, og en anæstesisygeplejerske med en uddannelse, som minder om den vi har. En typisk dag i Port Harcourt Jeg stod op kl. 0615 lavede min egen morgenmad - der var forskellige morgenmadsprodukter at vælge imellem, langtidsholdbar mælk, brød, marmelade, kaffe og the. Kl. 0730 blev vi kørt til hospitalet af vores chauffører, ca. 15 minutters kørsel alt afhængig af trafikken, som var ganske uoverskuelig og tæt. Der findes ingen lyskryds, så et horn på bilen kan ikke undværes. Lægerne gik på stuegang og jeg gik straks til Op, for at gøre klar til dagens program. Kl. 0820-0830 kom de to første patienter - hvis de selv kunne gå, gjorde de det, ellers

kommer portørerne med dem på en båre. Hospitalet i Port Harcourt er i to etager, men ingen elevator, og Op ligger på 1.sal. Alle patienter kom med 1 IV adgang med 1000 ml. ringer opsat, det var en stor hjælp for os. Der kom en person fra den afdeling, som overleverede patienten til en operationssygeplejerske, og sammen sikre de sig, ved hjælp af et check skema, at alt er klart. På stuen sikrer operationsteamet, at de fem trin er korrekt udfyldt. Vi har ingen fødselsdato, de fleste kender den ikke, men man beregner en alder. Og nogle gange ved de årstallet, hvor de er født. Patienterne klargøres med automatisk BT måling, Spo2 ved alle. EKG, samt PCO2 ved GA .Og så gik dagen ellers, stuerne rengøres mellem hver operation, tingene erstattes. Mellem to operationer måtte vi se, at få vores frokost, som blev bragt til os fra expathuset. Vi havde en åben gård, hvor vi kunne sidde i 30G varme, maden stod ude på et bord, salat, kød, ris eller pasta oftest noget frugt. Kl. 1830 blev det faste personale afløst af et nyt vagthold, som så havde vagten til næste morgen, vi andre blev ved, til vi var færdige, oftest efter kl. 2000 og med tilkald om natten. Når vi kom tilbage til expathuset stod aftensmaden klar på bordet, der havde den stået siden kokken var gået hjem kl. 1730. Der var en microovn, hvor vi kunne varme det. At vi ikke blev syge af at spise maden, tror jeg skyldes, at det er gennemkogt/ stegt. Men kombinationen af lange arbejdsdage og ikke det mest indbydende mad, gør, at det er en effek-

17

154803 Draaben juni 2013.indd 17

17/06/13 16.33


tiv slankekur. Et bad inden eller efter aftensmaden gjorde godt, og hvis jeg havde overskud til det, satte jeg mig ved vores fælles mødested og snakkede, fik læst nyheder og ordnet mail. Men nogle gange blev det sengen, der trak, efter en lang arbejdsdag og tilkald om natten. Det skete nogle gange, at både anæstesilægen og jeg måtte ind om natten og arbejde, og fortsætte næste dag med programmet. Disse gange kom der så en lokal anæstesilæge og afløste kl. 1800 og tog vagten til næste morgen, så vi var sikret en hel nats søvn. Min nigerianske kollega arbejdede fast fra kl.0830- 1800 mandag til fredag. Han var på kursus i to uger og havde ferie i

en uge samt nogle fraværsdage, ud af de fem uger, jeg var der. Så det meste af tiden, stod jeg på den ene stue og anæstesilægen på den anden. Vi blev også kaldt i skadestuen ind imellem, når der blev behov for det. Heldigvis fik jeg hurtigt lært at anlægge spinalbedøvelse. Det var et godt sted at lære det. Unge, slanke mennesker, og rigtig mange af dem Søndag var lidt anderledes, da tog operationsteamet først af sted kl. 0930 og gik en grundig stuegang, det var en god oplevelse, at være med, for der havde jeg mulighed for at se nogle af de patienter, som vi havde behandlet tidligere, eller se patienter, som ville komme næste uge. Heldigvis havde jeg taget nogle små ting og klistermærker med, som gjorde stor lykke hos børnene. F.eks. var der indlagte børn med femurfractur, som lå i stræk i 3 uger. Tilbage til Nigeria – fokus på fistula Min næste tur gik til et kvindehospital i Jahun i Jigawa staten i den nordlige del af Nigeria, der var jeg i fem uger. Det er et hospital, som Læger uden Grænser driver sammen med Sundhedsministeriet. Der er en fødeafdeling med 5800 fødsler om året (ca. 600 sectioer) samt en afdeling med Fistulae = VVF(vaginal/vesicofistel) eller VVR(vaginal/rectalfistel) - det første er mest udbredt. Denne lidelse opstår oftest i forbindelse med langvarige fødsler hos unge mødre. Man mener, der findes 2 millioner kvinder syd for Sahara med denne sygdom. Den opstår i 25% af tilfældene hos kvinder, der er gravide, inden de er fyldt 15 år. Den medfører store sociale

18

154803 Draaben juni 2013.indd 18

17/06/13 16.33

L i


Leading the way in visualisation

NYT

Ambu® aView™ • Klart billede med høj opløsning • Bærbar monitor med touch screen • Brugervenlig • Foto og video optagelse • Nem dokumentation ved brug af USB • Minimum 3 timers batteri tid

Ambu® aScope™ 3 / 3 Slim • aScopets diameter 5.0mm / 3.8mm • Arbejds/sugekanal størrelse 2.2mm / 1.2mm • Konnektor til fixering af tube • Bøjelig spids på 150°/130° / 130°/130°

aScope 3 kan anvendes til intubation, samt procedurer som BAL, Lunge hygiejne (BW) placering og kontrol af DLT og Bronkie Blokker, Aintree-kateter, PDT, med mere.

Den nye monitor, aView, er let at transportere og kan monteres på et dropstativ.

Ingen krydsinfektioner eksempelvis af MRSA eller tuberkulose.

Monitoren har fladskærm med touch screen og mulighed for at dokumentere proceduren ved hjælp af foto og video. Overførsel af billeder og video kan ske ved hjælp af USB.

www.ambu.com/visualisation

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750

154803 Draaben juni 2013.indd 19

Tel + 45 72 25 2000 Fax + 72 25 2053 salg.dk@ambu.com

17/06/13 16.33


Ambu aScope 2 evalueret af engelske sundhedsmyndigheder Forgængeren til aScope 3 er netop ved at blive evalueret klinisk og økonomisk af National Institute for Health and Clinical Exellence i England. De endelige anbefalinger forventes klar i juli 2013. De foreløbige anbefalinger siger blandt andet: ”Dataene tyder på, at brugen af Ambu aScope 2 er omkostningseffektiv i en række kliniske sammenhænge, hvor et genbrugeligt fiberoptisk endoskop ikke er tilgængeligt. De relevante sammenhænge er på decentrale afdelinger, operationsgange og intensiv-afdelinger. Hvor mange penge, der kan spares, afhænger af antallet af udførte intubationer og af hvor mange (hvis nogle overhovedet) genbrugelige fiberoptiske endoskoper, der er til rådighed på den enkelte afdeling. Som et eksempel indikerer de økonomiske modeller, en markant besparelse på ca. 26.000 kr. pr. afdeling, når Ambu aScope 2 anvendes på intensiv-afdelinger under de før omtalte situationer.” Få mere information ved kontakt til Ambu A/S. (kilde: “PRESS RELEASE, NICE opens consultation on new device to help in placing breathing tubes in people with unexpected difficult airways” http://guidance.nice.org.uk/MT/158)

Hele aScope-familien Ambu® aScope™ 3

Ambu® aScope™ 3 Slim

Ambu® aScope™ 2

Ambu® aScope™ Trainer

www.ambu.com/visualisation

154803 Draaben juni 2013.indd 20

Ambu® aView™

Ambu® aScope™ Monitor

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750

Tel + 45 72 25 2000 Fax + 72 25 2053 salg.dk@ambu.com

17/06/13 16.33


problemer, ofte bliver kvinderne forladt af deres mænd og overladt til dem selv, eller til forældrene. Kvinderne lugter p.g.a. af den konstante siven af urin, vævet i området bliver tørt og irriteret, de har konstant infektion og smerter i underlivet og blæren. Kvinderne er indlagt i en måned inden operationen, hvor de skal lære at træne bækkenbundsmusklerne og får kendskab til hygiejne; de skal vaske sig to gange i døgnet. De får forklaret ved hjælp af billeder, hvad der er sket, og hvad operationen vil medføre. De må ikke have coitus 6 måneder efter operationen, senere skal der laves sectio, hvis de bliver gravide igen. På Op dagen får de anlagt en IV adgang kl. 0630 og tilsluttet 1000 ml. ringer, kl. 0800 skal den næste sættes op o.s.v. De går selv til OP, på bare ben, bliver modtaget på OP, de fleste er analfabeter, så deres underskrift er et tommelfingerprint. De fleste taler kun det lokale sprog Hausa, men det faste personale er flinke til at oversætte. De får anlagt en spinal, med 2 ml. tung marcain 5 mg./ml, lader dem sidde op i fem minutter. Operationen tager mellem 45 min og 1,5 time. De er lejret meget i trendelenburg’s leje under operationen. Jeg synes, der var en stor forekomst af kvalme og shivering, trods jeg forsøgte, at dække dem til med et varmt håndklæde, folie, gav varme infusionsvæsker og kvalmestillende ved start. Men de beklagede sig aldrig, og skønt var det, at møde dem bagefter på sygehusets grund, hvor de selv vaskede deres tøj og området var altid fyldt med tøj i stærke farver og glade piger/ kvinder.

Det er ikke ufarligt, at være gravid og fødende i Nigeria, de bliver ofte gravide allerede som 14-15 årig. Der er en stor forekomst af eclampsi og præeclampsi i netop dette område af Nigeria, men kender ikke årsagen. Mange er gravide rigtig mange gange; jeg så en som havde været gravid 15 gange, og det er sjældent, at alle børnene overlever. Hver måned er der også fødende kvinder, som dør, p.g.a. komplikationer - heldigvis døde der ingen på operationslejet for mig. Der var 55 sectioer på den måned, jeg var der, ud af dem var 16 af børnene døde, men ofte er de døde, inden de ankommer til hospitalet, da mødrene har været i fødsel i flere dage. Komplikationer som uterus ruptur, placenta praevia forekommer også. Så vidt muligt anlagde vi spinal til sectio. Ved eclampsi indledtes med thiopenthal,tramadol og suxamethonium, efter intubation fik de halothane. Ved nedblødte patienter bruges ketamin. Men nogle af de fødende kvinderne er virkelig syge. Og man oplever patienter, som bliver indlagt med HB på det, der svarer til 1 mmol. Det var lettere at være udsendt anden gang, da alt udstyr og medi-

21

154803 Draaben juni 2013.indd 21

17/06/13 16.33


cin er identisk, med det der var i Port Harcourt, jeg kunne allerede anlægge spinalbedøvelse, da jeg ankom. Det er let patientgruppe, de er unge og slanke og uanset om det er brækkede ben eller en stor gravid mave, så kan de sidde op. Det har været en stor oplevelse for mig at arbejde i Nigeria, det er dejligt, at selv efter 42 år i specialet, så har jeg lært noget nyt, og jeg synes, at det nytter, det arbejde, man udfører der. Og man er på, straks man ankommer og til man rejser derfra igen. Fakta om Læger uden Grænser: MSF (Medecins sans Frontieres) blev grundlagt af franske læger i 1971, efter Biafrakrigen i Nigeria 19671970, hvor de havde arbejdet for Røde Kors. Læger uden Grænser

blev grundlagt i Danmark i 1993. Der er projekter i mere end 60 lande, og sidste år hjalp de over 16 mill. mennesker. Deres formål er at udsende sundhedspersonale til mennesker i nød, de yder hjælp til dem som har størst behov, uanset religion, etnisk eller politisk tilhørsforhold. De fleste som er udsendt med Læger uden Grænser er udsendt i seks til tolv måneder. Du kan blive udsendt på det kirurgiske team som anæstesisygeplejerske, operationssygeplejerske, anæstesilæge, kirurg eller gynækolog/obstetriker. Udsendelseslængden er fra 5 uger til 6 mdr. Se nærmere på www.msf.dk/udsendt eller kontakt Rekruttør Merete Engell 41 777 405 eller me@msf.dk

22

154803 Draaben juni 2013.indd 22

17/06/13 16.33


Fakta om de prøver, vi foretog: HB, BS, Blodtype, HIVtest, Malariatest, Hepatitis, urinstix. Der var 15 portioner blod i beredskab, det er oftest pårørende og besøgende som opfordres til at afgive blod, da der ikke findes et fast donorkorps. Det skete et par gange, at blodbanken blev tømt for blod p.g.a. blødende patienter.

Fakta om Nig eria: Knapt dobbel t så stor som Frankrig. Indbyggere: 15 0mill.-160 mill. Sprog: Engels k + 250 lokal sprog. Børnedødelig hed: 71 ud af 1000 dør inde n de er 5 år, gennemsnitsle vealder 54 år. I den nordlige del af Nigeria er de fleste overvejende muslimer og i den sydlige del overvejend e kristne. Der er en stor olie produktion i den sydlige de l af landet. Jigawa staten er den fattigste i hele Nigeria, området ligge r i Sahelbæltet med kronisk underernærin g og sultkatastrofer ind imel lem.

æstesiforskellige an Fakta om de former: ml. spipivacain 5 mg/ Spinal. Tung bu amine et K + 22G. GA-: Thionocannåle25G +: A G o2 nasalt. am ep az di med , tramathane, morfin lo ha , le ha nt pe var der eron. Desuden m es , xa su l, do c (nsaid ole, Diclofena så paracetham mange et er ikke så præparat). D til, men m jeg er vant præparater, so fornuffungere på en det kan godt . Axilne e for patienter tig og ok måd nation bi m anvendt i ko som larisblok blev en r va in, når der stemed lidt ketam æ an e st det,den fa rste kunne lægge fø n de og e kunne sk er ej pl ge sy si Det var kunne også. anæstesilæge er eend at have. Der en god mulighe r, resten eengangs tube gangssprøjter, steriliseret er vasket og af tingene bliv åde. på forsvarlig m

23

154803 Draaben juni 2013.indd 23

17/06/13 16.33


Opioidabstinenser hos intensivpatienter Af Birgitte Bæk, intensivsygeplejerske og Pia Dreyer, klinisk sygeplejespecialist, adjunkt. Intensiv terapi afsnit (ITA), Aarhus Universitetshospital. Kontakt: birgittebaek@hotmail.com På intensiv terapi afsnit (ITA) på Aarhus Universitetshospital er der ved hjælp af et scoringsredskab udført en undersøgelse af forekomsten af opioidabstinenser. Resultaterne viser at 36 % af patienterne havde en mild til moderat grad af opioidabstinenser. Artiklen gennemgår undersøgelsen, metode, resultater og diskuterer mulige årsager og sammenhænge med udviklingen af abstinenser, herunder delirium, kroniske smertepatienter, medicin nedtrapning, samt scoringsredskabets anvendelighed.. Baggrund Abstinensproblematikker er en del af hverdagen på intensiv. Abstinenser betegner en række psykologiske - og fysiologiske symptomer, hvoraf nogle korrelerer, mens andre netop adskiller sig i forhold til hvilket stof der er den udløsende årsag (1, 2). Overordnet er det alle symptomer som kan vække ubehag hos patienten såsom kvalme, hjertebanken, angst mm. (1, 2). Netop den intensive patient er i øget risiko for udvikling af abstinenser af flere årsager. Abstinenser kan forårsages pga. for hurtig seponering eller aftrapning af opioid, benzodia-

zepin, antidepressiva, nikotin, alkohol samt euforiserende stoffer. Yderligere kan abstinenser være udløsende årsag til delirium, som er en alvorlig tilstand (1, 2). Patienterne behandles oftest med en form for opioid, enten som intravenøs bolus, ved behov eller som kontinuerlig infusion. Ofte anvendes fentanyl, remifentanil eller morfin. Årsagen til anvendelse af opioid til patienterne går fra stærke smerter efter operationer og fysiske traumer til tube gener. Andre patienter er kroniske smertepatienter, som har et habituelt forbrug af opioid. Patienter der indlægges akut fratages i flere tilfælde deres vanlige medicin, idet situationen er en anden end den habituelle. Ulempen ved dette kan være, at ved skift fra habituel depottablet opioid til infusion med et andet opioid ikke afstemte dosis. En kronisk smertepatient som gennem måneder eller år har fået opioid udsættes dermed for risiko for abstinenser. Hos såvel den kroniske smertepatient, samt traumepatienten der ikke har haft et vanligt opioidforbrug, påbegyndes aftrapning af opioidinfusion ofte som et led i respiratornedtrapningen pga. opioids respirationsdæmpende virkning, og/

24

154803 Draaben juni 2013.indd 24

17/06/13 16.33

D

m

D

A5 an


dexdor ® (dexmedetomidin) Vækbar patient • Kommunikation • Samarbejde •

Det ideelle bør være, at patienten i intensiv pleje er rolig, fri for smerter og angst, men har bevaret kommunikationsevnen – både i forhold til familie og personale – trods sederende og analgetiske lægemidler DAISAM, Sederingsguidelines, 2011

A5 annonceDRAABEN 2 sider ny pga25fejl.indd 1 154803 Draaben juni 2013.indd

10-06-2013 14:02:29 17/06/13 16.33


PRODUKTINFORMATION RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER: Forkortet produktresumé for Dexdor (dexmedetomidin) 100 mikrogram, koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Indikationer: Til sedation af voksne patienter på intensivafdeling, der har behov for et sedationsniveau, der ikke er dybere end opvågning ved verbal stimulering (svarende til Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) 0 til -3). Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Udtalt hjerteblok (af II. eller III. grad), medmindre der behandles med pacemaker. Ukontrolleret hypotension. Akutte cerebrovaskulære tilstande. Bivirkninger: Meget almindelig: bradykardi, hypotension, hypertension. Almindelig: hyper-/hypoglykæmi, agitation, myokardieiskæmi eller myokardieinfarkt, takykardi, kvalme, opkastning, mundtørhed, abstinenssyndrom, hypertermi. Ikke almindelig: metabolisk acidose, hypoalbuminæmi, hallucination, AV-blok (I. grad), nedsat minutvolumen, dyspnø, abdominal distension, uvirksomt lægemiddel, tørst. Særlige advarsler: Beregnet til anvendelse på intensivafdeling. Må ikke anvendes som inducerende stof til intubation eller til at fremkalde sedation sammen med muskelrelaksantia. Bolus- eller støddosis frarådes. Ikke egnet som monoterapi ved status epilepticus. Forsigtighed ved behandling af patienter med bradykardi, hypotension, hypovolæmi, rygmarvsskade og alvorligt nedsat leverfunktion. Dexdor kan nedsætte den cerebrale blodgenemstrømning og intrakranielt tryk, og dette skal tages i betragtning ved valg af behandling (forsigtighed ved neurologiske forstyrrelser og hovedskader). Ved brat seponering efter langvarig behandling har α-2-agonister sjældent været sat i forbindelse med abstinensreaktioner. Denne risiko skal overvejes, hvis patienten udvikler agitation og hypertension kort efter seponering af dexmedetomidin. Kombination med betablokkere kan medføre hypotensiv virkning og bradykardi. Det vides ikke om dexmedetomidin er sikkert at anvende ved malignt hyperthermi-sensitive personer, hvorfor det frarådes. Interaktioner: Der er ikke påvist farmakokinetiske interaktioner mellem dexmedetomidin og isofluran, propofol, alfentanil og midazolam. Farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administration af dexmedetomidin kan det dog være påkrævet at reducere dosis af enten dexmedetomidin eller det samtidige anæstetikum, sedativum, hypnotikum eller opioid. Dosering og indgivelsesmåde: Kun til hospitalsanvendelse. Fortyndes* inden i. v. administration. Intuberede og sederede patienter: initial infusionshastighed på 0,7 mikrogram/kg/t (kan reduceres ved svækkede patienter). Derefter trinvis tilpasning til 0,2-1,4 mikrogram/kg/t (1,4 mikrogram/kg/t bør ikke overskrides). Ved inadækvat sedationsniveau med maksimal dosis skiftes til alternativt sedativum. Indtil der er klinisk virkning af Dexdor, kan

der administreres propofol eller midazolam, hvis det er nødvendigt. Behandlingsvarighed revurderes jævnligt. Ved nedsat leverfunktion overvejes reduceret vedligeholdelsesdosis. Ældre patienter: normalt kræves ingen dosisjustering. Nedsat nyrefunktion: ingen dosisjustering. Nedsat leverfunktion: anvendes med forsigtighed. Evt. reduceret vedligeholdelsesdosis. Børn: der kan ikke gived dosisanbefalinger for børn <17 år. *Fortynding med enten glucose 50 mg/ml (5%), ingerlaktat, mannitol eller natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske, opløsning. Overdosering: Hyppigste symptomer er bradykardi, hypotension, oversedation, somnolens og hjertestop. Kardiovaskulære symptomer behandles som klinisk indiceret. Sinusarrest ophæves spontant med eller responderer på behandling med atropin og glycopyrrolat. Graviditet: dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet. Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke. Må kun anvendes på tvingende indikation. Amning: dyrestudier har vist udskillelse i modermælk hos rotter. En risiko for spædbørn kan ikke udelukkes. Der skal tages en beslutning om ophør af amning eller af behandling. Fertilitet: i dyrestudier med rotter sås ingen virkning på fertilitet. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: ikke relevant. Pakninger og priser (uge 22/23 2013 (AIP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 881,78, 25 x 2 ml ampuller kr. 4408,91, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1410,85, 4 x 10 ml hætteglas kr. 3527,13. Pakninger og priser (uge 22/23 2013 (AUP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 1.148,75, 25 x 2 ml ampuller kr. 5.768,40, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1.832,95, 4 x 10 ml hætteglas kr. 4.492,85. For dagsaktuelle medicinpriser se venligst www.medicinpriser.dk. Udlevering: BEGR. Tilskudsberettiget: Nej. Indehaver af markedsføringstilladelse: Orion Corporation, Orionintie 1, FI02200 Espoo, Finland. Produktinformationen er forkortet. Et fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos Orion Pharma A/S, Møllevej 9 A, 2990 Nivå, telefon 4912 6600. Marts 2013

Orion Pharma | Møllevej 9a | 2990 Nivå | www.orion pharma.dk | www.dexdor.eu A5 annonceDRAABEN 2 sider ny pga fejl.indd 2

154803 Draaben juni 2013.indd 26

10-06-2013 14:02:30

17/06/13 16.33


eller ved CNS påvirkede patienter for at vurdere deres status. Risikoen er dermed at patienten, som har nået en vis afhængighed af opioid under indlæggelsen, udsættes for abstinenser. Den kroniske smertepatient sættes ligeledes i risiko for abstinenser, hvis ikke opmærksomheden henledes på at opstarte habituel medicin i takt med nedtrapningen /seponering af opioidinfusion. Der er dermed et behov for et øget fokus på opsporing og forebyggelse af abstinenser, samt at øge fokus på observationer i forhold til symptomer på abstinenser. Mange abstinenssymptomer korrelerer med andre symptomer som medfølger akutte kritiske syge. Eksempelvis er angst og irritabilitet både et symptom på benzodiazepinog opioidabstinenser, samtidig med at agitation (som minder meget om irritabilitet) er et symptom på intensivdelirium (1, 2). Angst må desuden formodes at være hyppigt forekommende, når patienten er i en akut kritisk situation. Mange af abstinenssymptomerne korrelerer endvidere med symptomerne på SIRS og sepsis med tarcycardi og sved (3). Symptomerne på det ene kan derfor nemt maskeres af symptomerne på det andet. Vigtigheden af at skelne symptomerne fra hinanden bunder i, at de korrelerende symptomer ikke skal behandles ens. Undersøgelsen udsprang således af et behov for at opkvalificere observation af symptomer og behandling af opioidabstinenser på ITA. Formålet med undersøgelsen var, at afdække om de intensive patienter har opioidabstinenser, som personalet på intensiv kan blive bedre til at opspore

ved hjælp af en mere systematisk tilgang og dermed målrette og optimere behandlingen. Scoringsredskabet Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS) (4) blev valgt som systematisk redskab (se tabel 1). Metode Til undersøgelse af intensivpatienternes opioidabstinensniveau anvendes scoringsredskabet COWS, som er et scoringsredskab til at opspore opioidabstinenser og som graduerer sværhedsgraden via et pointsystem (se tabel 1). Skalaen består af 11 scoringer, som hver er et symptom på opiodabstinenser, og hvor hvert enkelt symptom kan gradueres. Alt efter udbredelsen scores symptomerne med de point, der står udfor det passende symptom. Opnås en samlet score på: 5-12 har patienten ”mild grad af abstinenser”, 13-24 har patienten ”moderate abstinenser”, 25-36 har patienten ”moderat til svære abstinenser” og over 36 har patienten ”svære abstinenser”. Skalaen består således både af nogle kliniske symptomer i forhold til adfærd, nogle målbare fysiologiske elementer, og til dels nogle subjektive elementer. COWS er oversat til dansk af forfatterne ud fra den engelske udgave samt en allerede oversat udgave fra Sankt Hans Hospital. Udover at anvende COWS i undersøgelsen er der registreret en række demografiske data med relevans for sammenhænge og årsager til udviklingen af abstinenser hos de intensive patienter. Af demografiske data registreres: stamafdeling, årsag til indlæggelse, indlæggelseslængde, kronisk

27

154803 Draaben juni 2013.indd 27

17/06/13 16.33


Tabel 1 - Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS) Scoringsredskab til Opioid abstinenser Puls i hvile Målt over et minut 0 Puls 80 eller herunder 1 Puls 81-100 2 Puls 101-120 4 Puls højere end 120 Point score Kommentar Svedende Over den sidste halve time, som ikke kan forklares med rumtemperatur og aktivitet 0 Ingen rapporterede kuldegysninger eller rødmen pga. varme 1 Subjektiv oplevelse af kuldegys eller rødmen pga. varme 2 Rødmen af varme eller synligt fugtigt ansigt 3 Perler af sved på bryn eller i ansigt 4 Sveden løber af ansigtet Point Kommentar Rastløshed Observeret under scoringen 0 I stand til at sidde stille 1 Patienten rapporterer besvær med at sidde stille, men er i stand til det 3 Hyppig skiftende stilling eller formålsløs bevægelse af ekstremiteterne 5 Er ikke i stand til at sidde stille i mere end få sekunder Point Kommentar Pupil størrelse 0 Pupiller små eller normal størrelse i forhold til lyset i rummet 1 Pupiller større end normalt i forhold til lyset i rummet 2 Pupiller moderat dilaterede 5 Pupillerne er dilaterede i en grad så kun kanten af iris er synlig Point Kommentar Ømhed/smerter i knogler eller led Ved smerte af andre årsager før mistanke om abstinenser, skal man kunne score i forhold til forværringen 0 Ingen ømhed 1 Mild diffus ubehag 2 Patienten rapporterer om svær diffus ømhed i led og muskler 4 Patienten masserer led eller muskler og er ikke i stand til at sidde stille pga. ubehag Point Kommentar Næse- eller tåreflåd Som ikke kan forklares med forkølelsessymptomer eller allergisymptomer 0 Ingen flåd 1 Nasal tilstoppet eller usædvanlig fugtige øjne 2 Næsen løber eller synlige tåreflåd 4 Næsen løber konstant eller tårerne triller ned af kinderne Point Kommentarer

28

154803 Draaben juni 2013.indd 28

17/06/13 16.33


Gastrointestinale gener i siddende stilling Vurderet over ½ time 0 Ingen gastrointestinale symptomer 1 Mavekramper 2 Kvalme eller løs afføring 3 Opkast eller diarre 5 Flere episoder med diarre eller opkast Point Kommentarer Tremor Observeret ved udstrakte hænder 0 Ingen tremor 1 Patienten kan mærke rystelserne men objektivt ses de ikke 2 Svag tremor kan ses 4 Svær tremor eller muskel sammentrækninger (lig krampe) Point Kommentar Gaben Observation under scoringen 0 Ingen gaben 1 Gaben 1 eller 2 gange i forbindelse med scoringen 2 Gaben 3 gange eller mere under scoringen 4 Gaben flere gange i minuttet Point Kommentarer Angst eller irritabilitet 0 Ingen angst 1 Patienten oplever øget irritabilitet og angst 2 Patienten er tydeligt irritabel og angst 4 Patienten er så irritabel og angst, at han har svært ved at medvirke i scoringen Point Kommentar Gåsehud 0 Huden er glat 3 Patienten har gåsehud, eller hår der rejser sig på armene 5 Tydelig gåsehud Point Kommentar Total Score

smertepatient, får patienten Opioid, nedtrapning af opioid, mener sygeplejersken at patienten har opioidabstinenser og hvorfor, CAM ICU positiv, negativ eller uvurderbar, har patienten fået haloperidol og har det hjulpet, og har patientens RASS niveau ligget mellem 0 til +4 dette døgn. Alle indlagte patienter på ITA blev

scoret én gang i døgnet, så vidt muligt i dagvagten, i en periode som strakte sig over 1 måned – maj 2012. Første forfatteren samt en klinisk specialeansvarlig sygeplejerske var hovedansvarlige for dataindsamlingen. Ved manglende tilstedeværelse af de hovedansvarlige var to intensivsygeplejersker oplært i at udføre sco-

29

154803 Draaben juni 2013.indd 29

17/06/13 16.33


ringerne. Dette gav en meget høj scoringsandel, hvor kun 4 døgn manglede scoringer pga. travlhed. Der blev lavet deskriptivt statistik på de indsamlede data i statistikprogrammet STATA version 12. Resultater I perioden er der foretaget 191 scoringer, med næsten 4 gange så mange mandlige patienter som kvindelige, med en gennemsnitsalder på 56,7 (17-88). Med 75 patienter i aldersgruppen 50-69 år. Hyppigst ortodpædkirurgiske patienter, efterfulgt af lungemedicinske- og abdominalkirurgiske patienter. Indlæggelsesårsagen på ITA er overvejende respiratorisk (70%) og sepsis (14%). Den gennemsnitlige indlæggelsestid på scoringsdagen er 12,2 dag (1-44 dage). Resultaterne i forhold til den samlede score viser, at 69 (36%) ud af 191 scorede patienterne i ITA har abstinenser, med en score fra 5 til 19 på COWS. Det vil sige, at der er patienter i ITA, der har abstinenser i en mild til moderat grad. Det er abdominal- og ortopædkirurgiske patienter, der har den højeste gennemsnitlige score over 4, og en enkelt scoring op til 19. Personalet har anført, at 16 af disse patienter har abstinenser, hvilket kunne tyde på, at personalet ikke er gode nok til at observere patienter med de milde grader af abstinenser. Personalet begrunder primært den positive vurdering på baggrund af tarkycardi, sved og uro, hvilket tyder på, at personalet har en viden om symptomer på abstinenser. Resultaterne viser, at der er scoringer som giver væsentlig større udslag

end andre hos de intensive patienter. Således er puls, rastløshed, tremor samt angst eller irritabilitet nogle af de symptomer, som der scores højst på. Hvor pulsen ligger mellem 81 og 120 hos 70% af de scorede patienter. Ved scoring af puls må andre årsager overvejes, som eksempelvis feber, AFLI, væskemangel, smerter eller ubehag. I forhold til scoren rastløshed er der 32% af patienterne, der enten subjektivt føler at det er svært at ligge stille, eller som objektivt ikke kan ligge stille. Dette er et symptom, der kunne mistolkes som intensivt delirium/ forvirring. Således kunne scoringsredskabet få personale til at overveje opioidabstinenser. Af de patienter der scorer positivt for tremor (”svag tremor kan ses”) er det i en så høj grad, at det objektivt kan vurderes, hvilket understøtter, at scoringen godt kan anvendes ved intensive patienter, da det ikke er afhængigt af, om patienterne selv kan udtrykke sig. Det er de abdominalkirurgiske patienter, der har den højeste gennemsnitlige score for tremor (0,5). De abdominalkirurgiske patienter kan være patienter med et alkoholmisbrug, og idet tremor ligeledes viser sig ved alkoholabstinenser må dette medtænkes i forhold til behandling. I forhold til scoren angst oplever 66 ud af 191 patienter enten selv angst/irritabilitet eller de har det i så udstrakt grad, at det objektivt kan vurderes. Personalet rapporterer, at det er et symptom, der er svært at vurdere hos de patienter, der ikke selv kan svare. Symptomer som gåsehud, gastrointestinale gener, ømhed, næseflåd, pupiller og sved er symptomer der ikke forekom

a

30

154803 Draaben juni 2013.indd 30

17/06/13 16.33

DK LP


a division of Medtronic

Enkel, men samtidig sofistikeret LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED

funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

DK LP20Draaben A5 draft1.indd 1 154803 juni 2013.indd 31

09-10-12 15.39.55 17/06/13 16.33


Tabel 2 – Antal scoringer fordelt på de enkelte scores

1

N(191) 150 4 24 8 5

0,1

0,2

ret hyppigt hos patienterne. Det kan skyldes, at nogle af symptomerne er svære at vurdere hos intensive patienter. Fx oplever 22% af patienterne at have gastrointestinale gener, i form af mave kramper, kvalme eller løs afføring. Kommentarfeltet viser, at mange af dem oplever kvalme. I forhold til abdominalkirurgiske patienter, kan årsagen til generne være operative og forventelige. Ligeledes må laksantianiveau medtænkes, samt bivirkning af opioid eller opvågning efter anæstesi, såfremt det er en kvalme problematik. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem at være kronisk smertepatient i ITA og have opioidabstinenser. Derimod tyder det på, at der er sammenhæng mellem at være under nedtrapning af opioid og have abstinenser. Der er 23 af de ”ikke kroniske smertepatienter” der scorer til at have milde til moderate abstinenser under nedtrapning af opioid. Hertil kan lægges 11 patienter der ikke er oplyst data på i forhold til om de er kroniske smertepatienter eller ej. Ydermere er der 18 ikke kroniske smertepatienter, der også scorer til at have abstinen-

0,04

0,5

N(190) 188 2

3 0,3

N(191) 120 48 18 5

0,01

0,5

Gåsehud

N(191) 168 4 16

Angst eller irritabilitet

Gaben

0,4

N(190) 185 2 3

Tremor

0,5

N(191) 162 15 14

Gastrointestinale gener i siddende stilling

1,2

18

N(191) 180 9 2

Næse- eller tåreflåd

N(191) 145 27

13

N(191) 146 12 17 13 3

N(189) 43 77 56

Ømhed/smerter i knogler eller led

Rastløshed

0 1 2 3 4 5 Gen.snits score

Svedende

Puls i hvile

Score

Pupil størrelse

Tabel 2 – Antal scoringer fordelt på de enkelte scores

N(191) 187 4

0,1

ser, selvom de ikke er under nedtrapning. De 18 patienter kunne udgøre en del af de ”uoplyste”- dvs. nogen vi har overset har et behov/misbrug habituelt. Patienter under nedtrapning af opioid scorer højt på sved, rastløshed og puls, 5 point eller over, hvilket understøtter, at det er de symptomer, der er særligt udslagsgivende i forhold til opsporing af opioidabstinenser hos intensive patienter, og der er behov for fokus på abstinensudvikling i forbindelse med nedtrapning af opioid. I forhold til delirium viser data, at der i perioden har været 23 patienter ud af 188, der er scoret til at være CAM ICU positive (positive for intensivt delirium). Der er lidt flere (28), der behandles med haloperidol. Ud af de 28 patienter, der er behandlet med haloperidol, er der 13, der ikke har haft effekt af behandlingen, dvs. næsten 50%. Der er 37 patienter, der har haft et RASS niveau over 0 (fra +1 til +4). Der er dermed mange patienter, der oplever at være agiterede, urolige og udadreagerende og seponerende, hvoraf kun nogle dokumenteres til at være CAM ICU positive.

32

154803 Draaben juni 2013.indd 32

17/06/13 16.33


t n e m e c n u o n n a d n Seco

- succesen gentages i 2013 Rigshospitalet Torsdag den 14. november 2013

Et symposium for anæstesisygeplejersker i Danmark og Øresundsregionen Nu også med posterpræsentation! Indkaldelse af abstracts - deadline 1. september 2013: Se hjemmeside for guidelines til abstracts og foreløbigt program www.anaestesisygeplejesymposium.rh.dk

Yderligere oplysninger: karen.lisa.hilsted@regionh.dk og britta.toftlev.johansen@regionh.dk

154803 Draaben juni 2013.indd 33

17/06/13 16.33


Dette kan dog skyldes manglende dokumentation, eller manglende evne til at medvirke i scoringen af forskellige årsager (grundsygdom/ mentale handicaps). Det tyder yderligere på, at der er en række patienter, vi ikke behandler optimalt eller fejlbehandler. Ud fra data hvor 36% af patienterne har en grad af abstinenser, kunne det forklares med, at en del af patienterne mistolkes til at være i delirium, og dermed fejlbehandles med haloperidol i stedet for med opioid for opiodabstinenser. Dermed kunne personalet på intensiv blive bedre til at skelne abstinenser fra delirium ved at anvende COWS, og derved sikre, at patienterne ikke udsættes for abstinenstilstande over længere tid. Diskussion Bias ved undersøgelsen er, at nogle af de samme patienter går igen i scoringerne, dvs. at enkelte langtidsindlagte patienter har stor indflydelse på resultaterne. Få patienter er enten fejlagtigt ikke blevet scoret, enten pga. travlhed, manglende mulighed for at tilse patienten, eller andet. Redskabet viser i kommentarfeltet, at være svært at anvende hos de patienter der har Guillain-Barré syndrom, er hjerneskadede eller svært amputerede. Det må derfor medtænkes om redskabet skal anvendes til alle typer patienter. Idet COWS som udgangspunkt ikke er valideret til intensive patienter, og idet det ikke er oversat efter international standard er denne undersøgelse kun en test af om COWS er praktisk anvendeligt i intensiv regi. Desuden har undersøgelsen givet en ide om opioidabstinensproblemets omfang i

forhold til intensivpatienter. Undersøgelsen peger på, at COWS med fordel kan anvendes konsekvent ved planlagt nedtrapning af opioid. Udover at sikre behandling af patientens abstinenser på et tidligt tidspunkt, vil det medvirke til et øget fokus på nedtrapning og risikoen for abstinenser generelt i afdelingen. Det tyder yderligere på, at COWS kan være et godt hjælperedskab til at skelne intensivt delirium fra opioidabstinenser. Herved kan patienten sikres en bedre behandling. Det kan være en hjælp for personalet, idet undersøgelsen tyder på, at personale har en viden om abstinenssymptomer, men alligevel ikke opfanger alle patienter med abstinenser på nuværende tidspunkt. Resultaterne viser ikke nogen klar sammenhæng mellem forekomsten af abstinenser og patientkategorier, hvorfor det ikke er muligt at udpege specielle patientkategorier, som COWS vil være specielt egnet til. Men betragtes de forskellige scores separat viser resultaterne, at intensivpatienter scorer højt på symptomerne ”rastløshed”, ”sved”, ”puls” samt ”angst/irritabilitet”. Man kunne således medtænke disse symptomer i en slags risikovurdering forud for anvendelse af COWS, hvilket der allerede arbejdes med i afdelingen. Resultaterne skal dog tages med forbehold, idet nogle få patienter vægter relativt meget, idet de var indlagte i hele perioden. Yderligere fordi der var flere af symptomerne som patienterne ikke frembød. Dette kunne skyldes, at COWS netop ikke er målrettet til intensivpatienter, men disse scores

34

154803 Draaben juni 2013.indd 34

17/06/13 16.33


må dog medtages for at sikre en grad af validitet i forhold til den samlede score. Undervejs i processen oplevede de sygeplejersker, der scorede patienterne, at der manglede en konsekvent holdning til, hvornår en patient kan være i risiko for abstinenser. Der er ingen enighed om tidshorisonten for at udvikle afhængighed. I flere tilfælde angav det personale, der passede patienten, at abstinenser ikke var muligt, men det viste sig at være tilfældet. Der ligger dermed en udfordring i, at styrke sammenarbejdet i plejeteamet og behandlerteamet i forhold til opioidtolerance og abstinensudvikling. Der kunne med fordel laves fælles undervisning om emnet, evt. i forbindelse med undervisning og præsentation af COWS. Plejepersonalet må have grundig undervisning i brugen af COWS for at sikre validiteten og reliabiliteten af scoringerne og dermed resultatet og i sidste ende for at sikre korrekt behandling. Perspektiv Undersøgelsen peger på, at COWS er et scoringsredskab, der med fordel kan anvendes hos intensivpatienter. Resultaterne viser, at der kan opfanges patienter med milde til moderate abstinenser, hvorved der er en mulighed for at forebygge forværring af abstinenserne med fatale konsekvenser til følge. Det er tankevækkende at 36% af patienterne ser ud til, at have milde til moderate opioidabstinenser. I ITA arbejdes der fremadrettet mod, at udarbejde en model indeholdende ”risikovurdering”, ”opsporing via scoringsredskab” samt en

”behandlingsvejledning” i forhold til medicinsk behandling samt efterfølgende scoringshyppighed. Målet er at udarbejde modellen for de mest fremtrædende abstinenstyper i afdelingen, som foruden opioid er benzodiazepin og alkohol. Ligeledes tilsigtes det at forenkle scoringsredskaberne. Referencer Borthwick, Mark et al. (2006). 1.  Detection, prevention and treatment of delirium in critically ill patients. United Kingdom Clinical Pharmacy Association. 2. Laegehaandbogen. http://www. laegehaandbogen.dk/default. aspx?document=14066 set d.1.3.2013. Larsson, Anders; Rubertsson, 3.  Sten. (2008). Intensiv medicin. Fadl´s Forlag. København. 4. Tompkins, D.; Andrew et al. (2009). Concurrent validation of the Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS) and single-item indices against the Clinical Institute Narcotic Assessment (CINA) opioid withdrawal instrument. Drug and Alcohol Dependence. 2009, vol. 105: 154159. Tak Vi vil gerne takke personalet på ITA for det store engagement i undersøgelsen og en speciel tak til Lasse Lundholm, Helen Margrethe Funch Adamsen og Diana Christensen Lundby for deres deltagelse i scoringerne af patienterne. Ydermere vil vi gerne takke Helle Nibro og Inge Lauridsen for deres praksisrelevante kommentarer til databearbejdningen.

35

154803 Draaben juni 2013.indd 35

17/06/13 16.33


Bestyrelsen har ordet Bestyrelsen FSAIO oktober 2010 Formand, Europæisk kontaktperson intensiv (EFCCNA) og lægemiddelindustriforeningen (LIF). Medlems nr. 62967 Arbejdssted: Mette Ring Ålborg Sygehus Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ Tlf.: 20 27 74 31 e-mail: MR@gvdnet.dk Næstformand og Medlemsregistrant. Medlems nr. 84477 Majken Dam Frederiksen Ørnehøjvej 3, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 41 73 e-mail: majken_dam@yahoo.dk Kasserer: Medlems nr. 61783 Kirsten Høgh Jensen Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 28 E-mail: hoegh@esenet.dk

Arbejdssted: Ortopæd. anæstesi Aalborg Traumecenter Aalborg Sygehus

Arbejdssted: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Anæstesiafdelingen Tlf. 79 18 26 58

Nordisk Kontakt, intensiv (NOSAM), og FSAIO’s kontaktperson til ”Dråben Danmark”’s redaktion. Medlems nr. 72381 Nina Lennert Arbejdssted: Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Intensiv afd. Tlf. 42 43 31 09 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg E-mail: ninlen@live.dk Tlf. 74 18 22 66 Kontaktperson til de Regionale Arbejdsgrupper, kontaktpers til Dansk Anæstesi Database (DAD), og kontaktperson til International Conference for Peri Anesthesia Nurses (ICPAN) Bente Buch Medlems nr. 77027 Arbejdssted: Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund Rigshospitalet hhv. opvågningsafd. POTA 2042 (tlf: 3545 2042) Tlf. 31 33 02 81 E-mail: bebuch2003@yahoo.dk og Udd.- og udviklingsafdelingen (tlf: 3545 7210) Webnurse, kontaktperson til IFNA, og Nordisk Kontakt, anæstesi (NOSAM). Medlems nr. Arbejdssted: Dorte Soderberg Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Rughavevej 3, 5230 Odense M Neuroanæstesiologisk afsnit Tlf. 66 14 17 02 Odense Universitetshospital E-mail: dsoederberg@gmail.com Tlf. 65 41 25 93 Studiestøtte, Patient sikkerhed, Europæisk kontaktperson, intensiv (EfCCNA), og kontaktperson til World Federation (WFCCN). Lone Juhl Christensen Medlems nr. 67973 Anæstesiologisk Afdeling V, Erikkevej 17, 5700 Svendborg Intensivafsnit Tlf. 62 20 93 95 OUH, Svendborg Sygehus E-mail: lonejuhl@gmail.com Tlf. 63 20 22 04 1. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. 73964 Lotte Reiter Sauntevej 113 b, 3100 Hornbæk Tlf. 50 54 18 77 E-mail: lotte.reiter@live.dk

B

2. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. Lisbeth Isaksen Hundborgvej 55, 7700 Thisted Mobil 30 69 18 79 E-mail: Lisbethisaksen@gmail.com

Ø s e

M

36

154803 Draaben juni 2013.indd 36

T

M vir

17/06/13 16.33


BARRIER EasyWarm ®

®

match e t k e f r Det pe el , k til en ning - før m opvar og efter r unde tion. opera BARRIER® EasyWarm® aktivt selvvarmende tæppe. Ønsker du mere information om BARRIER EasyWarm aktivt selvvarmende tæppe, kan du kontakte din lokale Account Manager eller sende en mail til info.dk@molnlycke.com. Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, DK-3450 Allerød T +45 48 168 268. F +45 80 88 68 09. www.molnlycke.dk Mölnlycke Health Care, BARRIER® og EasyWarm® navne og logoer tilhører en eller flere virksomheder fra Mölnlycke Health Care gruppen. Copyright (2012).

154803 Draaben juni 2013.indd 37

17/06/13 16.33


Valgoplæg til FSAIO´s Bestyrelse 2013 – 8 kandidater

Anæstesisygeplejerske Majken Dam Frederiksen Ørnehøjvej 3, 9260 Gistrup Ortopæd., An. Traumecenter Aalborg Universitetshospital DSR nr.: 84 477 Jeg vil gerne genopstille til bestyrelsen, og fortsat medvirke til udvikling af et meget aktivt fagligt selskab for anæstesi-, intensiv-, og opvågningssygeplejersker. Jeg synes det er et meget spændende arbejde, at være med til at planlægge kurser, fagdage, kongresser og være med til at udvikle fagene gennem undervisning, og skabe kollegial sammenhold på tværs af specialerne. Der bliver også gjort et stort arbejde både nationalt i de regionale arbejdsgrupper og internationalt med at præge vores fag og udvikle dem. Jeg vil glæde mig til at vi kan holde en nordisk kongres i september 2013,

NOKIAS. Jeg er i mit daglige arbejde som anæstesisygeplejerske, ansat i et meget aktivt miljø, med mange udfordringer, og er også tilknyttet et traumecenter og mange andre akutte funktioner. Mit interesseområde er især det akutte arbejde. Jeg mener vi skal være med i præhospitalsbehandling, såvel som intrahospitalsbehandling og transport af kritisk syge patienter. Jeg vil arbejde for at sygeplejersker fra alle tre specialer bliver synlige og dygtiggjort i udviklingen af pleje og behandling af traumepatienten og andre kritisk syge, præ-, periog postoperativt. Jeg har tidligere haft ansættelse i Regionens Vagtcentral som sundhedsfaglig disponent, og det glæder mig meget at de har henvendt sig til FSAIO om optagelse som medlemmer af vores faglige selskab, da behandlingsflader for de akutte tilstande for patienterne er de samme. Jeg er DSR´s repræsentant i Dansk Råd for Genoplivning. Gennem DRG har jeg fået meget stor kontaktflade, og er valgt til at sidde i en national netværksgruppe der arbejder for vand og bade sikkerhed i Danmark. Til efteråret arbejder vi med at planlægge en hjertestart dag, hvor alle landene i EU skal have fokus på genoplivning i uge 42.

38

154803 Draaben juni 2013.indd 38

17/06/13 16.33


FSAIO har et rigtigt godt samarbejde med Redaktionen af ”DRÅBEN Danmark”, og FSAIO´s medlemmer får et rigtigt godt medlemsblad på den baggrund. Det samarbejde vil jeg arbejde for, at det forbliver godt, så vi alle kan glæde os over at have et fagblad med højt fagligt indhold.

Intensivsygeplejerske Marie Damgaard Winther Toelhøjvej 15B 9800 Hjørring Intensiv afdeling Sygehus Vendsyssel, Hjørring DSR nr: 106332 Jeg ønsker at opstille til bestyrelsen i FSAIO fordi jeg er engageret og motiveret til at være en del af et team, der skaber en faglig sammenslutning, med et højt fagligt niveau og som deltager i både nationale og internationale samarbejdsrelationer. Det der driver mig er tværfaglig vidensdeling og derigennem skabelse af synergier på tværs af regioner og indenfor de tre specialer. Jeg mener at hvis man er åben og imødekommende kan tingene lykkedes. Jeg er uddannet i 1997 fra Rigshospitalet. Jeg har arbejdet på thoraxki-

rurgiske afdelinger på både Rigshospitalet og Aalborg Sygehus Syd. Jeg har arbejdet ses år på intensiv afdeling på Sygehus Vendsyssel, Hjørring og blev færdig med intensiv special uddannelsen i 2010. Vi har, som på mange andre afdelinger, flere vågne intuberede patienter og det giver forskellige udfordringer bl.a. kommunikation. På efterårsfagdagen sidste år i København, hørte jeg et oplæg fra Odense om vågne intuberede patienter. Jeg kontaktede dem for at høre om deres erfaringer omkring kommunikation. Det er netop dette jeg gerne vil være med til at fremme, at vi kan bruge hinandens erfaringer. Jeg ønsker at skabe et netværk, hvor man kan udveksle erfaringer eller indhente informationer, så vi ikke alle skal starte forfra med samme emne. Det seneste halve år har jeg arbejdet med oprettelse af en specialegruppe i Nordjylland. Vi er syv medlemmer. Vi vil det næste år arbejde med døgnrytmeplaner. Arbejdet og møderne i gruppen har gjort at vi allerede nu kan trække på hinandens erfaringer og at afstanden mellem de forskellige afdelinger er mindsket betydeligt. Jeg har tidligere været medlem af kardiovakulær-og thoraxkirurgisk sammenslutning. Jeg var med i en arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker fra de fem thoraxkirurgiske afdelinger i landet. Til daglig står jeg i faglige udfordringer hvor det kan være en stor hjælp, at have et fagligt netværk at trække på. Både de tidligere og nuværende erfaringer, fra de to grupper, mener

39

154803 Draaben juni 2013.indd 39

17/06/13 16.33


154803 Draaben juni 2013.indd 40

17/06/13 16.33

Handy

Intelligent

- unik transportløsning med X2 monitormodul

Philips IntelliVue Philips IntelliVue - unik transportløsning med X2 monitormodul

Unik


154803 Draaben juni 2013.indd 41

17/06/13 16.33

Intelligent Intelligent

Unik Unik

Dataopsamling for hele patientforløbet Dataopsamling for hele patientforløbet Overvågning under transport Overvågning under transport Trådløs overførsel af data til central Trådløs overførsel af data til central Ingen “re-kabling” nødvendig Ingen “re-kabling” nødvendig Touch farveskærm Touch farveskærm Vægt kun 1200 gram Vægt kun 1200 gram

Mere info på www.vicare-medical.dk eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf. 45 82 33 66 Mere info på www.vicare-medical.dk eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf. 45 82 33 66

-

Komplet Komplet integration integration med med IntelliVue IntelliVue serien serien eller eller som som stand-alone stand-alone

Handy Handy


jeg at jeg kan anvende i bestyrelsesarbejdet. Jeg ved at det kræver arbejde at være medlem af bestyrelsen og at der er rejseaktiviteter men det er jeg indstillet på og det vil ikke genere mig, da jeg brænder for at være med.

Anæstesisygeplejerske Dorte Söderberg Rughavevej 3, 5230 Odense Neuroanæstesiologisk afsnit, Odense Universitetshospital Jeg hedder Dorte Söderberg, er 54 år og har været anæstesisygeplejerske siden 1994. Jeg er speciale- og uddannelsesansvarlig på neuroanæstesiologisk afsnit i Odense og arbejder til daglig i klinikken med både patienter og kursister. Jeg har siddet i FSAIOs bestyrelse siden 2010 og det har været tre spændende år. Et emne, som har interesseret mig i mange år, er ajourføring af den erfarne sygeplejerskes viden og praksis. Det er vigtigt, fordi vi som erfarne sygeplejersker varetager den kliniske del af uddannelsen for de kommende generationer af specialuddannede fagfæller. I mit bestyrelsesarbejde har jeg været FSAIO’s repræsentant i både det nordiske og det internationale samarbejde og har derved fået

indblik i den udvikling og de diskussioner om obligatorisk efteruddannelse, der foregår i andre lande. Jeg vil fortsat arbejde for at udvikle den faglige diskussion om efteruddannelse og kvalitetssikring af uddannelserne, så vi som sygeplejersker er bedre rustet til at få indflydelse på udviklingen til gavn for patienter, kommende kolleger og os selv. Informationer og viden skaffer vi os i stigende grad på nettet, og det har været meget spændende for mig at stå for omlægningen af vores hjemmeside, www.dsr.dk/fsaio , så den er blevet mere tilgængelig og overskuelig for medlemmerne. Med nutidens teknologi kan man sagtens have arbejds – og interessefællesskaber med kolleger på tværs af landet. Hjemmesiden er et fælles forum, som kun bliver mere levende af ”input” fra medlemmerne. I FSAIO’s bestyrelse vil jeg arbejde for, at medlemmer fortsat har mulighed for at søge støtte til deltagelse i udenlandske kongresser eller studieophold og derefter formidle deres udbytte i Dråben og på hjemmesiden. Jeg synes desuden, at de regionale arbejdsgrupper indenfor alle 3 specialer skal styrkes, så det faglige arbejde også relateres til de lokale forhold, som i disse år udsættes for mange forandringer. Efter mine tre år i bestyrelsen er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har lyst til at genopstille. Jeg vil nemlig gerne være med til aktivt at sikre, at vi fortsat har en faglig sammenslutning, hvor vi som medlemmer kan udvikle vores fag, drage nytte af og lade os inspirere af hinandens arbejde.

42

154803 Draaben juni 2013.indd 42

17/06/13 16.33


Safedraw™- P – nålefri blodprøvetagning uden adapter

Safedraw™-P

· · ·

Lukket og nålefrit system Minimal risiko for kontaminering Gabarith™ certificeret = dynamisk fejlmargen < 5%*

* Billiet Erik, Gabarith-Test, University of Gent

Argon Medical Devices • Dronninggårds Alle 136 • 2840 Holte • Telefon: 4547 5017 154803 Draaben juni 2013.indd 43

17/06/13 16.33


lande. I dette samarbejde er vi netop ved at klargøre den nordiske kongres NOKIAS, som afholdes til september. • Jeg vil arbejde for at det nordiske samarbejde kan blive ved med at bestå. Vi har mange ligheder og fællesskaber, som kan skabe en fortsat grobund for videre udveksling af den nordiske viden. Nina Vormslev Lennert Intensivsygeplejerske DSR 72381 Sygehus Sønderjylland – Sønderborg Jeg genopstiller til endnu en periode i FSAIO-bestyrelsen for aktivt at kunne medvirke til at udvikle det faglige selskabs interesseområder indenfor anæstesi-, intensiv- og opvågningssygeplejen. Jeg har som specialuddannet intensiv sygeplejerske i mange år arbejdet med dette bredtfavnende område. Jeg blev i 2010 valgt ind i FSAIO´s bestyrelse og er således nu blevet sat grundigt ind i bestyrelsesarbejdet. Jeg har været kontaktperson til medlemsbladet ”Dråben Danmark” og har via denne post modtaget materiale, som skulle videreformidles ud til medlemmerne; f.eks. spændende referater fra medlemmers ophold i udlandet på kurser eller andet. Ophold som FSAIO har bevilliget studiestøtte til. Jeg har som den intensive kontaktperson til NOSAM – Det Nordiske Samarbejde – for intensiv- og anæstesisygeplejersker – fået indblik i hvad der rører sig rundt i de nordiske

I bestyrelsesarbejdet bruges der tid på at arrangere Landskurser og Fagdage for medlemmerne, der med fagligt indhold af ny viden, undersøgelser, projekter og forskning kan blive formidlet til medlemmerne, der herefter fremadrettet vil kunne blive brugt af den enkelte. • J eg vil fortsætte med at arbejde for det faglige selskabs interesseområder, hvor det intensive område har min prioritet. • At medvirke til at lave gode og indholdsrige Fag- / kursusdage med et højt fagligt indhold. • At være med til aktivt at udvikle faget og den sygepleje vi yder patienterne. • At udbrede og videregive noget af alt den faglige viden, der er rundt om i landet via vores hjemmeside, Fag-/kursus-dage og bladet ”Dråben Danmark”

44

154803 Draaben juni 2013.indd 44

17/06/13 16.33


Opvågningssygeplejerske Bente Buch Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund Opvågningsafdelingen POTA, Rigshospitalet/Udd.udviklingsafd. DSR nr.: 77027 Gennem min plads i bestyrelsen, har opvågningsspecialet nu været repræsenteret i FSAIO i 2 år. Udelukkende fordi engagerede opvågningssygeplejersker, har stemt på en kollega og tak for det J. Personligt har jeg lært meget af bestyrelsesarbejdet og fagligt håber jeg, at have bidraget til jeres interesse og læring gennem opvågningssessionerne på landskurser og fagdage. Som tovholder for arbejdsgrupperne, har jeg interesseret fulgt med i jeres lokale arbejde og her fundet inspiration til emner på landskurserne. Mit ønske om at arbejde med fagets udvikling er i den grad blevet opfyldt, ikke kun i Danmark, men også udenlands. Jeg har således haft fornøjelsen af, at være med til at arrangere den første verdenskongres for opvågningssygeplejersker og har derved fået et stort internationalt netværk som jeg gerne sætter til jeres rådighed. Fra postoperativ til periope-

rativ mærker vi vist alle, nye præoperative opgaver udvider behovet for ny viden, en viden de har udenlands, så glæd jer til flere internationale kongresser hvor du eller din kollega kan hente inspiration. Via bestyrelsesarbejdet har jeg, sammen med en landsdækkende arbejdsgruppe, udarbejdet et forslag som ”slanker” indtastning i Dansk Anæstesi Database (DAD). Forslaget er godkendt, men endnu ikke synligt for brugerne, det skal jeg arbejde videre med i året der kommer. Mit mål om at vi bliver 400 opvågningssygeplejersker i FSAIO er endnu ikke nået, det vil jeg arbejde videre på, hvis jeg bliver stemt ind igen. Vær med til at styrke specialet, stem på en opvågningssygeplejerske til valget, så vi ikke mister indflydelse nationalt og internationalt. Stem på Bente Buch J

Anæstesisygeplejerske Lisbeth Isaksen Hundborgvej 55, 7700 Thisted Anæstesiafdelingen Sygehus Thy - Mors DSR nr.: 63808 Jeg har en lang anæstesisygepleje erfaring bag mig, blev uddannet

45

154803 Draaben juni 2013.indd 45

17/06/13 16.33


indenfor specialet i 1989. De seneste mange år har jeg arbejdet på sygehus Thy-Mors i Thisted. Jeg har en diplomuddannelse i sygepleje med fokus på undervisning og formidling i praksis. Jeg har de sidste 3 år fået en god forsmag på, hvad bestyrelsesarbejdet i FSAIO indebærer, da jeg har været suppleant i bestyrelsen. Jeg vil gerne arbejde for at FSAIO fortsat tilstræber: At højne det faglige niveau indenfor vores 3 specialer gennem landskurser, temadage, regionale arbejdsgrupper samt en meget fin webside med aktuelle informationer og links til medlemmerne. At arbejde for synlighed, og fremme det kollegiale sammenhold indenfor vores specialer. At udveksle erfaring med andre anæstesi/intensiv/opvågningssygeplejersker i Norden og internationalt.

Anæstesisygeplejerske Lotte Reiter Sauntevej 113 B, 3100 Hornbæk Anæstesiafdelingen Hvidovre Hospital DSR nr.: 73964

Jeg stiller igen op til bestyrelsen i FSAIO. Jeg har været ordinært bestyrelsesmedlem fra 2005-2010 og suppleant i bestyrelsen fra 2010 til nu. Jeg synes stadig jeg har meget at give til udviklingen af specialerne i FSAIO. Lige nu går FSAIO en ny tid i møde i forbindelse med indmelding i DASYS, jeg håber at FSAIO`s medlemmer kommer til at nyde godt at dette medlemskab, da det kan gøre os stærkere pga. den større organisation og kendskabet til os kommer måske til at blive øget. FSAIO kommer også til at få indflydelse på flere forhold i forbindelse med udvalg og arbejdsgrupper under sundhedsstyrelsen, hvor DASYS udpeger repræsentanter. Jeg har været anæstesisygeplejerske siden 1991, jeg holder meget af faget og søger hele tiden at udvikle mig indenfor det. I mit daglige job på Hvidovres anæstesiafdeling, oplever jeg en daglig begejstring for vores fag. Jeg nyder at være vejleder og dermed præge de kommende anæstesisygeplejersker. De internationale samarbejder i IFNA, NOSAM, EfCCNA, WFCCN og ICPAN støtter jeg helhjertet op om. Hver gang man som dansk repræsentant kommer udenlands til kongresser, er man med til at give viden og erfaring videre til vores kollegaer udenlands, samt bliver inspireret og får nye ideer til udvikling af sygeplejen i de 3 specialer herhjemme. Hver gang jeg er med på vores indenlandske landskurser ser jeg også engagerede deltagere, spændende udstillinger og godt planlagte kurser med fremragende undervisere.

46

154803 Draaben juni 2013.indd 46

V

..

Sm ve hj

Fo

Sjæ

Jy

17/06/13 16.33


Vores sikkerhedsprodukter... Blodgassprøjter

Perifere Venekatetre

Blodprøve tagning/infusion

Injektionskanyler

Portnåle

Lancetter

...din hjælp til implementering af EU-direktivet Smiths Medicals velkendte varemærker anvendes over hele verden. Vi tilbyder et af markedets bredeste sortiment der hjælper dig med at forebygge stik- og skæreskader.

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126

www.smiths-medical.com

Jylland/Fyn:

Smiths Medical Danmark ApS Tlf: 7027 2095

Line Vibe,

154803 Draaben juni 2013.indd 47

Tlf: 4040 9105

17/06/13 16.33


Disse kurser er kerneydelser i FSAIO, jeg mener, at de skal prioriteres lige så højt, som hidtil i fremtiden, de er stedet hvor danske sygeplejersker i vores 3 specialer danner netværk, udveksler erfaringer og bliver inspirerede til at udvikle deres egen praksis. Derfor opfordrer jeg også meget mine kollegaer til at prioritere at deltage i disse kurser/kongresser. Jeg har fået utrolig meget viden ved at være i FSAIO`s bestyrelse, og jeg vil fortsat gerne være med til at præge udviklingen, og bære vores 3 specialer frem igennem alle omstruktureringer og forandringer. Jeg ved at bestyrelsesarbejdet fordrer noget fritid og jeg er villig til at investere i det fremover.

Anæstesisygeplejerske Kirsten Høgh Jensen Arbejdssted: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Anæstesiologisk afdeling. DSR. nr.: 61783 Jeg har haft fornøjelsen af, at være med i FSAIO´s bestyrelse i 4 valgperioder. Igennem disse perioder har jeg

oplevet et fagligt engagement, som har været meget lærerigt og inspirerende. Derfor ønsker jeg at genopstille til de kommende 3 år. Det har været dejligt, at se hvordan Regionsgrupperne, i alle 3 specialer, har arbejdet for den økonomiske støtte, FSAIO har ydet. Ligeledes har det været dejligt, at være med til at støtte så mange medlemmer med studiestøtten, at de har kunnet deltage i udenlandske studieophold, kurser og kongresser. Bestyrelsesarbejdet har givet en stor berøringsflade til intensive – anæstesi – og opvågningsafdelinger landet over. Arbejdet giver kontakter til udlandet, og især De Nordiske lande har vi et tæt samarbejde med. I indeværende valgperiode har jeg varetaget kassererposten. Den har et stort samarbejde med Medlemsregistranten, hvor vi afstemmer medlemsantal, kontingentbetalinger med et firma ”Medlemskontoret”, der udsender vores opkrævninger. Kassererposten har givet mig en stor viden om bogføring, regnskaber, skat og moms, hvilket har været meget lærerigt. For tiden repræsenterer jeg FSAIO med deltagelse i revidering af ” Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om forebyggelse af sundhedssektorerhvervede luftvejsinfektioner med fokus på ventilations – og respirationsudstyr.” Dette arbejde foregår i samarbejde med mikrobiologer og hygiejnesygeplejersker. I samarbejde med den kommende bestyrelse vil jeg gerne være med til at fortsætte den gode udvikling FSAIO er inde i.

48

154803 Draaben juni 2013.indd 48

17/06/13 16.34

4163


ProtectWhat’sImportant ®

The DigniShield Stool Management System: Advanced Technology. Advanced Protection. ®

DigniShield SMSreducerervævsskadeforårsaget aflækage,trykogfriktion.

2 Permalene™ Polymer Teknologi - Øgerpatientensværdighed  dalugtgenerminimeres.

2

3 1

1 Selvlukkende

opsamlingspose og kateter

3 Konisk lavtrykscuff

-Uniktlukketsystem  derminimererrisiko  forkontamineringog  smittespredning

–Mindretrykreducerer  risikoforvævsskade -Optimereringafdrænage

®

®

ForyderligereinformationomBard digniShield Stool Management System Ring:49 26 20 08elleremailtilsupport.nordic@crbard.com Bard Denmark AB, Sudergade 35B, 3000 Helsingør. Fax: 49 26 20 09 Bard, DigniShield and Permalene are trademarks and/or registered trademarks of C.R. Bard, Inc. or an affiliate. Please consult product label and insert for any indications, contraindications, hazards, warnings, cautions and directions for use. ©2013 C.R. Bard, Inc. All Rights Reserved. 0413/4163

4163 DigniShield Advert A5 AW DANISH.indd 1 154803 Draaben juni 2013.indd 49

12/04/2013 15:07 17/06/13 16.34


Hvis jeg atter bliver valgt, vil jeg især arbejde for: • At FSAIO fortsat har en sund og god økonomi. • At kursustilbuddene til medlemmerne stadig er af høj faglig kvalitet. • Støtte og bevare regionsgrupperne i alle 3 specialer, og arbejde for at få grupper i de regioner, hvor der ikke er grupper på nuværende tidspunkt. • Motivere medlemmerne til at søge studiestøtte til deltagelse i kurser, kongresser og studieophold i udlandet. • Fortsat arbejde for at bevare det gode samarbejde med de internationale og Nordiske lande. • Bevare det gode samarbejde med ”Dråben Danmark”s bestyrelse og udgivelsen af fagbladet Dråben. • Arbejde for at samarbejdet med DSR og de øvrige Faglige Selskaber fortsat er i en positiv udvikling. • Arbejde for et øget medlemstilgang til FSAIO.

Iben Tousgaard Klinisk koordinator og intensiv sygeplejerske Bispebjerg Hospital, ZIT Det var med stor interesse at jeg læste, at der er valg til FSAIO’s bestyrelse. Jeg har været medlem i mange år og følger ivrigt med i bestyrelsens og medlemmernes arbejde via hjem-

mesiden, Dråben og deltagelse i arrangementer og landskurser. Jeg har været sygeplejerske siden 1999 og blev intensiv specialuddannet i 2004. Siden da har jeg arbejdet inden for hepatologien som intensiv sygeplejerske og klinisk udviklingssygeplejerske. Jeg er nu ansat som klinisk koordinator på Bispebjergs intensive afdeling, ZIT. Jeg ønsker at stille op til valg til bestyrelsen, da jeg brænder for den intensive sygepleje. Jeg går ind for en moderne sygepleje, som jeg mener bør være individuel og tilpasset den enkelte patients behov, men også struktureret, evidens- og forskningsbaseret. Sygeplejen bør udføres i et tværfagligt samarbejde mellem afdelinger, hospitaler og regioner, nationalt og internationalt. Dette vil fremme fagidentiteten og selvforståelsen, til gavn for sygeplejersker og ikke mindst patienterne og deres pårørende. Jeg ønsker desuden at være med til at præge fremtidens sygepleje som jeg oplever foregår i et komplekst spændingsfelt mellem øgede krav til produktion og effektivisering og sygeplejerskens egne krav og forventninger til faget, omsorgen og ikke mindst etikken omkring patienten, som vi aldrig må glemme. Jeg ser FSAIO som et solidt talerør for sygeplejen og vil gerne yde en indsats i bestyrelsen. Jeg kan som FSAIO’s intensive repræsentant på Sjælland, bidrage med fornyelse, god energi og humor og tager gerne fat, hvor der er udfordringer.

50

154803 Draaben juni 2013.indd 50

17/06/13 16.34


SK EJER ER I D A

A NM

RK ANÆS T

INTENSIV- OG I S

L EP

IN VÅGN GSSYG P O

E

Valg til FSAIO´s bestyrelse Brug din stemmeret og sæt

Valget foregår elektronisk i perioden 19/8 - 8/9 2013 Se mere på

www.dsr.dk/fsaio

51

154803 Draaben juni 2013.indd 51

17/06/13 16.34


INTENSIV- OG SI-

SK EJER ER I D A

A NM

RK ANÆS

TE

5. marts 2013, Comwell Kolding

IN VÅGN GSSYG L EP

GENERALFORSAMLING FSAIO

OP

Deltagere: 57 medlemmer + fra FSAIO-bestyrelsen deltager Mette Ring, Bente Buch, Nina Lennert, Dorte Söderberg, Kirsten Høgh Jensen, Majken Frederiksen og suppleanterne Lotte Reiter og Lisbeth Isaksen. Valg af referent: Nina Lennert Valg af dirigent: Anette Lasskogen - Hillerød sgh - OPV. Valg af stemmetællere: Peter Brusgaard, Dråben redaktionen + Malene Frandsen, Bispebjerg Formandens beretning v. Mette Ring - Henviser til at den kan læses på hjemmesiden og i marts-nr. af Dråben. - Der er valg hvert 3. år - Der opfordres til at stille op - Der skal nye ind - 2 nuværende medlemmer træder ud. Inden d. 15. april kan der sendes et valgoplæg til Mette Ring. Dette vil blive bragt i DRÅBEN - juninummeret. - På vort bestyrelsesmøde i januar besluttede bestyrelsen, at FSAIO skulle være medlem af DASYS. Formand for DASYS Margit Roed er inviteret til generalforsamlingen. Formandens beretning godkendes!

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Kassererens beretning ved Kirsten Høgh Jensen Gennemgang af årsregnskab (resultatopgørelse) 2012 - Opgørelsen viser overskud på ca. 10.000,- kr. Regnskabet godkendes! Præsentation af Budget 2014 v/ Kirsten Høgh Jensen. - Der budgetteres med et underskud på 86.000 i 2014 . Budgettet godkendes!

K

- Valg af bilagskontrollant. -> Helle Schønning, Gentofte. Der er ingen indkomne forslag til drøftelse EVT.: Margit Roed, formand fra DASYS fortæller om DASYS og hvilken betydning og indflydelse medlemsskabet kan betyde for FSAIO`s medlemmer og for sygeplejen indenfor de tre specialer som FSAIO repræsenterer. Se i øvrigt hjemmesiden: www.dasys.dk

52

154803 Draaben juni 2013.indd 52

17/06/13 16.34


ABL90_AQT90_AD_DANISH_A5_V1_high.pdf 1 20-09-2012 15:41:48

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

154803 Draaben juni 2013.indd 53

17/06/13 16.34


Dansk Sygeplejeselskab – DASYS Af formand for Dansk Sygepleje Selskab Margit Roed

DASYS er en paraplyorganisation for de Faglige Selskaber og andre faglige og tværfaglige sammenslutninger af relevans for sygeplejen. Visionen for Dansk Sygepleje Selskab er på en proaktiv og konstruktiv måde, at synliggøre sygepleje, være meningsdannere - og fremstå som ligeværdig samarbejdspartner i det danske sundhedsvæsen DASYS fungerer som et fælles fagligt talerør for medlemsorganisationerne på tværs af fagområder. Formålet er at styrke sygeplejerskers indflydelse på sygeplejens udvikling ved at repræsentere hele sygeplejen med en samlet stemme. DASYS er uafhængig af DSR, men har indgået en samarbejdsaftale med DSR. Arbejdsopgaver • DASYS arbejder ud fra indsatsområder vedtaget af repræsentantskabet • DASYS har repræsentanter i en række råd, arbejdsgrupper og udvalg nedsat af de centrale myn-

digheder inden for sundhedsområdet • DASYS deltager i den sundhedspolitiske debat med artikler, synspunkter og høringssvar • DASYS arrangerer faglige møder, temadage og konferencer Vedrørende sygeplejens udvikling skal DASYS: • medvirke til at udvikle og implementere dokumenteret viden • medvirke til at integrere forskning og klinisk sygepleje • fungere som netværk for medlemsorganisationernes faglige dialog •  medvirke til at udvikle dansk sygeplejevidenskab Vedrørende sygeplejens indflydelse i samfundet skal DASYS: • rådgive og formidle med henblik på at sikre professionel indflydelse og udnyttelse af den sygeplejefaglige ekspertise • udpege repræsentanter til råd, udvalg og andre organer, hvor beslutninger om sygepleje og sygeplejevidenskab tages. • opfordre og inspirere medlemmer-

54

154803 Draaben juni 2013.indd 54

17/06/13 16.34


AstopAd pAtientvArmesystem

Når varmeterapi skal være omkostningseffektiv, har vi løsningerne til jer. Lav investeringen nu, og de fremtidige behandlinger er gratis! Ingen løbende omkostninger til engangsprodukter. Astoterm plus infusionsvæskevArmer

Astoflo plus infusionsvæskevArmer

kontakt vores konsulenter for at få mere information Øst for Storebælt

Maria Juel-Grunnet Tlf. 51169805

Vest for Storebælt

Dorte Frank Lund Tlf. 61612781

Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400

154803 Draaben juni 2013.indd 55

17/06/13 16.34


ne til at bidrage med faglige input, og imødekomme initiativer og forslag Når DASYS’ bestyrelse får anmodninger om udtalelser og udpegninger til repræsentationer, kontakter bestyrelsen de faglige selskaber, som efterfølgende udpeger en sygeplejerske med faglig indsigt på området. Medlemsorganisationen får dermed mulighed for at øve indflydelse i samarbejde med DASYS. En opgørelse i Dagens Medicin fra 2012 viser, at DASYS er en af de mest anvendte organisationer på sundhedsområdet, når det drejer sig om at være repræsenteret i råd og nævn. Organisation DASYS består af en bestyrelse og tre råd. DASYS ejer som det fjerde råd Center for Kliniske Retningslinjer (se nedenfor) Repræsentantskabet er DASYS’ øverste myndighed og består af den siddende bestyrelse samt af repræsentanter for medlemsorganisationerne, blandt andet de faglige selskaber og fra 2013 således også repræsentanter fra FSAIO. Medlemsorganisationerne indstiller kandidater til bestyrelsen, repræsentantskabet vælger efterfølgende bestyrelsen for DASYS. DASYS afholder årligt møde mellem DASYS´ bestyrelse og repræsentanter i råd, udvalg og arbejdsgrupper. Formålet med mødet er at skabe et forum, hvor vi i fællesskab kan drøfte visioner, udfordringer og samarbejde i forhold til repræsentationerne.

DASYS’ bestyrelse arbejder i denne periode med: • Revideret strategi 2013-2017 • Øget kontakt med de Faglige Selskaber o Besøg i bestyrelser og på landsmøder o Indlæg i FS’s medlemsblade • Professionalisering af DASYS o Netværk – nationalt og internationalt o Administration – organisation n Internt og eksternt • Øget synlighed o Publikationer – presse – hjemmeside Medlemskab Der er i alt 35 Faglige Selskaber under DSR, 31 er i 2013 medlemmer af DASYS. Eneste medlem af DASYS, som ikke er et Fagligt Selskab, er Dansk Selskab for Sårheling. Alle medlemmer af DASYS kan sende forslag til sags- og indsats områder til DASYS’ bestyrelse. Når du er medlem af et Fagligt Selskab: • er du en del af DASYS • støtter du op om DASYS’s arbejde og dem der yder en frivillig indsats • præger du udviklingen af dansk sygepleje • har du indflydelse og bidrager med din faglige viden • styrker dit netværk og faglighed Rådene under DASYS Alle råd er faste høringsparter og rådgiver DASYS, de Faglige Selskaber der er medlem af DASYS, DSR og samarbejdende organisationer og institutioner. Der kan læses nærmere

56

154803 Draaben juni 2013.indd 56

17/06/13 16.34


GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

154803 Draaben juni 2013.indd 57

Avance® carestation

17/06/13 16.34


om rådende på DASYS’ hjemmeside. Rådende mødes ca. 4 gange om året og formændene for rådene er medlem af DASYS’ bestyrelse. Alle rådene arrangerer nationale temadage/konferencer. Dokumentationsrådet Rådet blev etableret i 2005 og har til formål at medvirke til at skabe national konsensus om principper for dokumentation og anvendelse af sygeplejedata i plejen og den tværfaglige behandling af klient/beboer/ patient samt i udvikling og forskning inden for området. Rådet medvirker til at udvikle og udbrede nationale retningslinjer for dokumentation af sygepleje. Senest er ”Dokumentation af sygepleje – en statusrapport” udkommet i samarbejde med DSR. Forskningsrådet På DASYS’s visionsseminar i 2007 blev det besluttet at etablere et forskningsråd. Rådet har til formål at arbejde for gode vilkår for forskning i sygepleje og påvirke de nationale anbefalinger på området. Forskningsrådet forholder sig kritisk til nationale og internationale udspil med konsekvenser for forskning, den generelle udvikling af den forskning, der udøves i sygeplejen og hvordan sygeplejerskers forskningskompetencer anvendes. Uddannelsesrådet DASYS’ uddannelsesråd blev etableret i 2007. Rådet har til formål at skabe overblik over, udbrede kendskabet til og gøre opmærksom på

nye uddannelsesbehov og muligheder indenfor sygepleje. Uddannelse af sygeplejersker i tæt relation til klinisk praksis er et højt prioriteret fokus- og indsatsområde og uddannelsesrådet har i en periode haft særlig fokus på special- og videreuddannelse af sygeplejersker. Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer, filtrerer og vurderer viden og information, der er produceret af andre. CfKR bedømmer og udgiver kliniske retningslinjer samt udbyder kurser i udvikling og implementering af kliniske retningslinjer. Formål • At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer • At oprette og vedligeholde en base af godkendte kliniske retningslinjer • At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer • At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats • At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau • At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer • At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer Du kan læse mere om DASYS på hjemmesiden www.DASYS.dk

58

154803 Draaben juni 2013.indd 58

17/06/13 16.34


Referat af Forårslandskursus den 5.-6. marts 2013 i Kolding Af Marlene Fleischer, Afdelingssygeplejerske Bispebjerg Hospital Jeg blev glad, da formand Mette Ring ringede og fortalte, at jeg havde vundet en deltagelse på Landskurset. Til gengæld skriver jeg så dette referat til Dråben og udvælger temaer fra mine indtryk på Landskurset. Som intensiv repræsentant lægger jeg særlig vægt på nogle af de meget interessante intensive sessioner. Det var et ualmindelig godt 2-dages kursus med meget inspirerende foredragsholdere og interessante og relevante emner. Programmet var varieret, spændende og vi kom vidt omkring. Slides fra de fleste seancer kan findes på FSAIO´s hjemmeside. Den første dag bød på fællessessioner for opvågning, intensiv og anæstesi. Livslang læring Formiddagen omhandlede voksenuddannelse og livslang læring. Politisk er begreberne sat på dagsordnen og det er ikke længere nok at læne sig tilbage med en specialuddannelse. Læring foregår i mange sammenhænge og vi er som sygeplejersker forpligtede til at følge med fagligt. Vi lærer ikke kun på kurser, men også i høj grad på arbejdspladsen, mellem kollegaer og andre faggrup-

per. Det er til gavn for alle at højne det faglige niveau – også ved frokostbordet! Denne læring er værd at værdisætte. Man bliver aldrig ekspert – i alt fald kræver det vedvarende fokus på at holde sig fagligt ajour. Hygiejne og ressourcer Jette Holt fra SSI repeterede, at 38% af de intensive patienter får infektioner under indlæggelsen, hvilket medfører belastende arbejdsgange blandt andet i forhold til isolation og antibiotikagivning, forlænget indlæggelsestid og øget ventelister, store økonomiske udgifter på 2 mia. kr./år, resistensudvikling og ikke mindst patientlidelsen, der forbundet dermed. Håndhygiejne, sterilisation og rengøring samt desinfektion af sengeplads, udstyr og anæstesiapparat er nødvendigt for at bryde smittekæden. Al vores apparatur er potentiel smittekilde mellem patienterne, så vi har som anæstesi-, opvågnings- og intensiv personale et stort ansvar for at bryde smittekæden. Billedet viser hvor mange indirekte smittekilder, der blev fundet på en stue efter vancomycin-resistente enterocokker. Det er et skrækeksempel, men et godt billedet at huske på i hverdagen!

59

154803 Draaben juni 2013.indd 59

17/06/13 16.34


Generalforsamling I forbindelse med FSAIO og Dråbens generalforsamlingen var der et indlæg af Margit Roed, som er formand for DASYS – Dansk Sygepleje Selskab. FSAIO har meldt sig ind i denne 10 år gamle faglige paraplyorganisation, som fungerer som talerør for de faglige selskaber under DSR og andre faglige og tværfaglige sammenslutninger af relevans for sygeplejen. DASYS´s formål er at styrke sygeplejerskers indflydelse på sygeplejens udvikling ved at repræsentere hele sygeplejen med en samlet stemme. Jeg vil desuden fremhæve dag 2, der sluttede af med opdelte sessioner for henholdsvis opvågning, anæstesi og intensiv. Vi var 20 intensive repræsentanter – en lille sluttet kreds men med gode debatter undervejs. NIV-behandling Overlæge Marcela Carlsson fra Odense Universitetshospital havde en seance omkring NIV-behandling, som bør sidestillestilles med respiratorbehandling. Det er et stigende behandlingstilbud til den intensive patient

som alternativ til intubation. Det kræver dog gode svælgreflekser og en vis bevidsthed. Marcela beskrev sin metode til at vurdere patienten før NIV-start, hvor hun giver et sprøjt vand i munden. Hvis patienten synker vandet er NIV oplagt. Bliver vandet bare liggende i munden bør patienten intuberes. Hvis reaktionen er hoste skal der udvises stor agtpågivenhed. NIV kan prøves ved enhver form for respirationsinsufficiens med bevaret spontan respiration, medmindre der er kontraindikationer. Dog er der meget der tyder på, at forsinket intubation ved ikke-COLD patienter medfører en øget mortalitet. Jo flere konkurrerende lidelser patienten har, jo mindre er chancen for succes ved NIV. NIV-tips: start stille op, juster og vurder! Intuber, hvis det ikke virker. Intensiv patienter, der dør hjemme Overlæge Lisa Seest Jensen fra Sygehus Lillebælt i Kolding havde et indlæg om intensive patienter, der dør hjemme. En helt ny vinkel og et nyt alternativ for de fleste. På Kolding til-

60

154803 Draaben juni 2013.indd 60

17/06/13 16.34

ann_


Strategiske printløsninger INTEGREREDE PRINTLØSNINGER Hos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARER Gennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop. Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSET Rosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGER Som endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N · www.rosendahls.dk · T +45 76 10 11 12

ann_draaben_2013.indd 1 154803 Draaben juni 2013.indd 61

17/06/13 16.34 16.29 17/06/13


bydes udvalgte patienter at komme hjem og dø. Det kræver et understøttende socialt netværk, som vil kunne bistå patientens ønske. Der er meget planlægning, men det er absolut en mulighed. Hjemmeplejen i de forskellige kommuner er gode samarbejdspartnere. Protokolstyret respiratoraftrapning Intensivsygeplejerske Jette Vester Nielsen fra Aalborg universitetshospital præstenterede resultaterne af sin afsluttende specialuddannelsesopgave omhandlede protokolstyret respiratoraftrapning. Jette brændte – som de andre undervisere - virkelig for emnet og havde nogle meget interessante budskaber. Særlig interessant synes jeg aspektet om intensiv sygeplejerskers oplevelse af at arbejde med protokolstyret respiratoraftrapning er. Jette præsenterede bl.a. en norsk undersøgelse “Intensiv care nurses´ perceptions of protocol-directed weaning” (Britt Sætre Hansen, Elisabeth Severinsson 2007). Generelt opfattede de norske sygeplejersker en protokol som brugbar, idet sygeplejersken kunne handle selvstændigt, aftrapningen blev effektiv og sikker og tidsbesparende. Protokollen repræsenterede desuden et fælles motiverende mål. Derudover inddelte undersøgelsen de interviewede sygeplejersker i tre grupper: 1. Den handlende sygeplejerske, der ser egen rolle i respiratoraftrapningsopgaven, som vigtig for at

154803 Draaben juni 2013.indd 62

fremskynde processen. Sygeplejersken er fremadrettet og progressiv og stiller de rigtige spørgsmål for at få de rigtige svar. Det kræver viden og erfaring! 2. Den afventende sygeplejerske, der kun laver små justeringer trods protokollen og afventer lægens initiativ. Hvis man ikke har kendskab til patient eller protokol kan det forhale aftrapningsprocessen. 3. Sygeplejersken, der nedprioriterer opgaven til fordel for andre opgaver omkring patienten eller andre akutte patienter. Sygeplejersken kan synes at det er en svær opgave og udskyder den. Nedprioriteringen sker ofte på højintensive afdelinger. Forbedringsforslagene ligger i at opprioritere tværfagligheden udover stuegang. Protokollerne skal desuden være individuelle og tværfaglige og der skal være kontinuitet. Diskussionen gik efterfølgende på, om ikke respiratoraftrapning er så specialiseret en opgave, som man skal have særlig interessere sig for og som kræver en specialisering, som så mange andre områder i den intensive sygepleje. Således kunne man som respiratoraftrapningsressourceperson muligvis bidrage til reduceret respiratortid for den enkelte patient. En spændende tanke! Til slut vil jeg sige tak til arrangører, firmaer og undervisere for et rigtig godt landskursus!

17/06/13 16.34


Bortlodning af 6 NOKIAS kongresafgift Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 6 betalte kongresafgifter til NOKIAS til medlemmer af FSAIO – 3 intensiv sygeplejersker og 3 anæstesi sygeplejersker. Du skal selv sørge for overnatning, ligesom transport til kongresstedet og tjenestefri er for egen regning. For at deltage i lodtrækningen skal du: 1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling skal være registreret. 2. Være villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Dråben. Skriv om det, der gjorde størst indtryk på dig, eller om dét, du bedst kan tage med dig hjem og bruge. Sendes til Nina Lennert på mail : ninlen@live.dk 3. Udfylde nedenstående kupon og sende den i en lukket kuvert til kassereren for FSAIO: Kirsten Høgh, Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg Bortlodningen fınder sted ved at to uvildige personer trækker navne blandt de indkomne blanketter den 2. august 2013. Vinderne får direkte besked.

"

FSAIO gør opmærksom på, at lodtrækningen kun gælder for deltagelse på NOKIAS. Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 3 intensiv / 3 anæstesi kongresafgifter til NOKIAS 19.- 21. september 2013.

Medlemsnummer DSR _______________________________________________ Navn_______________________________________________________________ Adresse____________________________________________________________ E-mail:_____________________________________________________________ Arbejdssted:________________________________________________________ Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________ Speciale: Anæs: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________ Indsendes senest den 1. august 2013.

154803 Draaben juni 2013.indd 63

17/06/13 16.34


NOKIAS 19. – 21. september 2013 Tivoli Congress Center, København

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

A NM

RK ANÆS

TE

Sikker praksis gennem uddannelse og læring

Deltag GRATIS i ”NOKIAS 2013” Her er en enestående mulighed for at opleve den nordiske kongres for intensiv- og anæstesisygeplejersker Skaf 5 nye medlemmer til FSAIO inden d. 1. september 2013 og få 1 betalt kongresdeltagelse i ”NOKIAS 2013” i København Overnatning og transport skal du selv sørge for. Navnene på de nye medlemmer sender du til medlemsregistranten: Majken Dam Frederiksen, majken_dam@yahoo.dk Når de nye medlemmer er registreret betalere, kan du deltage. Se mere om kongressen på www.nokias2013.dk (OBS – For deltagelse i NOKIAS 2013 behøver man dog ikke at være medlem af FSAIO)

" Frankeres som brev

Mette Ring Heliosvej 12 9210 Ålborg SØ

154803 Draaben juni 2013.indd 64

17/06/13 16.34


Opslagstavlen: FSA øns IO alle ker GOD en SOM MER

die stu in. 3 g Sø te m før t stø neder dan må hvor e– se hjemm på n. e sid

met m o k er FSAIO ebook siden e m m c på Fa nd på hje i – Klik ld dig på e og m

Sæt ✘ i kalen deren – Forårsfagdag 27. marts 201 4 på First Hotel Cop enhagen, Molestien 11, 2450 Københa vn SV

Tilmeld di NOKIAS g p å www.no kias201 3.dk

Læs arbe om grup jdspern www e .dsr. på dk/ FSAI O

www.draabendanmark.dk

154803 Draaben juni 2013.indd 65

17/06/13 16.34


ÅRSREGNSKAB 2012 FSAIO Kontingentindtægter Kursusudstilling Ekstraordinære poster Andre indtægter Indtægter i alt

2012 2011 Budget 2012 413.484 430.580 436.000 221.340 197.078 140.000 0 2.221 0 7.755 0 0 642.579 629.879 576.000

Afholdte kurser -64.587 -18.000 120.000 214.018 134.322 175.000 Møder og konferencer Studiestøtte 126.500 91.376 200.000 Tilskud arbejdsgrupper 187.481 182.891 200.000 Nordisk samarbejde NOSAM 15.359 17.716 30.000 Internationalt samarbejde IFNA 10.854 5.213 30.000 Europæisk samarbejde EFCCNa -4.154 66.369 0 Internationalt samarbejde ICPAN 0 13.528 96.000 Administration 109.366 96.603 100.000 60.000 60.000 60.000 Honorarer Medlemskab andre foreninger 550 3.550 5.000 655.387 653.568 946.000 Udgifter i alt Resultat før renter -12.808 -23.689 -370.000 Finansielle indtægter 22.651 21.724 20.000 Finansielle udgifter 0 0 0 Finansielle poster 22.651 21.724 20.000 Årets resultat 9.843 -1.965 -350.000 Balance Aktiver 2012 2011 634.127 646.420 Likvide beholdninger Værdipapirer 407.852 397.995 Øvrige tilgodehavende 57.375 24.700 1.099.354 1.069.115 Aktiver i alt Passiver Egenkapital Saldo pr. 1. januar 2011 1.021.724 1.023.689 Overført resultat 9.843 -1.965 Saldo pr. 31. dec. 2011 1.031.567 1.021.724 Gæld Moms Skyldige omkostninger Forudbetalt kontingent Passiver i alt

66

8.972 15.675 35.505 31.716 23.310 0 67.787 47.391 1.099.354 1.069.115

Årsregnskab godkendt på generalforsamlingen den 5. marts 2013

154803 Draaben juni 2013.indd 66

17/06/13 16.34


Budget for FSAIO 2014 Indtægter: Note Kr. 1 750.000 Medlemskontingent Drifttilskud DRÅBEN 102.500 647.500 Udgifter: Landskurser 2 150.000 Møder og kongresser 3 150.000 Studiestøtte 4 100.000 Tilskud arbejdsgrupper 5 195.000 Nordisk samarbejde NOSAM 6 30.000 Internationalt samarbejde IFNA 7 30.000 Europæisk samarbejde EFCCNA 8 30.000 Administration 9 136.000 Honorarer 10 60.000 Andre udgifter 11  67.500 I ALT 948.000 Primært resultat -301.000 Udstilling 12 200.000 Renter 14   15.000 RESULTAT -86.000

Godkendt på generalforsamlingen den 5. marts 2013 NOTE: 1. Medlemskontingent til kr. 300,Beregnet medlemstal 2500. Overførsel til DRÅBEN, kr. 41,- pr. medlem. 2. Beregnet underskud ved afholdelse af et landskursus. 3. Bestyrelsesmøder Andre møder Kongresdeltagelse

80.000 15.000 55.000 150.000

4. Økonomisk støtte til medlemmers del­tagelse på kongresser eller studieophold i udlandet. 5. Tilskud til anæstesi- intensiv,- og opvågningsarbejdsgrupper. 6. Beløbet er excl. tilskud fra DSR. 7. Beløbet er incl. medlemskontingent til IFNA og excl. tilskud fra DSR.

8. Beløbet  er incl. medlemskontingent til EFCCNA og excl. tilskud fra DSR. 9.

Medlemsregistrering Bogføring/revision Kontorartikler Porto Diverse

55.000 60.000 9.000 2.000 10.000 136.000

10. Medlemsregistrant Formand Kasserer

20.000 20.000 20.000 60.000

11. Kontingent til andre foreninger. 12. Udstiller indtægt i forbindelse med landskurser. 13. Renteafkast fra højt forrentede konti og obligationer.

67

154803 Draaben juni 2013.indd 67

17/06/13 16.34


FSAIO og NOSAM afholder

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

A NM

RK ANÆS T

E

13. NOKIAS ”Sikker praksis gennem uddannelse og læring” Nordisk kongres for Intensiv- og Anæstesisygeplejersker samt andre interesserede i

Tivoli Congress Center København 19.- 21. september 2013 Der er åbnet for tilmelding! Se program og tilmeld dig på:

www.nokias2013.dk

68

154803 Draaben juni 2013.indd 68

17/06/13 16.34


Sygeplejersker søges til Norge – til en attraktiv løn Kirurgiske sygeplejersker Medicinske sygeplejersker Anæstesisygeplejersker Dialysesygeplejersker Intensivsygeplejersker Neonatalsygeplejersker Onkologisygeplejersker Operationssygeplejersker Vi sørger for alt - lige fra rejse og logi til vagtplan - vi er din partner! Telefon: (+45) 45 540 540 Mail: rekruttering@powercare.dk Ansøgningsskema kan udfyldes på vores hjemmeside: www.powercare.dk POWERCARE A/S Sønderhøj 16 DK-8260 Viby J Tlf.: (+45) 45 540 540 POWERCARE A/S agerer i store dele af verden - med primært fokus på det skandinaviske marked samt Mellemøsten og Australien.

154803 Draaben juni 2013.indd 69

17/06/13 16.34


NOKIAS 19. – 21. september 2013 Tivoli Congress Center, København

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

A NM

RK ANÆS T

E

Sikker praksis gennem uddannelse og læring

Program Torsdag 19. september 14 – 20

Registrering

15 – 18

Hospitalsbesøg for tilmeldte

19 – 20

Velkomstreception Tivoli Congress Center Underholdning med Nordisk sang v/ Petsi Tvørfoss fra Færøerne

Fredag 20. september 7:30 – 10

Registrering Tivoli Congress Hall

8:30 – 10

Åbning v/ Dorte Söderberg, anæstesisygeplejerske og koordinator i NOSAM Harlekin & Columbine Patientsikkerhed v/ Richard Cook, Nordens første professor i patientsikkerhed fra Kungliga Tekniska högskolan, Stockholm

10 – 10:45

Udstilling og Kaffe

70

154803 Draaben juni 2013.indd 70

17/06/13 16.34


Lokale

Tivoli Gongress Hall

Pjerrot

10:45 – 11:15 MIT-projekt - Early mobilisation multicenterundersøgelse Anne Skafte, DK

11:15 – 12:15 Måling af Intraabdominal tryk hos intensive septiske patienter Manu Malbrain, MD og forsker Ziekenhuis Netwerk Antwerpen ,Holland

10:45 – 11:15 Patients experince of interscalene blocks Anita Nilsson, S

10:45 – 11:05 Moderat traumatisk hjerneskade i akutfasen! Stine Lund, N!

11:15 - 11:35 Håndtering af bariatriske patienter Inger Abildgaard, DK

11:05 – 11:25 Pårørende som coping agenter Marianne Kjærsgaard, DK

11:35 - 11:55 Overlevelse og livskvalitet hos hjerteopererte Oddrun Sandrød, N

11:25 - 11:55 Når hverdagen vender tilbakeOppfølgingssamtaler Lisbet Grenager, N

11:55 – 12:15 Forebyggelse af utilsigtet perioperativ hypotermi Charlotte Rosenkilde, DK

12:15 – 13:15

Harlekin

11:55 – 12:15 Nurses and relatives of frail elderly patients Abderrahim Akroute, N

Udstilling og Frokost / Lunch Tivoli Congress Hall 13:15- 14:30 "Den ubegribelige død" - Film om organdonation Oplæg og film ved Anja Dalhof og Charlotte Daugbjerg, DK 14:30 -15:00 Etiske aspekter ved anæstesi til organ donation Gudbjørg S. Ragnarsdottir, I

15 – 15:30

Lokale

Udstilling og Kaffe Tivoli Congress Hall

Pjerrot

Harlekin

15:30 – 16:10 Perioperativ rädsla børn 3-11 år Berith Wennström, S

15:30 – 16:10 E-Learning test i anatomi, fysiologi og patofysiologi Britta Toftlev Johansen, DK

15:30 – 16:00 Att vårdes vaken med respirator Veronika Karlsson, S

16:10 – 16:40 Børn og bedøvelse Pernille Skovby, DK

16:10 – 16.40 Systematisk kompetanse utviklings-program for an. Anne Strand Finstad, N

16:00 – 16:30 Delirium, memories and symptoms of PTSD in ICU Helena Karlsson, S

16:40 – 17:00 Ambulante børn og smerter Trine Petersen, DK

16:40 – 17:00 Nordisk uddannelse i børneanæstesi Lars Falcon, DK

16:30 – 17:00 Forskel på kvinder og mænds oplevelser af post.op. smerte? Jonleyg Fossabrugv, FO

19 19:30 – 24

Afgang med kanalbåd til Langelinie Pavillonen Gallamiddag og musik – for tilmeldte

71

154803 Draaben juni 2013.indd 71

17/06/13 16.34


Lørdag 21. september 7:30 – 10

Registrering Tivoli Congress Hall

8;30 – 9:15

Vad gjorde vi och vad gjorde det med oss? (UtØya) Kirsti Hordvej, N

9:15 – 10

Traume/shock/væskebehandling Anette Ulrich, Overlæge, Rigshospitalet, DK

10 – 10:45

Udstilling og Kaffe

Lokale

Tivoli Congress Hall 10:45 – 11:15 Anæstesisyge plejerskens ikke- tekniske færdigheder Helle Teglgaard Lyk-Jensen, DK

11:15-12:15 Simulationssession ”Modtagelse af multitraumatiseret patient” Jakob Stegger, DK anæstesilæge + team bestående af 3 sygeplejersker –i samarbejde med Laerdal

Pjerrot

Harlekin

10:45 – 11:05 Følgeskab i klinisk sygeplejepraksis, hvad sker der? Hanne Juul Mikkelsen, DK

10:45 – 11:10 Implementering af daglig, individuel mobiliseringsplan Karin Kaasby, DK

11:05 – 11:25 Veiledningskompetanse i intensiv Evy Gundersen, N 11:25 -11:55 Supervision som redskab til praktikvejlederen Iben Kragh, DK 11:55 – 12:15 Klinisk vejledning interaktioner Karin Thomsen Beier, DK

12:15 – 13:15!

14.45 – 15:15

11:10 – 11:35 Intensivsykepleie i møte med barn og unge på besøg Tone Johnsgaard, N 11:35 – 11:55 Opvågningsdelir - et overset element i patientsikkerheden Louise Munk, DK 11:55 – 12:15 Non - invasiv meteode til monitorering af blodvolumen Carl-Christian Kitchen, DK

Udstilling og Frokost / Lunch 13:15 – 14:15 Simulationssession ”Kritisk syg patient på Intensivafdeling. Jakob Stegger, DK anæstesilæge + team bestående af 3 sygeplejersker – i samarbejde med Laerdal

13:15 – 13:45 Kunnskapsbasert praksis blant anestesygepleie Lars Svarthaug, N

13:15 – 13:45 Gender differences in risk factors for airway symtoms Maria Jaensson, S

13:45 – 14:15 Må jeg få et kryds? Malika Vogelsang, DK

13:45 – 14:15 Ä være faglig leder for anestesykepleire i Norge B.Lüdemann, N

14:15 – 14.45 Hvordan går det traumepasienten etter utskrivelsen Kirsti Tøien, N

14:15 – 14:45 Er an.spl. ekskluderende i praksisfællesskaber Hans Erik Steiner - Johnsen, DK

14:15 – 14:55 Betydelsen av WHO`s checklista för säker kirurgi May-Lena Färnert, S

Udstilling og Kaffe

72

154803 Draaben juni 2013.indd 72

17/06/13 16.34


Tivoli Congress Hall 15:15 – 15.45

Afslutning – v/ formand for FSAIO Mette Ring Uddeling af Posterpriser: Kongrespris og Publikumspris Overdragelse af NOKIAS

(Ret til ændringer i programmet forbeholdes)

Kom direkte på Dråbens hjemmeside med din smartphone Dråben følger med tiden J

Dråben følger med tiden QR kode til Dråbens hjemmeside 73

154803 Draaben juni 2013.indd 73

17/06/13 16.34


74

154803 Draaben juni 2013.indd 74

17/06/13 16.34


Anæstesi- eller Intensiv Sygeplejersker

Har du lyst til at opleve Grønland eller Norge? Så tilbyder ActivCare dig: En oplevelse for livet Faglig og personlig udfordring Attraktiv løn Storslåede naturoplevelser Rigt friluftsliv Godt netværk

Vi sørger for: Vikariat Fri bolig Relevante papirer Fri ud- og hjemrejse fra Danmark Udstationeringstillæg Rejseforsikring

Få nye oplevelser i Grønland eller Norge ! Ring straks til ActivCare på telefon +45 70 20 30 00 og hør om dine muligheder, eller send en mail til udland@activcare.dk. Du kan læse mere om os på www.activcare.dk.    

154803 Draaben juni 2013.indd 75

19/06/13 08.52


OxyMask, åben Iltmaske: •Effektiv ved både oral samt nasal vejrtrækning •CO2 retention umulig •Kommunikation med patient •Drikke med maske på •Gastroskopi mulig med maske

For nærmere oplysninger: MedCore Danmark Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk

154803 Draaben juni 2013.indd 76

17/06/13 16.34


OxyMask leverer FiO2 fra 24-90% Konstruktionen af masken styrer flowet så en høj koncentration af ilt sikres foran næse og mund.

Flow i OxyMask

154803 Draaben juni 2013.indd 77

Derfor kan masken sikre effektiv ilttilførsel selvom den er åben.

Flow

FiO2

1L

24-27%

2L

27-32%

3L

30-60%

4L

33-65%

5L

36-69%

7L

48-80%

10L

53-85%

12L

57-89%

>15L

60-90%

17/06/13 16.34


Vejledning for indlæg i “Dråben” Alle indlæg der ønskes offentliggjort, bør ikke fylde mere end 5 sider i Dråben (ca. 3000 anslag pr. side). Teksten sendes på mail arkiveret i Word, WordPerfect eller ASCII-format (= kun tekst). Digitale billeder sendes som photoshop eps-fil i en opløsning på 300 dpi eller jpg-fil i så stor en opløsning som muligt. Fotos sat ind i word-dokumenter eller gif- + jpg-filer hentet fra hjemmesider er ikke egnet til tryk. Papirbilleder skal være originalfotos ikke print eller kopi. Redaktionen behandler indlæg/artikler på 4 årlige redak­ tionsmøder. Publiceringstidspunktet bestemmer redak­ tionen, og er afhængig af bl.a. stofmængde og aktualitet – derfor kan der godt gå nogen tid fra vi har modtaget dit indlæg til det bringes i bladet. Vi bestræber os på at give en tilbagemelding når vi modtager stof til Dråben.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for resultater, holdninger, meninger o.l. der måtte fremgå af artiklerne i Dråben. Deadline: marts nr. 15. januar

juni nr. 15. april

september nr. 15. juli

december nr. 15. oktober

Sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

78

154803 Draaben juni 2013.indd 78

17/06/13 16.34

Flex


NY

Flexi Seal smittspr 1 79 154803 Draaben juniA5.indd 2013.indd

2011-03-03 17/06/13 13.23 16.34


Magasinpost SMP ID-nr. 46182

VeinViewer

Afsender: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

Nem og sikker vej til at lokalisere vener ved hjælp af harmløs nær-infrarød teknologi

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer Læs mere på www.vicare-medical.dk eller kontakt os på tlf. 45 82 33 66

154803 Draaben juni 2013.indd 80

17/06/13 16.34

Draaben 2013 02  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you