Page 1

De voksne får bank i SFO'en Overraskende meget SFO-personale er udsat for vold på jobbet. Af Peter Svith Skou-Hansen Vold mod ansatte i skolefritidsordningerne er et langt større problem, end man hidtil har været klar over. Børnene slår og sparker deres pædagoger. Hver femte af de omkring 1500 SFOansatte i Århus Kommune har i 2009 oplevet at blive udsat for fysisk vold. Voldsepisoderne betyder ikke bare rifter og skrammer på kroppen, men kan give blå mærker indvendigt. En stor trivselsundersøgelse blandt de ansatte i Børn og Unge i Århus viser, at pædagogerne har grund til at frygte børnene. Undersøgelsen viser, at der generelt er et problem med vold på skoler og ikke mindst i SFO'erne. Her har mere end dobbelt så mange været udsat for vold i det forgangne år, end kollegaerne på lærerværelset. Der findes ikke umiddelbart undersøgelser af omfanget af vold mod SFO-ansatte i andre kommuner. Souschef for arbejdsmiljø og arbejdsskader i BUPL – pædagogernes fagforening - Susanne Gerner Nielsen vurderer imidlertid, at tallene i Århus er nogenlunde sammenlignelige med landets andre store byer. I Århus har man lige fået øjnene op for voldsproblematikken i Børn og Unge, mens man i Aalborg famler rundt i blinde og endnu ikke har undersøgt, om der er et problem. I Odense har man haft vold med i en stor trivselsundersøgelse, men ikke gjort problemet op på SFO-niveau. Mentale skrammer for den voksne, er det ydmygende og grænseoverskridende at blive slået og

spyttet på af et barn. Avisen har ikke kunnet finde en voldsramt pædagog, der vil stå frem og fortælle om det. Men det hjælper at snakke om det, når en kollega har været udsat for vold. Snakken er som et mentalt hæfteplaster for pædagoger, der er blevet slået, sparket eller spyttet på af et af børnene i SFO'en. ”Vi følger altid op, når der har været en episode. Lederen, sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten snakker med den, det er gået ud over,” siger Malene Ringberg, der er leder af SFO'en med 22 ansatte på Læssøesgade Skole i det centrale Århus. ”Når der sker noget med ens krop, som man ikke selv har sagt ja til, er det grænseoverskridende, om det er slag, spark eller spyt er underordnet. Når det er en bevidst handling fra den andens side, så er det grænseoverskridende, også selvom om det er et SFO-barn, der gør det,” siger hun og forsætter: ”Ved de episoder, vi har haft, vil folk gerne snakke. Nogle kan snakke om det kort, mens andre kan have brug for at snakke i flere timer.” Oplysning, efteruddannelse og fokus på problemet er tre nøglepunkter i den sammenhæng. Forbyggelse er rigtig vigtigt og skal helst fylde meget mere end opfølgningen, forstået på den måde, at vi jo helst skal have så få tilfælde som muligt,” siger SFO-lederen. Det er heldigvis ikke hver dag, en syvårig dreng i raseri kyler badmintonketcheren afsted direkte mod pædagogens hoved, eller den otte årige lader en serie spytklatter følge truslerne mod den kvindelige pædagog. Men når den slags sker, er det ikke de udvendige skrammer på den voksne, der er det værste. ”Selvom det er et barn, der udøver volden, kan den mentale skade være lige så stor,


som hvis det havde været en voksen,” siger psykolog Karsten Refsgård fra Arbejdstilsynet. Han forklarer, at voldelige episoder opleves forskelligt fra person til person og situation til situation, men at der er nogle karakteristiske reaktioner: Man kan få det dårligt i kroppen bagefter og blive skidt tilpas. Afhængigt af hvad, man er blevet udsat for, kan det være lige fra ondt i maven til besvimelse. Følelsesmæssigt kan reaktionen være vrede - men offeret kan også føle, at han har gjort noget forkert, og bebrejde sig selv at han ikke har været dygtig nok i situationen.

Volden skal kortlægges Ifølge Susanne Gerner Nielsen fra BUPL, handler det om at få kortlagt episoderne, så forebyggelsen kan fokuseres efter behov. ”Tallene siger, at mange har været udsat for vold, men for at kunne forebygge bedst, handler det om at finde ud af, hvad er det for en type af vold, og hvornår den opstår,”siger hun og forklarer yderligere: ”Handler det her om dårlige normeringer? Handler det om børn, der har brug for noget ekstra? Børn med særlige behov, som har brug for at få ekstra hjælp? Hvad er det i virkeligheden, det handler om. Der kan være mange årsager.”

Alt for høje tal I Århus Kommune har man nu fået øjene op for problemet, men man kan ikke gøre noget afgørende for at forebygge børnenes vold mod de voksne, da man ikke har kortlagt baggrunden for volden. I stedet prøver kommunen at udruste ansatte til at kunne håndtere episoder bedst muligt. I Børn og Unge forvaltningen har man siden midten af december sidste år haft den 160 sider store trivselsundersøgelse til rådighed, uden at man har lagt mærke til de særligt høje voldstal fra SFO-området. Det gør man først nu, hvor avisen spørger ind til tallene. ”De tal er jo alt, alt for høje,” lyder det fra

Sidsel Homann, sektionsleder med ansvar for HR og arbejdsmiljø i Børn og Unge forvaltningen i Århus Kommune. Heller ikke en anden central aktør, fællessikkerhedsrepræsentanten for klubber, dagtilbud og SFO i Århus, Mette Hornemann, har hidtil bemærket de høje SFO-tal. ”Det er for mig meget overraskende, at der har været så mange tilfælde på SFOområdet,” siger hun og fortæller, at hun nu vil tage problematikken op med SFO'ernes egne sikkerhedsrepræsentanter. Det betyder dog ikke, at man fra Børn og Unge undlader at fokusere på forebyggelse af vold mod de ansatte. ”Vold og trusler om vold mod ansatte” er et af tre nye fokusområder, som trivselsundersøgelsen har været med til at udpege. De tre punkter er generelle for hele Børn og Unge, og meningen er, at de skal skabe debat om emnerne ude på de enkelte arbejdspladser. ”Jeg tror rigtig meget på, at det nytter noget, hvordan man gør det ude på den enkelte arbejdsplads. At man får aftalt, hvem man snakker med, når det er sket, hvor man noterer det, og at man får en procedure for, hvordan man håndterer og følger op på det. Og ikke mindst, hvordan man forebygger det,” siger sektionsleder Sidsel Homann, Århus Kommune. Den enkeltes personlige forsvarsværk kan blive gennemhullet, så man er meget sårbar efter at have været udsat for en voldsepisode, understreger psykolog Tina Ravn Holm, der arbejder i Crecea, der rådgiver om fysisk og psykisk arbejdsmiljø.”Derfor er det vigtigt, at kollegaerne ved, hvordan de skal reagere, når der er sket en voldsepisode,” siger hun.


Faktaboks - Trivselsrapporten er udarbejdet i samarbejde med Capacent og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) - Undersøgelsen omfatter samtlige månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge Århus, samt timelønnede ungdomslærere - I alt har 11.185 medarbejdere i Børn og Unge i Århus haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. – 8.595 har udfyldt et spørgeskema. Det betyder en samlet svarprocent for hele Børn og Unge Århus på 77 %.


SFO, vold  

Sfo, vold Aarhus

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you