Issuu on Google+

De giftige PCB-dampe optages især gennem indåndning. Konsumerede støvpartikler er med til at øge ens indtagning, så hyppig rengøring kan hjælpe, men det er ikke en løsning i sig selv. PCB'en skal fjernes helt. Flere steder har man konstateret, at PCB'en er sivet fra fugerne og videre ud i boliger, skoler og børneinstitutioner. I Farum Midtpunkt er næsten 300 lejligheder så usunde på grund af PCB, at de skal renoveres for 80 millioner kroner. Og i Sorø er politikerne klar til at rive det meste af en skole ned, fordi PCB'en er trængt ud i klasselokalerne.

Sundhedsfare

Danmarks tikkende sundhedhedsbombe En sundhedsbombe ligger og ulmer i tusindvis af danske boliger, skoler og daginstitutioner. Af Peter Svith Skou-Hansen Bomben ligger og tikker i fugerne mellem træværk og mur i byggeri fra starten af 1950'erne og 25 år frem. Dengang brugte man en fugemasse, som indeholder PCB. Et giftstof, der regnes for en af verdens 10 farligste miljøgifte. Giften hober sig op i kroppen, påvirker immunforsvaret og kan i værste fald føre til kræft. I Danmark har vi først lige fået øjnene op for problematikken. Ingen ved endnu præcis, hvor mange bygninger, der er omfattet af PCBproblemet, og hvor mange penge det vil koste at løse det. Et skøn lyder, at 21.000 bygninger kan være ramt. Og det bliver dyrt at rydde op. Flere hundrede milioner årligt, forudser Lars Gunnarsen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

PCB er kun skadeligt for ens helbred, hvis man opholder sig i det mange timer dagligt. ”Det er ikke farligt, hvis man går ind i et rum, og er der nogle timer. Det handler om flere års udsættelse,” siger Lars Gunnarsen og fortsætter: ”Ved boliger er det rigtig slemt, for der opholder folk sig rigtig mange timer dagligt. I børnenes miljø kan det også blive et stort problem, fordi børnene er mere sårbare. De har et immunforsvar, der ikke er fuldt udviklet, og hvis der er nogle hormonforstyrende stoffer som de indtager i ung alder, kan det jo gå rigtig galt.”

21.000 bygninger Det er svært at sætte præcise tal på, hvor mange bygninger herhjemme der er forurenet med den sundheds- og miljøskadelige PCB. Stikprøveundersøgelser tyder på, at omkring 21.000 bygninger har en så høj koncentration af PCB, at det kræver handling. Lars Gunnarsen er ikke det mindste i tvivl om, at det nemt kommer til at koste flere hundrede milioner kroner årligt at komme problemet med PCB til livs. Selvom PCB'en til at starte med kun befandt sig i fugemassen, spreder den sig med tiden til de omkringværende materialer, og det er med til at gøre bekæmpelsen mere krævende. Det er svært at sætte en nøjagtig pris på, hvad det koster at få PCB'en fjernet.


”Det kan koste alt fra 100 kroner per løbende meter fuge og op i omegnen af 1500 kroner. Der er et stort spænd, alt efter hvor det sidder, og hvor besværligt det er,” siger Peter Carstensen, der er direktør i J-Jensen A/S – som har omkring 30 udannede PCB-sanitører til rådighed i firmaet.

Solbjerg Skole I forbindelse med udskiftning af vinduer på Solbjerg Skole, 10 km. syd for Århus, opdagede Arbejdstilsynet den giftige PCB. Opdagelsen af PCB'en har ifølge Gorm Albertsen, der er bygningskonsulent i Børn og Unge afdelinngen i Århus kommune, betydet, at renoveringen bliver forsinket i mange uger. Man er nødt til at afspærre og afskærme store dele af skolen, mens arbejdet foregår. Han forventer også en ekstraregning på en million kroner.

Kommunerne åbner øjnene Flere kommuner er begyndt at få øjnene op for de udfordringer, der er med PCB. Kommunerne har som bygherre og arbejdsgiver ansvaret for, at indeklimaet er i orden i deres bygninger. De har en stor opgave ventende forude. Københavns Kommune fører an i bekæmpelsen. Her ved man ikke, hvorfor Danmark halter efter nabolandene Norge og Sverige, hvor man er længere med oprydningen. ”Vi har bare ikke har haft fokus på det. Nogle har måske troet, at det har overlevet sig selv, at PCB'en simpelthen havde været kørt igennem affaldssystemet. Men det har vist sig at være et solidt materiale, det er her jo stadig. Vi har hver dag nogen der ringer, fordi de har fundet PCB, som spørger, hvad vi har gjort. Folk er usikre på, hvordan de skal håndtere det,” siger Johnny Christensen, der arbejder som miljøkontrollant i Københavns Kommune og til daglig beskæftiger sig med PCB. Mange husker problematikken med asbest, der lige som PCB figurerer på listen over verdens

farligste giftstoffer. ”Begge ting er synder fra fortiden, noget som var tilladt og et godt produkt for nogle år siden. Nu ved vi, at det er meget sundhedsfarligt, og nu skal vi til at rydde op efter det,” siger Lars Gunnarsen, fra Statens Byggeforskningsinstitut. Det er mere håndgribeligt med PCB'en i forhold til asbesten, da det er muligt at måle den. Der findes klare grænseværdier for indholdet af giften. Grænseværdier, der klarlægger, hvornår der skal skrides ind og gøres noget ved problemet.

Kræver handling Lars Gunnarsen råder kommuner og private til at gøre noget nu. Han mener, at man skal undersøge de bygninger, som kan være i farezonen, da sundsfaren er stor. Han påpeger desuden, at vi er nødt til at finde ud af, hvor mange milliarder af kroner i renoveringsudgifter, der ligger og venter. Som en tikkende bombe i murværket.

Fakta om PCB – –

Niveauer over 3.000 ng PCB/m3 luft indebærer, at der skal gribes ind hurtigst muligt. Niveauer i intervallet 300 – 3000 ng PCB/m3 luft indebærer, at der på sigt skal gøres noget for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3. Der findes mere end 200 former for PCB, hvor nogle er mere giftige end andre.


PCB