Page 1

Modet ligger i flasken Vikingerne drak sig mod til for at erobre verden. Nu drikker vi os mod til for at erobre hinanden. Danskerne er nødt til at drikke sig en lille skid på, når de vil score hos det modsatte køn, mener dansk filosof. Af Peter Svith Skou-Hansen ”Hold da kæft, prøv lige at se hvor mange piger her er,” siger den brunhårede fyr og kigger ud over kantinen på Sygeplejerskeskolen, hvor fredagsbaren lige er startet. Han fortsætter kækt: ”Er det ikke lige noget for dig, hva?” hans blik har for et kort øjeblik forladt de mange piger, og fanger kammeratens øjne på den anden side af bordet. Kammeraten smiler, og skuer ned over det lange bord, hvor 10 piger sidder i den anden ende. Kl. er 14.45 og pigerne er på sikker afstand. ”Nej, tjoo, jeg skal sgu lige drikke mig lidt mod til først.” Vi har svært ved at lære hinanden at kende, uden de fortryllende dråber, som vi nyder i spandevis. Faktisk er danske unge EUmestre i druk. I snit drikker danskerne over 14 år, hvad der svarer til 14 genstande ugenligt. ”Alkoholen er en slags medicin, man tager for at overvinde sin sociale angst,” lyder det fra filosoffen og skribenten Arno Victor Nielsen. En del af folklaringen skal findes i vores kulturhistorie. Vores store helte og forbilleder - vikingerne - førte an i en stil, som en arabisk forfatter og rejsende i det 10. århunderede, Ahmad Ibn Fadlan, beskrev således: ”De gør sig tøjlesløse ved at drikke nabidh (alkoholdrik) både nat og dag. Ofte dør en af dem med kruset i hånd.”

Danskerne er indelukkede Rejser man lidt mere end 100 år tilbage i tiden, var det normalt i Danmark, at man fik noget af sin løn udbetalt i spiritus. Druk er en del af vores kulturhistorie og derfor også en del af vores kultur i dag, mener Lars Fynbo, der er ph.d-studerende med alkohol som fokuspunkt på Københavns Universitet. Han forklarer, at en anden grund til danskernes store alkoholforbrug er, at vi som personer er mere lukkede og har svært ved at åbne os over for andre – i ædru tilstand. Ifølge Arno Victor Nielsen er det ikke vores egen skyld, at vi er mere lukkede: Vi har ikke lært, hvordan vi skal opføre os, når vi møder nye mennesker. Vi fra det kolde nord er ikke vant til at leve livet så meget på gaderne og ude blandt andre mennesker, som folk fra Spanien og Italien er det. Derfor har vi ikke lært, hvordan man skal gebærde sig overfor fremmede. Antallet af tomme ølflasker vokser på bordet, og enkelte synger med på Medinas hitnummer: ”Kun for mig.” Kl. er 16.30 og temperaturen på Sygeplejerskeskolen er begyndt at stige. Nogle af pigerne fra bordet har rejst sig for at indvie det store dansegulv, som hidtil ikke har været brugt så meget. Et par af drengene ser deres snit til at udnytte situationen og sætter sig hen på de tomme stole mellem resten af pigeflokken. Den langhårede race virker ikke længere så frygtindgydende på drengene, og det er tydeligt, at interessen er gengældt.

Alkoholen som oplukker Vi har ifølge Arno Victor Nielsen ikke fået indøvet det sprog, som gør det muligt for os at tale sammen i spontane situationer. Det betyder, at når danskerne er ædru, så holder vi afstand. Når så vi bliver fulde, kan vi tale sammen uden stil. Men det er ikke så


mærkeligt, synes Arno Victor Nielsen: ”Ligesom man ikke kan spille musik, hvis man ikke har lært det. Så kan du altså heller ikke spille social, hvis du ikke har lært koderne til det. Det samme gælder også, når man nærmer sig en kvinde. Man kan ikke finde ud af, hvordan man skal indlede en samtale. Derfor drikker man sig fuld og springer hovedkulds ud i det og håber på, at det virker,” siger han. Han mener også, at alkoholen spiller en anden vigtig rolle, når vi skal tage kontakt til den søde kvinde for enden af baren med risikoen for at løbe ind i en afvisning og et pinligt nederlag. ”Man bruger alkoholen som undskyldning for, at man opførte sig lidt mærkeligt. På den måde er alkoholen både et hjælpemiddel og en undskyldning i vores forsøg på at skabe kontakt,” siger filosoffen. Samme undskyldning kender man ifølge Arno Victor Nielsen ikke til i lande som Frankrig og Italien. Her gælder det stik modsatte, og det er ekstra pinligt, hvis man sågar også er fuld. Ligeledes gælder det i landende omkring Middelhavet, at man ikke ændrer social adfærd, som mange gør det i Danmark, i takt med at promillen vokser. Når syd europærerne bliver småfulde, opfører de sig mere eller mindre på samme måde, som da de var ædru modsat danskerne. Det betyder ifølge Arno Victor Nielsen, at der er et problem med danskernes sociale

kompetencer. ”Det viser, at danskerne inderst inde ikke har lyst til at være så reserverede, og når de så får lidt at drikke, så smider de nogle af hæmningerne og støder mere sammen,” siger han. ”Nåå, hva hedder du så?” spørger fyren i habitjakken den lyshårede pige ved siden af ham i baren, mens han peger på hende med sin ølflaske. ”Jeg hedder Line,” svarer hun kort tilbage. ”Skal vi ikke have et shot sammen?” forsøger han sig ihærdigt, og med charmesmilet på. ”Jo, det kan vi godt.” Hurtigt får han med selvsikre håndbevægelser gjort fagter til bartenderen, og snart har de begge tømt de små glas. Han vinker hen over baren til en bekendt på den anden side og sætter ølflasken for munden. En ordentlig tår ryger indenbords. Han tørrer med den frie hånd hurtigt de overskydende rester i mundvigen væk, mens han kigger sig halvforvirret omkring: Pigen er væk igen. Han trækker på skuldrende og bevæger sig selvsikkert med halvdansende bevægelser og et solidt greb om øllen hen mod det godt fyldte dansegulv og de mange vrikkende numser. Uret viser 18.30, og fredagsbaren på Sygeplejerskeskolen i Århus er på vej ind i sine femte time.

At drikke sig mod til  

At drikke sig mod til

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you