Page 1

18

Rødovre Lokal Nyt I NYHEDER

Onsdag den 30. maj 2012

Orangutang-mor på skolebesøg Spørgelysten var stor, da orangutangernes stemme, Lone Dröscher Nielsen, i sidste uge besøgte to klasser på Nyager Skole, for at fortælle om sit arbejde med at redde orangutanger i Borneos jungle. Af Christian Valsted Lone Dröscher Nielsen har i de sidste 16 år viet sit liv til Borneos jungle. Her har hun kæmpet for at redde øens orangutanger, der til dels var været ofre for skovhugst og rydning til fordel for plantager, og ofre for kyniske menneskers behandling af dem. Lone Dröscher Nielsen bliver kaldt i orangutangernes stemme og man forstår hurtigt hvorfor. Siden hun for 16 år siden besluttede at forlade Danmark for at hjælpe orangutangen, er det lykkedes hende at et etablere et rehabiliteringscenter for de orangutanger, der havde mistet deres mødre og regnskovshjem på det centrale Borneo. I dag er centret Nyaru Menteng med over 600 orangutanger verdens største af sin art. "Første gang jeg så en moderløs orangutang i øjnene, så jeg en total mangel på livslyst. Samtidig var jeg vidne til den massive nedfældning af regnskoven, der gør orangutangerne så sårbare overfor mennesker. Jeg besluttede, at jeg ville være orangutangernes stemme og tale deres sag," fortæller Lone Drös-

cher Nielsen, der for en kort stund er i Danmark for at takke de tusindvis af støtter, der via organisationen ‘Red Orangutangen’ har gjort det muligt for hende at bygge sit center, drive og udvikle det. Min Messi. En af de personer der støtter projektet, er klasselærer Pernille Reenberg fra Nyager Skole. Pernille er gennem sin adoption af en urangutang blevet så begejstret for Lones og Red Orangutangens arbejde, at hun etablerede et samarbejde med en lærer fra Valhøj Skole omkring et regnskov- og orangutangtema sidste efterår. "Nu ved jeg, hvordan drengene fra klassen har det, når de snakker om Messi. (Lionel Messi, kåret til verdens bedste fodboldspiller flere gange, red). Sådan har jeg det også med Lone. Hun er mit forbillede," fortalte Pernille Renberg, da hun i onsdags tog imod Lone, da hun ankom til Nyager Skole for at fortælle de to klasser om sit arbejde i Borneo og de mange oplevelser hun har haft de sidste 16 år. Stor spørgelyst. Og det stod hurtigt klart, at Lone Dröscher Nielsen ikke kun havde en stor stjerne hos

klasselærer Pernille Reenberg. Interessen og spørgelysten fra eleverne var nemlig overvældende. Det var tydeligt, at de vidste meget om emnet og Lone blev derfor mødt af en skov af fingre og gode spørgsmål. Skoleeleverne spurgte ind til livet i junglen og fik sjove førstegangsberetninger fra orangutangernes moder. Alt er dog langt far fryd og gammen på Borneo. Det fik eleverne at vide, da de spurgte ind til, hvad det sørgeligste hun havde oplevet var. "Det er utrolig sørgeligt, at der forsvinder så meget regnskov her på Borneo. Hele øen var engang skov, men nu er der kun en tredjedel tilbage. At se regnskoven blive fældet er det sørgeligste jeg har oplevet," fortalte Lone Dröscher Nielsen, der dog efterfølgende fortalte om de mange gode oplevelser, der trods alt fylder det meste af hverdagen på Borneo. "Den ubetingede kærlighed man får fra urangutangerne er det bedste jeg ved, og jeg har aldrig fortrudt at jeg har brugt så mange år med at redde dem," fortalte Lone, inden hun stillede op til autografskrivning og fælles foto i skolegården.

ORANGUTANG-MOR: Lone Dröscher Nielsen har været mor for mere end 1000 orangutanger siden hun stiftede sit center på Borneo. Foto: Christian Aaaslund

FAKTA Du kan være med til at støtte Lone Dröscher Nielsens kamp for orangutangen og dens regnskovshjem. Adopter en orangutang på www.redorangutangen.dk.

KENDT FRA TV: Lone Dröscher Nielsen er kendt for Danmarks Radios dokumentar 'Kvinden og aberne'. Foto: Christian Aaslund

SKOLEPROJEKT: To skoleklasser fra henholdsvis Nyager og Valhøj Skole havde i sidste uge besøg af Lone Dröscher Nielsen. Lone har opstartet verdens største rehabiliteringscenter for orangutanger midt inde i regnskoven på Borneo. Foto: Red


14

Rødovre Lokal Nyt I NYHEDER

Onsdag den 22. februar 2012

Musikprojekt samler hele Nyager Skole Et musikprojekt i 5.A på Nyager Skole har bredt sig som ringe i vandet og 500 elever var således med til at indspille en ny musikvideo til sangen 'Water accepts no border' i sidste uge. Af Christian Valsted Fotos: Red Da 5.A på Nyager Skole tidligere på året lavede deres egen sang og musikvideo, havde de nok ikke regnet med, at størstedelen af skolens elever bare en måned senere ville stå og danse i takt til deres sang i skole-

gården. Men nogle gange tager projekter uventede drejninger og i 5.As tilfælde har musikprojektet bredt sig som musikalske ringe på hele skolen. Videoen hedder 'Water accepts no border' og omhandler vigtigheden af rent vand for alle. Teksten har eleverne fra 5. A selv skrevet i samarbejde med læreren Kenny Jensen, som har lavet musikken og Maria Juul Enevoldsen, som har hjulpet med den engelske sangtekst. Eleverne har endda selv sammensat en dansekoreografi, som de har arbejdet på i deres fritid og i frikvarterer. "Baggrunden for musikvideoen er fra et projekt i 3. klasse, hvor eleverne lavede et projekt om vand og

vandrensning. Halvandet år efter lavede vi en evaluering af projektet, hvor eleverne skulle forsøge at optimere langtidshukommelsen, ved at genskrive alt hvad de kunne huske fra vandrensningsprojektet." fortæller klasselæreren Pernille Reenberg. Hele skolen. Selvom eleverne i 5.A allerede har produceret en muiskvideo, var der i sidste uge igen musik i luften på Nyager Skole. Denne gang involverede projektet dog hele skolen. Først blev fællesdansen øvet et par gange i teatersalen, inden størstedelen af skolens elever bevægede sig ud i skolegården, hvor den nye musikvideo skulle optages.


It-vejleder fra Rødovre i finalen om verdens bedste it- undervisningsforløb

Side 1 af 1

It-vejleder fra Rødovre i finalen om verdens bedste itundervisningsforløb Af David Garde-Tschertok, pædagogisk uddannelseschef Elevernes kundskaber i billedkunst integreres i et n/t-projekt om vand. Sådan lyder den ultrakorte version af Pernille Reenbergs nu prisbelønnede projekt i tredje klasserne på Nyager Skole i Rødovre. Gode kontaktflader er baggrunden for kåring Foruden bijob som voksenunderviser og ungdomsskolelærer har Pernille Reenberg til daglig fingrene godt nede i en almindelig dansk folkeskole. I slutningen af marts modtog hun Microsofts hædersbevisning som en af de innovative lærere, der skal ”repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i it-understøttet undervisning”. Lyder det kryptisk? Slet ikke. Det handler om en lærer med orden i kredsløbet og kontaktfladerne mellem elever, fag, it og kolleger. En tilsyneladende umage tværfaglig symbiose I Microsoft Danmark havde vi i samarbejde med Danmarks It-vejlederforening som det ene af to danske lærere udvalgt Pernille Reenberg til at repræsentere Danmark ved Partners in Learning European Forum 2011 i marts i Moskva. Hendes projekt handler om vandets kredsløb, vandforsyning og rensning af vand. I og for sig et klassisk naturvidenskabeligt forløb. Det særlige består i, at indtil flere it-programmer understøtter forløbet. Samt at forløbet indgår i en slags tværfaglig symbiose mellem natur/teknik og billedkunst med anvendelse af Photostory og Skoletube som de væsentligste it-redskaber. Projektet i finalen med solid dokumentation i rygsækken Projektet deltager til efteråret i en verdensomspændende kåring, der foregår i Washington D.C. Herhjemme kan andre lærere nyde godt af den solide dokumentation, der er udarbejdet til anledningen. Forløbet kan copy-pastes, så at sige. Her følger de tre væsentligste henvisninger: ”Virtual classroom tour” - en Powerpoint med indlejrede dokumenter, som beskriver projektet nøje. Den er på engelsk og kræver login med Live-ID. Find den ved siden af projektbeskrivelsen fra konkurrencens anden danske deltager Karina Willumsen. Lærervejledning som Photostory - visualisering af projektet med dansk stemme. Elevproduktioner på Skoletube - et helt galleri samt uddybende beskrivelser. Opdater din Microsoft profil ©2011 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt os | Copyright & rettigheder | Varemærker | Beskyttelse af personlige oplysninger

http://65.55.12.249/danmark/uddannelse/nyhedsbreve/april2011/6.mspx?pf=true

01-05-2011

Omtale  

Lone Dröscher Nielsen besøger Nyager Skole

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you