DSR midt nr. 1 2021 by Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

OK21

En svær størrelse. Fire medlemmer fortæller om deres valg. Læs mere s. 18-21

Kreds Midtjylland NR. 1 · 2021

Det er min måde at vise samfundssind på Karen Margrethe Kølbæk spiller som pensioneret sygeplejerske en afgørende rolle i arbejdet med at vaccinere danskerne mod corona. Læs mere s. 14-17

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

TILBUD

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer

PORTRÆT PÅ TVÆRS På job uden uniform – fremskudte rusmiddel behandlere i Randers.

Sygepleje før, nu og i fremtiden Læs mere s. 7 Onboarding – den gode introduktion til faget Læs mere s. 7 Tilbud til seniorer i kredsen Læs mere s. 6

OK21 – EN SVÆR BESLUTNING

MEDLEMMER I KAMPFORM

Fire medlemmer sætter ord på, hvorfor de stemte, som de gjorde. Tanker, der handler om meget mere end kroner og ører.

Flere medlemmer har aktivt taget del i kampen for et opgør med 1969.

4 10

NY PORTRÆTSERIE: MED ANDRE ØJNE

OPSIGELSER OG SYGE MELDINGER

Enhedslistens nye politiske leder, Mai Villadsen, har et helt særligt forhold til sygeplejerskernes kamp for ligeløn.

Ny struktur i hjemmeplejen i Aarhus skaber usikkerhed og giver ondt i maven.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 13. årgang. Nr. 1 2021

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Per Colstrup Vinkel (DJ, ansvh. redaktør) Carsten Lorenzen (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Carsten Lorenzen Pressefoto s. 4-5 Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

DSR midt udkommer tre gange i 2021 Oplag 20.100

Næste DSR midt udkommer sept. 2021. Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Fællesskabet er afgørende i kampen for ligeløn

skrivende stund afventer vi resultatet af afstemningen om det mæglingsforslag, der midt i maj blev indgået i forligsinstitutionen. Når vi kender resultatet, ved vi, om vi sygeplejersker skal i konflikt. Aftalen, vi stemmer om, var ikke, hvad jeg havde drømt om. Det vil jeg gerne indrømme. Vi havde en ambition om større lønmæssig anerkendelse. Det fik vi ikke. Jeg forstår frustrationen, der uden tvivl er hos mange. Den er også hos mig.

ude. En kamp, hvor det bliver afgørende, at vi står sammen. Det bliver nødvendigt, at energien og presset fastholdes. Om det er i en strejke eller i et pres på at få handling til at ske ved en komité – det må tiden vise. Det vigtige er, at vi fortsætter kampen sammen, uanset om du stemmer ja eller nej. Vi skal have rettet op på vores lønefterslæb og uretfærdige lønindplacering i lønhierakiet.

festmiddag om aftenen. Jeg glæder mig til at møde mange af jer igen, fysisk. Vi har også en række andre interessante faglige arrangementer planlagt. Dem kan du læse meget mere om i dette kredsblad. Fra hele formandsgruppen og kredsbestyrelsen vil jeg ønske alle en god sommer. Anja Laursen, kredsformand

Covid-19 fylder fortsat Vejen mod ligeløn er lang Arbejdet og kampen for ligeløn er langtfra slut. De senere måneder har vi sammen med gode gode kræfter på tværs af fag fået Tjenestemandsreformen og ligeløn på den nationale dagsorden. Reformen og de lønmæssige urimeligheder, den medførte, diskuteres nu bredt. Ikke bare politisk, men også i samfundet. Vi har også opbakning til kampen fra en række politiske partier fra alle sider af salen på Christiansborg. En komité er efter planen næste skridt. Min forventning er ikke, at der skal laves nye undersøgelser endnu en gang. Komiteen skal indsamle allerede kendt viden og komme med konkrete forslag til løsninger. Der er opbakning fra både arbejdsgivere, den øvrige fagbevægelse i FH og regeringen. Der er dog ingen tvivl om, at det bliver en lang og hård kamp. Det er ikke et let valg, når vi den kommende tid skal beslutte for et ja eller et nej til mæglingsforslaget. Men det er vigtigt, at vi alle tager stilling og stemmer. For det er medlemmernes mandat, der afgør, hvordan den fortsatte kamp for bedre løn skal foregå. Spørgsmålet er, om vi skal tro på, at vi denne gang får ændret grundlæggende ved lønhierakiet og vores lønefterslæb gennem komiteens arbejde og anbefalinger – eller skal vi sætte foden nej og sige nej til mæglingsforslaget? Uanset udfaldet af afstemningen, venter der en hård kamp for-

Vi går en sommer i møde, hvor restriktionerne lempes. Det samfund, vi kendte før covid-19 ramte, vender så småt retur. For vores fag er og har covid-19 været en kæmpe prøvelse. Som frontpersonale har vi leveret en indsats, der har været med til at holde Danmark kørende. Men det har været hårdt, og det har kostet. Sygemeldinger, nye arbejdsfunktioner og ekstra vagter. Det må og skal ikke blive hverdagskost, efter covid-19 har sluppet sit tag i samfundet. For selvom pandemien har vist nye veje og løsninger, så skal og må vi stå fast på, at fagligheden i vores fag er højeste prioritet. Den kamp har vi kæmpet både før og under covid-19, og den fortsætter uden tvivl også efter. I øjeblikket bliver Danmark vaccineret – første skridt mod en afsked med covid-19. En opgave, hvor pensionerede sygeplejersker spiller en afgørende rolle. Det kan du læse mere om i dette magasin. Den dedikation, de pensionerede sygeplejersker har til vores fag, er både inspirerende og motiverende.

Et efterår med muligheder 2020 skulle have været det helt store festår – Year of the Nurse and Midwife. Det satte corona en stopper for. Vi forsøger igen. 9. september afholder vi ”Sygepleje før, nu og i fremtiden”. Det er en dag fyldt med faglige oplæg, tid til at netværke og

Det er ikke et let valg, men det er vigtigt, at vi alle tager stilling og stemmer.”

MED ANDRE ØJNE

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Pressefoto

– Sygeplejerskerne har et historisk momentum for ligeløn Enhedslistens nye politiske ordfører, Mai Villadsen, er født ind i en midtjysk fagforeningsfamilie med respekt for fælles skabet. Med markante meninger, som kun få i barndoms byen Kibæk delte, har hun om nogen lært, at hårdt arbejde og debat er vejen frem mod et fagligt mål.

procent. Den andel af stemmerne fik Enhedslisten i Kibæk ved seneste folketingsvalg. Det undrer ikke partiets nye politiske ordfører, Mai Villadsen, der er født og opvokset i den midtjyske stationsby. Hun mærkede allerede i de tidligere ungdomsår, hvordan hendes socialistiske tilgang til politiske problemstillinger sjældent mødte udpræget forståelse. – Det var en naturlighed, at jeg mødte modstand. Min farmor var formand for Syerskernes Fagforening i Herning. Hun kæmpede for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Den arv har jeg taget med mig, man skal turde konfrontere det etablerede system, hvis man vil skabe forandring, fortæller Mai Villadsen. At turde stå op for sine værdier, selv der hvor de er ilde hørt. Det er, hvad Enhedslistens nye frontkvinde er rundet af. I barndomshjemmet var rummelighed en selvfølge. Mor og far havde med udgangspunkt i deres skolelærerjobs skabt et hjem, hvor døren var åben for alle.

Fra latterliggørelse til ligeløn Med baggrund i kampen for retfærdighed var ligeløn og opgøret med Tjenestemandsreformen fra 1969 højt på prioriteringslisten, da Mai Villadsen første gang trådte ind på Christiansborg i 2015 (dengang som politisk rådgiver). Hurtigt stod det klart, at den kamp, om muligt, ville blive sværere at vinde end de politiske debatter hjemme i Kibæk. – På et af de første møder foreslog en kollega, at vi kunne lave en kampagne for afskaffelse af Tjenestemandsreformen. Jeg tænkte: Fedt, det er lige mig. Men der blev slået en latter op i lokalet, alle grinte bare. Det var for tørt, erindrer Mai Villadsen. I en årrække forsøgte partiet i stedet at få afsat puljer og andre tiltag, der skulle kompensere for de urimeligheder i forhold til løn, Tjenestemandsreformen har skabt i årtier. Som eneste parti i Folketinget har Enhedslisten offentligt meldt ud, at de ønsker Tjenestemandsreformen afskaffet. Et standpunkt, der ikke betød det store, da hele det øvrige

NY PORTRÆTSERIE:

”Med andre øjne” I vores nye faste element ”Med andre øjne” vil vi kigge ind i sygeplejefaget udefra. Det gør vi gennem en samtale med en person, der følger fagets udvikling uden selv at være sygeplejerske.

MAI VILLADSEN • Alder: 29 år • Politisk ordfører for Enhedslisten • Valgt til Folketinget i 2019 med 2572 personlige stemmer • Opvokset i Kibæk ved Herning

folketing holdt fast i, at løn er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter. De senere måneder er der sket en udvikling. Fokus på strukturelle uligheder og urimeligheder, græsrodsbevægelser og senest sygeplejerskernes nej til OK21 er blandt årsagerne. Mai Villadsen mærker i sit daglige virke i Folketinget, at meget har ændret sig på kort tid. – Det er sket en vækkelse af en anden verden. Både på Christiansborg og i befolkningen. Det er helt fantastisk. Der er ingen tvivl om, at sygeplejerskernes nej til OK21, kombineret

med den ekstraordinære indsats, de har leveret under covid-19, har skabt et momentum for opgøret med Tjenestemandsreformen, forklarer Mai Villadsen. SF, Radikale og Dansk Folkeparti har offentligt meldt ud, at de er villige til at se på en ny model for lønsammensætning. Statsminister Mette Frederiksen svarede i en spørgetime i Folketinget på et spørgsmål fra Mai Villadsen, at hun er villig til at tage en debat om emnet, efter overenskomsten er landet. – Det lyder af meget lidt, det Mette Frederiksen siger. På politikersprog betyder det bare ret meget. Det er et tydeligt tegn på, at den bevægelse og det pres, sygeplejerskerne har lagt på Christiansborg, er nået helt op til Statsministeren, forklarer Mai Villadsen.

Fællesskabet skaber fundamentet for fremtiden Flere barndomsveninder fra Kibæk arbejder i det midtjyske som sygeplejersker. På den måde bliver Mai Villadsen løbende konfronteret med den hektiske hverdag, der præger mange sygeplejerskers arbejdsliv. En hverdag, der er blandt årsagerne til, at mange sygeplejersker overvejer at forlade faget. At slå op i banen og give fortabt er ikke en del sygeplejerskers DNA. Det står i kontrast til det udgangspunkt,

Tre skarpe til Mai Villadsen: • Hvilket årstal bliver tjenestemandsreformen afskaffet? Jeg håber, det bliver i 2021. • Hvornår er ligeløn implementeret i Danmark? Står det til mig, så er det sket indenfor 10-15 år. • Vil du stille det som et ultimativ krav til en regering, at den afskaffer Tjenestemandsreformen? Vi vil stille det som et krav. Man skal passe på med ultimative krav, for hvad hvis vi kan få 90 procent. Det er en klar prioritet for os, men vi må gå åbne ind til forhandlinger om emnet.

MED ANDRE ØJNE

TILBUD TIL SENIORER

de fleste sygeplejersker har om at være der for andre. En evne, der i høj grad kræver, at man som faggruppe løfter i fællesskab. Noget, der midt i en individuel tidsalder er under pres. Udefra ser Mai Villadsen ind på et fag, der håndterer presset godt under både pandemi og OK21. – Sygeplejerskerne står sammen, de siger stop og stiller krav om betaling for det enorme arbejde, de har løftet i årtier. Det giver genlyd i samfundet, når f.eks. lægerne og andre faggrupper bakker op, forklarer Mai Villadsen. Selvom Tjenestemandsreformen fra 1969 har været til debat i årtier, så er tiden i 2021 en anden. Den bevægelsen, der først satte spot på sexisme, har flyttet sig mod ligeløn. Derudover har pandemien sat fokus på, hvor vigtig en faggruppe sygeplejersker er for at kunne holde samfundet kørende. – Corona har om noget vist os, at fællesskabet er vigtigt. Her er sygeplejerskerne en helt afgørende gruppe, hvilket i mine øjne har skabt et unikt momentum for at rette op på den forfærdelige tjenestemandsreform fra 1969, afrunder Mai Villadsen. Præcis som sin farmor har den midtjyske socialist tænkt sig at kæmpe videre. At stille krav og spørgsmål til statsministeren. Hun har som sygeplejerskerne oplevet, hvordan politiske kampe kan virke umulige. Derfor står kampen for netop den faggruppe Mai Villadsens hjerte nært. For det handler om meget mere end sygeplejerskerne. Det handler om fremtidens sundhedsvæsen, om muligheden for at vide, at hjælpen er der, når man som borger har brug for den. Og så handler det for Mai Villadsen grundlæggende om retfærdighed og ligeløn.

Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de lokale Seniorsammenslutninger. Bemærk, at du er velkommen til Seniorsammenslutningernes arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Grundet covid-19 vil arrangementer blive tilføjet løbende, så hold øje med hjemmesiden. dsr.dk/midtjylland HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Onsdag den 8. september 2021 Udflugt til Kellers Minde i Brejning Vi skal høre et spændende oplæg om de Kellerske institutioner og får en rundvisningpå museet og i området. Vi har to rundvisere til rådighed. Derefter kører vi til Hotel Munke bjerg og spiser frokost. Busafgang fra Holstebro Banegård kl. 8.30. Opsamling fra Herning Rutebil station kl. 9.00. Vi forventer at være hjemme igen ca. kl. 16.00 i Herning og kl. 16.30 i Holstebro. Pris: 300 kr. for hele arrangementet (betales kontant i bussen). Drikke varer for egen regning. Sidste frist for tilmelding er den 25. august 2021 til Karen Margrethe Kølbæk, e-mail: kmk_285@hotmail.com eller 22417491.

Onsdag den 27. oktober 2021, kl. 14.00-16.00 Hospitalspræstens samarbejde med patienter, pårørende og personale i både medgang og modgang. "I samtalen på hospitalet står man ofte i situa tioner, hvor man har prøvet noget lignende flere gange, og den, man står overfor, oplever det for første gang. I den situation skal man både tage sin egen erfaring alvorligt og lade sig bevæge af den andens situation. At lade sig berøre er at sætte sin egen erfaring ind med udgangspunkt i den andens historie, værdier, tro og tvivl. Jeg vil, med udgangspunkt i mine egne overvejelser som hospitalspræst gennem mange år, gøre det til en fællesovervejelse at dele eksistentielle temaer med patienter og pårørende". Oplæg ved Hospitalspræst, Helle Hørby, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13 A, 7500 Holstebro Pris: 50 kr. (kontanter) Sidste frist for tilmelding er den 20. oktober 2021 til Karen Margrethe Kølbæk, e-mail: kmk_285@hotmail.com eller 22417491.

GIV OS BESKED, HVIS DU HAR NYE KONTAKTOPLYSNINGER Din overenskomst er ved at blive for handlet færdig. I den forbindelse er det vigtigt, at kredsen har dine opdaterede kontaktoplysninger. Så har du skiftet ar bejdsplads eller fået ny mailadresse, vil vi

opfordre til, du ajourfører dine oplysnin ger, da vi ikke automatisk får besked. Du kan tjekke og redigere dine oplys ninger på ’Min profil’, som du finder, når du logger ind på dsr.dk.

MIDTNYT

ONBOARDING

FESTDAG SYGEPLEJEN FØR, NU OG I FREMTIDEN

Den gode modtagelse af nye kollegaer

9. september i Herning Kongrescenter – tilmelding via kredsens hjemmeside.

Mandag den 23. august i Silkeborg – tilmelding senest 2. august via kredsens hjemmeside.

Dagens konferencier er Anne Sophia Hermansen, debattør og kultur kommentator hos Berlingske.

Verdenssundhedsorganisa tionen, WHO, udråbte 2020 til ”Year of the Nurse and Midwife”. På grund af co vid-19 har WHO besluttet at forlænge fejringen, så 2021 udråbes til ”Another Year of the Nurse and Midwife”. Kreds Midtjylland vil der for endnu engang byde vel kommen til festdagen ”En hyldest til Sygeplejen før, nu og i fremtiden”. En festdag, hvor vi skal hylde sygeple jerskerne i Midt samt sætte fokus på sygeplejen før, nu og i fremtiden. Dagens konferencier Anne Sophia Hermansen guider os igennem en dag fyldt med faglig inspiration. Blandt oplægsholderne er: • Charlotte Delmar, professor ved Aarhus Universitet, der sætter spot på tre kerne områder, der har afgørende betydning for sygeplejer skers virke i år 2021.

• Jacob Birkler, etiker og forfatter. Sygeplejen har gennemgået store foran dringer. Men gælder det også for etikken? • ”Den professionelle og personlige dannelse i fremtidens sygepleje” – ved formand for Sygepleje etisk Råd, Anne Bendix. • Debat om fremtidens virksomhedsområder for sygepleje. • Det hele afsluttes med festmiddag og koncert med Anders Blichfeldt, tidligere forsanger i Big Fat Snake og kendt fra TV-programmet ”Toppen af Poppen”.

Redskabet til den gode mod tagelse af nyansatte og nyuddannede sygeplejersker. Mere end hver fjerde nyud dannede sygeplejerske tvivler på sin fremtid i faget. En kæmpe udfordring i en tid, hvor der er mangel på sundhedspersonale. Temadagens facilitator Christian Harpelund har med udgangspunkt i organisationspsyko logi specialiseret sig i, hvordan nye medarbejdere kom mer godt ombord. Med afsæt i Christians Harpelunds onboarding-model, byder dagen på dialoggrupper, hvor muligheden for at implementere modellen på arbejds pladserne i sundhedssektoren er til debat. Der vil også være inspirationsoplæg fra hospitaler og kommuner.

TEMADAG

Den nære psykiatri – det sammenhængende borgerforløb 6. september 2021 på Hotel Gl. Skovridergaard, Silkeborg – tilmelding via kredsens hjemmeside. Den psykiatriske patient er blandt de borgere, der er i berøring med mange forskellige faggrupper. Hvilken rolle kan og bør sygeplejersken have i det tværfaglige team? Kom og oplev faglige oplæg og sessioner om den nære psykiatri. Der er god tid til dialog og refleksion, så du kan bringe dine erfaringer og synspunkter i spil i debat med politikere og fagpersoner.

NY MAND PÅ KONTORET

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Mit fundament er nysgerrighed Mit navn er Per Colstrup Vinkel. Jeg startede den 15. februar i år som kommunikations konsulent på kontoret i Virklund.

a jeg så opslaget fra DSR, Kreds Midtjylland, læste min kone med. Inden jeg fik sagt noget, sagde hun: ”Det skal du søge. Det er sådan en som dig, de skal have”. Lad mig slå fast: Det var ikke derfor, jeg søgte jobbet. Men jeg må indrømme, at min kone, der selv er sygeplejerske, igen havde fat i den lange ende. Det er der helt grundlæggende to årsager til: Jeg er nysgerrig på mennesker, og så elsker jeg alsidighed. Om det er på en fortovscafé i Paris, en metro i New York eller venteværelset på Regionshospitalet i Silkeborg. Med fare for at kunne blive misforstået, så er jeg grundlæggende fascineret af mødet mellem mennesker. At formidle historier, der kan inspirere og gøre en forskel for andre, er min faglige drivkraft. Og så er jeg passioneret. Jeg er en pokkers dårlig taber, derfor giver jeg altid mit bedste. Mit arbejdsliv har været fyldt med alsidige arbejdsopgaver. I en årrække fulgte jeg som gal tennisnørd Caroline Wozniacki rundt i hele verden. De senere år har jeg som nyhedsjour-

nalist på TV Avisen kørt Jylland tynd i jagten på de gode historier. Hvad pokker vil han så på kredskontoret i Virklund, vil du måske spørge? Jeg vil bygge bro mellem vores organisation og verden udenfor. Og så vil jeg internt skabe opmærksomhed om, hvordan man som menigt medlem kan få endnu mere glæde og gavn af sin fagforening. Via et solidt netværk i medieverdenen har jeg allerede spottet en lang række historier, vi som fagforening havde gavn af at få længere ud end vores egen lille andedam. Internt er min ambition, at I som medlemmer ser mig som en, man ringer til, hvis man vil vende en idé. Det har mange af jer allerede gjort, selvom jeg endnu ikke har været på rundtur og hilse på. Og lad det være sagt med det samme - I kommer til at se mere til mig. Jeg vil, når verden tillader det, starte min lille Peugeot og komme ud og møde jer. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer alle.

Kontaktinfo: Per Colstrup Vinkel pco@dsr.dk, +45 28412889

Tekst Per Colstrup Vinkel Foto: Carsten Lorenzen og Facebook

FÅ DIT BUDSKAB UD

Line og Trine fik deres budskab ud over rampen – brug kredsens kommunikationsfolk! Per Colstrup Vinkel og Carsten Lorenzen har indtaget kommunikationskontoret i Virklund. Ambitionen er at servicere medlemmerne og skærpe Kreds Midtjyllands profil i offentligheden. De tre opslag om Trine og Lines initiativ nåede ud til flere end 30.000 på Face book. Derudover blev initiativet omtalt i artikler i Midtjyllands Avis, liveinterview i P4 Østjylland og indslag i TV2 Østjylland.

i går med den her tanke, hvad tænker I?” Mailen fra sygeplejerske Line Møller var den første fælles arbejdsopgave, Carsten og jeg fik. Carsten Lorenzen har solid DSR-erfaring med tilknytning til Nordjylland. I DSR-regi er jeg grøn, men mediemæssigt har vi begge stor erfaring fra nyhedsverdenen. Line Møller Frederiksen og Trine Balkers idé med et åbent brev til ligestillingsminister Peter Hummelgaard var i sin spæde fase. Som tillidsrepræsentanter kender de systemet, så de tog fat i os kommunika tionsfolk. I samarbejde fik vi skærpet brevet, skabt opmærksomhed omkring tiltaget, pushet

nyheder til både TV og aviser, der bragte historien. Det endte med, at langt over 15.000 sygeplejersker stod bag brevet, der blev overbragt til Pernille Skipper foran Christiansborg. Carsten var med for at lave video og billeder, mens Per holdt kontakten til pressen fra kredskontoret. ”Carsten og Per var gode at arbejde sammen med. De var bindeleddet mellem vores idé og virkeligheden. De gjorde, at vores brev blev et indspark i debatten om ligeløn i offentligheden. Det var dejligt, at de kunne bruges som sparring, og vores brev stod skarpt og via deres netværk kom bredt ud,” fortæller Trine Balker. Samarbejdet med Line og Trine er et eksempel på den måde, vi gerne vil arbejde

Følg Kreds Midtjylland på Facebook På vores facebookside fortæller vi om alt fra medlemsmøder til medlemmer i medierne. Det er her, du hurtigt og præcist kan blive opdateret på, hvad der sker i kredsen netop nu.

på. På bare et par måneder har vi fornemmet, hvordan I medlemmer har passion for jeres fag. At faget betyder noget for jer, er det bedste udgangspunkt for kommunikation, man kan forestille sig. Vi håber, I medlemmer vil bruge os flittigt. Når I har en god historie. Når I har et problem. Når I har en tanke, I lige vil vende. Intet er for stort, intet er for småt. Vi glæder os til at arbejde sammen med jer.

Kontaktinfo: Per Colstrup Vinkel: +45 28412889, pco@dsr.dk Carsten Lorenzen: +45 21254226, clo@dsr.dk

Kreds Midtjylland på Instagram – dsr_midtjylland Kreds Midtjylland har fået sin egen profil på det sociale medie insta gram. Den hedder: dsr_midtjylland. Her vil du kunne følge med i aktivite ter rundt om i kredsen, få et indblik i organisationens arbejde, og så vil medlem mer være ”gæsteværter”. Har du mod på at være vært, så skriv til pco@dsr.dk

FLEKSIBILITETSUDFORDRINGER

Tekst og foto: Carsten Lorenzen

Ny struktur I Aarhus Kommune får sygeplejerskerne nye områder, nye borgere, nye kolleger og nye arbejds opgaver. Det betyder opsigelser, sygemeldinger og enorm usikkerhed. Christina Raabyemagle føler, at Aarhus Kom mune flytter de ansatte rundt som ludobrikker, når man som hun kan blive placeret i et job og et område mod sin vilje.

middelbart ånder alt fred og idyl i den smukke, hvide bygning på hjørnet af Dalgas Avenue i Marselisborg. Skoven er ved at springe ud, og man kan se hele vejen over Aarhusbugten til Helgenæs. Men blandt sygeplejerskerne inde i bygningen er der alt andet end ro. Sjældent har utrygheden og usikkerheden været så stor. – Vi ved ikke, hvad der venter 1. juni, siger Christina Raabyemagle, der har arbejdet i hjemmesygeplejen i Aarhus i 19 år. I dag er hun ansat i Lokalcenter Dalgas/Rosenvang, hvor hun har omkring ti sygeplejerskekolleger. Fra 1. juni er hun flyttet til Lokalcenter Marselis. Hjemmeplejen på centret er normeret til to sygeplejersker, men på nuværende tidspunkt er hun stadig den eneste. – Og hvor tit kommer vi overhovedet til at se hinanden? De enkelte teams er små, og vi skal dække nogle aften- og weekendvagter på tværs af flere teams. Vi frygter at miste kontinuiteten med borgerne og den faglige sparring sygeplejerskerne imellem, lyder det frustreret fra Christina Raabyemagle.

Søgte i blinde Den nye struktur i Aarhus betyder, meget forsimplet, at hjemmesygeplejen bliver delt i to “søjler”: En hjemmeplejesøjle for “kendte” borgere, som allerede modtager ydelser fra kommunen, og en sundhedssøjle for “nye” borgere. – Jeg har altid været udekørende og er vant til lange forløb med kendte borgere. Nu skal jeg skifte område, have ny leder, nye samarbejdspartnere og nye borgere – det skaber stor utilfredshed. Alle har fået mulighed for at ønske en 1. og en 2. prioritet i den nye struktur. Desværre vidste ingen ret meget om, hvad man skulle vælge ud fra. – Vi søgte i blinde, for man kunne ikke få præmisserne for valget at vide. Hvor meget aften- og weekendarbejde ville der være? Hvor skulle man fysisk møde ind? Ville der være parkeringspladser? Hvem bliver vores fremtidige kollegaer? Selv fik hun hverken sin 1. eller 2. prioritet, men er blevet tilbudt placering i det område, hvor hun selv bor. Dermed risikerer hun i højere grad at møde borgerne i fritiden – noget hun helst havde været fri for. – Man har meget lille indflydelse på sin fremtid. Mange er kede af det og

føler sig pressede. Kendskabet til hinanden og det tværfaglige samarbejde, der er opbygget over år, forsvinder. Her er en meget dårlig stemning, og bare her på vores kontor er to sygemeldt med noget, der meget vel kan skyldes processen og udsigterne til omstruktureringen den 1. juni, fortæller Christina Raabyemagle.

Ferie i kaos Alle stillet sig uforstående overfor, at man effektuerer en så voldsom omstrukturering, netop som sommerferien begynder. – For eksempel er der på Dalgas tildelt tre sygeplejersker til hjemmeplejen. Den ene er på barsel uden vikar, den anden har ferie – så er der én tilbage, når den nye struktur går i gang. Jeg får helt ondt i maven på hendes vegne, siger en tydeligt frustreret Christina. Mange af Christinas kolleger overvejer at sige op – enten for at søge ud af kommunen eller måske helt forlade faget. – Alle har overvejet at søge noget andet, og flere har været til jobsamtaler. Flere, der har et eller to år til pensionen,

går på efterløn. Det betyder et enormt tab af viden og faglighed.

Løse ender og ledige stillinger Flere nuværende områder i Aarhus er allerede udfordret – nogle af dem har omkring ti ubesatte stillinger, så andre områder har måttet hjælpe med sygeplejerskeressourcer. Foreløbig er Christina dog indstillet på at forsøge at holde ud. – Det er et superspændende arbejde, som jeg er glad for. Man arbejder selvstændigt, kommer ud i det fri og ser hele mennesket, når man er ude hos borgerne. Men det her har godt nok påvirket min og mine kollegaers arbejdsglæde. Nu er de ansatte placeret, men ifølge Christina er der stadig mange løse ender. – Hvordan udvikles vi fagligt, når den daglige spar-

Arbejdet som udekørende er superspænden de, fordi man ser det hele menne ske. Men den nye strutur har på virket Christina Raabyemagles arbejdsglæde.

ring mangler, og vi er placeret på fire lokationer i små teams. Hvad med kontorpladser? Hvordan bliver bilerne flyttet? Hvad med arbejdstøjet – og har nogen kigget på at opdatere telefonlisterne i organisationen og til Falck? Frustrationerne hos Christina og kollegerne er tydelige. – Man føler sig valgt fra og ikke hørt, når man bare bliver flyttet rundt som en ludobrik, siger Christina Raabyemagle.

Man har meget lille indflydelse på sin fremtid. Mange er kede af det og føler sig pressede.” Christina Raabyemagle, udkørende hjemme sygeplejerske, Aarhus Kommune

PORTRÆT PÅ TVÆRS zoomer ind på midtjyste sygeplejersker.

”Vi har tid til samtalen. Det skal ikke jappes igennem. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske. Hvad fylder for den enkelte. Det handler for os om at så et frø, ikke konkludere og igangsætte behandlingsforløb efter første snak,” fortæller Kristina Kynde Bruun.

Med udgangspunkt i Rusmiddelcentret i Randers arbejder de to sammen med hospitalsvæsen, det kommunale system og de praktiserende læger. I gennemsnit går der 12 år, før en borger med et alkoholproblem beder om hjælp. Via en åben og ikke dømmende dialog forsøger de at blive klogere på, hvad det er for en situation, borgeren er i.

sygeplejersker, der arbejder som fremskudte rusmiddelbehandlere i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner.

Sanne Jørgensen og Kristina Kynde Bruun,

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

PORTRÆT PÅ TVÆRS

”Det, der fylder meget, er, hvordan vi kan hjælpe syge plejerskerne og lægerne på hospitalet med at blive mere opmærksomme på, hvordan de åbner op for en samtale om alkohol eller andre rusmidler med borgerne, så vi får bor gerne opsporet og hjulpet. Derudover er jeg bindeled mellem kommune, region og praktiserende læger, hvilket er interessant, fordi det gerne skulle gøre, at borgerne oplever en mere smidig overgang mel lem de forskellige enheder.”

Hvad er du optaget af fagligt lige nu? – Sanne.

Kristina og Sanne deler fælles interesser udenfor arbejdslivet. ”Med familie og børn der hjemme, så er det for os begge omdrejningspunktet for livet. Dog med hver vores familie,” siger de i fællesskab med et smil. Nu lyder vi meget ens, men vi er faktisk også vinterbadere, det giver bare så meget god energi med det kolde gys. Og når tiden er til det, så priorite rer vi også veninderne højt,” slutter de to med et smil og understreger, at de også laver mange ting hver for sig.

Hvad er I optaget af udenfor arbejdslivet?

”Det bliver tydeligt, at vi kommer udefra og ikke er en kliniker fra sygehuset. Måske det også smit ter af på relationen til patienterne. Dokumentationen fylder også på en anden måde i forhold til, da jeg arbejdede på en medicinsk afdeling. Det er dejligt, da tiden i stedet kan bruges til kontakten med borgeren. Vi registrerer de samtaler, vi har, men borgerne kan være anonyme, hvis de vil, og vi registrerer ikke noget i for eksempel EPJ.”

Hvad betyder det, at I ikke har en uniform som de fleste sygeplejersker? – Kristina

ØJEBLIKKE

Skulle jeg vælge om, så ville jeg vælge at blive sygeplejerske igen.

Karen Margrethe Kølbæk vælger selv, hvor mange dage om ugen hun vil arbejde. Ofte vaccinerer hun trefire dage om ugen.

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Pensionisten Karen Margrethe vaccinerer på livet løs:

- Jeg nyder hver eneste dag Pensionerede sygeplejersker spiller en afgørende rolle, når danskerne skal vaccineres mod covid-19. For Karen Margrethe Kølbæk er det et glædeligt gensyn med det fag, hun aldrig helt har sagt farvel til.

undelufteren spadserer søvnigt den vanlige morgentur langs den stille villavej. Anderledes aktive er fuglene, der på denne forårsdag livligt fløjter og flyver omkring de store træer, der adskiller villavejen og den lokale idrætshal. Selvom klokken kun lige har passeret syv, har en lind strøm af ældre mennesker sat kursen mod bagindgangen til hallen i Ringkøbing. Den livlige aktivitet i dagens første timer tjener som et nærmest symbolsk billede på de forestående begivenheder i idrætshallen. Hundredvis af ældre skal have deres andet stik mod covid-19. For mange et stort skridt nærmere mod det liv, de kendte før pandemien. – Her kan du sætte din madpakke, derude er kaffe, og har du brug for en pause, siger du bare til. Den pensionerede sygeplejerske Karen Margrethe Kølbæk har tidligere vaccineret i Herning, Holstebro, Lem-

Dagen starter med morgen briefing. Her informeres om, hvor mange borgere der skal vaccineres, samt hvilken vaccine der anvendes.

vig og Struer. I dag er hendes første dag i Ringkøbing. Derfor giver lederen af vaccinationscentret, Aase Birkely, der selv har sat tilværelsen som efterlønner på standby for at deltage i arbejdet med at vaccinere danskerne, en rundvisning. Der går ikke længe, inden Karen Margrethe falder i snak med dagens øvrige sygeplejersker. – Jeg mødte lige en, der sagde: ”Du har været min sygeplejelærer”. Det er så hyggeligt, at man møder folk, man har haft en relation til igennem et langt arbejdsliv, fortæller Karen Margrethe Kølbæk. Netop fællesskabet er en stor del af årsagen til, at hun i de seneste måneder har sat pensionisttilværelsen på pause. En anden er den helt særlige situation, Danmark står i.

– Det er historisk at være med til at vaccinere. Samtidig er det oplagt, at vi ældre sygeplejersker hjælper til, når vi har tid og lyst. De aktive sygeplejersker har travlt i forvejen, så jeg tænker det i grunden også som en måde at vise samfundssind på, forklarer Karen Margrethe Kølbæk. Spørger man den ansvarlige for vaccinationsteamet i Hospitalsenheden Vest, Dagny Kloster, kan det siges meget kort. – Vaccinationsindsatsen ville slet ikke hænge sammen, hvis ikke vi havde de ældre sygeplejerskers hjælp. De er uundværlige, fortæller Dagny Kloster.

Et fag, der hænger ved Klokken 7.30 præcis sidder dagens 14 medarbejdere og to vagter snorlige på

ØJEBLIKKE

KAREN MARGRETHE KØLBÆK

stolene i idrætshallen, hvor håndbolde og harpiks i disse tider pænt er pakket væk. Dagens menu byder på godt 500 vaccinationer af borgere, der alle skal have deres andet og sidste stik. Stemningen er afslappet uden at være pjattet. Det er tydeligt, at medarbejderne er af den rutinerede slags. De ved, hvad dagens arbejds opgave kræver. 20 minutter før åbningen klokken 9.00 står de første borgere klar. Og da alle mand er parat, åbnes døren, og hos Karen Margrethe Kølbæk er de fem første borgere hurtigt vaccineret. Hun udstråler ro, overskud og nysgerrighed over for borgernes ve og vel. For hende er det helt naturligt at arbejde i en tid, hvor hun med god ro i sindet kunne sove længe og lave alt andet end at iføre sig en kittel. – Jeg ser stadig mig selv som sygeplejerske. Når jeg på fjernsyn ser folk som pensionister eller tidligere et og andet, så undrer jeg mig. Jeg oplever stadig mig selv som sygeplejerske, selvom jeg er stoppet med at arbejde. Jeg er stolt af mit fag. Skulle jeg vælge om, så ville jeg vælge at blive sygeplejerske igen, fortæller Karen Margrethe Kølbæk. Den glæde Karen Margrethe Kølbæk har ved at møde ind, mærker man hos hele personalet. Der er tid til at tage sig af borgerne. En snak om stort og småt er en selvfølgelighed, og man fornemmer hurtigt, at den tjener som en måde af afmontere eventuelle bekymringer hos borgeren på. – Vi er her alle, fordi vi har lyst – ud af et overskud. Det er fantastisk at mærke, hvordan man kan gøre en forskel for systemet og de borgere, man

Alder: 70 år Uddannet 1973 på Sygepleje skolen i Holstebro 1973-1980: Medicinsk og kirurgiske afdelinger 1980-1981: Videreuddannelse – lederlinjen DSH 1981-1989: Sygeplejelærer på Sygeplejeskolen i Holstebro 1991-2009: Afdelingssyge plejerske på gynækologisk afdeling Holstebro og Herning 2009-2011: Afdelingssygeple jerske Onkologisk Sengeafsnit Herning

Et lille stik der gør en stor forskel. Selve vaccinationen tager kun et øjeblik. På en enkelt arbejds dag kan Karen Margrethe Kølbæk uden problemer vaccinere 50 borgere.

Karen Margrethes tre bud på fundamentet for et godt arbejdsliv: 1. God uddannelse 2. Grundigt introduktionsforløb 3. Kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø

vaccinerer, forklarer Karen Margrethe Kølbæk.

Verden åbner – Jeg er kræftpatient. Jeg har været så bange for at blive smittet, så det her er en dag, jeg har set frem til, lyder det fra en borger. Den næste borger har rullet ærmet op og gjort klar til at lade sig vaccinere af Karen Margrethe. Rutinemæssigt spørger hun om eventuelle bivirkninger siden sidst, hvordan borgeren har det, og om der er styr på, hvordan et coronapas fungerer. Lige dele faglighed og omsorg, der skal sikre tryghed i den korte kontakt mellem borger og sundhedsvæsen. – Vi er alle i samme båd. Vi har oplevet et år, hvor vi har været bremset i vores dagligdag. For mange har det været angstprovokerende med frygt for at blive smittet. Det er en lettelse, hver gang der går en færdigvaccineret borger ud herfra. Det er et lille skridt tættere på et mere normalt liv, fortæller Karen Margrethe Kølbæk. Vaccinationscentrene er opstået på rekordtid og er placeret i idrætshaller, industrilokaler og andre bygninger uden relation til det øvrige sundhedsvæsen. Alligevel fungerer centrene ifølge Dagny Kloster efter hensigten, hvilket i høj grad kan tilskrives, at personalet trækker på mange års erfaring fra et langt liv i sundhedsvæsenets tjeneste.

Arbejdsmiljø, uddannelse og introduktionsforløb Til august forventes første vaccination af danskerne at være afsluttet. Dermed vil Karen Margrethe Kølbæk

og mange andre pensionerede sygeplejerskers indsats være afsluttet. En uvurderlig indsats i en tid, hvor presset på sundhedsvæsenet er stort. Karen Margrethe Kølbæk nyder at kunne hjælpe. Hun mærkede i sin sidste tid på arbejdsmarkedet, hvordan presset voksede. En tid, hvor den grundlæggende glæde ved sygeplejefaget blev udfordret. At sammenligne det sundheds væsen, Karen Margrethe Kølbæk blev en del af efter endt uddannelse i 1973, med det, hun forlod i 2011, vil være urimeligt. Men tidens udvikling har lært hende, hvilke elementer der er afgørende for, hvordan man kan bevare en grundlæggende glæde ved et fag.

Aase Birkely (nummer to fra højre) leder af vaccinationscen tret i Ringkøbing. Hendes opgave er at sikre, at alle retningslinjer omkring vaccina tionen overholdes. Aase Birkely er selv tidligere over sygeplejerske.

– Uddannelsen skal være i orden, der skal være tid og plads til at få de grundlæggende færdigheder på plads. Introduktionsforløb er vigtigere end nogensinde, fordi den virkelighed, man møder i dag, er et højt specialiseret sundhedsvæsen. Endelig er arbejdsmiljøet afgørende. Udvikling, normering og god ledelse skal være på plads, forklarer Karen Margrethe Kølbæk. Det er tredje dag i træk, Karen Margrethe trækker i uniformen og vaccinerer. Selvom arbejdsdagen hedder 7.30-16.30, beklager hun sig ikke. Glæden ved at kunne gøre en forskel for andre er en evig kilde til energi. Udenfor idrætshallen er fuglenes kvidder forstummet. Den er overtaget af smilende og snakkende ældre mennesker. Ældre, for hvem dagens stik fra Karen Margrethe og kollegaerne indgyder tro på, at tilværelsen igen kan nærme sig det, vi alle kendte før corona ramte. Dagens stik har tændt lyset for enden af den lange, mørke tunnel.

OK21

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Ann Koustrup Birkmann, 38 år. Hjemmesygeplejerske, Norddjurs Kommune. Sygeplejerske siden 2009.

FIRE MEDLEMMER OM

OK21

Et ”ja” eller et ”nej”. Valget var simpelt, og så alligevel ikke. Vi har på de følgende sider bedt fire medlemmer uddybe, hvorfor de stemte, som de gjorde. OK21-aftalerne indeholdt lønstig ninger på 5,02 procent over en periode på tre år. Derudover gav organisationsmidler og specielle puljer mulighed for yderligere penge i lønposen. Kongressen i Dansk Sygeplejeråd anbefalede medlemmerne at stemme ja til overenskomsten. Den anbefaling fulgte medlem merne dog ikke. 47,3 procent af medlemmerne stemte nej. 46,5 procent ja, mens 6,8 procent af stemmerne var blanke. Konsekvensen var, at Dansk Sygeplejeråd og Radiografrådet i slutningen af april afgav strejke varsel og blev indkaldt til møde hos forligskvinden. Her foregår al forhandling i dyb fortrolighed. Da dette blad gik i trykken, var et mæglingsforslag netop aftalt. Et forslag medlemmerne i DSR skal stemme om i perioden fra 28. maj til 13. juni. Læs seneste nyt på DSR´s digitale platforme.

Hvad stemte du til OK21? Ja.

Hvorfor? Fordi de lønstigninger, vi gerne ser, de ligger ikke i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Mit ja tager udgangspunkt i, at jeg gerne vil sende et signal om, at jeg er klar over, at det ikke er her, kampen ligger. Kampen i forhold til vores for lave indplaceringsniveau ligger politisk.

Hvad tænker du om det fokus, der efter vores nej til OK21, er kommet på ligeløn og Tjenestemandsreformen? Det er positivt. Jeg var lige lidt bekymret, da det blev et nej. Jeg tror, fokus på Tjenestemandsreformen var blevet det samme, selvom vi havde stemt ja. Nu er det blevet et nej, det er den bold, vi griber. Det er her, vi tager udgangspunkt i kampen. Jeg tror stadig, at kampen for Tjenestemandsreformen skal vindes politisk. Den kan vi ikke vinde via overenskomsten.

Hvad betyder det for dig som sygeplejerske, at der nu i den brede offentlighed debatteres et opgør med den lave løn, sygeplejerskerne blev indplaceret med i 1969? Det er fedt, at jeg og mine pædagogveninder pludselig har et andet fællesskab. Der er kommet fokus på, hvilken fælles kamp det er, vi tager sammen. Det er blevet mere normalt at tale om løn, også bare over kaffen. Fokus i medierne har hjulpet til, at det er blevet en debat, der er mere tilgængelig. Vi er blevet mere skarpe på fakta. Det hjælper os, at vi kan fortælle, at vi halter flere tusinde efter lærerne fra starten, hvilket de fleste kan se uretfærdigheden i.

OK21

Sofie Olssen, 25 år. Hjemmesygeplejerske, Sundhedsenheden Aarhus Vest, Aarhus Kommune. Sygeplejerske siden 2019.

Hvad stemte du til OK21? Nej.

Hvorfor? Jeg er ikke tilfreds med min løn, set i forhold til det ansvar, jeg står med til daglig. Samtidig bliver jeg bidt af den opmærksomhed, der lige nu er på vores kamp. Et nej vil give mere fokus i medierne. En fokus, vi har brug for, hvis vi skal vinde kampen for ligeløn. Det er måske en egoistisk måde at tænke på, hvordan vi som faggruppe kan få mere i lønposen. Historien har bare vist, at vi må tænke på os selv, hvis vi vil have hævet lønnen. Vi overtager flere og flere komplekse arbejdsopgaver, hvilket bare ikke kan ses på vores løn. Det må stoppe nu.

Hvad tænker du om det fokus, der efter vores nej til OK21, er kommet på ligeløn og Tjenestemandsreformen?

Det er både godt og skidt. Der var en kammerat, der spurgte mig, om jeg ikke var tilfreds. Han havde set overskrifter, hvor en sygeplejerske tjente 40.000 kroner. Det er en skam, at fokus er havnet på den slags. At blive mødt med argumenter om, at I må da være tilfredse, det er da en god løn. Det er ikke alle sygeplejersker, der tjener det. Jeg gør på ingen måde. Bare fordi man er basissygeplejerske som jeg, er det så ikke i orden, at man gerne vil have noget mere i løn? Jeg er tilfreds med mit arbejde. Efteruddannelse og videreuddannelse er ikke noget, jeg tænker i. Derfor gør det mig harm, at jeg først kan stige i løn om fire år. En minimal lønstigning. Hvorfor skal man videreuddanne sig for at få lønstigninger i form af tillæg? Burde man ikke få en gradvis højere løn, der afspejler den erfaring, man oparbejder?

Hvad betyder det for dig som sygeplejerske, at der nu i den brede offentlighed debatteres et opgør med den lave løn, sygeplejerskerne blev indplaceret med i 1969? Det betyder meget, at der er nogen, der bakker op. Jo flere, der støtter vores kamp, desto mere vil vi også mærke folkestemningen gå vores vej. Jeg mærker allerede en stor opbakning, især på sociale medier. Det er dejligt, at det er bredt fra alle sider af det politiske landskab, der nu støttes. Den bevægelse er afgørende, for den hverdag, vi oplever, er uholdbar i længden. Vi mangler hænder. Den eneste løsning på det er, at politikerne gør det mere attraktivt at vælge vores fag. Gør de det, så vil flere søge ind. Det er jeg sikker på. Faget i sig selv er enormt interessant, det er de vilkår, man arbejder under, der gør faget udfordret i disse år.

OK21

Anja Hoppe: 61 år. Sygeplejerske, Opvågning, AUH. Sygeplejerske siden 2002.

Hvad stemte du til OK21? Ja.

Hvorfor? Jeg fortrød faktisk. Vi skal gøre opmærksom på, at nu er nok nok. Jeg er glad for, at det blev et nej. Det var med til at skabe fokus på vores mangeårige lønefterslæb.

Hvad tænker du om det fokus, der efter vores nej til OK21, er kommet på ligeløn og Tjenestemandsreformen? Det er godt, at der er kommet fokus på det. Vi har snakket om det i årevis internt, men den almindelige dansker har vi ikke fået forklaret godt nok, hvad det handler om. Nu er det fortalt så mange gange, at flere end nogensinde kender til Tjenestemandsreformen. Hvis jeg tænker tilbage på sidste overenskomstforhandling i 2018, hvor jeg var tillidsrepræsentant. Der husker jeg på ingen måde, at Tjeneste-

mandsreformen var et tema, som den pludselig er blevet denne gang.

Hvad betyder det for dig som syge plejerske, at der nu i den brede offentlighed debatteres et opgør med den lave løn, sygeplejerskerne blev indplaceret med i 1969? Personligt er det dejligt, at vores fag bliver yderligere anerkendt. At folk begynder at kunne se det. Samtidig har jeg det sådan, at det er ikke befolkningen, der skal bestemme min løn. Jeg er offentligt ansat, min løn burde afspejle den funktion, jeg bestrider. Det ansvar, jeg har. Folkestemningen betyder intet for en ingeniørs løn, hvorfor skal den betyde noget for mit fag, bare fordi det er et kvinde- og omsorgsfag? Sådan burde det ikke være. Det er ikke et kald for mig at være sygeplejerske. Jeg kan godt lide mit job, det er fantastisk spændende. Men det er også hårdt. Vi løber godt nok hurtigt.

OK21

Marie Trankjær, 32 år. Rehabiliteringssygeple jerske, Skive Kommune. Sygeplejerske siden 2013.

Hvad stemte du til OK21?

Hvorfor?

Hvad tænker du om det fokus, der efter vores nej til OK21, er kommet på ligeløn og Tjenestemandsreformen?

Fordi den ikke var god nok. Som for mange andre sygeplejersker, var nok blevet nok. Der var så meget snak om Tjenestemandsreformen fra 1969, så det var på tide, politikerne fik øjnene op for, hvor vigtige vi sygeplejersker er i dagens samfund. Vi er mere værd, det skal både arbejdsgivere og politikere til at indse. På den måde var mit nej et udtryk for selve overenskomsten, men også et opråb omkring den historiske situation med et stort lønefterslæb.

Jeg er glad for, hvordan fokus er rettet mod Tjenestemandsreformen og sygeplejerskers løn. Jeg tror, det kommer som en overraskelse for mange, hvor lav løn sygeplejersker får. F.eks. at grundlønnen er markant lavere end en folkeskolelærers. Det tror jeg ikke, der er mange, der ved. Nu har vi haft en corona-krise. Det har gjort, at folk bedre kan se, hvad vi gør af forskel. Grundlæggende tror jeg, mange er enige i, at vi skal have en højere løn.

Nej.

Hvad betyder det for dig som sygeplejerske, at der nu i den brede offentlighed debatteres et opgør med den lave løn, sygeplejerskerne blev indplaceret med i 1969? Det gør, at jeg føler mig mere anerkendt som sygeplejerske. Jeg er glad for, at folk har fået øjnene op for det. Det, at vi har en folkelig opbakning, gør, at vi bedre kan presse politikerne til at få en større lønmæssige anerkendelse. Den her forandring i den offentlige debat var ikke kommet, hvis vi havde stemt ja. Når det handler om løn, skal man råbe højt. Det er det, vi har gjort nu.

MEDLEMSAKTIVISME

Tekst og foto: Carsten Lorenzen

Vinden blæser i vores retning ”De slipper ikke denne gang. Vinden har aldrig blæst så meget i vores retning som nu.”

et siger sygeplejerske Line Møller fra Hammel Neurocenter, efter hun 10. marts var på Christiansborg for at aflevere et brev med 17.000 underskrifter og

en kurvfuld honninghjerter til ligestillingsminister Peter Hummelgaard og kollegerne i Ligestillingsudvalget. ”Opbakningen har bare været helt vild. Alle har sagt: Det er skide

Trine Balker (yderst th.) og Line Møller Frederiksen (nummer to fra højre) ved overrækkelsen af underskrifter og honninghjerter sammen med ligestillingsordfører Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tekst Carsten Lorenzen Foto: TV Midtvest

12-årige Amalie:

Det er jo uretfærdigt! godt gået”, fortæller Line Møller om reaktionen fra kollegerne på turen til København. Anledningen var, at Enhedslistens Pernille Skipper havde kaldt ministeren i samråd for at høre, hvordan han ville sikre reel ligeløn på det offentlige arbejdsmarked, hvor Tjenestemandsreformen fra 1969 har låst de kvindedominerede fag fast på et lavere løntrin end de mandedominerede fag. Pernille Skipper fik ingen lovning eller reelt output af samrådet. For Peter Hummelgaard blev igen og igen ved med at konstatere, at et indgreb i den danske model vil være forkert. Problemer med ligeløn skal løses af arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne, lød det flere gange fra ministeren. Line Møller og kollegaen Trine Balker, der var med på Christiansborg, har heller ikke fået et reelt svar på det brev, som Line havde taget initiativ til og samlet underskrifter fra tillidsrepræsentanter for 17.000 sygeplejersker og radiologer på. Alligevel mener hun, at hun har været med til at skubbe på en bevægelse, der ikke kan stoppes. ”Nu rør andre faggrupper som jordemødre og pædagoger også på sig. Der sker helt vildt meget – som for eksempel Tjenestemandstirsdag, der også er kommet til Aarhus. Selv Mette Frederiksen har jo sagt, at hun vil kigge på Tjenestemandsreformen. Det kan ikke bare stoppes denne gang”, siger Line Møller.

”Jeg hedder Amalie og er 12 år. Jeg skriver til dig, fordi jeg har et spørgsmål. Hvorfor skal min mor som er syge plejerske tjene mindre i løn end andre offentlige ansatte med samme uddannelseslængde?”

Amalie Bøje venter spændt på svar hjemme i Ikast.

ådan skrev Amalie Steiniche Bøje fra Herning i april til statsminister Mette Frederiksen efter en snak med sin mor over middagsbordet. ”Det er jo uretfærdigt mor ... hvorfor skriver vi ikke til statsministeren”, lød Amalies umiddelbare reaktion, da mor Kamilla havde fortalt om Tjenestemandsreformen fra 1969 og om, at sygeplejersker får mindre i løn end andre faggrupper med samme uddannelseslængde – i alle fald når de er domineret af mænd.

Amalies mor Kamilla Bøje er hjemmesygeplejerske i Herning og tillidsrepræsentant. Som mange andre sygeplejersker er hun frustreret over sygeplejerskernes lønefterslæb og mener, at det er vigtigt at fortælle de yngre generationer om det urimelige lønhierarki. TV Midtvest var så vilde med Amalie, at de sendte et tv-hold. Mette Frederiksen har stadig ikke rigtig svaret, men blot sendt brevet videre til en af de andre ministre i regeringen.

AKTIVISME Foråret har været fyldt med kampgejst. Mange engagerede sig i kampen mod Tjenestemands reformen fra 1969, samtidig med vores nej til OK21 kickstartede en bølge af aktiviteter med fokus på fagets store lønefterslæb. Til trods for corona og begrænsninger har det været en fornøjelse at mærke, hvordan fællesskabet har blomstret i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at stå sammen.