__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Ã¥rsskrift 2016


2

Indholdsfortegnelse Bevæg dig!

Af Mogens Vestergård Pedersen 3

Man kan lære så længe man lever Her bliver mennesker til

Af Jens Højer 5

Af Gustav Søe Ottesen 6

Karakterdannelse - Konference på Hørby Efterskole Karakterdannelse - At træde i karakter...

Af Ole Læborg 8

Af Ole Læborg 11

”En af de sværeste beslutninger, du nogensinde vil stå over for i livet er at vælge, om du skal opgive eller prøve igen” Omsorg

Af Mette Ravnholt 14

Af Camilla Risager Nielsen & Rosa Oline Jørgensen 16

30 ”Venlig-krammere” - SÅ bli’r man da glad! Hørby Efterskole præsenterer...

Af Merete Pilgaard 18

Af det nye performanceteam 20

Hørby er med på Landsstævne 2017 i Aalborg

Af Inge Holland 22

Blå næser og ja-hatten trukket godt ned over ørerne Floorball på Hørby - spil som du er! New look

Af Dennis Svendsen 24

Af Mogens Vestergård Pedersen 26

Når sort og hvid bliver gråt 1984

Af Mads Overvad Nielsen 23

Af Helle Krogsgaard 28

Af Mogens Vestergård Pedersen 30

Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt

Af Morten Sønderskov 32

HUSK 2017

32

Boxen i Hørby Året der gik

Julehilsen I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på ­personalets og egne vegne de bedste ønsker om en ­ glædelig jul og et godt nytår.

Mogens Vestergård Pedersen Forstander

Af Mogens Vestergård Pedersen 34

Af Mogens Vestergård Pedersen

 Skills også for efterskoleelever

37

 Husturen – en klassiker

38

 Poolgård med nye muligheder

39

 Idræt og hygge

40

 Stafet For Livet

41

 Fredagsmotion i udvidet udgave

42

  Medaljer til alle

43

Udgivelse: Hørby Efterskole Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen Foto: Hørby Efterskole, fotograf Poul Mejls Jensen, fotograf Michael Bo Rasmussen, Løkke Foto, Magnus Ravnholt og Peoplez Layout og grafisk arbejde: Outsource dk


3

Bevæg dig!

Af Mogens Vestergård Pedersen, forstander på Hørby Efterskole

Vi kender alle følelsen af det modsatte – ikke at bevæge sig. Det kan af og til være fristende at lade være, men når det handler om fraværet af fysisk bevægelse, melder der sig hurtigt et dovent, lidt tungt ubehag i kroppen. Der mangler noget. Musklerne skal røres, sveden skal frem, og den skal dryppe væk, så der kan blive renset ud – ofte med et klarere syn og en forandret tilgang til dagens udfordringer. Selvfølgelig er det med musklerne og sveden det centrale – og netop også det anstrengende. Men, også den nødvendige forudsætning for bevægelsen – og dermed for forandringen. Her er det så vigtigt at huske, at hjernen også er en muskel, der skal bevæges! Den fysiske bevægelse påvirker ikke bare de muskler, man kan se og mærke på sine arme og ben. Den fysiske bevægelse påvirker også hjernen, men klarer ikke hele hjernebevægelsen alene. Man skal nemlig huske at motionere sit verdensbillede, og det er bl.a. det et efterskoleår handler om. Det er ligesom med en gammel cykel: hvis man glemmer at dreje på styret, så ruster det fast i en bestemt position, og til sidst kan man slet ikke bevæge det, og så er man tvunget til altid at køre i den samme retning. Se verden Derfor skal man vogte sig for ”stivnakkethed”, som betyder, at man ikke kigger til nogen af siderne, men altid holder fokus lige frem - eller på sin egen navle. Man får med tiden endda tunnelsyn og lader ikke sit liv berige af alle de fantastiske verdener, der findes lige uden for ens synsfelt. Kunne man da bare dreje hovedet, men det gør man ikke, for man får alt for ondt i nakken. Præcis på samme måde, som når det handler om arm- og benmuskler, så er bevægelse forbundet med en vis form for besværlighed. Alligevel handler det om at søge efter det fantastiske i bevægelsen, og svaret er måske, at det skal være besværligt at bevæge sig. Til tider kan det måske opleves direkte farligt at bevæge sig hen imod noget man ikke kender, og ofte er det netop frygten for det farlige, frygten for det ukendte, det anderledes og fremmede, der holder os tilbage. Glæd dig over besværlighederne På Hørby Efterskole siger vi ”Se mig som jeg er, og vis mig, hvem jeg kan blive”. Denne sætning siger noget om en bevægelse, men den lover ikke noget om, at bevægelsen kan ske uden besværligheder. For bevægelsen handler om erkendelse, og inden den er

på plads kræver det, at vi kommer i situationer, hvor vi oplever større mangfoldighed og mere splittelse. For splittelse kan være godt og er helt nødvendig for, at noget nyt kan kile sig ind i vores verdensopfattelse. Den tid vi lever i, bliver af nogle beskrevet som en ”nemhedskultur”, hvor det af og til er et mål i sig selv, at gøre tingene nemme. Mange steder forsøger vi at undgå livets besværligheder – altså det, der kan gøre ondt og give os modstand ligesom frygten for at blive splittet ad, så vi pludselig ikke længere kan kende os selv, der holder os tilbage fra at bevæge os. Problemet er bare, at vi så smider barnet ud med badevandet. Når vi fjerner besværlighederne, så ryger nemlig også nysgerrigheden, og når vi fjerner det, der giver os modstand, så ryger også det, som virkelig giver os glæde og en følelse af at opnå nye erkendelser og se os selv og vores liv på en anden måde. Derfor er bevægelse med deraf følgende modstand en nødvendig forudsætning for et større livsafkast! En nutellamad med tun Vil man løbe en marathon eller svømme fra Aalborg til Nørresundby, kræver det træning. Det gør det også, hvis man vil motionere sit verdensbillede. Man bliver nødt til at begynde et sted, og i det hele taget øve sig i at turde se livet i en anden sammenhæng, end man plejer. I den forbindelse kan en fin lille øvelse være at give sig selv en smagsoplevelse, der ligger lidt ud over, hvad man forestiller sig er muligt. Det handler i alt sin enkelthed om dels et stykke lyst brød, der skal ristes. Når brødet er næsten afkølet smøres et lag Nutella på, og det hele afrundes med en topping bestående af en god spiseskefuld tun fra en dåse tun i vand, der monteres oven på nøddepålægget.

Liv uden bevægelse, det kan være godt nok, for gulerødder og kålhoveder. N F S Grundtvig

Fortsættes på næste side  »


4

Jo, jo – og det er faktisk en god smagsoplevelse! Det er som om den lidt vammelsøde chokoladesmag helt ophæves, når den friske og let saltede smag af tun blander sig, mens det ristede brød lukker oplevelsen af, så man sidder med en tanke om, at nu har man da udvidet sin horisont, hvad sammensætningen af spiselige ingredienser angår - og tilmed øvet sig i at udfordre sit billede af, hvad der er muligt og ikke muligt. Efterskolen er et laboratorium, hvor verdensbilleder motioneres og, hvor man kan modarbejde stivnakkethed og nemme løsninger. Efterskolen skal pege på bevægelsen og tage den enkelte i hånden på vejen mod erkendelsen af, at verden og mennesker er mere mangfoldige end som så – det er vores opgave og vores berettigelse.

Koncentration og sans for detaljen motionerer hjernen

Bevægelse skaber glæde


5

Man kan lære så længe man lever

Af Jens Højer, formand for Hørby Efterskoles bestyrelse

Formandens artikel i årsskriftet har denne gang tre emner - man kunne kalde dem Hørby, læring og nybyggeri. Hørby anno 2016 Så er skoleåret 2016/17 godt i gang, det går rigtig godt, der er god stemning, tilpas med udfordringer for nye elever, men sandelig også for personalet, som hvert år skal forholde sig til mange nye typer af elever. Alle kommer med hver sin historie, og der er ikke to med de samme udfordringer. Derfor kan jeg ikke helt undlade at fortælle, at der også de sidste mange år, er kommet flere og flere forældre, som, hver især har en mening om, hvordan vi på Hørby skal tage os af deres unge menneske, som ”selvfølgelig” er noget helt særlig. Heldigvis kan personalet på Hørby lide disse udfordringer, og lide det at gøre en forskel for og med de unge. De dygtiggør sig konstant, og får konstant nye input til at efterleve vores slogan ”Lær som du er”. Det nyeste, der i den forbindelse er arbejdet med er karakterdannelse. Karakterdannelse kan godt lyde en anelse som et gammeldags udtryk for opdragelse, men det er meget mere end dette. Det er en oprigtig måde at lære de unge om værdier uden, at løsningen bliver serveret på et sølvfad for dem.

lidt som forventet. Efter nogle spændende måneder, er det dejligt at tænke tilbage på og se, at det er blevet som forventet og måske mere til. Der er så utrolig mange muligheder for læring, i de omgivelser, og når jeg kommer på skolen, mens der er undervisning og stopper og spørger eleverne (som måske ligger henslængt i sækkestole), hvor de lærer bedst, så er svaret faktisk ikke som man kunne forvente…. Nej, de svarer faktisk, at det afhænger af faget og opgaven, og her er det tydeligt at mærke deres viden om sig selv og deres selvindsigt om, hvordan de bedst får læringen gjort brugbar. Det er derfor rigtigt dejligt at følge, hvordan indretning og omgivelser er med til at give læringen et løft. Jeg er sikker på, at der hvor de unge trives, der lærer de bedst! Det gælder uanset, om det er på gulvet i hallen, eller det er på scenen, eller i sækkestolen i et stille hjørne, med fred og ro, eller i køkkenet. Så husk! Man kan lære så længe man lever.

Fra dette skoleår, er der kommet et nyt fag på skoleskemaet – Lær som du er – som netop beskæftiger sig med disse ting. Som formand glæder jeg mig meget over, at vi kan være toneangivende med nye ideer og tanker, så vi udvikler de unge til at være parate til at møde den verden, de om få år skal kunne klare sig i. Byggeri og læringsmiljøer 2016 blev også året, hvor vi blev færdige med vores dejlige tilbygning ved indgangen til hallen, og fik den indviet. Projektet startede, med et ønske om at gøre indgangen mere indbydende, og vi fik påbegyndt projektet samme med arkitekterne Friis & Moltke, som fik opgaven, med at omsætte alle vore idéer til arbejdstegninger. Det stod snart klart, at tagkonstruktionen var meget dårlig, og skulle medtages i opgaven. Det viste sig også hurtigt, at der ikke alle steder var et ordentligt fundament under bygningen, dog nok

Efter flere ombygninger på Hørby, kan eleverne nu indrette sig forskelligt alt efter læringssituation


6

Af Gustav Søe Ottesen, elev på Hørby Efterskole 2015/16

Her bliver mennesker til På ét år stiftede jeg bekendtskab med en hverdag, der stod i fuldstændig kontrast til alt, der mindede om min sædvanlige hverdag og vanlige tryghed hjemme på mit værelse. På ét år lærte jeg at holde af højskolesangbogen, nordjyske dialekter og morgengåture. Men vigtigst af alt: jeg lærte, hvad fællesskab virkelig er for en størrelse, og jeg oplevede noget, der faktisk var større end mig selv. Så på trods af, at jeg stadig i dag synes, at folk fra Hjørring snakker mærkeligt, og at daglige morgenture ikke lige er sagen, så har jeg fået oplevelser, jeg altid vil have med mig. At finde det der manglede Igennem min grundskoleperiode har jeg oplevet alle tre former for skole: friskolen, den kommunale folkeskole og privatskolen. Hver gang jeg har prøvet noget nyt, har jeg altid haft følelsen af, at der var noget, der manglede. Jeg kunne ikke umiddelbart sætte ord på, hvad det var - men noget manglede. Det var dét, jeg fandt på Hørby Efterskole. Det var her, jeg fandt mig selv, og jeg lærte, hvad fællesskab i virkeligheden er. At få øje på fællesskabet I løbet af ét år, nåede jeg at spille med i skolens traditionsrige musical, udvikle mig fagligt og personligt, og jeg har lært over 100 nye mennesker at kende. Jeg har mødt engagerede lærere og fået venner for

livet. Jeg har set mig selv og mine venner udvikle sig til mennesker, parate til en ungdomsuddannelse og til livet ude i samfundet. Det var i forbindelse med denne forestilling, at jeg gjorde mig mine første overvejelser om mit år på Hørby. Tænk sig, at vi kunne føre så stort et projekt ud i livet, og gøre det så godt! Det var første gang, at jeg mærkede resultatet af vores fællesskab på egen krop. Det var hér, at jeg fandt ud af, at året havde givet mig meget mere end bare badesandaler og kopnudler. Efter, vi sagde farvel I juni måned tog efterskoleåret sin ende, og siden jeg tog afsked, er det først nu, hvor jeg har fået det hele lidt på afstand, at jeg ser hvor vigtigt det år var for mig. Flere måneder efter skolestart på ungdomsuddannelsen, mærker jeg i dag, at efterskolen har forberedt mig især personligt til tre år på gymnasiet. Jeg måtte vinke farvel til de bedste lærere, jeg har haft, til mine venner og mit hjem det seneste år. Her er det vigtigt at huske sig selv på, at efterskolen kun er midlertidig, og at det handler om ikke at tage noget for givet. Det er noget, som jeg håber, at den nye årgang vil tage med sig, og huske på! En kliché eller ej? Før jeg startede på Hørby, troede jeg ikke på, når folk sagde, at det var det bedste år i ens liv. Kunne det virkelig passe? Jeg syntes, at det var en kliché uden lige, og jeg havde svært ved, at tro på, at det virkelig var så godt, som alle gik og sagde. Men, hvor fik de ret! Jeg fik et år, jeg aldrig ville have været foruden! Fællesskab i bevægelse Fra musicalen ”Kold”, hvor Gustav spillede hovedrollen som den voksne Christen Kold


7


8

Af Ole Læborg, viceforstander på Hørby Efterskole

Karakterdannelse 1. kapitel: Karakterdannelseskonference på Hørby Efterskole Hørby Efterskole har i det forløbende skoleår haft et meget spændende pædagogisk karakterdannelsesprojekt kørende, og her i det tidlige efterår – den 29. september – var vi værter for en konference om karakterdannelse, hvor resultaterne af vores projekt samtidig skulle fremlægges. Arbejdet med karakterdannelse tog sin begyndelse for snart to år siden. Det blev etableret som projekt i samarbejde med professor Per Schultz Jørgensen, der gennem sit lange forskerliv har arbejdet med undersøgelser om børn, unge, deres familieforhold, skole- og fritidsliv, sundhed - og opfattelse af verden. I de seneste år har dette arbejde i høj grad handlet om karakterdannelse og mulighederne for, hvorledes man kan understøtte denne betydningsfulde dannelse - også gennem en pædagogisk indsats. Eleverne i centrum Elevholdet 2015/16 har været omdrejningspunktet for dette projekt, som allerede startede på deres første dag på Hørby, hvor

de skulle besvare en lang række spørgsmål. De samme spørgsmål blev stillet kort før afslutningen af skoleåret, og som supplement til denne mere kvantitative del af evalueringen, var der valgt, at alle skulle aflevere et essay, hvor de bl.a. blev bedt om at fortælle, hvad de betragtede som noget af det vigtigste, de havde fået med sig gennem efterskoleopholdet. Efterskoleforeningen har støttet projektet økonomisk, så det har været muligt at få de mange indkomne data behandlet og gjort tilgængelige for andre. Denne del af projektet har konsulentfirmaet Lilhauge-Svarrer stået for. En anden betydningsfuld person for vores pædagogiske hverdag og for vores forståelse af, hvilke udfordringer unge står over for i dag, i det man med et sociologisk udtryk kalder for senmoderniteten, er den tyske ungdomsforsker og professor i pædagogik Thomas Ziehe. Vi har flere gange haft besøg af Thomas Ziehe, hvor vi har haft mulighed for, at diskutere de komplekse forhold, der gør sig gældende for læring og dannelse i denne senmodernitet. Derfor var det også naturligt, at han deltog ved denne konference. Instruktør i eget liv Tematisk var konferencen tilrettelagt således, at Thomas Ziehe åbnede konferencen med en præsentation af sine senere års bidrag til ungdomsforskning. En udlægning af de opvækstvilkår, som i dag er herskende. Tendensen har i de seneste årtier været, at alt er muligt, men at alt samtidig kommer til at bero på dine valg i dette hav af

Thomas Ziehe, professor fra universitetet i Hannover, taler om ungdomskulturer og unges hverdagsliv


9

Fakta

Gennem de to sidste skoleår har der på Hørby Efterskole kørt et pædagogisk udviklingsprojekt med overskriften ”Karakterdannelse”. Ole Læborg fortæller i to kapitler om projektet og her i første kapitel handler det om forløbet af projektet.

muligheder. Hele tiden ledsages dette livsvilkår af frygten for at vælge “forkert” og, at man dermed ender som en menneskelig fiasko. At stå ansigt til ansigt med denne formbarhed, som tilværelsen er blevet til er angstprovokerende. Ziehes bud herpå er, at man må blive ”instruktør i sit eget liv” og for, at det bliver til noget godt og frugtbart, må man søge rammer, der er forankret i konkrete værdier, der giver den enkelte mulighed for at udvikle sig. Efterskolen spiller her en stor rolle, fordi den som udgangspunkt skal arbejde med ”det hele menneske”, altså ikke kun de fag-faglige færdigheder, men også de mellemmenneskelige kompetencer, der gør det muligt for os at skabe og vedligeholde gode relationer, hvad enten det nu er i kammeratskabsgruppen, familien eller skolen. Ziehe ser her skolens og lærerens rolle som værende en slags turguide i at åbne sig mod nye verdener og kulturer, der kan nuancere og udfordre den selvverden, den unge af mange gode

Professor Per Schultz Jørgensen samler op på Hørby Efterskoles karakterdannelsesprojekt grunde er blevet tvunget til selv at skabe, fordi alt er overladt til den enkelte. Man må som voksen og som udfordrer godt have et bud på, hvad der er smukt og godt, rigtigt og forkert osv. I skolen må eleverne også godt møde lærere, der har passende høje forventninger. Lærere, der kan udvikle og forbedre elevernes styrker. Det kan meget vel føre til nederlag for eleven, men så længe det foregår i et miljø og med nogle relationer, der utvetydigt fortæller, at det er helt i orden, for: ”så prøver vi da bare igen”. Denne forståelse af unges livsvilkår fører over til Per Schultz Jørgensens tanker om at styrke den unges karakterdannelse.


10


11

Karakterdannelse 2. kapitel: At træde i karakter – karakterdannelsens betydning for det gode liv

Af Ole Læborg, viceforstander på Hørby Efterskole

At det er helt i orden at fejle, er nærmest en nødvendighed, når man skal lære nyt. Noget vi jo egentlig altid har vidst. Det ligger oven i købet dybt forankret i vores hverdagssprog eksemplificeret ved det gamle mundheld: ”tredje gang er lykkens gang”. Men, sådan er det ikke altid fat i skoleverdenen. Tendensen i skolen har været, at vi stadig hænger fast i at være optaget af kun at acceptere ”rigtige svar og løsninger”. En tendens, der bevidst eller ubevidst går i retning af at være mere optaget af resultatet, karaktererne, end at være opmærksom på den viden, der kan hentes, ved at være optaget af hvad der sker i processen. En sådan resultatorienteret indstilling til læring, begrænser sig ofte til en form for reproduktion og altså ikke nogen egentlig læring af noget nyt eller øvelse i at tilegne sig nyt. Det kan da godt være, det er nyt for den lærende, men skolen skal jo ikke nødvendigvis skabe kloninger af lærerne - i øvrigt en meget uhyggelig tanke – men medvirke til at skabe selvstændigt tænkende hele mennesker. Skal vi i skolen gøre vores arbejde godt nok, give de unge brugbare redskaber og viden med sig, må vi stræbe efter at læring i højere grad omfatter det, der sker i processen, samt at styrke evnen til at kunne samarbejde og se nye muligheder. Udfordringen med det gode liv I processen søger man at klare udfordringen ved at stille sig kreativt til rådighed for et muligt svar. Men, det forudsætter, at man ind i mellem tør risikere at fejle. Jeg tror godt, man kan sige, at langt de fleste af menneskehedens største landvindinger er opstået ved, at man har turdet fejle eller, at de ganske enkelt er opstået som tilfældigheder, fordi man utilsigtet eller nysgerrigt bliver opmærksom på noget undervejs i processen, og derved opdager noget ganske nyt og anderledes, der gør den store forskel. Karakterdannelsen og styrkelsen af denne bliver en vigtig komponent, hvis ikke den vigtigste, for at turde kaste sig ud i de mange udfordringer moderniteten byder på, hvis man ønsker sig, at få et godt og meningsfyldt liv. Karakter knytter sig til dannelse, at udvikle en personlighed, styrke sit selvværd, få en ”indre målestok”, kort sagt at udvikle

sig selv og sin egen selvforståelse. Her kommer skolen - i vores tilfælde efterskolen - og især den enkelte lærer igen ind i billedet, som betydelige hjælpere. Broen På Hørby har vi som en slags forarbejde til dette karakterdannelsesprojekt de sidste 10 år kontinuerligt indsamlet viden fra de enkelte elevhold, undersøgt hvad der virker, hvad der har haft betydning, og hvad der har været mindre virkningsfuldt og har haft mindre betydning. Herigennem har der vist sig et mønster i elevernes svar, der fortæller, at det de efterspørger eller savner i deres ungdomsliv, er at få understøttet præcis det, som arbejdet med karakterdannelse ønsker at styrke.

Fakta

Det er blandt andet at få et større selvværd, blive bedre til at forstå egne og andres behov, ikke at give op, at gå fra at være ydre styret til at blive indre styret, at blive en del af noget der er større end en selv: Et fællesskab. Baggrundene for dette savn er som oftest ukendt for os, men vi finder en nøgle til at åbne op for en forståelse af de mulige årsager og for den usikkerhed og utryghed, der følger med kompleksiteten i livet i det moderne, i professor Thomas Ziehes ungdomsforskning. Det pædagogiske arbejde med karakterdannelse handler netop om at skabe normer og rammer om trygge relationer og fællesskaber og arbejde med sociale processer, der hjælper den enkelte til at holde fast i et mål. ”Elever/unge hader ikke strukturer. De har brug for strukturer og faste venlige rammer. Men rammerne skal adskille sig fra det normale hverdagsliv - de skal tilbyde en symbolsk virkelighed, som har en aura af noget, jeg som elev/ung gerne vil prøve at blive en del af”.

I andet kapitel af fortællingen om karakterdannelse sætter Ole Læborg fokus på, hvorfor det i skolen er vigtigt at beskæftige sig med karakterdannelse.


12

Gennem varme og beslutsomhed må vi som lærere og voksne ”finde broen og gå over den til det andet menneske/den unge” og gennem læring og meningsfuldt samvær få de kvaliteter frem i deres væsen, der kan give dem mulighed for ”at træde i karakter”. Resiliens Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at tætte relationer fremmer robusthed og modstandskraft også kaldet resiliens og, at det ligeledes også fremmer den enkeltes evne til at indgå i og fastholde sig i fællesskaber. Uvurderlige forudsætninger, der skal til for at styrke karakterdannelse. Forpligtende fællesskab og respektfuldt samarbejde er vejen til udvikling

Professor Per Schultz Jørgensens indlæg på konferencedagen var en opsamlende kommentar til hele forløbet samt en slags status

over, hvor vi er nået til, og hvor vi efterfølgende skal begive os hen. Det generelle billede i svarene vi har fået er, at efterskoleopholdet på Hørby har været en lang selvkonfrontation i et udfordrende møde med nye verdener og mennesker. Det har givet mulighed for at opleve styrken i et fællesskab, at se sig selv i et nyt lys både fagligt, personligt og socialt, hvorved man har opdaget nye sider og styrker hos sig selv. Et livsmod der kan fungere som en trædesten, der kan bygges videre på i det, der kommer. At arbejde med karakterdannelse som et konkret begreb og på den måde som vi har gjort, er en forholdsvis ny måde at gribe dette arbejde an på. Dvs. vi har ikke umiddelbart kunne læne os op ad tidligere undersøgelseserfaringer. Men store og gode erfaringer har vi gjort os, og de skal danne grobund for en videre udvikling af undersøgelsesmetoder, spørgsmål og evalueringer, og forhåbentlig også inspirere andre til at implementere karakterdannelse i det pædagogiske arbejde. Evaluering af de data vi har indsamlet, peger i samme retning, som tidligere omtalte udenlandske undersøgelser har vist. At fremme læringsmiljøer ved at arbejde med robusthed, vedholdenhed, nysgerrighed og passende udfordringer styrker den enkeltes tro på sig selv og på fællesskabet og bliver dermed en hjælp til at styrke karakterdannelsen. Nye udviklingstanker Som en udløber af karakterdannelsesprojektet, er vi nu startet på et nyt projekt i samarbejde med UCN. Projektet bygger videre på de erfaringer, vi har gjort os ved at arbejde med karakterdannelse. Vi er meget glade for, at UCN har ønsket at samarbejde med os og, at man herfra stiller undervisere og konsulentbistand til rådighed for os. På den måde kan vi sikre os endnu flere brugbare resultater for det bevidstgørende arbejde med pædagogisk skoleudvikling i efterskolen.

Karakterdannelse handler om at få styrket den indre målestok og øget sin selvforståelse


14

Af Mette Ravnholt, skolevejleder og lærer på Hørby Efterskole

”En af de sværeste beslutninger, du nogensinde vil stå over for i livet er at vælge, om du skal opgive eller prøve igen” (Citat: Ziad K. Abdelnour) Foråret 2016 søgte vi om, og var heldige at komme med i Efterskoleforeningens spændende projekt ”Udvikling af integreret vejledning” ledet af Trine Hinchely Harck. Projektet er tilrettelagt som et forløb, hvor skolen arbejder med helt konkrete aktioner, for at udvikle en integreret vejledningspraksis. Et samarbejde, som sker mellem vejledere, ledelse, kollegaer og elever på skolen. Den første aktion var, at samtlige huslærere tog første individuelle vejledningssamtale, for at være med til at kvalificere den enkelte elevs valg af brobygning, hvor vi gennem nogle år har fornemmet, at det ofte var lidt tilfældigt, hvad man valgte. Nogle valgte præcis som bedsteveninden eller værelseskammeraten, eller man valgte ”mad til mennesker” fordi man syntes, det lød hyggeligt eller, at man næsten altid var sulten. Vi finder det rigtig vigtigt, at eleverne udnytter deres tid på efterskolen så godt som overhovedet muligt, og altså ikke spilder en uge på at vælge en brobygning, der er irrelevant, men at de selvfølgelig vælger at foretage sig noget, der giver mening i forhold til fremtidsdrømmene. Hvad er på spil? Anden aktion bestod i et interview med nogle elever, nemlig Lærke, Mathias M., Mads K.K., Jasmin, Rasmus S., Christian Baun og Freja L.. Hovedspørgsmålet var: Hvad er der på spil for dig? Hvordan fylder det, at du skal vælge ungdomsuddannelse? Jeg citerer her nogle af eleverne, nogenlunde repræsentativt: ”Jeg tror, det er et af de første vigtige valg, man tager i sit liv”. ”Det fylder, for det har jo konsekvenser for vores fremtid”. ”For mig betyder det rigtig meget. Det fylder hele tiden i mit hoved, hvad jeg skal langt ud i fremtiden”. ”Svært når man skal tage det rigtige valg”. ”Det presser mig. Jeg skulle jo gerne videre. Kan jo ikke bare gå derhjemme. Jeg skal videre, blive klar, søge ind osv.”. ”Hvis jeg vælger et niveau, der er for højt for mig…. der bliver jeg nervøs”. ”Det fylder rigtig meget”.

”Man kan godt gå lidt i panik, over at man skal finde ud af, hvad man vil…”. ”Når man har taget valget, har man jo taget valget”. ”Jeg ved godt, hvad jeg vil…. ikke helt… men… det fylder på en god måde”. ”Det fylder i hvert fald, men det er mere de emner under mit overordnede valg, jeg skal tage stilling til”. ”Jamen, det er jo spildtid, hvis man vælger forkert!”. Ikke på livstid Det gjorde stort indtryk på mig, da jeg hørte alle disse tanker. Jeg havde ikke forestillet mig, at det var så skæbnetungt at skulle vælge ungdomsuddannelse. I forhold til vejledningsprojektets næste aktion, må vi på baggrund af alle disse fornuftige, men også tankevækkende elevtanker sætte endnu mere fokus på valg, så vi kommer til at gå fra fokus på brobygningsvalg, over ungdomsuddannelsesvalg til fokus på selve det at gøre valg i livet. Så næste aktion i projektet på Hørby er i støbeskeen. Vi glæder os til at få lov at følge eleverne på vej. Jeg vil gerne slutte med at citere en enestående og forløsende udtalelse, som er rigtig god at tænke ind: ”Det er jo ikke livstid det arbejde, eller den uddannelse man har, man kan jo vælge om” (Lærke).

Vejledning handler om at blive hjulpet igennem valget


16

Af Camilla Risager Nielsen, elev på Hørby Efterskole i 2015/16

Omsorg Selve projektet ”Omsorg” opstod ved et elevrådsmøde engang i midten af skoleåret 2015/16. Idéen udsprang af, at eleverne ønskede en ting, som de alle kunne deltage i, og som de fleste muligvis kunne forholde sig til. I begyndelsen var udgangspunktet ikke, at det nødvendigvis skulle handle om tab og sorg, men noget som alle kunne være en del af. Der blev derfor lavet et udvalg på fem elever, som stod for forberedelserne af hele projektet. Forløbet, som skulle planlægges blev holdt hemmeligt for de øvrige elever, og fremlagt da det hele blev skudt i gang igennem en video. Videoen blev delt på Facebook, og blev set af op mod 18.000 mennesker og fik over 200 delinger.

Af Rosa Oline Jørgensen, elev på Hørby Efterskole i 2015/16

Projektet Mest af alt, gik vi efter et emne som alle på årgangen kunne se en mening i at støtte, og derved ønskede vi at finde den rigtige organisation. Alle i planlægningsgruppen havde enten nære eller fjerne relationer til et menneske med kræft, og selvom vi havde mange forskellige ting oppe at vende, endte det med, at vi ville støtte Kræftens Bekæmpelse. Derudover faldt valget på, at vi ville støtte en mindre del af Kræftens Bekæmpelse som hedder OmSorg. OmSorg hjælper børn, der er eller har været ramt af kræft eller børn, som har eller har haft en kræftramt forælder. Igennem hele forløbet oplevede vi en stor opbakning fra vores forstander og hele lærerstaben. Elevrådslærer Sisse Holm Lundtoft og tidligere PR-medarbejder Marlene Hedegaard spillede også en stor rolle i udarbejdelsen og opstart af de forskellige arrangementer. På samme måde oplevede vi også, at der udefra var en god og positiv stemning omkring projektet.

Det sidste og afsluttende arrangement bestod i en velgørenhedsaften, hvor familie og andre interesserede kunne deltage. Her kom Line Thoft Carlsen forsker i senfølger af børnekræft ved OmSorg, og holdt et rørende foredrag for de fremmødte. Kort tid før afslutningen modtog vi med stor taknemmelighed en donation til vores projekt fra Sindal Rotary Klub på 5.000 kroner. Derfor kunne vi sidst på aftenen med stolthed præsentere det endelige indsamlede beløb, som lød på i alt 22.550 kroner. Alt i alt oplevede vi en meget større opbakning til projektet, end vi i begyndelsen havde regnet med. Det forventede indsamlede beløb kunne mere end fordobles - et bevis på, at vi som efterskole kunne udrette noget, som ikke kun gavnede vores fællesskab, men som også støttede en god og vigtig sag.

Fakta OmSorg er også en afdeling under Kræftens Bekæmpelse. Hvert år mister ca. 2.000 børn og unge under 18 år en far eller en mor. Mens ca. 6.000 børn oplever, at mor eller far får kræft. Hvert år får ca. 150 børn

Indsamlingen Selve indsamlingen bestod af tre forskellige arrangementer. En pantindsamling, hvor eleverne frivilligt kunne donere deres pant, i en kasse som blev stillet op ved skolen.

kræft. I OmSorg inspirerer og støtter vi voksne til

Der blev også afholdt sponsorløb, hvor hver elev selv skulle finde en eller flere sponsorer. Dette arrangement var det første, der blev afholdt, og her kunne vi mærke den store opbakning fra både familie og elever. Tre elever havde på eget initiativ arrangeret, at en speciel gæst skulle komme og stå for opvarmningen. Og selve sponsorløbet gav et beløb på cirka 12.000 kroner.

Kilde: www.cancer.dk

at hjælpe disse børn. Målet for OmSorg er derfor, at ingen børn skal være alene med deres sorg.

Elevernes donation af pantflasker blev en vigtig del af indsamlingen


18

Af Merete Pilgaard, stifter af folkebevægelsen Venligboerne

30 ”Venlig-krammere” - SÅ bli’r man da glad! Jeg hedder Merete Pilgaard. Jeg er sygeplejerske og arbejder til dagligt på Hjørring Sundhedscenter. Jeg er født og opvokset på Hørby Efterskole, da mine forældre er det tidligere forstanderpar Finn og Emmy Jakobsen. Og så er jeg stifter af folkebevægelsen Venligboerne. Jeg vil fortælle om en sommeraften i august i år - hvor jeg var på besøg på skolen. Jeg skulle holde oplæg om venlighed - og venlighedens betydning for det gode liv hos den enkelte og for fællesskabet. Hvordan venlighed kan være med til, at skabe fællesskaber og vedligeholde fællesskaber. Hvordan vi hver især kan være medskabere af den gode stemning og dermed også være med til, at skabe et miljø som er trygt, glædesskabende og udviklende.

så bliver verden vel også bedre, hvis vi gør os umage med at møde dem vi støder på, venligt.

”Venlig-krammer” i praksis Men, i denne fortælling vil jeg starte med, at fortælle om slutningen af besøget. Det blev nemlig ikke et helt almindeligt foredrag om venlighed. Det blev - for det første - en skøn oplevelse, hvor 130 unge mennesker lyttede og deltog engagerede og aktivt i oplægget. De var optaget af emnet. De var optaget af deres egen rolle i forhold til emnet. Jeg kunne tydeligt mærke det gennem hele oplægget. Jeg mærker egentlig ofte denne begejstring, når jeg holder oplæg om ”Venlighed” - men det særlige ved denne oplevelse var, at de greb det, de havde hørt - og videreførte det til tiden efter oplægget. Jeg stod nemlig og talte med Mogens, da jeg var færdig. Vi var optaget af at tale om, hvordan det var gået, da en pige prikkede mig på skulderen og spurgte, om hun måtte give mig en Venlig-krammer.

Venlighed er ikke en færdighed, som man skal læse sig til, eller som kræver en særlig IQ. Vi er alle udstyret med redskabet, og vi kan bruge det, hvis vi vil - og hvis vi tør, for det kan godt kræve mod at gå i gang med nye venlige handlinger.

”Venlig-krammer” - det var et udtryk, som jeg havde brugt undervejs i oplægget, og nu ville hun praktisere det! Da vi havde venlig-krammet, stod endnu et skønt ungt menneske og havde samme ønske. Og sådan modtog jeg omkring 30 hjertelige venlig-kram fra Danmarks næste generation. DET gjorde mig glad! Tænk, at de var SÅ hurtige til at omsætte oplæggets pointe til virkelighed. Det handlede nemlig også om selv at tage ansvar for sin handling - og øve sig i at lade handlingen være venlig.

Venlighed har forskellige gode egenskaber. Det føles rart både at være venlig og at være modtager af venlighed. Rent fysiologisk sker der også en del positive ting i kroppen når vi mødes venligt. Puls og blodtryk falder. Der udskilles bestemte hormoner, som påvirker kroppen og humøret positivt. Følelser som angst og ubehag reduceres. Man kan også måle, at stresssymptomer mindskes, og der ses færre aggressioner hos mennesker, som mødes venligt.

Hvorfor er jeg blevet så optaget af begrebet Venlighed? Det er der flere grunde til. For det første tror jeg på, at det kan skabe en bedre verden... I hvert fald en bedre dagligdag for os - og

Tre nøglesætninger I Venligboerne har vi tre nøglesætninger, som vi mener giver god mening at bestræbe sig på, at leve efter. Den ene hedder: vær venlig i mødet med andre. Den anden hedder: vær nysgerrig når

Venlighed er et simpelt redskab til god kontakt. Alle mennesker kan finde redskabet frem. Men, det kræver, at man beslutter sig for det. Ligesom eleverne med Venligkrammet. De tog en beslutning og udførte handlingen - som gjorde mig vældig glad!

Venlighed påvirker kroppen Mit oplæg til eleverne på Hørby Efterskole handlede også om at tro på sin egen store betydning. Ingen er uden betydning, og det er vigtigt at tro på, at sin egen lille venlige indsats gør en stor forskel i andre menneskers liv. Mennesket har brug for at være en del af et fællesskab. Og dejligst er det jo, om fællesskabet kunne være et behageligt fællesskab. Et forum, hvor man trives og glædes.


19

du møder mennesker, som er forskellige fra dig og den tredje hedder: mød forskellighed med respekt. Hvis man kan gøre sig umage med at møde andre udefra med disse nøglesætninger, så tror jeg på, at de fleste vil føle sig godt tilpas i hinandens selskab. Det er da værd at stræbe efter. Da jeg kørte fra mit besøg på efterskolen var jeg fyldt til randen med energi og glæde. For det er jo sådan, at det virker! Man bliver faktisk så glad. Og det smitter heldigvis.

En krammer understreger det at møde et menneske venligt


20

Af Sisse Holm Lundtoft, Morten Rævdal, Mark Lundtoft Christiansen, Louise Gregersen og Mathilde Rosenfeldt Aarup, – det nye performanceteam

Hørby Efterskole præsenterer - i samarbejde med skolens bestyrelse og andre relevante personager: Performance – Det nye kuld På en efterskole i det nordjyske lå der engang en lille scene, som takket være engagerede kræfter voksede sig stor og stærk. En dag bekendtgjordes det, at det var tid til at give ansvaret for de skrå brædder videre, og heldigvis stod der nye kræfter klar til at indskrive sig på rollelisten. Første akt: Teaterkoncerten ”Rædselskabinettet” Den 3. november. Torsdag i uge 44. Dagen, hvor Kongeriget synger. På dansk. I et pulterkammer ryddes op, og bagved store kasser ligger et kabinet.

Fra teaterkoncerten i november – en ny genre på Hørbyscenen

Et lukket kabinet. Indtil nu… Det åbnes, og ud kommer… En ny æra. Et nyt tiltag. Hørby Efterskole præsenterede på årets Spil Dansk Dag en teaterkoncert, hvor dansk musik – nyt og gammelt – kunne opleves i en ny indpakning og til lejligheden i et uhyggeligt univers. Intermezzo: Første lørdag i advent Så ’ det nu der er jul, og du kan slippe drømmen fri Det er dig, der er stjernen. Hvad du ønsker, skal du gi’.


21

Anden akt: Musical Alt er ved det gamle… eller er det?

performanceteam at fortsætte med! Et musicalprojekt på Hørby Efterskole er andet end blot flot udklædning og god musik. Det er faktisk et forum, hvor mange intelligenser, læringsstile og karakterdannelse mødes i en kreativ og udtryksfuld gryde, og hvor elever i musik, drama og teknik i fællesskab med lærere skaber en forestilling, der for tilskuere er oplevende, æstetisk og rørende, men for de deltagende er lærerig og flytter grænser.

Hørby Efterskole har i over 30 år hvert år skrevet, komponeret og produceret sine egne musicals.

Så husk - PERFORMANCE skal opleves på en efterskole… og helst i HØRBY.

Traditionen lever! Hørby Efterskole indbød også i år til juleshow, hvor julehygge, julemusik og juleglæde er nøgleordene for en dejlig dag i den begyndende juletid.

Herigennem er skabt en tradition, som har været med til at karakterisere efterskolen, og denne tradition ønsker vi i det nye

”Julen starter først rigtigt, når jeg har oplevet juleshow i Hørby ” – Dennis, 30

”Hørby Efterskole…? Er det ikke dem med musicals…?” – Bo, 22

”Jeg anbefaler dig ikke blot at se ”Rædselskabinettet”. Jeg beordrer dig! ” – Sofie, 27

”Rædselskabinettet” – en teaterkoncert med dejlig dansk musik og flot performance


22

Af Inge Holland, lærer på Hørby Efterskole

Hørby er med på Landsstævne 2017 i Aalborg Onsdag den 3. august fik vi på Hørby besøg af en sprudlende Tage, efterskoleholdets projektleder, som fortalte om ændringer i forbindelse med deltagelse i Landsstævne 2017 som efterskole. Herefter var vi ikke i tvivl, Hørby skal med til Landsstævne i Aalborg, sammen med 61 andre efterskoler og 6.700 andre efterskoleelever! Fantastisk, at det lige netop er i Aalborg når vi nu skal deltage for første gang. Der er mange ting vi skal lære, og finde ud af hen ad vejen. Men en ting ligger fast; Det bliver fantastisk! DGI skriver om Landsstævnet: Mærk pulsen. Mød magien DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival. Hvert fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. I 2017 er det Aalborg, der slår dørene op for landsstævnet. Stævnet ventes at trække 25.000 deltagere til byen. Ta’ med til Aalborg og oplev et landsstævne i helt nye, fantastiske og kraftfulde rammer. Det hele foregår i centrum af byen med den nye havnefront som omdrejningspunkt. Glæd dig til et stævne med sport, oplevelser og musik og gå ikke glip af en fantastisk idrætsoplevelse og et centrum med høj puls og bevægelse.

kigger mod himlen samtidigt. Det er ubeskrivelig stort, og vi er stolte af at kunne tilbyde vores elever denne mulighed. I skrivende stund ved vi, at vores elever bliver en del af de tre gigantiske shows efterskoleholdet viser, de skal være en del af mindst to fællessange, men derudover er det endnu ukendt hvilken funktion, de sammen med mange andre efterskoleelever, som ikke ønsker at deltage i gymnastikdelen får under de tre shows. For nuværende elevhold 2016/17 betyder det, at de kan forlænge deres ophold en hel uge, en mulighed som kun findes hvert fjerde år - altså en helt særlig fantastisk mulighed. Vi glæder os - til at se alle kommende samt tidligere elever og forældre; kom og mød os til Landsstævne 2017 i Aalborg. Kom eventuelt og oplev et af de tre shows - du bliver helt sikkert grebet af stemningen og fællesskabet.

En oplevelse for livet Med Efterskoleholdets deltagelse i DGI’s landsstævne 2017 i Aalborg får eleverne en unik mulighed for at forlænge efterskoleopholdet med en uge fuld af ekstraordinære oplevelser i et fællesskab på tværs af skoler, interesser, foreninger og generationer. Efterskoleholdets ophold i Aalborg forløber over en uge fra og med mandag den 26. juni til og med søndag den 2. juli. DGI Landsstævnet er fra den 29. juni til og med den 2. juli. Eleverne møder altså op 3 dage før selve landsstævnet og begynder på deres aktiviteter. De små hår rejser sig Flere af os ansatte på Hørby har selv været med som deltagere ved tidligere landsstævner, vi har mærket suset og følt hårene på armene rejse sig, når efterskoleholdet synger fællessang, og alle

Landsstævnet er andet end gymnastik – bl.a. boldspil, musik og outdoor

Landsstævne 2017 i Aalborg – Hørby Efterskole deltager for første gang


23

Blå næser og ja-hatten trukket godt ned over ørerne

Af Mads Overvad Nielsen, lærer på Hørby Efterskole

Det er mandag, mørkt og januar. Skolen er ligesom pakket ind i vinterkulden. Ikke mange udendørs aktiviteter kalder på os. Det er sådan en periode, hvor C.V. Jørgensens beskrivelse af solen, som går til psykolog, giver foruroligende meget mening. Man kan have brug for at gøre noget ekstraordinært, hvis humøret og energien skal holdes højt. Vi tager cyklerne frem og bevæger os af sted. Outdoorholdet skal på tur. Første stop er Syvsten, alle skal være med. Så til venstre, til Sæby og dermed vandet.

det egentligt er. Navnligt fødderne er svære at kontrollere, svære at få ned i badesandalerne og over mod saunaen.

Forventningerne er helt i top og ja-hattene er trukket godt ned over ørerne. Da vi rammer rundkørslen og følger skiltene mod havnen, damper ånden lystigt ud af munden på os. Der snakkes om frossent hår, blå næser og høje hvin, men også om temperaturer, som kan forvandle det nærliggende is-stadion i Frederikshavn til et regulært boblebad.

Det sammenrullede håndklæde svinger hurtigt i luften og varmen slår en ind i hovedet. Sveden blander sig med saltvandet fra det iskolde havnebassin. Kroppens ydre lemmer kommer langsomt og stikkende til live. Vi drikker rigeligt med vand. Efterhånden begynder næste tur i ”baljen” at virke mere og mere tillokkende. Vi smiler, snakken går lystigt og de første er klar til dyp nummer to, og inden længe har vi alle været i de obligatoriske tre gange selvfølgelig efterfulgt af opvarmning i saunaen.

Kontrollen er væk Nede på havnen tager et par rutinerede herrer imod med brede smil. Forventningens glæde står mejslet i øjnene på dem. Eleverne skutter sig, nogen griner og kommer med hurtige kommentarer, mens andre kigger lidt nervøst rundt… ”Hvad er det nu vi har sagt ja til!?”

Vinterkulden besejret Blodet pumper rundt i kroppen, og vi er alle høje på endorfiner, da vi i den begyndende skumring sætter cyklerne i bevægelse og finder hjem mod Hørby igen.

Når du rammer vandet, stiger pulsen. Du gisper efter vejret. Det er pludselig svært at få fremsagt sit navn. Stemmen lyder ikke, som den man kender. På vej op ad stigen mærker du hvor koldt

På turen hjem bliver der snakket om at overskride grænser, mærke adrenalinsuset, glæden ved at opleve nyt, i fællesskab. Alle er enige om, at vinteren virker knap så mørk og kold efter en god gang vinterbadning hos ”De blå næser” i Sæby.

Kold afvaskning på en frostklar dag i januar Kanosejlads – også en del af Outdoor på Hørby Efterskole


24

Af Dennis Svendsen, lærer på Hørby Efterskole

Floorball på Hørby - spil som du er! I 2001 foreslog Inge Holland, at vi skulle tilbyde floorball som valgfag. Floor-hvad for noget? Dengang en niche-sportsgren, som var ukendt for langt de fleste i Danmark. I Danmark er sporten i mellemtiden vokset, men på Hørby er floorball absolut også vokset eksplosivt. Efter at have spillet med fodboldbander de første mange år blev der investeret i rigtige floorballbander. Der blev afholdt NM i floorball på Hørby og skolen blev langsomt, men sikkert et fyrtårn for floorball i efterskolesammenhæng. Flere og flere af de elever, der mødte floorball for første gang på efterskolen fik smag for det hurtige spil med stav og bold - i en sådan grad, at de er fortsat med at spille i klub efter opholdet på efterskolen.

Floorball et vigtigt idrætsfag på Hørby – nu også med lederuddannelse

Bevæg dig for livet Det er en flot bedrift, som der absolut er grund til at være stolt af. Og det er vi også! Men i alle vores idrætsfag forsøger vi at udforske, hvilke muligheder, der er for at optimere undervisningen i faget. Det gør vi selvfølgelig også i floorball. Derfor har vi indledt et samarbejde med Floorball Danmark. Floorball Danmark er en del af DGI’s og DIF’s fælles projekt ”Bevæg dig for livet”, der har til formål at gøre flere danskere - unge som gamle - idrætsaktive.

Mulighed for basisleder­u ddannelse Dette samarbejde udmønter sig bl.a. i, at alle vores elever gennemgår en floorball-lederuddannelse: 1-2-træner. Denne uddannelse har til formål at gøre dem til bedre floorballspillere og bedre floorball-ledere/trænere. Men, uddannelsen giver også den enkelte elev en basislederuddannelse, som ikke kun kan bruges i floorball, men egentlig er vidtfavnende således, at der af uddannelsen måske kan udspringe nye fodbold-, håndbold-, gymnastiktrænere osv. fra Hørby Efterskole. Udviklingskonsulent i Floorball Danmark, Michael Milo Jørgensen, ser særdeles positivt på samarbejdet: - Der er brug for kompetente, unge ledere i floorballforeninger i hele Danmark - derfor er vi meget begejstrede for at Hørby Efterskole vil være med på denne rejse. Skolen har bekendt sig til stærke værdier og metoder - som skal være ledestjerne for unge mennesker og for ledere i floorballmiljøet. I Floorball Danmark opfatter vi Hørby Efterskole som en kompetent repræsentant for floorball, unge mennesker - og for fremtiden. Med dette samarbejde kommer Hørby Efterskole til at optræde som modelskole i forhold til uddannelse af unge floorballspillere og floorballtrænere. Stævner er sagen I samarbejde med Floorball Danmark er det ligeledes lykkes at oprette en række floorballstævner for efterskoler. Det betyder at både drenge og piger får mulighed for at blive matchet mod andre efterskoleelever i løbet af året, hvilket bevirker, at eleverne kontinuerligt bliver udfordret - ikke bare til træning, men også i kamp. Ligesom der til den daglige træning vil blive bragt yderligere motivation til at dygtiggøre sig frem mod næste stævne, hvor det største kryds som vanligt sættes i floorball-kalenderen til marts, når alle nordjyske efterskoler endnu engang er inviteret til NM i floorball for efterskoler på Hørby Efterskole.

Holdånd er en vigtig ingrediens på vejen til sejr


26

Af Mogens Vestergård Pedersen, forstander på Hørby Efterskole

New look Hørby Efterskole skiftede i midten af november logo, ligesom skolen også har fået en ny hjemmeside. Det seneste logo – det med ringene – blev præsenteret i 2010, dengang vi stadig hed ungdomsskole. Med det nye logo sætter vi fokus på skolens særkende. Det nye logo tager udgangspunkt i navnet Hørby, som får et selvstændigt grafisk udtryk, hvor også begrebet ’efterskole’ forsvinder fra selve logoet og erstattes af skolens ”pay-off” – Lær som du er. Sammen med navnet Hørby kommer pay-off´en til at fungere på flere planer. Den understreger vores fokus på læringsstile og antyder, at Hørby er et sted, der tager eleverne alvorligt. ”Lær som du er” er fire helt små ord langt fra store pædagogiske begreber, men alligevel fire små ord, som har stor vægt. Lærestregen Naturligvis skal vi også signalere, at Hørby er en efterskole, hvilket sker gennem et ekstra grafisk element, der kan bruges sammen med logoet. Vi kalder den ”lærestregen”, og der er tale om et lille element, der dels indeholder de fire farver, som også går igen på skolens nye hjemmeside, dels navnet ”Hørby Efterskole”. Logo og lærestreg kan placeres dynamisk i forhold til hinanden alt efter materiale og sammenhæng. Ny hjemmeside Sammen med præsentationen af det nye logo er Hørby Efterskole gået i luften med en ny hjemmeside, som er en langt mere enkel portal, der næsten kun har fokus på tiltrækning og hvervning af nye elever. Som udviklingen har været, er det en kendsgerning, at nuværende elever og deres forældre, ligesom tidligere elever og venner af huset, holder sig orienteret om aktiviteterne og livet på Hørby gennem Facebook og de nyhedsbreve, vi udsender med jævne mellemrum. Helt nye elever har brug for en anden type information, og den finder de og deres forældre på hjemmesiden.

Elevrejsen Målet med en hjemmeside, hvor det handler om salg, er naturligvis at få en elev, der har vist interesse for skolen til i sidste ende at tilmelde sig et skoleår på Hørby. Den nye hjemmeside forsøger derfor at tage en ny elev med på en rejse, hvor det først handler om at få øje på skolen, dernæst at skabe en åbning, hvor eleven tilkendegiver en interesse som en anledning til den første kontakt. Herefter kan kontakten føre til, at den unge sammen med sine forældre aftaler en tid for et besøg på skolen, der så bliver det første møde med efterskoleverdenen på Snedkergårdsvej i Hørby. Hørby og verden På Hørby ved vi, at den allerbedste reklame for skolen er når nuværende elever, tidligere elever, forældre og andre, der kender skolen fortæller om os til en, der måske overvejer at skulle et år på efterskole. Men, vi ved også, at det i disse år er langt vigtigere end tidligere, at vi er synlige mange steder, hvor kommende efterskoleelever færdes. Derfor har skolen indledt et samarbejde med reklame- og webbureauet Peoplez fra Holstebro. De har udarbejdet både kommunikationsstrategi, logo, grafisk design og ikke mindst den nye hjemmeside. Det er også Peoplez, der skal hjælpe os med at gøre Hørby Efterskole synlig på Facebook og Google, samt gennem tydeligt brochuremateriale. Det hele skal understøtte den markedsføring, der foregår på skolen gennem events, camps og andre aktiviteter, som åbner Hørbys efterskoleverden ud mod de mange, som er interesseret i et skoleår fyldt med masser af oplevelser, kvalificeret læring, udfordringer, venner og dannelse. Tak til alle, der arbejder med.

”Lærestregen” – et grafisk element til brug sammen med logoet

Den nye hjemmeside har de fire læringsstile i fokus


27

Det nye Hørby-logo anno 2016


28

Af Helle Krogsgaard, næstformand i Efterskoleforeningen og lærer på Hørby Efterskole

Når sort og hvid bliver gråt Det er snart 4 år siden, jeg blev politiker. Jeg var heldig at blive valgt ind i Efterskoleforeningens bestyrelse. En rejse i at forstå og blive forstået Det er en særlig opgave at repræsentere 245 efterskoler og de godt 8000 ansatte – TAPere, ledere, bestyrelse og lærere.

elske farven grå. Sådan skaber vi respekt og anerkendelse, medejerskab og forståelse for hinanden – og så bliver verden et godt sted at være for flere.

245 efterskoler, der er bundet op på den samme lovgivning, men som samtidig har friheden til at omsætte og oversætte denne lov til egen praksis.

Arbejdet som politiker har øget min forståelse af mig selv, og den verden jeg lever i, og jeg håber at jeg er blevet bedre til at se konstruktive muligheder for det fælles bedste.

At tilsidesætte sine egne personlige meninger og holdninger i mangt og meget, og samtidig være valgt til netop at byde ind med sine personlige erfaringer og tanker, er en dans som er lærerig og svær, men berigende.

– gråt er flot!

Det har naturligvis også været en personlig rejse, med en byge af refleksioner over, hvem jeg selv er. En rejse i at forstå og blive forstået.

Fakta politik, (af gr. politike (techne) ‘statskunst’, af politikos, af polites ‘borger’, af polis), aktiviteter, der vedrører

Ikke langt fra hverdagen Hver dag, når jeg møder på arbejde, er det min opgave at styrke den demokratiske dannelse, livsoplysningen og folkeoplysning hos eleverne.

fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed

Gør jeg ikke det, mister efterskolen sin berettigelse.

der omhandler udøvelsen af magt, styre og au-

Derfor er arbejdet som politiker i Efterskoleforeningen ikke noget nyt, da det er blevet en forlængelse af mit eget efterskoleophold, som startede for snart 34 år siden. I alle livets forhold, er det vigtigt at kende sig selv. Kun sådan kan vi leve et godt liv, og give et godt liv til andre. Derfor lærer vi først at skelne farverne sort og hvid, med det ene formål at samarbejde om at finde det smukke i farven grå. Når vi tør blande farver, bliver det et stærkt og langtidsholdbart maleri, der er klar til udstilling. At se ting fra flere synsvinkler giver styrke, og det er her sort og hvidt bliver gråt. Vi lever i en verden, hvor det indimellem opfattes som et svaghedstegn at afvige fra sit standpunkt eller ståsted, men det kan have alvorlige konsekvenser ikke at gøre det. Vi mennesker er sociale væsner, og er derfor afhængige af at

for et samfund eller andre sociale systemer og institutioner. Defineret bredt er politik alle forhold og processer, toritet… Konflikt, konfliktløsning og samarbejde gennem f.eks. forhandlinger og kompromisløsninger er af central betydning for forståelsen af politiske fænomener, f.eks. realpolitik i forhold til idealpolitik. Kilde: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/ Statsl%C3%A6re_og_politisk_videnskabsteori/politik

Gråt er flot!


30

Af Mogens Vestergård Pedersen, forstander på Hørby Efterskole

1984 - var året hvor grundstenen til Musik&Drama på Hørby Efterskole blev lagt – og det, der gennem tiden har udviklet sig til en stor og flot musicaltradition med mindst en forestilling om året siden den første ”forårskoncert”, som den blev kaldt dengang, løb over en til lejligheden opstillet scene på halgulvet. Der har i årene siden da været et væld af forestillinger i mange forskellige genrer, der har strakt sig fra eventyruniverset over de historiske forestillinger til forestillinger, der har handlet om en kendt personlighed. Hertil kommer så den helt specielle forestilling ”Undrende øjne”, der var et bestillingsværk fra Det danske Bibelselskab i forbindelse med udgivelsen af den nye bibeloversættelse i 1992, og som skulle være en af de markeringer, der var landet over i dagene omkring udgivelsen. Forestillingen dengang blev indstuderet og opført af gruppen ”Hej Life”, som bestod af tidligere musik-&dramaelever. En fællesnævner Musical på Hørby Efterskole har gennem årene budt på mange oplevelser og har i den grad været identitetsskabende for meget af det som skolen gennem årene har stået for og har arbejdet med. Musical har for mange været med til at fremkalde en fællesnævner for det at have været elev på Hørby (Ungdoms-) Efterskole – en stemning, der tydeligt har kunnet mærkes hvert år ved elevstævnerne lige inden årets forestilling er gået i gang. Mange blandt publikum har nemlig følt det på egen krop og har stået parate bag tæppet og ved derfor, hvordan det føles at skulle i gang med forestillingen og ved, hvor mange timers slid i hallen, der har ligget forud for at tæppet kan gå for en forestilling. Mamma-Ria Sideløbende med musicaltraditionen har der været en række andre aktiviteter, som er udsprunget af arbejdet med forestillingerne. Her har ”Mamma-Ria” været et af tiltagene, som blev iværksat i forbindelse med skolens 25 års jubilæum i 1997. Projektet bestod i at lave en opsamling på musicalmusik fra begyndelsen i 1984 og frem mod jubilæumsåret og få udgivet en CD. Der blev dannet et band af tidligere musikelever og med Maria Meier (1991-94) som solist. Gruppen gik i gang med at øve og indspille sangene i musiklokalet, mens Ole, med høje kvalitetskrav til sig selv og processen, styrede lydpulten i det lydstudie, der var blevet indrettet i forbindelse med en ombygning i 1994. I øvrigt

opstod, der en årrække senere i 2013 et band med navnet ”Mamma-Ria II”, som blev rammen om en livekoncert i musikhuset foran et begejstret publikum af tidligere elever. Koncerten blev afholdt den 20. april – en dato som faktisk har været titlen på en musical, der tog fat på problemet omkring nynazisme. Det yngste nummer på CD´en er fra musicalen i 1996 – ”Blind vej” og hedder ”Rør ved verden”. ”Blind vej” handlede om Virtual Reality og opfordrede til at bruge sit liv og sine sanser i den virkelige verden frem for den virtuelle – og som viste mennesker i en verden, der på flere måder kunne sammenlignes med den, der beskrives i en roman, der har samme titel som denne artikel. Idealister Et fællestræk ved mange af personerne, som forestillingerne har haft i centrum har været, at de alle har vist mennesker med en idé, som den enkelte har turdet og villet kæmpe for. Lige fra Peter i ”Undrende øjne” og Marius Fiil fra ”Om så det gælder” til Peter Jakob fra ”Kaperkaptajnen” og Christen fra ”Kold” er de alle mennesker, der har stået op for en sag, de har troet på – også selvom en overmagt eller en folkestemning har villet en anden vej. Tak! Lige nu sker der nyt på den musiske scene på Hørby Efterskole, idet det ”gamle” musikteam med udgangen af skoleåret 2015/16 meddelte, at det nu var tid til andre udfordringer i huset og tiden, hvor andre skulle tage over. Derfor skal der lyde en meget stor tak til jer, der har skabt musik og musical på Hørby og har været med gennem årene til at gøre dette arbejde normsættende – ikke mindst i den tilgang, der har været i arbejdet med eleverne og deres udvikling gennem det væld af timer, der er blevet lagt på og omkring scenen for at få alt på plads, så musicalholdene sammen har kunnet skabe det helt rigtige udtryk om deres forestilling. Tak til Ulla, Ole, Bjørn, Mette og Helle for et uvurderligt stykke arbejde og et væld af oplevelser lige fra den hylende morsomme karakter Cigard C i ”Jorden


31

brænder” til den bevægende afslutningsscene i musicalen om Hvidstengruppen. I har som mange af jeres hovedpersoner gjort en drøm til virkelighed og er i den grad brændt igennem med jeres bud på efterskolemusikliv. I har kæmpet sammen med jeres elever, så de i arbejdet har oplevet det, som Bjørns tekst fra en sang i ”Blind vej” siger – nemlig: ”Rør ved livet og giv livet lov til at røre dig”.

Musiklærerne anno 1992 på vej til ”Undrende øjne”forestilling i København – fra højre er det Bjørn Bjørnskov, Ole Læborg, Ulla Skytte, Mette Ravnholt og daværende forstander Finn Jakobsen

Musicalen i foråret 2016 om Christen Kold handlede om hans kamp for sine drømme


32

Af Morten Sønderskov, formand for Hørby Efterskoles elevforening og næstformand i skolens bestyrelse

Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt Vi lever i en verden i konstant forandring! Aldrig er udviklingen og informationsdelingen foregået i så hurtigt et tempo som i dag, og med blandt andet den voldsomme udbredelse af sociale medier, er vidensdeling og muligheder for tilegnelse af ny viden uendelig. Alligevel tror jeg, at de fleste ”gamle” Hørbyelever til tider har det som jeg. Vi mindes vores egen tid på skolen med en underlig antagelse af, at her er alt ved det gamle og velkendte. For mit eget vedkommende gik jeg på skolen i tiden før sociale medier, og udbredelsen af mobiltelefoner blandt folk. Berlingske bragte en fin artikel samme år, om fænomenet internet og dets fiasko, og om hvordan det ville dø hen om ganske kort tid. Det skete ikke – og ligeledes er udviklingen bestemt ikke stået stille på Hørby Efterskole. Lær nyt Hørby Efterskole er i dag en af de førende skoler inden for den pædagogiske tankegang om læringsstile. Skolen går forrest og baner vejen for andre, og er med til at udvikle pædagogikken såvel nationalt som internationalt igennem forskningsprojekter og samarbejde med fagpersoner. Der kan kun opfordres til at tage sig tid til at komme forbi og se, høre og mærke, hvordan udviklingen bestemt ikke er gået i stå på Hørby. Selv som tidligere elev er det muligt at lære noget nyt på vores gamle skole - og endda opdage, at det selvfølgelig aldrig er for sent at lære noget nyt. Det handler nemlig om livslang læring.

HUSK 2017 5., 6. og 7. april ÅRETS MUSICAL OPFØRES

8. april ELEVSTÆVNE Kl. 11.00: Velkomst for jubilarer. Herefter jubilæumsmiddag for følgende årgange: 2011/12 2006/07 2001/02 1996/97 1991/92

Det handler også om, at vi ”gamle Hørbyfolk” selvfølgelig skal være med til at udbrede budskabet om vores fantastiske skole, og om alle dens muligheder for til enhver tid at give nutidens unge mennesker et fantastisk skoleår og en oplevelse for livet. Og husk så lige: Kom til elevstævnet den 8. april 2017 og lær noget nyt!

1986/87 1981/82 1976/77 Kl. 13.30 Musical, generalforsamling og kaffebord.

Husk tilmelding på: www.hørbyefterskole.dk


34

Af Mogens Vestergård Pedersen, forstander på Hørby Efterskole

Boxen i Hørby Herning har en, og nu ligger der også en i Hørby. Boxen hedder den og navnet – som er resultatet af en navnekonkurrence blandt eleverne fra skoleåret 2015/16 – er blevet betegnelsen for den seneste nybygning på Hørby Efterskole. Boxen er en bygning, der skal kunne rumme mange funktioner. Her skal være undervisning på større hold eller i mindre grupper, den skal være aula og gennemgangsområde for folk, der er på vej til eller fra aktiviteter i hallen, og den skal også kunne være samlingsområde for større grupper, hvad enten det handler om eleverne i hverdagen eller gæster på skolen i forbindelse med særlige arrangementer. Noget helt nyt Allerede fra begyndelsen stod det klart, at den nye bygning foran hallen ville blive noget helt andet end hvad, der findes andre steder på skolen. På tegningerne så man straks, at der var tale om en

Multimøblet Klippen sætter ingen grænser – her er plads til både skolearbejde og hyggesnak

helt anden stil i forhold til de øvrige bygninger på skolen. Alligevel var der taget højde for, at det nye hus skulle kunne spille sammen med det øvrige og bl.a. være med til at skabe en mere markant samlet ”skyline” for undervisningsbygningerne, ligesom den hvide


35

farve, som det vandskurede murværk skal have, sikrer et samspil med den gamle hovedbygning på modsat side af vejen. Men, også indendørs ser man straks, at skolen har fået et helt andet rum, og mulighederne for at etablere forskellige læringsmiljøer i den grad er blevet udvidet. Der er højt til loftet i Boxen – så højt, at undervisningen kan foregå både i stueplan og på første sal i den studiezone, der er indrettet her. Området på første sal bruges som samlingsrum – både når det handler om hygge, og hvis en gruppe har behov for et sted til at afholde et møde eller skal have et oplæg om en bestemt ting. Klippen Den allerførste idé, der satte gang i projektet, var at slå hul i muren fra det daværende alrum og ind til klasselokalet bagved, og så erstatte muren med en foldedør. På den måde fik man et slags udvidet klasselokale, og et sted med mulighed for samling af hele 9. klasse. Som både tekst og billeder i denne artikel viser, så blev projektet noget mere omfangsrigt end som så, og da det hele stod færdigt, opstod udfordringen med, hvordan der kunne laves et samlingssted for 9. klasse i det store, lyse og højloftede rum. I den forbindelse opstod ”Klippen”. Klippen er et stort samlingsmøbel, som er udtænkt af en af vore egne lærere, Jesper Ejnar, og som giver mulighed for både at have et sted, hvor rigtig mange elever kan samles til kortere fællesoplæg, men er også et multimøbel i den forstand, at det åbner for en mængde sidde- og liggeområder, som eleverne kan indrette sig i, når de går i gang med deres skolearbejde. Klippen er derfor et læringsmiljø i sig selv, som sammen med studieområdet på første sal og den niche, der er lavet i siden af Boxens centrale rum indbyder til, at eleverne kan søge i retning af det sted, som giver de bedste rammer for den aktuelle undervisningssituation. Men, også når der er besøg på skolen søger mange mod Klippen, hvis lyse og lakerede træ virker tiltrækkende på dem, der har en ledig stund til at prøve en af de mange siddemuligheder møblet indbyder til.

Klippen i Boxen er det nye samlingspunkt for elever


36


37

Skills også for efterskoleelever Elever fra Hørby Efterskole deltager i skoleåret 2016/17 i Skills. Ikke Skills forstået som Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, men en særlig udgave af Skills – hvor det stadig handler om at prøve sine færdigheder inden for de forskellige håndværksområder – og som også efterskoleelever har fået lov at deltage i. Elevernes første møde med Skills fandt sted på efterskolen en eftermiddag i det tidlige efterår, hvor de skulle konkurrere i forholdsvis simple opgaver, men dog udfordringer, der krævede kloge hænder og dygtige hjerner. F.eks. skulle der samles en figur bestående af forskellige metalprofiler, der skulle lægges nogle fliser i en ramme efter et bestemt mønster, saves træ i passende

længder så, at stykkerne, når de blev sømmet sammen, dannede en trappe og der skulle laves et par enkle el-installationer. Det hele foregik på tid, hvor hvert hold have nøjagtig 12 minutter på hver station til at komme gennem arbejdstegningen og få afsluttet opgaven, inden den næste håndværksmæssige udfordring skulle tages i øjesyn.

Året der gik Af Mogens Vestergård Pedersen, forstander på Hørby Efterskole

Næste møde med Skills bliver den 26. januar i Gigantium i Aalborg, hvor det vindende hold fra konkurrencen hjemme i Hørby har kvalificeret sig til at deltage i den specielle efterskolekonkurrence, der afholdes i forbindelse med DM i Skills, hvor håndværkslærlinge konkurrerer inden for deres fag.

Skills kræver kloge hænder og dygtige hjerner


38

Husturen – en klassiker

Året der gik

Efterskoleeleverne er ikke mere end fire uger ”gamle”, når de sammen med nye venner og lærere drager ud i Østvendsyssel for at afslutte den første periode – introduktionen til hele efterskoleåret – med et døgn under primitive forhold og, hvor fokus er på fællesskab, venner, relationer og samvær. Helt efter traditionen har eleverne fra årgang 2016/17 også været af sted. Faktisk er ethvert nyt elevhold på Hørby af sted på tur to gange i løbet af de første fire uger. Første gang – allerede i efterskoleårets første døgn – på en tur, der i høj grad bar præg

Drengene fra ”Hus 2” slapper af efter etablering af overnatningssted - og nu er det tid til at skabe relationer

af, at man skal snakke sig ind på hinanden og finde ud af, hvem alle de nye mennesker er, og så husturen fire uger senere, hvor oplevelsen er, at man nu er et hold, og snakken løber frit på kryds og tværs. Det betyder, at noget så almindeligt som at få lavet aftensmad eller at afvikle en aktivitet på turen nu falder helt anderledes naturligt i forhold til, hvordan det gik for sig en måned tidligere. Eleverne har nu i stor stil ladet maskerne falde over for hinanden og er gået i gang med at opbygge solide relationer – både til elevkammerater og lærere.


39

Poolgård med nye muligheder I mange år lå den der – poolen. Varme eftermiddage i prøveperioden eller den sidste kolde dukkert, inden poolen blev lukket, har mangt en Hørbyelev oplevet og taget med sig, som et par af de hverdagsoplevelser, som var en del af livet på Hørby Efterskole. For et par år siden, var det imidlertid slut. Poolen måtte lukkes. Reglerne for driften var blevet for omfattende og den blå bassindug for slidt. Poolgården har derfor ligget noget øde hen et stykke tid. Grejerne omkring pool og pumpehus er fjernet, hullet er blevet fyldt op og nu i efteråret 2016 er der kommet et nyt ”gulv” over hele gården. Det nye underlag består af sorte gummifliser, og gården kan med dette underlag bruges både som et ekstra udendørs undervisningslokale en dag, hvor vejret tillader, men også som en udvidelse af træningsarealet for styrketræning, der i en helt ny udgave har til huse i aktivitetsrummet mellem hallen og baderummene.

En dukkert kan man ikke få længere, men til gengæld åbner der sig et uderum, hvor der både kan være tale om varme eftermiddage i solen – og styrketræning i det fri på en frostklar vinterdag.

Det nye uderum åbner mulighed for både stillesiddende og fysiske aktiviteter


40

Idræt og hygge

Året der gik

Også en savekonkurrence havde fundet plads på idrætsdagen

- er to ord, der passede godt på idrætsdagen, hvor 600 nordjyske efterskolelever fra fem efterskoler var samlet på Hørby til en fælles – og langt fra traditionel – idrætsdag.

petanque og scrabble – tilsammen discipliner, der skulle sikre, at enhver kunne være med og få en oplevelse også selvom man i hverdagen ikke bruger ret mange timer på idræt.

Discipliner som fodtennis og tovtrækning bød på masser af sjov og ballade til dagens program, ligesom der var rigelig mulighed for at få konkurrencelysten styret, når der blev dystet i de mere klassiske idrætsgrene som fodbold, håndbold, beachvolley og atletik. Herudover fik både udøvere og heppere mulighed for at udfolde sig, når der blev spillet høvdingebold, kongespil, bob,

Idrætsdagen handlede også om andet end konkurrencerne, så ud over de fysiske udfoldelser var det sociale samvær i fokus. Når der var pause, blev der snakket og slappet af i det fantastiske vejr, som dagen bød på. Der var lejlighed til at møde venner fra andre efterskoler, og måske blev der hist og her også udvekslet telefonnumre med nye bekendtskaber, som dagen bød på.


41

Stafet For Livet Ikke bare i foråret havde eleverne fra årgang 2015/16 fat i hjælpearbejdet i forbindelse med projektet ”Omsorg”, men også holdet, der flyttede ind på Hørby i august har i årets løb taget del i det velgørende arbejde. Det skete da weekendholdet i den sidste weekend i august var med omkring det store arrangement ”Stafet For Livet”, som blev afholdt på Knivholt i Frederikshavn, og hvor eleverne fra Hørby deltog som praktiske medarbejdere, men også

havde tid til at tilbagelægge nogle kilometer på selve stafetten. Stafet For Livet er verdens største fundraising aktivitet. Det er en 18-24 timers holdaktivitet med underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Hele overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forebyggelse, forskning og patientstøtte.

Hørby-teamet til Stafet For Livet på Knivholt i Frederikshavn


42

Fredagsmotion i udvidet udgave

Året der gik

Mange Hørbyelever har gennem de sidste små 15 år løbet eller gået ”6 km´eren” i forbindelse med fredagsmotion og afslutning på ugens arbejde lige inden fredagskagen i spisesalen og weekendens afslapning. Imidlertid er der i skoleåret 2016/17 kommet nye tiltag, så fredagsmotionen ikke længere udelukkende handler om den klassiske løbetur og distancen seks kilometer, men nu ydermere

Fredagsmotion er i dag meget andet end en løbetur

f.eks. byder på styrketræning, sang&musik, cirkeltræning, dans, skadeforebyggelse og sneboldkamp. Lærerne har inddelt sig i fire hold og står på skift for en fredag. Programmet er tilrettelagt således, at eleverne oplever variationer i den måde en uge på Hørby Efterskole afsluttes. Fortsat er vigtige omdrejningspunkter i fredagsmotionen at få pulsen op og sved på panden og det at få en fælles oplevelse af at være aktive sammen.


43

Medaljer til alle Der var stor glæde på skolen i begyndelsen af februar, hvor samtlige hold fra Hørby Efterskole efter det nordjyske efterskolemesterskab i indefodbold fik medaljer med hjem. En stævnedag begynder som regel altid tidligt om morgenen, hvor spændingen omkring dagens begivenheder allerede kan mærkes i den ellers morgendunkle spisesal, og især når alle er bænket i bussen går snakken hurtigt om træningen, taktikken og de nyligt indøvede teknikker, der skal sikre god spillestil på vej mod sejren.

Til NM i 2016 deltog i alt 300 ivrige fodboldspillende efterskolelever, som kæmpede det bedste, de havde lært inde på banen og ellers gav den som begejstret publikum på sidelinjen med jublende tilråb og langstrakte klapsalver, når det var efterskolevennerne, der var i infight på banen. NM er kvalifikationsrunde til efterskolernes eget DM, hvor Hørby i år deltog med to hold – guldholdet fra pigernes A-række, der fik lov til at tage det bedste hold fra B-rækken med til DM-finalestævnet.

Hørby-vinderne fra NM i indefodbold


Outsource dk • www.outsource-dk.com

Profile for Peoplez

Hørby Efterskole 2016 Årsskrift  

Hørby Efterskole 2016 Årsskrift  

Profile for peoplez
Advertisement