Page 1

Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn

PLANTER er også din mad Tema om FRUGT

Æbler INDSKOLINGen:  1.-3. klasse

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

1


TEMA OM FRUGT 

Æbler Delemne 1:  Plantekendskab

Hvad er frugt? I supermarkedet Frugt i Danmark En plante har også familie - Videnskabelig klassifikation

4 10 14 17

Delemne 2:  Æblet En plante er levende Et æble bliver til Et æbletræ bliver til Sorter Nye og gamle æblesorter Syge æbler

21 24 30 29 36 42

Delemne 3:  Sundhed Sund med æblet

45

Delemne 4:  Æblets historie Æblet i Danmark

49

Delemne 5:  Kulturhistorie Æblet som symbol Ordsprog

58 63


Delemne 1 

Plantekendskab Indhold: • Opdeling i frugt og grønt • Definition på frugt hhv. kulinarisk/kulturelt og botanisk • Sæson • Klima • Familie – slægt – arter • Linné som grundlægger af den videnskabelige klassifikation

I skal bruge: • Små papirlapper til hver elev • Frugt/grønt-kurv indeholdende forskellige frugt og grøntsager. Forslag – mindst én fra hver gruppe/linie, gerne flere: – hasselnød, valnød (med skal) – blomme, fersken, kirsebær, mirabel – solbær, blåbær, ribs, banan, appelsin, tomat, agurk – ært, bønne – æble, pære, vindrue – peberfrugt, porre, gulerod, majs, salat, brocolli – find gerne på andre • Digitalkamera, evt. mobiltelefoner, blyanter og skemaer • Skål, knive, skærebrædder til abemad eller frugtbuffét • Kamera, notesbøger (papir eller digitalt, hvide fotobakker)

Arbejdsformer: • Brainstorm, leg, sortering • L æsning • Samtale/diskussion • Skrive/tegne produktundersøgelse • Foto + tekst • Forsøg • Madlavning:

Muligt supplement: • Følg æblers forrådnelsesproces. Sammenlign et supermarkedsæble og et haveæble • Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: ”Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle” Elever medbringer selv frugt fra hjemmeavl


Hvad er frugt? Start med en lille test – gerne inden eleverne præsenteres for emnet. Giv alle elever en et stykke papir og bed dem finde en blyant. Læreren skal nu nævne 3 ting umiddelbart efter hinanden: et værktøj, en farve og en frugt. Bed dem skrive ned, hvad de tænkte på, uden de snakker med deres sidekammerater. Det er vigtigt, at holde sig til første indskydelse. Saml sedlerne ind og tæl op hvilke frugter, der blev tænkt på. Hvilken frugt vinder? Med stor sandsynlighed æblet! Æblet har på vores breddegrader nærmest fået en position som frugtens dronning. Bagefter laver klassen en brainstorm over de frugter, de kender. De yngste elever kan få glæde af at lave et frugtalfabet ud fra brain-storm: A: appelsin, ananas – B: banan, brombær C: citron osv. Skriv alle ord op. Måske kommer der forslag, som egentlig er grøntsager. Andre forslag kan passe i begge kategorier, for grænsen mellem grøntsager og frugt kan være flydende. Opdelingen af frugt og grønt er forskellig, alt efter om man ser det fra en kulinarisk/kulturel vinkel eller ud fra en botanisk klassifikation. Medbring en kurv (eller flere) med forskelligt udvalg. Hvis det er muligt, så sørg for at der er en fra hver af de 5 botaniske frugttyper (se længere nede) og nogle ekstra grøntsager. Husk at have peberfrugt med, som senere kan skæres op for at vise frøene. Lav i fællesskab en opdeling af frugt og grønt. Er eleverne enige? Spørg hvad der har fået dem til at dele grøntsagerne og frugterne på den måde. Højst sandsynligt har børnene en kulinarisk/ kulturel tilgang. I elevmaterialet præsenteres eleverne for en kok og for en botaniker. Når eleverne videre frem arbejder med materialet, skal de i overført betydning dels have kokkehuen på og dels gå med botaniker-luppen. En opgave om forskellen på en botaniker og en koks opfattelse af frugt kan findes sidst i dette afsnit. Se igen på opdelingen. Passer opdelingen til kokkens definition, som ses ud fra en kulinarisk/kulturel vinkel? ”Planter er også mad. Frugt er noget, man spiser – og de er søde og saftige. Gode til dessert. Dejlige som mellem-måltid”. Vær opmærksom på, at der ingen regel er uden undtagelse: Citrus falder naturligt ind under kategorien frugt trods surheden. Herefter sættes eleverne ind i, at frugt forklares anderledes af en botaniker. En frugt defineres botanisk som det planteorgan, der indeholder frø; det der er tilbage efter bestøvning, befrugtning og afblomstring. Frugt betyder altså i mere børnevenlig formulering: det sted, hvor en plante gemmer sine frø. Frø er det, der bliver til nye planter (delemne 2 kommer ind på formering). Frøgemmet er dog forskelligt fra plante til plante. Vurder selv, hvorvidt en yderligere opdeling vil gavne eller forvirre klassen. En botaniker deler nemlig frugt op i forskellige frugttyper (disse frugttyper bliver nævnt igen i et senere afsnit). • Nød: (for eksempel hasselnødder og valnødder). En hård frugtskal med ét frø indeni. Jordbær hører mærkeligt nok til her. I jordbærret er det den opsvulmede blomsterbund, der bærer de mange småfrugter, som er nødder. • Stenfrugt (blommer, kirsebær, mirabeller, ferskner). Saftigt blødt frugtkød yderst og én hård sten i midten. I stenen findes frøet. Hindbær og brombær tilhører trods navnet denne gruppe. De har mange små stenfrugter samlet, der kommer fra én blomst. Disse sten spytter man bare ikke ud. • Bær: (solbær, blåbær, ribs). En tynd skal og blødt frugtkød rundt om mange frø. Til denne gruppe hører også banan, citrus, tomat og agurk. Hvad angår banan, er det sjældent, der er frø i bananer, der sælges udenfor dyrkningslandene. • Kapsel: en tør frugt, der springer op ad sig selv, så frøene kan komme ud. Bælgplanter, som ærter og bønner, hører til denne gruppe. De har en kapsel dannet at ét frugtblad. Birkes er frø fra valmuens kapsel, der er formet af to frugtblade. • Kernefrugter (æbler, pærer, vindruer). Kernehuset er den egentlige frugt. Den yderste saftige del er lavet af blomsterbunden

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

4


Yderligere baggrundslitteratur: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantemorfologi/frugt Når denne lektion er slut, vil der muligvis være en del forvirring. Prøv at tage diskussionen med på lærerværelset. Spørg om agurk og tomat er grøntsager eller frugt. Botanisk set er det frugt, men der vil kunne opstå en livlig diskussion. Især tomat vil dele vandene – udvid så listen med avocado. Ærter og bønner vil modsat ikke frembringe samme diskussion. Her er sagen klar: det er grøntsager - men botanisk set er det frugt! Når man fordeler ud fra sødme kan man støde på undtagelser. Nogle grøntsager er søde, og det vil typisk være dem børn bedst kan lide som eksempelvis gulerødder og majs. Majs på dåse kan dog være tilsat ekstra sukker, og når alt kommer til alt, hører majs rent faktisk til kornplanter. De mest almindelige frugter i kosten er æble, banan, appelsin, grapefrugt, pære, vindruer, jordbær og fersken. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse frugter er 10.9 %. De mest almindelige grøntsager i kosten er tomat, salat, agurk, broccoli, blomkål, løg og bønner. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse grøntsager er 3.2 %. Kilde: http://www.gdainfo.dk/home/forbruger/gda-og-referencevaerdier/sukker.aspx#Frugt NB! Bemærk, at denne kilde har valgt at kalde en tomat for en grøntsag.

Opgave: Hvad er en botaniker og hvad er en kok. Lad eleverne skrive stikord eller tegne forskellen. Botaniker: ved meget om planter. Hans interesse er at undersøge planterne og vide alt, om det der er på en plante: blade, blomster, stilk, rod, frø. Han kigger på store og på små planter. Han sammenligner. Han ser hvordan, de er forskellige. Han ser, hvordan de skaber nye frø, så der kan komme flere planter. Han er interesseret i, hvor planterne vokser. Hvilket klima (varmt, koldt, tørt, vådt m.m) kan planten bedst lide. Hvilken jord (sand, ler) kan den bedst lide. Kok: ved meget om mad. Hans interesse er at lave mad, der smager godt og ser godt ud. Han vil vide, om maden smager sødt, surt, salt eller bittert. Han kan lide at opfinde nye retter og blande madvarer på nye måder.

5

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

5


Hvad er frugt? Tænk på en have! Tænk på en grønthandler! Der kan vi dyrke eller købe mange dejlige frugter og grøntsager. Men hvem har bestemt, hvad der er frugt, og hvad der er grøntsager?

Botanikeren siger:

”Planter er meget spændende. De laver frø, så der kan komme nye planter næste år. De gemmer frøet i frugten. Frugt er plantens frøgemme.

Kokken siger:

”Planter er også mad. Frugter er noget, man spiser, og de er søde og saftige. Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid.” Der er to måder at beskrive frugt på. Derfor kan man blive forvirret. Tænk på peberfrugt. Kokken kalder den ikke for en frugt. Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert. Men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor den hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer på frø er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

6


Hvad er frugt? Hvad er en botaniker?

Hvad er en kok?

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

7


Hvad er frugt? Frugt-krydsord

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

8


Klippeark med forskellige frugter? Hvad er hvad?

Appelsin

Ribs

Melon

Banan

Brombær

Fersken

Blomme

Solbær

Kirsebær

Ananas

Stikkelsbær

Pære Æble

Valnød

Jordbær

Klip alle frugtfotos ud og klistrer dem ind på de rigtige felter.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

9


I supermarkedet Brainstorm over hvordan man kan få frugt: frisk frugt, smoothies, syltetøj, tørret frugt, juice m.m. Snak om hvordan eleverne spiser frugt. Bed dem forklare hvad det er. Løs den tilhørende ekstraopgave. Tag derpå en tur i supermarkedet eller hos den lokale grønthandler. Tag klassen med på en tur i grøntafdelingen. Hvilke frugter er der? For nemheds skyld opereres med kokkens måde at kategorisere frugt, men tag de sure med. Hav et digitalkamera med. Har børnene mobiltelefoner, kan I arbejde med at tage billeder med disse. Inddel børnene i grupper: Hver gruppe skal finde eksempler på forarbejdede frugter jævnfør brainstormen. Måske opdager de nye. Under ”Opgaver” findes et skema, som hver elev skal medbringe sammen med en blyant. I frugtafdelingen udvælger hver elev en frugt. Sørg for, at der bliver valgt bredt. Eleven udfylder skemaet. Hjælp eleverne med at se på kassen eller på skiltet, hvilket land frugten kommer fra. Æbler skal have et særligt fokus. Hvor mange forskellige æbler, kan man få? Hvilke lande kommer de fra? Køb gerne forskellige æbler. Gem dem til senere under emnet om sorter. Kig efter frugt i frysemontren. Køb et udvalg af frugterne og lav en lille smagsfest. Sammen med frugterne fra forrige afsnit kan laves en gang abemad, eller en buffet af små frugtbidder. Hjemme i klassen sætter I billeder ind på skemaet. Eller tegner en tegning af frugten og bruger den. Undersøgelsen skal bruges i næste afsnit. Snak om de varer, der også indeholdt frugt. Hvilke varer fik de øje på? Disse varer er eleverne ikke blevet bedt om at skrive ned i skemaet. Hvis der er taget billeder af dem, sættes de på en planche. Skriv hvad det er: smoothie, juice, grød m.m Frugt på mange måder: Hvad er hvad?

smoothie

frisk frugt

juice

saftevand

syltetøj

frugtgrød

tørret frugt

Brug gerne opgaven til yderligere forklaring.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

10


En smoothie er en blendet frugtdrik. Den er tyk og cremet. Man bruger frossen og frisk frugt. Man kan komme mælk eller yoghurt i. Den kan laves med og uden sukker. Indeholder vitaminer, mineraler og fibre. Juice kan være friskpresset frugt. Det kan også være lavet af koncentrat. Herved forstås at man presser frugt og derefter fjerner det naturlige indhold af vand. Dette gøres typisk i det land, hvor frugten kommer fra. Derefter bliver koncentratet fragtet til en fabrik i eksempelvis Danmark, hvor der igen tilsættes vand. På den måde bliver det til juice lavet af koncentrat. Juice fra koncentrat bevarer en del vitaminer, men nogle går tabt i forhold til det friskpressede. Syltetøj er opvarmet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning. Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig. I oldemors tid var opskriften. 1 kilo sukker til 1 kilo bær eller frugt (sukker er også konserverende).Forskellen på syltetøj og marmelade er konsistensen. Syltetøj er gerne tyndere. Når frugt tørres koncentreres sukkerindholdet. Derfor smager det mere sødt og kaldes ofte sundt slik. Det har også bevaret vitaminer, mineraler og fibre. Frisk frugt kan spises, som det er. Nogle frugter er sure, nogle er søde. Holdbarheden er ikke så lang. Indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre. Saftevand er kogt og siet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning. Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig. Frugtgrød er kogt og oftest sødet. Tyk konsistens. Jævnes ofte med kartoffelmel. Rødgrød er frugt lavet på diverse røde bær. Serveres ofte med mælk eller fløde. Hjemmelavet frugtgrød spises gerne med det samme og indeholder ikke konserveringsmidler. Koges ikke for længe, for så forsvinder for mange vitaminer. Most og cider er ikke med i denne opgave. Most er pressede rå æbler uden tilsætning af sukker. Kan konserveres ved pasteurisering, hvor de fyldte flasker opvarmes til 80 grader. Man kan i stedet vælge at fryse mosten ned og dermed få den til at holde længe. Cider er gæret æblemost. Udvikler alkohol under gæringen (typisk 2-6%).

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

11


I supermarkedet Undersøgelsesskema Elevens navn: Dato: Jeg har valgt en: (skriv hvilken frugt)

Her indsættes billede eller tegning af frugten. Frugten kommer fra:

Jeg har talt _______________  forskellige slags æbler.

De kommer fra disse lande:

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

12


I supermarkedet – ekstraopgave Frugt på mange måder

Hvad er hvad? Saftevand, tørret frugt, juice, frisk frugt, smoothie, frugtgrød, syltetøj.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

13


Frugt i Danmark I elevteksten møder klassen begreber som sæson og klima. Der hører opgave til dette emne. Vejr er det, vi har lige nu - Klima handler om vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og luftfugtighed. Brug undersøgelsen fra supermarkedet eller grønthandleren. Fravælges turen til butikken, kan I arbejde ud fra klippearket under opgaver i første afsnit. Sorter skemaerne fra besøget i supermarkedet efter hvilke lande frugterne kommer fra. Der vil være variation, alt efter hvilken årstid I arbejder med. Forklar eleverne at selvom nogle af frugterne ikke er fra Danmark, kan de dyrkes i Danmark. For eksempel er jordbær, der er købt i november ikke danske. Ligesom det er svært at finde danske æbler i maj måned, men de dyrkes i Danmark! Sorter igen ud fra hvilke frugter, der kan dyrkes i Danmark, når det er sæson. Vær opmærksom på at nogle elever kan have kendskag til vindruer, citrus o.a. fra drivhuse eller udestuer, men disse kan ikke dyrkes til produktion og handel. Det er dog interessant, at efterhånden som klimaet er blevet varmere i Danmark,er der dukket flere vinmarker op. Se på et verdenskort. Find Danmark. Har børnene været i andre lande. Find dem på kortet. Snak om det er et land, hvor der er varmere eller koldere end i Danmark. Har de set frugter i disse lande? Spørg eleverne om de har frugttræer eller bærbuske derhjemme. Hvis ikke de ved det, så lad dem spørge derhjemme og tag snakken op igen. Måske har deres bedsteforældre træer eller buske med frugt. Nu er det muligt at støde ind i endnu en diskussion om, hvorvidt noget er frugt eller grønt. Kulinarisk og kulturelt har rabarber en plads i dessertkogebogen, men er det en frugt? ”Opfattelserne, af hvorvidt rabarber bør regnes for en frugt eller en grønsag, er delte. Et fjernt slægtskab med spinat og bladbeder er ikke helt utænkeligt. Men f.eks. stadfæstede en domstol i 1947, i byen Buffalo i staten New York, at rabarber er en frugt”. Citat Nanna Simonsen.” - grundigere undersøgelse ligger uden for dette materiale. http://www.saesonforgodsmag.dk/frugtogbaer

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

14


Frugt i Danmark Nu kender du rigtig mange frugter. Nogle af frugterne kommer fra lande langt væk og kan slet ikke vokse i Danmark. En banan eller en appelsin kan ikke dyrkes i Danmark. Nogle af dem vokser i Danmark, men ikke hele året rundt. Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan du måske købe dem i butikker, men de er kommet til Danmark fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har vinter. Lande har forskellige klimaer.

• Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr. • Appelsiner elsker solskin. • Æbler har ikke noget imod lidt kulde. I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også. Pærer og æbler har en længere sæson. I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De hedder sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske æbler, indtil det bliver april. Det er en lang sæson. Du kan samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for købmanden at købe hjem. Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der kommer fra andre lande.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

15


Frugt i Danmark Hvornår er det sæson for danske jordbær? Sæt en rød streg under fotoet.

forår

sommer

efterår

vinter

Hvornår er det sæson for fældede juletræer? Sæt en grøn streg under fotoet.

forår

sommer

efterår

vinter

Hvornår er det sæson for danske æbler? Sæt en gul streg under fotoet.

forår

sommer

efterår

vinter

Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima? Tegn eller skriv hvad det er, der fortæller om klima.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

16


En plante har også familie Videnskabelig klassifikation Dette afsnit indkredser begrebet arter. Senere kommer en forklaring på sorter. Arter og sorter bruges ofte i flæng, men begrebet sorter kan kun bruges inden for samme art. Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var ophavsmand til den videnskabelige klassifikation. Han indsamlede planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale årsager blev de videnskabelige navne, latinske. Linné navngav dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ses nedenfor. Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spiseæble: Rige: Plantae (planter) Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter) Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede) Orden: Rosales (Rosen-ordenen) Familie: Rosaceae (rosen-familien) Slægt: Malus (æble-slægten) Art: Malus x domestica Det er kun de tre nederste punkter, der berøres i elevteksten. http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Botanikere_og_ plantegeografer/Carl_von_Linn%C3%A9 http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86ble-sl%C3%A6gten Eleverne præsenteres for tre arter i æbleslægten: skovkrabben, det søde æble og paradisæblet. Skovkrabben er det oprindelige vilde æble, som vokser i skoven. I markskel og andre steder støder man også på ”vilde æbler”. De sættes her i anførselstegn, fordi de i de fleste tilfælde er kulturæbler, der har sået sig selv. Æbler der selv får lov til at formere sig, kan godt resultere i meget syrlige æbler. Nogle af æblerne kan faktisk godt have krydsformeret sig med skovkrabben. En måde til at bestemme, hvorvidt der er tale om et vildt æble (skovkrabben) eller et kulturæble, er at kigge på undersiden af bladene. De vilde æblers træ har glatte blade, mens kulturæblernes træ har blade med lodden underside.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

17


En plante har også familie Videnskabelig klassifikation Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter, nogle er stenfrugter, og nogle er kapsler. Der findes også en anden måde at opdele på. For cirka 300 år siden levede en mand, der hed Carl von Linné. Han kunne lide at lave systemer. Han kunne lide planter. Han satte alle de planter, han så ind i et system. Han var botaniker. Derfor kiggede han på hvordan planterne så ud. Hvordan de voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter ligner hinanden meget. Dem satte han i familie sammen. Æbler og roser kom i samme familie. Måske tænker du, at æbler og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild rose. De ligner hinanden på nogle måder.

Da Carl von Linné havde delt dem op i familier, delte han dem op i slægter. Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. Så de kom i hver sin slægt. I æbleslægten og i roseslægten. Fordi han gav alle planter og dyr latinske navne, kaldte han æbler for Malus.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

18


Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor slægten, så derfor delte han dem op i arter. Æblearter er der faktisk mange af rundt om i verden, men i Danmark vokser der ikke så mange af dem. En art kan godt have flere navne. Vildæble, skovkrabbe, abild Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden spiste man det ristet eller tørret. Vokser i skoven. Spises af dyr.   Spiseæble, det søde æble De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i haven, og dem vi køber i supermarkedet.

  Paradisæble, bær-æble Nogle har sådanne æbletræer i haven til pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan bruges til gélé.   Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. Ordet abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for mange år siden gav frugten navn. En æblehave kaldes også for abildgård. Spiseæblet kaldes også for det søde æble. Selvom det kan være syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver, størrelser og smag. Det er fordi arter også deles op i sorter. Sorter skal du høre om i delemne 2. Det vilde æble skovkrabben og det søde æble, er to arter, som du vil høre mere om i delemnet om æblets historie.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

19


Delemne 2 

Æblet Indhold: • Formering, bestøvning og befrugtning • Dannelse af et æble • Fra kerne til træ • Podning • Forskelle på sorter • Forædling – krydsbestøvning • Genbank – pomet • Æblesygdomme • Økologisk æbledyrkning

I skal bruge: • Æbler svarende antalsmæssigt til grupper eller par • Tegnepapir og farver til iagttagelsestegning • Urteknive til at skære æbler over med • Gem æblekernerne • Så- eller priklejord • Urtepotter kan evt. fås fra www.cchobby.dk, eller eleverne kan selv medbringe en • Materialer til at lave æbletræ. Vælg: – Karton – grønt og brunt – Papmaché – grønt og brunt silkepapir, tapetklister, bøtter, hønsetråd – Tag en gren – den hurtige løsning, papir til blade – Stort papir og farver • Sakse • Forskellige æblesorter. Små, store, røde, gule – de skal helst se forskellige ud • 2 x sedler med numre, der svarer til antal sorter. Papir til at notere hvilken sort, der svarer til hvilket nummer

Arbejdsformer: • Planteundersøgelse • Læsning • Smagsprøver • Forsøg • Tegne/male, klippe/klistre • Produktundersøgelse • Skrive • Samtale

Supplerende aktiviteter: • Har I adgang til et æbletræ så gå ud og iagttag, hvilket stadie, æblet er på • Mal urtepotterne personligt. Husk maling!

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

20


En plante er levende I afsnittet beskrives hvordan frugten dannes. Begreber som formering, bestøvning og befrugtning er på banen. Blomsternes kønsdele forklares. Æbleblomst er tvekønnet, og har såvel hunlige som hanlige organer. Men en æbleblomst er ikke selvbestøvende. Det fører i hvert tilfælde ikke til befrugtning. Æblet har en genetisk bestemt mekanisme, der forhindrer indavl. Derfor får man ikke et æbletræ af samme sort, som det æblet kommer fra, når man sår en kerne. Moderen er godt nok af samme sort, men faderen er en anden. Pollen fra forskellige træer kan til gengæld lande i samme æbleblomst, og derfor kan kernerne i et og samme æble godt have forskellige fædre. Tæt beslægtede æbletræer kan heller ikke krydse sig med hinanden. Der er forskel på hvilke æblesorter, der er gode bestøvere for hinanden. http://www.frugtogprydtraeklubben.dk/downloads/Bestoevningsskemaer.pdf

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

21


En plante er levende Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering. Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år, og et æbletræ kan blive over 100 år. Formering er: •  Når mennesker får børn. •  Når dyr får dyrebørn. •  Når planter sætter frø, som kan blive til en ny plante. Før planten kan danne frø, skal den blomstre. Det er nemlig i blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en far til for at skabe nyt liv. ”Far” er støvdragere med støvknapper på. På knapperne sidder pollen. Pollen ligner støv. ”Mor” er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det: bestøvning Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne og til sidst kan det selv blive til en plante.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

22


For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et godt frø-gemme. Kan du huske at frugt betyder ”frøgemme”? Alle planter har et ”frøgemme” – altså en frugt. De ser forskellige ud, og det er ikke dem alle sammen, vi spiser. Nogle er meget små. Her er en gulerodsblomst. I blomsten dannes frugt, der gemmer på frø. Hvis du vil have gulerødder i din have næste år, tager du et frø og putter i jorden.   Her er en morgenfrueblomst. Fra den kan du også tage frø og putte i jorden, så får du en fin blomst næste år.

  Her er en ærtebælg. Det er en frugt. Ærten er frøet. Put en ært i jorden, og du får en ærteplante næste år.

  Her er et æble. Inde i frugten gemmer frøene sig. Dem kalder vi også kerner. Hvis du putter kerner i jorden, kan der komme et æbletræ op.  

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

23


Et æble bliver til Læs den faglige tekst i fællesskab eller som selvstændig elevlæsning. Lav eventuelt iagttagelsestegning. Bagefter skæres æblerne over. Nogle fra den høje side, andre fra den lave. Iagttag kernehuset. Det er kernehuset, der er selve frugten. Er kernerne brune.? Gem kernerne – de skal bruges senere. Spørg om de kender andre metoder til at se, om et æble er modent. Det kan være på farven. Hvis man selv plukker et æble fra træet, er det modent, når man blot skal dreje æblet en enkelt gang for, at stilken slipper. Nedfaldsæbler er modne æbler.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

24


Et æble bliver til Om foråret kan du se knopper på æbletræets kviste.

  I maj - juni måned bliver knopper til blomster. Nu kan æbletræet formere sig. Det vil sætte frø til nye træer. Når vi snakker om æbler, kalder vi frø for kerne.   I blomsten bor både en ”far” og en ”mor”. Men i en æbleblomst vil moderen og faderen, der bor sammen ikke kunne lave små kerne-babyer sammen. Derfor skal pollen komme fra en blomst på   et andet æbletræ Til at flytte pollenstøv får blomsten hjælp fra insekter. I blomsten findes dejlig nektar. Det kan bier og svirrefluer rigtig godt lide. Når insekterne drikker nektar, får de pollenstøv på fødderne. De flyver til en anden æbleblomst. Blomstens støvfangerne tager pollen fra bien eller fluens fødder. Nu er   blomsten bestøvet. Pollen kommer gennem griflen ned i frugtknuden. En befrugtning er sket. Nu kan kernerne vokse. Det er vigtigt med et godt frøgemme.   Blomsterbladene laver et kernehus. De bliver gennemsigtige. Bunden af blomsten vokser uden om og sammen med bladene – det bliver til det, vi spiser.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

25


Nu ligger kernerne i kernehuset og vokser og modner. Kernehuset har 5 rum. I hvert rum er 1-3 kerner. Først er kernerne hvide, så bliver de brune. Imens bliver æblet større og større.   I august modnes de første æbler. Når kernerne er modne, smager æblet mere sødt. Måske kommer der et dyr og spiser det vilde æble. Dyret smider kernehuset væk. Eller måske kommer kernerne ud med dyrets lort.   Der hvor kernerne kommer til at ligge, kan et nyt æbletræ vokse op - hvis det er et godt sted med god jord, lys og vand engang i mellem. Du kan også tage kerner fra et æble og så i noget jord.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

26


Et æbletræ bliver til Forrige afsnit beskrev, hvordan et æble bliver til, men fortæller også, hvordan æbletræet kan formere sig og skabe flere æbletræer på naturens facon. Mange gamle æblesorter er fremkommet på denne måde, og man har været heldig at få gode æbler ud af det. Dette held kan man ikke være sikker på at have med sig hver gang. Sandsynligheden for at skabe en ny god sort er lille. I stedet for at lade naturen råde, kan man med menneskelig indblanding styre formeringen. Vil man skabe et æbletræ ved hjælp af kønnet formering, kan man krydsbestøve og forsøge at styre hvilke egenskaber, det nye æble skal have ved at vælge både modersorten og fadersorten ud fra deres egenskaber. En krydsbestøvning laves ved at tage pollen fra fadersorten og overføre pollenet til griflerne på modersorten. For at sikre at insekter ikke har bestøvet blomsten, inden man selv forsøger, udvælger man blomster på ballonstadiet. Det er stadiet lige før blomsten springer ud. Man fjerner kronblade, bægerblade og støvdragere, så der ikke er noget til at lokke insekter til. Det hedder at emaskulere blomsten. Tilbage sidder frugtknuden og griflerne. Det indsamlede pollen overføres til griflerne. Det kan ske ved hjælp af en akvarelpensel en vatpind, eller ved at dyppe griflerne ned i pollen. Fordi æbler har en genetisk mekanisme, der forhindrer, at de kan formere sig med egen sort eller nærtbeslægtede, kan det være vanskeligt at bevare en ønskelig sort ved kønnet formering. Derfor bruger man ukønnet formering, og her bliver i de fleste tilfælde brugt podning. Det går helt enkelt ud på at tage en kvist fra den sort, man ønsker at formere, og prøve at få den til at vokse sammen med et træ man har valgt skal danne rod. Træet der danner rod, vælges ud fra, hvilken størrelse man ønsker, træet skal have, hvornår det skal bære frugt, frostresistens, om det skal være i espalier, og hvor stærk stammen skal være, (det har betydning for, hvor let det vælter). Den gamle podningsteknik går ud på at skære kiler i grundstammen og nedsætte kviste fra sortstræet i kilerne. En anden teknik er okulation. Ved denne teknik laver man et T-snit i en grundstamme, hvori man indsætter en knop (et øje) fra sortstræet. Podning giver ens træer med samme unikke æbler. De har samme modertræ og derfor en identisk arvemasse. En æblesort består altså af kopier af det oprindelige træ. Det er muligt at pode flere sorter på samme grundstamme. Udlevér urtepotter til alle elever og lad dem så deres eget personlige æble-træ. Æblekernerne er gemt fra afsnittet ”Et æble bliver til”. Lad urtepotterne stå i klassen, så I kan holde øje med dem over tid og sørge for vanding. Lykkes det at få æbletræer op, må I til den tid snakke om, hvor de små træer skal plantes. Skal/kan de stå på skolen, eller skal eleverne have dem med hjem? Lav et eller flere æbletræer med stamme og blade, men uden æbler. De kan fremstilles i: • Karton – del klassen i grupper. Hver gruppe laver et træ • Papmaché – mulighed for at lave stort, fælles projekt • Tag en gren – den hurtige løsning • Tegning på stort papir – som første forslag • Måske har I et bedre forslag

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

27


Et æbletræ bliver til Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et æbletræ kun frugter, for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne kommer i jorden. Så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet føres videre. ”Men hov, det er rigtigt, du kan så æbletræer, ved at putte kerner i jorden, men sådan laver man slet ikke æbletræer i dag. Man poder.” Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugtavlerne og planteskolerne. De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æbletræer i haven sår man ikke selv. Æbler fra vilde æbletræer er ikke søde som æbler fra træer, vi planter i haven. Her er et Filippa-træ. Det får blomster. De bliver til æbler, som også hedder Filippa. Umm, du kan godt lide Filippa.

  Du tager kerner fra Filippaæblet for at lave et nyt træ. Der går nogle år, før træet bliver stort og selv får æbler.

  Når du er voksen er træet blevet så stort, at det selv får æbler! Du bliver skuffet. Du troede det smagte anderledes. Måske husker du bare forkert. Men nej – du husker rigtigt!  

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

28


Æblet er anderledes. Æblet er ikke et Filippa. Mor-æblet hed Filippa, men far-æblet hed noget andet. Måske Prima. En Filippamor kan ikke få æblebørn med en Filippa-far. Det nye æble bliver en blanding mellem Filippa og Prima. ”Hvis jeg kan lide Filippa æbler, vil jeg have træer i min have, der giver mig Filippa æbler.” Du kan ikke så dit eget Filippa træ, med en kerne fra et Filippa æble. Du må gøre noget andet.   Du finder et Filippa træ. Din nabo har et. Du får lov til at skære en kvist af. Du skal finde et andet lille træ. Du blander de to træer. Fra det ene træ, skal du bruge roden. Den bestemmer, hvor stort træet bliver engang. Fra det andet træ skal du have en kvist, der bliver til grene.   På dem vokser æblerne engang. Med en kniv snitter du i træet 10-20 cm over roden. Du sætter kvist fra mit Filippa træ, der hvor du har snittet i træet. Du binder stram elastik omkring. Så putter du voks oven på. Voks er som lim.   Du planter træet med rod og den pålimede kvist i min have. Hvis kvisten, der bliver til grene og giver æbler, er fra et Filippa træ, kommer der Filippa æbler Træet kan lide din jord. Det vokser. Træ og kvist vokser sammen. Træet tror, at det var dens egen kvist. Kvisten tror, det var dens egen stamme. Kvisten får god næring fra træet, og den vokser sig stor og stærk.   Nu har du fået mit eget Filippa æbletræ. Når du kan pode, kan du altid have et træ, der giver dig Filippa æbler. Du kan også lave nye træer og give til dine børn. Så får de også et Filippa træ.  

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

29


Sorter Når man ved, hvordan æbler naturligt formerer sig, er det ikke svært at forstå, at vi kan have så mange forskellige sorter. På verdensplan kendes mere end 7.500 æblesorter. Ved Landbohøjskolens frugtsamling Pometet dyrkes ca. 700 æblesorter. Der findes 300 gamle danske sorter. På Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup blev der i 2008 plantet 263 af disse. Kigger man på supermarkedernes udvalg, kan man undre sig over det lille sortsudvalg. Hvis klassen lavede undersøgelsen i supermarkedet eller hos grønthandleren, er det oplagt at sammenligne antal af sorter dette sted, med hvor mange forskellige sorter der findes. Der udvikles nye æblesorter for at tilgodese krav til udseende, holdbarhed, pris, miljøhensyn og smag. Hvilke krav der tilgodeses mest i dyrkningen kan nok sætte en diskussion i gang på mange lærerværelser. Diskussionen er for abstrakt for eleverne, men afsnittet omhandler alligevel de forskellige parametre, der har betydning for sortsudvalg formidlet på en enkelt måde. Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de forskellige egenskaber kan give. Eksempler: • Nogle er sure, nogle er søde, altså smagsvariation. Hvis alt smagte ens, ville det være kedeligt • Nogle koger hurtigt ud, nogle er svære at koge ud. Forskellige æbler er gode til forskellige madretter. Nogle er gode til æblemos, andre til salat • Nogle er tidlige, andre er sene. Det giver en længere sæson med friske æbler • Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter • Nogle er gode til at bekæmpe sygdom. Så behøver, man ikke bruge så meget gift Der forædles ikke nye æblesorter i Danmark, så alle sorter er forædlet i udlandet. Sorterne bedømmes i det land, de kommer fra. Klima og voksested har dog indflydelse på smag og udseende, derfor kan æblerne smage anderledes, når de dyrkes i Danmark. De danske klimaforhold giver smagfulde æbler. Det er vekslingen mellem dagsvarme og nattekulde, når æblet modner, der giver en fyldig aroma, i og med at dagstemperaturen får æblet til at lagre kulhydrater, samtidig med at stofskiftet sænkes i nattekulden. Desuden har æbletræet gavn af en hvileperiode, hvilket det får i de kolde måneder. http://nywww.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/maalet_er_et_stoerre_udvalg_af_aebler_ dyrket_i_danmark Hav et lille udvalg af æbler i forskellige sorter. Det vil være optimalt også at have æbler fra haven, der ikke lever op til størrelses- og udseendestandarder. Lav en blindtest med eleverne. Forbered 3-5 skåle med æblestykker. Sæt et nummer på hver skål og notér hvilket nummer, der svarer til hvilken sort. Bed dem smage på æblestykkerne, uden at kigge. Hvilket nummer kunne de bedst lide? Sæt nu æblerne op. Giv dem andre numre end før, og notér hvilket nummer, der hører til hvilken sort. Nu skal eleverne sige, hvilket æble de ville vælge ud fra udseendet. Sammenhold resultaterne.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

30


Sorter Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller andet. Sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, der er forskellige sorter. Du har hørt om Filippa. Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æblenavne. Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du nogle andre. Du kender ikke alle. I hele verden findes der over 7.500 forskellige sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i Danmark i mange år. Der findes 300 gamIe sorter i Danmark. Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange forskellige kan du købe i supermarkedet? Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller 7.500 forskellige slags? Jeg vil kun sælge æbler, der kan holde sig i lang tid. De skal være billige for mig at købe til min butik. Ellers tjener jeg ikke penge, når jeg sælger dem.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

31


Vi køber kun fine røde æbler. Det er de eneste børnene vil spise. De skal være store og blanke. De må ikke have pletter. Vi vil gerne have mange æbler og betale få penge. Jeg kan kun sælge æbler, der er store og flotte. De skal holde længe og ikke rådne. De må ikke være dyre. Hvis jeg skal tjene nok penge, skal jeg have mange æbler på mine træer. Børn i dag, ved ikke hvordan et godt æble smager. Dengang jeg var barn, kunne man få gode æbler. Vi plukkede dem selv i haven. Det gjorde ikke noget, de havde en plet. Sommetider gik vi på æblerov hos naboen. Alle de gode æbler jeg kendte som barn, kan man aldrig købe i supermarkedet. Oldefar er ikke helt tilfreds. Mon han er den eneste?

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

32


Jeg vil gerne have mange æblesorter at vælge mellem. Nogle er gode til æblekager. Nogle er gode til salat. Nogle er gode til most. Nogle er gode til syltetøj. Nogle er gode til bare at spise, som de er. De er gode til forskellige ting.

Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler. Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet kedeligt!

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

33


Sorter Hvordan skal et moderne æble være? Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren?

Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar?

Hvad er vigtigt for dig?

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

34


Sorter Kan du huske nogle af de sorter, i har set i klassen? Farvelæg tegningen og skriv et sortsnavn på det. Klip æblet ud. Lim det på klassens æbletræ. Tegning af stort æble

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

35


Nye og gamle æblesorter I afsnittet forklares, hvordan to gamle æblesorter kan give en ny, og hvorfor det er godt. Den nye sort kan opfylde krav fra avler, forbruger og butikker. Når en ny sort er fremkommet, er der stadig fornuft i at bevare den gamle, både fordi æblet selv stadig har nogle kvaliteter, men også for fremtidig æbleforædling. Oven i det kommer den kulturhistoriske side af det – at bevare en levende kulturarv. Som eksempel på en ny æblesort, bruges Aroma, der er skabt ud fra to gamle: Filippa og Ingrid Marie. I den tilhørende opgave skal eleverne forsøge at finde frem til, hvad Aroma har arvet fra henholdsvis Filippa og Ingrid Marie. http://www.pometet.life.ku.dk/

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

36


Nye og gamle æblesorter Mange æblesorter er gamle. Dem har man kendt i rigtig mange år. Naturen har selv sørget for, at gode æblesorter er kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de blev bestøvet, (altså når planten skulle formere sig, som du hørte om tidligere). To æblesorter har blandet sig og lavet en ny. I dag er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter der kommer. Når mennesket laver nye æblesorter, hedder det at forædle. Så vælger en planteforædler et ”mor-æble” og et ”far-æble”. Babyæblet er den nye sort. At blande to sorter hedder at krydsbestøve. Kan du huske, at alle æbleblomster har både en mor og en far del? Far delen kan godt komme fra en æbleblomst, der sidder på et træ med et pigenavn. Kan du huske Filippa? Der er også et æble, der hedder Ingrid Marie. I en have fandt man et træ, hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Da træet fik blomst, tog man pollen med en lille pensel, og forsigtigt puttede man den pollen ned i griflen på blomsten på et Filippa æbletræ. Man lavede kryds-bestøvning. Blomsten blev således befrugtet. Der voksede et æble. Da æblet var modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æbletræ op. Efter nogle år, fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde Aroma.

  Filippa mor

  Ingrid Marie far

  Aroma barn

Filippa og Ingrid Marie var gamle æblesorter. Aroma blev en ny æblesort.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

37


Aroma var lige sådan et æble, planteforædleren havde drømt om. Derfor sagde han til en gartner: ”Tag nogle kviste fra dette træ, med de dejligste Aroma æbler og pod dem på nogle stammer, som kan plantes i frugtplantager”. I dag er der mange frugtplantager, der har Aroma. Du kan også købe et Aroma æbletræ på en planteskole og plante det i din egen have. (En butik der sælger planter og træer hedder en planteskole). Aroma er ikke det eneste æble af ny sort. Måske kender du et æble, der hedder Elstar, eller et der hedder Prima – der er flere nye sorter. Æbletræer der formerer sig vil altid lave nye sorter. Der kan dog være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen af nye sorter. Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom. Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve. Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der giver mange frugter. Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble, mange kan lide. Måske bliver det varmere i vejret. Klimaet ændrer sig. Jeg vil lave æbler, der passer til forskellige klimaforhold. Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal planteforædleren finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han søger. Lad os bruge Aroma som eksempel igen.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

38


Mor Filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – godt til æblegrød og æblekage. Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises som det er middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af sygdom (meldug og kræft). Barn Aroma: Smager sødt – saftigt – smukt – velformet – middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet et år betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt, stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god til æblegrød og æblekage. Se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber – ikke de dårlige. Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de gamle sorter, kan man lave nye – og måske bedre. Selvom det er lykkedes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle sorter. Der er nogle gamle sorter, som ingen frugtplantager har mere. De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de efterhånden uddø. Derfor findes der en slags bank for æbletræer og andre planter. Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter. Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de plantet 750 forskellige æblesorter. 250 af dem har været kendt af folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være gamle sorter. Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø?

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

39


Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil avle den. Men hvis det kun er den ene sort, der bliver avlet, og der en dag kommer en sygdom, som rammer lige præcis den sort – hvad sker der så?

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

40


Nye og gamle æblesorter Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår? Du ligner både din mor og far – måske også bedsteforældre og oldeforældre. Aroma ligner både sin mor og far. Sæt blå streg under de egenskaber som Ingrid Marie også har. Sæt rød streg under de egenskaber Filippa også har. Mor Filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – godt til æblegrød og æblekage. Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises som det er middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af sygdom (meldug og kræft ) Barn Aroma: Smager sødt – saftigt – smukt – velformet – middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt, stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god til æblegrød og æblekage

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

41


Syge æbler Afsnittet fortæller kort om de sygdomme, der kan ramme et æble. Der fortælles, at en økologisk producent ikke må sprøjte med gift.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

42


Syge æbler Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe. Her er et æble med skurv. Der kan også komme insekter og ødelægge æblerne. Mange insekter er glade for æbler.   Æbler kan sprøjtes med gift for at holde sygdom og insekter væk. Nogle æbler får også gift sprøjtet på, når de er plukket, for at de kan holde sig læng, uden at blive syge. Derfor skal man huske at vaske æbler. Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må man ikke bruge gift.

”Nogle æblesorter bliver ikke så let syge som andre. De kan selv slå sygdom ihjel.” Det er godt, at frugtavleren har sådanne æbler. Så køber vi dem”

”Men husk at de også skal smage godt!

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

43


Delemne 3 

Sundhed Indhold: • Næringsstoffer • Fysiske aktiviteter i æble-stafet

I skal bruge: • En kasse med æbler (nogle skal have stilk) • En markør pr. gruppe • Snore • Baljer med vand pr. gruppe • Papir + en grøn og en rød tusch til at markere point

Arbejdsformer: • Læsning • Leg

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

44


Sund med æblet Afsnittet omhandler næringstoffer, vitaminer og mineraler generelt, men æblets indhold fremhæves dog. Til sundhed hører også bevægelse. Derfor foreslås en æblestafet Del eleverne i grupper, der passer godt i klassens størrelse. Find et godt sted inde eller ude. Vælg ikke for store æbler til denne stafet. Æble-løb: almindeligt stafetløb, hvor stafetten, der skal gives videre er et æble (lang bane). Næse-æble-rul: med næsen, skal eleverne skubbe æblet foran sig – runde markøren og vende tilbage med stafetten til næste deltager. (kort bane). Æble-knæ: I denne stafet skal eleverne gå med et æble mellem knæene uden at tabe æblet. (kort bane). Æble-hage: Nu skal æblet under hagen. Æble-par: Nu skal de gå to og to med et æble mellem panderne uden at tabe det. Æble-på-hovedet: Hvem kan gå længst uden at æblet falder ned. Andre sjove aktiviteter: Æble-guf: Bind snor om stilkene og lad det hænge ned fra noget. Spis æblet med hænderne på ryggen. Æble-i-vand: forsøg at fange æblet i stilk, når det flyder i en balje med vand, uden brug af hænder. Points gives selvfølgelig i æbler. For hver konkurrence holdet vinder, får det et rødt æble. Snydes der gives der grønne æbler som strafpoint. Til sidst trækkes de grønne fra de røde. At tabe et æble er ikke snyd.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

45


Sund med æblet ”Et æble om dagen holder doktoren væk.” Sådan siger de også i England: ”An apple a day, keeps the doctor away.” Det er nok, fordi et æble er fyldt med vitaminer og mineraler, som er gode for kroppen. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. I æbler er der rigtig mange vitaminer. Der er især mange C-vitaminer. C-vitaminer hjælper dig med at gøre dit forsvar mod sygdom stærkt. Der er flest C-vitaminer i et frisk æble. Når man gemmer æbler, mister de nogle C-vitaminer. Alligevel har det været – og er det stadigvæk – en god vitaminkilde om vinteren. Der er forskel på, hvor meget C-vitamin forskellige sorter har. De sure har mere C-vitamin end de søde. De fleste C-vitaminer sidder lige under skrællen. Derfor er det godt at spise æble med skræl. Der findes mange sjove navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. Kalk gør for eksempel dine knogler og tænder stærke og jern sørger for ilt til dit blod, så du ikke bliver for træt. I et æble er der jern. Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor skal man have alle sammen. De kan også godt lide at arbejde sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og kulhydrater. Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan ikke undvære fedt. Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan vokse. Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os uden kulhydrater, for de giver os energi.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

46


Når du spiser frugt, får du ikke ret meget fedt og protein, men du får mange kulhydrater. Du får også fibre. Fibre betyder noget, for hvor lang tid du har ’benzin på motoren’. Slik har for eksempel mange kulhydrater. De giver dig energi. Bare ikke i lang tid, for der er ingen fibre i slik. Fibre hjælper også dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få det fra maden, den kan bruge og resten bliver sendt ud af bagudgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have næring for at have energi til at røre os og til at tænke og for at vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. Hvis vi får for mange kalorier eller kilojoule. Altså hvis vi spiser mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får nok, bliver vi magre. I æbler og andre frugter er der ikke så mange kalorier., Nogle kalorier eller kilojoule, kalder vi tomme kalorier eller tomme kilojoule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du får kalorier, men du får ikke nogle vitaminer og mineraler. Måske bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Hvis du har lyst til noget sødt, så husk at et æble også er sødt. Det betyder ikke, at du bare skal spise kilovis af æbler hver dag. Selvom de er sunde, kan dine tænder ikke klare så meget sukker og så meget syre. Det er bedst at spise lidt forskelligt. Syre i æblet gør dem sure. Sukker i æblet gør dem søde. Der er mange ting, at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men en god huskeregel er: Spis varieret! Det betyder, at du skal spise forskellige ting – af de sunde selvfølgelig. En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange om dagen.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

47


Delemne 4 

Æblets historie Indhold: • Æblets historie i Danmark kronologisk set

I skal bruge: • Tidslinie. Kan købes fra www.gl-estrup.dk (butik, bogsalg online)

Arbejdsformer: • Lærerens højtlæsning eller selvlæsning • Samtale

Muligt supplement: • Kirsten Ahlburg. Pilen og æblet. Historien om Wilhelm Tell. Special-pædagogisk forlag. (2.-4. kl) • Kirsten Ahlburg. Æblet – historien om Adam og Eva. Special-pædagogisk forlag (1.-2. kl.) • Jesper Nicolaj Christiansen. Æblet. Dansklærerforeningens Forlag 2008. (3.-6.) • Peter Madsen: Valhalla 6 – de gyldne æbler. Carlsen • Torben Plank. Filippa. DR multimedie Ekspempler på folke-eventyr: • Grimm: Snehvide, Guldfuglen • Elsa Beskows: Den mindste prinsesses æbletræ • Asbjørnsen og Moe: Glasbjerget, Østen for Solen og Vesten for Månen • Svend Grundtvig: Sundhedsfrugterne H.C. Andersen har også et par kunst-eventyr: • Æblet (om newton og tyngdekraften) og Gartneren og Herskabet

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

48


Æblet i Danmark Materialets historiske og kulturhistoriske delemner er mest centreret om æblets betydning i Danmark, men med tråde ud til den verden, hvor æblet kommer fra.

Afsnittet fortæller om æblets vej til Danmark og kommer ind på dets kulturhistoriske betydning. Brug historien som højtlæsning. Til afsnittet hører læse-let bøger på to niveauer. Afsnittet er kronologisk bygget op. Før æblets historie ind på en tidslinje. Har klassen allerede en kan den bruges. Følg op på teksten. Eleverne får opfølgende spørgsmål. To æbler arter. Det vilde (skovkrabben) smagte surt kulturæblet smagte sødt. Det er selvfølgelig muligt at komme endnu videre rundt om æblet kulturelle betydning globalt set. For overalt hvor æblet har vokset, har det haft enorm indflydelse, især indenfor mytologien. Den romerske gudinde for havebrug var Pomona, som især holdt af æbler. Hun har lagt navn til læren om æbler: pomologi. I den nordiske mytologi møder vi Ydun med de foryngende æbler. En pendant til hende findes i den græske Hebe. I keltisk mytologi fortælles om Kong Arthur, som føres til Avalon (mulig betydning er æblernes ø), hvor udødelighedens gyldne æbler vokser, og overalt i den kristne verden kendes syndefaldsmyten. Æblet har en fremtrædende rolle i mange folkeeventyr, og vi ser det i den schweiziske legende om Wilhelm Tell, som må skyde en pil igennem æble på sin søns hoved. Det vil være for omfattende, at komme ind på alle de spændende fortællinger. Under supplerende materiale findes en lille litteraturliste over bøger for børn. Litteratur for læreren: Karen Syberg. Æblets Fortælling. People’s Press. Jørgen Bech-Andersen. Æblets krønike. Forlaget Pomona. Else-Marie Boyhus. Æbler i det danske køkken. Lindhardt og Ringhof. V. J. Brøndegaard. Folk og flora: dansk etnobotanik. En lille sjov ting, som kan formidles videre er, at læbepomade også har sin oprindelse i æblet. Pomona var den romerske gudinde for frugtavl. Salve med æbler er blevet brugt til at pleje sprukne læber. Derfor kaldtes det pomade. Læbepomade er stadig det ord, vi bruger i dag.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

49


Æblet i Danmark Engang for mange, mange tusinde år siden var Danmark dækket af is og sne. Det var istid. Der levede ingen planter og dyr og der boede ingen mennesker her. Men da isen smeltede, begyndte et nyt liv af planter og dyr at pible frem. Der kom store rensdyrflokke til stedet og med dem fulgte mennesker, der jagede dem. I starten levede menneskene af de dyr, de kunne jage og de rødder, frugter og bær de kunne samle i naturen. Redskaberne til jagt lavede de af sten. Så folkene blev kaldt for jæger-stenalderfolk. Efterhånden blev klimaet varmere. Der kom flere og flere planter. Langt fra Danmark, i området vi kalder Mellemøsten, havde det været varmere i mange tusind år. Menneskene dernede havde fundet ud af at dyrke jorden og gøre dyr tamme. De var bønder. Desuden lavede de byer, de kunne bo i ved siden af deres marker. Derfra rejste de ud til andre steder i verden og havde nogle af deres planter med. De ruter, de rejste på, kalder vi handelsveje, fordi der opstod byttehandel mellem folk, der boede der og folk, der kom tilrejsende. Tæt på handelsvejene voksede vilde æbler. Æblerne fulgte med på deres rejser og blev dermed spredt rundt omkring. Måske var det mennesker, der førte æblet til det område, vi i dag kalder Danmark. Det kan dog også være vinden, vandet og fuglene, der bragte æblekerner med. Man ved i hvert tilfælde, at der var æbletræer i Danmark, da det var stenalder. Arkæologer har fundet frø fra æbler på en boplads fra stenalderen. Det var fra bondestenalderen.Mens stenalderfolket var jægere havde de ikke faste bopladser. For 6000 år siden blev stenaldermenneskene nødt til at lave marker og have husdyr, hvis de skulle skaffe mad nok. De kunne ikke længere nøjes med at være jægere. Fra at være jægerstenalder mennesker blev de til bondestenalder mennesker. Det betød blandt andet, at de måtte bo på faste pladser i stedet for at vandre efter vilde dyr. Først ryddede de et stykke skov for at kunne lave marker med korn. I skoven kunne der stå æbletræer. Selvom æblerne dengang var de små og sure skovkrabber, kunne menneskene godt lide dem, så de lod de bedste æbletræer stå, når de fældede skoven.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

50


For 3.800 år var det ikke længere stenalder. Det blev bronzealder, fordi man nu kunne lave fine våben og smykker af bronze. I Vestjylland har arkæologer fundet en kæmpehøj fra dengang. En kæmpehøj var et sted, hvor man begravede de døde. Når nogle blev begravet, lagde man altid værdifulde gaver ned til de døde. At æblet betød noget særligt, kunne arkæologerne se, da de fandt rester fra en børnekiste. Ved barnets hoved og ved hvert af barnets fødder var der lagt æbler. Det kunne betyde, at man dengang havde en tro på, at æblet gav et langt liv. Barnet fik dem med i graven, for at æblerne kunne give et langt liv i den næste tilværelse. Da jernalderen kom for 2.500 år siden spiste man også æbler. De blev dog altid stegt eller tørret. De har ganske simpelt været for sure at spise rå. På Bornholm har arkæologer fundet forkullede æblerester fra dengang. Æbler fik menneskene fra skov og krat. Det var stadigvæk de sure skovkrabber. Andre steder i Europa havde man smagt dejlige søde æbler. De var kommet helt fra Kasakhstan, som ligger mellem Rusland og Kina. Nu gik handelsvejene nemlig helt fra Kina til Europa. Kineserne havde også de dejlige æbler, og de havde fundet ud af, hvordan man kunne lave nye træer med disse æbler. Det var kineserne, der opfandt podning. Den teknik fortalte de om til folk, der rejste på handelsvejene.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

51


På den måde hørte romerne om, hvordan man skulle få dejlige æblehaver. Romerne var et folk, der herskede i store dele af verden omkring år 0, da det stadig hed jernalder i Danmark. Romerne kom oprindeligt fra Rom. Rom ligger i Italien, men dengang var lande ikke inddelt som i dag. Så Romerriget bredte sig vidt omkring. Romerne kunne godt lide flotte bygninger og flotte haver. Især kunne de godt lidt frugthaver. Overalt hvor romerne herskede, fik menneskene større kendskab til at avle æbler – og det var de søde æbler. Mens romerne herskede, blev Jesus født. Mange ønskede at følge Jesus og religionen kristendom blev efterhånden større og større. 500 år efter Jesus fødsel var romerriget gået i stykker. De folk, der havde vundet over romerne i krig var ikke særlig interesseret i æblehaverne. Heldigvis havde nogle kristne præster i Rom fået bygget kirker og klostre. I klostrene boede der munke. De kunne lide haverne og også æbletræerne. De passede og plejede dem. Disse munke rejste ud til andre lande for at udbrede kristendommen. Med sig på rejserne havde de deres viden om planter. Danmark kom aldrig til at høre under romerriget, og det varede også flere hundrede år, før vi hørte om Jesus. I Danmark hed det stadig jernalder indtil 800 år efter Jesus fødsel. Bagefter fulgte vikingetiden. Vikingerne rejste ud og kom langt omkring. De har helt sikkert smagt de søde æbler og måske også hørt om, hvordan man skulle passe og pleje æbletræer. Det er dog usikkert, om det har været en viden, de har ført med sig hjem. En ting ved man dog. De drak æblevin. Æbler og byg blandet sammen gav dem en god stærk drik. En anden ting, der knytter vikinger til æbler, er deres tro. I jernalderen og vikingetiden troede man på de mange guder fra nordisk mytologi: Odin, Thor, Freja osv. Disse guder blev aldrig gamle, og det var takket være Gudinden Ydun. Ydun havde en kiste med æbler. Når guderne fyldte 25 år, skulle de hvert år møde op hos hende og modtage et foryngelsesæble. Yduns æbler betød evig ungdom, sundhed, kærlighed og frugtbarhed. Frugtbarhed betyder evnen til at give nyt liv, altså føde børn. Frugtbarhed var noget meget naturligt og man holdt frugtbarhedsfester, hvor man fejrede evnen til at få børn og naturens evne til at formere sig.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

52


Mens det stadig var vikingetid, kom der kristne munke til Danmark. De fortalte om Gud og Jesus, og efterhånden bredte kristendommen sig i også her i landet. Det blev begyndelsen på middelalderen. I 1100-tallet byggede munkene mange kirker og klostre i Danmark. Ved klostrene anlagde de haver, og munkene havde stor viden om frugtavl. De dejlige træer med søde æbler der havde været så mange af i romerriget fandt også en vej her til det køligere nord. Et af klostrene kom endda til at hedde Æbelholt. Med kristendommen fulgte en anden myte om æblet. Munkene og præsterne fortalte om Adam og Eva i Paradisets have. Adam og Eva gik nøgne rundt og var ikke flove. De havde fået besked fra Gud om, at de skulle mangfoldiggøre sig – altså sætte børn i verden. En dag spiste Eva et æble fra Kundskabens træ, selvom hun havde fået forbud mod det fra Gud. Æblet gav hende og menneskene fremover viden om godt og ondt. Men det der var naturligt før, var det ikke længere. Adam og Eva blev nu flove over deres nøgne kroppe. Eva blev straffet ved, at det skulle gøre ondt for kvinder at føde børn. I middelalderen og mange hundrede år frem blev der fortalt eventyr - især blandt de almindelige bønder. I flere eventyr havde æblet en vigtig betydning. I nogle eventyr var det et symbol for ungdom og evigt liv eller for velstand og kundskab (viden). Æblet kunne dog også betyde noget farligt. Det mente man, fordi man fra præsten havde hørt, hvordan Eva havde gjort noget, hun ikke måtte. Derfor kunne det i eventyr være en heks eller en ond dværg, der kom med et æble. Det dobbelte æble ser man i eventyret om Snehvide. Den onde stedmor forærer Snehvide et æble. På den ene side er det ufarligt. Stedmoderen tager et bid, og der sker ikke noget. Den anden side af æblet er fint og rødt, men også giftigt. Snehvide dør, da hun tager et bid af denne side. Eventyrerne og fortællinger om ondskab, hekse, onde dværge og meget anden overtro gjorde at nogle bønder ikke selv ville have et æbletræ i deres have – de syntes, der var noget farligt ved det. De ville gerne lave saft og mos af æbler. Dem plukkede de blot andre steder. Det måtte de bare ikke. For kongen lavede i 1241 en lov, Jyske lov hed den, som blandt andet sagde, at æbletræer skulle hegnes inde, og en mand, der tog et æble fra en anden mands træ, var en tyv.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

53


Dronning Margrethe I bad i 1300-tallet alle bønder om at plante æbletræer ved deres gårde. Senere konger, adelsmænd og biskopper sagde det samme. Hvis de ikke plantede æbletræer, skulle bønderne betale bøder. Men de gjorde det alligevel ikke særlig meget. Konger og adelsfolk var rigtig glade for haver med frugttræer. De lærte af munkene og fik de flotteste haver. Det var høj status at have æbler. Kongen fik et rigsæble af guld, som viste han havde magt. Som årene gik, blev haverne flottere og flottere. Især fra 1500-tallet, da det blev meget moderne blandt konger og adelfolk at spise frugt og grøntsager, som man gjorde i Italien. Bønderne spiste ikke helt så meget frugt, slet ikke rå frugt og de ville stadig ikke have æbletræer i deres haver. Både konger og herremænd forsøgte at overtale bønderne. Måske sagde bønderne nej, fordi de troede, at når de plantede træer, skulle de bare betale flere afgifter til herremanden. Ligesom de betalte afgifter af korn og dyr. Det var heller ikke dem selv, der ejede gården. Det gjorde herremanden. Når man ikke selv ejer noget, har man ikke den samme lyst til at forbedre, som når man selv ejer. I 1700-tallet var det på højeste mode at læse. Det var dog kun blandt godsejere og rige borgere. Man læste om naturen, om nye måder at dyrke jord på og om sundhed. De rige herremænd tænkte, at holdt bønderne sig sunde og kunne de dyrke jorden bedre, var de bedre arbejdskraft. Det var en god grund til at sprede den nye viden til bønderne. Rundt omkring i kirkerne holdt præsten foredrag om alle de gode ting ved at have æbletræer i sin have. Nogle steder fik bønderne endda gratis træer fra herremanden. Nogle af bønderne skar dog rødderne af, for de ville ikke have træerne. Flere af de rige folk begyndte også i 1700-tallet at tænke anderledes om forskelle på folk. Der havde altid været stor forskel på måden, man behandlede bønder og adel på. Nu mente nogen, at der skulle være lige ret for alle mennesker. Alle skulle have ret til at være frie og til selv at eje noget. Nogle af de rige syntes, at den tanke var noget pjat, men fordi det også var bedst for landets økonomi, gik de med på at lave forandringer. Det betød, at, i 1800-tallet kunne bønderne meget nemmere få deres helt egen gård, som de selv ejede, og så ville de gerne lære om de nye måder at dyrke jord på.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

54


Det var også i 1800-tallet, at landbefolkningen tog æbledyrkningen til sig. Det var stadig præster, men også degne (lærere), der fortalte om æbledyrkning. Hvis man skulle være lærer dengang, lærte man på seminariet om havebrug og frugtavl. Derfor havde de fleste lærere æbletræer i deres have. Nye velsmagende sorter der opstod i disse haver har derfor fået navne fra lærerdøtre. Filippa æblet blev sået i lærer Johannsens have i 1877 på Sydfyn. Hans datter hed Filippa. Ingrid Marie æblet kommer også fra en have på Fyn. Her var det lærer K. Madsen, der opkaldte æblet efter sin afdøde datter. Bønderne ejede nu deres gård, og lyst til at lære. Det var blevet en allemandsret at gå i skole, så de kunne faktisk læse og skrive. Eksperter i frugtavl havde kun været tilknyttet godser og kongelige slotte, men i løbet af 1800-tallet sker der et boom i uddannelser. Blandt andet starter i 1811 den første gartneruddannelse. Det var også nyt med en landbrugsuddannelse. Her kunne man også lære om frugtavl. I dag er interessen for æbler meget stor, og mange har æbletræer i deres haver. Gamle frugttræer som måske er plantet for 100 år siden er super gode klatretræer. Dengang skulle træer være høje, hvorimod man i dag forsøger at få lave æbletræer, så det er lettere at nå frugten. Hvordan æblets historie bliver fremover, kan blive spændende at følge.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

55


Æblet i Danmark • Kan du huske fortællingen om æblets historie i Danmark? Der fortælles om to æblearter. Den ene art kendte man i Danmark helt tilbage i Stenalderen. Hvordan smagte den?

Den anden art kom med munkene. Hvordan smagte den?

• I bronzealderen puttede man æbler i et dødt barns kiste. Hvad betød det?

• Hvem var Ydun?

• Da munkene lavede klosterhaver, begyndte andre i Danmark også at ville have frugthaver. Var det bondefolket eller var det konger og adelsmænd?

• Hvad hed dronningen i 1300-tallet, som sagde, at alle bønder skulle plante æbletræer?

• Hvem skulle fortælle folk i 1700 og 1800 tallet om det gode ved æbler, og hvordan man skulle passe æbletræer?

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

56


Delemne 5 

Kulturhistorie Indhold • Museumsbesøg • Æblet som symbol på gaver, kærlighed, magt, lægemiddel og ungdom og skikke der knytter sig til disse • Ordsprog

Forberedelse • Udprint elevtekster • Æbler til at skrive på (papir, flamingo eller rigtige æbler), tusch, snor

Arbejdsformer • Museer har forskellige muligheder for uformelle læringsmiljøer, men tilbyder noget forskelligt • Fælles faglig læsning • Digt i fællesskab

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

57


Æblet som symbol Delemnet inddrager både nye og gamle eksempler på kulturhistorie. I forbindelse med dette delemne vil det give et stort udbytte af at tage på museum, og det vil være et rigtig godt supplement til hele materialet. Se under ”museumsnetværk” om der er et museum i nærheden af jeres skole. Der vil være forskel på de forløb, de enkelte museer kan tilbyde. Nogle museer har bemandet skoletjeneste, andre har ”gå-selv-tilbud”. Nogle tilbyder omvisninger andre tilbyder også hands-on aktiviteter. Derfor vil der også være forskel på prisen fra museum til museum. Kontakt museet og hør nærmere. Til trods for at bønderne var svære at overtale til at have deres egne abild-gårde, fylder æblet en del i landbokulturen. Ofte har bondekonerne byttet sig frem til nogle krukker med æbler. De følgende afsnit giver eksempler på, hvad æblet har ført med sig af skik og brug. Brug klassens æbletræer. Lad hver elev skrive et ord på et æble. Det skal være et ord, som fortæller noget, om det de kan huske om æbler ud fra hele materialet.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

58


Æblet som symbol Et symbol er et slags billede, der kan betyde mange ting. Et æble er en frugt, men det bruges også til at fortælle noget om sundhed, ungdom, kærlighed, venskab, kundskab, magt eller ondskab. I moderne dage bruges æblet tit som et samlende symbol for frugt. I gamle dage brugte man symboler lidt anderledes, end vi gør i dag.   Æblet var for eksempel en særlig gave og symbol på taknemmelighed og venskab. Især når det var et fint, rødt og modent æble. I Østjylland gemte man i 1800-tallet hvert år de kønneste æbler. De blev givet som jule- eller nytårsgaver til tjenestefolk og deres børn. Her er et lille venskabsvers: ”Jeg har et æble udi i min lomme Det gemmer jeg til min bedste ven Men hvis hun ikke snart til mig mon komme, Så spiser jeg sgu mit æble selv.”

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

59


Æblet kunne bruges til at få den kæreste, man ville have. Æblet betyder også kærlighed. En karl der ville have en bestemt pige som kæreste kunne gøre noget forskelligt: Han kunne bide af et æble og lægge det på hendes vej. Hvis hun fandt det og spiste det, ville hun blive hans kæreste. Nogle mente, at man skulle gøre endnu mere. Man skulle liste hende til at spise et æble. I æblet var der tre dråber blod fra karlens venstre arm. Spiste hun det, ville hun følge ham overalt og søge hans selskab. Andre steder i landet sagde man, at han skulle prikke i et æble med en nål. Så skulle han gnide æblet med hans sved. Han kunne også bare sove med det i hans højre armhule. Bagefter skulle han skære æblet i fire stykker. Det tre stykker skulle pigen spise, og det sidste stykke skulle han selv spise. Hvis en pige ville vide, hvem hun blev gift med, kunne hun måske få det at vide: Helligtrekongersaften kunne hun skrælle et æble i én lang skræl. Derpå skulle hun kaste skrællen over hovedet. På gulvet ville skrællen danne forbogstaverne i den fremtidige ægtemands navn. Hun kunne også tage kernerne. De skulle klistres forskellige steder i ansigtet, inden hun gik i seng. Hver kerne repræsenterede en tilbeder. Den kerne, der næste morgen stadig sad fast, var den hun skulle giftes med. Æblet kunne også bruges som lægemiddel. I påsken skulle man langfredag spise et æble på fastende hjerte. Det betyder, at æblet var det første, man spiste den dag. Gjorde man det, ville man ikke få tandpine eller ondt i ryggen hele næste år. Havde man en vorte, skulle man gnide den med fladen af overskåret æble. Æblet skulle bagefter kastes væk. Når det blev råddent, ville vorten forsvinde.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

60


Hvis en hest havde et sår, skulle man tage nogle hår derfra og sætte i et hul i et æbletræ. Så ville såret hele. (1600-tallet). Hæse børn skulle have æbler stegt i smeltet sukker. (1800-tallet). Mod kvalme skulle man blande saften fra et rødt æble med bygmel. Blandingen skulle lægges på ens mave. (1500-tallet). Kundskab er viden. Da Eva og Adam levede i Paradisets have spiste Eva af kundskabens træ. Slangen lokkede hende til at spise frugt herfra. Fordi mennesket spiste af træets frugt, blev de blev smidt ud af Paradiset, væk fra Gud. De skulle leve i den virkelige verden med arbejde, børnefødsler og død. Til gengæld fik de viden om godt og ondt. Eva bød også Adam et bid af æblet. Da Gud overraskede ham, blev et stykke æble siddende i spiserøret. Derfor har voksne mænd et ”Adamsæble” på halsen.   For at kunne få kundskab, skal man være nysgerrig. Det har også altid hjulpet at være gode venner med læreren. Hvis man før hen ville være gode venner med læreren, lagde man et velpudset æble på katederet. Æblet handler også om ungdom, som i myten om Yduns æbler. Det er også et symbol på magt. Dronningen har et rigsæble lavet af guld. Det blev lavet i 1648 til Kong Frederik den 3. Æblet er rundt som jordkloden. Når dronningen sidder med det runde æble i sin hånd, er det som om hun sidder med hele jorden.   Æblet kan også handle om ondskab. I eventyret om Snehvide forgifter stedmoderen et æble, som hun giver til Snehvide, som dør. Dog liver hun op igen, da æblestykket falder ud af hende.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

61


Dengang folk troede på hekse, troede de også, at dværge var onde væsner. Fik man et æble af en dværg, skulle man derfor skære et kors i skrællen for at få ondskaben ud.   Man skulle heller ikke spise et æble, man fandt. Det kunne nemlig være forgiftet.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

62


Ordsprog Start op med en sang: ”æblemand - kom indenfor” Snak om betydningen af ordsprogene nedenfor. Digt i fællesskab en lille historie hvor et eller flere ordsprog indgår. • Æblet falder ikke langt fra stammen. Man ligner sine forældre. • At have æblekinder. At have runde, røde æbler – man har et sundt udseende. • At bide i det sure æble. Være nødt til at gøre noget, man ikke har lyst til. • Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog. Omskrevet fra ”man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus”. Betyder at man skal behandle andre, som man selv vil behandles. Kan også tolkes som, at man ikke skal provokere, når man ikke tør slås.

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

63


Ordsprog Nogle gange siger man en ting ved at bruge ord, der egentlig betyder noget andet. Det kaldes ordsprog. Der findes også ordsprog med æbler. Ved du hvad disse ordsprog betyder? • Æblet falder ikke langt fra stammen. • At have æblekinder • At bide i det sure æble • Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog

PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

64


PLANTER er også mad  –  Tema om frugt  –  INDSKOLINGEN:  1.-3. klasse

65

IND_aebler_laerer  

PLANTER er også din mad TEmA Om FRUGT INDSKOLINGEN: 1.-3. KLASSE GRøNTsAGER, fRuGT oG koRNGRøNTsAGER,fRuGToGkoRN PLANTER er også mad – Tema...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you