Issuu on Google+

Penalhuset vinter 2013, Naja

Ă…rgang 10, Vinter


Indhold Bestyrelsesnyt Billeder fra klippeklistredag

3 Spredt i bladet

Ældstegruppenyt

5-7

Storegruppenyt

9

Mellemgruppenyt

10-11

Lillegruppenyt

13 14-15 16-34 35 36 38-38 39 40-42 43 44 45-46 47 48

Omø – Klintholm – 50 sømil Københavnerturen fortsat fra sidste nummer.... Service til nye lærere Opslagstavlen S 103 Vinterens tegning Teater og Lucia Den sjove Find dig i penalhuset Friskolens venner Fødselsdage Kontaktoplysninger

Penalhusets redaktion Annie Dalgaard Jacobsen e-mail: kajac@bbsyd.dk tlf. 24 25 05 62

Sussi Løngaa e-mail: Sussi@mac.com tlf. 24 82 22 20l

Nina Reichmann Clausen e-mail: reichmannclausen@gmail.com

Esben Thomsen e-mail: esben@esbenthomsen.dk tlf. 53 53 82 38

tlf. 25144034

Forsidefoto: Naja Fotograf; : Ukendt

Penalhuset vinter 2013, Naja

2

Årgang 10, Vinter


December 2013 Så er julen (og skolen) vist blevet klippet og klistret godt og grundigt ind. Hvor var det dejligt at opleve livet, varmen, engagementet, kreativiteten og hyggen fra elever, ansatte, forældre og bedsteforældre på Kegnæs Friskole. Skolen lyser igen mørket op, og byder os varmt velkommen i sin nissedragt. Tak for det store fremmøde til klippe-klistredagen. På SFO-siden er vi rigtig glade for at Marianne Sørensen (Simon og Emil’s mor), har sagt ja til at hjælpe os med at få SFO’en til at hænge mere sammen. Det er til tider svært at opstøve SFOpassere, da de fleste af os jo netop er på arbejde i SFO tiden. Nu er der ro på, og det er vi i bestyrelsen rigtig glade for. Tak Marianne. Det er gavernes tid, og Friskolens Venner har igen sendt en flot gave til Kegnæs Friskole. En stort rundt beløb på 40.000 kr. der bl.a. går til smartboards, sponsorering af Julius-gaver her i December og indfrielse af en række andre ønsker til gavn i skoledagen. Et stort tak til alle Jer i Friskolens Venner der knokler for at forsøde store og små på Kegnæs Friskole. Et utal af snore er blevet smukt flettet sammen siden 1. skoledag i august. Cirka 10 rengøringslørdage med et mix af hårdt rengøringsarbejde og hyggesnakke omkring bordet. Kokkesnore ivrigt flettet ind fra køkkenet og solide arbejdslørdagssnore, der strammer godt op om skolens vedligeholdelse. En elegant grøn snor er spundet af Friskoleløbets mange kilometer- og sponsorsnore, plus et mylder af mødesnore i økonomigruppen, fremtidsgruppen, bestyrelsesgruppen, der alle trækker i samme retning. Livets små og store kriser og de mange lykkelige stunder er sørme også en uundværlig del af det smukke tov, som binder vores –din! og min! og ikke mindst elevernes! - friskole sammen. Tusind tak hele vejen rundt. Vi glæder os til at se Jer alle til Juleteater og Lucia torsdag den 12. december kl. 18.30. samt til juleafslutning på skolen fredag den 20. December, fra kl. 08.30. til 13.10. Glædelig Jul og Godt Nytår til alle elever, forældre, bedsteforældre, venner af friskolen, og ikke mindst til alle ansatte, der kan kigge stolt tilbage på et godt gennemført halvt skoleår.

Bestyrelsen Penalhuset vinter 2013, Naja

3

Årgang 10, Vinter


Penalhuset vinter 2013, Naja

4

Ă…rgang 10, Vinter


Snart jul – snart halvvejs i skoleåret – snart halvvejs i ældstegruppeåret – sørme det er sandt! I bakspejlets behagelige reflektioner ligger følgende billeder og udsagn fra praktik og brobygning:

Vi tog bussen, som var stopproppet, og fandt vej til AGS. Dejligt lige at møde nogle af ens gamle venner. Vi kom til AGS, og ventede 20 min. på en bænk, hvor der stod brobygning. Så blev vi endelig samlet op af en studievejleder, der hed Merete, og hele første time gik ud på at lære hinanden at kende. Sjov følelse af at være tilbage i noget der lignede en folkeskole, vi havde en der hed XXX, en der kan få en hel klasse til at grine, og virkelig lave sjov med læreren, nu var jeg virkelig tilbage på en folkeskole. ****** Lidt tanker fra dagen:

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan lærerne kan godkende sådan et useriøst projekt, og give os ros. TOTALT ufortjent, men sådan er det.

En anden ting, tage på brobygning, og lave ingenting. Knap halvdelen af vores klasse er enten dumme, useriøse, generte eller lidt for smarte! Synes godt nok man er kommet tilbage i en folkeskole. Det må bare være svært for en folkeskole pige, der rent faktisk gad at lave noget, når der var time, at blive hørt, når man er i samme lokale, som de useriøse. Jeg burde nok ikke forholde mig til det, for jeg kan intet gøre, men det er godt nok trist!

Alt for i dag!

***** Dagen I dag startede med, at vi skulle tegne den figur færdig som vi begyndte på i går.. I andet modul fik vi en ny tegning/ figur vi skulle tegne ind på computer. Det var en akse og det brugte jeg kun halvdelen af andet modul på, derefter skulle jeg hjælpe de andre på holdet som havde problemer med at få det til at passe.

I tredje modul fik vi forklaret, hvordan man laver et program til en cnc-fræser, hvor vi så skulle aflæse og indsætte en del punker i koordinatsystem da vi var færdige med det skulle vi op til vores læres kollega, fordi vores lærer skulle til møde. Når men oppe ved hans kollega skulle vi se EUC-Syds nye investering en 3D-printer til plast, hvor vi kørte nogle programmer og så nogle ting han havde lavet. Vi fik også en mønt med hjem ham havde lavet. En man kan sætte i indkøbsvogne og lignede. Det var så dag tre.

***** Vi nåede til EUC-Syd til tide og så gik vi ellers i gang med en rundvisning. Jeg havde godt nok været der før, for vi har jo været rundt og se de forskellige skoler. Efter rundvisningen blev vi Penalhuset vinter 2013, Naja

5

Årgang 10, Vinter


delt ud i fire grupper, hvor vi skulle ud og besøge 1.g om torsdagen. Der var 3 muligheder, 1a. DA 1b. kit. Pre-IB, jeg ved ikke hvorfor vi skulle ud i 4 grupper, når vi kun skulle ud til 3 ”værksteder”. Kl. 9.55 fik vi besøg af 2 ulykkesofre, temaet denne uge var trafik. De skulle fortælle os om deres ulykke i trafikken, og hvordan man kan undgå at komme galt til sted. Det var lærerigt. Efter pausen havde vi biologi, hvor vi testede vores reaktionstid. Jeg synes dagens forløb har været et rigtig rigtig godt et, fordi jeg fik lært meget angående trafiksikkerhed og sådan noget lignende. Jeg synes, alle eleverne var koncentreret, ikke nogen drillehoveder ☺

*****

Dagen i dag var ikke særlig god sammenlignet med mandag og tirsdag. Vi startede med et foredrag om de forskellige studieretninger, sammen med 1.g'erne, det var med afdelingslederen Peter, og han er rigtig god.

Det var så blandt andet i fysik, det gik galt. Vi havde fysik med XXX, som vi også havde mødt mandag, mandag var han god nok, men i dag var MEGET skuffende. Han fortalte os om, hvordan man med fysikkens love, kan finde ud af hvor lang bremselængden for en bil er på forskelligt underlag. Det lyste langt væk, at han aldrig havde snakket om det før, og sikkert heller ikke læst eller hørt om det. Han startede timen med at spørge os om, hvor lang vi troede bremselængden var på tør asfalt... Ingen oplysninger om fart, bilens vægt, vejens stand, bremser eller dæk. Da vi alle havde gættet, gav han os endelig resultatet, og fortsatte ved at spørge os om det samme bare med våd asfalt! (Men ingen formel for hvordan man regner det ud) Han havde tydeligvis ikke forberedt sig, og det var to meget skuffende moduler.

*****

I dag startede med vi med at stå op, gå ned til morgenmad hvor vi kunne tage lige det vi ville have. Da vi så havde spist skulle vi så i værkstedet og lave en øloplukker af to møtrikker og en bolt, hver efter vi fik en sodavand, hvor vi skulle af prøve den. Efter det gik vi ind og så en film omkring maskiner i Australien. I anden time skulle vi have om kvæg, hvordan de fra kalv gik til kvie og til 1. gangs kavl-ko. Men så havde vi middagspause, hvor der var koteletter, kartofler og brun sovs. I tredje time skulle vi have om planteavl og hvilke planter man brugte til hvad, og hvilke egenskaber de hver især havde. Også skulle vi ud og se om de havde sået kornet dybt nok, men vi fandt ud af de kunne godt havde sået det 1 cm dybere. Og nu har vi så lige spist, hvor vi fik biksemad og rugbrød med mange forskellige slags pålæg.

***** Bryllup i højeste gear Lørdag var endelig kommet, og der var bryllup. Den første del af dagen gik som de andre, men det ændrede sig hurtigt. Da klokken blev seks kom gæsterne, og der skulle forberedes. Før jeg fik begyndt på forretten kom Schaffer ind, han var blevet inviteret og han vidste, at Penalhuset vinter 2013, Naja

6

Årgang 10, Vinter


jeg arbejdede på det tidspunkt.

Først var det forretten der skulle klargøres. Forretten bestod af fisk og salat. I mellemtiden klargjorde vi de andre retter, kød skulle hakkes og grøntsager skæres. Det var virkelig intenst hvordan alting skulle være klar på et bestemt tidspunkt, derfor gik alting lidt hurtigt. Hovedretten var kalvekød med brun sovs, kartofler og rødkål. Samtidig var der en salat, der skulle laves og det blev jeg sat på, salat skulle stilles op fint.

Til sidst var der dessert, og det var is (som jeg havde lavet) og bryllup kage. Isen skåret ud i skiver og serveret, og kan klargjort. Jeg kunne mærke at jeg var blevet udmattet, jeg var lidt svimmel og tog en masse vand, da jeg havde muligheden for det.

Nu skulle der laves chokolademønstre, og det var ikke nemt for mig. Jeg er ikke den bedste, når det angår ting, som kræver en stille hånd. Vi skulle lave sommerfugle, Børge og jeg besluttede, at det var noget Majane nok var bedst til. Den blev ti og jeg kunne endelig komme hjem efter en meget lang arbejdsdag. Før jeg gik kiggede jeg ind og hørte bandet, som de havde lejet, spillede temamusikken fra Olsen Banden. Dagen var hård men spændende. Det er virkelig, noget der sætter blodet i gang. Jeg var definitionen af udmattet og dagen var omme. En seng var virkelig noget, jeg kunne bruge.

*****

Dermed slut med beretningerne fra det virkelige liv. Generelt har udbyttet og oplevelserne fra brobygning og praktik været gode og mangeartede. Meget har været godt og enkelte ting har de forholdt sig kritisk til.

Selv er disse skønne unge mennesker godt på vej med deres valg til tiden efter ældstegruppeåret. Gymnasiet, EUC-syd, efterskolerne og måske en joker kan godt begynde at glæde sig. I år har det været en smule specielt, idet der er blevet tænkt mange tanker undervejs. De har stadig tid frem til februar, hvor valget skal træffes.

Ældstegruppen er igen, igen i år rigtig, rigtig dejlig at arbejde med. Nogle af fagene er ved at være i målområdet, enkelte kræver en ekstra indsats og nogle elever har mere måske lidt mere travlt end andre… De er generelt gode til at være ambitiøse uden at blive anstrengende for sig selv og deres omgivelser. Det er en smuk egenskab.

Volley er absolut en vigtig faktor i ældstegruppelivet. Mindst én gang om ugen spændes nettet til og bolden kommer i spil. Samtidig mødes vi sammen med andre voksne om mandagen til en omgang volley og det stornyder vi!

Frem til jul vil vi spænde buen godt til og sikre os at den er ”fit for fight” i det nye år.

Med ønsket om en smuk jul og et lykkeligt nytår til store og små fra Jens

Penalhuset vinter 2013, Naja

7

Årgang 10, Vinter


Penalhuset vinter 2013, Naja

8

Ă…rgang 10, Vinter


Jul i storgruppen

Et fantastisk kærlighedsdrama som på mange måde udfordrede eleverne i storgruppen, og ligeledes på mange måder griber ind i deres egen hverdag. Det var en fantastisk oplevelse, og kombineret med nyhedsemnet, affødte dette at eleverne skulle skrive deres egen anmeldelse af Statsskolens musical, hvor genreforståelsen og layout var i højsæde.

En periode hvor arbejde og hygge går op i en højere enhed.... Af: Poul Madsen & Annette Hansgaard

7. klasserne sidder og arbejder med tyske plancher med de bestemte kendeord. Der er ikke så mange elever for hvis kigger man ud af vinduerne, svajer træerne allerede kraftigt i vinden. Datoen er den 5. december 2013 dagen hvor orkanen “Bodil” har meldt sin ankomst ind over landet.

Derudover skal der også sendes ros og tak til storgruppeleverne for en fantastisk opbakning og skøn opførsel til et dejligt planlagt “Fed Fredags”- arrangement på banerne ved Fun-Bowling i Sønderborg. En aften med sjov og spas og godt samvær.

Livet i storgruppen flyver af sted, og inden længe venter en, som de unge mennesker sikkert vil mene, velfortjent juleferie. En juleferie som samtidig også på fornem vis markerer, at vi er ca. halvvejs med endnu et skoleår.

Ud af huset oplevelserne står praktisk talt i kø. Mandag den 16. december planlægger vi at tage en tur til Sønderborg. Vi mødes på busstationen kl. 9.00 og går derefter i samlet flok mod havnen, hvor vi skal bruge en time på skøjtebanen. Hvad resten af dagen kommer til at gå med er i skrivende stund endnu en overraskelse.

I den sidste tid har storgruppens elever beskæftiget sig med emnerne ligninger og reducering samt problemregningsopgaver i matematik. Derudover har eleverne arbejdet med nyheder i dansk.

Til slut er der blot at ønske alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår samt en lille løftet pegefinger med ønsket om at I passer på jer selv og andre når det ny år skydes ind.

Dette forløb blev født af vores besøg på Statsskolen i Sønderborg, hvor vi var blevet inviteret til at se musicalen ”Moulin Rouge”. En fortælling om den unge forfatter, Christian (spillet af Friskolens egen Nicklas Wilkens),som flytter til Paris, og på forunderlig vis kommer i kontakt med kurtisanen Satine. Penalhuset vinter 2013, Naja

9

Årgang 10, Vinter


Mellemgruppenyt Onsdag d. 20.11. var vi inviteret til Eckersberg Friskole for at se Aladdin. Det var en rigtig hyggelig tur både ud, under stykket og hjem igen. Flotte kostumer, smukke sangstemmer og fantastiske kulisser. Mange tak til jer forældre, der ville hjælpe med at køre os. Uden jeres hjælp var det slet ikke gået. Vi har fået fint besøg i Mellemgruppen. Det startede som et besøg i ny og næ og er nu blevet permanent. 2. klasserne er kommet op til os og det er vi glade for. De kommer med en ivrighed efter at lære, masser af spørgsmål, smil på læben samt høj arbejdsmoral. Velkommen til jeg og jeres familier ☺ I fredags var der klippedag for hele skolen. Alle skulle flette et julehjerte i år og hold nu op hvor blev der flettet. Mange kreerede de smukke flettede ting med stor iver og fantasi. I dag er hjerterne så kommet op at hænge på den store troldhassel ved fællesrummet. Kom og se. Det ser fantastisk ud. Alt det øvrige pynt blev hængt op på det store smukke juletræ i aulaen. Decoupage blev prøvet og meget andet. Tak for en super hyggelig dag. Hvor er det dejligt at I kommer og deler dagen og jeres kreativitet med os. Det sætter vi stor pris på. I løbet af oktober og november har vi skrevet en novelle hver. Temaet er jul og kun fantasien (og rammerne for novelleskrivning) sætter grænser. Med stor iver går de i gang og der er kommet masser af forskellige historier ud af processen. Det at skulle skrive på en bestemt måde har været svært for de fleste og dermed også en kæmpe udfordring. Alle er de dog gået i gang med krum hals. De er mega seje alle sammen ☺ Her i december læses der julehistorie højt for begge Mellemgrupper. Døren bliver åbnet mens vi spiser. Der læses fra bogen ”Julemysteriet” af Jostein Gaarder. Bogen er en rigtig god blanding af spænding, kristendom, historie og geografi. Historien starter i år 2000 i Norge og slutter med fødslen af Jesus. Undervejs møder vi engle, hyrder, får og meget andet, der leder tankerne hen på Bibelfortællingerne. Spørg gerne jeres børn. Der er MASSER af samtaleemner. D. 12. december viser vi traditionen tro Nisseteater og Luciaoptog. Dette både om formiddagen og aftenen for børnehaver og alle jer. Der er sendt invitationer rundt. Vi glæder os ☺ Søndag d. 15.12. er der igen Lucia. Denne gang i Egernsund Kirke. Alle Luciapigerne er inviteret og det foregår fra kl 11-12. Man kan blive hentet eller køre selv. Bare sig til. Det er en Penalhuset vinter 2013, Naja

10

Årgang 10, Vinter


rigtig god måde, at vise noget af det, vores dejlige skole er god til. Kom med jeres piger og bak op om arrangementet. Egernsund skal høre vores helt vildt smukke sangstemmer. Der vil være mad efter gudstjenesten. Sidste skoledag nærmer sig med hastige skridt. Vi glæder os til at se rigtig mange til julefrokost, julelotto osv. I samme åndedrag vil vi lige minde jer om at vi rigtig gerne tager imod gaver til lottospillet. Hjemmelavede eller købte. Alt er muligt. Nissesmil fra Mette og Hanne

Penalhuset vinter 2013, Naja

11

Årgang 10, Vinter


Penalhuset vinter 2013, Naja

12

Ă…rgang 10, Vinter


Lillegruppenyt december

I denne decembertid glædes der i stor stil i lillegruppen. Til at åbne den næste låge i julekalenderen, til at få lov til at trække i vores allesammens nisse - Julius - til morgensamlingen, til vi skal spille nisseteater, til der kommer sne, til fødselsdag, til jul. Der er sket en masse i lillegruppen siden sidst. Vi har sagt farvel til 2. klasserne, der for nogle uger siden flyttede op i mellemgrupperne. Det er skønt at opleve dem vokse og udvikle sig til 'store' børn, men en smule vemod er der også i at slippe den daglige kontakt med de skønne elever - både for læreren og de andre kammerater. Heldigvis kommer de ofte forbi som hjælpelærere eller spiser madpakke sammen med os :-) Og så har vi sagt velkommen en ny elev, Nadin i 1. klasse der kommer fra Sønderborg. En frisk pige med masser af gå-påmod og hjertevarme som vi glæder os over at dele hverdagen med. Lige nu er slutspurten gået i gang mht at øve vores nisseteater "Da julemandens børn blev kidnappet" der opføres torsdag den 12. december. Glæd jer, der er spænding for alle pengene! Forberedelserne til samme aftens luciaoptog er ligeledes i fuld gang - smukke toner lyder fra fællesrummet dagligt - hvilket vi nyder at være naboer til. I november tog vi sammen med mellemgrupperne på udflugt til Eckersberg Friskole for at se deres opførelse af Aladdin. Tak til forældre og andet godtfolk (fx naboer ;-)) der havde mulighed for at være behjælpelige med kørsel. Det er så fantastisk at mærke jeres opbakning! De allerbedste ønsker til jer allesammen om en skøn og forventningsfyldt december, en dejlig jul og et lykkebringende nytår. Kærlige lillegruppehilsener Annette

Penalhuset vinter 2013, Naja

13

Årgang 10, Vinter


Omø – Klintholm – 50 sømil (Ugeopgave fra Jens) Kære dagbog, Jeg beklager virkelig at jeg ikke har skrevet til dig før nu, men jeg har simpelthen ikke haft tid. Jeg har nu været 3 dage på sejlerferie med min mormor og morfar. Mine bedsteforælde er simpelthen så fantastiske søde imod mig. Jeg har allerede oplevet meget, i går gik vi en tur på Omø og købte agurker her fra øen, mens jeg spillede med min røde manchesterfodbold. Nok om det. Nu vil jeg gerne fortælle dig lidt om i dag, og hvorfor jeg stadig er her. Klokken 9.45 i morges sejlede vi ud af Omø havn og havde kurs mod Stubbekøbing. Vejret var perfekt, solskin og vind fra sydvest, 10-13m/s. Vi snakkede alle sammen og blev hurtigt enige om, at det bare gik der ned ad. Jeg nød det virkeligt, jeg lå på agterdækket og betragtede de store bølger, som kom rullende bagfra, mens solen skinnede på mig, som om det var den sidste stråle. Vi havde som sagt aftalt at tage til Stubbekøbing, men da nogle af mormor og morfars venner ikke havde muligheden for at sejle derhen, ombestemte vi os for at sejle til Klintholm, siden det gik så godt. Det vil sige at vi kom en dag foran i vores sejlplan, og tættere på vores mål, den svenske skærgård. Klintholm havn er en havn placeret på Møn, som giver de perfekte muligheder for at sejle til Sydsverige. Turen går fint og vi kommer glidende under Storstrømsbroen, en af de to broer der forbinder Sjælland med Falster. Solen skinner stadig, men vinden er dog taget lidt til. Vi sejler stille og roligt og nærmer os Grønsund, en passage som forbinder Østersøen med Smålandsfarvandet. Da vi var på vej ud ad løbet, får min morfar en pludselig idé, nemlig at skære ind over grunden og afvige fra det markerede løb. En meget uovervejet beslutning, synes min mormor og jeg, men vi vælger og følge hans ord, siden han er kaptajn. Jeg vil gerne lige tilføje en sætning her, jeg har altid haft en angst for ikke at følge efter bøjerne, og allerede da vi krydsede bøjerne og begyndte at kunne ane bunden, fik jeg det skidt. Min morfar vælger altså at krydse indover et område som efter GPS’eren er 4,7 meter vand. Hvad vi hurtigt alle tre erfarer er, at vandet bliver lavere og lavere, og der står vi så. Nej, vi står ingen gang, vi hopper over grunden, som skal forstås på den måde, at vi stadig har både storsejlet og genuaen oppe, så hver gang der kommer vind i sejlene krænger båden, og der kommer lidt vand under kølen. Resultatet af dette er, at vi får nogle enorme slag, hver gang kølen smadrer ned mod bunden. Det er det jeg husker allermest fra i dag. Man sidder der i cockpittet, kigger op mod masten, og bare ser at den gynge frem og tilbage. Efter jeg havde betragtet kræfterne som masten fik, skyndte jeg mig ned i kahytten, og satte mig i sofaen, og begyndte at græde. Mormor kom ned til mig og ligeså fortvivlet som hun Penalhuset vinter 2013, Naja

14

Årgang 10, Vinter


var, var hun ligeså blank over for hvad vi skulle gøre. Jeg sad bare der og tænkte hvad nu, er det det? Kan jeg hjælpe med noget? Eller vil det være bedst at holde mig stille? Tiden gik bare i stå. Endelig kunne jeg høre min morfar, som lige havde fået kontakt med Lyngby Radio og straks kaldte may-day. Han satte dem straks ind i situationen, gav dem positionen, fortalte hvor mange vi var om bord, at vi alle havde redningsveste på, at vi havde en gummibåd, som var pustet op, at vi på givende tidspunkt ikke tog vand ind. Der sad jeg midt inde i det hele, som en 9-årig dreng, som ikke vidste hvad han skulle, ikke vidste om han skulle se døden i øjnene, eller være godtroende, og tro at alt ville løse sig. Jeg valgte nok det sidst nævnte, når det kommer til stykket. Vi hopper os stille og roligt over grunden, og efter godt og vel 5 minutter sker det, som alle havde ventet på, vi har vand under kølen. Jeg kommer op ad kahytten og er sådan lidt i chok, og skynder mig hen og spørger mormor, hvad der skal ske. Hun fortalte mig at ville sejle længere væk fra kysten, og derefter sejle til Klintholm. Jeg må ærligt indrømme, at jeg følte mig virkelig, som en flue, som ingenting kunne stille an. Da vi er ankommet til Klintholm, og er faldet til ro, går vi os en tur, og jeg får min yndlings is, nemlig en Twister. Efter gåturen lavede min mormor mad, vi skulle have kylling med champignon, min livret. Jeg hentede en dåse Coca Cola og en flaske rødvin, så satte vi os alle til bordet. Hovedtemaet var selvfølgelig vores knap så heldige valg. Min mormor og jeg, var meget efter min morfar om hvorvidt det var en gennemtænkt plan, det vi havde gjort. Efterfølgende tog jeg lige et tjek på GPS’en, og kiggede hvor vi havde sejlet. Det viste sig at vi havde sejlet hvor der havde været vand nok, men der stod så til gengæld ”Tilsanding kan forekomme”. Vi blev alle enige om at vi aldrig mere ville krydse sejlranden mere, hvilket jeg personligt var helt vildt glad for. Udover det aftalte vi at vi ikke ville sige noget til vores nærmeste familie, for det ville bare skabe uro iblandt dem. Derefter så jeg fodbold, Rusland – Holland, egentligt en meget ligegyldig kamp, men Rusland vandt da 3 – 1. Det sidste jeg laver i dag, er at skrive til dig, jeg har virkelig haft en meget trist dag, men også en dag som huskede mig på, at man lige skal tænke sig en ekstra gang om. Jeg er personligt blevet enig med mig selv om, at jeg ikke vil tage unødvendige chancer i mit liv. Artiklen handler om en mand, Christen, som ikke passer for meget på med at passe for meget på. Christen er en fyr fra København, som kørte med hans lillebror, til Klitmøller fredagen før stormen. De havde planlagt at tage hjem søndag, men det kunne de da ikke nænne, da der var en storm under opsejling. Mens hans bror lå og sov ved 15 tiden, tog Christen hans surfbræt under armen og sneg sig ned til stranden. På strandene var han helt alene, ingen turister, ingen fiskere eller andre surfere. Han havde hele stranden for sig selv, og hoppede derefter op på brættet, og fik så meget ud af det som muligt. Hans budskab til os læsere er, ”Man skal passe på med at passe for meget på, for så går man glip af de store oplevelser”. Et velformuleret budskab, med masser af stof til gennemtænkning. Penalhuset vinter 2013, Naja

15

Årgang 10, Vinter


Københavnerturen, fortsat fra sidste nummer.... MIN BEDSTE OPLEVELSE FRA KØBENHAVN Det første der fløj gennem hovedet mig på den morgen var TIVOLI TIME! Det kunne bare ikke gå hurtigt nok. Alle var hurtigt ude af døren, på vej gennem Vesterbro. Desværre kom vi for tideligt, så vi fik lov at gå på strøjet. Den ekstra tid blev snart brugt op og alle gik tilbage til Tivolis indgang. Klokken var snart elleve og mange andre skoleklasser begyndte at vise sig. En dame trådte frem og alle os fra Kegnæs blev guidet op på en række. En efter en fik vi alle et stempel på hånden hvor der stod BETALT. Vi samlede os om en bænk. En kvinde med orange nederdel kom hen og hilste på os. Poul og Annette, vores gruppelærer, delte os op i vores bestemte grupper på fire. Derefter tog de halvdelen af os. De skulle til undervisning, imens resten måtte gå ud og prøve de forlystelser der nu havde open. Min gruppe, Lea, Jannik og Anders gik tværs over pladsen og startede blødt af med Minen. Det var en rolig vandforlystelse hvor vi alle fire blev sat i en vogn. Den rullede ind i minen. Det gjaldt om at skyde på de skydeskiver der hang hist og her. Da den var omme kunne man se hvor mange point man havde fået, på nogle skærme. Jeg havde scoret 250. Vi gik videre hen til en lidt vildere karrusel. Det var den 99 årige Rutsjebanen. Vi var heldige at den kun lige var åbnet. Køen var ikke så slem. Da vi stod på perronen opdagede vi en kasse med papmasker uden huller for øjnene. Lea og Anders takkede nej, men Jannik og jeg tog en hver. Lea og jeg satte os i en vogn sammen. Jeg hev masken over øjnene idet forlystelsen startede. I starten var det ikke så slemt, da Lea forberedte mig på bumpene. Men pluslig kom et jeg ikke var klar på. Jeg skreg af chok sammen med Lea. Lidt efter endte turen. Vi endte med at gå fra den ene til den anden forlystelse, men meget få havde åbent. Da det var mødetid gik vi tilbage til det sted som kvinden i den orange nederdel havde fortalt os vi skulle mødes. Den anden halvdel stod på trapperne ned til en lille lukket område med bænke. Poul og Annette samlede hver deres grupper og talte os. Jeg gik hen til Poul. Bagefter byttede vi så os der før havde haft fri, nu havde undervisning. Kvinden ledte os ind i en bygning beregnet til undervisning. Vi snakkede om rænecance tiden og om symetri. Vi lavede også en leg med spørgsmål. Efter det skulle vi ud og prøve en karrusel. Der var den vilde, den knapt så vilde og den stille. Jeg valgte selvfølgelig den vildeste. Den hed Aquilla. Det var ørne man sad i der drejede rundt. For mig var det stort, for jeg har aldrig kunne lide at dreje på hovedet. Men det ændrede sig! I starten skreg jeg ret højt. Det varede nu ikke længe før jeg ikke var bange mere. Jeg var helt rundt på gulvet, da den var slut. Det sidste vi skulle var at finde tegn og ting på et kort. Vi fandt kun fire. Tilslut skulle vi mødes igen og bedømme hvilke var symmetriske. Nu samledes alle ved trapperne, for at få et turpas og skifte grupperne. Denne gang var det Katrine, Jesper og Jannik. Vi gik direkte hen til Dæmonen. Det kildede i maven, da vi gik op Penalhuset vinter 2013, Naja

16

Årgang 10, Vinter


af den hårde jerntrappe. Der var en del kø. Ventetiden gav mig kolde fødder. Jeg fulgte vognen med de skrigende mennesker, der nu kørte op i en tube. Gøs. Turde jeg nu? Men jeg havde prøvet Aquilla! Køen blev mindre. Til sidst stod vi bag lågerne. Det der før havde været en kilden i maven var nu som et spark. Skubbede brutalt luften ud af mine lunger. Vognen standsede på den anden side af den kolde jernlåge. De tidligere passagerer steg ud og vi, de nye steg ind. Jeg var så heldig at få et af de to midterste sæder. To piger, med røde tivolibluser kontrollerede om alle seler var spændt ordentlig. Kom pluslig i tanke om mine briller og gik næsten i panik. Kontrollørerne der lige havde passeret os måtte vende om, tage mine briller og lægge dem til side. Jeg følte mig egentlig lidt dum, at glemme sådan noget. Gulvet forsvandt og der lød en lyd, som når et tog sætter i gang. Det gav et sæt i mig. Langsomt kørte det op. På toppen stoppede det et halvt sekund. Og så tog fanden ved. Det gik hylende hurtigt rundt. Op i den første tube, mit hjerte stoppede. Alt der kom fra mig var skrig. Anden tube. Stadig ingen hjerteslag. Tredje tube. Jeg kunne mærke adrenalinen. Farten standsede brat, men alligevel slap et sidste skrig min mund. Turen var slut. Jeg halvt tumlede ned af trapperne. På skærmene viste de, de billeder der var blevet taget under en tube. Rent sagt. Jeg lignede en idiot der havde stukket en gaffet i en stikkontakt. Håret lodret, og forvredet ansigt. Men jeg så ikke længe på det. Var helt oppe at køre. Det var så sjovt. Det skulle bare prøves igen og igen og jeg fik min vilje Vi mødes også med andre grupper og prøvede nogle forlystelser sammen med dem. Det var da blevet så sent som fem og vi skulle mødes igen for at spise på en lille restaurant. Det var en lækker tag selv aftensmad og jeg fik snakket lidt med en pige fra Annettes gruppe, Lisa. Da alle var velmætte og tilfredse fik vi nye grupper. Imens vi havde spist havde mørket sænket sig. Nu skulle vi ud i natten og prøve flere af de oplyste forlystelser. Gid det aldrig endte. SLUT Tara H.B.

Penalhuset vinter 2013, Naja

17

Årgang 10, Vinter


Det Gyldne Tårn Ude i universet findes der mange planeter. En af de mange planeter hedder Jorden. På Jorden er der et fantastisk kontinent der kaldes Europa. I Europa er der et lille land som kaldes Danmark. I Danmark er der en hovedstad. Den hovedstad hedder København. I København er der et Tivoli og i Tivoli er der det gyldne tårn. Jeg stod i køen med mads til det gyldne tårn. Jeg kiggede hen på dem der skulle op og så deres ansigter var alle forskelige. Nogle strålede af glæde da de skulle prøve den for syvende gang og andre var lige det modsatte. Bange og vidste bare det ville være vildt. Da vi endelig var igennem køen satte vi os på siden så vi havde retning mod Vertigo, eller bræk flyveren som den også bliver kaldt. Jeg sad og ventede og mærkede langsomt at vi blev hejst op. Vi var rimelig højt oppe syntes jeg. Der jeg så fandt ud af at vi kun var halvvejs kom sommerfuglene i min mave. Endelig var vi oppe. Der vi så sad. der oppe var udsigten brillantisk man kunne næsten se hele Tivoliet. Der jeg så der og nød udsigten. Pludselig sagde det BANG!!! vi faldt ned. Det friefald var igang. Der var så mange følelser i min mave, der var "jeg dør nu" "jeg har det sår sjovt" "det går virkelig hurtigt ned" "er det ikke snart slut". Vi sad ved enden og hoppede lidt op og ned da vi endelig kom ned var jeg så energisk for at prøve den igen, så det gjorde jeg. Jeg sad ved siden af Oliver denne gang vi kørte op ligesom før og jeg glædede mig bare. da vi var oppe ved toppen sagde tårnet nogle lyder der ikke får en til at føle sig suppertryk. Oliver fortalte at vis man tæller til ti vil den ryge lige ned på ti så vi startede med at tælle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 vi kiggede på hindanden og sagde 10. Vi faldt ned igen og følelserne kom igen og det var magisk. Jeg elsker følelserne. Da den sad og hoppede lidt snakkede Oliver og jeg om følelserne og hvor fantastiske de var. Jeg gik lidt rundt i Tivoli og fik noget mad. Da jeg så kom tilbage til det gyldne tårn var det mørkt. Alt lyste. Mads Noah og jeg havde besluttede os for at vi skulle prøve den så sent om aftenen. Vi satte os i de våde sæder for det regnede. Vi blev hejst op og sent om aftnen var det brillantisk. Sidste gang og tredje gang var det ikke så slemt at ryge ned men stadig sjovt. Det var så min oplevelse i det gyldne tårn. ps. det gyldne tårn er et højt tårn hvor der er frit fald.

Penalhuset vinter 2013, Naja

18

Årgang 10, Vinter


Tivoli og ”Dæmonen” . Kære Dagbog. Her til morgen stod vi op, efter at have lagt en hel nat på næsten ingenting. Det er lidt hårdt for ryggen, men det var okay. Ledende skulle lige rystes i gang, og så gik det store løb ellers. Vi skulle have pakket sammen, spist morgenmad og smurt madpakker inden kl. blev 9:00... Og vi nåede det! Vi fik lidt information om hvad der skulle ske og om hvordan vi skulle opføre os inde i Tivoli. Så begyndte vi at gå mod selveste Tivoli. Det er egentlig rigtig hyggeligt at gå sammen, man samler ligesom op på alle de andres følelser og meninger om de forskellige ting vi har været igennem. Da vi endelig så kom til Tivoli, var vi desværre kommet en hel time for tideligt. Da vi fik det at vide blev folk måske lidt utilfredse, men humøret var stadig højt. Hele flokken gik en tur mod strøget, for at få tiden til at gå og de fleste ind på 7-eleven. Og jeg tror at alle 7-eleven butikkerne var meget glade for at der kom sådan en dejlig store- og ældstegruppe, der gad at købe en masse ting til overpriser derinde. Det skal så også lige siges at jeg ikke kunne holde mig fra fristelserne og blev også nødt til at bukke under og købe noget sødt til ganen. Så gik vi tilbage til Tivoli og ca. kl. 11:00 blev vi lukket ind. Jeg tror der gik en stor glædesrus igennem alle da vi trådte igennem porten ind til Tivoli. Ny energi blev givet til os alle sammen og benene var pludselig ikke ømme mere, vi var ikke trætte mere og himmelen blev lige pludselig lysere. Vi gik over til en trappe hvor vi blev delt op i 2 grupper. Den ene gruppe, den hvor jeg var i, måtte prøve forlystelser indtil omkring middag. Den anden gruppe skulle have et skoleforløb. I den gruppe hvor jeg var i, blev vi delt op i nogle mindre grupper igen. Jeg kom til at gå sammen med Mette, Noah og Sebastian. Det var virkelig hyggeligt og vi nåede en del ting. Blandt andet ”Den gamle rutsjebane”, som nok er min yndlingsrutsjebane! Da kl. var omkring middag gik vi tilbage til trappen. Jeg glædede mig meget til at finde ud af hvad skoleforløbet egentlig handlede om, for det var det vi skulle nu. Men først spiste vi vores dejlige, halvlune, maste madpakker. Det smagte nu okay. Nu var det vores tur til at komme ind til skoleforløbet. Det handlede om renæssancen. Det var virkelig fedt! Vi skulle prøve Tivoli´s nye forlystelser og vise hvordan vi følte turen. Vi skulle også snakke en del om selve renæssancen. Efter det skulle hele storegruppen og ældstegruppen mødes igen, vi fik nye hold og måtte prøve så mange forlystelser som vi nu kunne nå, inden vi skulle mødes igen kl. 16:50, fordi der skulle vi spise sammen på en restaurant inde i Tivoli. Indtil at vi skulle spise var jeg i gruppe med Cathrine, Tara, Jannik og Jesper. Vi fik prøvet en masse karruseller sammen. Da vi havde spist, fik vi nye hold igen. Denne gang gik jeg sammen med Laura, Sisse og Mads. Det var også hyggeligt. Vi skulle mødes igen kl. 19:00. Der fik vi nye hold igen, igen. Denne gang måtte vi så selv vælge. Jeg kom til at gå sammen med Emily, Lisa, Sisse, Malte og Emil. Det var mega hyggeligt, og de fik mig lokket med op i ”Dæmonen”, for aller første gang! Den 564 m. lange tur var nok til jeg jeg var skrækslagen. Da jeg kom ned havde jeg en følelse af svimmelhed og nok også lidt stolthed fordi jeg endelig prøvede forlystelsen. Selve turen var virkelig fed. Man starter med at køre op og bare den tikken når kæderne trak os op, var nok til at jeg flippede totalt ud! Men jeg overlevede da den lange tur op ad bakken. Da rutsjebanen sådan rigtig gik i gang flippede jeg fuldstændig ud. Det var næsten som om at jeg skulle dø! Da så de 3 loops kom følte jeg det som om at jeg skulle kaste op blandet med en følelse af frihed. Men som jeg sagde tidligere overlevede jeg, og jeg tog da en tur mere, denne gang kunne jeg da smile på billederne der blev taget! Katrine Graversen.

Penalhuset vinter 2013, Naja

19

Årgang 10, Vinter


Det bedste på Københavner turen. For det første vil jeg sige, at det har været svært at bestemme sig. Jeg har haft mange gode oplevelser på turen, men den allerbedste må jeg nok sige har været Tivoli. I Tivoli har jeg været oppe i flere forskellige forlystelser, med flere forskellige personer. Jeg tror jeg vil fortælle lidt om de vildeste 2, jeg har været oppe i. Jeg starter med Himmelskibet. Det var Sebastian der i starten fik mig med op i den, da vi var i gruppe sammen. Da vi stod i køen begyndte jeg at tøve lidt, men jeg kom alligevel med op. Lige pludselig bliver det vores tur. Jeg kan bare mærke hvor bange jeg bliver. Jo flere og flere folk der kommer ud af den og siger hvor vild den var, jo mere bange bliver jeg. Jeg tænker nu alligevel at jeg skal prøve den, for så vild kan den da heller ikke være... Da vi først kommer ud og sidder i stolende, kan jeg godt mærke mit hjerte banke. Jeg tror aldrig jeg har haft så høj en adrenalin før. Det er nok en af de eneste forlystelser jeg ikke gider at prøve igen. Da vi sad i de stole højt over jorden, og bare kunne mærke at vi var vægtløse, havde jeg det forfærdeligt. Og da jeg kiggede ned, fik jeg det bare få det endnu dårligere. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive turen, ud over at jeg troede jeg skulle dø. Det var en forfærdelig følelse bare at hænge der. Men nok om det. Nu vil jeg gerne fortælle lidt om Flyvemaskinen. Jeg kan huske at det var Sebastian der gerne ville op i den. Og da jeg ikke havde prøvet den før, ville jeg selvfølgelig også med op. Men da vi stod i køen, kunne jeg igen mærke at jeg begyndte at blive nervøs. Vi ventede lidt tid, så vi var lige ved at gå ud til sidst. Lige pludselig manglede de to mand, så vi kom med. Da vi først får sat os på plads, kan jeg godt mærke min adrenalin kommer op igen. Og da de fik startet forlystelsen, kunne jeg godt mærke at jeg blev betænkelig. Det viste sig dog at den ikke var så slem, da vi først fik startet. Dette er der dog delte meninger om... Nu vil jeg jo ikke udtale mig for meget om hvad andre mener om Flyvemaskinen, for jeg har også selv skidt mange snemænd den dag. Men jeg kan i hvert fald sige, at jeg havde en god tur. Og det var en af de bedste ting på turen. Maria d`Esposito

Penalhuset vinter 2013, Naja

20

Årgang 10, Vinter


Om onsdag i Tivoli Vi skulle ind til Sofie og have undervisning. Vi skulle prøve "lille drage" bag efter skulle vi tegne det. Vi fandt også mønstre på nogle fliser. Efter undervisning mødes vi med Annette også fik vi gult bånd på så vi kunne prøve alle tingene. Jeg var i gruppe med Sisse, Emily, Emil og Malthe. Den sjoveste jeg prøvede var Stjernetårnet". Jeg prøvede den 10 gange. Så skulle vi prøye nole andre tingene. Så skulle vi spise på en restaurant godt mad. Bag efter skulle vi i gruppe jeg sammen med Carina Lea og Mette. Om aftenen begyndte det at regne og vi gik hjem klokken 22. Jeg var meget træt. God dag i Tivoli Kærlig hilsen Camilla.

Penalhuset vinter 2013, Naja

21

Årgang 10, Vinter


Det bedste ved Københavnerturen var, da vi var i Tivoli. Den sjoveste forlystelse var Det Gyldne Tårn, hvor man bliver hejst 50 meter op i et tårn og hænger der i præcis ti sekunder, før man falder ned, så hurtigt at man letter fra sædet og bliver klemt op mod sikkerhedsbøjlen. Det giver en vildt fed fornemmelse i maven, og når man når bunden, bliver man klemt ned mod sædet og sendt tyve meter op igen. Dagen i Tivoli startede med, at vi var til noget undervisning, som vi havde forberedt os på ved, at arbejde med geometri i skolen. Det viste sig dog, at det ikke havde noget som helst med geometri at gøre, og jeg fik faktisk ikke noget som helst ud af det. Det vi egentlig lavede var at prøve en forlystelse, og så beskrive den bevægelse forlystelsen lavede. Vi spiste på en 25 år gammel restaurant, hvor der var en grillbuffet. Maden var rigtig god, men det var ikke alle, der var lige gode til at spise pænt med bestik. Jesper

Københavnertur Jeg vil skive om hvem bliver millionnær, vi skulle derind om efter middagen. Når vi kom derind så fik vi få sodavand, og chips. lnden vi skulle se det, når vi havde ventet i et stykke tid. Da skulle vi ind og se det skulle stå i kø. Hvis man ville være med til at hjælpe dem som var deltager, skulle man aflevere noget i pant en telefon eller et ur bare det var værdifult, så kunne man få en lille fjernbetjening så man kunne hjælpe dem sad der oppe i stolene, med at svare på spørgsmålende. Når vi kommer der ind så kom der en dame og viste os hvor vi skulle sidde os, når vi alle er kommet ind så var der en mand der stod og snakkede, fordi hans skulle øve med os, hvad vi skulle gøre når programmet det startede. Det var rigtig sjovt og hyggeligt at være med til hvem bliver millionær.... lavet af carina

København/Hvem vil være millioner. Vi var inde og være publikum til "Hvem vil være millioner". Inden vi kom ind, kunne vi få en stemme fjernebetjening, men for at kunne få den skulle man aflevere Fx. Sign mobil eller sygesikringsbevis MM. Da vi kom ind, var der mange forskellige lys til de forskellige situationer der nu var. Jeg syntes det var vild at der var så meget lys, Der var både en form for laisser lys, spot lamper og farvede lys. Inden selve showet startede, var der en mand der fortalte hvad der ville ske og om hvad vi ikke måtte, han lavede også en masse sjov og jeg var ved at dø af grin nogle gange. Der er mange der tror at showet bliver optaget to gange, et afsnit hver uge, men det gør det ikke. Man starter med at filme hvor gæsterne kommer ind og når man har gjort det laver man slutningen, der hvor der bliver spurgt "Vil i komme i næste uge?" og så starter man Penalhuset vinter 2013, Naja

22

Årgang 10, Vinter


med spørgsmålene. Jeg syntes det er utroligt der er så mange fraklip som der er, for jeg havde regnet med inden jeg kom der ind at man bare filmede det helle ud i et. Men jeg syntes det var en fed oplevelse at være der inde, ikke kun at se hans Pilgaard, men også at se hvordan det hele foregår. Skrevet af: Nicklas

Tivoli Turen På lejerskolen i København var vi i Tivoli, Og der var en karrusel der hed "Dæmonen" Det var en stor rød karrusel som kørte rundt i loops og skarpe sving. Jeg havde aldrig selv været oppe i den før, og jeg havde heller ikke planlagt at gå op i den inden vi kom ind itivoli. Men det lykkedes dog alligevel at lokke mig selv op iden. Jeg satte mig ind sammen med min gruppe som, nogle af os havde prøvet den før men der var også nogen der prøvede den for første gang. Frygten kildede hele vejen ned af rygraden, gulvet under os gik ned og den startede langsomt med at køre op ad den første store bakke. Frygten blev støre og større, jeg havde næsten bare lyst til at springe af for at få det overstået, Vi kommer op på toppen af bakken, og jeg undlader med vilje kigge ned, Vi køre ned af bakken og jeg for en mærkelig mavefornemmelse. Vi køre med høj hastighed ned af bakken og kommer rundt i et loop, pludselig er det ikke skræmmende længere men utrolig sjovt. Ser på tiden og ser at vi lige og lige kan nå en tur mere så vi skynder os op i den igen. I det hele prøvede jeg nok Dæmonen 5-6 gange den dag. Hans Otto

VERTIGO (FLYVREN) Vertigoen er helt klart den fedeste forlystelse i tivoli. Da jeg stod i køen til Vertigoen stod jeg og kiggede op på de andre som var i Vertigoen, det var sjovt og se deres ansigt udtryk. Følelsen var fantastisk, og blive trykt ind i sædet med 5g og vis du havde åben mund havde du svært ved at lukke den igen. man se en stor del af tivoli og købehavn det var fantastisk. Vis man kan klare dæmonen kan man med nemhed klare VERTIGOEN! Oliver Penalhuset vinter 2013, Naja

23

Årgang 10, Vinter


Tivoli var fantastisk. Tivoli er et af de hyggeligste steder i København. Bare selve haven, er helt vildt flot. Alle de blomster og det flotte vandfald, gør det vildt hyggeligt. Der var mange mennesker i Tivoli, men det er også en af de grunde til, at det var hyggeligt. Vi havde faktisk gået ret meget, de andre dage og man var træt. Men da vi kom ind i Tivoli, var det ligesom om at man fik mere energi, til at klare resten af dagen. Jeg havde prøvet mange karruseller den dag, men en af de vildeste var Det gyldne tårn også kaldes det frie fald. Tårnet har en højde på 63 m og en g-påvirkning på 1,5 G. Jeg havde faktisk ikke hørt, om så mange der havde været oppe i Det gyldne tårn. Så jeg vidste ikke rigtigt, hvad der ventede mig. Ikke andet end at den var meget høj, og at det gik mega hurtigt ned af. Føste gang, jeg skullå op i ået gyldne tårn. Der var det ikke så slemt, fordi der vidste jeg ikke rigtig hvad der skete. Den anden gang var meget mere skræmmende, fordi der vidste jeg hvad der skete. Da jeg først havde sat mig i stolen, og den begyndte at køre op, fortryd jeg mere og mere, at jeg havde sat mig op i den. Men jeg nød også, den smukke udsigt over tivoli. Så meget som jeg nu kunne. Vi kørte ligeså stille op, og jeg blev mere og mere spændt. Det var vildt ubehagligt at tænke på, at jo højere man kom op, jo hurtigere gik det ned af. Selve den følelse man får, når man bliver skudt ned, er virkelig underlig og ubehaglig. Man får det der adrenalin kick, Man føler bare, at man falder ned i ingenting. Det hjælper meget at skrige, det gjorde jeg ihvertfald. Det gør det mindre ubehageligt. Man sidder bare og venter, på at man ryger ned. At se tivoli oppe fra er helt vildt flot, især om aften. Det er så hyggeligt at se alle de karruseller og bygninger med lys på sig, det går det hele meget mere jule agtigt synes jeg. Der var også en mini udgave af det gyldne tårn, som hed Stjernetårnet. Den var faktisk også ret sjov. Man fik ikke adrenalin kicket ved den, men der kilede det mere i maven. Man kunne høre lyden af spille maskiner, og duften af is og kaffe. Duften kom fra et ismejeri, som lå overfoi Stjernetårnet, Jeg kan i hvert fald fortælle at deres kakaoen smagte mega godt. Det har ihverfald været en af de bedste ture, jeg har haft i tivoli. At være sammen med mine venner i Tivoli, og at gå rundt med dem var vildt dejligt. Men i det hele taget, så har det været den bedste tur. Det var dejligt at snakke med nogen, som man normalt ikke snakkede med. Og at lære andre at kende. Sisse Nissen

Penalhuset vinter 2013, Naja

24

Årgang 10, Vinter


Lejr i København 2013 Tirsdag eftermiddag og aften var stor- og ældstegrupperne så heldige at være publikum til ”Hvem vil være millionær?”. Første gang i studiet havde vi to kendte mennesker med, som jeg ikke må afslører hvem er, men den ene en filminstruktør, og den anden en skuespiller, begge mænd. Første gang sad jeg heldigvis på bagerste række. Med fordelende at jeg ikke var i spotlight, altså der var ingen som kunne se mig, når det tog lidt for lang tid med spørgsmålene, eller i det hele taget. Ulemperne på den bagerste række var at der var isnende koldt, og ikke nogle muligheder for at tage en jakke, eller andet på. Da vi var færdige med første omgang var der lidt pizza at forfriske sig med, og så var det ellers tilbage til anden omgang i studiet. Anden omgang i studiet var ret meget mere pinefuld for mit vedkommende, da jeg blev placeret på forreste række sammen med: Jannick, Tara og Sebastian. Det eneste jeg tænkte da programmet startede var ”pis”... Men det kunne eller måtte jeg jo egentlig ikke vise, da vi fik ordre på at smile, selv hvis Hans Pilgaard fyrede en joke af der ikke var sjov, så skulle vi bare smile og grine – gerne overdrevent! Anden omgang var en slags dating show, hvor unge mennesker skulle dyste mod hinanden, den der var hurtigst måtte kom op til Hans og kunne derefter frit vælge sig en partner af det modsatte køn. Jeg var selvfølgelig placeret lige mellem parret der skulle dyste om millionen. Og man kunne derfor se mig hele optagelsen, lige mellem parret. Det bliver da en pine at skulle se på det… Da showet endelig var færdigt, og jeg var godt træt af at være mellem midtpunkterne, og egentligt heller ikke gad og være i et midtpunkt mere, så skulle jeg da selvfølgelig også have lidt chokolade, fordi jeg havde siddet mellem parret. Følelsen af at alle kiggede på mig, og at jeg ikke kunne gemme mig, gjorde mig nok liiidt rød i hovedet. Godt vi havde en lang gåtur tilbage til vores overnatningssted i tusmørke, så min normale kulør kunne indfinde sig! Laura

Penalhuset vinter 2013, Naja

25

Årgang 10, Vinter


Da vi fik nye hold efter undervisning i Tivoli, var jeg sammen med Oliver, Carina og Jannick. Drengene vil prøve Dæmonen og flyvemaskinen, imens Carina og jeg vil prøve noget mindre vildt som Rutsjebanen, så vi aftalte at mødes ved Dæmonen. Carina og jeg gik lidt rundt og prøvede lidt, og pludselig stod vi i kø til Rutsjebanen… Vi ventede og ventede, og så stod vi anden forrest, da alt gik i stå.. vi stod og ventede i ca. 15 min. Da vi fik af vide, at de var ved at tjekke skinnerne. Da vi endelig rykkede os, og det var vores tur, satte vi os i en vogn og ventede i ret lang tid, til der til sidst kom en mand, som vi aldrig havde set kørt før. (Det skal lige siges, at vi havde prøvet den rigtig mange gange..) Han så underlig ud, meget sur og nervøs, vi sad lige bag ham… Men vi lagde det bare bag os… Vognen startede, men han satte sig ikke ned, i stedet stod han bare og så bag på vognen, hvor der sad nogle piger.. Han så stadigvæk meget nervøs ud, og det begyndte vi også at gøre, for så gik det ned af bakke. Han nåde kun lige at dukke sit hoved, før det gik nedad… Efter det, var der et meget skarpt sving, som han ikke havet set, fordi han kikkede bagud til pigerne, der skreg, så han var lige ved at falde af.. Der var det, at Carina og jeg fik et chok! Resten af turen var vi ikke heelt trykke ved den mand. Og da turen sluttede, stod vi af og så noget, vi aldrig havde set en mand i Rutsjebanen havde gjort. Han stod af tog sine høretelefoner og smadrede dem ned i jorden. En lidt ubehalig følelse at have… Og det tør siges, at det tog lidt tid, før vi turde prøve den igen. Men det gjorde vi alligevel, men han kørte heller ikke mere. P.s. Det er altså en sand historie!! Spørg selv Carina… ☺ Lea Penalhuset vinter 2013, Naja

26

Årgang 10, Vinter


København Jeg var på strøget sammen med Katrine og Sisse, vi var inde i en masse butikker for at kigge lidt på tøj, sko, tasker også videre. Der kom en flok soldater ned ad strøget, med røde og sorte hatte på. De gav Dannebros flag ud til store og små, unge som gamle for at fejre at de lige er kommet hjem fra Afganistand. Luften var frisk og kølig men stadig behagelig. Der var mennesker på strøget, nogen så glade og tilfredse ud, mens andre så ud som om de havde haft en dårlig dag på jobbet eller i skolen. Alle har jo dårlige dage en gang imellem, sådan er vores samfund. Himlen er blå og lige til at blive glad af. Skyerne er hvide og klare. Jeg fik købt to slikkepinde til min elskede storebror, en i sort og rød og en i hvid og rød den ene fra tivoli og den anden er fra søstrene grene. Købte også en halskæde fra NEW YORKER til min mor. Vi blev lækker sultne og fandt så en kiosk, Sisse og Katrine købte is hvor jeg købte en belgisk vaffel med chokoladesovs. Den smagte fantastisk af kanel og brunkage. I tigeren købte jeg fire lakrids stænker som hedder kick. En Bounty der smager af knasende kridhvid kokos, med et tyndt lag lys chokolade. Der er lagt fint og pænt omkring kokossen. Vi går langs strøget og ser tusind forskellige mennesker, med hensyn til deres humør og den måde de klæder sig på. Nogle har jeans og en fed T-shirt med høje hælede sko, og musik i ørene og et smil på læben. Mens de tænker livet er fedt. Så er der dem der har farvet håret, i en sjov men alligevel fed farve. Fx skrigene blå. Andre har mørkt og dystert tøj på, med nitter og sort Make-up. Kigger ned i jorden og vil ikke snakke med nogen, men bare lukke sig inde og leve livet i en kasse. Duerne flyver omkring, sætter sig på et tag eller noget helt andet, måske en stor lysegrå og firkantet sten. Klokken er ved at være så mange at vi skal til og mødes med de andre, henne ved springvandet hvor vi aftalte. Mette Penalhuset vinter 2013, Naja

27

Årgang 10, Vinter


Tivoli-Turen Under københavner-turen var vi en masse spændende steder og gjorde en masse spændende ting. Jeg tænker specielt på turen på Statens Museum for Kunst, Christiania og Hvem Vil Være millionær. De var alle sammen spændende. Men intet slår turen til Tivoli. Det var bare det bedste! Det bedste ved turen må nok have været da vi sent på natten fik lov til at gå i vores egne grupper. Selvom det var godt at vi kunne stifte venskaber ved at gå i de grupper vi ikke fik lov til at bestemme. Da vi havde lavet vores gruppe, der bestod Freja Tara og jeg. Besluttede vi os få at købe en is. Vi gik hen til en is butik, hvor vi vidste man kunne få noget de kaldte: Lune spanskrør med softice. Det var en form for friturestegte dej pinde. Dem fik vi et kræmmerhus af med softice på. Dem satte vi os så på en bænk og delte. Da vi havde gjort det besluttede vi at prøve himmelskibet. Det er et højt metaltårn der er 80 meter højt. Det vil sige Nordeuropas højeste forlystelse. Forlystelse består af, som nævnt et tårn på tårnet er der et hjul der kan rotere og køre op og ned. Der er fæstnet kæder på hjulet. Forenden af dem er der så nogle sæder man kan sætte sig, og derved få op og nedadgående rundtur. Da det var om aftenen, var der selvfølgelig lys i tårnet. Der var lygter på hele tårnet, i hjulet og endda også i sæderne. Så man kunne se, hvor hurtigt sæderne kørte rundt, og hvor højt man kom op i luften. Vi besluttede os for at det nok var bedst bare at stille os i kø da vi ikke fik indgydt mere mod af at stå at kigge på Himmelskibet. Derfor stillede vi os i kø til at prøve himmelskibet. Da vi kom op til køen havde vi allerede besluttet at mig og Tara skulle sidde sammen, og Freja skulle være forever alone. Tara havde selvfølgelig besluttet sig for at købe en slush-ice lige før vi skulle ind og prøve Himmelskibet. Da hun så prøvede at drikke det hele lige før det blev vores fik hun hjernefrøs. Da det blev vores tur vi skulle vi så af med alle de løse ting vi havde på os. Derfor skulle vi af med vores tasker, kameraer og Taras elskede sluch-ice. Da vi så kom derind var det det værd. Da vi havde spændt os fast. Begyndte det hele at dreje rundt. Jeg sad i det ene af to sæder der hang fra tårnet. Den fedeste oplevelse var nok at sidde med benene plantet i jorden, også se og mærke at de ikke rør jorden mere. Pludselig kom der så fart på. Vi begyndte at køre hurtigere og hurtigere rundt. Så begyndte vi så at køre opad. Vores horisont blev langsomt forlænget. Vi startede med at kunne se lidt af tivoli. Så kunne vi se lidt, og til kunne vi se hele parken med lys. Tivoli er flot om dagen, men den ekstra flot om natten. Der var lys i Dæmonen, der var lys i frit fald tårnet, hele parken var blevet oplyst. Det samme gjaldt så også for København. Mens vi susede rundt oppe i luften kunne vi se hele København. Det var mega nice at suse rundt deroppe og se på byen, kunne mærke vinden og efter min mening, føle hvad G kraft er. På det tidspunkt begyndte jeg dog at fortryde at jeg havde spist den is, lige før vi skulle ud at flyve. En anden ting jeg fortrød, var at jeg ikke havde taget mere tøj på. Der var faktisk en ret stor temperaturforskel, fra jorden til 80 meter oppe i luften. Det bedste på den tur var nok da vi kørte ned igen. Hvor jeg kunne se min horisont blive mindre, til så at dække parken. Det var godt endelig at kunne mærke jorden under mine fødder igen. Nu skal jeg så for at lette spændingen skrive at Tara fik sin slush-ice kop tilbage.

Penalhuset vinter 2013, Naja

28

Årgang 10, Vinter


Turen går til København Der var engang en pige. Hun hed Freja. Hun boede ude på landet men skulle for første gang (siden hun var baby) ind til Danmarks hovedstad, København. Her skulle hun på lejr sammen med mange andre børn fra hendes skole, og det helt uden forældre! Mandag morgen tog de bussen til Fredericia, hvorfra de så tog toget til København. Freja havde pakket alt sit tøj, udstyr og personlig-hygiejnedimser ned i èn taske, som hun måtte slæbe rundt på ryggen. Men det gjorde ikke noget da hun så hvordan blandt andet Lea og Hansi baksede med genstridige kufferter. Lea tabte et hjul og Hansis kuffert blev ved med at vælte når han gik. Freja gik sammen med Charlotte, som var hendes bedste ven. De havde begge glædet sig i lang tid. Og nu skal det lige siges at København er en meget stor by, hvor de største gader kunne forveksles med pladser, hvor markeder kunne finde sted hvis det ikke var for bilerne og de evindelige lyskryds. Der var ikke den mindste snert af den friske lugt af marker, som sønderjyderne var så vant til. En dag tog alle syvende klasserne på Statens Museum for Kunst. Der var mange malerier, som både var abstrakte, detaljerede og simple, men det kunstværk der faldt mest i øjnene var We the people. En kunstner ved navn Danh Vo havde fået den ide at genskabe hele frihedsgudinden, men lade hende være splittet ad og leje stykkerne ud til en masse andre museer, hvor hun så kunne stå til skue. Børnenes lærer Annette havde fået en guide til at vise dem rundt på museet hvor de så mange spændende ting fx: et rum der lignede et hospital hvor der lå meget livagtige voksdukker. De lavede også deres egne kunstværker med temaet frihed og skulle bagefter fortælle hvad det var deres skulptur forestillede. “Min forestiller et træ med en rede med æg i, og en fugl der vogter over reden. Jeg lavede den fordi det giver en fri fornemmelse at flyve, men at det også er godt at have noget at vende hjem til.” Om aftenen skulle de allesammen ind og se Hvem vil være Millionær, som viste sig at være baseret på fup, fiduser og make up. Men det var stadig sjovt at være med og finde ud af at Nikolaj Lie Kaas ikke ved at 35 ikke er et primtal. Penalhuset vinter 2013, Naja

29

Årgang 10, Vinter


Næste dag tog de i Tivoli, men først efter at Cathrine og Freja havde været inde i Build-A-Bear butikken ved indgangen til Tivoli hvor en af butikkens medarbejdere kom hen og spurgte dem; “Vil I ha et Build-A-Bear hjerte, som I kan tage med i op i karrusellerne?” Det ville de gerne. Bagefter da tivoli åbnede, skulle Freja og den ene halvdel af storegruppen ind og ha undervisning om renæssancetiden, hvor de snakkede om mønstre og folk som Leonardo da Vinci og Tycho Brahe, og bagefter blev de delt ind i grupper, så de kunne gå ud og prøve alle forlystelserne. Da det blev aften, havde de alle gået og ædt sukker hele dagen men var alligevel ikke helt oppe at køre. Men det var selvfølgelig kun til de havde set Tivolis neonlys fra oven via himmelskibet som består et højt tårn med gynger i som snurrer rundt. Torsdag, dagen før de skulle hjem, skulle de på strøgtur, og der skete der mange ting. Det var flagdag, de var på kanalrundfart, Charlottes taske røg i storkespringvandet og folk blev væk fra hinanden men fandt hinanden igen. Jesper, Søren, Camilla og Freja tog efter kanalrundfarten ud til Amalienborg for at se slottet og de der fyre der går med pelshuer. Amalienborg slotsplads var giganormisk. Ingen tvivl om det. Bagefter tog de til Christiania hvor Freja købte souvenirs til både sin bror og til sig selv. Næste dag blev de vækket kl. 6:30 efter 7,5 timers søvn (hvad der er for lidt for en teenager) og fik pakket de sidste ting, hvorefter de slæbte deres rygsække hele vejen ned på togstationen og indtog toget i ca 3 timer hvorefter de skiftede til et andet tog og senere igen skiftede til bus. Men så var de også hjemme. Slut Freja Oldrup

Penalhuset vinter 2013, Naja

30

Årgang 10, Vinter


Tivoli turen Det var blevet onsdag i København, og vi skulle i Tivoli. Ingen vi rigtig måtte prøve alle forlystelserne, skulle vi have et skoleforløb. Vi blev delt op i to hold, det ene hold skulle have skoleforløbet først mens det andet hold, måtte prøve nogle karruseller. Jeg var med på det første hold, og vi skulle ind til skoleforløbet først. Det startede med at vi skulle snakke lidt om renecensen. Derefter skulle vi ’’lege en leg’’, det gik ud på at man fik nogle kort, med nogle spørgsmål på. Dem skulle vi så gå rundt og stille til hinanden, når man havde stillet spørgsmålet og fået et spørgsmål, skulle man bytte spørgsmål. Efter ca. 10 minutter stoppede vi. Forså, fik vi en ny opgave vi skulle ud og prøve en karrusel, og tegne hvordan det var. Jeg prøvede en karrusel der hedder ’’Aquila’’ sammen med Laura. Den var kedelig, det kørte rundt oppe i luften og rundt på hoved. Når man kom på hoved følte det som om man faldt ud af sæderne. Den varede i ca. 1 minut, da vi kom ned fra den, skulle vi tegne hvordan den var. Laura og jeg tegnede den som om den kørte rundt og rundt, som den faktisk også bare gjorder. Bagefter fik vi nogle billeder, med nogle ting på som var i Tivoli. Dem skulle vi prøve at finde, vi havde ca. 10 minutter til det, fordi vi var lidt under tidspres. Vi løb nærmest grundt for at finde dem alle sammen, vi fandt ca. 5-6 ting da de 10 minutter var gået. Vi kom tilbage til de andre, og de var allerede i gang med en ny opgave, som gik ud på at de billeder vi have fundet skulle vi sætte op, på en stor cirkel med nogle ’’farvere rum’’. Der hvor vi synes at billederne passe ind, skulle vi sætte dem. Da alle have gjort det, skulle vi forklarer hvorfor vi have sat dem der. Laura og jeg have sat dem ind der hvor vi synes at farverne også passede med billedet. Efter at der var nogle som have forklarende hvorfor deres billeder satte der, var vi færdige med skoleforløbet, og nu kunne vi komme ud og prøve karruseller.

Penalhuset vinter 2013, Naja

31

Årgang 10, Vinter


Glæden ved at åbne min postkasse.

Jeg har valgt og skrive om glæden ved at åbne min postkasse og få en stak dejlige postkort. Jeg er syg og har en nyresygdom, som jeg er født med. Den sygdom forhindre mig i at jeg ikke kommer mig så hurtig igen, efter en influenza, som mange andre. Det gør også, at jeg ikke altid kan komme med på lejr eller være på lejr hele ugen, da jeg er plaget af træthed og min ødelagte hofte. Da jeg lørdag morgen stod og børstede mine tænder ude på badeværelset, kom min mor ind, med end masse postkort fra mine dejlige klassekammerater. Jeg blev meget glad og fik en rar fornemmelse i maven. Jeg havde ikke forventet, at de havde sendt mig så mange postkort, med så mange kærlige og dejlige varme ord. Jeg blev helt rørt over, at de havde tænkt på mig, mens de selv havde gået meget rundt i København og var meget trætte. Tænkt at de havde overskud, til at sende mig så dejlige og varme tanker.

Tænk at man er omgivet af så dejlige to storgrupper, plus en ældste gruppe, som giver mig noget så fantastisk, som dejlige varme ord. Det kan slet ikke beskrives. At en skole og ens kammerater og lærer gØr så meget for en, er noget af det bedste i ens hverdag. Post kortene viljeg gemme for altid, da jeg aldrig vil glemme disse varme og rørende ord. Jeg tager dem ofte frem og læser dem igen og igen, og bliver rørt lige meget hver gang.

Jeg ville også sige en stor tak til mellemgruppen og lille gruppen for den fine sparregris og det slik jeg fik fra jer. Jeg blev helt rørt. Jeg havde mulighed for at komme til Egeskov om onsdagen, sammen med mellemgruppen hvis jeg var blevet frisk, men øv det blev jeg ikke, så mit valg gik på, at blive hjemme og komme mig. Med disse fine og varme ord fra store gruppen og ældste gruppe og gaverne fra lillegruppen og mellem gruppen, kunne jeg ikke være mere taknemlig, en jeg er nu.

Med disse ord ville jeg slutte af.

Fra Cæcilie.

Penalhuset vinter 2013, Naja

32

Årgang 10, Vinter


Min dag i Tivoli! Det vor torsdog morgen da vi stod op fra soveposen, på med tøjet og pokke sovepose og liggeunderlaget sammen. Alle vores ting skulle ned i kælderen, og op at spise morgenmod. Da vi havde spist tog vi afsted fra idrætsskolen, og så begyndte den lange gå tur til Tivoli, klokke 9:30. Da vi kom til Tivoli klokken 9:30 og stod og vendte på at komme ind var der sket noget, de havde misforstået at vi kom 9:30 vi skuile rigtig have kommet klokken 11:00. så vi gik lidt længere hen og så fik vi øje på strøget. Vi delte os op i grupper og så måtte vi gå på strøget i 1 time, og så tilbage til Tivoli. Så kom vi endelig ind, i Tivoli fik vi grupper og den ene holvdel af os skulle ind og have undervisning i Tivoli. men ikke mig jeg skulle bagefter, så mig og min gruppe som bestod af Oliver, Søren, Carina og jeg gik rundi i tivoli og prøvede forlystelser. Det første vi prøvede var den gamle rutschebane, den var sjov, og vi prøvede en masse forlystelser, og så skulle vi mødes et sted, og så var det os der skulle have ind og have undervisning. Vi skulle finde figurer og have geomitri og prøve en forlystese, og jeg fik en gruppe der hed Mette og jeg og vi ville ikke op i den der var mindst kendelig men vi ville heller ikke op i det vildeste så vi tog det der ikke var for vild og den der ikke var for kedelig, så vi tog op i en lille udgave af frit fald der var 3 meter den vor siov så vi prøvede den to gange og så skulle vi finde figurere og vi fandt mange. Da vi have fundet figuerne skulle vi finde nogle billeder iTivoli. Mette og jeg fandt 6 ud af 9 Billeder men så skete der noget Mette og jeg farede vild iTivoli og vi kunne ikke finde det sted hvor vi skulle hen, så vi kom 10 minuiter for sent. Da vi hovde haft undervisning fik vi grupper og så måtte vi elles bare gå amok. Vi fik gruppe på 4-5 personer, også blev det aften og vi fandt en resturant og spiste dejlig mad, og så blev det mørkt, og vi gik rundt i Tivoli om aftene og der var rigtig mange lys, og det var flot, det var som at være i drømmelond i Københovn. Vi gik i en halv time iTivoli og så mødes vi, og vi sod og så på lys i et stykke tid og der kom flere fra skolen og mødtes med os. Vi sad og ventede på at lærerne skulle komme. og så kom de endelig, og de sagde at vi skulle hjem til idrætsskolen igen. Så gik turen hjem til idrætsskolen igen, og det var rigtig langt af gå når man var træt og det var koldt. Så kom vi tilbage til idrætsskole igen og det værelse vi skulle sove i var der danseundervisning, så vi kunne ikke sove men vi kunne komme i bad og får vasket os efteren lang dag i tivoli men inde vi gik i bad skulle vi spille fodbold, og det var sjovt at være med til. Vi spillede i et godt stykke tid, og så ville os piger i bad og vaske håret, da vi havde vasket håret blev der frit der hvor vi skulle sove så gik vi ned i kælderen hvor vores tasker stod, og vi tog dem med op af trappen, og så skulle der luftes ud for der lugtede af sved over det hele og der var en mur så pigerne fik et værelse og drengede fik et værelse at sove i. Så skulle vi have luft i vores liggeunderlag, og det liggeunderlag jeg sov på vor gammelt så den der prop der skulle Penalhuset vinter 2013, Naja

33

Årgang 10, Vinter


holde på luften var i stykker så jeg vångede om natten for at få luft i den igen og så skulle jeg ned i soveposen igen for of sove. Tak for en dejlig lejre. Kærlig hilsen Charlotte

Penalhuset vinter 2013, Naja

34

Årgang 10, Vinter


Go d Læ jul rer til Ke eo gn æs g per s Fri sko onale le

Penalhuset vinter 2013, Naja

35

Årgang 10, Vinter


Opslagstavlen. Deadline for næste nummer:

1/3 2014 Husk at noter i din kalender! Send indlæg, så vidt det kan lade sig gøre til: kajac@bbsyd.dk eller annie.kaj@hotmail.com begge muligheder er åbne :-) eller læg indlæg i kassen på lærerværelset og tegninger i kassen på gangen

Står du og mangler kage(r) til fødselsdage, barnedåb, konfirmationer mm.. Så bager jeg gerne. Har ingen uddannelse men elsker at bage, pynte og udfolde mine kreative sider. Hvis dette har fanget interesse så kan jeg kontaktes på 61732447. Mvh Line Maria

OBS - Her på denne side er der plads til kontakt fra læser til læser, f. eks tilbud om børnepasning - køb/salg etc. Det er altid gratis. Penalhuset vinter 2013, Naja

36

Årgang 10, Vinter


S-103 -Uendeligt mørke og søsyge Få dykkermål i området kan byde på så fantastiske oplevelser som S-103. S-103 står perfekt oprejst på 35 meters dybde, uden helt store skader fra trawl og lignende, dog mangler den forreste maskinkanon, men den på agterdækket står der stadig. Forventningerne var høje da vi kørte fra Verdens Ende mod Mommark med gummibåden på slæb. Den meget omtalte torpedobåd S-103 skulle endelig opleves. S-103 er et af de flotteste dyk i området omkring Als. Vraget ligger cirka en kilometer fra havnen i Mommark, på omkring 30 meters dybde. Der blev i 1995 indført dykkerforbud på vraget med øjeblikkelig virkning, på grund af store mængder sprængstoffer i vraget, (Det var ikke noget jeg vidste om. Jeg har efterfølgende snakket med min far om det, og han vidste det godt. Det bekymrer mig lidt, at jeg ikke har fået det at vide). og også af respekt for de mange tyske soldater, der ligger døde i og omkring skibet. Alligevel bliver der ofte dykket på vraget, fordi det er så perfekt bevaret. I 1945 lakkede det mod enden for tyskerne. I begyndelsen af maj begyndte man at snakke om krigsafslutning med tyskerne. Alle tyske skibe fik ordre til at sejle mod nord gennem Sundet eller Bælterne, blandt dem var Schnell-Boot S 103. Den 4. maj 1945 befandt S-103 sig i Lille Bælt lige ud for Als, da den blev sænket af Allierede jagerbombere , der fløj rekognosceringstogter over det danske farvand. Da vi havde fået vores udstyr på og sat båden i vandet, gik turen mod S-103. Bølgerne var høje den dag, hvilket resulterede i, at den lette og hurtige gummibåd fløj over vandet. På grund af bølgerne, kunne vi ikke finde torpedobåden på gummibådens sonar, og valgte at prøve nabovraget. Efter endnu et mislykket forsøg, prøvede vi et tredje vrag igen uden held. På det tidspunkt havde vi sejlet rundt i små tre kvarter, hvilket gjorde mig en smule søsyg. S-103 lå mellem det sidste vrag vi prøvede og Mommark Havn, så vi gjorde et sidste forsøg på at finde den, og det lykkedes. Grundet min søsyge og at vi ikke havde dykket i nogle måneder, gik det hele galt. Vi kom utroligt hurtigt ned til vraget, hvor jeg fandt en kant at holde fast i. Alt var mørkt, det eneste jeg kunne se var lyset fra min fars lygte, og det lille knæklys på tanken på vores anden makker Lene. Jeg kunne se på min computer, at der var gået syv minutter siden vi gik i vandet. På vejen ned havde jeg fuldstændig glemt alt om sikkerhedsprocedurer, trykudligning af maske og af ører.

Penalhuset vinter 2013, Naja

37

Årgang 10, Vinter


Jeg lå der på siden af vraget, uden at kunne se noget, og tænkte over, hvad jeg skulle gøre. Nu hvor jeg bagefter tænker over det, synes jeg det er fuldstændig tosset, at jeg ikke med det samme fik signaleret at jeg ville op, men det gjorde jeg ikke dernede. Jeg lå og tænkte over, hvad det var, jeg havde glemt, siden det trykkede i ørerne og gjorde ondt omkring øjnene, men kunne slet ikke tænke klart nok til at løse problemerne. Jeg overvejede også, om jeg ikke bare kunne holde det ud og bare nyde vraget, når nu endelig vi var kommet herud, hvilket er en latterlig tanke. For vi har mange gange fået at vide, at hvis der er det mindste galt, skal vi afbryde dykket. Efter hvad der føltes som en evighed, men nok ikke har været mere end to minutter, fik jeg signaleret til min far og Lene, at jeg ikke havde det godt og ville op. Derefter husker jeg ikke noget, før vi lå ved snoren til bøjen på seks meters dybde og holdt det obligatoriske sikkerhedsstop, for at få kvælstoffet ud af blodet. Jeg kan huske, at jeg kiggede på min computer mens vi lå der, og der var gået 27 minutter! Jeg gjorde ikke selv noget, og da sikkerhedsstoppet var færdigt, styrede Lene og min far mig sikkert til overfladen, hvor jeg kom til mig selv igen og kom op i gummibåden. Jeg er rigtig glad for, at min far og Lene er så erfarne dykkere, og bevarede roen og overblikket til at få mig sikkert op igen, det er godt at vide, at man har sådan nogle dygtige mennesker ved sin side, i en situation der kunne være endt meget værre end den gjorde. Det eneste der skete mig var, at jeg i de efterfølgende par dage havde store blodsprængninger om øjet, og en trykkende hovedpine. Jeg har ikke mistet modet med at dykke, tværtimod håber jeg, at jeg en dag for muligheden får at komme derud igen, og gøre det ordentligt. Det eneste der skræmmer mig en smule nu, er at jeg nu ved, at der ligger sprængstoffer i skibet. Men det skal ikke tage modet fra mig, for mange dykker der, og der er endnu ikke sket nogen noget. Simon Bech Christensen

Penalhuset vinter 2013, Naja

38

Årgang 10, Vinter


Denne seje tegning har vundet dette nummers konkurrence, men vi kan ikke læse navnet, så den heldige vinder må henvende sig til Hanne, så vi får mysteriet løst. Tillykke til den ukendte kunstner! Penalhuset vinter 2013, Naja

39

Årgang 10, Vinter


Penalhuset vinter 2013, Naja

40

Ă…rgang 10, Vinter


Penalhuset vinter 2013, Naja

41

Ă…rgang 10, Vinter


Penalhuset vinter 2013, Naja

42

Ă…rgang 10, Vinter


- Kysser du med lukkede øjne? - Nej, jeg kysser for det meste med munden! - Får i mange sjove historier til Penalhuset? - Jeps! - Hvorfor trykker i dem så ikke?

DECEMBER Ja, jeg er December jeg kommer til sidst Når dagene er korte og vejret er trist Alligevel synes i nok jeg er bedst Jeg kommer med gaver og julefest

Gam le - Jah Peterse n ko , dok m må f t å vå oren ha mer op r jo de fø pass sagt til lægen dd e , j eg : dokt t på side er, og j i kke e o nis omm g har vi dem ren ikke rke er go bare én g dt, jeg . Men tro lig ka ang, r nu h n vaske er til j ul ?

Når ma n er nis faktisk se e r m mere g an la d f or ris e ros :) nd for

- Den rige oliesheik købte nogle kostbare malerier kort før jul på en kunstauktion i New York. - Det bliver sandelig nogle flotte julegaver, sagde den imponerede kunsthandler. - Julegaver? fnøs sheiken. Hvad antager De mig for? Det er julekort! To små børn var blevet væk fra deres mor i stormagasinet. En fra personalet tog sig af dem og spurgte hvor de boede, men det vidste de ikke. I det samme kom forretningens udklædte julemand med rød kåbe og skæg og hue forbi. Glade løb børnene hen til ham, trak ham i ærmet og sagde: “Hurra - her er julemanden, han ved, hvor vi bor.”

-Mor kan vi få en hund til jul? -Nej, min dreng – vi skal have and og flæskesteg som sædvanligt.

Penalhuset vinter 2013, Naja

43

Hvad kalder man en nisse, der arbejder på et elektricitetsværk? - en wattnisse

Årgang 10, Vinter


Find dig i P enalhuset

SkĂĽl og god jul til Heidi og alle hendes venner, fra Der Kellner aus Tirol, og godt nytĂĽr til alle!

Eller find dig i hvad som he lst!

Penalhuset vinter 2013, Naja

44

Ă…rgang 10, Vinter


Hej alle sammen Ja - så er der lidt glædeligt nyt fra Friskolens venner. Bo Rusbjerg har søgt sponsorat hos Siemens og de har valgt at sponsere 4000,-kr til smartboards, det er en rigtig dejlig ting, og det er til glæde og gavn for alle, så herned skal lyde en rigtig rigtig stor tak til Siemens og Bo.

Ellers skal der herfra lyde en stor tak for året der gik, tak for opbakning til vore arrangementer, vi håber vi ses i det nye år. I støbeskeen er en voksenfest ”Afterskiing”, i slutningen af februar, vi håber på stor tilslutning. Indtil da ønskes alle en glædelig jul, samt et godt nytår. Penalhuset vinter 2013, Naja

45

Årgang 10, Vinter


Husk !!! Vi samler stadig ting og sager til næste års loppemarked. Giv lyd, når du har ting, som du kan undvære og andre vil kunne have glæde af. Det kan være møbler, køkkenting, legetøj, bøger, spil, nips og meget andet… Tøj samler vi først ind fra ca. marts måned, da vi har svært ved at opbevare dette. Ring, skriv eller sms til: Irene Nielsen, 22447421, irenenielsen08@gmail.com Eller Hanne Nissen, 22869450, fisker4@hotmail.com

Penalhuset vinter 2013, Naja

46

Årgang 10, Vinter


Fødselsdagsbørn i næste kvartal Tillykke til jer alle 3

December

Anders

Jessen

4

December

Noah

Hayes Bauer

6

December

Sebastian

Reiter Nielsen

7

December

Morten

Didrichsen

9

December

Mette

Knudsen

12

December

Malthe

Gefke Ruhlmann

23

December

Mads

Hansen Kunz

24

December

Smilla

Møller Pedersen

26

December

Mathielda

Pallesen

3

Januar

Hans Otto

Elneff

8

Januar

Nicklas

Poulsen

8

Januar

Connie

Fruerlund

9

Januar

Naja

Olsen

15

Januar

Mikkel

Bai Nielsen

21

Januar

William

Friis Olesen

25

Januar

Nikoline Karla

Hansen

27

Januar

Mads

Chr. Rusbjerg

5

Februar

Lea

Møller Pedersen

17

Februar

Mette

Palmholt

17

Februar

Oliver

Gause Hach

29

Februar

Hanne

Riis Lassen

4

Februar

Emil

Duus Junker

11

Februar

Simon

Bech Christensen

13

Februar

Helene

Wolfsen

19

Februar

Astrid

Hansgaard

28

Februar

Nadin

Chadi Tara

5

Marts

Niels Christian P. Thorsen

9

Marts

Magnus

Penalhuset vinter 2013, Naja

47

Rusbjerg Årgang 10, Vinter


Kegnæs Friskole, Østerbyvej 11, Kegnæs 6470 Sydals. Tlf. 74405294 - fax 74405094 e-mail: kontoret@kegnaes-friskole.dk Hjemmeside: www. kegnaes-friskole.dk Skoleleder

Jens Billum

21 95 10 97

Jensbillum@gmail.com

Lærer

Mette F. Knudsen

50 90 47 67

Mettefk74@hotmail.com

Lærer

Poul Madsen

31 95 10 19

Poul@bbsyd.dk

Lærer

Annette Hansgaard

51 23 05 02

lambjerg@hotmail.com

Lærer

Helle Emgren

31 31 56 47

Helle_knigge@hotmail.com

Lærer

Jesper Erhardsen

23 83 67 53

erhardsen@bbsyd.dk

Lærer

Annette Bødtcher Jensen

29 72 35 57

annettebjensen@yahoo.dk

Lærer

Hanne Riis Lassen

28 13 84 27

hanne_riis@yahoo.dk

Sekretær

Connie Fruerlund

29 28 62 85

fruerlund@bbsyd.dk

Pedel

Bent Tækker

40 77 86 57

vtaekker@yahoo.com

Skolens bestyrelse Formand

Jesper Petersen

30 51 30 47

mjpedersens@stofanet.dk

Næstformand

Kim Hansen

74 40 52 14

kim@kroghansen.com

Kasserer

Uffe Clausen

31 33 70 93

uffeclausen@gmail.com

Medlem

Henriette Hoffmann Heise 74 40 50 33

Ih.heise@mail.dk

Medlem

Torben Kock

20 73 28 34

tina.torben@bbsyd.dk

Medlem

Hanne Nissen

22 86 94 50

fisker4@hotmail.com

Medlem

Jan Erik Thorsen

30 58 04 44

thorsen.jan.eric@gmail.com

Penalhuset vinter 2013, Naja

48

Årgang 10, Vinter


Penalhuset vinter 2013