BYGGEFESTIVALER - som middel til bedre uddannelse og byrum optimized by Peberholmen

BYGGEFESTIVALER SOM MIDDEL TIL BEDRE UDDANNELSE OG BYRUM

FORLAGET PEBERHOLMEN 2014

BYGGEFESTIVALER

SOM MIDDEL TIL BEDRE UDDANNELSE OG BYRUM © Søren Lindgreen & Christian Bøcker Sørensen

Udgivet af Forlaget Peberholmen Tilrettelæggelse: Søren Lindgreen & Christian Bøcker Sørensen Layout og grafik: Christian Bøcker Sørensen Foto: Christian Bøcker Sørensen & William Rawling Tryk: LaserTryk A/S Omslagsbilledet: Af Christian Bøcker Sørensen, byggefestival på Tåsinge Plads 2013 1. oplag 2014 ISBN 978-87-997392-0-2 Bogen er udgivet med støtte fra: Tak til Træets Udviklings- og Uddannelsesfond for støtte til denne publikation Tak til alle deltagere, frivillige og sponsorer til byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013. København, Maj 2014

INDHOLDSFO

FORTEGNELSE 1 2 3

H VA D E R E N BYG G E F EST I VA L ? 1.1 Det uddannelsesstyrkende element 1.2 Det problemløsende element

B E VÆ G E L S E S M Ø B L E R 2 0 1 3 2.1 Det uddannelsesstyrkende element ved Bevægelsesmøbler 2013 2.2 Det problemløsende element ved Bevægelsesmøbler 2013

A ND R E BYG G EST I VA L E R 3.1 WOOD WORKS 2009 3.2 Dialogmøbler 2011

Landskabsarktiekter fra KU Science ideudvikler i forbindelse med byggefestivalen 2013

I Peberholmen elsker vi byggefestivaler. Det gør vi af mange grunde: Vi elsker at bygge. Vi vil være med til at udvikle vores by. Vi mener, at studerende skal uden for skolerne og prøve deres teorier af. Vi vil skabe rammerne for, at virksomheder og borgere kan lære noget af de studerende. Vi tror på, at midlertidige modige løsninger kan bane vej for nye bedre og permanente løsninger. Vi synes, at kommunale udviklingsopgaver skal have mange input og vi mener, at vi alle har noget at lære af hinanden. Derfor elsker vi byggefestivaler, for her kan vi få det hele på én gang. I denne rapport vil vi vise, at der for kommuner og virksomheder kan være stort udbytte ved at lade studerende deltage aktivt i udviklingsprogrammer

OffentliggĂ¸relsen af de 10 projekter ved byggefestivalen 2013

“Danmark står foran vigtige beslutninger om det fysiske miljø. Når de skal tages, er der brug for at udvide borgernes muligheder for at indgå i demokratiske processer om fremtidens arkitektur” Arkitekturpolitik Mennesker i centrum Regeringen 2014

Projektet TrĂŚstammen ved byggefestivalen 2013

Rapporten har tre kapitler: Kapitel 1: Her beskriver vi hvad en byggefestival er og hvad den kan bruges til Kapitel 2: Her fortĂŚller vi detaljeret om byggefestivalen BevĂŚgelsesmĂ¸bler 2013 Kapitel 3: Afslutningsvis er der inspiration fra andre festivaler

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL ? 14

1 15

Figur 1. Koncept for byggefestivaler

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

Der er bare noget fantastisk ved at bygge. Der er en umiddelbar glæde ved at gå fra en idé, over en bunke materialer, og derfra langsomt skabe et produkt. Produktet kan være mange ting – et program eller denne rapport – og glæden er stor hver gang. Men der er alligevel noget specielt ved at bygge store ting folk kan kravle på. Bygge noget der kræver maskiner og splinter i fingrene. Det er ikke for at hylde det gammeldags eller dyrke en eller anden autencitet, det er slet og ret bare sjovt. Det var denne glæde som gav os lyst til at arrangere vores første byggefestival: Wood Works – Copenhagen International Wood Festival. Vi havde det skægt, deltagerne havde det skægt, de besøgende syntes at det var fantastisk og byen blev smukkere. Senere hen er vi blevet klar over, at der i byggefestivaler er et stort potentiale til at gøre uddannelser og byrum bedre. Det er dette potentiale, som har fokus i denne publikation.

Lad os begynde med det basale: En byggefestival er en workshop med et konkurrenceelement. Ved en byggefestival skaber deltagerne, over en kort periode, løsninger på en given problemstilling. Det kan være indretning af en park eller en legeplads. Det kan være udvikling af koncepter til møbler eller redskaber eller på anden måde afprøvning af ideer. En byggefestival kræver nogle aktører, der samarbejder om at løse et problem. Aktørerne er: 1. En opgavestiller med en problemstilling 2. Facilitatorer og evt. virksomheder 3. Deltagere Derudover kræver det: 4. Plads til afholdelse 5. Økonomi til afholdelse.

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

BYGGEFESTIVAL

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

En byggefestivals to ben Byggefestivaler kan mange ting: De kan skabe løsninger, inspiration, udsmykning, samarbejde og vidensdeling. Udgangspunktet er altid en opgavestiller der opstiller en problemstilling. I Peberholmen har vi været med til byggefestivaler der havde som formål at indrette en park, designe en plads, komme med bud på møbler samt at integrere byen bedre med vandet. Der er altså mange historier der kan fortælles om en byggefestival. Vi vil her fokusere på to aspekter:

1: Det uddannelsesstyrkende: Deltagerne til en byggefestival kan i princippet være hvem som helst – alt efter opgave og opgavestiller. I forbindelse med det uddannelsesstyrkende element, har vi tre fokuspunkter: 1. Den praktiske erfaring 2. Mødested mellem forskellige uddannelser

2: Det problemløsende: Der er altid en udfordring der skal løses. Gerne som en konkurrence, hvor der er en præmie for den bedste løsning. Dette afsnit tager udgangspunkt i reelle problematikker, som opgavestiller har og som de ønsker et bud på. Ved at invitere studerende til at gøre dette gennem en byggefestival, kan man:

3. Udstillingsvindue for de enkelte uddannelser 1. Komme med løsninger på den problemstilling som opgavestiller ønsker løst 2. Skabe ny aktivitet i det offentlige rum 3. Skabe rammer for lokal deltagelse i forbindelse med løsning af et fælles problem for beboerne i området.

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

1.1 DET UDDANNELSESSTYRKENDE ELEMENT Der er i Danmark for tiden en levende debat om, hvordan man kan styrke fagligheden på uddannelserne i almindelighed og på de håndværksmæssige uddannelser i særdeleshed. Omdrejningspunktet har været en erkendelse af at erhvervsuddannelserne i lang tid er blevet underprioriteret og har haft lav status blandt unge. Politisk har der i en længere periode været fokus på at Danmark skal være en vidensnation, hvor de akademiske discipliner skal promoveres. På det seneste er der dog kommet en større erkendelse af, at viden ikke kan stå alene i et land som Danmark. Det skyldes flere ting: For det første er der konstant lokale byggeopgaver der skal varetages – hvilket kræver dygtige håndværkere. For det andet er langt de fleste små eller mellemstore virksomheder inden for forskellige produktionserhverv. Hvis vi ønsker at disse arbejdspladser skal forblive i Danmark, skal vi fortsat være mindst lige så gode som vores konkurrenter. Derudover er det ofte nødvendigt i den videnstunge innovationsproces, at have produktion tæt på. Eksempler på det fornyede fokus er regeringens seneste uddannelses reform (2014) og kampagnen Hands On – skabt i et samarbejde mellem DI, 3F, HK og Dansk Metal. Fra kampagnens hjemmeside:

dansk eksport stammer fra industrien. Det er indtægter, der skaber arbejdspladser, vækst og finansierer store dele af vores velfærdssystem. Uden industrien smuldrer vores velfærdsmodel. Kampagnen skal vise de faglærtes betydning for vores samfund, og de mange muligheder der er for spændende jobs i industrien. Både inden for de tekniske fag men også inden for kontorfagene: handel, administration og salg. Produktion handler i dag om samspil mellem komplekse teknologier og produktionsprocesser, der kræver kompetencer på højt niveau i hele virksomheden. Her er de faglærte helt centrale for at bevare og udvikle produktion på dansk grund.”

Derudover viser en PISA-undersøgelse, offentliggjort april 2014, at danske skoleelever ikke kun halter bagefter i fx paratviden men også i kreativitet og praktiske løsninger på nye problemstillinger. Disse evner skal styrkes. Alt dette afhænger af, at vi kan uddanne mange og dygtige håndværkere. Dette kræver gode skoler, motiverede lærere og elever og en bredere anerkendelse af de håndværksmæssige kompetencer. I denne sammenhæng kan byggefestivaler spille en rolle. Byggefestivaler kan styrke uddannelserne på forskellig vis. Vi deler her det uddannelsesstyrkende element op i tre fokuspunkter:

”Hands-on er en 3-årig kampagne-indsats, der skal få flere unge og ufaglærte til at vælge en erhvervsuddannelse inden for industrien. Det er der hårdt brug for i fremtidens Danmark, hvor der bliver mangel på dygtige faglærte. Industrien spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid, da næsten halvdelen af 20

1. Den praktiske erfaring 2. Mødested mellem forskellige uddannelser 3. Udstillingsvindue for de enkelte uddannelser

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

21 Offentliggørelsen af møblerne ved byggefestivalen Dialogmøbler på Carlsberg 2011

Byggefestivalen Dialogmøbler 2011

FOKUSPUNKT 1: DEN PRAKTISKE ERFARING

Byggefestivaler er en workshop af fx en uges varighed. De kan tjene som et indspark til uddannelserne, hvor de studerende kan prøve kræfter med byggeprojekter i miniformat. De studerende skal til en byggefestival igennem mange af byggeriets faser på meget kort tid: Planlægning, tegning, byggeri, afprøvning og evaluering. En byggefestival kan altså være med til at sætte den teoretiske del af undervisningen i et konkret perspektiv: Selv korte forløb kan fungere som en øjenåbner for byggeriets praktiske udfordringer, og ved en intensiv byggefestival kan de studerende få mange forskellige erfaringer:

Realiserbarhed Først og fremmest finder man ud af om ideen virker i praksis. Kan det bygges? Er proportionerne korrekte? Var det de rigtige materialer der skulle bruges? Det er meget få hold vi har mødt til byggefestivaler, der ikke har skulle ændre deres design. Ofte er det blot mindre korrektioner, men ikke sjældent har vi set at holdene har ændret deres design radikalt undervejs. De fandt simpelthen på bedre løsninger. Det er spændende at følge denne proces: En flok studerende kommer ud på pladsen og begynder at bygge. De kigger på deres skitser og begynder at finde materialer frem. Ret hurtigt dukker der spørgsmål op om hvordan tingene skal sættes sammen eller om bænken nu skulle være 1 eller 1,5 m lang. Tiden forsvinder for dem og de bliver på samme tid designere, planlæggere og byggere. Når man sætter 10 af sådanne hold

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

Byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013

sammen, så opstår der en ret fantastisk stemning. Det er måske en banal konstatering – at design og fremgangsmåde skal ændres – men det er en erfaring man skal gøre sig. Det virker ikke bare at læse om det. Forhindringer I forbindelse med ovenstående er det også nødvendigt i praksis at mærke frustrationerne ved at ting ikke lykkes som planlagt: Underlaget er forkert. Sure naboer klager. Kommunen ændrer holdninger. Materialerne nå ikke frem i tide eller Strømmen går. etc. etc. Igen: Man kan ikke læse sig til hvordan forhindringer skal håndteres i processen. Forhindringer har det netop med at være udfordringer, som man ikke havde tænkt på og som man slet ikke er herre over.

Jo flere gange man har prøvet det, des bedre bliver man til at bevare roen og løse problemerne som de kommer. Anvendelighed og holdbarhed Endeligt er det vigtigt at teste om ens design virker for målgruppen: Bliver den brugt som intenderet og holder den til brug.

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

Byggefestivalen DialogmĂ¸bler 2011

”I’ve long believed that building networks of creative cooperation among governments, the private sector and nonprofits is the key to overcoming the challenges both great and small, of our newly interdependent world. And it works -”we are all in this together” beats “You’re on your own” every time. Time Magazine Bill Clinton, september 2013

FOKUSPUNKT 2: MØDESTEDET MELLEM UDDANNELSER

Det er egentligt ikke raketvidenskab, og man behøver ikke nødvendigvis at have Bill Clinton til at sige det: Der findes mange løsninger til samme problemstilling, og hvis vi arbejder sammen på tværs af fakulteter og på tværs af den offentlige og private sektor, så finder vi de bedste løsninger. Byggefestivaler fungerer som et praktisk eksperiment i dette tværfaglige samarbejde. Ifølge Erik Lindgreen, som er beregner hos entreprenørvirksomheden MT Højgaard med 50 års erfaringfra byggebranchen, er et af de store problemer på landets byggepladser at forskellige fag – fx arkitekter, ingeniører og håndværkere – ikke taler og arbejder ordentligt fagligt sammen. Problemet er ikke så stort blandt de timelønnede: De enkelte elektrikere, malere, tømrere og murere kan godt tale sammen. Det samme gør formændene. Problemet med manglende samarbejde bliver større på ledelses niveau. Projektlederne fra entreprenørerne taler dårligt sammen med arkitekterne og ingeniørerne. Det skyldes bl.a. en manglende viden og manglende anerkendelse for hinandens fag. Mange yngre arkitekter har ikke længere en håndværksmæssig baggrund, som ellers tidligere. De arkitektoniske uddannelser har bevæget sig mere over til en kunstnerisk side - hvilket også har sin relevans. Men set i relation til den byggebranchen, 26

har det også skabt en kommunikationsbarriere mellem faggrupperne. I Danmark uddanner vi dygtige arkiteker såvel som håndværkere. Så det handler ikke kun om manglende viden, men om gensidig forståelse af hinandens relevens i et givent projekt. Har hver fagruppe en insigt i de andres arbejdsgange og tankesæt, opnår man en større fælles synergi for det enkelte projekt. Kommunikationen forbedres og arbejdsprocessen forløber bedre. Jo tidligere et møde mellem forskellige faglige discipliner finder sted, jo større er sandsynligheden for forståelse. Byggefestivaler skaber et miljø, hvor studerende fra forskellige uddannelser oplever at arbejde i mere virkelighedstro sammenhænge. Hver faglig gren har egne tilgange til en problemstilling, og vi mener, at elever har gavn af tidligt at lære hinandens fag at kende. Læringsprocessen spiller en stor rolle i en byggefestival. Ønsket er, at skabe en platform hvor ideer prøves af og hvor der opstår kendskab til andre faggrene. Derfor er det vigtigt tidligt i processen at inddrage skolerne. Ved tidlig inddragelse, kan skolerne lade festivalen blive et omdrejningspunkt for et semester. Det kan foregå over tre skridt:

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

1) Planlægning på baggrund af teoretiske og praktiske diskussioner: Ved at opstille en fælles opgave og lade elever mødes i en faglige diskussion om metoder, design, funktion og værdier, opstår der interessante resultater. Mødet handler ikke om hvad der er rigtigt eller forkert eller hvad der er godt eller dårligt, men om at finde inspiration og der igennem at skabe nye ideer eller metoder. Temaet for en byggefestival kan klarlægges allerede et år inden festivalens start, og de studerende kan således arbejde med løsninger på en given problemstilling på de enkelte uddannelsessteder. Noget tid inden festivalens begyndelse kan der sammensættes hold på tværs af institutionerne. Derved kan de håndværksuddannede elever få en indsigt i de arkitektstuderendes arbejdsmetode, beslutninger, valg og overvejelser. Det danner et fundament for en bedre kommunikation mellem faggrupperne, når de sammen skal stå ude på pladsen og bygge.

materialerne. Ved at have gennemgået et fælles forarbejde på tegnesalene, kan de udfordringer og diskussion, som kan opstå gøres lagt mere konstruktive. Dialogen på tværs af de deltagende hold bliver yderligere styrket, hvis holdene på byggefestivalen skiftes til at holde oplæg om deres tanker bag deres design. Ved også at gøre oplæggene offentlige, kan folk uden for uddannelserne få indblik i de studerendes tanker, og give deres kommentarer. Det er vigtigt at få input og små forstyrrende elementer, der provokerer til at genoverveje og gennemtænke de valg man har taget. 3) Efterfølgende evaluering Efter byggefestivalen er det oplagt at evaluerer hvad man har lært, og blive gjort bevidst om hvilke styrker og svagheder man har. Deltagere til byggefestivaler kan naturligvis komme fra alle uddannelser: Snedkere, arkitekter, kokke, ingeniører, fysikere eller programmører. Det afhænger egentligt bare af den givne problemstilling der skal løses.

2) Selve byggefestivalen Når man kommer ud på byggepladsen, kan der stadig være beslutninger i designet som bliver lavet om. Måske fordi det i praksis ikke kan lade sig gøre eller bare fordi en anden løsnings synes mere logisk at gøre når man står med HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

“Produktion er ikke bare produktion. I den ene ende af skalaen har vi den standardiserede masseproduktion. Her er det svært at forestille sig, at danske arbejdspladser kan konkurrere med de nye konkurrenter i Asien. I den anden ende af skalaen har vi den videnintensive og fleksible produktion, hvor der er stor grad af teknologi og viden i såvel produktionsprocessen som i produkterne. Det er disse arbejdspladser, vi skal kæmpe for at bevare. Men det bliver ikke nemt, og det vil kræve en gevaldig satsning på uddannelse, innovation, forskning, kreativitet og entreprenørskab i hele det danske samfund.” Torben Pedersen (professor, CBS) og Allan Rasmussen (produktionschef, Coloplast A/S)

”Det er et stort problem, at der er færre unge, der søger en erhvervsuddannelse. Fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge dygtige og innovative faglærte.” Undervisningsminister Christine Antorini (S)

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

Figur 2. 10. Klasseselevernes uddannelsesvalg i perioden 2001 til 2013, i procent

Note 1. I indberetningsskemaet før 2009 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en 10. klasse til en 10. klasse.

10. klasse (se note 1)

Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddennelse, mens ungdomsuddannelse for

Erhvervsuddannelser

unge med særlige behov indgår fra 2008 Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC,elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 2003 til

Gymnasiale uddannelser

2008 manglende udfyldt tilmelding.

Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (se note 2)

Kilde: UNI C Statistik & Analyse

Øvrigt (se note 3)

FOKUSPUNKT 3: UDSTILLINGSVINDUE FOR UDDANNELSER

Innovation og produktion hænger sammen. Vi kan ikke udvikle os som et innovativt land, hvis ikke vi har produktion tæt på. Derfor er det et problem at stadig færre vælger erhvervsuddannelserne. Det er et samfundsmæssigt problem, at håndværksfagene har lav status i samfundet. Hvis håndværksuddannelser bliver opfattet som en skraldespand, vil flere dygtige fravælge dem og derved vil kvaliteten af håndværket falde.

Byggefestivalerne fungerer som en faglig neutral zone, hvor alle uddannelser mødes på lige niveau og sammen løser en given opgave. Det kan være med til at give positiv opmærksomhed på håndværksfagene. Med byggefestivaler får elever og uddannelsesinstitutioner mulighed for at vise hvad de kan og samtidig bidrage med inspiration. Ved at lade byggefestivaler indgå i lokale eller nationale kampagner – som fx Hands On – vil eksponeringen blive endnu større.

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

30 Interview af deltager under byggefestivalen BevĂŚgelsesmĂ¸bler 2013.

“Danske erhvervsskoler udgør hver især et hovedbibliotek af håndværksmæssig viden, der kun tilfældigt og sporadisk kommer ud til at arbejde i danske virksomheder. Ved at omdanne skolerne til videnscentre fOr håndværk (...), kan det store flertal af danske virksomheder, der ikke har egne udviklingsafdelinger, få tilført ny viden og udviklet nye produkter på en lavpraktisk måde.” Kloge hænder Mattias Tesfaye 2013

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

Byggefestivalen Wood Works 2009

1.2 DET PROBLEMLØSENDE

Byggefestivaler skal have et output, hvor projekterne er løsninger på en problemstilling, som opgavestiller ønsker løst. De løsninger som er resultatet af en byggefestival er midlertidige, men erfaringer fra projekterne kan give værdifuld viden til en endelig løsning. Den endelige løsning kan drages på baggrund af hvad der virkede og hvad der ikke virkede ved projekterne. På den måde fungerer byggefestivaler som et laboratorium for løsninger. I dag er midlertidighed et velkendt værktøj indenfor byudviklingen. Midlertidige aktiviteter kan påvirke et område på flere måder: De kan være identitetsskabende for et område, de kan efterlade sig konkrete fysiske spor og de kan påvirke mennesker som er involveret lokalt. Byggefestivaler fungerer i et spændingsfelt mellem det midlertidige og det permanente: Målet er at skabe løsninger som kan være permanente.

Midlertidig arkitektur er en hurtig og nem måde, at præge et givent område på. Herudover er den midlertidige arkitektur let at formidle: Man behøver ikke have en uddannelse for at have en mening om sit lokalmiljø. Det er vigtigt at indrage folk i beslutninger. På den måde kan man skabe byudvikling, der ikke kun er funderet i fagviden, men også er forankret i brugernes meninger og behov. Vores tre fokuspunkter i dette afsnit om byggefestivaler som problemløser er: 1. At komme med løsninger på den problemstilling som opgavestiller ønsker løst. 2. At skabe ny aktivitet i det offentlige rum 3. At skabe rammer for lokal deltagelse i forbindelse med løsning af et fælles problem.

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

FOKUSPUNKT 1: BUD PÅ LØSNINGER

Omdrejningspunktet for byggefestivalen er opgavestillers ønske om bud på løsninger til en given problemstilling. Ved at gøre budene offentligt tilgængelige og lade de første prototyper blive stresstestet med det samme, får man værdifuld viden om hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer – begge ting lige vigtige. Det vil sjældent være tilfældet, at de bud der kommer i forbindelse med en byggefestival, kan fungere som endelige løsninger. Men desto mere seriøst og ambitiøst de forskellige partnere (opgavestiller, deltager og samarbejdende virksomheder) går til projektet, desto større er sandsynligheden for at resultaterne er brugbare. Det lyder banalt. Men det er vores erfaring, at mange, især offentlige institutioner, ikke følger borgerinddragelsesprojekter og input ordenligt til dørs. Alt for ofte ender det som et politisk korrekt borgerinitiativ der efterfølgende fylder op på hylden med andre ikke-brugte projekter eller bare direkte i skraldespanden.

deltage aktivt i byggefestivalen. Enten som opgavestiller eller som rådgiver. Som opgavestiller kan virksomheder få bud på hvordan de kan løse fx en designeller udviklingsmæssig opgave. Som rådgiver kan virksomhederne levere nye materialer eller fremgangsmåder til deltagerne. Ved at deltage i en byggefestival, kan virksomheder få friske indspark i en virksomhed eller de kunne bruge virksomhedens viden eller produkt på en ny måde. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder er naturligvis ikke nyt. Men det er er ikke udbredt. Et eksempel er CBS Case Competition hvor studerende fra CBS dyster om at komme med bud på en virksomheds udfordringer. Med byggefestivaler kan vi tage endnu et skridt for at gøre dette oplagte samarbejde til en naturlig del af de fleste uddannelser.

Samarbejde med virksomheder For at skabe mere pondus og seriøsitet, er det oplagt at få virksomheder til at 34

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

” Tactical urbanism, DIY urbanism. There are a lot of buzzwords floating around out there. We came up with the term user-generated urbanism to capture the change happening in the built environment professions. In the same way that media and communication technologies have radically altered many industries, we feel like that same kind of change is occurring in planning and design, where the role of a designer is shifting from one who delivers the design products or services to one who’s more creating a platform, in some cases, for participation. The traditional authority of the designer has been deposed. Basically, the designer’s role is shifting to be one of a teacher, or cultivating platforms for participation. User-generated urbanism describes the synthesis of top-down and bottom-up practices engaged synergistically to cultivate greater participation.” Grundlægger af Rebar John Bela http://dirt.asla.org/2014/01/15/interview-with-john-bela-on-user-generated-urbanism/

“You can remake your streets, quickly, inexpensively - they can provide immediate benefits and it can be quite popular,” Janette Sadik-Khan Direktør i New York City Department of Transportation

Park(ing) Day afholdes en gang årligt, over hele verden

FOTO: Matthew Baker

FOKUSPUNKT 2: NY AKTIVITET I DET OFFENTLIGE RUM

Med regeringens nye arkitekturpolitik (2014), understreger kulturminister Marianne Jelved (R) vigtigheden af, at have mennesket i fokus i arkitekturen og byernes fremtidig udvikling. Disse tanker skriver sig i forlængelse af Jan Gehls tanker om livet mellem bygningerne, eller hvad man kunne kalde bylivet før bygningerne. Det gode byliv er dog svært at planlægge centralt eller fra et skrivebord, det er noget som skabes over tid, igennem brugen af stedet. Man kan naturligvis have et udgangspunkt eller nogle ideer, men det kan være svært at skabe et permanent godt byliv ved et tiltag. Ved at introducere en byggefestival tidligt i en byudviklingsproces, kan man gøde jorden for øget aktivitet og liv. Byggefestivaler kan altså fungere som eksperimenter for løsninger, men også som bylivsskaber i selv selv: Byggefestivaler er en Pop-upinstallation i byen. Pop-up-installationer er et fænomen, som er blevet almindeligt mange steder i verden. Et eksempel er projekter fra den amerikanske tegne36

stue REBAR. Ofte søger deres projekter at skabe debat om et emne. Med projektet PARK(ing) ville de skabe fokus på brugen af den offentlige plads i San Francisco, hvor en stor del bliver brugt til parkering. Deres tilgang var at spørge, om man ikke kunne bruge parke-ringspladsen til noget andet end biler. Deres udgangspunkt var at parkeringspladser fungerer som korttidslejemål uden specifik brugsanvisning. Så i den tid man lejer parkeringspladsen, kan man bruge den som man vil. Så med lidt mønter til parkometeret, rullegræs, bænke og træer i potter skabte de et mindre grønt område. Idet ”haven” optog en parkeringsplads, og var klemt inde mellem to parkerede biler, formede det et tydeligt budskab igennem kontrasten til omgivelserne. Projektet oplyste borgerne i San Francisco, om alternative brugsformer i bybilledet. PARK(ing) er i dag kopieret i hele verden, og der afholdes en gang årligt en

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

Park(ing) Day Hver år udvikles der nye ideer til designet af de små midlertidige lommeparker

international PARK(ing) Day med mere end 1.000 projekter fordelt på seks kontinenter. Det stærke ved et projekt som dette er, at det er nemt at forstå, og giver folk mulighed for at deltage. Da vi i Peberholmen arrangerede byggefestivalen Wood Works (se kap. 3), var det med ønske om både at få input til indretningsmuligheder af det offentlige rum, og at skabe en midlertidig skulpturpark i Østre Anlæg i København. Parken ligger klods op af Statens Museum for Kunst, og vi tænkte at det kunne være sjovt at se ikke-etablerede kunstneres bud på skulpturel indretning ved siden af de etablerede kunstneres højborg. Museet var heldigvis med på legen, og på baggrund af dette samarbejde opstod for en kort periode en fantastisk skulpturpark.

ideer. Det er bare om at komme i gang. Vores søsterorganisation Hello Wood fra Ungarn blev inspireret af Wood Works og har startet store byggefestivaler i Ungarn med fokus på at indrette det offentlige rum ved hjælp af samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og kunstnere – se de kommende opslag. Det er egentligt ikke så svært. Det gælder bare om at finde nogle gode legekammerater, og komme i gang.

Sådanne projekter er med til at gøre byen spændende at bo i. Men, endnu vigtigere: Så er de med til at minde folk om, at man sagtens kan realisere sine HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

38 Hello Wood er en sĂ¸sterorganisation i Ungarn. De startede deres byggefestivaler med inspiration i Wood Works

39 FOTO: Somoskล i Gรกbor

40 Installation bygget til byggefestivalen Hello Wood i Ungarn, 2013

41 FOTO: Somoskล i Gรกbor

Installation bygget til byggefestivalen Hello Wood i Ungarn, 2013

43 FOTO: Somoskล i Gรกbor

Hvad med at bygge en gynge

Jeg synes der skal være noget man kan sidde på Kan vi male dem ? Jo, de trænger også til en kærlig hånd Jeg kender nogle, der er gode til at bygge ...skulle vi ikke få fat i nogle blomster

Vi skal indrette den her plads...

FOKUSPUNKT 3: RAMMER FOR LOKAL DELTAGELSE

Regeringen mener at borgerinddragelsen idag ligger alt forsent i planlægningsfasen. Oftes bliver borgeriddragelsen planlagt efter et færdig forslag er udarbejde, hvilket minsker betydningen for borgernes ønsker og synespunkter. I alle kommuner er der et politisk ønske om at høre borgernes mening. Det kan være i forbindelse med lokalplaner, udvikling af områder eller ved omlægning af servicetilbud. Problemet er dog ofte, at det kan være svært rent faktisk at få borgerne i tale. Ofte sker der det, at meget få møder op - og at de der møder op, er de trofaste Tordenskjolds soldater. I arkitekturpolitikken 2014, ønsker Regeringen at fremme involveringen af den enkelte borger og gerne så tidligt i processen som muligt, så brugernes ønsker og behov danner grundlag for de fremtidige planer.

dannelser med på råd, når de går i gang med den indledende planlægning af et projekt. Her får man input fra en uddannelsesinstitutioner (altså ikke kun elever), man gør uddannelserne bedre, man inddrager borgerne og får testet ideer af. Alt sammen uden at det koster kommunen mange penge. I det næste kapitel beskriver vi hvordan Københavns Kommune brugte en byggefestival til at få input til design af en plads og nogle gadeforløb hvor borgere skulle kunne bevæge sig. Festivalen blev lavet i samarbejde med Peberholmen og vi kaldte den for Bevægelsesmøbler.

Byggefestivaler er et godt middel til at inddrage borgere mere naturligt i byudviklingsdialogen, da de meget konkret kan afprøve ideer og komme med nye forslag. Vi foreslår kommuner, at invitere udHVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

47 Offentliggørelsen ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler på Tåsinge Plads

BEVÆGELSESMØBLER 48

2 49

Figur 3. Konceptet for byggefestivalen BevĂŚgelsesmĂ¸bler 2013

BEVÆGELSESMØBLER 2013

Byggefestivalen Bevægelsesmøbler havde Områdefornyelsen Skt. Kjeld som opgavestiller. De ville gøre en kedelig plads på Østerbro, Tåsinge Plads, interessant og placere den som midtpunkt for nogle bevægelsesstrøg – gadeforløb hvor borgere kunne bevæge sig mere. Til dette ville de have input fra studerende og lade borgerne afprøve og kommentere dem. Se mere om pladsen i afsnit 2.2.

sempel et overdimensioneret skæg eller en overdimonsioneret stol der kunne bruges til boldspil, hygge og klatring. Ved festivalens afslutning kårede en jury vindermøblet. Til kåringen deltog 350 mennesker til fest, musik, mad og prisoverrækkelse. Allerede her fik deltagere og opgavestiller indtryk af, hvad der fungerede, da de fremmødte med det samme tog møblerne i brug.

Bevægelsesmøbler havde form som en konkurrence, hvor præmien var at få sit møbel (prototypen) produceret til et ”rigtigt” møbel i vejrbestandige materialer for derved at kunne give et mere permanent aftryk på byen. Den blev afholdt 13. - 17. maj 2013.

Efter festivalen har de 10 færdige byrumsmøbler udgjort en midlertidig test af mulighederne på Tåsinge Plads. I de efterfølgende måneder blev møblerne flyttet rundt i kvarteret. Du kan få en bedre fornemmelse af festivalens stemning ved at se filmen på vimeo.com/68304951

Der blev bygget 10 byrumsmøbler i træ af 10 hold studerende (i alt 50 personer) fra Københavns Teknisk Skoles Snedkerlinje (KTS) og Københavns Universitets landskabsarkitektlinje (KU). De 10 hold tolkede temaet Bevægelsesmøbler meget forskelligt: Der var møbler man kunne klatre på, kravle i eller løbe igennem. Nogle møbler skulle bevæge sig sammen med brugerne, som for ek-

Link til film

Fortællingen om Bevægelsesmøbler 2013 strukturerer vi på samme måde som den generelle beskrivelse i kapitel 1: Ved at fokusere på henholdsvis det uddannelsesstyrkende og det problemløsende element.

BEVÆGELSESMØBLER 2013

Åbningen af byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

DET BREV VI SENDTE TIL ALLE DELTAGERE

BEVÆGELSESMØBLER 2013

57 Projektet Karrusellen ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

2.1 DET UDDANNELSESSTYRKENDE ELEMENT VED BEVÆGELSESMØBLER 2013

Teori er sjovere, når man kan se den praktiske anvendelighed. Og de konkrete produktioner bliver bedre hvis de har fundament i viden og teori. Det er denne oplagte dualitet byggefestivaler skal styrke. FOKUSPUNKT 1: DEN PRAKTISKE ERFARING

Deltagerne til byggefestivalen gik til udfordringen som var det en professionel opgave. Eleverne på KTS havde forud for festivalen flere workshops hvor de kom med forslag og diskuterede hvad der virkede. På baggrund heraf udvalgte eleverne fem projekter ud og sammensatte derefter byggeholdene. Derefter blev der udarbejdet tegninger og beregnet materialeforbrug. De vidste at de skulle aflevere et færdig produkt fem dage efter opstart, så tiden blev planlagt og systematiseret. Erfaringer med projektstyring. Eleverne fra Teknisk Skole havde alle erfaringer med betjening af maskiner, til gengæld lærte de meget om møblers placering og funktion i det offentlige rum. Det var især byggeriet der vakte begejstring hos de landskabsarkitektstuderende. Det helt konkrete med at skære træ, skrue sammen og se tingene tage form var fantastisk. De studerende fra KU gik til opgaven som landskabsarkitekter. De havde møder med opgavestiller, og tog flere gange ud på pladsen og talte om hvordan de fysiske forhold var. Derefter brugte de længere tid på at lave skitser og modeller. Tankerne blev præsenteret for hele holdet, og ideerne forbedret og tegningerne optimeret. Landskabs-arkitekterne havde generelt stilet efter mere strømlinede design, hvor møblets placering og samspil med

omgiveser var tydeligt indtænkt i designet. Snedkerne havde set opgaven som en mulighed for at bryde ud af rammerne på skolen og arbejdede i høj grad med funktionen af møblet. Erfaring med salg og rettigheder Det var landskabsarkitektstuderende fra KU som vandt 1. præmien med den smukke og multifunktionelle Urban Surf. Dermed vandt de retten til at få deres møbel produceret i mere vejrbestandige materialer. Holdet var naturligvis glad og beæret over at den fem mand store jury - bestående af en to arkitekter, en designer, en møbelsnedker og en fysioterapeut – havde valgt lige netop deres møbel. Men festen sluttede ikke der. Efter bygge-festivalen blev holdet kontaktet af den danske tegnestue UNO, som ville sætte møblet i produktion. Pludselig skulle de fem kommende landskabsarkitekter til at forholde sig til kontraktforhandling, rettigheder og produktion. Holdet har nu skrevet kontrakt med UNO, og den første færdigt producerede model står nu og lyser i klar rød på en ny legeplads på Nørrebro. Holdet kan nu med fuld ret kalde sig designere, og er klar til nye udfordringer. Nogle iværksættere er født. Det bedste CV er de konkrete resultater, man kan vise. Tegnestuen UNO kunne se, at møblet fungerede, igennem borgerenes umiddelbare glæde og en jurys rosende ord for et godt design. Det er et mål med byggefestivalerne, at produkterne skal kunne få deres eget liv efterfølgende. Se billeder af Urban Surf på de næste sider.

HVAD ER EN BYGGEFESTIVAL?

59 Projektet Urban Surf ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge plads

URBN SURF - FRA SKITSE TIL PRODUKT

1) Skisering i designfasen

2) Produktion af prototypen

3) Prototypen testes for juryen

4) Urban Surf som fĂŚrdigt produkt i handlen. Produceret af UNO Design.

FOKUSPUNKT 2: MØDESTED MELLEM UDDANNELSER

Til en byggefestival er det tydeligt, at uddannelser har forskellige tilgange. Heldigvis. De akademiske landskabsarkitekter og de mere praksisorienterede snedkere greb den samme opgave ret forskelligt an. Normalt er den arbejdsmæssige relation ikke stor mellem disse grupper, da snedkeren ofte først overtager jobbet, når landskabsarkitekten har sluppet det.

Det sociale til de daglige fællesfrokoster hvor alle stoppede arbejde og sad og talte samme. Til Bevægelsesmøbler var der ingen faglige oplæg under frokosten, men det kunne der sagtens have været.

Til Bevægelsesmøbler arbejdede de forskellige uddannelser ikke på samme hold, men derimod på hhv. rene snedker- og landsskabsarkitekthold. Mødet havde en mere praktisk og social karakter. Det praktiske når de fx havde brug for en hånd under byggeriet.

BEVÆGELSESMØBLER 2013

Projektet Estraden ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

FOKUSPUNKT 3 : UDSTILLINGSVINDUE FOR UDDANNELSER

Når en gammel trist plads omkranset af trafikkerede veje bliver lukket af, og 50 elever fra den ene dag til den anden begynder at bygge, så vækker det opsigt. Mange hundrede mennesker passerede dagligt pladsen og kunne på ophængte plancher læse om de forskellige projekter. På plancherne var der skitser, forklaringer og information om uddannelsesstederne.

ståeligt og håndgribeligt hvad man kan bruge en specifik uddannelse til. Udstillingsvinduet er dog ikke lukket, blot fordi Bevægelsesmøbler er slut. Festivalen skal skrive sig ind i rækken af tiltag der skal vise anvendeligheden af uddannelser.

Den konkrete eksponering af Bevægelsesmøbler var af lokal karakter: Der var informationer på pladsen, der var lavet indlæg i lokalaviserne og på Københavns Kommunes netportaler samt på uddannelsesstedernes intranet. Men det var hensigten med byggefestivalen, at være med til at gøre det forBEVÆGELSESMØBLER 2013

Projektet Bølgen ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

Projektet Træstammen ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

Projektet En tankevækkende smutvej ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

2.2 DET PROBLEMLØSENDE ELEMENT VED BEVÆGELSESMØBLER 2013

Det er fuldstændigt fantastisk at se hvor hurtigt man kan omdanne et rum, hvis rammer og deltagere er på plads. Peberholmen var facilitator til festivalen og i samarbejde med Områdefornyelsen havde vi sørget for at materialer var klar, strøm rullet ud, hjælpere parate og gaderne spærret af. Så deltagerne skulle bare gå i gang. Og det gjorde de med brask og bram: Der blev savet, boret og skruet så det stod efter. Allerede efter første dag kunne man se konturerne af det som opgavestiller ønskede sig: bud på bevægelsesmøbler og til en nyindretning af Tåsinge Plads.

Overskriften Bevægelsesmøbler var til fri tolkning, og blandt de studerende skabte det debat om, hvordan bevægelsen skulle komme til udtryk i deres designs: Skulle der fokuseres på leg eller sport? Skulle det være for børn, motionister eller ældre?

BEVÆGELSESMØBLER 2013

SKT. KJELDS KVARTER

FOKUSPUNKT 1: BUD PÅ LØSNINGER

“Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro er udnævnt til udstillingssted for klimatilpasning i København. Her arbejder vi på at udvikle de metoder, der skal bruges, når vi forbereder hele København til fremtidens større regnmængder. Tåsinge Plads bliver Københavns første klimatilpassede byrum. Som en grøn oase kommer pladsen fremover til at kunne håndtere de stigende regnmængder i gadeplan og vil samtidig blive et stærkt lokalt varetegn. Pladsen skal efter planen stå færdig i 2014, og det første spadestik bliver taget i det nye år.” 68

Ovenstående tekst er fra klimakvarter. dk. Klimakvarter er et initiativ fra Københavns kommune, som bliver administreret af Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter. Tåsinge Plads er 6.000 m2 og centreret omkring en græsbeklædt bunkerhøj. Yderkanten er beplantet med krat og træer. Pladsen har været brugt som hundetoilet, og er derfor ikke blevet brugt af områd-ets borgere. Pladsen er omgivet af to trafikkerede veje, hvilket skaber en vis utryghed.

BEVÆGELSESMØBLER 2013

SKT. KJELDS KVARTER NORD

Tåsinge Plads

SKT. KJELDS KVARTER SYD

Figur 5. Kort over Tåsinge Plads på Østerbro i København

I 2014 omlægger Områdefornyelsen dette byrum til en ny plads, og i den forbindelse har det haft stor betydning at folk i kvarteret har lært stedet at kende gennem inddragende aktiviteter som Bevægelsesmøbler 2013 Byggefestivalen fungerede som indledende øvelser til nyindret-ningen af pladsen. Tåsinge plads skal have flere formål: Testområde for regnvandsopsamling, nyt socialt og rekreativt område og knudepunkt for bevægelsesstrøg. Det var de to sidste punkter som byggefestivalen kom med bud på.

BEVÆGELSESMØBLER 2013

Projektet Boksen ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

Der kom 10 gode og meget forskellige bud på udfordringen: Karrusellen var et multibevægende møbel som brugere selv kunne designe. Se side 56- 57. Udført af et KU-hold. En tankevækkende smutvej var lige præcis

det den siger at den er: En lille passage hvor du for et kort øjeblik forsvinder fra byen. Se side 67. Udført af et KU-hold.

La Trappo Grand var en gigantisk stol.

Den genkendelige figur havde skulpturel værdi, da det vækker opmærksomhed, når der pludselig står en fire meter høj stol midt på gaden. Kom man nærmere, kunne den bruges på mange måder: Man kunne spille basket op ad ryggen. Man kunne sidde i ly under sædet og man kunne slikke sol oven på sædet. Se side 76. Udført af et KTS-hold. Boksen var, ja, en boks. Men den kunne

foldes ud på mange måder, så den kunne bruges til klatrelege og hvilepladser. Den var let at transportere og flere bokse kunne sættes sammen til et endnu større møbel. Se side 70. Udført af et KU-hold.

Bølgen fungerede som tag over en bænk. Man kunne klatre på bølgen og sidde i tørvejr under den. Se side 64 - 65. Udført af et KTS-hold. Træstammen var skulpturel bænk. En

smuk og organisk formet bænk, hvor man kunne sidde i flere mindre eller en stor gruppe. Se side 66. Udført af et KUhold.

Skægget var en stor gyngesofa. Man

kunne sidde fire mennesker og stille og roligt vugge frem og tilbage. Møblet fik en delt 3. plads. Se side 78 - 79 - Udført af et KU-hold.

Skyggespillet var to bænke, hver med

en høj ryg af fritstående bjælker. De to rygge kunne skabe en væg eller en passage – alt efter placering. Møblet fik en delt 3. plads. Se side 82-83. Udført af et KU-hold. Se en oversigt på næste side

Urban Surf var et skulpturelt møbel der

kunne bruges til hvile og leg. Møblet fik 1. pladsen. Se side 59. Udført af et KUhold.

Estraden var en tagryg uden hus. Under

tagryggen var der lægter på kryds og tværs – hvilket skabte et spændende klatreunivers for børn. Man kunne klatre op på taget, og derfra nyde udsigten over pladsen. Møblet fik 2. pladsen. Se side 62-63. Udført af et KTS-hold.

BEVÆGELSESMØBLER 2013

BEVÆGELSESMØBLER 2013 Peter Overgaard A nna Norto ft Nina Jarulf Troels Ø gaard Madsen

B oksen

Sidsel Marie Se je Sil je Paulsen Breckan MaranthaDawk ins

Nick Dy hr Petersen Jonas B ergen Rahmanzadeh

E n tan kevæ kken d e s m u t ve j

Marie Va n g Ni e l se n Emma L o re n ze n Claes Pe d e rse n Ellen Ol l Jespe r H e sse l h o l d t

Urb an S ur f

Carol i n e R i eve rs Frede r i k Fr i b e rg Frede r i k b o g h Søren Vi b o l t Mads Je sp e rse n

Le Trappo Grand

Kristi n e Ni l sso n Janne Kl i n kby Be rg strø m Peter Ni e l se n Troel s Fr i i s

Karr us ellen

De deltagende hold

BEVÆGELSESMØBLER 2013

Estraden

Maria Juul A ndreas Faartoft Morten Johannes Sej ersen Lærke Sophie Keil

Skyg gespillet

Kat j a Steen Sørensen E rika Simonson Mette Blicher

Træstamme n

Mette Marie Se j rup Larsen Mads Christensen N anna Moesgaard Hansen Sas ja Gustavson Ane Møller

Danie l Ko u d a l Kristi n e Un d e rstr u p Troel s Si n d b a l l e

Skæg get

Th o ma s T h o r vi g Th o rste n Hj o r th Po u l se n An d e rs Toft Pe d e rse n Na jma d i n H a i d a r i

Bøl gen

FOKUSPUNKT 2: NY AKTIVITET I DET OFFENTLIGE RUM

Skaber man midlertidige tiltag, opstår der et frirum for at eksperimentere med indretningen af urbane arealer. Et midlertidigt projekt som Bevægelsesmøbler 2013 kan altså opnå en plads som led i en permanent byudvikling, ved at formidle input fra studerende og lokalsamfund. 74

75 Byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

Projektet Le Trappo Grand ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

FOKUSPUNKT 2 og 3: NY AKTIVITET I DET OFFENTLIGE RUM OG LOKAL DELTAGELSE

Når man skaber rammer for aktivitet, opstår der aktivitet. Midlertidige tiltag skaber frirum til at eksperimentere – netop fordi løsningerne ikke skal være der altid. Bevægelsesmøbler 2013 havde til formål at teste nye indretnings- og brugsmuligheder af en offentlig plads. Og borgerne tog initiativet til sig. Festivalen var en del af et større kvarterløft som Københavns Kommune havde igangsat. I den forbindelse havde de indrettet et gammel ismejeri til et lille kvartershus, hvor borgere kunne komme til en lang række sociale arrangementer – både planlagt af Områdefornyelsen og af borgerne selv. Til dette blev der oprettet en Facebookprofil, som er godt brugt af kvarterets beboere. Forud for festivalen gjorde Områdefornyelsen en stor indsats for at informere og oplyse beboerne omkring Tåsinge Plads. Ifølge Susanne Paluszewski-Hau fra Områdefornyelsen er deres forudgående arbejde for de planlagte tiltag i kvarteret af afgørende betydning. Succesfuld ændring af gaderne kræver lokalbefolkningens opbakning. Undervejs var naboer og forbipasserende ofte i dialog med studerende og arrangørerne – drevet af nysgerrighed for at finde ud hvad byggeriet og aktiviteterne handlede om.

og informationscentral. Det er vigtigt til byggefestivaler at der er sådanne midtpunkter. Efterfølgende blev huset stående, og har dannet ramme for en lang række lokale initiativer for unge og ældre. Bevægelsesmøbler 2013 fik stor opbakning fra lokale beboere og har skabt en ny tradition for at benytte byrummet omkring Tåsinge Plads blandt kvarterets beboere og brugere: børnehaver, skoleelever, mødre på barsel, hundeluftere og kaffedrikkende pensionister mm. Før fremstod dette byrum som et ‘ikke-sted’ og blev kun brugt af hundelufterne i kvarteret. Nu blomstrer stedet og nyder stor lokal opbakning og initiativrigdom. Byggefestivalen, og indsatsen for at skabe mere aktivitet og bevægelse i området, er lykkedes: Beboere og brugere i området omkring Tåsinge Plads er i løbet af forår/sommer 2013 begyndt at benytte pladsen til rekreative formål. Senest har en gruppe lokale borgere skabt en lokal forening, som arbejder videre med aktiviteter for børn og unge på pladsen.

Ismejeriet var en del af vores base til festivalen. En anden base byggede vi selv: Vi byggede at mindre hus midt på det grønne område. Under festivalen fungerede det som kaffebar

BEVÆGELSESMØBLER 2013

79 Projektet Skægget ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

Juryen

Møbeldesigner Tine Mouritsen, UNO

Designer Mads Due, UNO

Fysioterapeut Peter Willén, The Rehab

Arkitekt Sia Kirknæs

BEVÆGELSESMØBLER 2013

Ricky Raaholt, DAC

Byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

Sponsorerne

BEVÆGELSESMØBLER 2013

83 Projektet Skyggespillet ved byggefestivalen Bevægelsesmøbler 2013 på Tåsinge Plads

“Jeg synes, at det åbner flere døre til hvor man kunne bevæge sig hen og hvad der interesserer en” Caroline Rievers KTS Rødovre, Snedkerlinien

“Det er fedt, at det bliver så konkret det vi laver her” Daniel Koudal Landskabsarkitektstuderende, KU Science

“det er rigtig sjovt at der den konkurrence i det, selvom det stadig er hyggeligt og det motiverer til at man gerne vil gøre det ekstra godt” Frederik Bogh KTS Rødovre, Snedkerlinien

“Det er interesseant at få lov til at arbejde med materialer og bygge noget i én til én. Normalt sidder vi på studiet og arbejder i med tegninger og mindre modeller i helt anden skala” Nick Dyhr Landskabsarkitektstuderende, KU Science

“Man for et langt bedre kenskab til værktøjerne, vi er vant til stationært værktøj, som en rundsav(...) så det lækkert at komme i besiddelse i noget manuelt værktøj” Caroline Rievers KTS Rødovre, Snedkerlinien

“det er interessant at være med i processen og se folk udfra som ikke med i det, får et indblik hvad der foregår” Anna Nortoft Og Maria Vang Nielsen Landskabsarkitektstuderende, KU Science

“Man får et helt andet kendskab til hvad det kræver” Nick Dyhr Landskabsarkitektstuderende, KU Science

“Det er rart, at der er en ramme for projektet, sådan er det også i det virkelige liv” Troels Sindballe Broberg Landskabsarkitektstuderende, KU Science

“Jeg synes helt klart samarbejdet er en meget vigtig del af det.” Caroline Rievers KTS Rødovre, Snedkerlinien

“Som landskabsarkitekt kan man godt føle sig lidt langt fra borgerne man tegner til, her kommer jeg meget tættere på dem, og der opstår hurtigt en dialog mellem os” Nick Dyhr Landskabsarkitektstuderende, KU Science

“Det her er borgerinddragelse hvor der bliver byttet rundt på processen, hvor man kommer med nogle tiltag og nogle forslag som man implimenterer midlertidigt og derfra kommer borgerne med i diskutionen og beslutningen” Nick Dyhr Landskabsarkitektstuderende, KU Science

“Det vi ikke kun er arkitekter, men også får lov at bygge, så du får en indsigt i hvordan tingene hænger sammen, det tror jeg er en stærk kvalitet at have når du kommer ud på arbejdesmarkedet” Daniel Koudal Landskabsarkitektstuderende, KU Science

“Grunden til vi er med, er fordi byggefestivalen passer rigtigt godt ind i vores fag: Transformation, midlertidigehed og samtidskunst på KU Science” Bettina Lamm Lektor, KU Science

“Der er plads til lidt mere leg her, så man får lidt skæve resultater ud af det og det kan man bruge i sin uddannelse ved ikke at låse sig fast i hvad der er rigtig og forkert” Nick Dyhr Landskabsarkitektstuderende, KU Science

87 Præmieoverrækkelsen ved byggefestivalen 2013, Bevægelsesmøbler.

ANDRE BYGGEFESTIVAL 88

3 89

WOOD WORKS 90

WOOD WORKS WOOD WORKS 2009 var et laboratorium i formgivning af det offentlige rum. Det offentlige rum er den demokratiske mødeplads. Indretningen af dette rum er en kontinuerlig proces, hvor der er sket mange spændende ting de seneste år. Vi ville med Wood Works fortsætte dette arbejde. Det gjorde vi ved at invitere 20 hold af kunstnere, arkitekter eller håndværkere til at bygge deres bud på en konstruktion, der gør vores fælles rum mere inspirerende at færdes i. Hvert hold fik 1.000 meter trælægter og fem dage til at bygge det. Selv om det handlede om konstruktioner og arbejdsprocesser, var det umiddelbare resultat en enestående og inspirerende kunstudstilling. På samme måde som arkitektens første skitser mere viser en idé frem for de færdige byggetegninger, skal kunstnernes skulpturer ses som 1:1-skitser af konstruktioner, der senere kan sættes i produktion. Vi inviterede fremtidige brugere og producenter til at følge processen, til at afprøve konstruktionerne og til at stemme om hvilken de bedst kan lide.

Derefter vil vi i samarbejde med producenter videreudvikle de bedste, og forsøge at få dem i produktion. Vi mener, at man generelt bør indtænke kunst og kreativitet tidligt i en produktionsproces. Med Wood Works vil vi vise, at der kommer mange ting ud sådanne arrangementer: • Der etableres en midlertidig skulpturpark i det offentlige rum. • Publikum kan følge med i den skabende proces • Der bliver oprettet et life size idekatalog, som byplanlæggere og udviklere kan lade sig inspirere af. • Der skabes kontakt mellem kunstnere og producenter

WOOD WORKS blev arrangeret i samarbejde med Markus Wassberg & Jakob Bekker-Hansen

ANDRE BYGGEFESTIVALER

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

DIALOG MØBLER 110

DIALOGMØBLER En af de bærende ideer for byggefestivalen Dialogmøbler er, at borgere i byen i udbredt grad forventer kunne bruge byen som en udvidelse af dagligstuen. Det kræver på mange måder et nyt design af rammerne. Vi ved af erfaring, at der findes mange folk med ideer til dette, men at disse ideer sjældent bliver realiseret da det kræver økonomi og tilladelse.

Festivalen foregik i foråret 2011 på Carlsberggrunden i Valby med deltagende hold fra Københavns Arkitektskole, Danmarks Designskole og Københavns Tekniske skole. Festivalen var et samarbejde mellem Peberholmen og Kraftwerket

ANDRE BYGGEFESTIVALER

111

Som underviser på Kunstakademiets Arkitektskole har jeg haft den fornøjelse at deltage med mine 1.års elever på Dialogmøbel Festival 2011. Denne workshop / festival har i høj grad været et indspark til undervisningen og den faglige diskussion på tegnesalen, som ellers sjældent får lov til at se dagens lys. Det ”at bygge” i den virkelige verden, når den studerende sjældent at stifte bekendtskab med under studieforløbet, og må siges i den grad at være relevant for faget. Især på 1.år hvor de studerende bliver introduceret til alle fagets sider og lægger grundstenen for senere fordybelse og personligt fokus. Underviser på Kunstakademiets Arkitektskole Nicholas Bjørndal om Dialogmøbler 2011

112

Festivalen på Carlsberg omkring udvikling af dialogmøbler gav på blot en uge helt nye dimensioner for, at byrumsinventar på mange forskellige måder kan opfordre til dialog. Samtidig viste de mange prototyper at innovation og udvikling ikke altid behøver at tage lang tid, men at samarbejde, intensitet og det rigtige koncept kan få andre til at se byrumsinventar med nye øjne. Jeg var dybt imponeret over standarden af projekterne og deltager gerne igen i juryen for 2013-temaet hvor fokus er på bevægelse. Bevægelsestemaet er vigtigt i den måde vi indretter vores byer på og et fokus på, at byrumsinventar til bevægelse kan være andet end udstrækningsbomme og designet udstyr der kun kan bruges til bestemte øvelser er meget relevant. Jeg tror at der med en byggefestival for byrumsinventar med bevægelse som tema, kan komme helt nye bud på hvordan legebarnet kan komme frem i os og hvordan det, at vi bevæger os kan få os til at opholde os meget længere tid ude i byen. Stadsarkitekt København Tina Saaby om Dialogmøbler 2011

Festivalen giver studerende mulighed for at afprøve innovative ideer i praksis og er dermed en væsentlig brik i udviklingen af de studerendes kreative kompetencer. Festivalen er også med til at udfordre den traditionelle udformning af byrumsmøbler og kan give inspiration til indretningen af byrum fremadrettet. Kulturborgmester i København Pia Allerslev om Dialogmøbler 2011

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

PEBERHOLMEN Peberholmen er en forsknings- og udviklingsvirksomhed der undersøger, hvordan den såkaldte Makers-tankegang kan blive inkorporeret i steder så forskellige som byudvikling, uddannelse og iværksætteri. Vi gør det via projekter som byggefestivaler, eksplorative byrumsanalyser samt drift og udvikling af værkstedsfællesskaber. Vores hensigt med Bevægelsesmøbler 2013 er at være med til at forbedre ikke kun byudviklingen her og nu, men også undervisningsforholdende for de fremtidige byudviklere- og byplanlæggere. Ved at skabe stadigt mere indgående samarbejde med uddannelserne kan Peberholmen bidrage til en bredere forståelse af den midlertidige arkitekturs virkemidler.

Det er dog ikke kun vores intention at skabe her-og-nu-oplevelser for korte perioder, men også at have en central rolle i en byudvikling hvis princip handler ligeså meget om learning by doing eller som vi selv siger det Each one Teach One.

PEBER HOLMEN

PEBERHOLMEN ApS peberholmen.dk kontakt@peberholmen.dk

135

136

137

138