Page 1

Danske fagforeninger kan lære af Norge i kamp for østarbejdere Danske fagforeninger er for dårlige til at rekruttere østarbejdere, men der er inspiration at hente i Norge. Her er alle inden for bl.a. byggeri og landbrug garanteret overenskomst og mindsteløn, og det giver de norske fagforeninger en klar fordel i forhold til i de danske, viser ny undersøgelse. Alligevel afvises den model herhjemme. Af Peter Dalsgaard Thomsen og Hiva Ahmadi Den danske fagbevægelse har foreløbig tabt kampen om at organisere østarbeddere og sikre, at de ikke får en så lav løn, at det truer det generelle lønniveau. Strategien med konflikt og kampagner har således ikke haft den store effekt, og kun ca. 10 procent af de registrerede østarbejdere i Danmark er i fagforening. Men fagbevægelsen kan med fordel søge inspiration i Norge, viser ny rapport af arbejdsmarkedsforskerne Jens Arnholtz fra Københavns Universitet og Line Eldring fra forskningsinstituttet Fafo i Oslo, som har interviewet lokale fagforeninger og flere hundrede østarbejdere i begge lande. Ifølge rapporten er der færre østarbejdere, der bliver underbetalt i Norge end i Danmark, og i Oslo f.eks. er 40 procent af medlemmerne i byggefagforeningen østarbejdere.

Denne kampagne fra 3F var for et par år siden årsag til en del debat herhjemme, og den blev ikke mindst misforstået af østarbejdere, siger forsker. Den er et glimrende eksempel på de mere konfronterende metoder, som den danske fagbevægelse benytter sammenlignet med de norske. Illustration: 3F

Det skyldes bl.a., at man i 2004 ved lov indførte en såkaldt almengørelse af overenskomsten. Det vil sige, at overenskomsten – og dermed en mindstelønsgaranti – gælder for alle, der arbejder inden for nogle bestemte områder – f.eks. byggeri eller landbrug. Derfor er det også myndighederne og ikke fagbevægelsen i Norge, der har ansvaret for at få virksomheder til at overholde reglerne, og det har givet de faglige organisationer et mere positivt ry. Aggressive danske metoder Fagbevægelsen i både Danmark og Norge har ifølge undersøgelsen gjort meget for at få østarbejderne til at melde sig ind, men i Norge har man haft størst succes med bestræbelserne. Ud over Norges almengørelse af overenskomsten – som den danske fagbevægelse udtrykker massive forbehold over for – peger undersøgelsen på, at den danske fagbevægelses tradition for aktioner og konflikt har skræmt mange østarbejdere væk, selv om hensigten er den stik modsatte.


»Fagbevægelsen i Danmark kan ses som meget aggressiv af østeuropæerne, fordi den primært snakker om konflikt og trusler og ikke så meget om fællesskab, og hvad den kan gøre for arbejderne,« siger Jens Arnholtz, der forsker i fagforeningens indsats over for østarbejdere i Danmark. I 3F er man ærgerlig over, at fagforeningens metoder opfattes negativt af østarbejdere, når faglige konflikter netop er fagforeningens middel til at sikre arbejdernes vilkår. »Budskabet når ikke frem til dem om, hvad det egentlig er, der foregår. De forstår ikke, hvad faglig konflikt går ud på,« siger projektmedarbejder Søren Fisker, der rekrutterer medlemmer på byggepladser i Aarhus for 3F. De danske fagforeningers opgave bliver ikke lettere af, at nogle chefer ifølge LO og 3F beder deres østeuropæiske ansatte om ikke at snakke med fagforeningen, når de ankommer til Danmark for at arbejde. »De bliver truet fra dag ét med, at hvis de melder sig ind i en fagforening, så er det bare hjem til Polen uden løn. Det ser vi gang på gang,« siger Niels Eliasen, faglig sekretær for 3F i Aarhus. Østarbejderne har allerede et dårligt billede af fagforeningerne med hjemmefra. Det mener Robert Mach, der er født i Polen og er tillidsmand i 3F. Han taler med mange østar-bejdere, når de ankommer til Danmark. »De, der lige er kommet til, kender overhovedet ikke noget til fagforeningen her, og hvor stærk den kan være. De har ingen forventning om, at fagforeningen kan hjælpe dem. Det kan den nemlig ikke i Polen,« siger tillidsmand Robert Mach. Den norske model I Norge har fagforeningerne ikke på samme måde behov for at føre konflikt og har i stedet med succes påtaget sig en støttende rolle – frem for den mere konfronterende. »I modsætning til i Norge har danske fagforeninger nok fremstået mere som kontrollører eller en slags politi over for virksomheder,« siger norske Line Eldring, der forsker i organisering af østarbejdere i de nordiske lande.

Østarbejdere i Danmark: En opgørelse fra Skat viser, at der er 53.837 registrerede østarbejdere i Danmark. Arbejderne kommer fra de nye EU-lande for at arbejde inden for især byggebranchen og landbruget, som er blandt de områder, 3F dækker. Deres seneste opgørelse viser, at knap 5.000 af dem er med i 3F.

Ifølge arbejdsmarkedsforskere har det danske arbejdsmarked indtil nu klaret sig uden indblanding fra politikerne, fordi næsten hele arbejdsstyrken er med i en fagforening. Men blandt østarbejdere i Danmark er det kun en meget lille del, der er medlem af en fagforening. »Det ville i den grad løse nogle problemer, hvis flere østarbejdere kom i fagforening. Så ville der komme et pres på de arbejdsgivere, som bruger østarbejdere til at give dem den løn og de arbejdsvilkår, de skal have, når de arbejder i Danmark,« siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.


I Norge er langt flere østarbejdere med i en fagforening end i Danmark. 40 procent af medlemmerne i byggefagforeningen i Oslo er østarbejdere, mens tallet i København er helt nede på tre procent. Den høje organiseringsgrad gør det ifølge danske og norske eksperter nemmere for østarbejderne at få hjælp, når de bliver behandlet dårligt. Skyder sig selv i foden Hvis fagforeningerne vil lykkes med at få østarbejderne til at melde sig ind, så er der brug for, at de ændrer deres metoder. Det konkluderer forskerne Jens Arnholtz og norske Line Eldring i deres forskningsprojekt om østarbejdere på det danske og norske arbejdsmarked. En af grundene til, at de danske fagforeninger har været dårlige til at få østarbejdernes tillid, er ifølge Line Eldring, at de er mindre følsomme over for østarbejderne end de norske. For eksempel blev en kampagne fra 3F for nogle år siden misforstået af østarbejderne. Plakater og avisannoncer viste en baby med et stort overskæg. Overskriften lød: »Østarbejderne kommer af sig selv. Det gør din overenskomst ikke«. »Det var en kampagne, der først og fremmest rettede sig mod danskere, og hvor man ganske enkelt ikke havde det perspektiv at appellere til andre nationaliteter. Jeg ved, at det blev opfattet utroligt negativt af eksempelvis de polske arbejdere,« forklarer norske Line Eldring. Næstformand i LO, Lizette Risgaard, husker godt kampagnen og indrømmer, at fagforeningerne godt kan agere bedre i deres kampagner. »Fagforeningerne skal huske på, at østarbejderne ofte ikke har sproget med sig og ikke kender baggrunden. Derfor kan kampagnerne opfattes negativt af de østeuropæiske arbejdere,« siger hun. LO har tidligere diskuteret en fælles overenskomst i form af en almengørelse, men har afvist ideen. Den beslutning er Gunde Odgaard enig i. Han er sekretariatschef i BAT-kartellet, der er en sammenslutning af otte fagforeninger i byggeog anlægsbranchen. »Hvorfor skulle man melde sig ind, hvis man allerede er sikret en mindsteløn igennem almengørelsen? En almengørelse vil få vores medlemstal til at falde,« siger Gunde Odgaard. Den danske fagbevægelse er også bange for, at en almengørelse vil presse lønnen nedad for de danske arbejdere. »Almengørelse af overenskomsten er klart den mest effektive løsning på problemet med løndumping i Danmark. Men man er bange for, at danske lønmodtagere vil komme ned på almengørelsens mindsteløn,« siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. Den norske arbejdsmarkedsforsker Line Eldring mener, at den danske diskussion minder meget om den, der var i Norge forud for almengørelsen, hvor fagbevægelsen var bange for at miste sin indflydelse.


»Det er ikke sket. Konklusionen har været, at almengørelsen har styrket fagforeningen i Norge. Det har faktisk ført til flere medlemmer og ikke færre, som man var bange for,« siger Line Eldring. Almengørelse har lange udsigter På trods af, at man i Norge har været glade for almengørelsen, forholder den danske fagbevægelse sig stadig skeptisk over for at indføre norske tilstande i Danmark. Lizette Risgaard fra LO er ikke klar til at ændre fagforeningens rolle på arbejdsmarkedet. »Vi har drøftet almengørelse af overenskomst i Danmark, men som det er lige nu, mener vi ikke, at det skal være anderledes, end det er i dag,« siger hun. Hun vil ikke forholde sig til, om almengørelse kan have den samme effekt i Danmark, som det har haft i Norge, men hun forventer, at almengørelse vil blive diskuteret igen i fremtiden. »Når der ligger nogle resultater fra andre lande, skal man selvfølgelig se på dem, og umiddelbart har der jo været dokumentation for, at det har været gavnligt i Norge,« siger Lizette Risgaard. Selv om både norske og danske arbejdsmarkedsforskere kalder på almengørelse af overenskomsten er Danmark, er der langt fra enighed om den løsning blandt eksperter. Jens Arnholtz, der er en af forfatterne bag rapporten, mener, at det er forkert, når andre eksperter direkte anbefaler de norske løsninger i Danmark. »Vi ved reelt ikke om almengørelse vil være gavnligt i Danmark, og hvorvidt vi skal indføre det, er udelukkende et politisk spørgsmål, ikke et fagligt,« siger Jens Arnholtz. På Christiansborg er de fleste partier også skeptiske over for at almengøre overenskomster ved lov. Regeringen og Enhedslisten støtter principielt den danske model, som den er i dag, men er stadig åbne for ideen. »Hvis arbejdsmarkedets parter ønsker det, så er jeg villig til at se på det, men jeg vil ikke arbejde for en almengørelse, før de selv beder om det,« siger løndumping-ordfører for Socialdemokraterne, Ane Halsboe-Larsen.

Danske fagforeninger kan lære af Norge i kamp for østarbejdere  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you